Jyllands-Posten med god diagnose af godhedens retorik
Fra Jyllands-Posten
På spørgsmålet, om ikke det var en lempelse af asylpolitikken, svarede Helle Thorning-Schmidt:
»Nej, det er en lindring af nogle menneskers situation.«
Hermed går partiformanden lige til sagens kerne og demonstrerer - måske ufrivilligt - hvorfor det er så uendeligt svært at føre en saglig debat om asylpolitik, flygtningepolitik og alt, hvad der har at gøre med folk i nød.
Uanset hvordan man vender og drejer sagen, handler det om mennesker, som har det svært, og hvem vil ikke gerne bringe lindring til dem? Hvem vil ikke gerne bringe hjælp til mennesker i nød?
Med et velkendt oratorisk fif formår partiformanden hermed at udpege alle, der ikke er enige, som hjerteløse mennesker, der ikke ønsker at bringe lindring til folk i nød.
Det kan ikke afvises, at Helle Thorning-Schmidt med dette forslag har ladet sig lede af sit gode hjerte og omsorg for medmennesker.
I situationen er den tanke dog mere nærliggende, at det handler om at markere sig som et menneskekærligt alternativ til en følelseskold regering.
(…)
Netop fordi det drejer sig om mennesker, og netop fordi der kan sættes navne og ansigter på de mange fortvivlede skæbner, kræver det overblik og klarsyn at drøfte flygtninge- og asylpolitik på et sagligt grundlag.
En nyudnævnt radikal udviklingsminister i den sidste Nyrup-regering illustrerede dilemmaet ved i fuld alvor at foreslå, at vi uden betingelser skulle åbne vore grænser for såkaldte fattigdomsflygtninge.
Hun blev hurtigt sat på plads, men nåede at demonstrere konsekvensen af menneskelig tossegodhed.
Præcis. Argumenter forstummer når tårer triller frem.
3 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Hvorfor går alle ud fra, at der ikke er andre i hele verden end den her lille klat land, der kan hjælpe? Hvorfor bliver myriaderne af ulykkelige mennesker i Mellemøsten og Pakistan ikke også hjulpet af Saudiarabien og andre hovedrige mellemøst-olielande, som ikke aner, hvad de skal stille op med deres bjerge af oliepenge? Der er jo ikke tale om flygtninge længere, som er nødt til at flygte væk fra islam, tværtimod. Det er, som hvis hele Europa var kaos og USA nægtede at røre en finger, mens Nepal kom på den fikse ide, at det var lige netop deres ansvar at redde Europa helt alene.
AN -
helt korrekt !
Læs “Minas historie” på WA i dag .
Det er frygtelig synd for hende - og WA har fat i den lange ende med dette skrevne portræt ala Grædende Pige ( disse gyselige billeder af grædende småpiger og -drenge, som nogen ynder).
Mig har det undret i årevis hvordan det kan være, at muslimer overhovedet kan finde på at tilvandre Vantro lande - der oven i købet ligger afstandsmæssigt langt fra deres oprinddelsesland.
Det mest indlysende ville være, at man som muslim tog til det nærmeste islamiske land .
Det var i sandhed en skrækkelig historie, Vivi. Og for at udvide din undren; hvor er erkendelsen af disse landes kulturer, der producerer al den elendighed? Logisk ville man jo have en sammenhæng mellem at udpensle den grusomme muslimske verden og et deraf følgende behov for at hjælpe de mennesker, der er ofre for denne grusomhed. Men istedet hører man ord som dialog og mærkelige opfordringer til at omfavne den del af virkeligheden i globaliseringens og diversitetens hellige navn, som man også tager sig det nært, hvis de skulle tænke ilde om os uagtet på hvilket grundlag det sker.