Hvilken moral?

Forbrydelse og straf, Godheds-industrien, venstrefløjen — Drokles on September 14, 2009 at 1:56 am

Det handler om moral, anstændighed, hjertets lov når godhedsindustrien undviger argumenter om, hvorfor man ikke respekterer lands lov og ret. Politiken havde søndag en lang artikel om folkene bag Kirkeasyl, som blev indledt på denne måde:

Camilla Tved har fundet frem til den kurdisk talende læge ved at spørge flere bekendte.

Lægen arbejder på et hospital i København, og han behøver ikke yderligere overtalelse, før han siger ja til i al hemmelighed at skanne den irakiske kvinde i sin frokostpause.

Camilla Tved, der selv studerer til jordemoder, har flere gange tilset den irakiske kvinde. Det er i slutningen af juni måned i år, og kvinden er et godt stykke henne i sin graviditet. Hun har tidligere født et dødt barn, og Camilla Tved er bange for, at der også vil være noget galt denne gang. Derfor er hun meget opsat på at få kvinden skannet.

Kvinden er en af de afviste irakere, som på det tidspunkt har taget ophold i Brorsons Kirke på Nørrebro i København.

Mens regeringen og en stor del af oppositionen står fast på, at irakerne skal sendes hjem, forsøger frivillige i den nyoprettede forening Kirkeasyl at hjælpe irakerne.

Heriblandt Camilla Tved.

Den irakiske kvinde, som Camilla Tved er bekymret for, tør ikke henvende sig til de danske sundhedsmyndigheder af frygt for, at politiet så vil arrestere hende og sende hende tilbage til Irak.

Derfor har Camilla Tved lavet den hemmelige aftale med den kurdisk talende læge. Netop fordi han kan kurdisk, kan han tale med kvinden.

Sammen med kvinden dukker Camilla Tved op på lægens hospital på det aftalte tidspunkt.

De bliver hurtigt ført ind i et lokale, hvor der er udstyr til at skanne kvindens mave. Normalt skal patienterne opgive cpr-nummer. Men i dette tilfælde bliver der ikke skrevet nogen journal. Efter nogle minutter er det forbi. Billederne viser, at barnet har det fint. Camilla Tved og den irakiske kvinde forlader hospitalet, og of-ficielt har skanningen aldrig fundet sted.

I sidste ende baseres hendes moral på denne antagelse “Jeg har hørt deres historier og tror mere på dem, end jeg tror på regeringen.“.  Jeg antager at hun forveksler regeringen med myndighederne, men hvorfor stoler hun ikke på dem? Har hun hørt argumenterne imod den enkelte ansøgning og hvis ikke, hvorledes kan hun da konkludere at begrundelserne for afvisning ikke er saglige? Det bliver ikke mere logisk hun fortsætter ”Derudover har FN frarådet at sende irakerne tilbage“. Hvorfor stoler hun på FN, som myndighed? På denne tvivlsomme troværdighedsantagelse er hun sikker i sin sag om at gøre det, der er “moralsk rigtigt“.

Men lad os tage situationen fra Politiken, som den så dramatisk beskrives - hele situationen. Situationen er helt objektivt den, at de afviste asylansøgere skal ud af landet om man er enig i beslutningen eller ej og at myndighederne vil arbejde for at det sker. Den folkelige opbakning til myndighedernes naturlige håndhævelse af loven er naturligvis massiv da loven netop blevet til, som et årelangt ønske fra flertallet af befolkningen. Der er altså ikke nogen legal fremtid for de afviste irakere her i landet så, hvad er deres fremtidsmuligheder så?

Her bliver det moralsk rigtige jo interessant, for selv om man konstaterer at loven og dens håndhævelse er moralsk forkert giver det jo ikke et logisk svar på det rigtige. Man kunne jo argumentere med at erkende at fremtiden for irakerne ikke er i Danmark og istedet hjælpe dem til et andet land, der lovede bedre chancer (er Danmark da det mest asylvenlige land?). Eller man kunne hjælpe dem til en del af det Irak, der arealmæssigt immervæk er større en Tyskland, hvor der hersker fred og give støtte til at starte en ny tilværelse. Begge dele kunne man gøre, mens man forsøgte at påvirke opinionen til at skifte kurs i flygtningespørgsmålet. Men det gør man instinktivt ikke.

Man vælger i stedet at lade irakerne “gå under jorden”, som det hed hos den modstandsbevægelse, de moralsk rigtige ser sig som aftagere for. Derved er irakernes fremtid et liv i uvished og i evig skjul fra myndighederne. Men irakerne er også i et totalt afhængighedsforhold til de moralsk rigtige. Den situation, hvor en gravid kvinde i bedste spionstil bliver sneget ind på et hospital i frygt for at blive opdaget og angivet af vildt fremmede mennesker for at blive undersøgt af en læge er den fremtid og det liv, som man tilbyder. Et liv, hvor alle fremmede mennesker skal opfattes, som potentielle stikkere for staten. Et liv på flugt et liv - under jorden. Er det et anstændigt liv? Er det, hvad hjertets lov fortæller? Er det det moralsk rigtige?

Velkommen i kirken

Godheds-industrien, venstrefløjen — Drokles on September 10, 2009 at 8:03 am

Kristeligt Dagblad skriver om en præst fra Angola, der har suppleret sin uddannelse på det teologiske fakultet i Aarhus, gået på pastoralseminariet og siden er blevet ordineret som præst. Men efter 200 ansøgninger og med 14 ledige præstestillinger kan han ikke få job i Folkekirken.

Hos Landsforeningen af Menighedsråd vil næstformand Gotfred Larsen dog ikke afvise, at Afonso Wacos besvær med at få job som sognepræst faktisk kan skyldes hans anderledes kulturelle baggrund.

– Man kan ikke udelukke, at det har en betydning, at han har en anden kultur. Menighedsrådenes kaldsret er jo noget, der betyder meget, og i en menighed i den danske folkekirke forventer man, at præsten ikke kun kan synge de danske salmer, men også ved noget mere om dem kulturelt og historisk. Og der er jo forskel på at have levet i en dansk kultur altid og så have læst sig til at vide noget om den, siger han.

De fremmede må åbenbart kun stå under den lidende Jesus, hvis de kan befamles.

Absalom Jones, 1746-1818

Absalom Jones, 1746-1818

Åh, jeg har helt glemt Georg Metz

Diverse — Drokles on September 9, 2009 at 8:24 am

Og det gør man jo gerne for nu at hugge en pointe fra Ole Hyltoft. Mens det aldrende kleresi var grebet af Brorsons-sygen var Georg Metz i udlandet, hvor han i de udenlandske medier læste “beskæmmende” ting om Danmark. Blandt andet

Beskæmmende for de danske medier, der var så stolte af det med NATO-generalsekretæren, kalder Spiegel Fogh Rasmussen: Kleinster gemeinsamer Nenner. Laveste fælles nævner. Hvad har Fogh Rasmussen præsteret, spørger det tyske magasin? (Her kunne man være oprigtig og hviske: kreativ bogføring) Men Spiegel svarer selv: en konservativ politiker der har ført: ud-med-udlændige-politik (Ausländerraus-Politik) i et ellers liberalt land. (Her er Spiegel venlig mod DK). Men Fogh kunne man enes om, der Mann ohne Eigenschaften, den laveste fællesnævner. Men det burde have været en anden, skriver Spiegel mellem linjerne, Fogh har heller ikke de nødvendige militærfaglige kvalifikationer.

Det er beskæmmende for de danske medier at Spiegel er uenig med dem. Men aviser er, der jo mange af og de skriver meget. Time har denne beskrivelse af Fogh

You don’t get small talk with Anders Fogh Rasmussen. The longtime Danish Prime Minister and new Secretary-General of NATO likes to get down to business quickly. Meetings have to achieve something tangible, notes a colleague. In private briefings before he took on his new job at the beginning of August, Rasmussen was “very focused,” says Fabrice Pothier, director of the European office of the Carnegie Endowment for International Peace. “There’s no bullshit. It’s ‘Give me some concrete, doable recommendations.’” Two days in, Rasmussen, who at 56 is just four years younger than the military alliance itself, headed to Afghanistan. A trip to Turkey and Greece followed.

(…) Rasmussen seems to understand that if NATO does not act on such ideas soon, the irrelevance that has haunted it will become a reality. “The challenge,” Rasmussen told TIME in his first sit-down interview since taking office, “is to transfer [those ideas] into political practice.” (See pictures of The Cold War’s Influence on Art.)

At least Rasmussen knows politics. Nicknamed Prime Minister by schoolmates amused by his obsessive interest in the workings of government, Rasmussen went straight from university to parliament. He became known for a meticulous, almost robotic style. Danes didn’t love him, but they respected that he got things done. As Prime Minister from 2001 until last April, Rasmussen pushed Denmark to the right by freezing tax increases and cutting immigration numbers, even as he safeguarded its liberal positions on issues like gay marriage and climate change. He oversaw the complex negotiations that led to the last big intake of new countries to the E.U. and boasts, if his straightforward delivery can be called a boast, of knowing most of Europe’s leaders. Those connections, and his political heft, will help in his new role. “I’m a reformer,” he says. “I want to continue the transformation and reform of NATO.”

Men Metz foretrækker at sidde med et spejl foran sig.

Islams ansigter

Diverse — Drokles on September 9, 2009 at 8:00 am

radikal-muslim

Oppositionens projekt smuldrer

Diverse, Politik — Drokles on September 9, 2009 at 4:45 am

Villy Søvndals og Helle Thornings stærke alliance har selvsikkert fremsat hoverende ultimata til Radikale Venstre om underkastelse af en hård kurs mod indvandrere og en mere marxistisk styring af statens finanser. Det har de kunnet gøre i overmodig forvisning om at udsigten fra tinderne af den Radikale moralske hest viser et endnu værre alternativ i det kryptofascistiske VKO. Men realiten er at de er tvunget af deres parlamentariske grundlags direkte fjendtlighed overfor de væsentlige mærkesager, som økonomi og indvandring til at stille ultimative krav for at stive troværdigehden af hos en opposition, der ligger underdrejet tidens realiteter. Og tvangshandlinger kan være en svær lidelse at leve et konstruktivt liv med.

Hvis man ser isoleret på Helle og Villy ser det umiddelbart ud, som en stærk genfødsel af oppositionen med en slagkraftig politik, der vil videreføre de gode sider af den siddende regeringspolitik blot mere sympatisk. Måske endda en politik, som vi kan være bekendt at vise i udlandet. De to partiledere passer endda ind i en Hollywood skabelon med en ældre erfaren herre, hvis furede ansigt er en skarp kontrast til den yngre flotte og selvstændige kvinde.

Men politik er ikke en Hollywoodfilm med en klar historie og en happy end og Villy er ingen Spencer Tracy. Snarere er politik en uendelig sæbeopera med vekslende seertal, hvor karakterer bliver skrevet ud og ind af historien alt efter deres bidrag til menagerierne. Elskede eller hadede skal karaktererne være tilstrækkeligt interssante, hvis man skal holde på seerne. Men de skal også være tro mod deres arketyper så den almindelige balance kan opretholdes i det samlede billede. Den altid gode Crystle kunne ikke bare hoppe i sengen med en hvilken som helst gammel mand uden at blive antaget for usympatisk golddigger eller en seksuel afviger (den rolle blev hurtigt optaget). Og Helle kan heller ikke uproblematisk hoppe ned i sengen til Villy, hvis hun skal tages alvorligt, som de første meningsmålinger også antyder. Men det kan man måske arbejde på med nogle stærke replikker og følelsesladede scener. Men selv om Helle og Villy fremstår sympatiske, folkelige og frem for alt forpligtede på deres genfødsel af en slagkraftig opposition ændrer det ikke ved fundamentet for deres magt.

Problemerne for Socialdemokratiet er de samme, som de længe har været, nemlig at det er to partier med en fælles identitet. Det ene parti er marxistisk og nymoralistisk med sværmerier til det, der populært betegnes kulturradikalisme. Det andet finder sit fæste i en mere diffus folkelighed, som Stauning i sin tid lancerede med Danmark for Folket (DF) samlet om et fromt ønske om at gå fremad i sang og fællesskab. Selv om ledelsen i Socialdemokratiet har lagt sin kurs efter det sidste er partiet på bagsmækken helt uregerlig og demostrerer noget nær kaotiske tilstande i det samlede parti, hver gang en ny omgang værdipolitik diskuteres. Overborgmesterkandidat i København Frank Jensen hilser Irans moske i København velkommen mens ungdomspartiet mener at skatteyderne skal betale for den kvindeundertrykkende propaganda og Folketingsmedlemmer vil skjule irakere i protest mod den lov Socialdemokraterne selv har lavet osv, osv. For slet ikke at tale om ledelsens egen slingrekurs i forhold til burkaer.

Socialistisk Folkeparti har grundlæggende samme problem med en udefineret vælgerskare, der for en dels vedkommende kan svinge mellem det socialistiske og det liberale. Men indtil videre har den finurlige Villy formået at blænde vælgerne i sin succes og valgt blot at tie stille om sin mening både til at flere i hans Folketingsgruppe ville lade hånt om lovgivningen og skjule irakere uden sagligt opholdsgrundlag og til burkaforbud.

Ægteskabet mellem Helle og Villy er altså problematiseret af især den socialdemokratiske families interne splittelse, som hænger, som en klods om benet når man skal overbevise vælgerne om sin flyvedygtighed. Hvornår modsætningerne viser sig i Villys familie er ikke til at sige.  Helle og Villys bedste samarbejdspartnere i økonomi og indvandring vil ironisk være at hente på den anden side af midten, hvilket i sig selv underminerer argumentet for et regeringsskifte. Og skønt nogle måske vil besynge et farvel til blok-politikken, som vi har lært den at kende (også tilbage under Nyrup for de der ikke har fortrængt det) vil det også betyde en svag og inkonsekvent regering og det er også svært at overbevise vælgerne om nødvendigheden af. Ved at gå Dansk Folkeparti i bedene understreger man at de er det nye midterparti.

Principielt kan Dansk Folkeparti støtte en Socialdemokratisk regering, hvis det skulle komme dertil, men det er for tiden ikke realistisk. Og især ikke med Socialistisk Folkeparti i sin nye rolle. Det vil give indentitetsproblemer at have tre partier, hvis slagnumre alle er stram indvandring og sikring af velfærd og føre til en kanibalisering af hinandens vælgere. Og for skatteyderne ville det blive ekstremt dyrt. Men mpske kunne man holde dem fast på den repatriering, som de alle har luftet tanker om? Dansk Folkeparti er i en nærmest perfekt symbiose med det liberale Venstre, som ganske vist ser ud til at være faldet helt i søvn under Løkke Rasmussens ledelse. Hvor Venstre kan slå på at liberalisere folks økonomi og handlefrihed kan Dansks Folkeparti garantere minimale konsekvenser for den lille mand på risten. Og begge partier kan overfor deres vælgere og de potentielle af slagsen pege på værre alternativer til venstre for midten og Dansk Folkeparti tillige til højre for midten, hvilket understreger deres rolle, som midterparti, som stopklods for en borgerlig slagtning af velfærdsstaten.

Problemerne i Helles og Villys økonomiske politik har endda også hurtigt vist sig. Forbundet af Offentligt Ansatte skød i ugens løb finanslovsudspillet ned og så kan man, som socialist ikke stå tilbage med færre venner. Men det er ikke det største problem. Ved valget skal Helle og Villy overbevise vælgerne om det ønskelige i at skatten kan og meget sandsynligt vil stige væsentligt. Men mere vigtigt især i en krisetid at overbevise om det fornuftige i det og her løber de to partier ind i et gevaldigt troværdighedsproblem, som Venstre og Konservative vil forstå at udnytte. Ved det seneste valg var socialisternes slagnummer en voldsom forøgelse af den offfentlige sektor ud fra devisen om at gode tider skulle kunne mærkes for den enkelte her og nu gennem velfærd. Udsynet var altså dengang, at opgang ikke blev afløst af noget i overskuelig fremtid. Selv om regeringen ganske vist ikke forudså krisen, som de er blevet bebrejdet at de burde slog de allerede dengang fast at alt, der går op også går ned og manede til rettidig omhu. Pengene kunne vi tidsnok få brug for. Da krisen kom har socialisterne svar været enorme hjælpepakker af penge, der ikke ville være til rådighed havde de vundet valget og som der nu endda ikke ser ud til at have været behov for. Nationalisering af banksektoren og beløning af virksomheder og erhvervssektorer uden levedygtighed er ikke en ønskelig fremtid for de ansvarligt tænkende vælgere. Det stærke angreb på regeringens økonomiske politik har således været ganske uovervejet og har båret præg af desperation over ikke at være et dueligt alternativ.

Den manglende økonomiske realisme har givet Radikale Venstre en tiltrængt ro og Vestager er da heller ikke gået i panik over de kradse ultimata fra Helle og Villy. Her ser man udover de umiddelbart store ord og istedet frem mod valget om et par år og har sindigt satset på at formulere en saglig økonomisk politik, der tager danskernes bekymringer om Danmarks fremtidige økonomiske sundhed alvorligt. Den linie vil i den kommende tid udhule fornuften i Helles og Villys økonomiske ultimatum, hvilket vil undergrave tilliden til den del af projektet. Men hvis det ultimatum droppes for at købe lidt tillid tilbage og Radikale Venstre bliver indviteret indenfor på det økonomiske område, der er selve kernen i socialistisk tænkning vil mistanken også opstå om at de efter et valg også vil blive indviteret indenfor når det gælder indvandringpolitikken. Den stramme indvandringskurs er jo ikke traditionel mærkesag for de to socialistiske partier, men sur parlamentarisk nødvendighed, der tydeligt for de fleste har aftvunget især Socialistisk Folkeparti en anden kurs. Og en sådan mistanke, som et ultimatum jo netop skulle mane i jorden vil tabe valget for dem. Danmark er ikke landet, der belønner ultimata.

Netspammernes trusler

Diverse — Drokles on September 8, 2009 at 4:52 am

Fra tid til anden sletter jeg spammails her på bloggen. Nogle lover forøgelse af ens penis med “a whopping 30%” eller dirigerer en til sider med en masse visuelle fornøjelser i samme ånd, som jeg vurderer ikke bidrager til den debat, der ellers kan opstå. Men der er også spam af en mere sinister art, som rammer de posteringer, hvor Farshad Kolghis navn bliver nævnt, som her.

Farshad Kholghi make probaganda her for hiding his terrorist background-Kholghi served many times in Iraq 4 saddamin toutur & killing shias- his father toutured 1000s? in iran for dictator shah- When kholgi,s father & bahai terror religion was in power in iran,they killed & totured 1000s people in prison,there was? no freedom in iran when this assholes rulled iran b4 iran revolution , he thinks he can hide his criminal background , when he and his father was brutal dictator in iran!

Farshad var 13 år da han flygtede fra Iran. En nyere en slagsen fra samme afsender spreder disse rygter om Nahid Rieza her

nahid reazi belong to iranian terrorist group called ” PEYKAR” this terror organisation was famous in iran in 1980 + 1990 for raiping small girls front of their children and nahid riyazi thinks she can dum people of denmark by freedom probaganda - nahid riyazi,s terror orgavization operated in baluchestan + kurdistan , after 1000s times of brutal rapings and killings and totur , her terror organization moved to europe under new name
” kommunist party” , she make probaganda from mullas diktatorship in iran for hiding her own terror and criminal background - actually mullas in iran is a product of raping + killing of farshad kholghi and nahid riyazi and jaleh tavakolis terror organizations in 1980 + 1990s in iran and danish dummy politicians became tool for this criminals and mullas in iran legitimate themselves in power by pointing at denmark and europe’s for supporting these criminal terrorists in denmark like farshad kholghi + nahid riyazi + jaleh tavakoli and her terrorist father.

Det er vel kun i muslimske lande at man kan voldtage små piger foran deres børn. Det må være forstemmende at flygte til et sikkert land og opleve et systematisk had spore en hvor som helst. Farshad Kholgi og Nahid Reiza har min støtte for, hvad det er værd.

Paulus brev til københavnerne

Diverse — Drokles on September 5, 2009 at 3:25 pm

Menigheden i København har gennem de tolv og Den Hellige skrevet til ærketeologen Paulus og spurgt ham, hvorledes de som kristne skal forholde sig til en lovgivning, der er ukristelig sat i verden, som den er af de ukristelige. For få timer siden offentliggjorde Paulus sit svar, hvori det blandt andet hedder

Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud, så at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning

Monokultur har spurgt Folkekirkens ideologiske ophav Martin Luther om en hurtig kommentar til Paulus Københavnerbrev og han siger blandt andet

This letter is truly the most important piece in the New Testament. It is purest Gospel. It is well worth a Christian’s while not only to memorize it word for word but also to occupy himself with it daily, as though it were the daily bread of the soul. It is impossible to read or to meditate on this letter too much or too well. The more one deals with it, the more precious it becomes and the better it tastes.

Den Hellige påstod ellers igår på TV at Guds lov stod over Grundloven og ifølge Monokulturs kilder blev den Hellige senere på aftenen ringet op af en fortørnet Jesus Kristus, der udbad sig detaljerne i sådan en lov. Samtalen skulle havde udartet til et større skænderi mellem de to, hvor Jesus til slut skulle have hvæset at hans rige ikke under nogen omstændigheder var af denne verden.

180 Grader kører planken ud

Kulturradikalisme, Multikultur, Politik, Pressen, islam — Drokles on September 2, 2009 at 7:47 am

Mehdi Motzafari advarer om det omtalte moskebyggeri i København i Jyllands-Posten

»Københavns Kommune og deres politikere er ualmindeligt naive og blåøjede, hvis de tror, at der er tale om 8bidrag fra private personer. Den iranske ambassade har været inde over processen, og derfor bliver resultatet 8ikke bare en moské, men et stort center under religiøst dække, hvor man vil se en masse aktiviteter, der kan knyttes direkte til Hizbollah i Libanon og det iranske styre. Det er i virkeligheden en gave til de folk, selv om de selv er med til at betale. København bliver et springbræt til andre steder i Europa, og jeg er overbevist om, at vi får både Hizbollah-folk, revolutionsgardister og iranske efterretningsfolk rendende rundt i centeret under dække af konferencer, kurser m.m.,« siger Mehdi Mozaffari.

»Det bliver en kæmpe opgave for de danske myndigheder at finde ud af, hvad der foregår. Hvad bliver der f.eks. undervist i? Og prøv at forestille dig, hvilken ballade det vil udløse, hvis man f.eks. siger nej til en konference?«

Alligevel fortsætter 180 Grader med at angribe Naser Khader for at være antidemokrat i deres leder under den uforskammede overskrift “Khader er en pinlig plet på det Konservative Folkepartis omdømme“, hvor

De lokale politikeres opgave er alene at tage stilling til, om der i henhold til planloven kan være indvendinger mod byggeriet, og planloven nævner intet om finansieringsgrundlag.

De Konservatives standpunkt, som formuleret af deres ordfører, er derfor - som også partiets københavnerformand, René Offersen, pointerer - at Københavns Borgerrepræsentation skal begå magtmisbrug og sige nej til et byggeri uden ringeste grundlag i de love, som politikerne er underlagt. Og i strid med landets grundlov, som i paragraf 67 garanterer borgernes “ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”.

180 Grader overser i deres ideologiske rus at Byrådet først og fremmest skal varetage byens og borgernes interesser og derfor har rigeligt med hjemmel til at afslå fremmede magters propagandavirksomhed for så vidt, der er tale om det. Ellers ville det være en embedsmandafgørelse, der kun så på formalia. 180 Graders påstand om at man ved en afstemning i byrådet for eller imod et projekt kan stemme udemokratisk er helt ude i hampen.

At financieringen ikke står i planloven er jo uinteressant da Khader ikke har beskyldt dem for svigt, men for at være naive. Og der står Khader ualmindeligt stærkt for det Byråd, der burde kende sin by burde også undre sig over, hvorledes en religiøs minoritet med en virkelig antidemokratisk dagsorden pludselig stiller med en formue. Denne naivitet understreges ud i det absurde når Byrådet i lighed med 180 Grader fejrer denne gruppes antidemokratiske og kvindeundertrykkende propaganda, som et udtryk på mangfoldighed.

180 Grader kører altså linen ud og som med venstrefløjens hysterikere skrues, der blot op for perfiditeterne når nederlaget står for døren. Men det er ikke Khader, der er pinlig eller sunket dybt for han angriber ikke religionsfriheden, men forsvarer demokratiet mod diktatoriske staters propaganda. 180 Grader kan selv være pinlige.

SDU kapitulerer

Multikultur, islam — Sobieski on September 1, 2009 at 3:23 pm

Hvad er den socialdemokratiske universalløsning? Flere offentlige midler! Heureka - sådan skal islamismen bekæmpes. Fat mavesårsmedicinen. Fra Ekstrabladet:

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom vil betale moskéen i København med statsmidler - det vil fjerne mulig ekstremisme

Det bør ikke overlades ‘mørke kræfter’ i Iran at betale for opførelsen af en muslimsk moské i Københavns Nordvest-kvarter.

- Samfundet har pligt til at tilbyde borgerne et sted at dyrke deres religion. Jeg mener ikke, vi skal lade finansieringen være afhængig af fjerne diktaturer. Vi skal oprette en folkemoské med inspiration i folkekirken, siger formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Peter Hummelgaard Thomsen.

- Erfaringen med den danske folkekirke er, at det er lykkedes at fjerne religiøs ekstremisme fra kirkerne. Med en statslig muslimsk folkekirke vil man på en og samme tid gøre Islam folkeligt og lukke skodderne for fanatikere, tilføjer DSU-formanden.

Alene det faktum, at kernen i luthersk kristendom ikke giver ekstremismen noget at forankre sig i, er tilstrækkeligt til at tilbagevise Peter Hummelgaard Thomsen forkvaklede logik.
Følger vi denne forkvaklede logik til dens naturlige konklusion, så bør staten finansiere scientology, hizb-ut tahir, rockerborge, kali kulten, og hvad har vi… Reelt ender det med, at alt hvad der kan svøbe sig i en religiøs kappe og samtidig udvise truende adfærd får adgang til statskassen. Anvender vi logikken kontrafaktisk, så vil det betyde at tyskerne blot skulle have statsfinansieret nazistpartiet for at undgå 2. verdenskrigs ulykker.

Gad vide hvad HTS siger til sin ungdomsformand?

snakeoil

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress