Herlig syrlig fejlkonklusion af Dennis N�rmark

Diverse — Drokles on December 17, 2007 at 12:39 am

Dennis N�rmark argumenterer for at give b�llerne et Ungdomshus for at f� dem isoleret sa� vi andre kan f� fred. Det er naturligvis en fejltagelse da det spetakel vi lever med nu da de ikke har et ikke vidner om at det var en fejltagelse at smide dem ud, men om hvor langt ud de havde bev�get sig, men nok om det. Fra Jyllands-Posten

�Ungdomshuset skal heller ikke genopfindes, fordi det st�r for et uundv�rligt kulturelt input. Det har stedet ikke gjort de sidste 15 �r. Det var stagneret modkultur uden m�l og retning. Et punkmuseum. De fleste kommunale �velokaler og musikskoler vil sikkert g�re mere for kulturen, end Ungdomshuset nogen sinde kommer til igen.

Ungdomshuset skal heller ikke genrejses, fordi det skaber kulturel mangfoldighed. For Ungdomshuset var en sekterisk klub for ligesindede. Lukket for alle andre end deres egne slags. Utallige vidnesbyrd bekr�fter det. Ungdomshuset var for de f�, ikke for de mange.

�Nej, Ungdomshuset skal genopst�, fordi det fungerer som en form for forvaring. N�jagtigt ligesom vores f�ngsler, d�gninstitutioner og lukkede afdelinger g�r det. Steder, der findes, fordi de indd�mmer et problem, der ellers ville flyde rundt ude i samfundet.

Ungdomshusets kultur er kulturen for en asocial og afstumpet kr�vementalitet, som uforl�st udm�nter sig i vold.

Det er stedet for en lille gruppe mennesker uden samfundssind, der ikke anerkender andre love end dem, der tilgodeser dem selv. Det er en destruktiv og fork�let kultur for unge mennesker uden evne til at tilsides�tte egne behov. Men det er en kultur, der er et produkt af et samfund.

Ungdomshusets brugere og aktivister er velf�rdssamfundets bastarder.

B�rn, der hele livet har f�et at vide, at selv det mest usle og talentl�se klatmaleri, de har frembragt, er sp�ndende og interessant.

B�rn, der har f�et at vide, at lige meget hvor ubeh�vlet man opf�rer sig, s� er der altid nogle andre, man kan give skylden. Det er unge, som er blevet svigtet i opdragelsen af for�ldre, der ikke selv anede, hvad ansvarsf�lelse egentlig bet�d.

Men det er ogs� blomsten af Ritt Bjerregaards egen skolepolitik. Unge, der har f�et at vide, at de intet beh�ver at bevise, for samfundet skylder dem i forvejen alt.

Den slags unge mennesker vil altid udg�re godt en promille af en ungdoms�rgang. De er de unge, der er blevet svigtet og overladt til deres egen egoistiske og selvoptagede illusoriske id� om, at de udg�r en avantgarde, som de aldrig nogen sinde kommer i n�rheden af at tilh�re.

Det er der bare ingen, der har fortalt dem.

Ungdomshuset rummer med andre ord et samfundsproblem, som er skabt af den socialdemokratiske, eftergivende taberfabrik.

Derfor, og vel at m�rke kun derfor, bliver Ritt Bjerregaard n�dt til at finde dem et hus.

Herligt!

Muslimer myrder forsker

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on December 15, 2007 at 5:24 pm

Fra Politiken (der ganske bemærkelsesværdigt er de eneste der endnu har historien)

Den svenske offentlighed er rystet over drabet på universitetslektor Fuat Deniz.

Drabet frygtes at være politisk motiveret.

I dag skulle han have holdt et foredrag i Holland om, hvordan forskellige stater håndterer religiøse mindretal.

Med en doktorgrad i sociologi interesserede Deniz sig indgående for kulturelle brudlinjer og brobygning, men hans hovedværk var dog en afhandling om det tyrkiske folkedrab på assyrere under Det Osmanniske Rige i begyndelsen af 1900-tallet og dets konsekvenser i nutiden.

Forskning årsag til mord
Fuat Deniz var internationalt kendt for sin forskning på området, og det er det forhold, der nu af flere forskerkolleger mistænkes for at være årsagen til drabet.

Han var selv assyrisk indvandrer i Sverige og en solstrålehistorie i det svenske uddannelsessystem.

Svenska Dagbladet har talt med David Gaunt, der er en af de få andre i Sverige, der også forsker i folkemordet på assyrerne, og Gaunt kendte desuden Fuat Deniz godt.

Hvis vi holder os til antagelsen om at den gode forsker blev myrdet for at sige sandheden om et af de tyrkiske folkedrab demonstrerer denne forbrydelse blot, hvor afstumpet kulturen bliver af fornægtelse. Den muslimske kultur repræsenterer en tankegang grundlagt i tabuisering, hvilket selvfølgelig udelukker enhver form for selvkritik og det bliver umuligt for ikke at sige gudsbestotteligt kollektivt at erkende fejl. Dermed ikke være sagt at den enkelte muslim, for det er hvad vi taler om som sædvanlig ikke kan skelne, men det kan ikke komme til udtryk for der er intet sprogfor det og logikken understøttes ikke af den fælles forståelsesramme. Enhver indrømmelse af egne fejl vil således være en fornægtelse af Gud.

Derfor hober frustrationerne hos mange muslimer sig op når virkeligheden ikke arter sig som den burde. Det eneste svar er at udrydde virkeligheden så Guds orden atter hersker - om ikke andet så i ens egen fornægtelsessind. Mordet demonstrerer at islam er inkompatibelt med den frie tanke og det frie samfund og ligeledes at den muslimske verden ikke er til at redde gennem oplysning. Islam vil altid modsætte sig sandheden og den frie tanke fordi det bryder den tabuisering, der er dens fundamentet. Der er ingen mellemvej mellem vestlig og muslimsk tankegang og Ellemann-Jensen tror og ingen mulighed for god tone og fælles overenskomst. Uden tabuiseringen vil den dø og ligeledes uden den frie tanke vil Vesten dø og det er op til os at foretage et valg om, hvem der skal dominere den anden.

Intellektuelle mobiliserer

Diverse — Drokles on December 14, 2007 at 11:55 pm

Er der et lys i mørket? Fra Berlingske Tidende

Der er en voksende gruppe af højt anerkendte europæiske forfattere, der ser islamismen som den største trussel mod Europa og vore frihedsværdier. Det er forfattere som briterne Salman Rushdie, Ian McEwan og Martin Amis, tyske forfattere som Hans Magnus Enzenberger og Ralph Giordano, hollænderen Leon de Winter, nordmanden Erik Fosnes Hansen, danske Henrik Nordbrandt og bl.a. den svenske forfatter Lars Gustafsson. De udgør endnu en begrænset kreds, men kredsen synes at vokse i antal. I det tyske dagblad Tagesspiegel ser kommentatoren Jens Mühling en ny »falanks« (formation af soldater, red.) af europæiske topforfattere, der har modet til at debattere islamismen og til at forsvare fundamentale europæiske frihedsrettigheder.

En tid lang virkede det, som om Salman Rushdie stod temmelig alene med sin heftige kritik af islamisterne. Allerede efter hans udgivelse af »De sataniske vers« i 1988 fremstod Salman Rushdie som forsvarer af klassiske europæiske værdier, og han kritiserede de muslimske ledere og europæiske muslimer for ikke at tage afstand fra dødstrusler, fanatisme og terror. Han skrev, at hvad islam havde brug for var en dybtgående reform, så der kunne blive plads til tolerance og frihed. Muslimske kredse fortsatte med at se ham som deres hovedfjende, og dødstruslen mod ham er ikke hævet, Rushdie lever i evig angst for modforsøg, og da han i 2006 blev adlet fremprovokerede det atter muslimske kredse til forbitrede udfald mod ham.

Rushdie syntes en tid lang at være en temmelig ensom skikkelse på det litterære parnas, men der synes nu at være stadig flere, der vover at kritisere islamisme og Koranen.Den franske succesforfatter Michel Houellebecq er blandt de fremtrædende islam-kritikere. Houellebecq er en anarkistisk provokatør. Han hader al religion, og han spidder menneskelig smålighed og forstillelse i sine succesromaner, som næsten alle er blevet oversat til dansk. Selvom han er negativ over for alle religioner, er han dog mest nedgørende over for islam og Koranen, som han har kaldt en talentløs bog. Om islam sagde han: »Af alle de åndsvage religioner er islam dog den mest stupide«. Følgen blev, at det største islamistiske trossamfund i Frankrig i 2002 anklagede ham for blasfemi og hev ham i retten. Her blev han pure frifundet og fastholdt sin kritik af både islam og Koranen og sagde til europæisk presse:»Jeg har aldrig udvist den mindste ringeagt for muslimer, men jeg har altid foragtet islam.«

Men man mangler Ole Hyltoft og det er mærkeligt da han mere end nogen anden dansk forfatter har advaret mod islam.

Forza Inter

Diverse — Drokles on December 14, 2007 at 9:28 pm

Fra Kristeligt Dagblad

Måske mener en tyrkisk advokat, at korset er et stærkere symbol end den muslimske halvmåne. I hvert fald har Baris Kaska, der har specialiseret sig i europæisk ret og bor i den tyrkiske by Izmir, lagt sag an mod det italienske fodboldhold Inter.

Holdets brøde består, ifølge advokaten, i, at Inter ved en kamp i Champions League mod det tyrkiske hold Fenerbahce bar trøjer med røde kors på en hvid baggrund.

– Det kors minder kun om en ting, korsridderne, siger Baris Kaska til den britiske avis The Times.

– Mens jeg så kampen, følte jeg stor sorg. For korset på hvid baggrund symboliserer racistisk, vestlig overlegenhed, tilføjer han.

Baris Kaska søger ikke blot erstatning for en tabt fodboldkamp – Inter vandt 3-0 – men også at få det europæiske fodboldforbund, UEFA, til helt at annullere kampen.

Kaska mener, at både UEFA og det internationale fodboldforbund FIFA bør idømme Inter en betragtelig bøde for at spille med et forkætret symbol på trøjerne.

Korset er altså et racistisk og forkætret symbol.

Hvad er problemet?

Forbrydelse og straf, islam — Drokles on December 13, 2007 at 7:13 pm

Danmark er ikke længere et ordenssamfund og fremtiden ser vi med flagafbrændinger og bandeopgør. Denne uge, med skudepisoder føles måske som noget særligt, men det er kun fordi vi går ind i en ny normalitet, selv om ikke alle er forberedt. Fra Berlingske Tidende

 På trods af de mange episoder mener chefkriminalinspektør Per Larsen fra Københavns politi ikke, at der er belæg for at kæde skudepisoderne sammen med den i nat, selvom omstændighederne minder om hinanden.

- Skudepisoder skal ses som selvstændige sager. Det er interne opgør inden for en bandestruktur, siger Per Larsen.

Han bekræfter at hårdheden er taget til, forstået på den måde, at de kriminelle nu løser deres konflikter i mere ekstrem grad ved at beskyde hinanden:

- Men jeg tror ikke, at det er de samme skarpe fronter, der er trukket op, som man kunne se i rockerkrigen, hvor det var de to grupper Bandidos og Hells Angels, der bekrigede hinanden. Det er et betydeligt mere grumset billede, fortæller han.

Der er altså tale om en tendens. For Per Larsen er der tale om “….at hårdheden er taget til….“, som om det er noget konjukturbestemt. Det er ikke et tilfælde at alle er børn af indvandrere fra muslimske lande, det er klankultur overfor samfundssind.
Fædregruppen, der er en gruppe fædre med muslimsk baggrund og ingen MSM undrer sig over, hvorfor den er særligt interessant, siger ifølge Berlingske Tidende

Både politikerne, politiet, forældre og kommuner må bære hver deres del af ansvaret for den seneste tids skyderier. Det mener Fædregruppen på Nørrebro.

- Fædregruppen mener, at ansvaret for denne forfærdelige udvikling først og fremmest ligger hos forældrene, som har svigtet med deres opdragelse, og som burde have været mere obs og opmærksomme på deres børns adfærd, siger fædregruppens formand, Khalid Alsubeihi.

Men Alsubeihi mener også, at det er problem, at mange kommuner har droppet det forebyggende arbejde og den støtte til de belastede familier, der ellers kunne have stoppet tilgangen til de hårde bander. Og at de ressourcer, som politiet brugte på at rydde Ungdomshuset kunne være bedre brugt på at bekæmpe bandeopgørene.

I stedet for at kalde disse familier belastede burde man kalde dem belastende. Men, nuvel Alsubeihi ungår behændigt at tale om hvori belastningen ligger og det skyldes nok at den ligger dybt begravet i et kulturmønster der hævder en maskulinitet, der dyrker det dominerende frem for det producerende. Problemet er islam og den Mellemøstlige kultur.

Historiker Dan Andersen advarer mod det totalitære

Forbrydelse og straf, Historie, Multikultur, Politik, Ungdomshuset, islam, venstrefløjen — Drokles on December 13, 2007 at 3:28 pm

Fra Kristeligt Dagblad

– I bøgerne om Anden Verdenskrig gyser vi over den nazistiske stats intolerance, forfølgelse og vold. Men hvorfor accepterer vi samme type overgreb, når vi møder dem i Danmark i dag? Mens jeg sad og skrev om SS og Hitlerjugend i 1930′erne, om trampende, råbende, krigerigske, dødsdyrkende ungnazister, der spredte skræk og rædsel i gaderne, marcherede de autonome forbi neden for mine vinduer. Under gutterale kampråb smadrede de ruder, væltede biler og satte gader i brand, mens beboerne flygtede for livet. Det var uniformeret virilitet, med sort tøj, kæder og dødningehoveder. Ikke for at skræmme politiet, men os andre, siger Dan H. Andersen.

Med sin nye bog, “Nazimyter” om blodreligion og dødskult i Det Tredje Rige, ønsker han blandt andet at skærpe vores blik for optræk til politisk vold og undertrykkelse.

– I dag er det ikke en “slem” stat i Europa, der udstøder dødstrusler mod anderledes tænkende, men politisk og religiøst fanatiske grupper blandt borgerne. Censur og politisk undertrykkelse er blevet privatiseret. Det accepteres i vide kredse, og det undrer mig, siger Dan H. Andersen.

– Hvor er de ellers åbenmundede kulturpersonligheder og meningsdannere henne, når en lovligt varslet demonstration mod islamisering af Europa angribes og stoppes af voldelige ekstremister? Lader det sig overhovedet gøre at gå i demonstration i København i dag som højreorienteret, uden at blive angrebet? Og hvor er protesterne, når politikere, kunstnere, politibetjente og integrationskonsulenter, mange af dem med indvandrerbaggrund, må have bodyguard og hemmelig adresse til sig selv og deres familier, fordi de betragtes som forrædere?, spørger Dan H. Andersen.

Han tilføjer, at der er opstået en mærkelig alliance mellem islamister og den ekstremistiske venstrefløj om at angribe politiske og religiøse modstandere.

– Vi har blandt andet brug for bøgerne om Anden Verdenskrig, for at vi ikke skal føle os for sikre. Der skal ikke meget til, før et lands frihed, fred og lykke er væk. Engang gik kvinder i Kabul i lårkort og tog universitetseksaminer. Få årtier senere kørte bander af langskæggede unge mænd rundt i gaderne og piskede kvinder, der ikke gik i burka. Det kunne også være sket for os! Ikke lige dét med de langskæggede mænd i Afghanistan – men med vrede mænd med overskæg i Nazityskland og Sovjet, efter Anden Verdenskrig.

Så sandt.

Sørlander banker Seidenfaden

Diverse — Drokles on December 9, 2007 at 11:52 am

Jeg havde helt overset en fremragende kronik i Information, hvor filosoffen Kai Sørlander
lammetæver Tøger Seidenfaden. Men mere end det. Sørlander gennemgår med største skarphed Asaa Abdol Hamids tørklædehalløj og islams inderste væsen og dens modsætning til friheden. Læs blot denne fremragende pointe

Når Abdol-Hamid opfatter islam således, at hun ikke kan vælge tørklædet fra, må hun så ikke nødvendigvis acceptere de andre islamiske krav; og specielt kravet om, at hele lovsystemet i grunden skal være islamisk bestemt? Og må hun så ikke have en grundholdning, som fundamentalt går på tværs af den demokratiske? Man kan ikke både mene, at lovene bør være islamisk bestemt, og at de bør bestemmes gennem en demokratisk procedure,hvori der argumenteres uafhængigt af religion.

Hvordan kan Abdol-Hamid vise, at hun accepterer demokratiets værdigrundlag, når hun ikke engang kan tolke tørklædet væk? Tøger Seidenfaden synes at mene, at det kan hun vise ved at sige det. Når hun siger det, så skal vi tro hende, og så er vi intolerante og nærmest fremmedfjendske, hvis vi er skeptiske.

Her er jeg dybt uenig. Tørklædet har en objektiv betydning, som ikke kan reduceres til Abdol-Hamids subjektive overbevisning. I modsætning til Seidenfaden mener jeg, at vi svigter vort eget demokratiske ansvar, hvis vi uden videre accepterer Abdol-Hamids egen fortolkning af, hvad hendes holdning indebærer. Tværtimod. Når vi kan give gode argumenter for, at hendes holdning er selvmodsigende, så bør vi holde fast ved disse argumenter. Så bør vi ud fra dem foretage vor egen selvstændige vurdering af, om der er grund til at tro, at Abdol-Hamids politiske selverkendelse stemmer med realiteterne. Ganske som vi kan og bør forholde os kritisk til enhver anden persons politiske selv-erkendelse. Der er for eksempel ikke grund til at tro på socialistens påstand om, at afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne suppleret med en altomfattende planøkonomi er vejen til ægte demokrati. Og det ganske ligegyldigt, hvor meget socialisten selv er overbevist om sin vision. Således er der heller ikke grund til at tro muslimens påstand om, at vejen i stedet skal være sharia-lov, hvorledes den så end fortolkes. Ikke engang i Abdol-Hamids fortolkning.

Og der er mere. Læs noget af det bedste der er skrevet i en dansk avis i meget lang tid.

Den muslimske tro

islam — Drokles on December 9, 2007 at 10:31 am

“Hvor mange lig skal der på bordet?” er en ofte benyttet vending og når det drejer sig om islams afstumpethed er der åbenbart ingen øvre grænse for hvornår man fra officielt hold vil indse at det er verdens svøbe. Fra Jyllands-Posten

Politiet har fundet flere end 40 kvindelig smidt på gaden - dræbt på grund af uislamisk opførsel. Det bekræfter Basras politichef Abdul-Jalil Khalaf over for britiske medier. Flere vidner fortæller også om, hvordan nogle af kvinderne er blevet halshugget - en århundreder gammel straffemetode, som islamisterne tilsyneladende har genoptaget, skriver NORDJYSKE og Fyens Stiftstidende.

Uislamisk opførsel” kan være at gå uden slør, at bære make-up eller blive mistænkt for utroskab. Forsker Jason Campbell fra den amerikanske tænketank The Brookings Institution har fulgt udviklingen i Irak nøje og advarer imod de radikale kræfter.

- Rapporterne om den stigende vold mod kvinder er talrige nok til, at vi anser dem for troværdige. En rapport, jeg har set, vurderede, at op til ti kvindelig om dagen bliver fundet alene i Basra med tegn efter tortur eller halshugning, skriver Jason Campbell i en mail til NORDJYSKE Stiftstidende.

Det er ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM, ISLAM……der er skyldig!
Istedet skyder danske politikere på hinanden fordi danske soldater blev trukket hjem. Jeg vil ikke kommentere Lykketofts hykleri for personligt er jeg ligeglad med den muslimske omgangsform, men blot advare danskerne om den fare for menneskeheden den muslimske hjernebetændelse udgør.

Sverige

Forbrydelse og straf, Sverigetanic — Drokles on December 9, 2007 at 7:16 am

Fra Nyhedsavisen

To røde lysraketter blev omkring 14:30 blev i dag sendt mod himlen over den nordsvenske by Salem ved Stockholm.

Det var det hemmelige signal, som mere end tusind anti-nazistiske demonstranter havde ventet på, og de gik straks i aktion. To skoler blev stukket i brand og der blev bygget brændende barrikader flere steder i byen. Maskede aktivister kastede, ifølge svenske medier, sten på brandvæsenet, da de forsøgte at slukke brandene.

Hvad sker der i Sverige? Antinazister brænder tilsyneladende skoler af og bekæmper brandvæsenet

Wulfmorgenthaler med lummer småracisme?

Diverse — Drokles on December 9, 2007 at 2:22 am

Helt uden tilladelse fra tegnerne og Politiken bringer jeg her en af Wulfmorgenthalers tegninger fordi jeg synes at den er lidt småracistisk (og intet ondt i det).

9409.gif

Den er kun morsom fordi den postulerer en eller anden præmis om en særlig solidaritet mellem disse to negerstereotyper.

Årets julegaveide

Diverse — Drokles on December 8, 2007 at 7:36 am

Søren Kraup bliver hyldet i et festskrift, der helt i Krarups ånd forholder sig ganske kritisk til fødselaren. Fra Weekendavisen

»Jeg er enig i, at Danmark er besat. Men dermed hører den op, enigheden. For mig er der tale om en besættelse af sjælen og hjernen - langt værre, et eller andet sted, end en synlig fjende, man kan se og vælge til og fra, om man vil bekæmpe (…) Det er et langt mere filosofisk spørgsmål end blot dette om lavere skat. At Danmark har verdens højeste skat, er blot et symptom på den sygdom, der æder folkets sjæl, som rust æder gamle industribygninger.« Sikket held, det var noget med udlandet, Pind fik ansvaret for efter valget, for det minder da om noget, den yngre Anders Fogh og den yngre Søren Krarup også har talt om.

Pinds pointe er, at Krarup har måttet forlade mange af sine behandlerstatsbekæmpende bastioner fra 1960erne og frem for at please det parti, som skulle hjælpe ham med at standse indvandringen. »I Krarups parti spiller afhængigheden en langt større rolle end friheden. Man fornemmer det gustne overlæg, trods alt, når man studerer de lidt ældre programmer for partiet. Resultatet er i alt fald uantasteligt: som en behandling gående ud på at helbrede alkoholikere ved hjælp af fri bar fyldt med hård spiritus.« Pind synes, eller håber, at det nager Krarup, at det er gået sådan. »Når han stilfærdigt mumler, at hans bogprojekter lider under det politiske arbejdes massivitet. Eller når han lyser op og fortæller om det egentlig vigtige, arbejdet i og med Tidehverv.«

Søren versus Søren er et forrygende politisk drama om forholdet mellem liberalisme, konservatisme og socialdemokratisme med socialdemokrater og konservative efterladt på tilskuerbænkene.

DER er andre gode indlæg blandt den snes, bogen består af. Fremhæves skal Henrik Gade Jensen, som konstaterer, at med kristendommens sekularisering kan helligbrøden i dag kun finde sted inden for politikken. Da Jens Jørgen Thorsen gjorde Jesus til pornostjerne, forargede det langt mindre end Krarups modsigelse af en helliggjort politik, påpeger Gade Jensen.

Hans egentlige anliggende er en ret kras kritik af den Søren Krarup, han ellers roser intenst og er enig om meget med. Kan der fra Luthers skrifter kun deduceres én mening om dansk politik? Er evangeliet så entydigt, at det kan indgå som præmis i nutidige avisdebatter? Kunne man ikke pragmatisk sætte Luthers hårde ord om jøder og tyrker ind i deres historiske sammenhæng, da man i sin tid udgav dem? Behøver Krarup inddrage Hørups privatliv, når han vil pande ham ned? »Søren Krarup forfalder til den bigotte moralisme, som hans teologi ellers burde holde sig fri af. For vi har ikke noget at lade hinanden høre udi det private.« skriver Gade Jensen.

Hvis kritik rækker endnu videre. Han er barnebarn af en indremissionsk præst, der sled som sådan for at bygge kristendommen op på Amager. Gade Jensen tager nu ordet på farfaderens vegne: Den tidehvervsteologi, som Søren Krarup er dagens forvalter af, skød missionærerne ned »med det skarpeste intellektuelle krudt«. Men hvis Tidehverv var enerådende i dansk kirkeliv, ville tilslutningen til folkekirke og kristendom langsomt forsvinde, forudser han. Og noterer med glæde, at Krarup siden har forladt sit synspunkt fra 1965, da den unge nyansatte præst i Seem bad kirketjeneren lade flagstangen stå nøgen langfredag og påskedag. Det var for den unge Krarup en utidig sammenblanding af kristendom og nationalitet.

Og videre: Gade Jensen anklager Krarups kritik af Georg Brandes for at være rigid på grænsen til det fobiske og opfordrer fødselaren til at indse, at opgøret med kulturradikalismen er ved at være forbi. »For de senere års indvandring har gjort os alle til modernister og kulturradikale. Der er i dag mere end nogensinde før brug for at frigøre fra en stivnet religion og dens snævre, stramme bånd.«

Måske var der endda en enkelt overvintret kulturradikal, som skulle investere i denne bog udgivet på et Dansk Folkeparti nærtstående forlag for at finde kvalificeret skyts mod fødselaren.

Til deres indvendinger er kun at sige at selv om at de har ret i at der er råd i fundamentet så får det vente til efter at vi har slukket ilden.

Den forkerte religion

Forbrydelse og straf, Multikultur — Drokles on December 8, 2007 at 7:28 am

Fra Jyllands-Posten

Organisationen Scientology bør forbydes i Tyskland. Det arbejder indenrigsministrene fra de 16 delstater og forbundsindenrigsminister Wolfgang Schäuble hen imod.

Sikkerhedsmyndigheder i de 16 delstater sagde fredag, at Scientology-kirkens mål og virke ikke er forenelig med Tysklands forfatning. Et muligt forbud mod organisationen er måske derfor på vej.

(…) 

I modsætning til mange andre lande er Scientology ikke anerkendt som trossamfund i Tyskland. Ifølge tyske domstole er organisationen ikke en kirke, men derimod et økonomisk foretagende, der har til formål at tjene penge.

Efter en to dage lang konference i Berlin fredag, blev det slået fast, at indenrigsministrene i delstaterne såvel som Tysklands forbundsindenrigsminister, Wolfgang Schaeuble (CDU) betragter Scientology, ”som en organisation, der ikke er forenelig med forfatningen.”

Organisationen, som har været under observation i et årti, beskyldes desuden for, at true den ”fredelige demokratiske orden” i landet.

(…)

Ministrene lagde ikke specifikke eksempler til grund for deres beslutning. Men den seneste rapport om ekstremisme, som er indsamlet af sikkerhedsmyndighederne, kritiserer blandt andet organisationen for at undertrykke basale menneskerettigheder.

Det er åbenbart mere fint med religioner der søger at bedrive terror end at tjene penge. Og af en eller anden grund er det kun forbudt for nogle religioner at undertrykke basale menneskerettigheder.

At give efter for trusler

Politik, Pressen, Ungdomshuset, venstrefløjen — Drokles on December 8, 2007 at 6:36 am

Ritt Bjerregaard har som bekendt indledt forhandlinger om at give rødfascisterne et nyt hus på fællesskabets regning i forventning om at få fred. Udover det moralsk forkastelige er det tillige dumt. Der er fra den naive venstrefløj tale om en grundlæggende misforståelse af den militante venstrefløjs mål. Målet er en eller anden diffus revolution ansporet af romantik om kamp og ikke om et socialt behov der kan tilfredsstilles ved et budgetforlig. De seneste dages udmeldinger om nye besættelser og politikernes reaktioner taler sit eget tydelige sprog. Fra Politiken

En gruppe, der kalder sig selv BZ DK skriver på sin hjemmeside, at fredag 28. december er udråbt til »National bz-dag«.Ifølge BZ DK vil aktivister over hele landet indtage tomme ejendomme og omdanne dem til selvstyrende ungdomshuse eller kollektiver.»For at bevare, udbygge og udfordre vores frisind har vi brug for flere fristeder. Fristeder som Christiania, som nu undergår en normalisering. Fristeder som ungdomshuset, der blev ryddet den 1. marts«, skriver aktivisterne.»At fjerne disse fristeder er ubegrundet, uretfærdigt og uacceptabelt. Derfor vil vi nu markere vores utilfredshed«, lyder det fra BZ DK.

Kæmper for fristeder i hele landet
Aktivisterne vil ikke løfte sløret for, hvor i landet deres aktioner skal finde sted, eller hvor mange støtter de har.

Men målet er klart:

»De har taget vores fristeder. Nu tager vi alle de fristeder, vi har brug for. Kampen er ikke ved at slutte, den er først lige begyndt! Vi bliver ved med at slås, indtil de lader os havde vores fristeder i fred. Fristeder alle steder!«, skriver bevægelsen.

De der ikke vil overholde fælles regler vil jo heller ikke overholde aftaler, det kan man sige sig selv. Alligevel taler den naive del af venstrefløjen om forhandlinger ud fra ideen om et konkret stridspunkt, der handler om behov. Fra Nyhedsavisen

Og de Radikales gruppeformand i København, Manu Sareen, er overrasket over de unges planer. [om nye besættelser. Drokles]

- Det er ærgerligt, det synes jeg virkelig. Der har været nogle frugtbare handlinger mellem os og de unge, og det risikere de nu at ødelægge. Forhandlinger om sådan noget her er meget sårbare og faktisk meget porøse. Og det vil være enormt dumt, hvis de unge spænder ben for sig selv, siger han til Avisen.dk.

Han understreger, at de radikales støtte til et nyt ungdomshus kræver, at de unge opfører sig ordentligt.

- Får vi husbesættelser igen i København, så vanskeliggør det bestemt mit forhandlingsmandat. Jeg har brugt mange kræfter på at overbevise mit bagland, og det risikere de unge at sætte over styr, siger Manu Sareen.

(…)

Ritt Bjerregaard har trods gentagende henvendelser ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag.

Fristeder alle steder“, “kampen er kun lige begyndt overfor” og “Vi tager hvad vi har brug for” er meldingerne fra de unge og stillet overfor politikernes “Der har været nogle frugtbare handlinger mellem os og de unge” er det tydeligt at der er tale om to forskellige verdener. Folk som Manu Sareen og Ritt Bjerregaard lever i illusionen om en sidste detalje man lige er ved at få på plads for at alting kan køre normalt og ser derfor udviklingen som uheldig og stridende imod fornuft. De har ikke forstået præmissen, trods “de unges” egne udmeldinger og at volden fra Ungdomshuset eksisterede i bedste velgående da det eksisterede, hvorfor vold ikke er tegn på mangel eller behov.

Den mere kyniske del af venstrefløjen ved nu godt hvad der er tale om og for dem er der kun tale om taktik.

- Jeg er meget overrasket, og jeg vil opfordre de unge til at være meget varsomme. Jeg synes ikke, at de skal besætte huse i København, for folk kan ikke holde sådan noget adskilt – og på den måde skader de deres egen sag. Det er ødelæggende, siger Frank Hedegaard, ungdomshusordfører for SF.

Folk kan ikke holde sådan noget adskilt“? Det rene vrøvl da det jo er “de unge” der selv kæder deres handlinger sammen. Det ved Hedegaard udmærket godt, men han er uenig i timingen. Den førende “smooth-talkere” Knud Foldschack rammer logikken meget præcist når han ifølge Politiken siger

Man lukker ikke munden på Ungdomshusets unge ved at give dem et nyt hus.

Nej vel. Foldschack ser dog ikke “aktioner” som noget problem og han prøver at sælge varen, så venstrefløjen kan få deres nattesøvn uden at miste fokus.

»Jeg forestiller mig ikke en ungdomshusbevægelse, der holder op med at være aktiv, fordi de har fået et hus«, siger Knud Foldschack.

»Men det, at de unge har lyst til at aktionere, betyder ikke, at de vil aktionere tåbeligt«, siger han.

Ifølge Foldschacks vurdering vil det ikke få indflydelse på processen med at finde et nyt hus til de unge, hvis København igen skal lægge gader og huse til besættelser og demonstrationer for flere frirum til byens unge.

»At påpege uenighed i samfundet er jo ikke så tosset. Men jeg håber, man undgår voldelige aktioner«.

Volden forsvinder når nyt hus kommer
Den nyligt indgåede aftale mellem overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og de unge vil være medvirkende til at holde en fredelig tone, mener han.

»Nu har man skaffet huset på retfærdig vis, og ved at skaffe det retfærdigt, tror jeg, man kan undgå tåbelige ting. Jeg kan love dig for, at den urimelige vold, som jeg aldrig har støttet, bliver minimeret i takt med, at man får et nyt hus«.

Kan ikke garantere noget
Fremtiden vil fortsat byde på synlige Ungdomshus-aktivister i København, siger advokaten.

»Der vil komme masser af indslag fremover, men det vil være kreative, berettigede indslag for at rette opmærksomheden på noget, der er urimeligt. For eksempel tomme huse, der bliver brugt som spekulationer«.

Har du talt med de unge om, hvordan deres aktioner skal være for fremtiden?

»Nej, jeg indgår ikke i konkrete diskussioner om aktioner. Jeg tror, vi får det spændende og gode med fra huset på Jagtvagten, og så undgår vi det voldelige fremover. Men jeg kan jo ikke stå inde for, hvad alle unge går og laver«.

Foldschack er en smooth-talker og det er et studie i demagogi at høre ham tale. Først og fremmest er der begrebet den “urimelige vold” der vel må stå i modsætning til den rimelige vold. Den “urimelige vold” lover han oven i købet kun “minimeret”, som om det var noget særligt højtravende løfte. Men i Foldschacks formulering er det noget meget særligt, som han udtrykker det med vendingen “Jeg kan love dig for…”, der ville give mere mening, hvis han istedet talte om at Barcelona kunne banke Herfølge på Camp Nou, hvis de satte alle sejl til. Til sidst adskiller han rødfascisterne fra deres handlinger ved at tale om “det voldelige”, som var det et fænomen med sit eget liv.

Striden om Ungdomshuset er både symbolsk og reel. Den er symbolsk så langt at den ikke udgør et socialt behov, men blot markerer grænsen for hvad det fælles kan stå model til på den ene side og “de unges” markering af en accept af deres bevægelse og et manifestation af deres dominans på den anden side. Ungdomshuset er en fysisk markering af en politisk strømning.

Men den er også reel da Ungdomshuset virker som en terrorrede. Ved at have en konkret hjem, hvor netværk kan dyrkes og militante miljøer trives, våben gemmes og måske endda produceres, får bevægelsen (eller bevægelserne) alle muligheder for en effektiv struktur(er) og disse er nødvendige når man skal dyrke forbindelser til aligesindede i andre europæiske lande.

Endelig er den symbolske kamps udfald afgørende for hvorledes sejrerherren vil konkludere. Taber fællesskabet kampen og forærer de fælles værdier bort til sekteriske antidemokrater vil det betyde at vold kan betale sig og at den er retfærdig i og med at folket accepterer det som argument. Den symbolske kamp er i så fald også reel. Og det er hvad den naive venstrefløj ikke forstår. På den måde ligner kampen om Ungdomshuset problemerne ved et moskebyggeri. Og det forstår den naive venstrefløj slet ikke.

Unge

Forbrydelse og straf, Multikultur, Pressen, islam — Drokles on December 7, 2007 at 9:12 am

Fra Politiken

På en tiårig periode er antallet af grove voldssager, hvor unge mellem 15 og 17 år er involveret, fordoblet.

Også når det angår den mildere vold, er antallet af sager eksploderet, mens færre unge begår indbrud.

Det viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningsenhed, som har undersøgt ungdomskriminalitetens udvikling fra 1996 til 2006.

Særlig stigning i vold og trusler
Den største stigning er sket i sager, der drejer sig om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste, også kaldet § 119-sager. I løbet af de ti år er antallet af den type sager syvdoblet, viser rapporten. 

Hvilke unge?

Mehmet Necef laver en “Camre” direkte i P1

Diverse — Drokles on December 7, 2007 at 3:37 am

Mehmet Necef, Kultursociolog, Syddansk Universitet udtalte sig i P1 Morgen 4/12 om de mange trusler, som muslimske mænd udslynger mod socialrådgivere med indvadringsbaggrund. Mehmet Necef fortæller blandt andet om egne oplevelser med muslimer, der anser ham for forrædder, hvis man som indvandrer kritiserer deres kultur og han er tydeligvis harm, hvilket understreges da han kommer med følgende svada

 Altå i mange, mange år har holdning været i Danmark noget i retning af; Nå ja, det er jo deres kultur, det er jo vores kultur ikke også og så længe de ikke så må de jo passe deres egen kultur, jeg er jo tolerant og så må jeg passe min egen kultur altså sådan er det bare, det er tolerance og bla. bla.

Og det går altså ikke! Vi kan ikke bare sidde og sige det er deres kultur, det er vores kultur for disse mennesker lever altså ikke i Muslimistan et eller andet sted langt væk fra Danmark.

Camre blev meget kritiseret for på Dansk Folkepartis Landsmøde at sig “muslimer skal bo i muslimland!”, hvor det altså retteligt hedder Muslimistan.

Dagens glade vanvid

Postmodernisme, islam — Drokles on December 7, 2007 at 1:19 am

Historien om den gruppevoldtagne kvinde fra Saudiarabien der ikke bare blev straffet for at være offer, men tillige fik skærpet sin straf er ikke bare absurd i sig selv, men afleder også absurde koklusioner. Fra Information

Sharia -loven blev brugt forkert, siger advokat for den saudiarabiske pige, der blev idømt piskeslag efter en gruppevoldtægt.

Menneskerettighedsadvokaten Fawzia al-Uyuni var med som bisidder under det sidste retsmøde i sagen, hvor dommen over pigen blev skærpet fra 90 piskeslag til 200. Dommeren fandt, at straffen var i overensstemmelse med sharia -loven, der er Saudi-Arabiens straffelov. I vestlig presse har sharia -loven derfor stået for skud, men både den kritik og den lokale dommers brug af loven er Fawziya al-Uyuni helt uenig i.

“Dommeren har slet ikke anvendt sharia -loven, for den siger, at straffen for voldtægt er halshugning. Sharia -loven beskytter kvinders rettigheder. Den er ikke en hindring for menneskerettighederne, men ved vore domstole afhænger en dom af den pågældende dommers humør. Sharia -loven er ikke dårlig, det er vores dommere, der ikke anvender den,” siger al-Uyuni.

(…) 

Retsvæsenet har skabt det negative billede af kongeriget….”

Hvor begynder man når man er stillet overfor dette vanvid?

Jørgen Poulsen, skinhelligheden selv

Diverse — Sobieski on December 6, 2007 at 4:57 pm

Fra Ekstrabladet 6 dec. :

Dansk Røde Kors er endt i et juridisk slagsmål med sin tidligere generalsekretær, Jørgen Poulsen, der kan koste organisationen to millioner kroner. Det skriver politiken.dk.

Føler sig fyret

Konflikten er opstået, efter Jørgen Poulsen blev valgt til Folketinget for Ny Alliance. Ifølge Politiken.dk’s oplysninger betragter Jørgen Poulsen sig selv som fyret fra Dansk Røde Kors. Og det gør en forskel, for Jørgen Poulsens kontrakt indeholder nemlig en klausul om, at han får to millioner kroner, hvis Røde Kors fyrer ham.

- Min kontrakt er helt enkel, at jeg ved en fyring har to årslønninger, siger Jørgen Poulsen.

Da Jørgen Poulsen meddelte, at han var folketingskandidat for Ny Alliance, indgik han en ‘fælles forståelse’ med Røde Kors. Den betyder, at Jørgen Poulsen og Røde Kors er enige om, at der skal findes en ny generalsekretær i tilfælde af, at Jørgen Poulsen blev valgt til Folketinget.

Manden har hjertet på det rette sted; ca. en nanometer fra tegnebogen. Er der nogen der vil støtte Røde Kors så Jørgen kan få en ekstra flaske Pomerol til maden?

Bemærk de mange harme kommentarer i bunden af linket.
Han “føler sig fyret” - ja, man kan føle sig mange ting; forsmået, utilstrækkelig, krænket, diskrimineret… måske endda opstemt.

Asyl-industrien

Godheds-industrien — Drokles on December 5, 2007 at 5:08 am

I Ekstra Bladet (set via Veritas Universalis) kan man læse fra Norge

Det skal være startet med idealisme, men det endte med den største sygesikrings- og pensionsbedragerisag i Norges historie.

En 53-årig læge og en 49-årig psykolog blev tirsdag dømt for bedrageri for ikke mindre end 130 millioner norske kroner (119,6 millioner kr.).

Den mandlige læge blev dømt til to år og fire måneders ubetinget fængsel, mens den kvindelige psykolog fik et års ubetinget fængsel i Oslo byret.

Ifølge dommen har de to tilsammen fabrikeret over 50 urigtige læge- og psykologerklæringer, stort set alle til nordmænd af marokkansk afstamning. I stedet for at foretage forsvarlige, individuelle erklæringer hos den enkelte patient producerede lægen og psykologen erklæringer, der var baseret på fiktive eller overdrevne sygdomsbilleder.

Der er ganske vist ikke tale om asylansøgere, men der er tale om en idealistisk motiveret ekspertindustri. Forleden bragte Uriasposten en artikel fra om psykiatere, der meget hurtigt fandt asylberettigede lidelser hos asylansøgere.

En humanitær opholdstilladelse kræver erklæringer eller udtalelser fra en læge, der dokumenterer lidelsens grad og bekræfter, at den pågældende ikke kan behandles i hjemlandet på samme måde som her. Det kan således være et dilemma for lægen, om denne vil vride fagligheden til fordel for en beskrivelse af patienten, så denne har bedre muligheder for at opnå et humanitært ophold.

Jeg har på det sidste set adskillige eksempler på patienter, som tydeligvis har simuleret en psykose. Efterfølgende min konsultation er de set af en anden psykiater, som har bedømt de samme patienter som svært syge. De er tilmed blevet sat i antipsykotisk behandling og er blevet udstyret med en erklæring om, hvor syge de er.

Og d. 19.12.2006 skrev Søren Krarup i en Kronik i Politiken

Spørgsmålet var standende. 31. MARTS 2006 var jeg med Integrationsudvalget på tur til asylcentrene i Kongelunden, Lynge og Sandholmlejren. Vi talte med de voksne, af hvilke adskillige var sygemeldte, og med børnene, som fik undervisning i klasserne. Fra Kongelunden kørte vi til Lynge, hvor børnene fra Sandholmlejren gik i skole, og endnu en gang fik vi lejlighed til at snakke med børnene, og det gik for alvor op for mig, hvorledes disse børn befandt sig i en ødelæggende utryghed og foreløbighed. Ved det efterfølgende møde med lærerne og Røde Kors rejste jeg spørgsmålet, idet jeg spurgte, hvorledes man kunne vedblive med at lade forældrenes frække hårdnakkethed skade de arme børn. Straks fik jeg at vide, at det måtte vi ikke snakke om.

Hvorefter vi tog til Sandholmlejren og oplevede det samme: forældre, som nægtede at rette sig efter Flygtningenævnets afgørelse, og som lod deres børn betale prisen i form af denne utryghed og foreløbighed. Forældre, som henviste til psykisk sygdom som årsag til deres obstruktion. Men også forældre, som jo selv havde skabt sygdommen – hvis den var reel – ved at sige nej til at rejse hjem, således at de sad i årevis i asylcentre, der var indrettet til noget ganske andet.

Jeg må tilstå, at jeg blev moralsk forarget over disse forældre. De forekom mig at mishandle deres børn ved at bruge dem som gidsler i kampen mod de danske myndigheder. Og da jeg 21. april var på besøg i Sandholmlejren, ledsaget af TV 2 Nyhederne, blev jeg bekræftet i indtrykket, idet disse psykiske sygdomme virkede alt andet end overbevisende. Jeg er ikke psykolog. Jeg er heller ikke læge. Men jeg fik et meget levende indtryk af simulerede dårligdomme, hvor det gribende indtryk, viderebragt af et indforstået tv-kamera, var det vigtigste.

Og uden for den lejlighed, hvor jeg talte med en familie, ventede min kone og blev omringet af snakkende børn. »Her er så dejligt om sommeren!«, sagde en lille dreng til hende. Men straks faldt de andre børn over ham. »Det må du ikke sige!«, hvæsede de. Og således fik også hun en fornemmelse af en meget bevidst hensigt …

Hvilke kræfter arbejder for at Danmark skal ændre sin befolkningssammensætning?

Forventet farvel til Pia Christmas Møller

Politik — Drokles on December 5, 2007 at 3:43 am

Fra DR

Det konservative folketingsmedlem Pia Christmas-Møller har mistet tilliden til den konservative ledelse og bliver derfor løsgænger på Christiansborg. Det skriver hun på sin hjemmeside www.pia-c.dk.

Sent i aftes sendte hun sin udmeldelse til den konservative partiformand Bendt Bendtsen og gruppeformand Helge Adam Møller.

Dermed forlader Pia Christmas-Møller den konservative folketingsgruppe.

Hun støtter dog stadig VKO, men hendes frie forhold gør hende unægteligt mere magtfuld. Vi har her på bloggen fulgt den skinhellige Møllers seneste udladninger og tolket dem i retning af at hun var på vej væk, eventuelt til Ny Alliance, hvis ikke partiets kaotiske tumlen rundt skræmmer hende for meget. Her er fornyet håb til moralismens horder.

Selvfed Færgeby

Godheds-industrien, Kunst og kultur — Drokles on December 5, 2007 at 2:30 am

Min afsmag for satire og kunst der indbilsk mener sig både forpligtet til, i stand til og at det er nødvendigt at rykke mine grænser og få mig til at se verden i det rigtige lys er kun blevet intensiveret siden jeg rundede de syv år. Jeg har ikke set DR’s satiriske julekalender Yallerup Færgeby og jeg kommer nok næppe til det, hvis niveauet i serien er præget af forfatterens mentalitet. Fra Berlingske Tidende

»I modsætning til det stereotype billede af indvandrere, man ser rigtig meget i medierne i Danmark, ligger sympatien hos Ali og Hassan. Jeg har ønsket at lave en serie, hvor man føler med den type drenge. som er meget udsatte, og som nogle mennesker nærmest er bange for, selv om de bare er børn. Og der bliver jo netop taget pis på, hvor sejt det er at være pusher. Det synes jeg måske, at man som folkeskolelærer burde kunne afkode,« siger hun.

Mediernes billede af indvandrere er nu ikke nær så stereotypt, som det billede statistikker for kriminalitet, overførselsindkomst, socialbedrageri og sygdomme som følge af indavl f.eks. tegner. Men hun ved bedre og må med overbærende humor sætte sagerne i perspektiv for os andre, hvis erfaringer med drengebander er en illusion.

Selv om Nanna Westh er ked af, at lærerne har det sådan, er hun glad for debatten:

»Jeg kan jo se, at der er for og imod i alle lejre: Der er kulturradikale, der elsker den og hader den, fordi de synes, at den er racistisk. Der er Søren Krarup-typer, der synes, at den er fantastisk, fordi de mener, at den sætter streg under alle deres fordomme. Og så er der heldigvis også nogle racister, der synes, at den er totalt politisk korrekt. Så den kan puste lidt til alle,« siger hun.

Søren Krarup-typer er fordomsfulde. Sådan! Nanna Wesths opdragelsesærinde betales over licensen; altså mine penge.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress