Tvivlerne

Diverse — Drokles on September 4, 2011 at 5:25 pm

Omkring hver fjerde vælger er stadig i tvivl om hvilket parti de vil stemme stemme på og mere end hver tolvte har end ikke besluttet sig for en blok. Politiken har forsøgt at få nogle ekspertbud på, hvad det vil betyde for udfaldet. Og ud over at påpege at tvivlere tit er lavtuddannede og uden interesse for politik, når de til, at selv blandt de vælgere der allerede har bestemt sig, kan mange stadig nå at ombestemme sig - hvilket unægteligt udvider begrebet tvivlere fra en relativt defineret gruppe, til en almindelig fase for en normal vælger (nogen måske hænger længere i end andre) - så vil jeg knytte en lille kommentar til følgende afsnit

Der er ifølge analysen fra Megafon en markant overvægt af tvivlere, som ved sidste valg stemte på den borgerlige blok. Hele 65 procent af tvivlerne stemte borgerligt ved sidste valg, mens de resterende 35 procent stemte på oppositionen.

På den ene side kan det tolkes sådan, at den borgerlige fløj har kortere vej til tvivlernes hjerter, fordi størstedelen af dem stemte borgerligt sidste gang. På den anden side er tallet netop et udtryk for, at oppositionen står til valgsejr i meningsmålingerne, fordi mange ikke længere vil stemme på den borgerlige regering.

Det er ikke mærkeligt at mange tvivlere kommer fra blå blok. I de seneste seks år har vi ikke haft en regering og Fogh Rasmussen kørte kun en træt valgsejr hjem for 4 år siden fordi oppositionen var i så ringe en forfatning. I dag ligner regeringen et ringvrag og udover at mange ministre sikkert hænger de fleste vælgere ud af halsen så kæmpes der heller ikke så meget om bevarelse af magten, som muligheden for at positionere sig efter nederlaget. Som man så det under Lykketofts kampagne i 2005, hvor Sass Larsen direkte saboterede sin egen formand ved at agere stikker for Fogh. Det er derfor naturligt at mange blå stemmer spørger sig selv, hvorfor de egentlig skulle stemme blåt igen. Men på valgdagen vil tvivlerne stå i boksen og spørge sig selv, hvem de ellers skulle stemme på.

Her giver DR’s og TV2’s partipræsentationsprogrammer blå blok en pikant fordel. Valget store emne er økonomi og der er kun to modeller at vælge imellem, den røde og den blå (tre, hvis man tager Enhedslistens revolutionsfantasier med). Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil hver få en time op til selve valget til at forklare hvorfor deres plan er suveræn og Enhedslisten en time til at bakke op på deres egen lille måde. Tre timers røde økonomiske argumenter. Ligeledes vil Venstre, Konservativt Folkeparti,  Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Per Ørum Jørgensen og Radikale Venstre i en time hver forsvare en blå økonomi, selv om Radikale alligevel peger på Thorning til at danne regering. Men det giver seks timers blå økonomiske argumenter. Det er en overvægt af argumenter, som de sidste tvivlerne tager med sig ind i boksen.

Hen over midten til den hårde tone

Diverse — Drokles on September 1, 2011 at 12:54 pm

Pia Kjærsgaard’s skadelige indflydelse på Dansk politik er endnu engang det underliggende omdrejningspunkt for et Folketingsvalg. Det brede samarbejde hen over midten, som alle taler varmt for er selvfølgelig indholdstomt, men et signal til vælgerne om at man ikke kan lide samarbejdet med Dansk Folkeparti. Ved alle valg siden 2001 har de borgerlige partier på den måde lagt de symbolske skilsmissepapirer på bordet, markant ved Jelveds håndtaskesucces og Ny Alliances Nok Er Nok fødsel, men vælgerne har indtil videre hver gang bestemt præmisserne for et tæt ægteskab. Ægteskabet i 2001 var endda også et shotgun wedding, som vælgerne havde bestemt meget til mange konservative og Venstrfolks store ærgelse. For skønt det brede samarbejde lyder dejligt imødekommende og venligt spørger ingen partier deres vælgere om et specifikt mandat til at føre et vægtet gennemsnit af alle andre partiers politik. Man trumfer sig selv igennem, hvor man ser det for godt. Men alle trænger således til at vaske hænder efter at have været sammen med Pia Kjærsgaard, som Roal Als forleden udtrykte det i sin streg

_____intet_navn_____570698y

Som det fremgår af billedet er det Pia Kjærsgaards debattone den er gal med. Tonen er vigtig ikke den virkelighed, den afspejler. Et lille eksempel: En pakistaner skydes ned foran en moske i København. Pia Kjærsgaard er hurtigt ude med en konklusion om at kriminelle udlændinge bør udvises og straks er der en ekspert i form af Roger Buch fremme i Danmarks Radio

-Det er tankevækkende, at politikere i et restsamfund med adskillelse mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt begynder at gætte på, hvad der er sket, hvem der er impliceret og afsige en dom om udvisning, uden at vide, hvad det egentlig drejer sig om, siger han.

Kan have boomerangeffekt
Roger Buch mener, at Pia Kjærsgaard ved at kommentere kontant på sagen på så tidligt et tidspunkt bevæger sig ud på dybt vand.

Om sagen vil påvirke hendes valgresultat, er umuligt at sige, men både Roger Buch og Rune Stubager pointerer, at sagen kan ende med at have en boomerangeffekt på Dansk Folkepartis leder.

- Hun løber klart en risiko, og hvis hendes antagelser viser sig ikke at holde stik, kan hun risikere at støde vælgerne fra sig ved at optræde som politiinstans og domstol, når hendes opgave er at være en del af den lovgivende magt, siger Roger Buch

Dagen efter var man kommet lidt længere med historien på TV2 News

“Politiet arbejder ud fra flere motiver - blandt andet at det kunne være et æresrelateret drab, det kunne også være en familiefejde, som altså endte i det her ulyksalige, at den mand blev dræbt,” siger TV 2’s reporter ved retten, Signe Krarup.

Politiet mener også, at det kan handle om en fejde i det pakistanske kioskmiljø eller at det kan handle om narko.

“Men politiet vil ikke ud med, hvilket motiv det går efter i den her sag.”

For sådan er dagens Danmark jo blevet kære Goger Buch: You don’t need a weatherman to know wich way the wind blows.

Et andet lille eksempel tonen i debattens skyldplacering fra EkstraBladet

Danskerne er godt og grundigt trætte af den hårde tone i den danske udlændingedebat, og selv langt ind i regeringspartierne er vælgerne kritiske over for den barske retorik.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Her mener 42 procent af danskerne, at tonen i den danske udlændingedebat generelt er alt for hård eller for hård. Et mindretal på 15 procent af danskerne mener, at udlændingedebatten generelt er alt for blød eller for blød.

Man glemmer den midte, som ikke mener at tonen er for hård eller for blød og ifølge den statistik mener et flertal af danskerne altså ikke at tonen er for hård. Og man har selvfølgelig konfronteret Pia Kjærsgaard for det må være hendes tone, der tænkes på og ikke Roald Als’. Og Ekstrabladet henviser endda videre til en tidligere historie med den smagfulde overskrift “Læs også: Pia holder fast i tonen efter massakre“. Pia og massakre i skøn forening.

Men der er andre og virkelige eksempler på tonen her i valgkampen, som f.eks. denne fra Århus Stifttidende

Plakater med Dansk Folkepartis Mette Hjermind Denckers bliver påklistret labels med »racist«. Sagen meldt til politiet

Okay fru Dencker er selv skyld i det når nu hun er racist vil man måske mene. Det er sikkert også derfor jeg ikke har set en eneste valgplakat fra Dansk Folkeparti her på Nørrebro, her siger vi nej til racisme og ja til mangfoldighed. Men hvad så med folk, som Yildiz og Oliver, som Berlingske skriver om?

Flere kandidater har nemlig fået skændet deres valgplakater, blandt andre de to folketingskandidater Yildiz Akdogan (S) og Kamal Qureshi (SF), der begge har muslimsk baggrund. Ifølge dem begge er der tale om religiøst betinget hærværk.

- Det er folk med tilknytning til Hizb ut-Tahrir, der har begået hærværket. Der er ikke noget at rafle om, siger Kamal Qureshi.

(…)

Ud over det hærværk, der er begået mod hans plakater, er der flere grønthandlere, der er blevet truet, efter at have hængt Kamal Qureshis plakater op i deres butikker.

(…)

Natten til lørdag blev der sat klistermærker på næsten samtlige af hendes valgplakater i Tingbjerg, Brønshøj og på Nørrebro i København.

På mærkerne stod der blandt andet “Lovgivning tilhører Allah”.

Og er den tone med i Bay Bundegaards kontinuumPolitiken

Folketingsmedlem for SF Kamal Qureshi blev udsat for et voldeligt overfald, da han her til formiddag deltog i muslimernes store Eid-fest i Valby Hallen.

Kamal Qureshi var sammen med et hold af frivillige mødt op til festen sammen med tusindvis af andre muslimer.

Hans hold delte postkort ud med ‘eid mubarak’, der kan sammenlignes med kristnes ‘glædelig jul’-hilsen.

»Vi var klædt i vores festtøj og i godt humør ligesom alle andre, fordi det er en festdag for muslimerne. Men samtidig var der nogle folk fra Hizb ‘ut Tahrir, der delte materiale ud, hvor der var billeder af mig på. Der stod, at jeg har fået en pris fra Landsforeningen af bøsser og lesbiske, og derfor skal man ikke stemme på mig ved valget«, siger Kamal Qureshi.

Lad os endelig samarbejde hen over midten så hende den fæle hjemmehjælper ikke forstyrrer den gode stemning.

Klimakonsensus under stigende pres

Diverse — Drokles on September 1, 2011 at 11:06 am

Det videnskabelige konsensus om menneskets skadelige indflydelse på klimaet gennem udledning af drivhusgassen CO2 er under stigende pres efter at have nået sin absolutte storhedstid for blot få år siden. FNs Klimapanel har været ramt af en serie videnskabelig skandaler og dårligt og tendentiøst arbejde og en lang række målinger af virkeligheden har talt Romas teorier midt imod. Og som en pave ikke kan tage fejl, en gud ikke kan bløde, kan et konsensus ikke have sprækker uden at tabe sin magt. Og FNs klimapanels ide om et videnskabeligt konsensus slår sprækker i disse tider.

Professor Murry Salsby hævder på baggrund af reel dataindsamling (og ikke en af de i klimaforskningen så populære computermodeller) at stigningen i atmosfærens indhold af CO2 slet ikke er menneskeskabt. Det har flere mistænkt længe siden man ser tydelige sæsonudsving i atmosfærens CO2 indhold, som ikke svarer godt til den støt stigende menneskelige udledning. CO2 omsætningen er gigantisk og det er ikke sikkert at mennesket kan sætte et afgørende aftryk, selv om vi ofte tror meget om vores betydning i universet. Som da musen sagde til elefanten, mens de gik over en bro: “Ih, hvor vi to dog gungrer!“ Atmosfærefysikeren Judith Curry reagerede med et “Wow.” da hun hørte Salsby’s forelæsning og perspektiverede videre “If Salby’s analysis holds up, this could revolutionize AGW science.”

Et andet pres på det videnskabelige konsensus om CO2 afgørende indflydelse på den globale opvarmning kommer fra den eminente Dr Roy Spencer. Hans satellitmålinger viser en balance mellem Jordens ind- og udstrålingen og ikke, som klimapanelets computermodeller viser en ubalance resulterende i stigende energiophobning på Jorden, som resulterer i stigende temperaturer i Atmosfæren til skade for modstandere af godt vejr. Hvis Spencers resultater er rigtige ligger der ikke ekstra varme og venter med at bryde ud i atmosfæren og kompensere for den “manglende varme” de seneste snart 15 år.

Sidst men ikke mindst har det store CLOUD (Cosmics Leaving OUtdoor Droplets) projekt endelig givet lyd fra sig efter på forhånd kryptisk at have annonceret at man ikke skulle drage forhastede konklusioner qua det politiske klima. CLOUD arbejder med den danske astrofysiker Henrik Svensmarks tese, men uden ham(?), der siger at kosmisk stråling er en forudsætning for skydannelse og at den kosmiske stråling der når Jorden afgøres af Solens magnetfelt. Da skyer afgør ind- og udstrålingen af lys og varme vil det sige at også Solens magnetiske variationer i en eller anden grad styrer det globale klima.

Disse forskere, der her er trukket frem på baggrund af deres seneste opsigtsvækkende resultater er ganske anerkendte. Deres forskning er baseret på fysiske observationer, enten i virkeligheden eller i et laboratorium. For Svensmarks tese er der det at tilføje at det er hård videnskab (ikke noget med linealopmåling af træringe eller ekstrapoleringer af døde isbjørne), som testes i dyre domme i CERN. Det er seriøst, men det er ikke nødvendigvis sandheden. Men de bruges til et og kun et på denne post - at aflive en løgn om en videnskabelig enighed. Eller som CLOUD’s talsmand Jaspar Kirkby formulerer det “Science has a way of humbling those who are too certain about things, especially when they are complex and poorly understood…..like clouds“.

FN-løgne om Israel

Diverse — Drokles on September 1, 2011 at 6:54 am

Fra Israel Today Magazine

There is no shortage of claims about alleged Israeli human rights violations in the West Bank.

Most of these claims originate from Palestinian sources and NGO’s and are part of a disinformation campaign that aims to delegitimize Israel.

This campaign of distortions, bias and, sometimes, outright lies is well documented by a host of bloggers and organizations – such as Honest Reporting and Camera.

One of the players in this campaign is the UN Relief and Works Agency (UNRWA), an organization that is supposed to be impartial and to provide humanitarian aid to Palestinian refugees.

UNRWA’s anti-Israel bias is not quite new but, until recently, has been limited to refugee related issues.

Now UNRWA has apparently decided to interfere in the already explosive situation in the West Bank and joined the general disinformation campaign against Israel.

Here’s how that campaign works.

Dutch orchestra attacked

At the end of July the Palestinian News Network published an article about a Dutch orchestra that was supposedly attacked by the IDF during a performance in the Palestinian village Kfar Qadum.

The PNN article was widely distributed among international media outlets. However, a member of the orchestra wrote a detailed account about the actual events.

The orchestra had participated in the weekly “peaceful” demonstration against an IDF checkpoint in the vicinity of the village, he said.

According to another account on the Palsolidarity website a group of Palestinians approached the soldiers who responded by firing teargas grenades.

The IDF, in response to our request for more information, said that the missing piece in the accounts was that the Palestinians started throwing stones at the soldiers.

So there was no performance and no peaceful demonstration.

Der er selvfølgelig flere og meget værre eksempler at læse om, hvor FN spiller en aktiv rolle.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress