Aia Fog i Jyllands-Posten

Pædagogik, islam — Drokles on November 6, 2007 at 2:53 am

Aia Fog skiftede fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti fordi Socialdemokratiet hverken forstod islam eller social nød. Men den fremadstormende politiker kan ikke unslippe idiotien ved at melde sig ud af et idiotisk parti, som hun måtte sande da hun kom til at læse i det materiale der undervises efter i Folkeskolen. Fra Jyllands-Posten

JEG TILHØRER den store gruppe af forældre, der er glad for mit barns folkeskole, hvor han lærer en masse, og hvor jeg får alle muligheder for at indgå i et positivt samarbejde med skolen.

Af samme grund har jeg i de otte år, jeg har haft barn i folkeskolen, haft stor tillid til undervisningsmaterialet, som jeg har antaget har været i top, og som jeg derfor aldrig har nærlæst.

Stor var overraskelsen derfor, da jeg forleden kiggede i arvingens historiebog ”Korset og Halvmånen - kulturmøde og konflikt” af Claus Buttenschøn og Olaf Ries: Hele bogen er en skævvredet fremstilling af forholdet mellem den vestlige og den islamiske verden, med Vesten i rollen som udbytter og aggressor og islam i rollen som offer og hovedleverandør til verdenscivilisationen.

Bogens kapitelinddeling illustrerer det bagvedliggende tankesæt: Kapitlerne om islam og den arabiske verden hedder f.eks.: ”Et verdensrige i støbeskeen”, ”Paladset og minareten”, ”Kulturens korsveje” og ”Det lykkelige Arabien”, mens kapitlerne om Vesten har overskrifter som ”I kløerne på Europa”, ”Jagt på kolonier”, ”Byttet deles”, ”De stærkes ret” og ”Den hvide mands byrde”.

Symptomatisk
Det er symptomatisk for den historiske gennemgang, at forfatterne, når det drejer sig om den islamiske ekspansion i Mellemøsten og dele af Sydeuropa, ikke nævner, at islam breder sig på bekostning af allerede eksisterende kulturer og religioner. Tværtimod fremstilles islam som en form for befrielsesstrømning, mens den vestlige ekspansion konsekvent fremstilles som brutal kolonisering og undertrykkelse. Dette på trods af (eller fordi?), at ingen andre kulturer har overlevet, hvor islam har vundet permanent fodfæste, mens den vestlige kolonisering i vidt omfang har ladet de oprindelige folk bevare deres identitet.

(…)

Værst er dog, når bogens forfattere i deres samtidsbeskrivelse af forholdet mellem Vesten og islam fuldstændigt negligerer den massive undertrykkelse og udnyttelse, som er hverdag for millioner af kvinder i den islamiske verden. Og det virker helt grotesk, når forfatterne som tekst til et billede af fem kvinder i burka skriver, at der er »?forskellige holdninger til, om kvinder må bære tørklæde og slør i det offentlige rum.« Om de må?

Jeg har kigget lidt i bogen og der vil komme en udførlig gennemgang af den i løbet af ugen, men Aia Fog’s indvendinger kan der intet siges om. Bogen er grotesk.

Svensk domænetab

Diverse — Drokles on November 5, 2007 at 2:32 am

Fra Kristeligt Dagblad

Med en check på fem millioner svenske kroner, udstedt af regeringen i den arabiske oliestat Qatar, er en svensk kirke nu på vej til at blive omdannet til en moské.

Den tidligere metodistkirke i den svenske by Gävle lidt nord for Stockholm er netop blevet solgt til Gävle Islamiska Center. Metodisterne i Gävle vil forlade kirken til marts næste år, hvorefter de lokale muslimer vil påbegynde en ombygning, der blandt andet skal give plads til et bibliotek.

Alle pengene til opkøbet af kirken kommer fra regeringen i Qatar, det rigeste land i den arabiske verden. Med pengene følger dog også en række krav til de svenske muslimer, fortæller Jalel Bel Haded, der er talsmand for Gävle Islamiska Center.

Ak ja, men det er den vej hønsene skraber. Det samme kunne ikke ske i Danmark, hvis det står til folkestemningen, men hvordan udlægger de kloge så det?

36 procent ser gerne, at der indrettes kontorer og boliger i de tidligere kirker, mens kun 19 procent kan acceptere en moské.

(…)

Når modstanden alligevel kommer stærkere til udtryk i Danmark, skyldes det formentligt, at vi generelt har haft en mere polariseret debat. Og derfor er symbolværdien ved en muslimsk overtagelse af en kirke meget stærk, siger Mogens S. Mogensen.

At kun 19% kan acceptere en moské er snarere et udtryk for bred enighed i befolkningen.

Men de rejser jo aldrig….

Globalisering, Pressen, islam — Drokles on November 4, 2007 at 1:39 pm

Fra Politiken

 »Tendenserne i den nye terrorpakke gør mig bange for at være muslim i Danmark. Statsborgerskabet kan tages fra dig. Jeg forventer ikke, at jeg er her om ti år, men jeg ved ikke, hvor jeg tager hen. Hvis jeg kunne vælge, så ville jeg vælge et arabisk land. Men det er ikke realistisk lige nu«.

Sådan siger 29-årige Mahmud, som har palæstinensisk baggrund.

Han er en af de 1.200 ’helt almindelige’ nydanskere mellem 15 og 29 år, der har deltaget i undersøgelsen ’Tryghed blandt unge nydanskere’, der er sat i værk af TrygFonden.

Så rejs dog. Hvorfor bliver det kun ved truslen? Og hvorfor er det ikke realistisk at rejse til et arabisk land lige nu? Men da det er Politiken får vi ikke svar på den slags spørgsmål. Vi får til gengæld den sædvanlige vinkling på historien at det er vores skyld i og med at vi har slået fast at det drejer sig om helt almindelige nydanskere; altså at det er vores problem med omverdenen. Det vender vi tilbage til.

»Drømmene om at udvandre skal mere ses som en politisk protest end en konkret plan. Men det skal tages meget alvorligt, når de unge formulerer sådan for både sig selv og andre. De føler sig fremmedgjorte. Denne sociale udstødelse skaber en vrede, som andre kan lukrere på, fordi det skaber en pool af utilfredse unge, der kan rekrutteres til islamistiske sager. Nogle af disse unge bliver plukkemodne til at anvende vold«, siger projektleder på undersøgelsen, Tallat Shakoor fra Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Med en lidt uventet skurk

»Vi skal lave dobbeltarbejde for at opnå den samme karakter som nogle af de danske elever. Bare fordi de kommer med en skjorte og har lidt langt hår, og vi måske kommer med en North Facer og har kort mørkt hår, så burde det ikke være ensbetydende med, at vi skal arbejde dobbelt så hårdt som dem for at opnå den samme karakter«, forklarer Ali på 18 år med tyrkisk baggrund.

Skolelærerne! Det var dem hele tiden. De sidder og stemmer S, SF, Ø og Radikale, men er åbenbart en samling nedrige racister, der ikke kan styre deres indre svinehund når de ser nogen, der “…kommer med en North Facer og har kort mørkt hår…”. Trods disse skumle skolelærere er der alligevel håb

»Det viser, at de ikke er blevet helt kuet. Der ligger en dynamo og venter på at blive brugt. Derfor er det afgørende at få skabt tryghed for nydanske unge, så de ikke på lang sigt bliver et sikkerhedspolitisk problem, fordi deres skeptiske indstilling til det danske samfund bliver til fjendtlighed«, konstaterer Tallat Shakoor og tilføjer:

»Det er heller ikke i nogens interesse, hvis de skulle gøre alvor af at forlade Danmark. Der er brugt en masse penge på disse unge, som skal være med til at sikre vores fremtidige velfærdssamfund. Bundlinjen af, hvor mange hænder vi har i arbejdsstyrken, er vel et ret stærkt argument for at skabe tryghed for dem – og nu er det kortlagt, hvor der kan sættes ind«. 

Alligevel er Politiken en avis der opfatter journalistik som et decideret fag og man aner en anden historie. Den skjulte trussel i sætningen “Derfor er det afgørende at få skabt tryghed for nydanske unge, så de ikke på lang sigt bliver et sikkerhedspolitisk problem, fordi deres skeptiske indstilling til det danske samfund bliver til fjendtlighed” lyder som en understregning af sagen alvor, men er i realiteten sagens kerne. For deres frustration går langt dybere. Den går nemlig på det ulidelige i ikke at kunne herske over de vantro i de vantro’s eget land. Derfor er drømmen om  at vende “hjem” til Dar al islam symbolet på deres frustration.

 De unge nydanskere er bekymrede over at skulle leve i et samfund, som de oplever går imod islamiske værdier, og som problematiserer det at være muslim.

Det er altså alligevel ikke helt almindelige nydanskere, som artiklen lagde ud med at understrege, men derimod muslimer. Og det er kernen, som en korrekt avis lader ligge, der hvor man håber at ingen opdager den. For sandt er det at islam og Danmark er to diamentrale modsætninger, hvor islam er lort og Danmark er lagkage.

Politiken undgår klogeligt at åbne for en dikussion af hvad det er for indrømmelser man gerne ser for at imødekomme muslimske krav. Istedet lader man islam være “det fremmede” som danskerne har svært ved at takle, hvor det derimod er islam der kræver dominans over alt. Det er falsk empiri. Den korrekte ville have været at i de lande, hvor der er et flertal af muslimer er det gået op i hat og briller og i de lande hvor der er muslimsk mindretal er der de samme problemer, herunder om sikkerhed.

DIIS formidler tåget analyse

Diverse — Sobieski on November 4, 2007 at 12:37 pm

Fra Weekendavisen d. 26 oktober:

Demokratisk peptalk

Af Trine Flockhart og Nadeem Irani

NR. 43, 26. oktober - 1. november 2007

Statsministerens forslag om at imødegå radikalisering ved hjælp af undervisning i demokrati er et beundringsværdigt initiativ, som lyder fornuftigt for langt de fleste. Demokrati er jo grundlaget for vores samfund – og derfor er det naturligvis vigtigt, at nye danske borgere har en forståelse af, hvordan vores samfund fungerer.

Der er imidlertid intet, der tyder på, at de unge, som radikaliseres, ikke har en udmærket forståelse af, hvad demokrati betyder, eftersom de har vist sig ofte at være både højtuddannede og velintegrerede.

Altså er der ikke tale om et forståelsesproblem, men snarere om, at de unge radikaliserede muslimer har afvist demokrati og vestlige værdier til fordel for et andet værdisæt. Problemet løses derfor ikke gennem undervisning i demokrati og vestlige kerneværdier, men ved at give dem grund til at vælge rigtigt (demokrati), i stedet for at træffe det forkerte valg (militant islamisme).

Jeg mener at det grundlæggende er rigtigt at undervise i demokrati – læren om demokratiet, dets historiske baggrund, og forudsætningerne for demokratiet i Danmark har en enorm værdi i sig selv! Den slags kan desværre ikke overlades til venstresnogede folkeskolelærere med forventning om et overmåden positivt resultat, men lidt er bedre end ingenting.

Derfor er det vigtigt at forstå, hvorfor nogle unge føler sig tiltrukket af et værdisæt, som i langt de fleste tilfælde står i stærk kontrast – ikke alene til samfundets, men også til deres forældres og nærmeste venners værdisæt.

For at forstå denne proces er det nødvendigt kort at skitsere social identitetsteori.

Herefter følger en mængde bavl og selvfølgeligheder som ingen bliver klogere af.

Et hurtigt kig på de seneste terrorsager fra Europa viser, at de tiltalte ikke har manglet undervisning i demokrati. De har haft et særdeles godt indblik i, hvordan de vestlige demokratier fungerer, men har fravalgt dem til fordel for den militante islamisme.

Ja, det virker ikke FORDI det drejer sig om to modstridende sæt af værdier; de vestligt liberale demokratiske mod de orientalsk despotiske islamiske. At undervisningen måske ikke gør større indtryk på narcissistiske unge muslimer er beklageligt, men den gør indtryk på de andre, og det er vigtigt at holde fast i. Det er nemlig ’de andre’ der skal vaccineres mod den islamiske formørkelse og lære sig det danske folks historie.

Sajid Badat blev i 2003 anholdt af de britiske myndigheder for at ville sprænge et fly i luften ved hjælp af sprængstoffer gemt i skoene. Badat læste på universitetet i London og havde forinden opnået at få flere 13- og 11-taller fra Crypt Grammar School. Han var desuden en aktiv debattør og velset i sit lokalområde. Ligesom Badat var den formodede gruppeleder bag London-bombningerne i 2005, Mohammed Sidique Khan, en højt respekteret lærer på Hillside Primary School i Leeds og mentor for børn, der netop var emigreret til England.

I Danmark har de tiltalte heller ikke manglet viden om demokrati eller danske værdier og normer. De er alle velintegrerede og har haft en meningsfyldt dagligdag med skole og arbejde. Mere oplysning om demokrati ville næppe have forhindret deres radikalisering.

Det drejer sig også om at vise styrke og ubøjelighed når man er stillet overfor det totalitære. Folk skal vide at der er noget at slås for. Ingen gider risikere livet for den multikulturelle nul-bon.

I stedet for fokus på demokrati skal der snarere rettes opmærksomhed mod de ydmygelser og den udelukkelse, som diasporagrupper føler sig udsat for.

Hvilke diasporagrupper? Jøderne, eller buddhisterne? Den katolske menighed?

Det kan være konkrete ydmygelser, som de føler, at de har været ude for i dagligdagen, i form af social marginalisering og uretfærdig stigmatisering – eller mere indirekte ydmygelser i form af uretfærdigheder over for den muslimske verden.

Ar’ hva’ for noget? Er det en hentydning til muhammedtegningerne?! Er vi ansvarlige for den muslimske verdens ydmygelse?

Den mulige fællesnævner for dem, som radikaliseres, er, at de føler sig ydmyget, og at der stilles spørgsmålstegn ved deres troværdighed på grund af deres religiøse overbevisning. For eksempel har debatten om (ellers velintegrerede) muslimske kvinder, der vil bære tørklæde på arbejde i Føtex, utvivlsomt medvirket til en følelse af uretfærdig behandling og udelukkelse fra samfundet.

Det er svært at fortænke unge danske muslimer i at have opgivet at blive optaget i de højeste sociale grupper af det danske samfund.

Det er lykkedes for så mange andre etniske grupper…

Der er tale om unge mennesker, som har gjort alt det, de har fået at vide, de skal. De taler dansk og har en god uddannelse.

Alligevel føler de, at de i samfundets øjne altid først og fremmest vil være indvandrere (anden, tredje eller 27ende generation) og dermed afskåret fra den anerkendelse, som de naturligt nok stiler efter. Derfor er den helt rationelle adfærd da også at holde op med at løbe hovedet mod en mur og i stedet danne en ny socialgruppe med adgangskrav, der værdsætter muslimske værdier og kultur som for eksempel at gå med tørklæde eller trendy opsmøgede jeans, lytte til musik af Sami Yousef og signalere klare politiske og religiøse standpunkter, der automatisk giver respekt og street credibility i de unge muslimske diasporagrupper. At afvise det følte »assimilationspres« er blevet street.

Afvisningen af assimilationspresset har bl.a. resulteret i den ghettokultur man finder blandt visse sorte amerikanere i de amerikanske storbyer. Det er en institutionaliseret taberkultur som ved hjælp af frygt knækker menneskers sjæle.

Den militante islamisme kan på mange punkter sammenlignes med 70ernes marxistisk inspirerede terrorisme. I begge tilfælde er der tale om unge højt intelligente og veluddannede individer, som har afvist det omgivende samfunds normer, og som lader til at have isoleret sig fra resten af samfundet i den overbevisning, at de har retten på deres side.

Præcis, og det er derfor at deres idiotiske ideologi skal bekæmpes på alle niveauer.

Det er altså ikke uvidenhed om demokrati eller manglende forståelse af vores værdigrundlag, der er tale om, men en ideologisk inspireret forkastelse af netop disse værdier. Regeringens forslag om »demokratiopdragelse« er derfor på én gang en smule naivt – fordi det antager, at alle vil synes om demokrati, hvis bare de lærer om det – og samtidigt er det en smule fornærmende, fordi det implicit siger, at muslimer har forståelsesproblemer omkring, hvad demokrati vil sige.

Jeg antager i modsætning til artiklens ophavsmænd at demokratiets grundsætninger ikke står særligt klart for de fleste muslimer. Det er min antagelse mod deres antagelse, og det spiller ingen større rolle hvem der har ret, fordi læren om det danske demokrati har en værdi i sig selv, og hvis den kan få fat i bare nogle få muslimer er det tilfredsstillende. Vi skal vise at vi tør stå ved vores egne værdier.

Uanset hvad er det tydeligt, at i forhold til radikaliseringsproblemet rækker regeringens demokratiinitiativ næppe langt.

Det er klart, at demokratiundervisning har en rolle at spille i at give nye borgere de bedste forudsætninger for at kunne begå sig i det danske samfund.

Men samtidig skal der også nogle helt andre boller på suppen i form af konkrete holdningsændringer i det danske samfund. Unge muslimer skal ganske enkelt have langt større adgang til det danske samfund og de høje stillinger, end det hidtil har været tilfældet. På den måde skabes forbilleder af den rigtige slags og håb hos de unge om, at deres ambitioner kan indfries.

Ikke hvis man skal tro denne EB artikel: Attentat mod ‘Mudi’ fra ‘Politiskolen’ Der lægges op til at indføre positiv særbehandling, og det er gift for det danske egalitære samfund.

Nadeem Irani, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Forsker i al-Qaeda-inspireret terrorisme og militant islamisme med særligt fokus på radikalisering.

Trine Flockhart, seniorforsker og afdelingsleder ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Har speciale i forsvar og sikkerhedspolitik og har endvidere forfattet en lang række tidskriftsartikler.

Ja, det står ret sløjt til med DIIS videnskablige troværdighed. Men hvorfor tager de ikke konsekvensen af det de selv skriver, og foreslår at vi bekæmper islamismen som om den var “marxistisk inspireret terrorisme”, det ligger da lige for!

Rettidig omhu

Diverse — Drokles on November 3, 2007 at 12:04 pm

Fra Kristeligt Dagblad

For nylig blev Storbritanniens udviklingsminister, muslimen Shahid Malik, tilbageholdt og kropsvisiteret i Washingtons lufthavn, da han var på vej hjem til London efter en serie møder om terrorbekæmpelse. På omtrent samme tidspunkt indledte en føderal domstol i New York en retssag om de amerikanske myndigheders behandling af en anden fremtrædende muslim, den schweiziske forfatter og teolog Tariq Ramadan, som helt er blevet nægtet adgang til USA.

Malik og Ramadan er begge ofre for de skærpede sikkerhedsforanstaltninger, der er trådt i kraft efter ekstremistiske islamisters terrorangreb mod USA den 11. september 2001. Muslimske grupper i USA klager over, at myndighederne mistænkeliggør personer med muslimsk baggrund, og ifølge den store borgerrettighedsorganisation American Civil Liberties Union, ACLU, nægtes et voksende antal udenlandske intellektuelle adgang til landet udelukkende på grund af deres holdninger.

Malik og Ramadan er begge ofre“? Go USA!

Palæstinensere massakrerer palæstinensere

Diverse, Ulande, islam — Sobieski on November 2, 2007 at 10:10 pm

ADVARSEL - denne video sekvens er ikke for børn og svage sjæle. Du ser den på eget ansvar!

Link:

Palæstinensisk henrettelse.

Hvordan forhandler man fred med sådanne mordere?

Videoen er fremskaffet af Yoni Tidi fra Yonitheblogger.com

UPDATE - Videoen viser Hamas militser der henretter Fatah medlemmer. Det drejer sig om en udrensning i forbindelse med magtovertagelsen i Gazastriben.

hamasfatah.jpg

Når musikken passer

Diverse — Sobieski on November 2, 2007 at 6:40 pm

Saudiernes Kong Abdullah på besøg i England.

Bemærk det musikalske tema. Et vink med en vognstang?

Bent Jensen gennemgår fodnoterne for Helle Thorning

Historie, Politik — Drokles on November 2, 2007 at 9:26 am

En glimrende gennemgang af Socialdemokratiets historieskrivning om Fodnotepolitikken i 80′erne, i dette tilfælde ved Helle Thorning Schmidt’s pen. Men udover det udmærkede emne for den historieinteresserede er Jensen inde på hvem der egentlig har skrevet Thornings udlægning eller mere vigtigt, hvilken tankegang der ligger bag. Fra Jyllands-Posten

»Vi havde en stærk kommunistisk inspireret fredsbevægelse herhjemme, og vi har altid haft til opgave at holde kommunisterne uden for indflydelse.« Her bliver det for alvor interessant. Det er første gang, at en ledende socialdemokrat udtaler, at baggrunden for partiets sikkerhedspolitiske skred var et ønske om at bekæmpe kommunisterne. Men er det troværdigt? Det er rigtigt, at der var en stærk kommunistisk inspireret fredsbevægelse i Danmark i disse år. Det er imidlertid en kendsgerning, at det var borgerlige politikere og analytikere samt socialdemokratiske “kustoder” (Ritt Bjerregaards skældsord for NATO-loyale partifæller), der dengang fremførte dette synspunkt. Ledende socialdemokrater understregede tværtimod, at fredsbevægelsen var autonom, og at der ikke måtte “hetzes” mod fredsbevægelsen.

 Det er rigtigt, at Socialdemokratiet sammen med andre demokratiske partier altid havde forsøgt at holde kommunisterne uden for indflydelse under Den Kolde Krig. Man havde gjort det ved at udgrænse kommunisterne og afvise enhver form for samarbejde med dem - kort sagt ved at give DKP en kold skulder. Men nu gik ledende socialdemokrater pludselig arm i arm med ledende kommunister i fælles fredsdemonstrationer. Og den socialdemokratiske politik støttede i disse år aktivt Kremls “fredspolitik”. Socialdemokratiet holdt altså ikke kommunisterne uden for indflydelse, men tog dem ind i varmen. Og til DKPs tilfredshed indskrev Socialdemokratiet sovjetiske krav i de dagsordener, som Folketingets alternative sikkerhedspolitiske flertal vedog.

(…)

 Det er dårlige rådgivere, Helle Thorning-Schmidt har haft. Hun får også store problemer med at få sin ny version af partihistorien til at rime med andre socialdemokraters opfattelse. Tidligere finansminister Knud Heinesen var imod den nye kurs, men ønskede ikke at gå ud i et åbent oprør med partiledelsen. Partiets nuværende politiske ordfører Henrik Sass Larsen sagde i 2004 til Jyllands-Posten: »Det forekommer mærkeligt, at et parti [dvs. Socialdemokratiet], der har været regeringsbærende og for NATO, sidder med modparten [i Moskva] og drøfter vitale danske sikkerhedsinteresser uden om den danske regering [... ] Jeg skammer mig især over vores kritik af USA. 90 pct. af fredsbevægelsens kritik var rettet mod USA, Europa og de 572 raketter. Det var de helt forkerte standpunkter. Vores største vrangforestilling var, at der under Den Kolde Krig var tale om to ligeværdige supermagter.« Han kaldte sit partis behandling af “kustoden” Robert Pedersen for skammelig.

Selv om Bent Jensen ikke er så agressiv som han plejer er han stadig glimrende, som sædvanlig.

Den store jihad og den lille jihad og Pakistan

Diverse, islam — Sobieski on November 1, 2007 at 11:17 pm

Den 18 oktober vendte den korrupte eks-premierminister Benazir Bhutto tilbage til sit hjemland Pakistan for at deltage i de kommende valg i den forhåbning, at hun endnu en gang kunne stige til tops og benytte lejligheden til at plyndre statskassen lige som sidste gang. Hun har indtil for nyeligt stået under anklage for at bestikkelse, ulovlige kommisioner, hvidvaskning af penge mm., men har nu fået amnesti af Musharaf. Hendes bankværdier skulle efter sigende ligge i størrelsesordenen; en eller flere milliarder dollars. Bhutto familien har taget for sig af retterne som en fattig student stillet overfor en gratis buffet.

bhutto.jpg

En anden tragedie ramte den ulykkelige pakistanske befolkning den 18 oktober, da islamiske mordere dræbte 139 mennesker i Karachi. Straks var adskillige medieobservante Pakistanske politikere fremme og på klingende engelsk slå fast, at terroristerne der stod bag bombningen ikke var sande muslimer. Det har de islamiske terrorist bagmænd grangiveligt en anden mening om.
Distinktionen mellem den lille jihad og den store jihad har udspring i en hadith (anekdoter om muhammeds liv):

“Some troops came back from an expedition and went to see the Messenger of Allah. He said: “You have come for the best, from the smaller jihad (al-jihad al-asghar) to the greater jihad (al-jihad al-akbar).” Someone said, “What is the greater jihad?” He said: “The servant’s struggle against his lust”.

Islam-apologeter fremstiller ofte jihad som den indre kamp mod det urene og lysterne, og henviser til dette hadith som bevis her på. MEN det står desværre ikke helt så rosenrødt til. Jeg tror ikke at jeg tager fejl, når jeg siger at den store jihad og den lille jihad er uadskillelige størrelser.

Jihad has two aspects: fighting against superstition, wrong belief, carnal desire, and evil inclinations in the quest of intellectual and spiritual enlightenment (the greater jihad); and encouraging others to strive for the same goal (the lesser jihad).

Allerede her ses det at disse to aspekter af jihad, det indre og det ydre, er nært forbundet. Den indre renselse skal udbredes til andre og eftersom islam ikke er en individ orienteret religion (ligesåvel som islamisk/mellemøstlig kultur ikke er det) skal denne renselse også foregå i selve samfundet (umma’en).

We are returning from the lesser jihad to the greater. However, to secure God’s help and protection and to be successful in the greater jihad, in fighting against animal desires and impulses, depend upon supporting His religion… God declares in the Qur’an: O believers! If you help [the religion of] God, God will help you and make your feet firm [in practicing your religion and against Satan, your carnal selves, and enemies]. (47:7)

Endnu engang ser vi en sammenkobling i denne hadith.
Jeg ser bomberne i Karachi som et udtryk for den indre jihad og den ydre jihad i praksis. Bombemændene som i deres egen optik er sande muslimer, ser råddenskaben og vantroen i deres eget samfund og gør noget ved det. Disse mordere har selv renset deres sjæl og ser nu overtroen, vantroen, den syndige nydelse, og onde tilbøjeligheder i Benazir Bhuttos politiske tilbagevenden til Pakistan. De vil tvinge befolkningen til at gøre bestræbelser ud i den indre jihad - med voldelige midler hvis det skal være.

God sang

Diverse — Drokles on November 1, 2007 at 9:24 pm

Ekstra Bladet har lavet en glimrende sampling

Det bliver alle tiders Jule-hit

Det handler om ytringsfrihed

Globalisering, Multikultur, islam — Drokles on November 1, 2007 at 3:11 pm

Af en eller anden grund beskyldes Dansk Folkeparti altid for at være et indadskuende parti med provensielt tankegods, for at udtrykke det mildt. Alligevel er det det eneste parti i Danmark, der er i stand til at sætte en international dagsorden. Kristeligt Dagblad spøger Stormuftien af Jerusalem, Muhammed Hussein om tegningerne af profeten som Dansk Folkeparti bruger i valgkampen

– Hør her, siger han.

– Ethvert angreb på religiøse symboler er aldeles uacceptabelt.

(…)

– Visse symboler skal aldrig berøres. Ikke i aviser og ikke i valgsammenhænge. Disse symboler skal respekteres, siger han og afviser, at begrebet ytringsfrihed kan omfatte religiøse symboler og profeter.

(…)

– Der gør ingen forskel, om Muhammed bliver krænket i en avis eller af et politisk parti. I Danmark bliver den slags publikationer beskyttet af ytringsfrihed. Vi har intet imod ytringsfrihed, så længe ytringsfriheden ikke bruges som en provokation eller et angreb på visse befolkningsgrupper. Krænkelser af profeten har intet med ytringsfrihed at gøre. Det er et angreb, som har en negativ virkning på de muslimske kredse i Danmark.

(…)

– Offentliggørelsen af sådan en valgplakat er med til at brænde broerne mellem Vesten og de muslimske lande, siger sheik Muhammed Hussein.

(…)

– Det er den danske regerings ansvar at stoppe den slags provokationer mod profeten Muhammed og religiøse symboler og dermed også Dansk Folkepartis valgplakat, siger stormuftien og lover, at protesterne fra den muslimske verden vil fortsætte, så længe profeten Muhammed krænkes.

– Den muslimske verden vil ikke tie, når den ser sin profet blive krænket i Vesten, siger han.

– Dette er ikke en opfordring til vold, for jeg foretrækker altid fredelige løsninger på alle problemer. Men den nuværende situation bevæger sig i den forkerte retning, mest fordi vestlige lande gang på gang krænker hele verdens muslimer ved at lade profeten Muhammed udstille.

En interessant principiel debat ude i den store verden, kan man forstå. Men den må også afføde en debat herhjemme om vi overhovedet skal finde os i muftiens frækheder. Hvad ligner det at komme her med slet skjulte trusler og stille betingelser om hvad vi gør i vores land. Dansk Folkeparti har med deres plakat påvist at ytringsfriheden er under pres og at dette pres stammer fra islam og at vi svækkes at de kulturradikale for, hvem ytringsfrihed er det samme som deres egne meninger - lidt i stil med den gode mufti.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress