Moral på løgn

Godheds-industrien, Politik, venstrefløjen — Drokles on November 10, 2007 at 6:07 am

Løgne og mere eller mindre ubevidste usandheder er en fast bestanddel af politik. Sådan er det bare og det virker trættende og ligegyldigt at skændes om hvem der er værst, for alle deltager i det på lige fod og er jævnt hen lige gode om det. Herre Gud, fordi man overdriver det offentliges tilstand eller glorificerer økonomien eller stanger et forkert tal ud i en snæver vending. Men alligevel vil jeg sige at oppositionen er klart værst. Ikke fordi der lyves, men fordi de bygger deres moral op omkring løgne og bruger den til at fordømme andre. Fra Jyllands-Posten

En undersøgelse af behandlingen af asylbørn var ensidig og unuanceret og blev brugt til at fremme bestemte politiske synspunkter.

Sådan lyder den barske kritik fra psykologer og andre hos Dansk Røde Kors.Undersøgelsen, der var bestilt af Støttekredsen for Flygtninge i Fare, handlede om seks asylbørn og gav anledning til massiv kritik af behandlingen af asylbørn.

Senere skrev formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, en harmdirrende leder på baggrund af undersøgelsen i psykologernes fagblad, hvor han gik så langt som til at trække paralleller til Nazi-Tyskland og behandlingen af jøderne.

Ifølge psykologerne i Dansk Røde Kors lever undersøgelsen ikke op til de almindelige etiske regler for den slags undersøgelser og er alene bygget over forældrenes udsagn. Personalet hos Dansk Røde Kors har på intet tidspunkt været inddraget.

»Vi er alle enige om, at børnene har det skidt, og at familierne står i en uholdbar situation. Men normalt indhenter man undersøgelser fra alle parter for at bringe et nuanceret billede af barnets situation. Gør man ikke det, er der fare for at få skabt et ensidigt billede af barnet, og det er et problem. Især når undersøgelsens resultater efterfølgende bliver brugt politisk,« siger Lars Diemer, tillidsmand for psykologerne i Dansk Røde Kors’ Asylafdeling.

(…)

Både artiklen i Politiken og den efterfølgende kommentar fra psykologernes formand har skabt vrede hos psykologer og andre medarbejdere hos Dansk Røde Kors.

»Man hævder, at der ikke er sket noget med asylbørnene. Men det er simpelthen imod bedrevidende. Der bliver gjort en stor indsats. Hos Dansk Røde Kors støtter vi dem i deres hjem, de får hjælp af familiebehandlere og går til behandling hos psykologer. Hele undersøgelsen er bestilt arbejde fra Støtteforeningen for Flygtninge i Fare,« mener Pia Scheuer, der er psykologisk konsulent for Dansk Røde Kors.

Det preller selvfølgelig af på godhedens repræsentanter på Jorden.

»Vores ærinde var at gøre opmærksom på en gruppe børn, som har det skidt. Vi lavede undersøgelsen, som på ingen måde er repræsentativ og blev rystede over forholdene. Man kan godt kalde det et politisk arbejde, men vi har på intet på tidspunkt været partipolitiske. ,« siger Marie Gammeltoft.

Roal Ulrichsen står ved sin leder selv om han erkender, at der godt kunne være sat mere fokus på alt det, der faktisk bliver gjort.

»Vi er enige i, at det er væsentligt at fokusere på det store arbejde som både læger og psykologer udfører i centrene, og kunne godt have highligted den indsats mere. Men vi har i årevis set gennem fingre med, hvor forfærdeligt mange asylsøger-familier har haft det. Det har stået på i årevis uden at samfundet har reageret. Det kan godt være, at det er voldsomt at sammenligne med Nazityskland, men vi har været vidner til en udvikling og burde have sagt fra. Det er det, der er min pointe,« lyder det fra Roal Ulrichsen.

Formålet var grundlæggende for godt til at lade sandheden stå i vejen kan man forstå. Der spredes massive løgne om forholdene i flygtningelejrene og om mulighederne for afviste asylansøgere for at vende hjem. Den gængse retorik fra venstrefløjen er, at asylansøgere fastholdes i lejre bag høje hegn underforstået at man holder dem fanget mod deres vilje når sandheden er, at de ikke er til at drive ud. Man vedholder ligeledes myten om, at de afviste asylsøgere ikke kan vende hjem selv om sandheden er, at vi ikke kan tvinge dem hjem og man fornægter at afvisningerne bliver afgjort på et lødigt grundlag i flygtningenævnet, men stoler istedet helt og holdent på ensidige vidneberetninger i Information eller Politiken.

Derpå stiller man sig så op på et pidestal for at fordømme alle andre for derigennem at ugyldiggøre deres argumenter. Derfor er venstrefløjen klart den værste på løgnebarometeret. Man forfalder ensidigt til tom agitation, der kun spiller på basale følelser. Man vil ikke dikussionen, dialogen, samtalen, rationalet, argumentet; man vil ikke den demokratiske kamp, man anerkender ikke uenighed meællem ligeværdige (jævnfør al den politiske vold de godskriver), men man insisterer på at underkende sine modstandere og dømme dem ude, flygte fra ethvert ansvar og nægte at forholde sig til principper. Kun mennesker er skyldige, som Fogh og Kjærsgaard og Bush (alene betoningen når man udtaler satans navne er ladet med afsky) mens ideer går fri. Som en Hitler i sin førerbunker, der lagde al skyld på sine generaler frikender venstrefløjen kommunismen og islam ved kun at vedgå sig deres misrepræsentation. Alt negativt tages væk fra essensen og alt lægges mennesker til last. Moral skal hævdes for at kue andre!

Men betyder det noget? Er det ikke bare en kogle i røven man må finde sig i istedet for at sidde forurettet tilbage, som en gammel tante, der bare er forbitret over, at det politiske pendul måske svinger tilbage? Nej, det gør noget. For på løgne baserer man ikke noget godt. Venstrefløjen svigtede demokratiet under Muhammedkrisen og dermed alle de reformkræfter de ellers hylder så meget i den undertrykte muslimske verden, venstrefløjen svigtede især de muslimske piger, der lever undertrykt i forkvaklede traditioner, bedst udtrykt i den overklasse-beklagelse over 24-års regelen’s indførelse, den svigtede hele integrationsprojektet, deres eget projekt, ved at samarbejde med de imamer og konsorter, hvorfra alle muslimers ulykke udgår. Alt hvad venstrefløjen hævder at forsvare mest nidkært svigter den ikke bare, men er oftest til direkte skade. Seneste eksempel fra valgkampen fra papirudgaven af Nyhedsavisen

Asylsøgeres ret til at bosætte sig uden for asylcentrene i Sverige giver så massive sociale problemer, at socialdemokraterne i Sverige nu vil have ændret den svenske asylpolitik. Det er den ordning, som Socialdemokraterne - bakket op af Ny Alliance og De Radikale - ønsker indført i Danmark.

Malmøs socialdemokratiske borgmester, Ilmar Reepalu, har kæmpet for lovændringen længe.

»Danmark skal tænke sig godt om, inden der indføres fri ret til asylsøgerne. Hvis asylsøgerne selv får lov til at bestemme, klumper de sig sammen i de områder, hvor deres landsmænd og slægtninge bor.Vi ser, at der bor op til 10 mennesker i en lejlighed, og det går først og fremmest ud over børnene , der ikke får ro til hvile og lektielæsning,« siger han.

Også i danske ghettoer er man bekymrede, selvom den danske lovgivning giver mulighed for at fordele asylsøgere ud over landet.

Ifølge Torben Over - gaard, direktør i Brabrand Boligforening er det allerede i dag umuligt at vide, hvor mange der faktisk bor i lejlighederne.

»Vi har haft eksemplet med en etværelseslejlighed, men hvor vi pludselig via folkeregistret får at vide, at der er tilmeldt 12-14 personer på adressen. Vi aner det ikke og kan ikke forhindre det,« siger Torben Overgaard.

Mohammed Aslan, beboerformand i Mjølnerparken på Nørrebro i København, er ikke i tvivl om, at asylsøgerne vil søge mod ghettoerne - lov eller ej.

»Og deres familier og venner vil ikke tøve med at åbne døren for dem. De ved, at de har det dårligt. Allerede i dag bor der fem-seks børn i nogle lejligheder, og det vil ikke være godt for dem, hvis der skal bo flere i lejlighederne,« siger beboerformanden.

(…)

»I Södertälje har vi mange asylsøgere, som bosætter sig hos venner og familie, og vi ser eksempler på, at der bor op til 20 mennesker på madrasser i små lejligheder. Det er meget skidt for integrationen og børnene. Jeg kender ikke i detaljer til lovgivningen i Danmark, men det skulle da være mærkeligt, hvis jeres asylsøgere vil opføre sig anderledes - de søger derhen, hvor de har venner og familie,« siger Anders Lago, som er socialdemokratisk borgmester i Södertälje i Sverige.

Den politiske ordfører for de danske socialdemokrater, Henrik Sass Larsen, vil gerne af almindelig høflighed lytte til sine svenske kolleger.

»Men situationen i Sverige og Danmark er uden sammenligning. I Malmø med 270.000 indbyggere modtager de 2.220 asylsøgere hvert år - det samme antal, som hvert år søger i hele Danmark. Desuden har vi en lovgivning i Danmark, der betyder, at vi kan fordele asylsøgerne benhårdt, hvis det viser sig, at asylsøgerne klumper sammen i de hårdt belastede områder,« siger Henrik Sass Larsen.

»Men en beboerformand fra Gellerupplanen i Århus siger, at loven er svær at overholde og faktisk ikke virker?«

»Så må vi få lovgivningen til at virke. Vi vil fordele de her mennesker benhårdt. Men altså, det drejer sig om 500-600 mennesker, der skal ud i et samfund med 5,3 millioner mennesker.«

Siger Sass Larsen lallende og underkender grundlæggende problemer, som var de ikke en del af virkeligheden. For man kan jo se at Thornings asylforslag ikke kommer af en erkendelse af nødvendighed baseret på kendte erfaringer og man kan jo se at det ikke er gennemtænkt. Hvis forslaget skulle gavne asylbørnen, hvofor er man så afvisende overfor advarsler fra nogen, der har erfaring? Hvorfor ikke genoverveje sit forslag i lyset af den kritik? Det er jo mennesker det drejer sig om, som de aldrig selv er sene til at påpege.

Fordi forslaget aldrig har drejet sig om asylsøgernes børn! Det har drejet sig om Helle Thornings og Sass Larsens forfængelighed. Hver gang de fremkommer med et forslag motiveret af deres gode vilje til at hjælpe børnene, mødes de med ukritisk velvilje fra deres beundrere og positiv omtale i medierne. Det sætter dem i stand til at hævde deres moralske overhøjhed og man kan ikke fortænke dem i at nyde det selvretfærdige sus. For Mette Frederiksen er suset blevet helt narkotisk. Men det er løgn og en løgn som må betales af de mennesker de hævder at hjælpe. Derfor bliver løgnen særlig infam.

Sådan er venstrefløjen. Når man ikke vil tage del i ansvaret bliver man uansvarlig og det er den sande amoral!

—————————————————————————————-

Nu vi taler om Løgn, så har Veritas Universalis også et par kommentarer

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress