Ingen overraskelser i Taastrupgård-opgøret

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on January 18, 2008 at 7:26 am

Skuddramaet i Taastrupgård 11. december indeholder ingen overraskelser. Som ventet var det et opgør mellem muslimer fra forskellige lande, hvoraf nogen havde fået uddelt dansk statsborgerskab. Fra BT

Politiet startede aktionen i formiddags og den ene af de anholdte havde en skarpladt pistol stukket ned i bukselinningen. Der var skarp ammunition til alle fem skydevåben og politiet fandt også skudsikre veste.På flere adresser fandt politiet et millionbeløb, men Bent Isager-Nielsen ønsker ikke at oplyse det præcise beløb. - Der er tale om et meget stort beløb, siger han.

- Vi er meget tilfreds med at have fundet de mange våben og sagen giver anledning til, at vi efterforsker andre skudepisoder og anden kriminalitet, siger han.

De 13 anholdte har alle udenlandsk baggrund. Ni er fra Brøndby-området, fire fra Taastrup. De er i alderen 19 - 32 år og har somalisk, pakistansk, irakisk, etiopisk, marokkansk, tyrkisk og libanesisk baggrund. De fleste er danske statsborgere.
Herligt med denne kolorit af gangstervirksomhed.

Civilisitionernes sammenstød

EU, Globalisering, Godheds-industrien, islam — Drokles on January 17, 2008 at 12:10 pm

Eller rettere civilisationens sammenstød med barbariet. Samuel Huntingtons bog af samme navn er skarpt blevet undsagt af korrekthedens elite for at mane spøgelser frem. Alligevel er det den elite der for tanken at holde et fredsmøde for at fremme dialog mellem islam og Vesten væk fra, ja fra hvad? Fra Kristeligt Dagblad

 Målet med Civilisationernes Alliance er intet mindre end at få Vesten og den arabisk-muslimske verden til at tale sammen, så parterne kan komme på god fod igen. Gennem konkrete tiltag skal de sammen bekæmpe fundamentalismen og imødegå terrorismen, den store trussel for stabiliteten i verden her i begyndelsen af det 21. århundrede.

Det forklarede den spanske regeringsleder, José Luís Rodríguez Zapatero, da hani går indviede det første Forum for Civilisationernes Alliance i Madrid.

– Formålet er at undgå det proklamerede sammenstød mellem civilisationerne ved at styrke sikkerheden, forståelsen, tolerancen og den gensidige respekt i en globaliseret verden, sagde han.

(…)

Den iranske menneskerettighedsadvokat og Nobel-pristager Shirin Ebadi er blandt deltagerne. Hun er begejstret for tiltaget.

Dette møde er et meget klart svar på idéen om civilisationernes sammenstød. En af de væsentligste årsager til verdens konflikter er mangel på viden eller dårlig brug af det kendskab, vi har til hinandens kulturer og religioner. Hvis vi kan lære hinanden bedre at kende, er jeg sikker på, at mange problemer vil forsvinde, siger Ebadi. 

Et klokkeklart selvmål der beviser at Huntington har ret. Man tilkalder ikke brandvæsenet hvis der ikke er brand. Desværre er jeg bange for at det i dette tilfælde netop er viden om hinandens kulturer der bringer konflikten frem. Jo mere jeg lærer om islam jo mere vil jeg se den udryddet og jo mere den islamisk verden ser Vestens overlegenhed jo mere destruktiv og hadefuld bliver den.
Det er endnu en alliance der kun holdes oppe af elitære fantasterier og karrieredrømme. Desværre har det den effekt at den gode vilje - selveste verdensfreden og interkulturel forståelse og halleluja - gør skeptikere til dumme svin, hvorfor Danmark støtter det med mine penge.

Danmark, der er med i AOC-gruppen af venner, som tæller 78 lande og organisationer, deltager i topmødet med udenrigsminister Per Stig Møller (K) og yder en økonomisk støtte på 1,5 millioner kroner. I alt del-tager over 350 personer fra 63 lande i konferencen i Madrid. Udover statsmænd, politikere og embedsmænd er der også kommet en lang række forskere, forretningsfolk, journalister og repræsentanter for forskellige religiøse-, politiske- og ungdomsorganisationer.

Per Stig er en lille nar for et eller andet sted tror han på den slags bavl. Det er der heldigvis andre der ikke gør.

Mange både i Spanien og internationalt har ydermere kritiseret idéen om, at man skal føre en ligeværdig dialog med og forsøge at forstå lande som Iran og Saudi-Arabien, der begge er rigt repræsenterede ved konferencen. Ingen af de to lande kan kaldes demokratiske stater efter en vestlig målestok og er ikke gode til at overholde menneskerettighederne.

Andre igen ser al den snak om broderskab og harmoni som tomme ord og en sludder for en sladder.

– Det er et show. Et naivt forsøg på at koge verdens problemer ned til mange folks fattigdom og nogle andres islamofobi, som den spanske statskundskabsprofessor Antonio Elorza udtrykte det for nylig.

Naivisme er et pænt udtryk for den kynisme der også ligger bag det bevidste forsøg på at foregøjle den europæiske befolkning at alt er godt og kan løses over en kop kaffe. Men måske er krisens omfang ved at gå op for flere. I hvert fald er der en desperation at spore i Europaparlamentsformanden i anledning den syriske muftis tale ifølge Belingske Tidende

Europa-Parlamentets formand, den tyske kristdemokrat Hans-Gert Pöttering, sagde i sin velkomst til stormuftien, at dialogen mellem Europa og den muslimske verden må og skal lykkes. 

Hvad sker der da hvis det ikke lykkes?

Uffe Ellemann og Tøger Seidenfaden vanæret!

Pressen, islam — Drokles on January 17, 2008 at 7:11 am

I striden om Muhammedtegningerne har taberfløjen (Systemet Politiken) for længs smidt argumenterne over bord og gået direkte til sofisme og løgne. Men desværre for dem holder den taktik kun i medgang og systemskiftet 2001 markerer det endelige farvel til 80′ernes og 90′ernes glade vanvid.

En af de genstridige løgne i striden om tegningerne går på de motiver der lå bag Jyllands-Postens offentliggørelse, som om motivet var andet end et curriosum. Fra foromtalen på P1 Orientering

Siden danske  ambassader stod i flammer, og kontroversen fik internationale dimensioner, har formanden for danske bladtegnere Claus Seidel holdt sig helt uden for offentlighedens søgelys. Han har, efter råd fra PET om at værne om sin egen sikkerhed, valgt ikke at udtale sig om tegningerne og deres forhistorie.

Men i dag har Claus Seidel valgt at bryde sin tavshed for at fortælle sin version og tolkning af tegning-projektet. Her fortæller Claus Seidel bland andet, at ideen til tegningerne oprindeligt faktisk ikke kom fra Jyllands-Posten, men fra Claus Seidel selv.

Men hvad får man, når men beder de danske bladtegner om at “slå en streg” for sig? Ifølge Claus Seidel får man ihvertfald ikke karikaturer. Han mener ikke, at en eneste af Jyllands-Postens tolv tegninger kan betegnes som karikature. Interview med Claus Seidel formanden for danske bladtegner.

I indslaget citeres Uffe Ellemann for at sige “Bare fordi man har frihed til at udtrykke sig er det ikke ensbetydende med at man skal gøre det.” Det er et argument der ikke giver mening. Det stadfæster blot sin egen position fordi det i sig selv forudsætter at ytringen ikke er væsentlig, men i og med at der er fremsat en ytring er der jo mindst en der mener at den er væsentlig. Ligeledes kunne man sige at bare fordi du kan komme med faktuelle indvendinger behøver du ikke at gøre det, eller stemme på oppositionen, eller lade være med at adlyde mig.

Argumentet ligger tæt op ad et “slogan” som kollaboretaørerne ofte bruger, herunder Uffe Ellemann selv og det er at; “ytringsfrihed skal bruges med omtanke”. Når man møder det sludder må det nødvendigvis besvares med spørgsmålet; Hvis omtanke? For det jeg ytrer er jo netop frugten af mine tanker og omtanker. Hvis det ikke er tilstrækkeligt med min egne tanker må det jo være andres tanker og omtanker jeg skal bruge. I Sverige hedder et sådan regelsæt for de rette tanker “at bevare debattens økologi”. Mærker du også en snigende rædsel?

Men til dokumentationen i Orienterings indslag. Værten læser op fra indledningen af det brev Flemming Rose sendte til bladtegnerne, da han på vegne af Jyllands-Posten bestilte tegningerne af Muhammed.

“Kære bladtegner. Vi skriver til dig i forlængelse af den offentlige debat om afbildingen af profenten Muhammed og ytringsfriheden i forbindelse med en børnebog af Kåre Blüitgen, hvor flere tegnere angiveligt sagde nej tak til at tegne Muhammed af frygt for konsekvenser. Morgenavisen Jyllands-Posten står på ytringsfrihedens side. Vi vil gerne invitere dig til at tegne Muhammed som du ser ham. Resulatet vil blive offentliggjort i avisen den kommende weekend” Citat slut.

(…) 

I en pressemeddelelse skriver Uffe Ellemann Jensen: “Jeg fastholder at når man bestiller tegninger hos karrikaturtegnere så får man karrikaturer. Hvad ellers?”

