Nahid Riazi svinger pisken over Asmaa og Enhedslisten

Multikultur, Politik, islam, venstrefløjen — Drokles on November 11, 2007 at 5:14 am

Nahid Riazi i Jyllands-Posten

FØR I TIDEN prøvede man i Enhedslisten at overbevise både sine kritiske medlemmer og vælgerne om, at Asmaa Abdol-Hamid - på trods af sine tvetydige svar omkring dødsstraf, homoseksualitet og kvinderettigheder, på trods af at hun nægter at give hånd til mænd og på trods af sin kærlighed til sharia-lovgivning - alligevel er mere socialist end troende muslim.

Men nu hører vi, at det ligefrem har været Enhedslistens projekt at fremhæve de troende muslimers religiøse tilhørsforhold. Derfor har det valgt AAH, som på mange måder har bevist, at hendes hjerte banker for religionen og islam og ikke for kvinder, deres frigørelse, de sociale uretfærdigheder og ytringsfrihed.Med sit nye projekt tilslutter Enhedslisten sig et projekt, som i dag har skabt et helvede i Irak, i det tidligere Jugoslavien, i Afghanistan og andre steder. Et projekt, som er baseret på at dele folk i etniske og religiøse grupper og på at fremhæve deres religiøse og etniske tilhørsforhold. Et projekt, som kan skabe splittelse, folkedrab, borgerkrig og had, netop fordi det etniske og religiøse tilhørsforhold kommer i fokus i stedet for borgerskab og borgerrettigheder.

Enhedslisten har på den måde overtaget de politiske religiøse kræfters mission, om det vil det eller ej. Før i tiden tænkte folk i Irak ikke så meget over, om de var sunnier eller shiaer. Men da den amerikanske præsident George W. Bush og hans allierede ville afsætte nogen til magten, begyndte de at definere folk som shiaer, sunnier, kurdere mv.

I stedet for at forhindre disse processer er Enhedslisten med til at iværksætte dem. I stedet for at hjælpe kvinder med at frigøre sig fra et slavisk forhold til Gud og religionen og fra de undertrykkende kulturelle og religiøse regler og dogmer, for i stedet at opnå deres frihed, vil Enhedslisten fastholde kvinder i deres undertrykkelse ved at gøre en religiøs fanatiker til indvandrerkvinders rollemodel.

(…)

Imamerne og det islamiske samfund ved meget bedre end Enhedslisten, hvilken betydning valget af en person som AAH har for dem og for religionens indflydelse. De ved meget bedre, hvor meget man på den måde manifesterer islam og fremhæver den muslimske identitet hos borgere med indvandrerbaggrund og dermed hjælper med fastholdelse af dem i den religiøse identitet. Allerede nu går imamerne rundt og anbefaler borgere med indvandrerbaggrund at stemme på AAH, udelukkende fordi hun er en troende muslim. Det vender Enhedslisten det blinde øjne til. Men Enhedslistens Asmaa-projekt handler ikke kun om forholdet mellem religionen og politik. Det er i høj grad også til fordel for den islamiske bevægelse i verden. Et socialistisk parti, som skulle repræsenteres af kvindeforkæmpere, arbejderaktivister og menneskerettighedsforkæmpere, har valgt en islamist som sin folketingskandidat. En person, som sammen med det saudi-arabiske regime, det islamiske regime i Iran og en række rabiate imamer var med til at skabe en krise og udbrede angst blandt religionskritikere overalt i verden pga. Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.Asmaa Abdol-Hamids tilhængere i Enhedslisten er meget tilfredse med, at AAH blot tager afstand fra dødsstraf og siger, at hun ikke er imod de homoseksuelle eller demokrati. Hun er endda parat til at holde de homoseksuelle ud i en koncert, som Enhedslisten har arrangeret for at redde hendes omdømme. De er glade for, at AAH, selv om hun går ind for sharia, ikke foreløbigt vil arbejde for, at dette bliver en del af Danmarks lovgivning.

Asmaa Abdol-Hamids kamp er islamisternes kamp. Hun har bevist, at hun repræsenterer den islamiske bevægelses interesser og ikke den almindelige borger med muslimsk baggrund.

Jeg kan kun tilslutte mig denne præcise analyse i modsætning til Braad Thomsens tågede sludder ligeledes fra Jyllands-Posten

Også sløret er som bekendt udsat for kraftig beskydning af dem, der går ind for en ensartet dress code, herunder DF’s intellektuelle fyrtårn, Søren Krarup, der har sammenlignet sløret med hagekorset og ikke mener, det hører hjemme i det danske folketing.

Den tidligere feminist Bente Hansen har en lige så a-historisk tilgang til tørklædet, idet hun mener, at det altid har én og samme signalværdi: kvindeundertrykkelse.

Forskellige signaler
Men tørklædet har forskellig signalværdi i forskellige tider og kulturer.

Det har soltegnet også, men alligevel sender det et bestemt signal når man tegner det på et armbind. Men det generer i Thomsen der fremturer med sin absurde logik

I Danmark bærer mange muslimske kvinder tørklædet med stolthed, ikke fordi det signalerer, at de føjer sig efter manden, men fordi det signalerer det modsatte: Han må godt holde sig lidt på afstand.

Min mor, som var en fri husmandskone, tog altid tørklæde på, når hun skulle i byen. Hun kunne ikke drømme om at underkaste sig nogen mand, men hun havde sin egen opfattelse af blufærdighed.

Egentligt er det langt mere nærliggende at associere fra hagekorset til det kristne kors.

For udenforstående virker det smagløst, at man inden for den religion, som Bente Hansen og Søren Krarup tilhører, har ophøjet et torturredskab til smykke.

Under korsets tegn har de kristne i århundreder foretaget de mest bestialske etniske udrensninger lige fra Korstogenes ufattelige blodbad mod muslimer over Luthers anbefaling af massakrer på jøderne, frem til Ku Klux Klans lynchning af negre og de kristne serberes massakrer på muslimer i vor tid.

Først og fremmest har man ikke ophøjet toturredskabet til et smykke, men derimod symbolet på Jesu lidelse. Det er netop hans lidelse der fritager os for vores synder og det er noget ganske andet.

For det andet er Braad Thomsens udlægning af korstogene som en slagtning af muslimer ganske absurde, som hans fremstilling af det ideologiske grundlag for både Ku Klux Klan og serberne. Braad Thomsen evner ikke, eller også gør han, at skille mennesker fra deres kultur. Derfor nytter det ikke at påpege forbrydelser begået af kristne som et særligt kristent fænomen. Derimod er de massive massakrer langs Silkevejen et udtryk for islam, men Braad Thomsen er ikke færdig.

I dagens Danmark formår en lille slørklædt kvinde fra Enhedslisten med stor værdighed at videreføre både de liberale partiers insisteren på individets frihed og feministernes insisteren på kvindens ret til at bestemme over sin egen krop.

Samtidig går eks-feminister og tidligere liberale nu hånd i hånd om at tilslutte sig totalitære idealer.

Det er ikke blot ironisk. Det er dybt tragisk.

Sammenhold det med Raizi’s argument ovenfor. Braad Thomsen stiller sig her op i køen af venstrefløjsere der lyver om virkeligheden og derfor konsekvent kommer frem til forkerte analyser til skade for de mennesker man påstår at hjælpe. Det er det ironiske og det tragiske.

4 Kommentarer »

  1. Abdol-Hamid i Folketinget vil have den samme funktion for araberne som Hirsi Ali i det hollandske parlament havde for vestlige lande.

    Comment by AN — November 11, 2007 @ 7:56 am
  2. Nahid er ræve-rød, men mere i pagt med de progressive aspekter af socialistisk tænkning end alt for mange “etnisk danske” socialister. Hun véd, hvad hun taler om, som venstreorienteret flygtning fra mullahkratiet i Iran.

    VH
    Jacob A

    Comment by Jacob A — November 12, 2007 @ 5:39 pm
  3. nahid reazi belong to iranian terrorist group called ” PEYKAR” this terror organisation was famous in iran in 1980 + 1990 for raiping small girls front of their children and nahid riyazi thinks she can dum people of denmark by freedom probaganda - nahid riyazi,s terror orgavization operated in baluchestan + kurdistan , after 1000s times of brutal rapings and killings and totur , her terror organization moved to europe under new name
    ” kommunist party” , she make probaganda from mullas diktatorship in iran for hiding her own terror and criminal background - actually mullas in iran is a product of raping + killing of farshad kholghi and nahid riyazi and jaleh tavakolis terror organizations in 1980 + 1990s in iran and danish dummy politicians became tool for this criminals and mullas in iran legitimate themselves in power by pointing at denmark and europe’s for supporting these criminal terrorists in denmark like farshad kholghi + nahid riyazi + jaleh tavakoli and her terrorist father.

    Comment by sam — September 3, 2009 @ 10:08 pm
  4. [...] han flygtede fra Iran. En nyere en slagsen fra samme afsender spreder disse rygter om Nahid Rieza her nahid reazi belong to iranian terrorist group called ” PEYKAR” this terror organisation was [...]

    Pingback by Monokultur » Netspammernes trusler — September 8, 2009 @ 4:52 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress