Ole Grünbaum indleder et mærkeligt indlæg i Weekendavisen med de nærmest nytestamentelige ord “Man kan få noget i øjet, der forstyrrer ens syn så alvorligt, at man ikke kan komme til at se ordentligt før det er fjernet“. Grünbaum synforstyrrelser vender jeg tilbage til for kronikken i Berlingske Tidende har på sin vis det samme tema, da Niels Skovgaard karakteriserer venstrefløjen, som værende blændet af sin egen opfattelse af godhed

Det må også anholdes, at venstrefløjen i sit forhold til fundamentalister ikke deler sol og vind lige. Søren Krarup omtales som det sorteste sorte, skønt hans fundamentalisme fører ham til at hylde et sekulært samfund. De virkelig sorte autoritære, patriarkalske islamiske mørkemænd, der ønsker den personlige individualitet og det personlige ansvar mest muligt udslettet - vor tids mest dominerende højreekstremistiske bevægelse - kritiseres derimod kun i forbifarten. Det parti i Danmark, som mest vedholdende har søgt at sætte hælene i i forhold til islamismen, er derimod hele tiden og på det seneste af De europæiske Socialdemokrater blevet udnævnt til at være et højreekstremistisk parti, som ingen anstændige partier kan samarbejde med. Den nye venstrefløj vil bekæmpe højreekstremismen. Den ambition har man til fælles med den traditionelle venstrefløj. Men man er kommet for skade at indstille kanonen helt forkert, når man for fuld kraft angriber DF i stedet for islamismen. 180 grader forkert!

Men måske spiller alt det der med virkeligheden slet ikke den helt store rolle. Bare man kan få mulighed for at demonstrere, at man hører til på den rigtige side blandt de gode og de anstændige. Eller - hvis det skal være rigtig fint - på Guds side.

Blandt disse anstændige er ingen for tiden ivrigere en radikaleren og racismeanklageren Zenia Stampe, som på sin blog på Politiken foregriber udviklingen i Ægypten og i selvblændende selvgodhed straks udmåler dom

I snart et årti har Dansk Folkeparti og co levet af at dæmonisere den muslimske verden og araberne. Kernepunktet i argumentet har altid været: “Den dag det muslimske broderskab får adgang til magten og militæret i Egypten, så ramler hele den verden, som vi kender. Den dag river muslimerne den civiliserede maske fra ansigtet og rider mod Europa med hugtænder og krumsabler. For den dag vil deres sande iboende ondskab og nedarvede lavere civilisationsniveau komme for en dag.”

Hvis det argument skulle holde, så skulle det jo ske nu. Men hvis den forventede muslimske invasion udebliver – så var der jo ikke hold i argumentet fra starten af.

Stråmanden med eller uden hugtænder og krumsabler til side så understreger revolutionslysten i Ægypten jo kun, hvor rædselsfulde muslimernes samfund i al almindelighed er - så et lækkert selvmål til Zenia Stampe. Men nu kender vi jo ikke resultatet af den ægyptiske magtomvæltning heller ikke Stampe, der derfor fortsætter med lidt spekulation

Hvad nu hvis det Egyptiske folk er mennesker ligesom os? Hvad nu hvis de ønsker borgerrettigheder? Udvikling? Et sekulært politisk liv? Moderate religiøse partier – fuldkommen som AKP i Tyrkiet eller en lang række kristen-demokratiske partier i Europa? Hvad nu hvis de ønsker at leve i fred med deres naboer?

Så falder Dansk Folkepartis systematiske dæmonisering, som har været det værdipolitiske fundament under den borgerlige regering i et årti. Så falder hele den højt besungne borgerlige værdikamp. Så falder VKO.

Tænk nu hvis Dansk Folkeparti var mennesker ligesom Zenia Stampe? Så ville de jo det samme som hende og stemte radikalt og anklagede Gud og hvermand for racisme. Dansk Folkepartis vælgere er, som Stampe og ægypterne, mennesker som hinanden i det de vil, hvad de selv finder bedst i al deres mangfoldighed. Men de er ikke kopier af af Stampes ønsketænkning.

Muslimerne vil have det som os for vi har det godt. Vi har det godt fordi vi som os indretter os, som os. Det springende punkt for muslimerne er om de også vil være som os? For hvis ikke vil de ikke få det ligesom os selv om de inretter sig som os for da vil de stadig være dem selv. Og så vil de blive bitre for de kan ikke være som dem selv og samtidig leve som os. Eller sagt mindre knudret så er islam og frihed modsætninger.

At demonstranterne drømmer om Vesten i det omfang de ellers gør det er ikke en sejr for islams sag, som Zenia på sin egen forvirrede måde tror. Derfor skyder hun forbi i kritikken af islamkritikkerne. Måske har hun dog ret i sin inddirekte og uerkendte påstand om at islam taber kulturkampen på sin egen hjemmebane, hvor det almindelige menneske efterhånden væmmes mere og mere ved det skidt og møg, der er islam. Det hårdeste for Solsjenitsyn var ikke Sovjets undertrykkelse, men den daglige dosis løgn. Men det er næppe hendes pointe.

Og så vender vi tilbage til Ole Grünbaum der under overskriften “Al denne beskæmmende bekymring” skriver i Weekendavisen

Man kan få noget i øjet, der forstyrrer ens syn så alvorligt, at man ikke kan komme til at se ordentligt før det er fjernet. Det er vi i Danmark vidne til i disse dage Egypten-tider. TV-værter på alle kanaler siger “islam, islam, islam”, også selv om de fornuftige eksperter, de har i studiet, fortæller dem, at oprøret intet har med islam at gøre. Men en islambjælke har sat sig fast i det danske og måske i hele det Vestlige øje.

Skæmmende at TV-værterne stiller de spørgsmål, der med erfaringerne fra bl.a. Iran trænger sig på. Er verden da gået helt af lave? Nej ikke Verden, men os vesterlænding og især danskere med “…den racistiske indvandringspolitik” er “i chok” fordi vi ikke forstår  at ægypterne “…er mennesker som alle andre“. Det med at underkende menneskets mangfoldighed er et bærende tema hos de rigtig gode. Ægypterne går nemlig på gaden og “råber deres slogans(”Ned med diktatoren! Frihed!”)” - det husker vi lige Grünbaum på næste gang muslimer herhjemme i vores gader råber Allahu Akbar. Og så er det, at det er “…beskæmmende at høre tv-værter snakke om at ægypterne måske ikke ønsker et samfund som vores“.

Det er et enkelt og forudsigeligt resultat af de senere års stereotype karakterisering af mennesker - alt efter deres afstamning, religion og kulturelle baggrund. Men ønsket om om frihed og værdighed tilhører ikke nogen bestemte regeringer, lande eller civilisationer. Frihed og værdighed tilhører alle mennesker.

Hvorledes Verden hænger sammen og hvorledes vi (her i vesten) synes den burde hænge sammen er to forskellige ting. Selvfølgelig er ægypterne mennesker som os andre, nemlig produkter ikke bare af deres natur, men af deres kultur. Socialisering, som man kalder det i kulturforskrækkede kredse. Og som sådan gebærder de sig i verden ud fra den forståelse de har lært - ganske som os her i Vesten. At Grünbaum mener at de tager fejl mht frihed og værdighed i forhold til den overlegne vestlige civilisation endda så langt at ikke-vestlige værdier er unaturlige er da lykkeligt.

Men problemet med det universelle, hvis ikke det blot er et ønske om gode ting til alle mennesker er at det gerne skulle være det generelle, hvis ikke hele verden er en stor anomali. Og her må Ole spørge sig selv om hvorfor det er således, at den frihed, som er så universel og naturlig kun er at finde i Vesten og i nogen grad i enkelte andre lande, som har fået den foræret? Er mennesker udenfor Vesten tilfældigvis bare for dumme? Og hvorfor er denne frihed så afgrænset historisk set, når det universelle for netop at leve op til sit navn burde være dominerende globalt og til alle tider? Uanset opvækst er mennesket altid det samme (undtaget os selvfølgelig, der har glemt det naturlige) lyder det fra de frelste før de fordømmer deres opponenter. Ole fortsætter

Og hvis ikke dette var tilfældet så burde vi heller ikke kæmpe at det skal være sådan i hele verden. Og det er måske også det vi i virkeligheden har opgivet - i modsætning til tuneserne og ægypterne?

Ægypternes brave kamp for hele Verden! That’s a keeper, som de siger. For folk som Stampe og Grünbaum (der, skal jeg lige huske at sige, er mennesker ligesom os andre - tænk engang!) gælder det at de i deres egen godhed nægter at se realiteterne i øjnene, hvad de så har i dem. Så gode er de rent faktisk at folk, der ikke jubler sanseløst over en uforudsigelig og potentielt katastrofal udvikling er skammelige. Og så lad os slutte af med årets pressefoto, der portræterer islam i sin reneste form

Fra Aarhus Stiftstidende

Flere og flere unge danske kvinder med mellemøstlig baggrund udsættes af deres familier for voldtægt , vold og rendyrket tyranni for at
fastholde dem i tvangsægteskaber.

Det oplever den århusianske advokat Simon Eilrich .

Alene sidste år førte den århusianske topadvokat fra Advokatkompagniet i Aarhus 12 af den slags sager for danske piger med mellemøstlig baggrund. Det gjorde han i sin egenskab af bistandsadvokat.

Danske piger med mellemøstlig baggrund voldtages, tyranniseres og tæskes i æresbegrebets hellige navn - det hører man hele tiden.

12 sager i Aarhus alene. Skyggetallet kender vi ikke for takket være 266B og dens støtter så må vi ikke tale om det. Nogen kunne jo blive krænket på deres ære. Og de nogens ære er jo altså meget sarte, som de 12 Århushistorier så klart viser. Og at det er toppen ef isbjerget kan BT supplere med

Også hos Indvandrerrådgivningen i Aarhus møder de alvorlige sager. Flere gange om ugen kommer unge kvinder - mange under 18 år - og fortæller om undertrykkende forhold i familien. De fleste sager handler om arrangerede ægteskaber.

(…)

I ni ud af ti tilfælde bøjer de unge kvinder hovedet og retter sig ind efter forældrenes ønsker, lyder vurderingen.

Med muslimer handler det om undertrykkende forhold i familien - det hører jeg hele tiden.

Man kan få mere at vide om Watson her. Hat tip Watts Up With That.

Der er mange bud i disse dage på udviklingen i Ægypten, men der kan komme til at gå flere år før vi kender resultatet. At den aldrende Mubarak ryger ud i den nærmeste fremtid er ganske vist, men hvem vinder spillet i sidste ende?

Det, der ser ud til at forvirre flest velmenende vesterlændinge, der forlader sig på nyhedsstrømmens historieløshed er Broderskabets umiddelbare mangel på absurde handlinger og anstødelige udtalelser. Men Broderskabets egentlige mål er nu slet ikke hemmelige eller skjult, blot nedtonet overfor en utopihungrende offentlighed, der hellere vil høre beroligende ord hvisket i øret. Tell them sweet little lies. Palestinian Media Watch har oversat den tidligere leder af Broderskabet Mustafa Mashhur bog Jihad Er Vejen og giver bl.a. følgende korte opsummering af

Timing: Don’t rush, prepare carefully for Jihad

- “… despite this, the [Muslim] Brotherhood is not rushed by youth’s enthusiasm into immature and unplanned action which will not alter the bad reality and may even harm the Islamic activity, and will benefit the people of falsehood…”

- “… one should know that it is not necessary that the Muslims will repel every attack or damage caused by the enemies of Allah immediately, but [only] when ability and the circumstances are fit to it.”

- “Prepare yourself and train in the art of warfare, and embrace the causes of power. You must learn the ways and manners and laws of war. You must learn them and embrace them and adhere to them, so that your Jihad will be the one accepted by Allah.”

- “… there exists an unavoidable personal duty for every Muslim to equip himself and prepare and gear-up towards Jihad…”

Og for alle den slags uglesete organisationer så ligger Broderskabets styrke og tiltrækningskraft ikke i deres organisation eller karismatiske ledere, men i at deres udlægning af den fælles virkelighedsopfattelse, islam, er den rigtige.

…Our Islamic religion is not a religion of priests and monks, who worship their Lord individually without taking interest in others… but rather it is a complete religion which organizes peoples’ lives in this world as well as in the next life: It organizes the economic, social and political matters of Muslims and still - [is] a religion of faith, law and ritual, which addresses every minor and major issue related to man…
It is, additionally, a religion of one nation, one society, one Qibla (prayer direction, i.e., Mecca) and one book. It transforms the Muslims into one body in their mutual relations, if one of its limbs suffers; the whole body comes to its protection…

The religion [of Islam] requires its believers to perform its laws and the rules of the Quran and the prophetic traditions, and to deliver this religion of truth to all of humanity…

Is it possible for such a religion to exist and for its believers to fulfill all of its requirements without the adherents of other beliefs persecuting it with attacks on the religion and its followers, and without their attempting to prevent the believers from performing this religion and establishing it? Should the believers of this religion cease to perform it… simply because the enemies of Allah attack them? And if they [Muslims] endure patiently, does this mean that this patience has no end? Do they not have a right to repel the aggression and to remove the hurdles from their path?

From this it is evident that Jihad is an inevitable necessity, and that’s why it was made a religious duty in Islam, [a duty] which exists till the day of Resurrection. It is also the reason why [Islam] has excited the interest in [Jihad] and hastened towards it, and made it the highest pinnacle of Islam; Without it, the religion has no revival and the people of falsehood take over, and the religion of Allah becomes invalid and life is corrupted and goes astray from the path that Allah wanted. Is this appropriate for the religion of Allah, Exalted and Almighty?

In this book, we will clarify several issues pertaining to [the place of] Jihad in Islam…
Islam has dedicated much attention to the issue of Jihad and militancy and recruiting the nation and gathering it all in one line in order to defend the truth with all its might; it [Islam] has rendered Jihad a religious duty for every Muslim, which no [Muslim] can escape, and has aroused the will towards [performing] Jihad to the greatest degree; It has greatly increased the rewards for the Mujahidun (Jihad warriors) and the Shahids (Martyrs), and has threatened the procrastinators and those who avoid Jihad with the most terrible punishments…

Denne udlægning af en del af islams inderste væsen kan bekræftes af en hvilken som helst imam (bortset fra de imamer, der kalder sig religionshistorikere)

27 Januar døde Politikens chefredaktør gennem 17 år Tøger Seidenfaden. For os realister har det i den periode været en surrealistisk oplevelse at læse om Danmark gennem Politikens briller når man selv levede i virkeligheden. Når man læste Politiken var der ikke problemer med indvandringen, ingen problemer med integrationen andet end vores racisme og ingen problemer med islam. Hvad der var af problemer i Danmark var “folket”, som Tøger selv formulerede det, ansporet af enkelte meningsdannere og amoralske politikere. Det var “tonen” i debatten, som var problemet, ikke problemet selv, som ville forsvinde i det omfang det overhovedet eksisterede, hvis blot man talte anderledes og om noget andet.

Nu er Tøger altså ikke længere chefredaktør for Politiken. 29 januar, to dage efter Tøgers død havde Politiken historien om at “Kristne og jøder flygter fra danske ghettoer ”

I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen.

I belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm.

De frygter, at landets ghettoer kan udvikle sig til bastioner, hvor religiøse mindretal ikke længere er velkomne.

(…)

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Nannestad har blandt andet forsket i ikkevestlige indvandreres holdning til jøder. Han mener, at islam »spiller en stor rolle« i forhold til den stigende chikane mod øvrige religioner i ghettoerne.

Forleden skrev Politiken at “Kristendom hitter blandt danske muslimer” og havde et interview med en konvertit med “et opdigtet navn. Politikens redaktion kender hendes identitet.“ I går havde Politiken så den afklarende historie om navnebeskyttelse: “Konvertitter: Farligt at kvitte islam“, hvor det blandt andet hed

Noget var anderledes, da afghanske Gholam Habib Karimi vendte tilbage til sit deleværelse i Køge.

Gholam havde taget en kontroversiel beslutning og var netop blevet kristent døbt, og nu sad tre afghanske mænd på sengen og ventede på hans tilbagekomst. »De sagde, at jeg var vantro, fordi jeg havde konverteret til kristendommen. De sagde, at jeg skulle vende tilbage islam , og at jeg havde gjort Afghanistan til grin«, siger Gholam om episoden, der fandt sted for få måneder siden.

Gholam skreg, da de hev ham hårdt i ørerne og forsøgte at få ham til at læse et vers fra Koranen op. En af dem truede med at slå Gholam ihjel.
»Hans øjne var røde af vrede. Han sagde, at han ville brække min nakke og smide mig i havnen«. Gholams beretning står ikke alene. Flere konvertitter og kirkelige organisationer fortæller, at det kan være forbundet med store sociale og fysiske konsekvenser at skifte islam ud med kristendommen.

Muslimer, der kvitter deres tro for at blive kristne, risikerer trusler, chikane og i værste fald tæsk, lyder det.

»Det er risikabelt for muslimer at konvertere til kristendommen. De oplever ofte chikane, trusler eller social isolation. Vi får også henvendelser fra konvertitter og menighedsledere, der fortæller, at konvertitter sommetider er bange for at stå frem med deres nye tro«, siger Birthe Munck-Fairwood, netværkskoordinator i Tværkulturelt Center, en paraplyorganisation for 160 kristne foreninger og menigheder.

Massoud Fouroozandeh konverterede i midten af halvfemserne fra islam til kristendommen og har siden grundlagt frimenigheden Church of Love, der jævnligt døber tidligere muslimer i Aarhus, Odense og København.

»Forleden døbte jeg syv tidligere muslimer. To af dem fik efterfølgende bank«

Tøger er virkeligt død.

Per N sendte os meget venligt et link til filmen Iranium, som vi er meget glade for.

Ægyptens vicepræsident, Omar Suleiman, har indledt samtaler med Muslimske Broderskab om regimets fremtid. Så mens brødrene lige så stille rykker ind, hvor anstændigheden rykker ud er det måske på sin plads at gense en dokumentar om Khomenis Iran

Når heste er forskræmte og mangler tillid til mennesker ringer man til Robert Redford. Og ved udsigten til vesterlændinges uro over udviklingen i Ægypten ringer man til ElBaradei. Det har Der Spiegel gjort og her hviskede Ægyptens nye stærke mand om sin tro på et arabisk forår

SPIEGEL: Do you see any parallels between the toppling of the regimes in Central and Eastern Europe in 1989 and the ongoing popular uprisings in the Arab world?

ElBaradei: Absolutely. Both are major, historic breaks. What’s currently playing out in the Arab world — from Tunisia all the way to Yemen — resembles a wildfire. I have no doubt that the transition in Egypt will be accompanied by a transition in the entire Middle East. We could experience an Arab Spring …

SPIEGEL: … which hopefully won’t end as tragically as the Prague Spring of 1968, when Warsaw Pact troops violently suppressed political liberalization in Czechoslovakia. The Israelis seem more worried than anyone.

ElBaradei: There are a few myths that Mubarak has successfully disseminated in the West and in Israel. First, that if he falls, there will be immediate chaos. Second, that if Egypt transitions into a democracy, the peace treaty with Israel will be annulled and we will be on the verge of entering into a new war in the Middle East. And, third, that if there is a transformation, an ayatollah à la Iran will take over in Cairo. All of that is nonsense.

SPIEGEL: Does that mean you can’t sympathize with people’s nervousness about Egyptian Islamists?

ElBaradei: I don’t think like the Muslim Brotherhood, and I don’t share their conservative religious ideology. Incidentally, they are not a majority; instead they have the potential to win about 20 percent of the Egyptian vote. Nor do they have ties with al-Qaida. They have sworn off violence and agreed to play by democratic rules.

SPIEGEL: Are you now saying that a government that included participation by the Muslim Brotherhood would continue on with Mubarak’s policies toward Israel?

ElBaradei: No. Something the Israelis also need to grasp is that it’s impossible to make peace with a single man. At the moment, they have a peace treaty with Mubarak, but not one with the Egyptian people. The Israelis should understand that it is in their long-term interest to have a democratic Egypt as a neighbor, and that it is prudent to acknowledge the legitimate interests of the Palestinians and to grant them their own state.”

Som en god og lavstammet ven pointerede

Bemærk, at han først kalder det en myte at Egypten vil annullere fredstraktaten med Israel, hvis Mubarak styrtes. Kort efter siger han, at Israel ikke HAR nogen fredstraktat med Egypten, kun med Mubarak.

Det vil selvfølgelig komme som noget af en overraskelse for folk der faktisk ved noget om fredstraktaten, da den er underskrevet af Mubaraks forgænger, Sadat, ikke af Mubarak. Den var faktisk grunden til, at Sadat blev myrdet.

Og mht til Broderskabet kunne man jo spørge, hvad der sker, hvis de skulle få 30,2 % af stemmerne.

Politiken kan opløftende fortælle at “Kristendom hitter blandt danske muslimer” og indleder med det menneskelige touch, der gør næsten enhver god artikel på Politiken

Hun tilbagelægger de fire trin ned til karret med det hellige vand. Tager pastorens hånd og en dyb indånding, inden hun lader krop og ansigt synke ned under vandoverfladen og ind i den kristne tro.

43-årige Safiya har taget en kontroversiel beslutning. Med dåben har hun endegyldigt lagt sin muslimske fortid bag sig.

»Det er ikke et nemt valg at træffe, men det er nødvendigt for mig, hvis jeg skal føle mig fuldkommen«, fortæller Safiya begejstret, da hun få minutter senere modtager stående ovationer fra medlemmerne af frimenigheden Church of Love.

Dermed deler iraneren skæbne med de 100-150 andre muslimer, som i år vil vende islam ryggen i Danmark og lade sig omfavne af det kristne budskab.

Ah, klog pige. Men mere klogt kan man læse nederst i artiklen

Safiya er et opdigtet navn. Politikens redaktion kender hendes identitet.

Det er en kilde til stadig undren at Politiken kan foretage den slags indlysende sikkerhedsforanstaltninger og samtidig opretholde sit “udsyn”. I samme tråd kunne man i forrige uges Kristeligt Dagblad læse

Hvis regeringen vil gøre sig forhåbninger om at stoppe unge muslimers chikane af kristne og jøder, skal justitsminister Lars Barfoed (K) etablere et råd af fremtrædende imamer.

Sådan lyder opfordringen fra De Radikale, efter at Kristeligt Dagblad den seneste tid har berettet om trusler, overgreb og hærværk begået mod jøder og kristne, herunder kristne konvertitter, i boligområder med overvejende muslimske beboere. Imamrådet skal dels rådgive politikere, dels kunne tale med én stemme i offentligheden, lyder det fra De Radikales retsordfører, Manu Sareen:

“Imamernes ord er absolut for mange unge muslimer, så vi har brug for, at imamerne i samlet flok for eksempel kan sige til unge muslimer, at de går helt galt i byen, når de begår overgreb mod folk af en anden religion, for den slags har intet med islam at gøre.”

At en religiøs grupper forfølger andre religiøse grupper har intet med religion at gøre. Ville de mon selv benytte en læge. der konkluderede i samme logik?

Claus Elholm udtrykker på sin blog på Jyllands-Posten ganske glimrende manges håb om gode ting, hvergang en folkemængde går på gaden

Hele verden følger med spænding udviklingen i Egypten i disse dage, hvor det egyptiske folk kæmper en nu blodig kamp for frihed og demokrati. Men en ting er selvfølgelig, hvad vi ser i de arabiske lande i disse uger. Noget helt andet er, hvordan udviklingen påvirker diskussionen i den vestlige verden - og dermed også i Danmark.

Hvad vi i de seneste uger har set er, at kampen for frihed og demokrati er en kamp, der synes næsten universel og forener os som mennesker på trods af race, køn og religion. Således viser egypternes og tunesernes kamp for frihed en helt anden historie end den, som vi ellers har fået tudet ørene fulde af de senere år fra ideologerne på begge sider af det politiske spektrum.

Her har vi på den ene siden fået at vide, at den verden, vi lever i, bedst kan beskrives som en kamp mellem to uforenelige civilisationer, hvor den ene står for frihed, demokrati og retfærdighed, mens den anden står for diktatur, undertrykkelse og kuede befolkninger. Den første civilisation er eftersigende vores, dvs. den vestlige, mens den anden er en muslimsk og arabisk.

Og her er det så, at den demokratiske bølge i bl.a. Tunesien og Egypten er et slag i hovedet på teorien om civilisationernes sammenstød. For med vores egne øjne har vi i de seneste par uger jo kunne set det stik modsatte. Der er nemlig intet, der tyder på, at kampen for demokrati samtidig er et opgør med religion for de næsten 95% af egyptere, der opfatter sig selv som muslimer eller de 99%, der findes i Tunesien. Tværtimod synes kravet om demokrati og frihed at være universelt, hvor vi ser muslimer i den arabiske verden kæmper for de værdier, som ellers er blevet karakteriseret som vestlige.

Elholm fortsætter med at kalde “Civilisationernes Sammenstød” for “denne forrykte teori” før han argumenterer med at multikulturalismen også har fejlet fordi muslimer ikker er interesseret i sharia. Overfor dette kommer Ralf Pittelkow ligeledes i Jyllands-Posten med nøgne tal

Egypterne er delte i vurderingen af, om islam spiller en stor politisk rolle i landet i dag. Men et massivt flertal på 85 procent mener, at det bør være sådan. Islam skal ikke bare være en tro, islam skal have magt.

Hvilken islam? Pew spørger, om folk skelner mellem ”fornyere” og ”fundamentalister” inden for islam. Det gør de fleste egyptere ikke. Men blandt dem, som skelner, er der langt flere, der identificerer sig med fundamentalisterne end med fornyerne – 59 procent mod 27.

Også andre sider af egypternes holdninger er opsigtsvækkende:

82 procent går ind for at straffe utroskab med stening til døde. 77 procent mener, at tyve og røvere bør straffes med pisk eller afhugning af en hånd. Hele 84 procent mener, at man skal straffes med døden, hvis man forlader islam!

Muslimsk demokrati er et, hvor man blot kan stemme på den bedste bøddel.

Ifølge Berlingske Tidende har Cepos regnet lidt på det underskud indvandrere fra underudviklede/muslimske lande og det er efterlønslavt - 16 mia. bobs. Eller med tidligere forskningschef i Rockwool Fonden Gunnar Viby Mogensens ord “...et beløb, der er større end Danmarks ulandshjælp“. Det er næppe den fulde omkostning, men alligevel et rimeligt beløb, hvis man tænker i retning af Folkeskole eller ventelister. Nuvel vi har et stort underskud, som blot bliver større med mere indvandring. Og reaktionerne fra Borgen?

Indvandrere skal i en periode arbejde for under efterlønnen [der menes mindstelønnen] for at sikre, at flere kommer i arbejde.

Sådan lød det fra finansminister Claus Hjort (V) i dagens udgave af Berlingske. Det forslag om en såkaldt indslusningsløn bakker de konservatives politiske ordfører Carina Christensen (K) nu op om.

Det skal fedt hjælpe. Især når det helårsvalgkampsførende Dansk Folkeparti der tilsyneladende er tavse i denne sag, tidligere har sagt nej til lignende forslag da “det var diskriminerende, og understregede deres frygt for, at det ville forringe danske arbejdsløses muligheder på arbejdsmarkedet. “. Og så bliver der ikke pølser  af det skind for ifølge Jyllands-Posten er det også venstrefløjens frygt (bortset fra at det skulle ramme danskere selvfølgelig)

Alle skal behandles lige i det sociale system, mener SF, som derfor siger blankt nej til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forslag om at revurdere alle førtidspensionister med etnisk minoritetsbaggrund.

Der ligger hun på linie med Kristendemokraten

- Vi vil ikke skelne mellem nationalitet eller etnisk baggrund, når der skal tildeles førtidspension eller løn, siger partiets politiske ordfører Per Ørum Jørgensen, som er en del af den forligskreds, der forhandler førtidspension i øjeblikket.

Anders Samuelsen prøver lidt progressivitet og foreslår en ny indvandringspolitik med denne selvmodsigelse

- Det vil sikre, at det er de rigtige, der kommer til Danmark. Og så oven i købet uden at man skelner til religion eller hudfarve, siger Anders Samuelsen.

Religion er bare noget nogen leger. Ikke et eneste parti siger STOP! Ikke et eneste parti kræver repatriering. Ikke et eneste relevant ord fra Borgen.

Monokultur har eksklusive billeder fra Vredens Dag i Kairo mellem forskellige fraktioner af muslimer

Vi er alle Lars Hedegaard!