Løgn og sofisme! Løgnen kommer vi til og sofismen er det skred i præmisserne for Ellemanns udtalelser. Han taler nu generelt om karrikarturtegnere men han siger ikke at det er hvad Jyllands-Postens tegnere var. Udsagnet i sig selv virker rationelt, men det forholder sig ikke længere til den konkrete sag - det associerer blot.

Jeg spurgte [Claus Seidel] hvilken forskel det gjorde om de tegninger der blev bestilt var karrikaturer eller tegninger?

CS: Jamen det gør en stor forskel fordi for mig er en karrikaturtegning en overfladisk tegning lavet uden engagement udover det at lave tegning og gerne af en person der sidder på Mont Parnas hvor du kommer forbi fordi du er i Paris. Det vi andre altså vi bladtegnere laver det er et journalistisk produkt - tegnet. Hvor vi går ind i opgaven ind i den daglige politiske debat. Vi går ind og blander os vi forholder os til vores omverden og til vores journalistiske bagland og der ud fra arbejder vi seriøst på at få vores eget artistiske gemyt ned i den tegning. Og vores eget sind vores egen holdning vores egen respekt for opgaven.

-Hvor åben er den invitation fra Flemming Rose og Jyllamds-Posten i forhold til andre bestillinger som bladtegnere modtager?

CS: Den er fuldstændig åben. Den beskriver det der er baggrunden for henvendelsen til de mange. Det er nemlig at det er jeres personlige vurdering, opfattelse, registrering, billede af den person, som jo har levet for utrolig mange århundreder siden så ingen kender ham rigtig udover at han jo har været afbilledet. Man kan faktisk godt finde afbilledinger af ham. Det fortæller det og derfor er den så åben og derfor vidste Flemming ikke hvad han ville få og det vidste jeg jo heller ikke.

(…)

-Så sammenfattende; når man bestiller tegninger hos danske bladtegnere, hvad er det så man kan forvente at få?

CS: Mange genrer!

(…)

-Så når man bestiller tegninger hos danske bladtegnere, hvor meget bestiller man så en provokation?

CS: Det gør man ikke! Det kan godt være man får det, det kommer an på tegneren og emnet. Men ikke per definition, slet ikke, slet ikke.

Der er ikke mere at kommer efter, som vores statsminister ville sige. På Deadline kunne man i samme forbindelse høre Flemming Rose kalde Ellemanns motivanalyse for en konspirationsteori (Hvor Molerup på pinligste vis optager Ellemanns argumentation om karrikaturtegnerne) og i gårsdagens debat på P1 stod Rose overfor Seidenfaden selv.

Fremtidens Europa

EU, Historie, Multikultur, islam — Drokles on January 16, 2008 at 7:31 am

Fra Berlingske Tidende

Balladen for to år siden omkring Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed blev pisket op af medier i både Europa og Mellemøsten.Det sagde Stormuftien af Syrien, Ahmad Bader Hassoun, da han i dag var ærestaler i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Stormuftien var indbudt til at tale for EU’s folkevalgte forsamling i anledning af ’året for interkulturel dialog’, som EU har udnævnt 2008 til at være.

(…)

- Det var en konflikt mellem en maler og enkelte individer. Nogle massemedier gjorde sagen til et spørgsmål om undskyldninger til Danmark, sagde Hassoun, der ifølge internationale nyhedsbureauer tilføjede, at han ’fordømmer’ tegningerne, som han kaldte ’misbrug af ytringsfrihed’.

- Disse tegninger blev tillagt større betydning, end de burde, sagde stormufti Hassoun, der sagde, at ’medier i Europa og i den islamiske verden ønskede at se en konflikt’.

Heldigvis var der ikke enighed om denne udvikling med religiøse ledere på parlamentets talerstol ifølge Kristeligt Dagblad

Knap halvdelen af Europa-Parlamentets medlemmer udvandrede i går i protest mod, at stormuftien af Syrien, Ahmad Badr El Din El Hassoun, skulle tale i parlamentet. Muftien var inviteret som et led i EU’s beslutning om at gøre 2008 til året for interkulturel dialog.

Desværre handlede det ikke så meget om muftien

Et af de medlemmer, der udvandrede i går, var socialdemokraten Britta Thomsen, som betegner det, hun ser som blandingen af religion og politik, som ”helt forkert”.

– Jeg frygter, at det her kun handler om, at formanden vil have kørt paven på banen, siger Britta Thomsen med henvisning til, at parlamentsformanden, den tyske kristendemokrat Hans-Gert Pöttering, er praktiserende katolik. 

Opløsling og vidtløftighed er en iboende del af EU. EU’s eneste fornuftige funktion er at skabe et gennemskueligt marked til glæde for økonomien. Men EU er ikke et land, det er ikke en kultur, har ikke fælles sprog og har intet fællesskab. Fordi der ikke er en uudgrundelig kærlighed til det værende og en deraf følgende solidaritet der danner det forpligtende fællesskab er der heller ikke nogen ansvarlighed. Der er derimod en platform for moralisme og visionære projekter der sætter alle borgeres sikkerhed på spil. Ingen EU-parlamentariker kan tale til europæerens følelse fællesskab med udgangspunkt i nogen virkelighed og griber derfor istedet til fantasien og fantasteriet. Overdragelse af politisk magt til EU den sikre vej til opløsning og deraf følgende totalitarisme.

Europa-Parlamentets formand, den tyske kristdemokrat Hans-Gert Pöttering, sagde i sin velkomst til stormuftien, at dialogen mellem Europa og den muslimske verden må og skal lykkes.

Der er en klar ide hos formanden og hans afstumpede håndlangere at de kan skrive historie. Men historien er ikke en ønskeseddel. Historien er ubarmhjertig og man må erkende nødvendigheden og påtage sig ansvaret for at værne om det man elsker hvis man ikke vil gå til grunde. Næsten alle frihedskæmpere forsvandt ydmygt ind i glemslen efter befrielsen, alene med deres traumer, for det var landet og det bestående de elskede. EU’s projektmagere vil hellere indskrive sig i historien om det så bliver som dem der falder på knæ for den islamiske invasion for der er ikke noger bestående de kan elske og derfor elsker de kun sig selv.

Nyhedsavisen og Berlingske Tidende betvivler islams kanoniske skrifters troværdighed

islam — Drokles on January 16, 2008 at 5:12 am

Når det fremmede derfor forherliger pædofili, må man gøre op med enten sin moral og - som man plejede at sige - lære af det eller omvendt fordømme denne del af det fremmede og hvad der danner grundlag herfor. Det er en svær øvelse og en udfordring af ens identitet som værende god og rigtig.

Fra Berlingske Tidende

Susanne Winter er det yderligtgående FPÖs topkandidat ved kommunevalget i Graz søndag. På et valgmøde sidste weekend advarede hun mod en “islamisk indvandrings-tsunami.” over byen. Hun sagde, at halvdelen af Østrigs befolkning vil være muslimsk om 20-30 år. Derfor skal islam, som hun kaldte “et totalitært herskersystem,” kastes ’tilbage, hvor det er kommet fra, nemlig på den anden side af Middelhavet.”

Under henvisning til Muhammeds angivelige ægteskab med en seksårig tilføjede hun, at profeten i vore dage ville blive anset for at være “en børneskænder.”

Udtalelserne fra den 50-årige Winter er nu i færd med at gøre hende kendt ikke alene i Østrig, men også internationalt. Alle andre partier med undtagelse af populisten Jörg Haiders BZÖ, som består af udbrydere fra FPÖ, vender sig mod angrebene.

Og Nyhedsavisen

Under henvisning til Muhammeds angivelige ægteskab med en seksårig tilføjede hun, ifølge Berlingske Tidende, at profeten i vore dage ville blive anset for at være ‘en børneskænder’.

Og Nyhedsavisen trumfer Berlingske Tidendes “populisme” prædikat om Haider 

Med sine udtalelser placerer Winter sig endnu længere ude på den fremmedfjendske fløj end netop Haider. Ifølge flere aviser står hun til succes ved valget.

Der er skam intet angiveligt ved Muhammeds voldtægt af et barn. Muhammed blev ganske liderlig da han så 6-årige Aisha sidde og lege med dukker og voldtog hende lovformeligt da hun var 9 år gammel.

At betvivle Muhammeds dokumeterede pædofili ved at kalde det “angiveligt” er blot endnu et eksempel på at især journalister har svært ved at erkende essensen af den “anderledeshed” de ellers så ofte promoverer. For dem er fremmede kulturer grundlæggende en spejling af deres egen moral og så er det svært at kapere disse kulturer og religioners moralske depravering. Men det anderledes er jo netop anderledes, hvorfor det er så svært at forholde sig værdineutralt til.

Berligske Tidende skriver i øvrigt videre

“Fru Winters udtalelser savner ethvert historisk grundlag og bør fordømmes på det skarpeste”, siger den socialdemokratiske forbindskansler Alfred Gusenbauer.

Samme tone anslår vicekansler Wilhelm Molterer fra det borgerlige ÖVP. Molterer mener, der er “brug for en firewall mod denne gruppering.”

Ifølge Østrigs borgerlige udenrigsminister Ursula Plassnik har Winter provokeret “helt bevidst.”

Opfattelsen støttes af professor Anton Pelinka. “Disse ekstremistiske udsagn er intellektuelt naturligvis det rene vrøvl, men politisk giver de mening. Bestående fordomme styrkes og bruges til kommunevalget i Graz. Det var temmelig dumme udtalelser, som skulle provokere nøjagtigt den storm, de udløste.”

Jeg er helt enig med de her referede udtalelser fra Susanne Winter. Islam er et totalitært herskersystem og dette system skal derfor kastes ud af vores verden. At nogen vil gøre den slags betragtninger til et angreb på muslimer er helt ude i hampen. I så fald ville man også angribe de syge når man talte om at bekæmpe sygdom. Det er derfor tværtimod det bedste der kunne ske muslimerne at man befriede dem for hjernebetændelsen islam.

Voldtægts-boom i Oslo

Diverse — Sobieski on January 15, 2008 at 1:14 pm

Mens aftenlandet rykkes ind under Mordors skygge:

Fra Ekstrabladet:

Det er blevet farligere at være kvinde i Oslo. Tal fra politiet viser nemlig, at antallet af anmeldte voldtægter i Norges hovedstad er steget med næsten 20 procent fra 2006 til 2007 - fra 124 til 148, skriver avisen Aftenpostens netudgave.

Og især antallet af grove voldtægter steg kraftigt. I 2006 blev der anmeldt to tilfælde, i 2007 13 tilfælde.

For at en voldtægt skal komme i den kategori, skal der for eksempel være tale om en massevoldtægt eller tilfælde, hvor offeret bliver alvorligt skadet.

Trods stigningen af anmeldte voldtægter er der alligevel lidt positivt at læse i tallene. De viser nemlig, at opklaringsprocenten på den slags forbrydelser steg fra 38,4 i 2006 til 49,9 procent i 2007, skriver Aftenposten.no

Man må tage det sure til med det søde.

Hvad vi bør respektere

Forbrydelse og straf, islam — Drokles on January 15, 2008 at 2:14 am

Der er en lang række notabiliteter, der af hjertens godhed prøver at lære os lidt mere om den verden vi alle er en del af, smide vores indskrænkethed fra os og omfavne det muslimske tankegods. Fra Kristeligt Dagblad

 Ni kvinder og to mænd venter lige nu på at blive halvt begravet og stenet til døde i Iran. Det fremgår af en rapport fra Amnesty International, der offentliggøres i dag.

(…)

En henrettelse ved stening foregår ved, at man bliver halvt begravet – mænd begraves til livet, kvinder til brystet – hvor efter der bliver kastet sten, indtil man dør.

Ifølge iransk lov skal stenene være store nok til at forvolde smerte, men ikke så store, at de kan føre til øjeblikkelig død.

Uffe Ellemann og Jan Guillou sidder på første række, besyngende det prægtige syn af islam, som den udfolder sig i midt i den moderne omverden.

Da bøsseriet kom til kort

Diverse — Sobieski on January 13, 2008 at 12:10 am

Jeg vil bryde et af mine principper om ikke at udlevere mig selv, og indrømme at jeg så X Factor på DR igår. Det er et spændende program, og med spændende mener jeg, den følelse jeg ville få ved at blive kastet ud fra en klippe.

factor.JPG

For de uindviede kan det afsløres, at programmet er en kopi af American Idol og dettes kloner, hvor dilletanter stiller op foran et dommerpanel med ca. 3,5% chance for at komme videre til næste runde. Det er gode odds hvis man står foran en henrettelsespeleton , men at folk som lemminger søger ind til den ultimative ydmygelse kan dog undre.
Gårsdagens udsendelse udspillede sig i Aarhus hvor bl.a en homoseksuel drag-queen stillede op med bøssecharme a la kareoke bar klokken halv tre om natten. Manden (der kun perifært var maskulin) blev heldigvis og lidt overraskende sablet ned af dommerpanelet. HOV, hvad skete der lige der? Er bøsseriet ikke længere trendy? Er homo lefleriet gået ned sammen med Det Radikale Venstre og Arrogancen?
Jeg kan kun håbe at dette anekdotiske bevis er udtryk for en større trend. Ud med bøsseriet, og ind med kernefamilien. Vi har en demografisk krig at vinde!

Bøsseriet er en gang 90′er kitch, lad det dø hen i glemslen.

Præster, Næstekærlighed og den Infame Gudelighed

Diverse, Politik — Sobieski on January 7, 2008 at 3:33 pm

12 styks godhedsapostle smykket med præsteembedets mandat drog på togt mod det danske folk i misforstået sympati med de irakiske asylansøgere.

Fra Pol.dk:

Kulden bed i kinderne, da præster og irakiske asylansøgere i dag gik fra Sandholmlejren til Hillerød Kirke i Nordsjælland.

På den ti kilometer lange vandring fik de følgeskab af godt 200 borgere, der ligesom præsterne protesterer mod regeringens behandling af asylansøgerne.

»For os er det vigtigt at få signaleret til irakerne, at de ikke er glemt. At vi bakker dem op og håber, at det brede asylforlig, som statsministeren lovede under valgkampen, bliver til noget«, siger sognepræst Thyge Enevoldsen, der sammen med 11 kolleger fra Hillerød har taget initiativ til protestmarchen.

Jamen en folkekirkepræst skal ikke agere politisk aktivist i disse sager. Selv katolikkernes Augustin af Hippo måtte erkende at “Guds rige ikke er af denne verden”. Men disse farisæere bryder den fine grænse der er mellem det værdslige og det religiøse, og slår på tromme for en slags Che Guevara agtig aktivisme hvor verdens undertrykte skal fries fra deres lænker. Disse præsters fornemmeste opgave burde være at sprede “det glade budskab”, og meget gerne sprede det blandt disse asylansøgere. Nu er det vel ikke alle asylansøgerne som lider under muhammeds vranglære, men ligefrem er kristne. De skal selvfølgelig have modspil til de ekstremistiske variationer af kristendommen som eksisterer, så som den ortodokse kirke.

Ekstrabladets fora er der en del kommentarer til denne hendelse:

Det er rart at vide at nogle præster rent faktisk tager deres næstekærlighed alvorligt og gør en indsats for at hjælpe andre i nød. Også selv om de så bliver udsat for fladpandede og småracistiske kommentarer her på siden og alm. hetz fra politikere og andre, der føler sig gået for nær.
De irakiske asylansøgere er som så mange andre flygtninge i Danmark blevet behandlet uanstændigt. De bør få asyl nu.

Det er denne falske næstekærlighed der gennemsyrer den 68′er inficerede danske folkekirke. De vil have det danske folk til at vælte ud med deres dårlige samvittighed og betale aflad til nødhjælporganisationer, demonstrere for politisk korrekthed, og underkaste sig multikulturen. Alt dette uden hensyntagen til deres svage nabo, den invalide medborger, den nedslidte arbejder. For det er netop dem der kommer til at betale prisen for den falske næstekærlighed. Det er dem som svækkes for at gøre plads til resultatet af den muslimske verdens fejlslagne kultur. Det er en gratis omgang på skatteborgernes regning disse præster plæderer for. Det kræver ingenting fra dem selv, har ingen konsekvenser for dem selv og deres sikre embede, og er ureflekteret politisk pladder. Derfor er det en slags ersatz næstekærlighed som ikke er værd at tage seriøst.

I øvrigt undrer det mig at arabere er nødt til at flygte til et protestantisk land i det kolde nordiske klima. Den arabiske verden strækker sig fra Atlanterhavets kyst til Eufrat floden. Der er da masser plads til de forfulgte.

Læs nogle af de mange kommentarer til EB’s artikel.

…de kære præster prøver vel bare at bevare deres job…. det er jo trods alt dem der skal holde prædiken over døde danskere…Og de fremmede er jo rigeligt repræssenteret i kriminalstatistikkerne over mordere…

Økumeni

islam — Drokles on January 7, 2008 at 6:19 am

I lyset af den fred som katolikkerne og muslimerne indgår på de bonede gulve, så er dialogen allerede igang på græsrodsniveau. Fra Kristeligt Dagblad

Siden Taleban blev fjernet fra magten af amerikanske tropper i 2001 har landet oplevet en periode med stor handlefrihed - også for missionærer og frivillige organisationer. Og det kan det muslimske råd ikke forlige sig med.

- Rådet er bekymret over aktiviteterne blandt visse missionærer og ateister og mener, at de strider mod den islamiske sharialov, forfatningen og landets politiske stabilitet, lyder det i rådets udtalelse ifølge Reuters.

Truer med katastrofe
- Hvis de ikke hindres, vil der opstå katastrofer, som ikke bare vil destabilisere landet, men regionen og hele verden.

Ifølge et af rådets medlemmer Ahmad Ali Jebrayeli, som også er medlem af parlamentet, holder ukendte kristne missionærer til i Kabul og i provinserne for at konvertere befolkningen.

Kristne afviser mission
- Nogle frivillige organisationer opmuntrer dem til at konvertere, giver dem bøger (Bibler) og lover at få dem ud af landet, sagde han til Reuters fredag.

Adskillige hjælpeorganisationer i landet har tætte bånd til kristne organisationer, men de afviser, at de missionerer i landet.

Konvertering er synd til døden
Ifølge strenge fortolkninger af islam - som praktiseres i Afghanistan - er konvertering fra islam en synd, som bør straffes med døden. Og det har Taleban gjort alvor af.

At det er en dødssynd at konvertere er ikke noget Taleban finder på, det er simpelthen almindelig islam. Der er ingen forudsætning for dialog når udgangspunktet er at man fortjener døden hvis man skulle skifte mening, så hvad fanden har paven tænkt sig?

Socialdemokratiet tager ved lære

Multikultur, Politik, islam — Drokles on January 7, 2008 at 5:23 am

Danmark er som et af de eneste europæiske lande i den lykkelige situation at vi næsten har bremset indvandringen fra Mordor, men mere vigtigt så har vi efterhåndet udviklet et sundt politisk sprog der er i stadig bedre stand til at definere de problemer vi står overfor. Det er lykkedes Dansk Folkeparti at sætte dagsordenen for en debat om den truende indvandring og det er lykkedes VKO at afmontere dæmoniseringen. Det har givet luft til at Socialdemokratiet i ly af dette efterhånden kan smyge sig fri af de værste kulturradikale lænker og begynde at formulere deres egen politik der igen har nationens interesser for øje. Fra Politiken

Historisk halter oppositionen altid efter VKO-blokken i spørgsmålet om håndtering af udlændingepolitik, men under valgkampen nåede oppositionen næsten op på siden af VKO, indtil 6. november, hvor S og R lancerede et udspil, som skulle give afviste asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for centrene.

Tilliden styrtdykkede
Det resulterede i, at tilliden til oppositionens udlændingepolitik styrtdykkede, og da danskerne skulle stemme, var der 14 procent flere, der mente, at VKO-blokken var bedre end oppositionen til at håndtere udlændingepolitikken.

Og derfor vil Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, for alt i verden undgå, at hans parti igen skal lancere udspil på udlændingeområdet i forbindelse med en valgkamp.

»Det må ikke ske mere. Selv den mindste åbning vil blive misbrugt. Og det tror jeg er en klog lektie for os alle sammen. Det er ikke måden, vi kommer frem på«, siger han.

Hvis I aldrig skal diskutere udlændingepolitik i en valgkamp igen, betyder det så, at I skal nå til enighed med de radikale på udlændingeområdet inden næste valg?

»Nej, det ser jeg ikke for mig. Vi er jo trods alt forskellige partier. Så må vi hellere have forskellige meninger end skabe usikkerhed ved at lancere nye tiltag under en valgkamp«, siger Sass Larsen.

»Det vigtigste er ikke, at vi fusionerer partiprogrammer og standpunkter, det tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af. Det vigtigste er, at vi er enige om, hvad man ikke gør i en valgkamp«.

Det er den foreløbige kulmination på en udvikling i Socialdemokratiets genrejsning, som jeg følger lidt på afstand f.eks. i Thorning tager ved læreHelle Thorning overrasker og Folketingsdebat med overraskende melding. Begravet under falske argumenter om vælgeranalyse og valgtaktik gryner nu tiden for et socialdemokrati, der tør tage den - for dem - så klare og logiske konsekvens at koble indvandring og velfærd sammen.

Ikke bare hvad angår udgifter og indtægter til staten, der er det argument der lettest lader sig sluge. Men også - og den tid er lige om hjørnet - argumentet om det underforståede sammenhold, den nationale tillid, der danner selve præmissen for velfærdstaten.

Denne anden erkendelse, erkendelsen af kultur som forudsætning for økonomi, af sammenhængen mellem indvandring og velfærd får stor betydning for hvordan vi kommer til at debatere den kvalificerede arbejdskraft, man til tider vil gøre brug af. Hvorfra de kommer og på hvilke betingelser de befinder sig i landet og hvor længe vil i stigende grad blive præget af realiteter frem for idealistiske sværmerier.

Helle Thorning har, udover flotte ben, grundlæggende sunde værdier og det det vil være en fordel hvis hun turde føre politik på dem uden skelen til småtskårne politiske rådgivere. England er foran i udviklingen af det multikulturelle og det kan være en stor fordel - for os andre. For ved at se på England og andre syge nationer, kan man måske få de sidste lallende tosser til at se at selv det multikulturelle projekt er en dødssejler og islam en direkte trussel mod vores frihed og vores civilisation. Fra Nyhedsavisen

London kan i fremtiden blive en by med egentlige muslimske enklaver, hvor alle ikke-muslimer er uvelkomne og risikerer at blive overfaldet, hvis de viser sig. Det er ifølge den engelske biskop Michael Nazir-Ali perspektivet, hvis ikke regeringen sadler om og gør op med tanken om det fantastiske multikulturelle samfund. Det skriver den engelske avis The Sun. Avisen citerer blandt andet fra et indlæg, som biskoppen netop har fået bragt i avisen The Sunday Telegraph. Her skriver han blandt andet: - Vi er i øjeblikket vidner til en verdensomspændende genopståen af den muslimske ekstremisme. Et af resultaterne er, at flere og flere unge muslimer bliver marginaliseret i forhold til resten af samfundet og derfor isolerer sig i separate bydele, som de omdanner til muslimske enklaver, hvor ikke-musliner er uvelkomne og risikerer at blive overfaldet. I indlægget skriver Michael Nazir-Ali direkte, at han frygter, at der allerede i dag er områder i London, hvor det snarere er den muslimske sharia-lov end engelsk lov, der gælder.

England er ganske sent ved at lege med ideen om det mulitkulturelle fallit. Helle ved måske fra sin engelske familie, hvilken rute man absolut ikke skal begå sig ud på…

Eufemisme og marxistisk verdensbillede i Radioavisen

Forbrydelse og straf, Multikultur, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on January 7, 2008 at 2:16 am

I Radioavisen på P4 kunne man søndag morgen kl. 6:00 høre det seneste nyt om anholdelserne af de knivstikkende kulturberigere der myrdede en 19-årig mand i det indre København i weekenden. Efter at have refereret politiets sigtelse for røverisk overfald og manddrab (mord) fortæller speakeren kort om episoden.

Knivdrabet skete da 3 unge med udenlandsk baggrund kom i skænderi med to danskere fordi de angiveligt ville have fat i den enes hue. Og skænderiet udartede sig altså og kostede den 19-årige mand livet.

Eufemismen først. “…ville have fat i den enes hue” er et andet udtryk for politiets mere præcise “røveri”, men DR anser det åbenbart for subjektivt. Man kan foreslå DR at kalde slige personer for ejendomsrets-aktivister nu hvor de alligevel er ved at konstruere et Newspeak.

Og så til det marxistiske verdensbillede. Læg mærke til sætningerne “Knivdrabet skete” og ”skænderiet udartede sig”. Det er beskrevet i passiver som om der er tale om et lynnedslag der antænder en brand. Mennesker handler altså ikke men reagerer på underliggende strukturer og det er ikke selvstændigt tænkende aktører med egen vilje der fortager forskellige valg og om hvilke man kan fælde en moralsk dom. En dom vil faktisk virke uretfærdigt for noget der bare skete og som derfor ingen har gjort.

Besynderlig beskrivelse af Saudiarabien

islam — Drokles on January 6, 2008 at 4:18 pm

Jeg ved ikke om denne kronik fra Politiken er ufatteligt naiv, ironisk eller et klodset forsøg på at beskrive virkelighedens islam for Politikens læsere. Hvad skal man mene om denne indledning?

Jeg har boet i Riyadh i Saudi-Arabien i fem måneder fra april til september 2007. Mine fordomme om muslimer blev manet til jorden.

Jeg erfarede, at i dette land, med en diktatorisk konge, hvis styreform vi må og skal tage afstand fra, lever venlige mennesker, der på intet tidspunkt viste afstandtagen eller fjendtlighed over for mig. På intet tidspunkt blev jeg bedt om at rejse hjem – selv om jeg dagligt optrådte med blottet ansigt og uden tørklæde.

Fem gange i døgnet kalder muezzinerne til bøn fra samtlige minareter i Riyadh. Første gang ved halvfemtiden – det kommer an på, hvornår solen står op – og sidste gang ved halvnitiden om aftenen. De øvrige ’kaldetider’ er ca. kl. 12, kl. 16 og kl. 18.

I begyndelsen af vores ophold blev vi ganske irriterede over at blive vækket af larmen fra de seks omkringliggende moskeer – de startede altid lidt forskudt – men efterhånden vænnede vi os til det og lærte, at livet i Saudi-Arabien er styret af bønnerne – af Allah – for han er den styrende faktor her.

Vi lærte at leve efter den dagsorden, som bønnen stiller. »Hvad er klokken? Kan vi nå at handle inden næste bøn eller skal vi vente?

Vi kan også køre ind til mall’en (indkøbscenter) under bønnen, og så passer det med, at vi er dér, når butikkerne åbner igen«. En dag ’gemte’ vi os i Debenhams (det engelske stormagasin) under bønnen. Vi sad bare på en bænk, men nej, en sikkerhedsvagt kom og bad os forlade butikken. Han undskyldte sig med, at forretningen kunne få Muttawa (det religiøse politi) på nakken.

På en gang en hyldest og en nedsabling og sådan fortsætter den i ujævn stil med skiftevis at hylde de hjertevarme mennesker, der bor i dette lukkede diktatur og svælger i gensidig grusomhed.

Men man tør heller ikke forsøge at flygte fra regningen – vi skulle nødig være ham/hende, der får hugget hånden af næste fredag på ’Chop-Chop’ Square. Det sker hver eneste uge – ofte flere gange om ugen – at mænd bliver halshugget, får højre hånd hugget af eller bliver stenet på den offentlige plads i den gamle bydel af Riyadh – i daglig tale kaldet ’Chop-Chop’ Square.

Myndighederne i Saudi-Arabien påstår, at det er af profylaktiske grunde, man gør det – meget mærkeligt, at der bliver ved med at være arbejde til bødlen!

På selv samme plads holder familier picnic om eftermiddagen, børn spiller fodbold og skyder på mål – dvs. et område afgrænset af to sko eller to vandflasker – eller de løber på løbehjul og rulleskøjter. Ja, det kunne såmænd være en scene fra Fælledparken i København, men vi er i hjertet af det land i verden, der fortolker islam på en ultrakonservativ måde, som er foreskrevet i Saudi-Arabiens officielle udgave af islam, Wahhabi-islam. 

Og mennesker er frie i deres trældom

Vi har opholdt os i et land, hvor kontrasterne mødes hvert sekund og overalt. Sort /hvidt – mænd/kvinder – arabisk/amerikansk. I gadebilledet vrimler det med sortklædte kvinder og børn i grupper på to til otte – en saudisk kvinde færdes aldrig alene. Hun kan risikere at blive opfattet som en ’billig/villig’ kvinde (jvf. den i medierne meget omtalte sag om den voldtagne kvinde i Saudi-Arabien).

Kvinder og børn har et vældigt socialt liv – dvs. at kvinderne fra flere generationer danner et vertikalt netværk for hinanden – det er her, man opdrages, hér man skaber sin identitet som kvinde. Det skal dog tilføjes, at unge piger/kvinder fra velhavende familier færdes i venindegrupper i Almamlaka – en shopping mall i Kingdom Tower – indkøbscentret over alle indkøbscentre.

Her udlever de et ungdomsliv som i Vesten sammen med veninder uden for familiens kontrol. Mobiltelefonerne bipper konstant – sms’erne tikker ind hvert minut – man kan kun gætte, at de sms’er med venner af modsatte køn.

Jaså

Man møder også meget ofte familier i bybilledet. Typisk for en saudisk familie går den ’hvide’ mand forrest efterfulgt af en eller flere ’sorte’ kvinder – den saudiske lov tillader, at én mand kan have op til fire koner – og bagest kommer så en asiatisk barnepige med børnene.

Temmelig ofte er børnene meget tykke, meget uopdragne og for pigernes vedkommende meget yndige i tøjet. Lige til de bliver kønsmodne – så ’fanges’ de i den sorte heldragt. Denne klædedragt skal forhindre fremmede mænd i at se en anden mands kvinde eller blive fristet af hende.

Den saudiske kvinde må ikke tale med fremmede eller kigge en fremmed mand i øjnene. Derfor ser man også, at det er manden, der betaler for varerne, når der handles, for det er kun mænd, der arbejder i forretningerne. Altså mænd fra andre arabiske lande end Saudi-Arabien. 

Endelig lidt konsistens

En anden amerikansk livsstil, saudierne har taget til sig, er fastfoodkulturen. Så godt som alle de store amerikanske madkæder ligger side om side med kinesiske grill og falafel-restauranter. Men så ophører al sammenligning! I Riyadh er alle spisesteder delt op i to afdelinger.

Én kun for mænd og én for kvinder og familier dvs. børn og mænd ifl. med kvinder. Der er også to separate køer ved fastfood- restauranterne, adskilt af en skærm. I familiesektionen, hvor vi kvinder skal gå ind, er der båse med tykke gardiner – i disse båse gemmer man sig så, når man spiser, og jeg vil tro, at arabiske kvinder herinde tager burkaen af, mens de spiser.

Tjenerne – som naturligvis er mænd – nøjes med at række armen ind bag gardinet, eller kvindens mandlige ledsager kommer ud af båsen og tager imod maden. På enkelte restauranter er der udendørs servering – som regel er det for varmt at sidde ude – men denne afdeling er kun for mænd.

Rent temperaturmæssigt er det også mere behageligt at sidde indenfor – aircondition holder temperaturen nede på 20 grader – tåleligt for de tildækkede kvinder. Ja, det er et meget mærkeligt samfund – og jeg undrer mig stadig over – hvordan kvinderne kan leve under disse forhold. Men ifølge kvinderne ønsker de selv at være tildækkede, hvilket fremgår af forskellig litteratur, jeg har læst. Klædedragterne – såvel mænds som kvinders – bygger på kulturelle traditioner og ikke på islam.

Men

Vi har ikke fortrudt, at vi tog af sted. Vi boede dejligt i en moderne compound – en velbevogtet ghetto for vesterlændinge og enkelte familier fra andre arabiske lande – med fri adgang til mange sportsfaciliteter – i et internationalt minisamfund med lejlighed til at skabe kontakter til en masse nye mennesker – i et land, hvor solen skinner de fleste dage, og hvor det er behageligt at være trods temperaturer på op mod 50 grader.

Vi kvinder var ikke låst inde i vores compound – vi kunne frit planlægge en tur ’ud i samfundet’. Vi skulle blot bestille en limousine – bebyggelsens egen taxa – eller vi kunne tage en shuttlebus til en af byens malls. To gange dagligt var der kørsel til og fra et indkøbscenter.

Eller vi kunne vente på, at vores mænd kom hjem og hentede os.

Og

Vi har lært, at en saudisk familie udadtil lever på samme måde som en dansk – at kvinderne virker glade og accepterer deres liv i en for os forfærdelig klædedragt – vi har lært, at ikke alle beder fem gange om dagen; livet fortsætter på gader og i indkøbscentre, selv om der bliver kaldt til bøn, og forretningerne lukker.

Skizofren?

Man taler ikke fred med sine venner

EU, islam — Drokles on January 5, 2008 at 11:57 am

Her er noget der får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Fra Kristeligt Dagblad

 Idéen om en dialog mellem Vatikanet og ledende muslimer har været på tale, siden pave Benedikt XVI stødte på heftig muslimsk kritik efter sin tale i Regensburg i september 2006. Nu ser det omsider ud til, at idéen vil blive realiseret.

Ifølge Vatikan-dagbladet L’Osservatore Romano vil tre ledende muslimer komme til Vatikanet i februar for at planlægge et møde, der skal finde sted senere på foråret, sammen med repræsentanter fra Vatikanet. Der er ikke fastsat en dato for dialogmødet mellem repræsentanterne, men indholdet er planlagt.

– De tre emner, der vil blive diskuteret på mødet, er respekt for enhver person, tværreligiøs dialog og hvordan den yngre generation kan lære om tolerance, siger siger kardinal Jean-Louis Tauran, der er ansvarlig for Vatikanets Råd for Tværreligiøs Dialog.

Vatikanets initiativ bliver positivt modtaget af mange af de muslimske ledere, der var med til at kritisere paven for talen, hvor han citerede en middelalderlig tekst, der anklager islam for at sprede sig ved hjælp af vold.

(…)

I brevet står der blandt andet: “Vi beder kristne om at sætte sig sammen med os og bruge det grundlæggende i begge vores religioner. Lad dette fælles grundlag blive grundlaget for al fremtidig tværreligiøs dialog mellem os”. De muslimske leders brev til paven var oprindelig underskrevet af 38 muslimske ledere. I dag er antallet steget til 138.

– Nu har paven accepteret det muslimske initiativ og hyldet det. Vores initiativ beviser, at islam er en fredselskende religion. En dialog vil bidrage til at indskrænke kløften mellem de to religioner, siger Faisal Mawlawi, der er vicepræsident for Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning.

Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning? What?

Det er ikke mærkeligt at der er stor opbakning i den muslimske verden og at dømme efter de religiøse lederes formuleringer betragter de det allerede som en sejr ikke for freden men over vesten.

At man kæmper for sin tro eller sin religion er kun ganske logisk men at kæmpe for religion i sig selv er direkte afstumpet. Det giver ingen mening, andet end at det ene bærer det andet med sig. Alliancen mellem islam og Vatikanet kan kun være uhellig for den eneste fælles interesse er ønsket om at erobre magt over os, ateister som lutheranere. Vi er Polen mellem Hitler og Stalin. Det er en infam trussel mod vor civilisation og vores frihed.
Jeg vil ud af EU! Jeg er ikke et sekund i tvivl om hvor stort et pres den fordømte katolske kirke vil lægge på det frie Europa for at give indrømmelser til islam i “fredens” tjeneste. Vi er gennem EU syltet ind i katolsk tænkning og bureaukrati, der gennem økonomisk støtte og sanktioner, kommisioner og love dikterer hvordan vi skal tænke. Moralismens mørke horder marcherer med Satan i hånden.

Tillykke med kåringen, Geert Wilders

Diverse — Drokles on January 5, 2008 at 9:33 am

Fra Politiken

Hvis Muhammed levede i dag, ville han være eftersøgt som terrorist.

Det mener den hollandske politiker Geert Wilders, der har vakt furore efter sine bastante udfald mod islam. Han har foreslået, at Koranen forbydes på linje med Hitlers Mein Kampf og advokeret for et forsvar mod fremstormende islam i Holland - en flodbølge af islamisering, som han har kaldt det.

Samtidig har han opfordret landets en million muslimer til enten at opgive deres religion eller forlade landet. 

Og nu er han så kåret til året politiker i Holland. Tillykke med det og forhåbentlig bliver han også kommisionsformand i EU.

Fortidens synder

Forbrydelse og straf, venstrefløjen — Drokles on January 5, 2008 at 9:25 am

Der er heldigvis ved at rejse sig et krav om at undersøge hvorfor Blekingegadebanden ikke blev stoppet. Fra Jyllands-postens leder

 Det foreligger nu dokumenteret, at kriminalpolitiets jagt på forbryderne både aktivt og passivt blev vanskeliggjort af Politiets Efterretningstjeneste og muligvis af højtstående personer i det politiske system.

Et af de centrale mysterier er, hvorfor man lod en biltyv slippe med en bøde for et forfalsket kørekort, når han faktisk blev antruffet på fersk gerning i besiddelse af yderst professionelt udstyr, og kriminalpolitiet satte ham i forbindelse med større kriminalitet.

Et andet er, hvorfor to palæstinensere, der blev anholdt i Paris med seks mio. kr., som formentlig stammede fra et røveri i Danmark, aldrig blev begæret udleveret, selv om kriminalpolitiet ønskede det.

Mistanken er, at danske myndigheder bare ikke ville have palæstinensiske terrorister i et dansk fængsel.

Lederen er også stærkt pikeret over at ingen af bandens medlemmer blev dømt for mordet på den unge politimand i forbindelse med Postmagergaderøveriet. En pointe Søren Krarup i Berlingske Tidende udtrykker bedre.

Der går jo en politimorder rundt iblandt os. Han ved naturligvis selv, hvem det er. Hans medarbejdere i forbrydelsen ved det også. Men fordi de koldt og kynisk nægtede at udtale sig under retssagen, og fordi dansk lov ikke tillader en kollektiv dom for mord, undgik politimorderen sin straf.

Men han går omkring iblandt os …

Fhv. kriminalinspektør Jørn Moos, der efterforskede og opklarede sagen, er af gode grunde også rystet over forholdet. I sin bog »Betjenten« skriver han: »Det piner mig den dag i dag, at vi aldrig kunne bevise, hvem der skød den blot 22 år gamle Jesper Egtved Hansen. For jeg har en klar mening om, hvilket medlem af banden der løsnede de dræbende skud. Af juridiske grunde vil jeg aldrig kunne sige dette offentligt, men alt vores efterforskningsmateriale, enhver sund fornuft og min erfaring som politimand peger på én bestemt person«.

Og så citerer Jørn Moos Blekingegadebandeforbryderen Niels Jørgensen, som i bogen »Blekingegade 2, 1.th.« først forsvarer forbrydernes skud som berettiget selvforsvar og derefter siger: »Vi dækkede os, så godt vi kunne i retssagen. Når det meste af Danmark ikke har gjort en skid for at ændre det skæve verdensbillede, skal jeg – som nu ofrer flere år af mit liv – så lægge mig åbent frem og tage fem år mere?«

Hvad mon Niels Jørgensen mente med det sidste, spørger Jørn Moos, og vi andre må spørge om det samme. Der går en politimorder omkring iblandt os. Der synes ikke at være tvivl om, hvem han er. Der er mange, som ved det og kan udpege ham. Men på grund af den hårdnakkede kynisme og forbrydermentalitet, som herskede i Blekingegadebanden, har morderen aldrig fået sin straf for at dræbe en 22 årig politimand.

Og nu bliver han og de andre halvvejs heroiseret i Øvig Knudsens bøger.

Naturligvis skulle Folketinget i anledning af dette forhold åbne mulighed for kollektiv straf. Loven bør ikke kunne være til forbrydernes gavn. En politimorder bør ikke kunne gå fri, fordi de andre forbrydere nægter at sige hans navn.

Og der harceleres over venstrefløjen hykleri, der er værd at læse.

Krarup definerer dansk indfødsret

Godheds-industrien, Historie, Multikultur, venstrefløjen — Drokles on January 5, 2008 at 2:48 am

En lille historielektion fra Søren Krarup i Jyllands-Postens kronik

N. F. S. Grundtvig, der som formand for det første indfødsretsudvalg forelagde den første indfødsretslov for Folketinget, efter at grundloven i 1849 havde bestemt, at indfødsret erhverves ved lov, sagde 22.marts 1850 i sin forelæggelsestale: »Indfødsretten er da vistnok ikke blot, som forordningen af 1776 indskærper, grundet på det billigheds-krav, at ”landets børn skal nyde landets brød”, men udspringer nødvendig af folkets ejendoms-ret og arve-ret til sit fæderneland, som det vel kan have gyldig grund til at skænke enkelte udlændinge del i, men bør aldrig gøre det uden med hensyn på sit eget tarv og det almindelige bedste. Udvalget må derfor vel være aldeles enigt med indenrigs-ministeriet om, at det ved indfødsrettens meddelelse hos os må komme i væsentlig betragtning, om de pågældende ved herkomst og slægtskab eller på andre måder kan anses for knyttede til folket?så forudsætter udvalget trøstig, at det danske Folketing nu og altid vil lægge særdeles vægt på, om de pågældende kan tale og forstå det danske folks modersmål.«

Hvad er indfødsret så?

Det er folkets førstefødselsret til sit land. Det er derfor respekt for landet som det, der hører folket til, og det er tillige respekt for folket som det historisk givne fællesskab, der gør forskel på landets egne børn og fremmede. Det er ligesom med en familie i sit eget hjem. Der er forskel på værter og gæster. De fremmede er altid gæster, og vil man slette forskellen på værter og gæster ved at bagatellisere og negligere indfødsretten, så øver man vold mod familien og forvandler familiens hjem til et offentligt herberge.

(…)

Og tillad mig så en bekendelse: Det er dansk politiks og dermed en dansk politikers opgave at tage vare på Danmark. Punktum. Ikke at frelse verden. Ikke at frembringe en højere, ideel retfærdighed. Men at sikre og betrygge Danmarks og det danske folks eksistens, idet opgaven for en dansk politiker altid er konkret og national, ikke abstrakt og global - udtrykt derved, at et nyvalgt folketingsmedlem skal underskrive den danske grundlov

Og så følger ellers en gennemgang af det forfærdelige misrøgt af Danmark under den forrige regering og selvfølgelig til en stor ros af Krarups og Dansk Folkepartis egen indsats, men ikke uden Kraups karske humor

Da systemskiftet indtraf i 2001, var vi derfor nogle stykker, som var optaget af at få skik på spørgsmålet om dansk indfødsret. Det var bl.a. dette, vi i Dansk Folkeparti forhandlede med Bertel Haarder om i maj 2002 i integrationsministeriet. Som grundtvigianer var Haarder jo ikke fremmed for den grundlæggende mening med indfødsretten, men som politiker og minister var han heller ikke glad for markante ændringer. Vi sloges længe og heftigt i de natlige forhandlinger. Som endte med et resultat, vi mente at kunne være tilfredse med.

Læs den hele, den er ganske informativ.

Orientering anmelder bog om islamisk slaveri

Forbrydelse og straf, Orientalisme, islam — Drokles on January 4, 2008 at 1:04 pm

Og så er anmelderen ingen ringere end Jørgen E Petersen. Fra Orienterings omtale

Den algierske forfatter Malek Chebel, der selv er muslim, bryder med en ny bog om slaveri et stort tabu ved at dokumentere, at muslimerne som slavehandlere var mindst lige så brutale som kristne europæere.

Han anslår tallet af silams slaver gennem tidferne til m indst tyve millioner mennesker. Og hvad værre er, så afslører han også, at slavehandlen forstsat finder sted i den muslimske verden, selvom den kaldes noget andet.

Malek Chebels bog er udkommet på et fransk forlag

I optakten til Jørgen E Petersensgennemgang siger speakeren at de muslimske slavehandlere var “…mindst lige så brutale som de kristne slavehandle“. Det er et meget typisk eksempel på den mani der findes på at rellativere alt, hvis det ikke er en utvtydig kritik af den frie verden. Undertrykkelse bag jerntæppet blev igennem hele min barndom relativeret med negrenes situation i USA og så gik alting vel lige op, der er ingen der har noget at lade andre høre.

Men det er der nu alligevel for, hvor det ikke var kristendommen der på nogen måde inspirerede slavehandel så tilskynder islam til det. Noget også Chebel slår fast ifølge Jørgen E Petersen

Chabel ser en forskel mellem den europæiske slavehandel, som han betragter som et økonomisk fænomen, og den islamiske.

Den muslimske logik er en af evig dominans og rangorden mellem mennesker. Forholdet til Allah er underkastelse, som også udgør inspirationen til forholdet mellem mennesker. I Europa står slaveriet netop som et moralsk fald fordi vi har en kristen moral, en moral vi i en begrænset periode forbrød os mod. . Hvor kunne vi gøre det? Slaveholdet i antikken ses derfor ikke som et moralsk forfald fordi vi anerkender at man anskuede mennesket på andre præmisser dengang, andre end i den kristne epoke. Den epoke der selv opfinder begrebet skyld bliver også den der må stå til regnskab.
Men da det nu er Jørgen E Petersen og det er P1 så skal man jo formane om Vestens skyld, skønt det for en gangs skyld jo netop ikke er emnet.

Der er dog her ingen moralsk vestlig hest at klappe, som understreget i Tim Jeals nye bog om den walisiske opdagelsesrejsende Henry Morton Stanley. Citat Sunday Times: “Stanley himself was appalled that colleagues so easily latched on to Africa’s endemic cruelties and barbarities, enjoying the opportunities that continuing slavery, especially sexual slavery, offered to the visiting white man, with barely pubescent girls purchased from Arab slavers for “six pieces of handkerchief”, and then sold on to local cannibals for amusement.”

Men dog så meget moralsk vestlig hest at det var vesteuropæerne, nærmere bestemt englænderne, der med biblen i hånden afskaffede slaveriet ikke bare i deres egne kolonier men i det meste af verden også den muslimske. Fra Christian Action

While Christian Reformers spearheaded the anti-slavery abolitionist movements in Europe and North America, and Great Britain mobilised her Navy, throughout most of the 19th Century, to intercept slave ships and set the captives free, there was no comparable opposition to slavery within the Muslim world.

Even after Britain outlawed the slave trade in 1807 and Europe abolished the slave trade in 1815, Muslim slave traders enslaved a further 2 million Africans. This despite vigorous British Naval activity and military intervention to limit the Islamic slave trade. By some calculations the number of victims of the 14 centuries of Islamic slave trade could exceed 180 million.

Og det fremdragne eksempel med Stanleys kollegaer der synker ned i den sump af depravation som fremmede kulturer ofte udgør, mellem primitive negerstammer, arabere og kannibaler er ikke så overbevisende, hvis man vil svinge krabasken over den vestlige civilisation.

Efter at have nævnt en række arabiske og muslimske afrikanske lande der stadig praktiserer slaveri, og ikke bare den skjulte især saudiske form med “stavnsbundne unge piger som såkaldt hushjælp” vendes kanonen igen mod vesten

…at man i den vestlige verden fejer det [eksistensen af slaveri muslimske lande] ind under gulvtæppet med bemærkningen om at der er vigtigere ting at tage sig af.

Det er vores skyld at de stadig er nogen barbariske svin må man konkludere. Bogen er desværre ikke oversat til dansk så med mindre man er god til fransk så må man nøjes med dette gensyn med en lille video jeg tidligere har posteret

Og her lidt mere lekture fra den før citerede Christian Action

A comparison of the Islamic slave trade to the American slave trade reveals some interesting contrasts. While two out of every three slaves shipped across the Atlantic were men, the proportions were reversed in the Islamic slave trade. Two women for every man were enslaved by the Muslims.

While the mortality rate for slaves being transported across the Atlantic was as high as 10%, the percentage of slaves dying in transit in the Trans Sahara and East African slave trade was between 80 and 90%!

While almost all the slaves shipped across the Atlantic were for agricultural work, most of the slaves destined for the Muslim Middle East were for sexual exploitation as concubines, in harems, and for military service.

While many children were born to slaves in the Americas, and millions of their descendants are citizens in Brazil and the USA to this day, very few descendants of the slaves that ended up in the Middle East survive.

While most slaves who went to the Americas could marry and have families, most of the male slaves destined for the Middle East were castrated, and most of the children born to the women were killed at birth.

It is estimated that possibly as many as 11 million Africans were transported across the Atlantic (95% of which went to South and Central America, mainly to Portuguese, Spanish and French possessions. Only 5% of the slaves went to the United States).

However, at least 28 million Africans were enslaved in the Muslim Middle East. As at least 80% of those captured by Muslim slave traders were calculated to have died before reaching the slave markets, it is believed that the death toll from the 14 centuries of Muslim slave raids into Africa could have been over 112 million. When added to the number of those sold in the slave markets, the total number of African victims of the Trans Saharan and East African slave trade could be significantly higher than 140 million people.

Og som også denne hjemmeside, der virkelig anbefales, undrer sig over, hvor er de afrikanske efterkommere af slaver på den arabiske halvø idag? De er jo ganske synlige i både Nord- og Sydamerika.

David Gress anmelder bog om klimahistorie

Historie — Drokles on January 4, 2008 at 5:52 am

Fra Jyllands-Posten

Natten til Helligtrekonger 1709 væltede arktiske luftmasser, drevet af et stærkt højtryk, ned over Vesteuropa. Kl. 21 den 5. januar passerede frysepunkt-linien den franske grænse. Et døgn senere havde den nået Pyrenæerne. Temperaturen i Paris, der havde ligget på 10 grader i gennemsnit i december, faldt på få døgn til minus 20, hvor den holdt sig i 10 dage, før det sædvanlige milde atlantiske vejrlig igen satte ind.

Præcise oplysninger af den slags er rygraden i den disciplin, der kaldes klimahistorie, og som i sin oprindelse er én mands værk. Det var den franske historiker Emmanuel Le Roy Ladurie, tidligere kommunist og søn af en minister i marskal Henri Pétains kollaboratørregering under Anden Verdenskrig, der i 1967 udgav sin ”Klimaets historie siden år 1000”. Denne klassiske og uerstattelige tekst udgives stadig i sin anden udgave fra 1983 og har nu fået følgeskab af to massive bind betitlet ”Klimaets menneskelige og sammenlignende historie”. De går til 1860. Le Roy Ladurie, som nu er 78, håber at levere et slutbind om den moderne epoke inden for få år.

Den globale opvarmning og dens årsager er ét af tidens helt store emner. I 2009 skal Danmark være vært for en international konference, som i ramme alvor vil sætte sig for at foregribe ændringer i klimaet. Denne store ambition siges at være berettiget, fordi den globale opvarmning angiveligt skyldes menneskelige aktiviteter; kan disse reguleres, kan opvarmningen, som forudsættes at være en dårlig ting, bremses.

Le Roy Ladurie deler troen på, at menneskeudledt CO -2 har en virkning på klimaet, noget, han som historiker imidlertid ikke er mere kvalificeret til at mene end enhver anden lægmand. Hans ærinde er da også et andet. Hvad han vil er at dokumentere, hvordan klimaet har artet sig de sidste 1000 år og især de sidste 500. Det har, viser det sig, artet sig ganske forskelligt. De barske vintre omkring 1700 faldt midt i den periode, vi kalder Den Lille Istid. Somrene var ikke meget koldere end i dag; det var vintrene til gengæld ofte. I 1697 omkom henved en fjerdedel af befolkningen i Finland af sult og kulde.

Forud for Den Lille Istid gik en varmeperiode, som kulminerede i 1560′erne med en række lange varme somre. Efter Den Lille Istid kom varmen igen, og Europa oplevede fra omkring 1730 oftere varme somre end før. Er det et tilfælde, at Oplysningstiden, den optimistiske liberalisme og den moderne naturlyrik begyndte at blomstre på netop denne tid? Eller at Europa efter 1713 oplevede færre og mindre ødelæggende krige end i århundredet forinden?

Forud for Den Franske Revolution, der brød ud i 1789, oplevede Vesteuropa en række våde somre med dårlig høst, som mindede om vejrliget under Den Lille Istid. Det var ikke mindst sult og social nød, der provokerede repræsentanterne på Generalstænderne i maj 1789 til at forlange økonomisk reform og kort efter til at danne Nationalforsamlingen, der udløste revolutionen.

Kan ændringer i klimaet få verdenshistoriske politiske følger? Le Roy Ladurie giver ikke et enkelt svar. Et så indviklet forløb som Den Franske Revolution har ingen enkelt årsag. Det, den franske historiker vil, er at sætte søgelys på faktorer, som den politiske historieskrivning knap har ænset. Ja, vi ved, at isvinteren 1658 var den umiddelbare grund til Danmarks største nederlag nogensinde, tabet af Skånelandene. I det tilfælde har historikerne altid haft vejret for øje. Men i forståelsen af de lange forløb, i de gradvise økonomiske og sociale forandringer gennem århundreder, har vejrets og klimaets rolle været beskeden.

Desværre ernden kun på fraqnsk, men man kan jo sagtens blive lidt klogere af David Gress indlæg.

Islam hindrer integration; “Sådan siger religionen!”

Multikultur, islam — Drokles on January 3, 2008 at 8:57 am

Integration er kun et skridt på vejen mod assimilasation og som sådan er den da vigtig. Desværre står integration stadig som endemålet for de fleste danskere og det er en diffus eller uerkendt drøm om multikulturalisme. Islam lader sig ikke integrere og det burde være tydeligt for alle.

P1 Business havde 20 december sidste år en udsendelse om religion på arbejdsmarkedet aktualiseret af den stigende brug af virksomhedspræster og buddhistisk selvudviklingslære og nu også - selvfølgelig - imamer. Det er langt hen ad vejen en dødssejler at høre på, med en religionshistoriker der banaliserer og relativerer og Abdul Wahid Petersen, der bliver ved med at påstå at islam og kristendom i alt væsentligt er ens og at der er mange religiøse forbud i kristendommen.

Men der er også et par interessante kommentarer fra Abdul Wahid, der med den skriftkloges egne ord slår fast, at det er islam der står i vejen for integrationen allerede på arbejdsmarkedet (der må siges at være det allerførste spæde skridt). Programværtinden spørger Abdul Wahid Petersen

- Kan muslimer varetage alle job?

- Nej, det mener jeg jo så ikke man kan! Det er jo når jeg bliver spurgt som religiøs vejleder, så må jeg jo svare ud fra en religiøs kontekst. Vi ser jo masser af eksempler på muslimer der varetager den type jobs, som man netop ikke kan. Vi ser jo masser af eksempler på kioskejere som er muslimer som stort set lever af at sælge pornoblade og øl og smøger og tipskuponer og ingen af dam er så at sige tilladt i islam. Men det betyder jo ikke at jeg skal gå ud og dømme de her som kættere eller frafaldne eller sådan noget. Jeg bliver bare spugt om det her som et religiøst spøgsmål og så må jeg svare nej man kan ikke sådan som udgangspunkt slagte svine eller tappe øl eller arbejde i stripbar for den sags skyld.

(…)

- Står du ved at muslimer ikke kan arbejde i øltappehaller og på svineslagterier?

- Ja, forstået på den måde at hvis der kommer nogen hen til mig og spøger mig: “Abdul Wahid, kan jeg som moslem tage arbejde på Danish Crown og stå og slagte svin?”, så vil jeg sige: “Nej, det kan du ikke fordi du spørger mig som religiøs rådgiver!” Men hvis der er en der gør det så vil jeg jo ikke sige til vedkommene at: “..du har forladt islam!” ved at gøre det. Får jeg spørgsmålet som religiøs rådgiver så bliver jeg nødt til at svare ærligt og konkret sådan som religionen …[overdøves og afbrydes af værtinden]

Her har vi det fra den mest moderate hests egen mule. Det religiøse regelsæt i islam gælder helt klart og defineret, ned til den mindste detalje. Hvad man kan sælge, røre ved, være i nærheden af osv. Her ligger der måske ingen overraskelse, men det er vigtigt at holde sig det for øje når man taler om at være fleksibel og når man prøver at definere, hvem det er der ikke vil integrationen. Wahid Petersen får senere lejlighed til at uddybe sin pointe efter dette spørgsmål

- Hvorfor er det forkert at muslimer arbejder på et bryggeri?

- Det er jo sådan at islam har nogen områder, der er det vi religiøst kan sige er forbudte og nogen der religiøst set er tilladte. Her er alkohol et af de forbudte områder. Vi må ikke fremstille alkohol, vi må ikke være med i processen, vi må ikke sælge det, vi må ikke transportere det, vi må ikke forhandle det osv. Og det kan jeg jo ikke som religiøs vejleder. Bliver jeg spurgt; “kan man så ikke alligevel, når der nu er tale om arbejde, kan man så ikke fravige reglen?” “Nej!” For reglen gælder jo faktisk arbejde. Og jeg ville jo være utro i forhold til min egen religion, hvis jeg gik ind og sagde; “Ok, jamen så gør vi det.” Og i øvrigt så ville jeg jo slet ikke have kompetence til det. Så jeg kan ligeså godt være tro og troværdig i forhold til det som min religion repræsenterer. Sådan siger religionen! Hvordan mennesker så håndterer relgionen i daglidagen, det er noget andet.

Der er mange ting man ikke må i islam, kan man forstå og det er som en rigid opskrift, man som religiøs vejleder ikke kan gøøre noget ved. Vejleder er her et glimrende ord for det er den der leder folk på den, læs dén, rette vej. Alle andre veje er ikke rette og derfor forkerte og veje lader sig ikke rykke, de ligger fast. Det er valget af de forskellige veje der afgør fromheden. Det er derfor Abdul Wahid præciserer at han ingen kompetence har, det har nemlig kun satan Allah og der er ingen grund til yderligere diskussion. Og når der ikke kan ændres på opskriften er det derfor arbejdsmarkedet der skal give sig i konfrontationen med islam for reglen gælder jo (også) arbejde.

Læg også mærke til den mere generelle iagtagelse Abdul Wahid gør sig når han ikke mener at der er mange slags islam, som løgner-apologeterne ellers bræger om. Der er ét islam, men mange muslimer, sådan siger religionen. Hvordan mennesker så håndterer det i daglidagen er noget andet. Et islam, mange muslimer! Derfor er der følgelig heller ikke noget der hedder islamisme, men noget der hedder en islamist (troende og praktiserende muslim), hvilket man næppe får hverken ham eller apologetløgnerne til at indrømme.

Abdul Wahid får endnu et spørgsmål

- Men det ville jo så betyde, hvis man fulgte ordet, så ville det jo i værste fald betyde arbejdsløshed, ikke?

- Eller at man måtte tage sig et andet arbejde! Altså jeg tvivler på at der er nogen der står i den situation at der kun er en mulighed for at arbejde ved at eksempelvis arbejde med et område der religiøst set er forbudt.

Der er altså ingen der står i den situation at der kun er en mulighed for arbejde, er Abdul Wahids klare påstand. Lige mine ord, men det har jo nogle konsekvenser som den indskrænkede imam (pleonasme) senere fraviger. Først virkeligheden set gennem nogen sekulære briller.

En HR (Human Ressource) direktør fra Ikea siger at selv om man kan give sig lidt under hensyn til personlige forhold, som det at folk har børn, så er religion som udgangspunkt en privat sag (de har dog et “stillerum” i hvert varehus).

- Jeg tror rent samfundsmæssigt man sætter fokus på det her så..jo mere fokus man sætter på det i forhold til det ene eller det andet jo skarpere tegner man jo også nogen grænser. Jo mere bliver religion fokus, frem for det det handler om (…) så jeg mener at man skal prøve at holde nogen ting adskilt for ellers kan man trække nogen fronter op som ikke er hensigtsmæssige.

Skil tingene ad! det er den den vestlige model. Den som giver os det overlegne produktionsapparat vi definerer os selv igennem og som er den første indgang til det fællesskab de fremmede (muslimer påstår) de gerne vil være en del af. Det ligger jo implicit i at de jo er kommet hertil i føørste omgang og at deres familie slet ikke kan eksistere med mindre den bringes herop. Men islam kan jo netop ikke være en del af fællesskabet med de mange regler og den aggresive markering af de(t) rene og urene (og her endda ikke et ord om den dominans der fordres, blot en analyse en hvilken som helst socialdemokrat burde kunne skrive under på).

En HR chef fra Carlsberg (yes øl!) er lidt mere skarp og mener at udtalelser som Abdul Wahids tager deres muslimske medarbejdere som gidsler

- Arbejdmarkedet og arbejdsfællesskabet, det sætter jo rammen (…) …vi har ikke indrette os sådan at vi kan stoppe vores kolonner 5 gange om dagen…

Værtinden spørger så HR chefen om hvilken betydning mere religion, og her er det underforstået islam, har for integrationen.

- Jeg tror at det vil betyde at integrationen for måske svagere dele af de folk der er her idag, den vil blive endnu vanskeligere, fordi det vi i hvert fald ser og også hører i debatten er jo at når indvandrere osv. bliver integreret i arbejdslivet, det er i virkeligheden der at integrationen går rigtig stærkt. Derfor tror jeg at det vil problematisere integrationen i meget højere grad end vi oplever idag.

- Vil det også skabe en større grøft mellem kristne og muslimer og andre trosretninger på arbejdspladsen?

- Jamen det tror jeg fordi hvis vi fokuserer på det [religion] på arbejdsmarkedet og ikke på de kvalifikationer og de kompetencer man som arbejdstager har på arbejdsmarkedet

Og til slut i programmet hører man fra statsministerens nytårstale, hvor han slår fast at alle skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet uanset religiøse skrupler. Det er de religiøse der skal vise fleksibilitet i forhold til den ramme som arbejdsgiver sætter. Værtinden spørger på den baggrund Abdul Wahid Petersen

- Får folk anvist et arbejde så skal de tage det?

- Så hvis jeg nu f.eks. er vegetar og får henvist et arbejde på et slagteri så skal jeg også tage det? Uagtet om man så er vegetar og har levet hele sit liv som vegetar.

- Ja, det må man så….

- Jeg synes ikke det er i orden. Så tager man ikke hensyn til folk. Vi har plads til at tage hensyn til om folk er a- eller b-mennesker, vi har plads til at tage hensyn til om folk er rygere eller ikke-rygere, vi har plads til at tage hensyn til så mange andre ting. Hvorfor kan vi så ikke tage hensyn til folks grundlæggende livsindstilling?

Hov, hvad blev der af “…jeg tvivler på at der er nogen der står i den situation at der kun er en mulighed for at arbejde ved at eksempelvis arbejde med et område der religiøst set er forbudt.“? Netop anvisningen af arbejde kommer jo fordi folk (her taler vi jo om muslimer) ikke vil tage andet arbejde og når de så også udelukker sidste chance udelukker de sig, på foranledning af deres imamer, fra arbejdsmarkedet. Vi har jo imamens ord for at der er nok af arbejdspladser til at tilfredstille de enkeltes krav.Fleksibilitet er i islamisk optik, hvis vi skal tro de skriftkloge og hvem skulle vi ellers tro? at andre skal tilpasse sig islam.

Læg iøvrigt mærke til den sprogbøf, som Abdul Wahid fanges i ganske tidligt i programmet. Gennem hele programmet instisterer han, som han i øvrigt plejer, med at sige moslem med engelsk stakato i stedet for det mere normale muslim (hvor det retteligt hedder muhammedaner), men i starten af programmet viser svagheden ved dette bemærkelsesværdige koketteri sig

…religiøse mennesker meget gerne vil have en religiøs vejleder. Det vil sige at hvis en Moslem står med et eller andet problem som vedkommene føler har en eller anden religiøs dimension så vedkommene faktisk ret interesseret i at der sidder en mosle…en muslimsk rådighedsperson, som man kan henvende sig til.

Det interessante er ikke at Abdul laver en fejl i sig selv ved at bruge et ord, der vanskeligt lader sig bøje. Det er derimod interessant at Abdul prøver at komme væk fra det danske ord muslim for at give muslimerne et mere eksklusivt præg i det danske sprog. Man skal slå andre krøller på tungen i en lille symbolsk respekt for islam, hvis man omtaler dem. Og det prøver værtinden og kommer halvvejs ved at sige muslem med samme stakato, som Abdul Wahid og religionshistorikeren er helt med og udtale Allah ganske gutturalt, mens han udtaler Jesus, der vel er ligeså eksotisk i det danske sprog, med den sædvanlige danske ligefremme betoning.

Konklusionen på den skriftkloge Abdul Wahid Petersens ord er at muslimer ikke er som os andre og det skal andre hele tiden holde sig for øje. Os og dem. Skrid ud af mit land, moslem!

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress