Status for Climate-gate

Diverse — Drokles on December 6, 2010 at 5:26 am

Det er i disse dage et år siden at ukendte personer oploadede en større mængde e-mailkorrospondence mellem nogle af verdens mest centrale klimaforskere tilknyttet East Anglia universitetets klimaenhed på internettet. Timingen faldt før klimatopmødet COP 15 i København og har måske været årsag til de store landes tøven med at indgå en bindende aftale. E-mailkorrespondencens indhold så nemlig ud til at afsløre at FNs klimarapporters dystre varsler var “sexed up”, som man sagde i 2003 om de engelske hemmelige efterretninger op til invasionen af Irak.

Internt luftede klimaforskerne en tvivl på deres egne konklusioner, som ikke fremgik af den officielle version og indrømmelse af mangel på fundamental forståelse afklimaet. Men de afslørede også forsøg, der i nogle tilfælde lykkedes på at forhindre publcering af rivaliserende forskning i videnskabelige magaziner, svindel med nogle resultater og aftaler om at dække over hinanden, forhindring af indsigt i de rå data i strid med den engelske lov om Freedom of Information og endda sletning af data. Deres forskning var gledet over i politisk aktivisme.

Noget har ændret sig i det forgangne år selv om det er svært at se, hvis man hører P1, hvor der hver fredag morgen er klimakorresponter og klimaredaktører i studiet for at fortælle og den seneste udvikling på klimatopmødet. Deres indsigtsfulde forklaringer på den manglende opbakning til nødvendige aftaler overser alle et enkelt og simpelt spørgsmål - tror de ansvarlige ledere overhovedet IPCC over en dørtærskel?

Det er i øjeblikket politisk gravedigging at skide klimadebatten et langt stykke (eller det var det indtil Japan gjorde det højlydt da de annoncerede at de ikke længere agtede at følge Kyotoaftalen, som de jo var værter for!) for katastrofal menneskeskabt global opvarmning er et faktum og et konsensus. Tvivl og skepsis er benægtelse og moralsk anløbent. Så lederne mødes og talersom med en mund stort og flot om vores fælles fremtid, men de kan ikke enes om andet end de store ord for de er ikke enige med IPCC.

Nej selvfølgelig ser Panchauris røv ikke stor ud i den rapport og det er overhovedet ikke derfor vi takker nej til hans date, men der var bare så meget andet - du ved, det er svært. Det er ikke dig, men os min kære. Vi ringer til dig en af dagene.

For klimaet opfører sig ikke som teorien tilsiger. Bob Carter fremfører et jordnært videnskabeligt argument i et svar til en Peter Smith på Quadrant Online

The hypothesis of the day, which requires testing, is that dangerous global warming is being caused by human carbon dioxide emissions. This was a sensible query to raise in the late 1980s, but 20 years, $100 billion and tens of thousands of scientist-years later we now know that the hypothesis is wrong, amongst other reasons for the one alluded to by Mr Smith.

Which was (modified so as to avoid Mr Smith’s disliked year of 1998 as the starting point) that since 1995 the global temperature has not increased within the bounds of its estimated error. Over the same 15 years, the carbon dioxide content of the atmosphere has increased by more than 5%. It follows that increased carbon dioxide is not causing dangerous warming, or, indeed, any measurable warming at all. Thus this test provides a direct invalidation of the global warming hypothesis.

Note, at the same time, that this test does not challenge the fact that carbon dioxide is indeed a greenhouse gas. Rather, it shows only that the warming effect produced by human emissions is so small that it cannot be disentangled from the noise and natural variation of the climate system. To those familiar with the physics of the matter, and with the fact that the relationship between increasing carbon dioxide and increasing temperature is a decreasing logarithmic one (i.e. less warming bang for every invested carbon dioxide buck), this result is entirely unsurprising.

Men dette er selvfølgelig falsk bevidsthed. Og katastrofalt for de der vil redde os fra vores synder har denne falske bevidsthed ramt det politiske system, som Wesley Pruden morsomt redegør for Washington Times

Rep. Henry A. Waxman of California, who wrote and sponsored the cap-and-trade legislation last year, says he’ll be too busy with congressional business (buying stamps for the Christmas cards and getting a haircut and a shoeshine) even to think about going to Cancun. Last year, he joined Speaker Nancy Pelosi and dozens of other congressmen in taking staffers and spouses to the party in Copenhagen. The junket cost taxpayers $400,000, but Copenhagen is a friendly town and a good time was had by all. This year, they’re all staying home, learning to live like lame ducks.

The Senate’s California ladies, cheerleaders for the global-warming scam only yesterday, can’t get far enough away from Cancun this year. Dianne Feinstein says she’s not even thinking about the weather. “I haven’t really thought about [Cancun], to be honest with you,” she tells Politico, the Capitol Hill daily. She still loves the scam, but “no - no, no, no, it’s just that I’m not on a committee related to it.” She’s grateful for small blessings.

Barbara Boxer, who was proud to make global warming her “signature” issue only last year, obviously regards that signature now to be a forgery. She would like to be in Cancun, but she has to stay home to wash her hair. She’s not even sending anyone from her staff, willing as congressional staffers always are to party on the taxpayer dime. “I’m sending a statement to Cancun.” (Stop the press for that.)

This is another lesson that Washington’s swamp fevers inevitably subside. Who now remembers Smoot-Hawley, Quemoy and Matsu, and the Teapot Dome? But these were once issues on which the survival of the known world rested. The only global-warming news of this week was the announcement that the House Select Committee on Global Warming would die with the 111th Congress. Mrs. Pelosi established the committee three years ago to beat the eardrums of one and all, a platform for endless argle-bargle about the causes and effects of climate change. The result was the proposed job-killing national energy tax, but with the Republican sweep, there’s no longer an appetite for killing jobs.

Rep. Edward J. Markey of Massachusetts, the chairman of the doomed committee, organized one final event this week, a splashy daylong exercise in gasbaggery starring the usual suspects assigned to drone on for most of the day about the coming global-warming disasters, the melting of the North Pole and the rising of the seas that would make Denver, Omaha and Kansas City seaside resorts. Wesley Clark was the only former presidential candidate to accept an invitation, and he was a no-show. The star witness of the afternoon session was Robert F. Kennedy Jr., an “environmental attorney” who talked about how “clean energy” is nicer than the other kind. Mr. Markey himself, as bored as everyone else, didn’t bother to return after lunch.

Men også herhjemme er der tegn på tvivl blandt de rettroende ifølge Kristeligt Dagblad

 Ved klimatopmødet i København sidste år strømmede religiøse og politiske overhoveder fra hele verden til Danmark i klimaets navn, og klimaklokkerne ringede for skaberværket. Ved det igangværende klimatopmøde i Cancun i Mexico er det kirkelige engagement mindre, og efter Kristeligt Dagblads oplysninger stiller Danmark kun med én lobbyist på kirkens vegne. Han kommer fra Folkekirkens Nødhjælp, der følger klimaforhandlingerne hele året.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær bekræfter, at Nødhjælpen både i dansk og internationalt regi har skaleret deltagerantallet ned. De kirkelige organisationer er blevet ramt af afmatning efter det dårlige resultat ved klimatopmødet i København, vurderer han.

Lars Løkke kommer heller ikke så ham kan man ikke skyde på, når intet sker. Hvis man virkeligt mener at der er ild i huset at det skalslukkes inden det kommer ud af kontrol virker det så ikke sært at de engageredes engagement kølnes fordi andre har svært ved at motivere sig?

Og Al Gore kan mærke det og han bebrejder medierne

For some time, the media has failed to appropriately cover the climate crisis. A new report from Oxford University’s Reuters Institution for the Study of Journalism provides us with a snapshot of the problem:

Siger han og citerer konklusionen på Reuters undersøgelse, før han selv konkluderer

Our media has a responsibility to educate the public on issues affecting the planet. Covering the climate crisis only as a political issue shields from public view the vital scientific and moral elements of the debate.

Medierne har altså et moralsk ansvar for at rapportere en bestemt vinkel da de åbenbart ikke skal være krtiske, men oplysende. Jamen tak til præsidenten amerikanerne aldrig fik.

Det kan være svært at acceptere at interessen for Jordens snarlige undergang kølnes efterhånden, som vigtigere problemer trænger sig på. Fortrængning gemt bag projektion er en måde at beskytte sin identitet på og ligefor ligger en indlysende forklaring, som Andrew Revkin klynger sig til i New York Times

Behavioral researchers at the University of California, Berkeley, have found that  dire descriptions of global warming, in isolation, can cause people to recoil from acceptance of the problem.

Denne logik går direkte imod en anden meget ofte fremhævet logik at mediernes vedvarende fokus på f.eks muslimske indvandreres kriminalitet skaber et kunstigt problem. Hvis Berkely undersøgelsen har fat i noget burde vi inden for kort til se Politiken og Danmarks Radio føre an i en smædekampagne mod islam, muslimer, høje skatter, offentligt forbrug, fattigdomsspøgelset og socialisme. Vi venter spændt, mens vi læser endnu en bid

There’s the “ finite pool of worry” ( Did we pay the rent this month?). There’s “single action bias” ( I changed bulbs; all set.) There are powerful internal filters ( dare I say blinders?) that shape how different people see the same body of information.

And of course there’s the hard reality that the risks posed by an unabated rise in greenhouse-gas emissions are still mainly somewhere and someday while our attention, as individuals and communities, is mostly on the here and now.

Det er selvfølgelig den samme argumentation der lå bag afladsbrevene. Den eneste svaghed var at advarsler om det der teoretisk kan ske langt ude i fremtiden, hvor de advarende har tjent kassen og ikke længere kan blive holdt ansvarlige kan enhver jo slynge ud. Denne filosofiske betragtning er beklageligvis for de druknende isbjørne en del af common sense.

Der er i øvrigt her i vinterkulden også er en manglende forståelse af at varme er et problem fremfor kulden, som Rex Murphy ironiserer over på National Post.

Does not one of the great minds decoding next century’s weather see the brain-splitting contradiction of holding a conference warning of the imminent threat of global warming in a venue that mainly exists because people fly there to get warmer? That’s right, people spend money to fly to Cancun mainly because it’s warmer there than where they live. In essence, Cancun is what the global warming crowd are, otherwise, warning us about.

Han spekulerer i øvrigt også i om det er den sidste klimakonference.

Could this be the last global warming conference? It’s possible. The environmentalists and the activists have had a tin ear and a surplus of righteousness from the beginning. But there’s something extravagantly out of key, even for them, in holding their great “Save the Planet” revival at Cancun — up to now famous for Spring Break and as a hangout for louche Hollywood types and cleavage researchers. It signals they’ve lost the will to pretend. And with Japan having walked away from the whole idea of Kyoto, it’s hard to see how they’ll work up the steam for another holiday next year.

Njarh, men det kunne godt ligne et afterparty for de utrættelige.

Galskaben i børn

Diverse — Drokles on December 6, 2010 at 2:57 am

Interkulturel konsulent og minoritetsforsker ved Center for Kunst og Interkultur Anna Buhr Chris

Diverse — Drokles on December 5, 2010 at 10:50 am

Jeg sidder som regel og hører P1 Morgen på vej til arbejde i min lille bil. Det er hyggeligt og oplysende og værterne gør en god indsats i forsøget på at være hele normaldanmarks radio. Men slagsiden mod venstre høres på hvornår en interviewer lader mikrofonen stå åben, hvornår man ukritisk refererer en nyhed og hvem man hiver ind som ekspert, hvilken vinkel man vælger osv.

Forleden havde P1 Morgen interkulturel konsulent og minoritetsforsker ved Center for Kunst og Interkultur Anna Buhr Chris (ABC) i studiet, i forbindelse med at nogle kristne freaks der - høje på ritualer frem for Jesus - glædede sig til at kunne danse eidfesten ind sammen med ægte muslimer og derfor ville flytte ind i de i medierne højtprofilerede muslimske ghettoer. Og det var i sig selv et studie i minoritetsforskning og interkulturelt tankespin der er så karakteristisk for P1.

P1: - Kan de [kristne idioter] overhovedet gøre en forskel?

ABC: - Ja det mener jeg godt at de kan og jeg synes også at det kommer jo også frem her [forudgående indslag fra ghettoen] at hvis der er hjertevarme og hjerterum så kan det faktisk være med til at gøre en forskel

Lige nu så står vi overfor en kæmpe konfrontation og en stigmatisering af nogle boligområder, som i den grad bliver hældt ud, som om at de skulle være særligt besværlige at håndtere. Og her der kommer du faktisk med et meget proaktivt bud på noget andet. Altså i stedet for at rive ned så går man ud og prøver at bygge noget op. Så jeg er i hvert fald personligt meget nysgerrig på ‘hvad er det her for et projekt’?

P1: - Og det her med at bygge noget op det er jo dialogen bl.a. at man gerne vil skabe og bygge op. Hvis nu vi vender os mod udlandet, hvilke erfaringer er der så med netop at skabe dialog på beggrund af religion, som f.eks. mellem muslimer og kristne?

ABC: - Jamen altså, først og fremmest så synes jeg at det er vigtigt at tilføje her at ude i Mjølnerparken findes der jo også en masse beboere, som ikke lige er religiøse muslimer. Men når det så er sagt så findes der faktisk rigtig mange gode erfaringer. Især i England er det noget man har beskæftiget sig med i årtier det her med den interreligiøse dialog og erfaringerne er faktisk temmelig gode.

Og noget af det som jeg synes er særligt vigtigt at pege på det er at det der hedder kulturforskellene bliver lidt udraderet i den diskussion fordi det der er det er en form for ligeværdighed om at man ligesom synes at religionen har et bud på hvordan dialogen skal foregå så det ikke bliver kulturforskellene men måske mere lighederne ved det at man har en tro, som bringer folk sammen

Her synes jeg også det er vigtigt at tilføje at der ude i Mjølnerparken jo findes en masse beboere, som ikke lige er religiøse muslimer. Og når det så er sagt vil jeg gerne pege på at de jo netop i deres ikkereligiøsitet ikke har glæde af lighederne ved at have en tro. Og at der måske er en pointe i at dialogprojekterne ikke rettes mod dem. Men ok, jeg forhaster mig måske for selv om det måske ikke er ligeværdighed er det i det mindste en form for ligeværdighed?

P1: - Så man respekterer hinanden fordi man har en tro omend det så er hver sin?

ABC: - Det er min erfaring med at når man sætter jøder, muslimer og kristne sammen og deres overhoveder eller repræsentanter, at her er der en form for anerkendelse af at det religiøse er noget man kender og det er ikke noget man tager afstand fra. Man forstår godt, hvad det er at have en religiøs baggrund

Her synes jeg det er vigtigt igen at tilføje at der ude i Mjølnerparken jo findes en masse beboere, som ikke lige er religiøse muslimer og at deres overhoveder og repræsentanter måske ikke behøver at være religiøse - (og ikke et ord om alle de der ikke karakteriseres i deres forhold til islam. For dem var der ikke hjertevarme og hjerterum). Selv om det måske ikke er anerkendelse er det i det mindste en form for anerkendelse.

P1: - Men det er jo så ikke alle steder i verden at man formår at have sådan en interreligiøse dialog. Altså kan man ikke risikere at der opstår nye konflikter, hvis religiøse med forskellig baggrund rykker ind i området, som vi lige nu vælger at betegne, som ghettoer

ABC: - Jamen altså man kan altid risikere konflikter. Jeg vil sige at den tilstand der er i Danmark i øjeblikket er jo meget konfliktfyldt fordi bare det med at stigmatisere det her begreb ghettoer det er jo meget konfliktfyldt, hvor jeg synes at; ‘lad os nu se, hvad der kommer ud af det her projekt’. Altså det kan næsten ikke blive værre end det er i øjeblikket så personligt så tror jeg det er et meget konkret bud på noget der ligner tolerance og et forsøg på at skabe sammenhængskraft. Fordi vi så jo faktisk også medierne præsenterede jo netop det her med at danskerne flyttede ud af de her ghettoer fordi de følte at de måske ikke kunne genkende sig selv derude og nu har du altså nogen der flytter tilbage og modbeviser den oprindelige - øh, hvad skal vi sige - lidt kritiske situation. Jeg vil sige at jeg er ikke så bange for det religiøse, men det er vi jo her i Danmark. [fniser]

P1: - Tak skal du have Anna Buhr Chris

Ja tak skal du have. Og så synes jeg det er vigtigt endnu en gang at tilføje at der ude i Mjølnerparken jo findes en masse beboere fra præcis de steder i verden, hvor man ikke formår at have sådan en interreligiøs dialog og derfor har foretrukket den tilstand, der er her i Danmark. Så ja, lad os bare se hvad der kommer ud af det her projekt - og det næste. For selv om det måske ikke er tolerance er det i det mindste noget der ligner tolerance.

Virkelighedsfornægtelsen falder over selvmodsigelserne så man bliver helt forpustet. Et akademisk Jack-ass. ”Det kan næsten ikke blive værre” modsiges jo af “Lige nu så står vi overfor en kæmpe konfrontation”, men begge udsagn sigter til et reelt problem, som dog alligevel kun er en “stigmatisering af boligområder”, der med hårde videnskabelige udtryk kan løses med ”hjertevarme” og “hjerterum”. Eller det må man håbe for i bund og grund stoler forskeren ikke engang på sin ekspertise længere end til at sige “lad os nu se, hvad der kommer ud af det her”. Mon Jesper Theilgaard ville slippe afsted med: ‘Så skal det blive spændende at se hvordan vejret bliver i morgen’?

Og selv om man gør alt for ikke at indrømme det er problemet tydeligt fra det første spørgsmål “Kan de [kristne idioter] overhovedet gøre en forskel?” til “hvilke erfaringer er der så med netop at skabe dialog på beggrund af religion, som f.eks. mellem muslimer og kristne?”. “Muslimer” - bare for at tage et eksempel. Alle andre er flyttet ud i mangel på hjertevarme og hjerterum. Det kunne vi da se og således blev det ghettoer.

Det her projekt‘, hvor nogle kristne idioter flytter ind med det formål at skabe en intereligiøs dialog modbeviser jo pivlogisk heller den oprindelige - øh, hvad skal vi sige - lidt kritiske situation, hvor danskerne flyttede ud af de her ghettoer fordi de følte at de måske ikke kunne genkende sig selv - Eller deres del af Danmark kunne man tilføje. For det er jo nok stadig en form for Danmark selv om det ikke det mindste ligner Danmark. Tværtimod er en trods reaktion beviset på den konsekvens.

Og det er svært at forstå, hvorfor der i det hele taget er brug for et kristent interreligiøst dialogprojekt i et muslimsk området. Kan de muslimske overhoveder ikke dialoge udmærket sammen, samlet som de er om det at have en ens tro? Og så melder spørgsmålet sig jo igen, hvad det er for en “kæmpe konfrontation” vi egentlig står overfor i det muslimske område og hvad det er der næsten ikke kan blive værre. De religiøse overhoveder, der åbenbart er folks repræsentanter i stedet for nogle folkevalgte har jo i deres tro Allahs mandat til at dialoge sharialove ud over hele boligområdet alt det de lyster. Der er jo ingen der stopper dem af frygt for at stigmatisere.

Lidt senere var et direkte bizart indslag om nogle amerikanske venstrefløjsere, der med vanlig journalistjargon fik prædikatet engagerede, som ville skamride med på Harry Potter bølgen og linke deres kamp for det gode - klima, miljø, fattigdom - op på Harry Potters modige mission.sært nok var den interviewede amerikanske talsmand for denne bevægelse inde i dansk udlændingepolitik, som også var af det onde. Jeg kunne ikke løsrive mig fra den uartige tanke at den unge danske kvindelige journalist bevidst havde spurgt ind til denne sorte plet på vores renomé på baggrund af egen udlægning.

Hvis man endelig skulle symbolvoldtage en serie som Harry Potter (hvor Hermonie endelige er blevet voksen og hvis fysiske udvikling jeg med sober forventning har set frem til siden den første film) handler den om dét ondes indtrængen og forsøg på overtagelse af hans og vores verden. Potter kæmper for at bevare og beskytte det, der allerede er og hvor hele hans kærlighed er investeret. Han føler sig ualmindeligt priviligeret ved at gå på en skole med lange og stolte traditioner, hvis kontinuitet han arbejder hårdt på at bidrage til. Han er netop ikke fortaler for en ny verden uanset om det lokker eller truer. Så hvis Harry Potter havde været virkelig ville han drive islam ud af England med sin lille pind.

Efter den omgang var jeg lettet over at nå på arbejde.

Føleriets retsprincip

Diverse — Drokles on December 4, 2010 at 9:03 am

Dansk Folkepartis Jesper Langballe har kastet håndklædet i ringen og erklæret sig selv skyldig i overtrædelse af racismeparagraffen. Langballe argumenterer således ifølge Politiken

Da jeg ikke er jurist, havde jeg set hen til at føre sandhedsbevis for mine ord og således bidrage til at kaste lys over substansen – de gruopvækkende æresdrab. I Folketinget stemte jeg derfor - i modsætning til resten af min folketingsgruppe - for, at min parlamentariske immunitet skulle ophæves, så at retssagen kunne gennemføres.

Siden er jeg blevet klar over, at i sager anlagt i h. t. § 266 b har der hidtil ikke kunnet føres sandhedsbevis. Med denne paragraf og dens placering i straffeloven må jeg altså anses for at væ¬re dømt på forhånd. Et sådant cirkus agter jeg ikke at deltage i. – Derfor tilstår jeg. Der vil jo også væ¬re korrespondance mellem den dom, jeg om lidt får, og den underlødige lovparagraf, jeg dømmes efter.

Hertil kommer, at der er anlagt en injuriesag mod mig i samme anledning, og her vil jeg være sikret mulighed for at føre sandhedsbevis. Men strafbarheds-kriteriet i § 266 b er altså alene, om nogen føler sig krænkede eller ”forhånede” – ikke om det, jeg har sagt, er sandhed eller løgn. Hvil¬ket må siges at være i fuld overensstemmelse med den almindelige ”krænkelseskultur”, som har bredt sig, og som § 266 b så smukt understøtter.

Det er nye tider Langballe. Hvorfor dog ikke omfavne føleriet og gøre det til bærende princip. Typer, som Asmaa Abdol Hamid føler sig sikkert voldtaget, hvis nogen skulle komme for skade at trykke dem på næven og straffen skal da være derefter. I sammen ånd vil jeg også have erstatning fra mit forsikringsselskab, hvis jeg skulle føle mig bestjålet. For ikke at tale om de dage, hvor man bare føler sig død i sværen. - det er samfundets skyld.

Klimafest

Diverse — Drokles on December 3, 2010 at 8:27 am

Klimahysteriet i en nøddeskal

Diverse — Drokles on December 3, 2010 at 4:32 am

The fact is that we can’t account for the lack of warming at the moment and it is a travesty that we can’t.

Intern e-mail  fra Kevin Tentberth, hovedforfatter på FNs Klimapanels rapporter, oktober 2009.

Now is the time to act!

Fra EUs klimakommisær Connie Hedegaards åbningstale på klimatopmødet i København december 2009.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress