På Joanna Novas blog kan man læse om en rystende undersøgelse, der stik mod al forventning viser at klimaskeptikere (de, der mener at FNs klimapanel blæser en udvikling ud af proportion) er mere vidende om snart sagt alt end de, der bekymrer sig over FNs dystre klimameldinger. Ikke overraskende konkluderedes det hurtigt at det i så fald var farligt for planeten med kritisk tænkende mennesker.
Men det er vel ikke overraskende at de i dissens i højere grad tilskyndes til at gøre deres position det mere klart end de, der følger et opfattet og selvbekræftende konsensus. Her bliver alt til en bekræftelse på det etablerede verdensbillede og f.eks. adskillelsen mellem vejr og klima bliver sløret. Et eksempel, der heller ikke var overraskende, leverede Anette Claudi i Politiken, hvor hun satte lighedstegn mellem det voldsomme skybrud over København i weekenden og den globale opvarmning
Lørdagens skybrud er et ekstremt vådt wake-up call til de mange politikere, der hidtil ikke har villet erkende, at klimaændringerne kræver handling. Det må være umuligt at sove videre i de mængder vand.
Og det er nok også det eneste gode, der er at sige om lørdagens ekstreme vandmasser, der hærgede hovedstaden og druknede kældre, forretninger og motorveje.
Alt andet end konsekvenserne skyllede væk i regnen. 48 timer efter skybruddet var trafikken fortsat lammet, adskillige butikker var stadig lukkede, og mange danskere stod endnu med gummistøvlerne på i deres kældre for at redde mest muligt af deres ejendele ud af kloakslammet.
Eksperter, der varsler vildere vejr på grund af klimaforandringer, har politikerne vist store evner i at sidde overhørig, men det bliver nok noget vanskeligere at ignorere den plaskvåde virkelighed. Én ting er, at Greve blev ramt. Og Hørsholm.
Men nu er det selveste hovedstaden, der er klimaramt. Mon dog ikke, at det får politikerne til at kere sig om problemet – også fordi der pludselig kan være politiske point at score i at tale om opgradering af kloakker og klimatilpasningsstrategier, nu hvor hr. og fru borger har oplevet, at snakken om vildt vejr ikke bare er eksperters skræmmescenarier.
Men ak. Havde hun blot haft en begrænset viden om klimaet ville hun vide at ingen forstandige mennesker sætter lighedstegn mellem ekstremt vejr og global opvarmning. Klimapanelets uofficielle blog Real Climate har ved en tidligere lejlighed allerede slået den fast ganske pædagogisk. Fra “Going to Extremes.”
Let’s start with some very basic, but oft-confused points:
- Not all extremes are the same. Discussions of ‘changes in extremes’ in general without specifying exactly what is being discussed are meaningless. A tornado is an extreme event, but one whose causes, sensitivity to change and impacts have nothing to do with those related to an ice storm, or a heat wave or cold air outbreak or a drought.
- There is no theory or result that indicates that climate change increases extremes in general. This is a corollary of the previous statement – each kind of extreme needs to be looked at specifically – and often regionally as well.
- Some extremes will become more common in future (and some less so). We will discuss the specifics below.
- Attribution of extremes is hard. There are limited observational data to start with, insufficient testing of climate model simulations of extremes, and (so far) limited assessment of model projections.
Med andre ord er det ævl at bruge skybruddet til noget som helst andet end netop at bebrejde den elendige kommune at den ikke kan passe det forbandede arbejde, som den hæver sine penge for. Og i en lettere tone er det nemlig, hvad Ole Birk Olesen, der er fremragende til at pege på de små ting i hverdagen, der afslører den store absurditet
Vi betaler kommunen en masse penge for, at den via kloaksystemet leder vores spildevand væk fra matriklen, men når det regner meget som nu i går, så har kommunen ikke lavet kloakrørene store nok, og så kommer al regnvandet i stedet op af kloakken og ind i vores hus.
Forestil dig hvordan Kontant på DR1 ville have vinklet den historie, hvis det havde været en privat servicevirksomhed, som havde behandlet sine kunder sådan:
(…)
Det er nemt at forestille sig, ikke sandt? Altså hvis det virkelig var en privat virksomhed, vi havde med at gøre. Men det er det så ikke i den virkelige verden, det er jo kommunen. Og for kommuner gælder andre regler. De kan bruge milliarder og atter milliarder på at bygge kultur- og musikhuse, ansætte kommunikationsmedarbejdere i hundredevis, placere dyr kunst i rundkørsler, rydde op efter private gadefester som de har givet tilladelse til afholdelsen af, forære et hus til de autonome, rejse på dyre “studieture” og meget andet pjank - men dimensionere kloakrørene så de ikke leder regnvand ind i folks huse, det kan kommunerne simpelthen ikke overkomme.
For det er jo ikke særligt sexet at klippe en rød snor over til et nyt kloakrør. Det er meget sjovere med et kulturhus! “Det hus fik jeg bygget,” kan den pensionerede borgmester sige til sit barnebarn, når de går forbi. Det er altså noget andet end at stå ved toilettet, når lille Peter har lavet stort og sige, “det kloakrør, som det nu ryger ned i, har jeg gjort større” …
Nemlig. Og advarsler om Verdens undergang sætter også een i bedre lys end blot hensættelser til tagpap på den lokale Folkeskole.