Modkrafts venstrefløj og ytringsfriheden

Ytringsfrihed for Modkraft i streg

10405529_10152760821713911_6620927578183310762_n

Tegningen er ansporet af debatten om den svenske gadekunstner (eller gadesatiriker, som jeg i mit regressive kunstsyn mener er en bedre betegnelse) Dan Park. Man kan sagtens se den i den sammenhæng, som en ikke særligt vellykket kommentar til en konkret debat. Men det kræver som minimum velvijle. Den ejer venstrefløjen dog ikke selv, men har derimod masse af modvilje.

Som man kan se, indholder Modkrafts ellers teknisk gode tegning end ikke en antydning af tvetydighed, som præger Parks værker. Det er en projektion af et vulgært og ensidigt udtryk, som de omvendt fejlagtig beskylder Dan Park for at gøre sig skyldig i. Både Galleri Svinestien og Entartete Kunst har glimrende analyser af nogle af Parks mere omtalte værker.

Nazikunstner hyldes nær Breiviks gerningssted” hed en dramatisk overskrift på Modkraft tilbage i midten af oktober. Og indtil jeg læste første sætning troede jeg fejlagtigt at artiklens forfatter Joakim Møllersen havde en historie

Den indvandringsfjendtlige hjemmeside document.no har inviteret den svenske tegner Lars Vilks til torsdag den 23. oktober at holde en forsvarstale for den dømte svenske nazist Dan Park på Deichmanske bibliotek, Norges største offentlige bibliotek.

Nazisten Dan Park er hadefuld får vi betryggende for vores simple forestillinger at vide og han “har stået bag alt fra hyldest af Adolf Hitler og Anders Behring Breivik til holocaustfornægtelse og jødehetz“.Og hans værker får som en del af oplysningsforpligtelsen en lettere retoriske behandling

Det drejer sig blandt andet om små billeder med hakekors på samt dåser med påskriften ‘Zyklon B’, navnet på den gas der blev brugt til at dræbe jøder i gaskamrene i udrydelseslejren Auschwitz, der er blevet hængt op udenfor et jødisk forsamlingshus i Malmø. En handling, der forståelig nok har skabt frygt og bekymring i meningheden samt i det jødiske miljø i den svenske by.

Selv om Park har en hang for at hetze jøder begrænser han sig ikke til det.

Også afrikanere, muslimer og romer er blevet udsat for hans hadefulde budskab. Park har udtalt at han »elsker at lave sjov med død og mord«.

Dette giver sig udtryk i løkker rundt halsen på navngivne personer, deres ansigter i geværsigtekorn og hyldester til massemordere. Det i tillæg til ekstremt racistiske og fornærmende animationer.

Som en god ven tørt konstaterede venter man flere af den slags historier som “Modkraft kulegraver nazirockgruppen Rammstein”og afsløringen af hvem der står bag nazifilmen Diktatoren. Og hvad skal man dog ikke mene om Bruno Ganz, der i Der Untergangs samfulde to timer ikke bestiller andet end at tale Hitler efter munden?

Verden er entydig for Modkraft. I en anden artikel forsøger Modkraft at dokumentere og uddybe deres parodi

Således har Dan Park deltaget i flere demonstrationer indkaldt af det voldelige, nynazistiske Svenskernes Parti og har optrådt i en t-shirt med en smiley med et Hitler-lignende overskæg, ligesom han har lavet plakater, der udtrykker sympati for både Adolf Hitler og den fascistiske norske massemorder Anders Behring Breivik.

danparksvp_0

Dan Park (bagerst med en blå pose) til demonstration med det nynazistiske Svenskernes Parti. Foto: Redox.” er beskrivelsen af en elefant i rummet. ‘Bagerst med blå pose’ ligner Dan Park en der hører hjemme blandt de barske og trinde højreradikale, som ja, en Hitlermoustache på en smiley.

9780141039503

Get it? Artiklen med denne ekstra dokumentation af Parks sorte virke var foranlediget af en demonstration formand for African Empowerment Center Danmark, Josef W. Nielsen (der mere end let bliver ked af det) havde indkaldt til imod Trykkefrihedsselskabets udstilling af Dan Parks forbudte værker. Og ved netop den demonstration opstod der et lille bizart optrin, da Josef W. Nielsen lod sig provokere af en ældre herres kommentarer

Nu var det jo ikke Modkraft med de røde faner og nitterne i ansigtet, men rimeligvis læserskaren. Men  optrinnet mindede mig om pifteaktionen 1. maj mod Statsminister Helle Thorning Schmidt, hvor man netop i Modkraft argumenterede for at det er demokratisk at overdøve modstanderen, som altså er socialdemokratiet. Argumentet hang på at hvis der var nogen man ikke kunne lide var »demokratiske metoder« i anførselstegn at gå ind på ”borgerliges præmisser”. Socialdemokratiet blev stemplet ude af fællesskabet trods det at pifteaktionen var i klart mindretal blandt de resterende svedende masser. Me  er det ikke blot historien om venstrefløjen? Selv med en megafon råbende ind i ansigtet på en ældre herre føler man sig ikke hørt. For dem er andre ytringsfrihed blot bræk.

Når ulve hyler III

Debatten om mænds tilråb til shoshana Roberts vuggende vandring i New Yorks gader burde egentlig også have en dansk udgave. Men som en anden Radio 24/7 vil jeg blot opfordre andre til den slags. I USA har det nemlig ramt venstrefløjen hårdt i den kognitive dissonans. Sexchikane er primært et sort og brunt fænomen og hvorledes finder man så en hvid, kristen mandlige kapitalistisk skurk at bebrejde?

Men helt uden sammenhæng i øvrigt fik jeg lige en strøtanke, der ikke har noget med noget at gøre. Her demonstrerer venstrefløjen nemlig for flere muslimer under parolen “Her er plads”

asyldemo_stop_deportations-11

Men tilbage til seksuel chikane af kvinder på gaden, for det ligger naturligvis og ganske beundringsværdigt venstrefløjen så meget på sinde. Derfor skulle der arrangeres en demonstration i kølvandet på “to voldsomme gadeoverfald på i alt fem personer med forbindelse til den politiske venstrefløjen, der er fundet sted med en uges mellemrum i bydelen i september” skrev Modkraft

Af en artikel bragt på hjemmesiden ProjektAntifa.dk fremgår det, at den første voldsepisode fandt sted om aftenen den lørdag den 20. september, da tre kvinder befinder sig i området omkring Møllegade og Guldbergsgade.

»Kvinderne bliver passet op af en mand, som først agerede venligsindet, men bliver aggressiv i det øjeblik han antager dem for at være lesbiske. Først bliver kvinderne chikaneret og tilsvinet, de trues med voldtægt og da kvinderne siger fra, bliver de slået i jorden flere gange,« kan man læse i artiklen, der fortsætter:

»Kvinderne forsvarer sig og den tumult som opstår, får en større gruppe forbipasserende til at ligge sig imellem og bidrager dermed med til, at overfaldet stoppes.«

Den anden episode finder sted en uge efter – tidligt om morgenen lørdag den 27. september ved Folkets Park i Griffenfeldsgade.

Her bliver to kvinder overfuset med grove, sexistiske tilråb fra to mænd, da de omkring klokken 04 forlader værtshuset Trabi Bar.

Da den ene af kvinderne beder mændene om at stoppe chikanen bliver hun sparket så hårdt i hovedet, at hun besvimer.

Der er desværre ingen beskrivelse af overfaldsmændene. Ofrene er fra venstrefløjen får vi at vide og overfaldsmændene er sexistiske og homofobiske, men der mangler lige det, der kunne få denne demonstration til at gå op i en højere enhed end blot at være noget som Modkraft så ud til at have eneret til. Som, lad os sige en hvid højreradikal kliche måske? Men de strukturelle problemer antydes måske alligevel

– Vi er en gruppe kvinder, der bor på Nørrebro, der synes, det er vigtigt, at vi sammen løser de problemer og udfordringer, vi har i bydelen.

(…)

Den lokale forankring er vigtig for netværket, da man gerne vil undgå, at udefrakommende slår politisk plat på situationen.

– Vi ønsker ikke, at en eller anden Rasmus Jarlov-type skal demonstrere eller tale på vores vegne. Vi ønsker, at demonstrationen bliver sammen med vores naboer, ikke imod dem, fortæller kvinden fra 2200Unite.

Hmm, det er ikke problemer der kyses af mirakelkuren “Ingen racister i vores gader!” råben og de obligatoriske trusler om vold (stop volden eller vi smadrer dig, som Anders Matthesen ironiserede). Der skal heller ikke komme nogen udefra, som Rasmus Jarlov typerne, som kastede smuds på potemkimkulissen da han påpegede muslimsk antisemitisme på Nørrebro. Never again I say. Problemer i bydelen skal løses i fællesskab. Det lyder som et strukturelt og meget delikat problem på Nørrebro, men nærmere kommer vi ikke.

I stedet vil jeg lige vende tilbage til de glade dage med sammenhold og tolerance.

asyldemo_stop_deportations-32

Hvor smukt. Meget smukkere end samme periode i oktober i Århus. Her gik det ifølge Jyllands-Posten igen ud over en kvinde, hvis politiske og seksuelle orientering dog smagfuldt forblev en privatsag

“I Skt. Clemens Stræde blev en kvinde væltet omkuld, spyttet på, og så sparket i brystet. De skete ved tretiden, og vi kunne desværre ikke finde gerningsmændene, da vi kom frem,” siger vagtchefen.

Han udsender derfor en efterlysning. Begge gerningsmænd beskrives som somalisk af udseende.

Skrækkeligt. Men i Danmark er her plads nok - til hvem som helst.

Når Ulve hyler II

Akademia, Demografi, Diverse, Ligestilling, Multikultur, Race, Racisme, USA, venstrefløjen — Drokles on November 6, 2014 at 6:24 pm

Som nævnt tidligere har videoen af en ung mørkklædt kvinde der går gennem New Yorks gader vakt en del opsigt. I løbet af de ti timers vandring fik Shoshana Roberts, kvinden i sort, en del tilråb fra opmærksomme mænd. Gruppen Hollaback, der har produceret videoen, ville sætte fokus på mænds nogen gange ublu seksualisering af unge kvinder, men, som man selv kunne se, var det ikke bare mænd over en bred karm. Tilråbene og den uønskede opmærksomhed kom fra sorte og off-white amerikanere. Og det ramte lige ned i venstrefløjens ømme kognitive dissonans. Charles C W Cooke, giver et fremragende resume for National Review

As it has grown in popularity, the video has been transformed into a blank canvas, onto which America’s brave advocates of hyphenated-justice have sought to project their favored social theories. Evidently unwilling to let the spot stand on its own, Purdue’s Roxanne Gay wrote sadly that “it’s difficult and uncomfortable to admit that we have to talk about race/class/gender/sexuality/ability/etc, all at once.” Alas, she was not alone. Soon, the claims of “sexism” had been joined by accusations of “racism” and of “classism,” Hollaback had been forced to acknowledge that it had upset the more delicate among us, and those who had celebrated the video had been denounced as unreconstructed bigots. By this process was its message diluted and appropriated, the country’s most prominent peddlers of grievance and discord electing to squabble and bicker over its meaning, and to strip it of its value in favor of their own, fringe fixations.

In the exquisitely calibrated judgment of The Nation’s “racial justice” guru, Aura Bogado, the spot was “deeply problematic,” serving not to highlight the frequency with which women are bothered on the street, but instead perpetuating “the myth of the cult of white white womanhood by literally placing this white woman in neighborhoods where men of color will be the ones who catcall (or, in some instances, say hello to) her.” “Doing so,” Bogado writes, “makes it appear as if men of color are the perpetrators of all that is bad on this planet, which can only be balanced with the exigent need to therefore save white women above all else.” The only solution, she says, is to remake the video with a “universalizing” cast: the camera centering on, “say, a black trans woman.”

(…)

Consider how far its critics are stretching to discredit the experiment’s results. On Wednesday, Roxanne Gay suggested with palpable irritation that “the racial politics of the video are f****d up. Like, she didn’t walk through any white neighborhoods?” For her part, Salon’s Emily Gould went full circle, seeking to justify the behavior of the maligned cat-callers by submitting that they had been forced into it by the actions of white people writ large. “This kind of harassment,” Gould wrote, “can be a way marginalized groups talk back to the white gentrifiers taking over their neighborhoods.” In and of itself, this view strikes me as being grotesquely condescending — the perverse cousin, perhaps, of precisely the sort of racial stereotyping that progressives believe they have been divinely called upon to destroy.

To contend that the minorities depicted in the video are mere victims of circumstance and that they have been forced by their conditions into badgering innocent women on the street is to contend that those minorities lack agency, intelligence, sensitivity, and the capacity to reason — that they are child-like figures who act on their base instincts and who need excusing and explaining by their betters. Oddly enough, it is also to contend that the victim was either a “white gentrifier” herself, or a proxy for white gentrifiers, and that she therefore deserved the treatment she received. This presumption, it should go without saying, is typically anathema to the arbiters of feminist thought. One cannot help but wonder whether, weighed down by their own contradictions, the champions of “empowerment” have at last become what they despise themselves?

Og der er allerede fortaget flere efterligninger af Shoshana Roberts vandring: En hunk i New York, en transvestit i Los Angeles og en kvindelig kriger i Skyrim - hvor ellers?

Kort dokumentar om Obamas forhold til Israel

Obama kan ikke lide Israel, det er næppe nogen hemmelighed.

Theo van Gogh

Arabere, Diverse, Forbrydelse og straf, Jihad, Multikultur, Muslimer, Terror, Ytringsfrihed, islam — Drokles on November 2, 2014 at 7:19 am

I dag er det 10 år siden Theo van Gogh blev myrdet af en muslim. Grunden var at Theo van Gogh sammen med den senere hollandske politiker Ayaan Hirsi Ali havde lavet en kort film om islams kvindeundertrykkelse. Unødvendigt at sige, men jeg gør det alligevel, at venstrefløjen havde og stadigt har, mere ondt af islams renomme end de især kvinder det går ud over. Bag burkaen kan ingen høre dig skrige.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress