Khader knæler for Kjærsgaard

Politik — Drokles on November 7, 2007 at 8:04 am

Skønt han ikke siger det. Fra Jyllands-Posten

Kan statsministeren give markante indrømmelser til partiet, er Ny Alliance parat til at forhandle direkte med statsministeren efter valgnatten uden den dronningerunde, som regeringstoppen frygter.»Hvis Fogh kan imødekomme os på nogle af vores centrale områder, behøver vi ikke en dronningerunde,« siger Naser Khader.

Han understreger, at det vil kræve »iøjnefaldende indrømmelser« i forhold til Ny Alliances krav om bl.a. skattereform, øget ulandsbistand og kravet om, at afviste irakiske asylansøgere skal have adgang til at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Khader har sagt fra overfor Asmaa’s tørklæde og Villy Søvndahl’s økonomi og dermed er Thorning ude i kulden. Khader opretholder ganske vist retorikken om indrømmelser for at give sin støtte til Fogh, men da han allerede har afskrevet et alternativ er det ikke meget af en trussel. Når man er parlamentarisk grundlag står man også i en position, hvor man har indflydelse og den indflydelse må man dele, hvis der er flere om buddet. Khader holder sig klogeligt også fra at definere disse krav på forhånd og nøjes oven i købet med at sig ”nogle”, hvilket vil sige at han åbner for, at der er krav han ikke får gennemført; altså er en ganske normal forhandling. Khader’s retorik skal dække over en kapitulation, en kapitulation om at holde Pia Kjærsgaard fra magten. Han vil tale om at hun har begrænset magten, men det er tomt, da det er folket der sammensætter Folketinget og det derved giver sig selv. Pia har den indflydelse hendes mandat tilsiger hende.

De fleste medier har hæftet sig meget ved de forskelle der er i mellem Ny Alliance og Dansk Folkeparti og har således tegnet et billede af et umuligt ægteskab. Men det er et falsum, der alene bygger på den skarpe retorik Ny Alliance har brugt overfor Dansk Folkeparti, en retorik der mere ligner en besværgelse. Den retorik skal dække over de pæne menneskers indrømmelse af at fremmede ikke er venner man endnu ikke har mødt, men repræsenterer en betydelig fare for det samfund ens børn skal vokse op i.

Begge partier’s vigtigste sag er en stram udlængingepolitik (Ny Alliance har ganske vist en skatteplan, men den står de helt alene med), men Ny Alliance påklistrer det tomme ord “fair” til deres stramme kurs. Det er i høj grad et forhandlingsudgangspunkt, hvad man betragter som fair i forhold til det at være stram, da den stramme kurs er første prioritet og ”fair” kan italesættes på et utal af måder, så begge partier og regeringen fremstår som vindere. Fordelen for Khader er, at han kan fremstå som redningsmand for stakkels asylbørn og fordelen for Kjærsgaard er, at hun kan pege på de pæne menneskers medskyld næste gang det kommer til at gøre ondt på nogen og det gør på et tidspunkt. De pæne mennesker har ved at overtage rorpinden også påtaget sig ansvaret, den letkøbte moral’s tid vil være forbi. Og det forklarer måske oppositionens reaktioner

Den radikale leder, Margrethe Vestager, er bestyrtet over meldingen fra Naser Khader.

»Jeg er nærmest målløs. Hvis Ny Alliance ikke engang vil kræve en dronningerunde, bør de klart sige til vælgerne, at de er parat til støtte VKO,« siger hun.

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) er forbløffet:

»Der er meget stor principiel forskel på, om man beder regeringen om at gå til dronningen, eller om regeringen bare bliver siddende.«

Det skal blive morsomt at se de mange Ny Alliance’s kandidater, med deres opblæste moral forklare overfor deres vælgere at projektet om at drive det onde ud af dansk politik således skrider under dem. Fra at forsage satan ender man i seng med Pia Kjærsgaard. Det var næppe hvad Jørgen Poulsen havde forestillet sig.

1 Kommentar »

  1. Håber du har ret, men tvivler. NA virker på mig som tomme ekshibitionistiske tosser som ønsker sig en plads i rampelyset.

    Comment by Kimpo — November 7, 2007 @ 1:01 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress