..”ubarmhjertigt lægger DF liget af multi-kulti-Danmark i kisten.”

Diverse — Drokles on November 14, 2006 at 3:50 pm

Forrygende morsom prædiken i Information, hvor de bedrevidendes mangel på engagement hudflettes.

Hvis de ikke opsøger jer, så opsøg selv vore nye landsmænd. Sæt jer i kioskerne og pizzariaernes baglokaler og gå i respektfuld dialog med de forsømte og uglesete fremmede. Fortæl dem, at de er velkomne. Inviter dem hjem. Ikke kun den ene halve time mellem 16.00 og 16.30, som var målet under Fredag mod Fremmedfrygt for snart en del år siden. Nej, gør det til en vane. Inddrag vore nye landsmænd i jeres netværk. Måske søger de en læreplads, et arbejde eller en bedre bolig. Måske vil de bare gerne have en, de kan tale deres nye modersmål med. Hjælp dem helt konkret. Hjælp dem med at skrive en ansøgning. Hjælp jeres børns etniske kammerater med lektierne. Tag vore nye landsmænd med i teatret, i operaen, ned på Dansk Design Center. Vis dem, hvad der er godt og smukt. Hvad der er dansk på jeres måde. Lån vore nye landsmænd jeres sommerhuse. De kan sagtens gøre rent efter sig selv. Mange af dem lever af at gøre rent efter andre.

I beskylder DF for at tage patent på danskheden. Det er muligt, at I har ret. Men så tag dog selv patent på skidtet! I er bedre uddannede, og I har landsdækkende talerør i Politiken og Information. Det skulle da være en smal sag at erobre det tilbage, DF har taget fra jer. Dannebrog er også jeres. De danske fjorde er også jeres. Det er der, I tilbringer jeres sommerferier i jeres egne eller venners sommerhuse og spiser friskfangede fjordrejer. I er bedre mennesker, I er klogere, og I tjener mere. I er de stærke. Hvis I lod handling følge ord, ville I vise ikke bare danskerne, men også jeres udenlandske venner og bekendte, at der er et alternativ til fremmedhad, frygt og småtskåren nationalisme.

Ha, ha, ha, ha, det kommer aldrig til at ske, for den type mennesker er så skide dovne og selvoptagede, at den eneste gavn de gør er deres egen. For mere viden om denne type mennesker henviser jeg til Ole Hyltoft!.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress