Fremskridt i Irak

Diverse — Drokles on November 20, 2007 at 3:53 am

Fra Berlingske Tidende

Generelt er volden aftagende. Den er ikke elimineret, men den er reduceret til det laveste niveau siden 2005, oplyser amerikansk militær. I forrige uge registrerede amerikanerne i alt 575 angreb på koalitionsstyrker og irakere. Det er 55 procent færre end gennemsnittet i juni, da urolighederne toppede med op mod 1.600 angreb en enkelt uge. De færre angreb har samtidig nedbragt antallet af omkomne med 60 procent for hele landet og hele 75 procent alene i Bagdad. »Selv om volden går i den rigtige retning, så er der stadig en hård kamp forude,« lyder det fra amerikanske officerer i Irak. Den positive udvikling skyldes flere ting. Trods stor modstand selv langt ind i militæret iværksatte præsident George W. Bush i foråret en militær optrapning, og USA har nu flere soldater i Irak end på noget tidspunkt efter invasionen – 175.000 mand. Den større tilstedeværelse har i sig selv lagt en dæmper på landet, og den shiitiske præst og militsleder, Moktada al-Sadr, har beordret sine krigere til at forholde sig i ro.

Ganske vist fremskridt på baggrund af borgerkrig, men alligevel.

Snotdumme liberalister

Politik — Drokles on November 12, 2007 at 9:52 am

Jeg har længe anset liberalister for at være dumme. De taler ud fra et simpelt program, der befrier dem for at tage stilling til virkeligheden og de ender med blindt at fokusere på muligheden for at spare nogle basseører i skat. Givet, der kan være gode grund til at sætte skatten ned og gode grunde til at gå de offentlige udgifter efter i sømmene, men at gøre det til essensen i politik virke virker næsten lige så plat, som at tale for et Ungdomshus (når det trods alt kun er næsten er det i erkendelse af at liberalister - og den ros skal de have - går ind for at alle i samfundet skal leve efter de samme regler og love).

VKO flertallet og dermed det bedste værn mod fortsat eskalering af islamificeringen er kommet i fare på grund af liberalisters drømmeprojekt; at leve i den liberale verden. Hvorvidt det er en god drøm er en sag for sig selv, men det er og forbliver kun en drøm. Verden består ikke at liberale individder, men af mennesker der i en eller anden ustrækning kun føler sig trygge i et totalitært univers. Dette er virkeligheden vi lever i.

Liberalister er idealister som også marxister er det og udgør derfor en fare for nationen. Ganske vist er det ikke liberalister der smider bomber og laver blodige revolutioner, som marxisterne gør det og ganske vist er liberalisternes tanker inspirerende i modsætning til marxisternes. Liberalisterne er gode borgere, der deltager aktivt og positivt i demokratiet og samfundet og de er som oftest meget produktive igen i modsætning til marxisterne. Men de er alligevel ofte et anker om benene på ansvarligheden fordi de ikke tøver med at underminere en nødvendig politik når de øjner de mindste tegn på lydhørhed. Begge Ny Alliance’s - der bedst repræsenterer en udkrystalisering af det liberale Danmark - l og deres sympatisører i Konservative, Venstre og det Radikale Venstre,hovedformå - lavere skatter og opløsning af regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti - truer den nødvendige politik, som er stram indvandringslov.

Den store skattereform der fremføres af Ny Alliance og som der savles over blandt mange medlemmer af de borgerlige partier samt Radikale Venstre og den nørdede netavis 180 Grader er svært gennemførlig ifølge sagkundskaben. Alligevel fremtures der med en hurrah-optimisme, der ifølge Samuelsen er et argument i sig selv. Ligeledes er det tom tale når Gitte Seeberg og hendes selvgode konsorter taler om fairness samtidig med stram udlændingepolitik. En stram udlæningepolitik er i sig selv fair fordi den beskytter nationen og intet kan være mere fair.

Disse to ben, skat og fairness, bliver ofte fremstillet som to forskellige, nærmest modsat rettede, retninger, som partiet ikke vil kunne samle i et fælles udtryk. Man anser det som et bevis på denne påstand at Khader har mange storbytosser fra godsindustrien og erhvervslivet, der ikke gør sig begreb om det samlede projekt. Men det er i sig selv et udtryk for en marxistisk logik og ligeledes på marxistisk dominans over det politiske sprog, at politiske kommentatorer gør med indolent intuition sætter markedet, eller den frie vilje om man vil overfor medmenneskelighed. Intet kunne nemlig være mere forkert. Rent marked og fri indvandring er en feminin og en maskulin variation af det samme tema; liberalisme.
Liberalisme er anskuelsen af mennesket som et økonomisk væsen, der grundlæggende kun er optaget af at maksimere udbyttet af sit virke og den kulturelle forudsætning indgår ikke i ideologien. Men netop det at sætte økonomi og produktion i centrum, frem for f.eks. et godt forhold til en perverteret dæmongud, er kulturelt betinget og for at et samfund kan indrettes derefter forudsættes det, at samfundet er gennemsyret af netop dette syn på mennesket eller i det mindste et syn der danner forudsætningen derfor.

Den enighed er der tilstrækkelig basis for i den vestlige verden, ikke mindst den protestantiske, fordi vi med vores sekulære og personlig forhold til Gud og vores samvittighed, der forudsætter individualitet, har magten til at indrette vores liv og vores samfund, som vi finder det behageligt og har retten til at omforme vores omgivelser, som vi finder det praktisk. Men det er kun vores anskuelse uagtet dens rigtighed og ikke en universel logik. Man kender allerede argumentet fra dikussioner om demokrati og menneskerettigheder i den mørke omverden.
Grunden til at mange Ny Alliance’s projekt af mange anses for selvmodsigende eller bevægende sig i to forskellig retninger har intet med sandheden at gøre. Hvad man ser som forskellige retninger er liberalismens fallit i den globaliserede verden. Liberalismen er grundlæggende en tom retorik, der kan bruges til alt, endda til at forsvare det frie valg af burkaer! Man kan ikke skabe sit liberalistiske projekt som resten af verden ser ud. Hvis liberalisterne ikke tager nationens forudsætning alvorligt vil de hænge fra lygtepæle som de første sammen med bøsserne, når de i deres iver efter drømmesamfundet havde lukket nok af islams horder ind over deres fair grænser.

VKO er ikke saliggørende, men det er den eneste konstellation, der har formået at møde globaliseringen og islamificeringen nogenlunde realistisk. Liberalisme er underlagt nationens interesser for kun den kan sikre den gennemførelse og endda kun i et begrænset omfang, som erfaringer viser. Igennem nationen kan man således bevæge sig mod det liberale men ike gennemføre det. Det er denne erkendelse Anders Fogh Rasmussen er ved at indse, hvorfor han har muligheden for at overgå i historien, som en af de helt store statsministre.

Ny Alliance’s afpresningsforsøg på Fogh har kun formået at give marxisterne og Radikale Venstre vind i sejlet og givet dem en uventet mulighed for at vælte regeringen. Og det fordi de aldrig har forstået at liberalisme ikke kan være et ideal, men blot er en konsekvens af vores kultur og tro. Liberalismen hviler således ikke i sig selv, men på kulturens/nationes eksistens. Og fordi denne erkendelse er ikke med i liberalisternes univers, der højst kan svinge sig op til at forsvare nationen med en barnlig, men ligegyldig veneration, udgør de en fare for den nødvendige politik.

Jyllands-Posten om “os og dem”

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on November 12, 2007 at 3:48 am

På bagrund af de to “indvandrer”-betjente der er blevet terroriseret i Gellerupparken, hvor de og deres familier bor konkluderer Jyllands-Posten ganske logisk

Baggrunden for en sådan stillingtagen kan kun være, at man anser det danske samfund for fjendeland og de mennesker, der arbejder for det, for forrædere. Det er afskyeligt nok i sig selv, men her kommer det rigtigt ubehagelige spørgsmål? Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at foranstalte politibeskyttelse? Hvor er alle de mange retsindige beboere i Gellerupparken, som ønsker fred, ro, fordragelighed og tilpasning til det danske samfund? Hvorfor rykker de ikke sammen og beskytter de to unge mennesker, som viser samfundssind og tager en respektabel uddannelse for at beskytte det danske samfund? Hvorfor fortæller de ikke politiet, hvem der placerede brandbomben under bilen?Både politi, brandvæsen og redningsmandskab har tidligere haft problemer med at rykke ud til Gellerupparken. Alle, som bærer uniform og kører med blå blink, betragtes åbenbart af utilpassede grupper som fjender, der må bekæmpes.

Men hvor er det besindige flertal? Hvorfor finder alle de stabile og fredselskende beboere sig i dette uvæsen og lader det florere? Hvorfor hjælper de ikke de danske myndigheder med at opklare forbrydelserne. Hvorfor arbejder de ikke aktivt og målrettet for at bevise, at de ønsker at være en del af Danmark?

Man kunne også medtage de indvandrere, som Fatma Øktem, der taler deres religiøse dogmer midt imod og optøjer på Nørrebro i København. Eller de verserende terrorsager, hvor den lokale ghetto anser dem som ofre for det omgivende Danmark og ikke interesserer sig for om anklagerne holder vand.

Nahid Riazi svinger pisken over Asmaa og Enhedslisten

Multikultur, Politik, islam, venstrefløjen — Drokles on November 11, 2007 at 5:14 am

Nahid Riazi i Jyllands-Posten

FØR I TIDEN prøvede man i Enhedslisten at overbevise både sine kritiske medlemmer og vælgerne om, at Asmaa Abdol-Hamid - på trods af sine tvetydige svar omkring dødsstraf, homoseksualitet og kvinderettigheder, på trods af at hun nægter at give hånd til mænd og på trods af sin kærlighed til sharia-lovgivning - alligevel er mere socialist end troende muslim.

Men nu hører vi, at det ligefrem har været Enhedslistens projekt at fremhæve de troende muslimers religiøse tilhørsforhold. Derfor har det valgt AAH, som på mange måder har bevist, at hendes hjerte banker for religionen og islam og ikke for kvinder, deres frigørelse, de sociale uretfærdigheder og ytringsfrihed.Med sit nye projekt tilslutter Enhedslisten sig et projekt, som i dag har skabt et helvede i Irak, i det tidligere Jugoslavien, i Afghanistan og andre steder. Et projekt, som er baseret på at dele folk i etniske og religiøse grupper og på at fremhæve deres religiøse og etniske tilhørsforhold. Et projekt, som kan skabe splittelse, folkedrab, borgerkrig og had, netop fordi det etniske og religiøse tilhørsforhold kommer i fokus i stedet for borgerskab og borgerrettigheder.

Enhedslisten har på den måde overtaget de politiske religiøse kræfters mission, om det vil det eller ej. Før i tiden tænkte folk i Irak ikke så meget over, om de var sunnier eller shiaer. Men da den amerikanske præsident George W. Bush og hans allierede ville afsætte nogen til magten, begyndte de at definere folk som shiaer, sunnier, kurdere mv.

I stedet for at forhindre disse processer er Enhedslisten med til at iværksætte dem. I stedet for at hjælpe kvinder med at frigøre sig fra et slavisk forhold til Gud og religionen og fra de undertrykkende kulturelle og religiøse regler og dogmer, for i stedet at opnå deres frihed, vil Enhedslisten fastholde kvinder i deres undertrykkelse ved at gøre en religiøs fanatiker til indvandrerkvinders rollemodel.

(…)

Imamerne og det islamiske samfund ved meget bedre end Enhedslisten, hvilken betydning valget af en person som AAH har for dem og for religionens indflydelse. De ved meget bedre, hvor meget man på den måde manifesterer islam og fremhæver den muslimske identitet hos borgere med indvandrerbaggrund og dermed hjælper med fastholdelse af dem i den religiøse identitet. Allerede nu går imamerne rundt og anbefaler borgere med indvandrerbaggrund at stemme på AAH, udelukkende fordi hun er en troende muslim. Det vender Enhedslisten det blinde øjne til. Men Enhedslistens Asmaa-projekt handler ikke kun om forholdet mellem religionen og politik. Det er i høj grad også til fordel for den islamiske bevægelse i verden. Et socialistisk parti, som skulle repræsenteres af kvindeforkæmpere, arbejderaktivister og menneskerettighedsforkæmpere, har valgt en islamist som sin folketingskandidat. En person, som sammen med det saudi-arabiske regime, det islamiske regime i Iran og en række rabiate imamer var med til at skabe en krise og udbrede angst blandt religionskritikere overalt i verden pga. Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.Asmaa Abdol-Hamids tilhængere i Enhedslisten er meget tilfredse med, at AAH blot tager afstand fra dødsstraf og siger, at hun ikke er imod de homoseksuelle eller demokrati. Hun er endda parat til at holde de homoseksuelle ud i en koncert, som Enhedslisten har arrangeret for at redde hendes omdømme. De er glade for, at AAH, selv om hun går ind for sharia, ikke foreløbigt vil arbejde for, at dette bliver en del af Danmarks lovgivning.

Asmaa Abdol-Hamids kamp er islamisternes kamp. Hun har bevist, at hun repræsenterer den islamiske bevægelses interesser og ikke den almindelige borger med muslimsk baggrund.

Jeg kan kun tilslutte mig denne præcise analyse i modsætning til Braad Thomsens tågede sludder ligeledes fra Jyllands-Posten

Også sløret er som bekendt udsat for kraftig beskydning af dem, der går ind for en ensartet dress code, herunder DF’s intellektuelle fyrtårn, Søren Krarup, der har sammenlignet sløret med hagekorset og ikke mener, det hører hjemme i det danske folketing.

Den tidligere feminist Bente Hansen har en lige så a-historisk tilgang til tørklædet, idet hun mener, at det altid har én og samme signalværdi: kvindeundertrykkelse.

Forskellige signaler
Men tørklædet har forskellig signalværdi i forskellige tider og kulturer.

Det har soltegnet også, men alligevel sender det et bestemt signal når man tegner det på et armbind. Men det generer i Thomsen der fremturer med sin absurde logik

I Danmark bærer mange muslimske kvinder tørklædet med stolthed, ikke fordi det signalerer, at de føjer sig efter manden, men fordi det signalerer det modsatte: Han må godt holde sig lidt på afstand.

Min mor, som var en fri husmandskone, tog altid tørklæde på, når hun skulle i byen. Hun kunne ikke drømme om at underkaste sig nogen mand, men hun havde sin egen opfattelse af blufærdighed.

Egentligt er det langt mere nærliggende at associere fra hagekorset til det kristne kors.

For udenforstående virker det smagløst, at man inden for den religion, som Bente Hansen og Søren Krarup tilhører, har ophøjet et torturredskab til smykke.

Under korsets tegn har de kristne i århundreder foretaget de mest bestialske etniske udrensninger lige fra Korstogenes ufattelige blodbad mod muslimer over Luthers anbefaling af massakrer på jøderne, frem til Ku Klux Klans lynchning af negre og de kristne serberes massakrer på muslimer i vor tid.

Først og fremmest har man ikke ophøjet toturredskabet til et smykke, men derimod symbolet på Jesu lidelse. Det er netop hans lidelse der fritager os for vores synder og det er noget ganske andet.

For det andet er Braad Thomsens udlægning af korstogene som en slagtning af muslimer ganske absurde, som hans fremstilling af det ideologiske grundlag for både Ku Klux Klan og serberne. Braad Thomsen evner ikke, eller også gør han, at skille mennesker fra deres kultur. Derfor nytter det ikke at påpege forbrydelser begået af kristne som et særligt kristent fænomen. Derimod er de massive massakrer langs Silkevejen et udtryk for islam, men Braad Thomsen er ikke færdig.

I dagens Danmark formår en lille slørklædt kvinde fra Enhedslisten med stor værdighed at videreføre både de liberale partiers insisteren på individets frihed og feministernes insisteren på kvindens ret til at bestemme over sin egen krop.

Samtidig går eks-feminister og tidligere liberale nu hånd i hånd om at tilslutte sig totalitære idealer.

Det er ikke blot ironisk. Det er dybt tragisk.

Sammenhold det med Raizi’s argument ovenfor. Braad Thomsen stiller sig her op i køen af venstrefløjsere der lyver om virkeligheden og derfor konsekvent kommer frem til forkerte analyser til skade for de mennesker man påstår at hjælpe. Det er det ironiske og det tragiske.

Dem og os

Diverse — Drokles on November 11, 2007 at 2:11 am

Det er dem og os og vi - danskerne - holder dem ude. Fra Politiken

Statsminister Anders Foghs yndling, den unge venstrekvinde Fatma Øktem, der er af tyrkisk oprindelse, er kommet så meget på kollisionskurs med medlemmer af Islamisk Trossamfund i Odense, at hun i eftermiddag meldte afbud til et kontroversielt vælgermøde i indvandrerbydelen Vollsmose.

Selv siger hun, at aflysningen skete af tidsmæssige årsager.

Fatma Øktem lægger imidlertid ikke skjul på, at nogle af hendes udtalelser i valgkampen har givet anledning til kritiske reaktioner i indvandrermiljøet, og hun bekræfter, at hun fredag aften blev forulempet i Odense, da hun var i færd med at uddele valgmateriale.

»Det var en kedelig oplevelse, men det kan til tider gå voldsomt til i valgkampen, og mere ønsker jeg ikke at kommentere«, sagde hun.

Religion og politik
Konflikten mellem Fatma Øktem og visse odenseanske indvandrerkredse er åbenlys, efter at Fatma Øktem har kritiseret Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid, som er højt profileret i Vollsmose, for at blande religion og politik sammen. 

(…)

En anonym deltager forklarede, at “en af vores egne skal ikke sætte spørgsmålstegn ved de behov, vi har, og som hviler på vores kultur. Det kan bedre accepteres, hvis en dansker gør det«.

Fatma Øtken forråder sine egne, som er muslimerne. Hun arbejder aktivet for de vantro’s samfund og nedbryder den barriere de rene gør store foranstalter for at opretholde. For de rene er ikke danskere vil aldrig være det og vil bekæmpe alt dansk inden for deres egne rækker og, når de bliver stærke nok, bekæmpe alt dansk blandt danskerne. Os og dem.

Sass Larsen er en stor lort

Politik — Drokles on November 10, 2007 at 12:13 pm

Der er sprunget endnu en bombe i valgkampen. Fra Ekstra Bladet

Henrik Sass Larsen - socialdemokraternes politiske ordfører og Helle Torning-Schmidts nærmeste fortrolige - var stikker i sit eget parti i en lang periode op til folketingsvalget i 2005. Det skriver Ekstra Bladet lørdag.

Som selvbestaltet spion videregav Sass Larsen stribevis af fortrolige oplysninger til Venstre, hvis ministre løbende blev informeret om den socialdemokratiske oppositions hensigter. Det bekræfter flere Venstre-politikere overfor avisen.

Sass Larsens motiv til at optræde illoyalt at undergrave Mogens Lykketoft, der var fra 2002 til 2006 var formand for Socialdemokratiet.

Jens Rohde, der var Venstre politiske ordfører fra 2001 og indtil han i september 2006 blev direktør for TV2 Radio, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at Henrik Sass Larsen har videregivet fortrolige oplysninger.

- Det er helt vanvittige beskyldninger. Det er aldeles grotesk. Jeg har ikk epå noget tidspunkt afleveret oplysninger om socialdemokratisk strategi eller noget som helst andet til Venstre, siger Henrik Sass Larsen til Ekstra Bladet.

Han kalder Rohdes beskyldninger for en smædekampagne og er rystet over, at Jens Rohde på den måde blander sig i valgkampen.

Vi som støtter VKO kan godte os over dette og det gør jeg også. At Sass har lækket oplysninger til hovedfjenden er ikke bare et almindeligt forrædderi, men en genåbning af fløjkrigen i Socialdemokratiet. Valget af Helle Thorning har derfor ligget i støbeskeen lang tid før Folketingsvalget i 2005, muligvis fra Nyrup væltes af Lykketoft. For at give Thorning den bedst mulige chance skulle Lykketoft tabe stort. Og det er her at det ikke bare er et almindeligt forrædderi; det er et kup. Den ene fløj kuppede den anden på hele partiets bekostning (Thorning er klart bedre end sødmælkskalven Frank Jensen, men det handler om ret og rimeligt). Stakkels socialdemokrater.
Sass Larsen er skyldig! Det hersker der ingen tvivl om. Under hele valgkampen brokkede Lykketoft sig over konstant at være blevet kigget i kortene af Venstre. Dokumentarfilmen Lykketoft Finale understreger kun påstanden og Jens Rohde har for meget at miste i sin karriere til at slynge om sig med halve påstande. Men jeg er samtidig harm på anstændige menneskers vegne.
Sass Larsen har svigtet på den usleste måde. Han har forrådt sin formand, han har forrådt sit parti, men værst af alt har han forrådt alle socialdemokrater. Alle de medlemmer, der af et rent hjerte engagerer sig i politik uden anden grund end at de synes det nytter at gøre en indsats uden belønning alle dem der har hængt plakater op alle dem der har lagt kræfter i et organisatorisk stykke arbejde alle dem der
har delt roser og pjeser ud råkolde morgener foran discountsupermarkeder og S-togs stationer, alle de mennesker, der af egen fri vilje har gjort en indsats i en ellers travl hverdag fordi de tror på det, tror at alle trækker på samme hammel at alle arbejder for sagen. Alle de mennesker har Sass Larsen på usleste vis forrådt. Han har for at fremme egen karriere ofret tilliden mellem medlemmer og ledelse, ofret troværdigheden internt partiet - INTERNT! Han har demonstreret det værste ved en politiker, en der skider sine vælgere og sine støtter ned af ryggen. Sass Larsen er en stor lort!

Moral på løgn

Godheds-industrien, Politik, venstrefløjen — Drokles on November 10, 2007 at 6:07 am

Løgne og mere eller mindre ubevidste usandheder er en fast bestanddel af politik. Sådan er det bare og det virker trættende og ligegyldigt at skændes om hvem der er værst, for alle deltager i det på lige fod og er jævnt hen lige gode om det. Herre Gud, fordi man overdriver det offentliges tilstand eller glorificerer økonomien eller stanger et forkert tal ud i en snæver vending. Men alligevel vil jeg sige at oppositionen er klart værst. Ikke fordi der lyves, men fordi de bygger deres moral op omkring løgne og bruger den til at fordømme andre. Fra Jyllands-Posten

En undersøgelse af behandlingen af asylbørn var ensidig og unuanceret og blev brugt til at fremme bestemte politiske synspunkter.

Sådan lyder den barske kritik fra psykologer og andre hos Dansk Røde Kors.Undersøgelsen, der var bestilt af Støttekredsen for Flygtninge i Fare, handlede om seks asylbørn og gav anledning til massiv kritik af behandlingen af asylbørn.

Senere skrev formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, en harmdirrende leder på baggrund af undersøgelsen i psykologernes fagblad, hvor han gik så langt som til at trække paralleller til Nazi-Tyskland og behandlingen af jøderne.

Ifølge psykologerne i Dansk Røde Kors lever undersøgelsen ikke op til de almindelige etiske regler for den slags undersøgelser og er alene bygget over forældrenes udsagn. Personalet hos Dansk Røde Kors har på intet tidspunkt været inddraget.

»Vi er alle enige om, at børnene har det skidt, og at familierne står i en uholdbar situation. Men normalt indhenter man undersøgelser fra alle parter for at bringe et nuanceret billede af barnets situation. Gør man ikke det, er der fare for at få skabt et ensidigt billede af barnet, og det er et problem. Især når undersøgelsens resultater efterfølgende bliver brugt politisk,« siger Lars Diemer, tillidsmand for psykologerne i Dansk Røde Kors’ Asylafdeling.

(…)

Både artiklen i Politiken og den efterfølgende kommentar fra psykologernes formand har skabt vrede hos psykologer og andre medarbejdere hos Dansk Røde Kors.

»Man hævder, at der ikke er sket noget med asylbørnene. Men det er simpelthen imod bedrevidende. Der bliver gjort en stor indsats. Hos Dansk Røde Kors støtter vi dem i deres hjem, de får hjælp af familiebehandlere og går til behandling hos psykologer. Hele undersøgelsen er bestilt arbejde fra Støtteforeningen for Flygtninge i Fare,« mener Pia Scheuer, der er psykologisk konsulent for Dansk Røde Kors.

Det preller selvfølgelig af på godhedens repræsentanter på Jorden.

»Vores ærinde var at gøre opmærksom på en gruppe børn, som har det skidt. Vi lavede undersøgelsen, som på ingen måde er repræsentativ og blev rystede over forholdene. Man kan godt kalde det et politisk arbejde, men vi har på intet på tidspunkt været partipolitiske. ,« siger Marie Gammeltoft.

Roal Ulrichsen står ved sin leder selv om han erkender, at der godt kunne være sat mere fokus på alt det, der faktisk bliver gjort.

»Vi er enige i, at det er væsentligt at fokusere på det store arbejde som både læger og psykologer udfører i centrene, og kunne godt have highligted den indsats mere. Men vi har i årevis set gennem fingre med, hvor forfærdeligt mange asylsøger-familier har haft det. Det har stået på i årevis uden at samfundet har reageret. Det kan godt være, at det er voldsomt at sammenligne med Nazityskland, men vi har været vidner til en udvikling og burde have sagt fra. Det er det, der er min pointe,« lyder det fra Roal Ulrichsen.

Formålet var grundlæggende for godt til at lade sandheden stå i vejen kan man forstå. Der spredes massive løgne om forholdene i flygtningelejrene og om mulighederne for afviste asylansøgere for at vende hjem. Den gængse retorik fra venstrefløjen er, at asylansøgere fastholdes i lejre bag høje hegn underforstået at man holder dem fanget mod deres vilje når sandheden er, at de ikke er til at drive ud. Man vedholder ligeledes myten om, at de afviste asylsøgere ikke kan vende hjem selv om sandheden er, at vi ikke kan tvinge dem hjem og man fornægter at afvisningerne bliver afgjort på et lødigt grundlag i flygtningenævnet, men stoler istedet helt og holdent på ensidige vidneberetninger i Information eller Politiken.

Derpå stiller man sig så op på et pidestal for at fordømme alle andre for derigennem at ugyldiggøre deres argumenter. Derfor er venstrefløjen klart den værste på løgnebarometeret. Man forfalder ensidigt til tom agitation, der kun spiller på basale følelser. Man vil ikke dikussionen, dialogen, samtalen, rationalet, argumentet; man vil ikke den demokratiske kamp, man anerkender ikke uenighed meællem ligeværdige (jævnfør al den politiske vold de godskriver), men man insisterer på at underkende sine modstandere og dømme dem ude, flygte fra ethvert ansvar og nægte at forholde sig til principper. Kun mennesker er skyldige, som Fogh og Kjærsgaard og Bush (alene betoningen når man udtaler satans navne er ladet med afsky) mens ideer går fri. Som en Hitler i sin førerbunker, der lagde al skyld på sine generaler frikender venstrefløjen kommunismen og islam ved kun at vedgå sig deres misrepræsentation. Alt negativt tages væk fra essensen og alt lægges mennesker til last. Moral skal hævdes for at kue andre!

Men betyder det noget? Er det ikke bare en kogle i røven man må finde sig i istedet for at sidde forurettet tilbage, som en gammel tante, der bare er forbitret over, at det politiske pendul måske svinger tilbage? Nej, det gør noget. For på løgne baserer man ikke noget godt. Venstrefløjen svigtede demokratiet under Muhammedkrisen og dermed alle de reformkræfter de ellers hylder så meget i den undertrykte muslimske verden, venstrefløjen svigtede især de muslimske piger, der lever undertrykt i forkvaklede traditioner, bedst udtrykt i den overklasse-beklagelse over 24-års regelen’s indførelse, den svigtede hele integrationsprojektet, deres eget projekt, ved at samarbejde med de imamer og konsorter, hvorfra alle muslimers ulykke udgår. Alt hvad venstrefløjen hævder at forsvare mest nidkært svigter den ikke bare, men er oftest til direkte skade. Seneste eksempel fra valgkampen fra papirudgaven af Nyhedsavisen

Asylsøgeres ret til at bosætte sig uden for asylcentrene i Sverige giver så massive sociale problemer, at socialdemokraterne i Sverige nu vil have ændret den svenske asylpolitik. Det er den ordning, som Socialdemokraterne - bakket op af Ny Alliance og De Radikale - ønsker indført i Danmark.

Malmøs socialdemokratiske borgmester, Ilmar Reepalu, har kæmpet for lovændringen længe.

»Danmark skal tænke sig godt om, inden der indføres fri ret til asylsøgerne. Hvis asylsøgerne selv får lov til at bestemme, klumper de sig sammen i de områder, hvor deres landsmænd og slægtninge bor.Vi ser, at der bor op til 10 mennesker i en lejlighed, og det går først og fremmest ud over børnene , der ikke får ro til hvile og lektielæsning,« siger han.

Også i danske ghettoer er man bekymrede, selvom den danske lovgivning giver mulighed for at fordele asylsøgere ud over landet.

Ifølge Torben Over - gaard, direktør i Brabrand Boligforening er det allerede i dag umuligt at vide, hvor mange der faktisk bor i lejlighederne.

»Vi har haft eksemplet med en etværelseslejlighed, men hvor vi pludselig via folkeregistret får at vide, at der er tilmeldt 12-14 personer på adressen. Vi aner det ikke og kan ikke forhindre det,« siger Torben Overgaard.

Mohammed Aslan, beboerformand i Mjølnerparken på Nørrebro i København, er ikke i tvivl om, at asylsøgerne vil søge mod ghettoerne - lov eller ej.

»Og deres familier og venner vil ikke tøve med at åbne døren for dem. De ved, at de har det dårligt. Allerede i dag bor der fem-seks børn i nogle lejligheder, og det vil ikke være godt for dem, hvis der skal bo flere i lejlighederne,« siger beboerformanden.

(…)

»I Södertälje har vi mange asylsøgere, som bosætter sig hos venner og familie, og vi ser eksempler på, at der bor op til 20 mennesker på madrasser i små lejligheder. Det er meget skidt for integrationen og børnene. Jeg kender ikke i detaljer til lovgivningen i Danmark, men det skulle da være mærkeligt, hvis jeres asylsøgere vil opføre sig anderledes - de søger derhen, hvor de har venner og familie,« siger Anders Lago, som er socialdemokratisk borgmester i Södertälje i Sverige.

Den politiske ordfører for de danske socialdemokrater, Henrik Sass Larsen, vil gerne af almindelig høflighed lytte til sine svenske kolleger.

»Men situationen i Sverige og Danmark er uden sammenligning. I Malmø med 270.000 indbyggere modtager de 2.220 asylsøgere hvert år - det samme antal, som hvert år søger i hele Danmark. Desuden har vi en lovgivning i Danmark, der betyder, at vi kan fordele asylsøgerne benhårdt, hvis det viser sig, at asylsøgerne klumper sammen i de hårdt belastede områder,« siger Henrik Sass Larsen.

»Men en beboerformand fra Gellerupplanen i Århus siger, at loven er svær at overholde og faktisk ikke virker?«

»Så må vi få lovgivningen til at virke. Vi vil fordele de her mennesker benhårdt. Men altså, det drejer sig om 500-600 mennesker, der skal ud i et samfund med 5,3 millioner mennesker.«

Siger Sass Larsen lallende og underkender grundlæggende problemer, som var de ikke en del af virkeligheden. For man kan jo se at Thornings asylforslag ikke kommer af en erkendelse af nødvendighed baseret på kendte erfaringer og man kan jo se at det ikke er gennemtænkt. Hvis forslaget skulle gavne asylbørnen, hvofor er man så afvisende overfor advarsler fra nogen, der har erfaring? Hvorfor ikke genoverveje sit forslag i lyset af den kritik? Det er jo mennesker det drejer sig om, som de aldrig selv er sene til at påpege.

Fordi forslaget aldrig har drejet sig om asylsøgernes børn! Det har drejet sig om Helle Thornings og Sass Larsens forfængelighed. Hver gang de fremkommer med et forslag motiveret af deres gode vilje til at hjælpe børnene, mødes de med ukritisk velvilje fra deres beundrere og positiv omtale i medierne. Det sætter dem i stand til at hævde deres moralske overhøjhed og man kan ikke fortænke dem i at nyde det selvretfærdige sus. For Mette Frederiksen er suset blevet helt narkotisk. Men det er løgn og en løgn som må betales af de mennesker de hævder at hjælpe. Derfor bliver løgnen særlig infam.

Sådan er venstrefløjen. Når man ikke vil tage del i ansvaret bliver man uansvarlig og det er den sande amoral!

—————————————————————————————-

Nu vi taler om Løgn, så har Veritas Universalis også et par kommentarer

Jyllands-Posten med god diagnose af godhedens retorik

Godheds-industrien, Politik — Drokles on November 9, 2007 at 6:14 am

Fra Jyllands-Posten

På spørgsmålet, om ikke det var en lempelse af asylpolitikken, svarede Helle Thorning-Schmidt:

»Nej, det er en lindring af nogle menneskers situation.«

Hermed går partiformanden lige til sagens kerne og demonstrerer - måske ufrivilligt - hvorfor det er så uendeligt svært at føre en saglig debat om asylpolitik, flygtningepolitik og alt, hvad der har at gøre med folk i nød.

Uanset hvordan man vender og drejer sagen, handler det om mennesker, som har det svært, og hvem vil ikke gerne bringe lindring til dem? Hvem vil ikke gerne bringe hjælp til mennesker i nød?

Med et velkendt oratorisk fif formår partiformanden hermed at udpege alle, der ikke er enige, som hjerteløse mennesker, der ikke ønsker at bringe lindring til folk i nød.

Det kan ikke afvises, at Helle Thorning-Schmidt med dette forslag har ladet sig lede af sit gode hjerte og omsorg for medmennesker.

I situationen er den tanke dog mere nærliggende, at det handler om at markere sig som et menneskekærligt alternativ til en følelseskold regering.

(…)

Netop fordi det drejer sig om mennesker, og netop fordi der kan sættes navne og ansigter på de mange fortvivlede skæbner, kræver det overblik og klarsyn at drøfte flygtninge- og asylpolitik på et sagligt grundlag.

En nyudnævnt radikal udviklingsminister i den sidste Nyrup-regering illustrerede dilemmaet ved i fuld alvor at foreslå, at vi uden betingelser skulle åbne vore grænser for såkaldte fattigdomsflygtninge.

Hun blev hurtigt sat på plads, men nåede at demonstrere konsekvensen af menneskelig tossegodhed.

Præcis. Argumenter forstummer når tårer triller frem.

Hvem afviser hvem?

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on November 9, 2007 at 4:59 am

Den gængse fortælling om, at integrationen besværliggøres fordi danskerne afviser indvandrerne på arbejdsmarkedet er endegyldigt skudt i sænk. Fra Jyllands-Posten

Efter måneders trusler, overfald og senest et bombeattentat tager Østjyllands Politi nu det drastiske skridt at sætte to indvandrerbetjente under politibeskyttelse.

»Vi står med en meget alvorlig situation, og vi handler derefter,« siger chefpolitiinspektør John Jacobsen, Østjyllands Politi.

Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker han ikke at uddybe nøjagtigt, hvilket niveau af politibeskyttelse der er tale om.

»Vi danner værn og ring om de to unge betjente på mange forskellige måder og niveauer, og vi gør vort ypperste for at beskytte dem,« siger han.

Politibeskyttelsen er kulminationen på et halvt års pres mod de to politielever med palæstinensisk baggrund. De er vokset op i Gellerup-området, hvor de også begge bor i dag.

Problemerne begyndte for alvor i juni, da de to politielever hjalp med at anholde en gruppe unge fra Gellerup, der gik amok i Vestre Landsret efter en dom, som gik dem imod. Senere blev betjentene opsøgt i deres fritid, hvor de blev truet fysisk.

(…)

»Politiarbejdet betragtes i forvejen som et lavstatusjob blandt mange unge med indvandrerbaggrund. For de unge indvandrere, der tager skridtet, står der meget på spil. Disse angreb gør det bestemt ikke lettere for andre unge at træffe det valg,« siger John Jacobsen, mens justitsministeren hverken håber eller tror, at episoderne får betydning for unge indvandreres lyst til at søge ind til politiet.

Det er ikke bare stærk ubehageligt for de implicerede betjente, men et klart bevis på den totale afvisning af det ikke muslimske samfund, der hersker i de muslimske miljøer. Ikke alle indvandrere, de to betjente med indvandrer baggrund som tydeligt eksempel, afviser at indgå i det danske samfund, men islam og den muslimske kultur står i vejen. At der står meget på spil for de, der “tager skridtet” skal forstås med største alvor. Hvad man med denne terror ser her er religiøst baseret ophidselse over for et de frafald fra den rette tro i praksis. At de to indvandrere er gået ind i politiet er det ultimative forrædderi fordi det opretholder de urene’s system. Islam er en modstander at integration og fred mellem mennesker i samfundet og det burde står tydeligt for enhver.

Lektion i historie

Diverse — Drokles on November 8, 2007 at 4:40 pm

Jesper Langballe giver lektion i historie

Historie, Multikultur — Drokles on November 8, 2007 at 7:29 am

Fra Jyllands-Posten

Frederik den Store, som var konge i Prøjsen i 1700-tallet, fremkaldte en masseindvandring, der gjorde Prøjsen til et multikulturelt og multireligiøst samfund. (Det var ham, der sagde: »I mit land bliver enhver salig i sin tro«.). Det kunne kun hænge sammen på én måde - ved at kongens enevældige centralmagt lagde en militær jernhånd over befolkningen. I Frederik den Stores tilfælde var det effektivt, men hans samfundsform er heldigvis utænkelig i dagens Danmark.

Læs den hele.

Glimrende gennemgang af venstrefløjens selvretfærdige hærværk

Diverse — Drokles on November 8, 2007 at 7:02 am

Fra Jyllands-Posten

Rationalet bag hærværket er nemlig det, at man på venstrefløjen må og kan tage den slags midler i brug, da sagen, man kæmper for, ikke blot handler om en politisk uenighed - nej, man står ganske enkelt selv for det gode og retfærdige.

De borgerlige politikere er ondskabens stemme, og deres valgplakater ondsindet propaganda, der kunne få stakkels vildledte mennesker til at stemme ”forkert”. Forkert, fordi borgerlighed er ondskab.

»Socialisme er kærlighed«, som socialdemokraternes Nick Hækkerup sagde det.

Og sådan ser den yderste venstrefløj sagen. Det er godt mod ondt, og deres hærværk mod de farlige borgerlige synspunkter er et heltemodigt frelserværk i deres retfærdige kamp mod undertrykkelse.

Da formanden for Konservativ Ungdom i september i år forsøgte at lokke venstredrejede foreninger til ulovlig opsætning af reklamer for en kommende demonstration, var der ingen ende på velviljen.

For selv almindelig lov og orden kan tilsidesættes for, at vigtige anti-borgerlige synspunkter kommer op.

Forfatteren er Dennis Nørmark.

Trykket stiger på Khader

Politik, Pressen — Drokles on November 8, 2007 at 5:09 am

Måske har Qvortrup timet sin historie om Naser Khader’s påståede sorte arbejde, så det “endelige bevis” kommer så tæt op til valget som muligt. I hvert fald kan man i dagens Se & Hør læse den famøse hændværkers vidneudsagn. Fra Se & Hør

Jonas fra Vanløse kalder Naser Khader for en løgner, når sidstnævnte påstår, at han aldrig har fået udført sort arbejde. Den 30-årige håndværker udførte nemlig selv sort arbejde for Naser Khader og Bente Dalsbæk i 2005. – Det var under sidste valgkamp i en lejlighed på Steen Blichers vej på Frederiksberg, siger Jonas.

Og Politiken fokuserer på lederen i Se & Hør, hvor Qvortrup tilskriver Naser Khaders reaktion på “afsløringerne” som kulturelt betinget. Det er ikke bare Naser’s brug af ordet svin, men det pres, heriblandt krav om fyring af Qvortrup, som Ny Alliances leder lægger på medier for ikke at bringe historier der sætter ham i miskredit. Politiken spørger Qvortrup-

Hvorfor bringer du Naser Khaders fødested ind i debatten? »Det gør jeg i forhold til hans manøvre med at gøre DR, TV2 og alverdens medier begribeligt, at jeg ikke burde sidde, hvor jeg sidder. Den der attitude, hvor man - hvis man præsenteres for noget journalistik, man ikke bryder sig om - så skyder man på budbringeren, og der er det bare, jeg konstaterer, at sådan opererer vi ikke i Danmark«, siger Henrik Qvortrup. Hvorfor bringer du debatten ned på det her niveau, når du er så skråsikker på, at du har din dokumentation i orden? »Jeg henholder mig til det, der står i min leder, og det står jeg ved«.

Og straks er det et spørgsmål om racisme

Menneskerettighedsekspert på Århus Universitet, Sten Schaumburg-Müller mener, at ytringen falder uden for den såkaldte ’racismeparagraf’. »Man kan mene om ytringen, hvad man vil, men den er ikke grov nok til at falde ind under racismeparagraffen – den ligger inden for, hvad man accepterer inden for ytringsfriheden grænser«, siger Sten Schaumburg-Müller.

Qvortrups trækken debatten “ned” er altså ikke inden for hvad man kan kalde racisme, men Politiken har altså allerede plantet mistanken. I Orientering på P1 kunne man høre en analyse af Naser Khader’s udmelding om at han vil støtte Fogh, som et udtryk for den tvivl det skaber for det nye parti, at de mest end dels borgerlige vælger, der udgør Ny Alliances vælgerkorps er usikre på om de kan risikere en Socialdemokratisk ledet regering, der afspejler sig i den langsomt faldene tilslutning ifølge meningsmålingerne.

Hvis man er lidt mere spekulativt anlagt kan man tænke sig at Khader prøver at frede sig selv, så langt det er muligt. Ny Alliance ses af oppositionen som et symptom på at VKO er moralsk forkastelig i og med at Ny Alliance taler om nok er nok og borgerlig anstændighed og de har bejlet til det spinkle håb om at Khader ville give dem mulighed for at vælte regeringen eller i det mindste forvise Dansk Folkeparti til en marginal rolle.

Tonerne fra SF og Socialdemokratiet, der ellers nok burde advare mod Ny Alliance’s ambition om flad skat og fra de gamle kollegaer fra Radikale Venstre været meget forsonlige. Indtil nu er Ny Alliance kun blevet hårdt konfronteret af regeringen og Dansk Folkeparti, der i løbet af valgkampen har insisteret i stadig højere grad på at få et svar på hvem han egentlig støtter.

VKO har afholdt sig fra fristelsen til at bejle til Ny Alliance og tvært imod krævet loyalitet i forhold til oppositionen. Khader’s taktik om at gøre Pia Kjærsgaard til et isoleret problem er nemlig ikke lykkedes idet mange af regeringes ledende politikere har markeret sig meget stærkt i flygtningedebatten. Ny Alliance’s kritik af uanstændighed i dansk flygtningepolitik rammer også dem og de slår fra sig, med regeringens vægt bag sig.

Sagen er en bombe under Khader, som indtil videre har fået lov til passe sig selv, men hvis hans krav til et fremtidigt samarbejde med regeringen anses for urimelige så vil VKO erklære krig og gøre deres til at knuse Khader’s renomé for at genvinde de vælgere der er afskallet af netop de to partier og bevare VKO flertallet. Khader har ikke brug for at regeringen vil kunne bruge hans personlige økonomiske forhold til slut i en valgkamp, der totalt kan underminere hans troværdighed og med den stadig skarpere tone har hen måtte sande at sagen om sort arbejde vil blive brugt, hvis regeringen og Dansk Folkeparti føler sig for truet. Det kan godt være at han kan vælte regeringen men det bliver med hele sin karriere som indsats. Khader står dårligt i en krig med regeringen. Men det er spekulativt, for ind til videre er intet blevet bevist.

Radikale er rystede

Politik — Drokles on November 7, 2007 at 2:50 pm

Khaders udmelding om ikke at kræve en dronningerunde efter valget har sendt chockbølger gennem oppositionen. Håbety om at vinde de nyu midterparti over på sin side er skudt i sænk og nu står Radikale Venstre isoleret til venstre for midten. Fra DR

- Fast plads på “rød stue”. Det er vel kernen af vores nye kurs. Sådan kritiserer en Radikal folketingskandidat partiformand Margrethe Vestagers nej til at støtte en Fogh-regering efter valget.

Han står ikke alene i sin kritik. I det radikale bagland er der murren over partitoppens nye udmelding, som mange mener strider mod traditionel Radikal midter-politik. Og også et folketingsmedlem er skeptisk overfor den nye kurs.

Derfor skal der holdes liv i mulighederne for indflydelse

- Hvis de viser sig efter et valg, at der ikke er nogen mulighed for en SR-regering, og der er den særlige situation, at V og K kan danne regering med os og Ny Alliance på den ene side eller DF på den anden side, så mener jeg, at vi bliver nødt til at afsøge alle muligheder for, at vi kan holde DF uden for indflydelse, siger Charlotte Fischer til Politiken.

Stadig er Dansk Folkeparti det store dyr i Åbenbaringen og det burde være et selvmål i politik ikke at have anden eksistensberettigelse end at man ikke er et andet parti. De radikale har opgivet deres berøringsangst med 24-års reglen og tilknytningskravet og i det hele taget opgivet meget af deres moralske overlegenhed i et desparat håb om at kunne samle en opposition imod den siddende regering. Det er dyrt for deres identitet og nu viser det sig at det højst sandsynligt er forgæves da, der ikke kommer noget ud af det med mindre… med mindre de er villige til at smide håndklædet helt ind i ringen og omfavne virkeligheden for at deltage i en alliance der fører en stram udlændingepolitik.

Virkeligheden er at Danmark, eller samfundet om man vil, hvis man lider af berøringsangst overfor nationale begreber, er truet af indvandring og fremmede kulturer. Globalisering og åbenhed er ikke plus-ord, men derimod barske realiteter man skal forholde sig til. Hvor vil utilfredse Radikale vælgere gå hen, hvis de hellere vil det borgerlige end sjalerne? Ny Alliance eller Venstre? Uanset hvad cementerer Fogh sin magt og de køb der må gives på moralen koster når forhandlingerne starter. Som Naser siger er det et spørgsmål om troværdighed og den er med de mange overraskende ændringer ved at være slidt godt tynd. Vil de Radikale være et alternativ til Dansk Folkeparti eller vil de have indflydelse?

Khader knæler for Kjærsgaard

Politik — Drokles on November 7, 2007 at 8:04 am

Skønt han ikke siger det. Fra Jyllands-Posten

Kan statsministeren give markante indrømmelser til partiet, er Ny Alliance parat til at forhandle direkte med statsministeren efter valgnatten uden den dronningerunde, som regeringstoppen frygter.»Hvis Fogh kan imødekomme os på nogle af vores centrale områder, behøver vi ikke en dronningerunde,« siger Naser Khader.

Han understreger, at det vil kræve »iøjnefaldende indrømmelser« i forhold til Ny Alliances krav om bl.a. skattereform, øget ulandsbistand og kravet om, at afviste irakiske asylansøgere skal have adgang til at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Khader har sagt fra overfor Asmaa’s tørklæde og Villy Søvndahl’s økonomi og dermed er Thorning ude i kulden. Khader opretholder ganske vist retorikken om indrømmelser for at give sin støtte til Fogh, men da han allerede har afskrevet et alternativ er det ikke meget af en trussel. Når man er parlamentarisk grundlag står man også i en position, hvor man har indflydelse og den indflydelse må man dele, hvis der er flere om buddet. Khader holder sig klogeligt også fra at definere disse krav på forhånd og nøjes oven i købet med at sig ”nogle”, hvilket vil sige at han åbner for, at der er krav han ikke får gennemført; altså er en ganske normal forhandling. Khader’s retorik skal dække over en kapitulation, en kapitulation om at holde Pia Kjærsgaard fra magten. Han vil tale om at hun har begrænset magten, men det er tomt, da det er folket der sammensætter Folketinget og det derved giver sig selv. Pia har den indflydelse hendes mandat tilsiger hende.

De fleste medier har hæftet sig meget ved de forskelle der er i mellem Ny Alliance og Dansk Folkeparti og har således tegnet et billede af et umuligt ægteskab. Men det er et falsum, der alene bygger på den skarpe retorik Ny Alliance har brugt overfor Dansk Folkeparti, en retorik der mere ligner en besværgelse. Den retorik skal dække over de pæne menneskers indrømmelse af at fremmede ikke er venner man endnu ikke har mødt, men repræsenterer en betydelig fare for det samfund ens børn skal vokse op i.

Begge partier’s vigtigste sag er en stram udlængingepolitik (Ny Alliance har ganske vist en skatteplan, men den står de helt alene med), men Ny Alliance påklistrer det tomme ord “fair” til deres stramme kurs. Det er i høj grad et forhandlingsudgangspunkt, hvad man betragter som fair i forhold til det at være stram, da den stramme kurs er første prioritet og ”fair” kan italesættes på et utal af måder, så begge partier og regeringen fremstår som vindere. Fordelen for Khader er, at han kan fremstå som redningsmand for stakkels asylbørn og fordelen for Kjærsgaard er, at hun kan pege på de pæne menneskers medskyld næste gang det kommer til at gøre ondt på nogen og det gør på et tidspunkt. De pæne mennesker har ved at overtage rorpinden også påtaget sig ansvaret, den letkøbte moral’s tid vil være forbi. Og det forklarer måske oppositionens reaktioner

Den radikale leder, Margrethe Vestager, er bestyrtet over meldingen fra Naser Khader.

»Jeg er nærmest målløs. Hvis Ny Alliance ikke engang vil kræve en dronningerunde, bør de klart sige til vælgerne, at de er parat til støtte VKO,« siger hun.

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) er forbløffet:

»Der er meget stor principiel forskel på, om man beder regeringen om at gå til dronningen, eller om regeringen bare bliver siddende.«

Det skal blive morsomt at se de mange Ny Alliance’s kandidater, med deres opblæste moral forklare overfor deres vælgere at projektet om at drive det onde ud af dansk politik således skrider under dem. Fra at forsage satan ender man i seng med Pia Kjærsgaard. Det var næppe hvad Jørgen Poulsen havde forestillet sig.

Godhedsindustrien mobiliserer

Diverse — Drokles on November 7, 2007 at 5:06 am

Fra Berlingske Tidende

Flere andre lande lader asylansøgere bo og arbejde uden for asylcentrene, og det har ikke haft betydning for flygtningestrømmene.

Det fastslår både FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og det Europæiske Flygtningeråd (ECRE), der overvåger og sammenligner behandlingen af flygtninge i de europæiske lande.

Regeringen har advaret imod, at Socialdemokraternes og de Radikales fælles udspil til en ny asylpolitik vil gøre Danmark til en flygtningemagnet.

S og R vil gøre det valgfrit for asylansøgere, om de vil bosætte sig i asylcentre, mens de venter på svar, og i modsætning til mange andre lande gælder tilbuddet også afviste asylansøgere. Men der er intet, der indikerer, at det vil føre til et større pres på grænserne, lyder det fra UNHCRs nordiske talskvinde i Stockholm, Hanne Mathisen.

»I Finland har man nogenlunde samme regler, og de har jo ikke oplevet en stor tilstrømning. Det, der påvirker asylstrømmene, er hvor mange, der rent faktisk får flygtningebeskyttelse, og hvilke rettigheder man har i forhold til f.eks. familiesammenføring,« siger hun.

Det varer vel ikke længe førend Hanne Mathisen melder sig ind i Ny Alliance, men heldigvis er der også eksperter, der ikke arbejder for politiske organisationer.

Herhjemme er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i immigration, Peter Nannestad, dog ikke helt enig i den vurdering. Han mener, at asylstrømmene er ekstremt følsomme over for ændringer i lovgivningen.

»Det har blandt andet vist sig, at stramninger i politikken i Danmark har haft omgående effekter, og et andet eksempel er Tyskland, der længe var en flygtningemagnet, selvom Tyskland faktisk ikke anerkendte ret mange asylansøgninger. Grunden var, at det tyske retssystem gjorde, at det kunne tage op til ti år, før der faldt en endelig afgørelse, så folk kunne blive der relativt længe,« siger Peter Nannestad, der vurderer, at SR-forslaget vil betyde øget tilstrømning, hvis det gennemføres.

»Det er klart, at hvis man kan trække sagen i langdrag, samtidig med at børnene kan gå i skole, og man måske endda kan få arbejde, så ved de, at det i praksis vil være sværere at sende dem ud.«

Uanset hvem der måtte have ret skal forsigtighedsprincippet gælde.

Monokultur støtter Hizb ut-Tahrir

Multikultur, islam, venstrefløjen — Drokles on November 7, 2007 at 1:23 am

Fra Nyheds-Avisen

Den islamiske bevægelse Hizb ut-Tahrir har sendt sine medlemmer i byen for overbevise danske muslimer om, at de ikke skal stemme ved folketingsvalget.

- Der er ingen islamisk legimitet tilstede for at muslimer kan deltage i demokratiske valg. Det eneste der står tilbage for muslimerne er at støtte op om det ideologiske kompromisløse kald til Islam, og at anstrenge sig for tilbagevendelsen af Al-Khilafah, skriver et ledende medlem af bevægelsen, Cemil Özdemir, på Hizb ut- Tharir-hjemmesiden Khilafah.dk.

Og det er jo sandheden. Man kan være muslim eller man kan være demokrat. Man kan så undre at de ikke rejser hjem til deres egne lande, men det er en anden historie.

Sven Ove Gade med god kronik

Politik — Drokles on November 6, 2007 at 7:44 am

Fra Jyllands-Posten

Valgkampen er gennemsyret af mistro, dvs. de ledende politikeres manglende tro på vælgernes dømmekraft. Det siges naturligvis ikke lige ud, men er indpakket i en blævrende strøm af udgydelser. Intet siges lige ud, og de virkelige problemer og udfordringer lusker man uden om. Debatten bliver en debat om udenomsværker. Ikke en debat om samfundet, som det udvikler sig og da slet ikke om, hvordan det bør udvikle sig.

Velfærdsdebatten er ikke en debat om grænserne for velfærd. Nok er Danmark i krig, men der er ingen debat om krigens mål og midler. Udlændingepolitikken strejfes, men aldrig hovedproblemet: islams indflydelse i det danske samfund.

EU vedtager en ny forfatning, som ikke må kaldes en forfatning, men vælgernes mening er ligegyldig. Angsten for terrorismen fører til indgreb imod den personlige frihed, men om det er nødvendigt, er ikke til debat. Kriselignende tilstande præger folkeskolen - og man lusker uden om. Alt sammen en del af en virkelighed, som gennemsnitspolitikerne finder det alt for farligt at præsentere for vælgerne. Velfærd defineres som ”mere”, dvs. endnu flere og endnu bedre offentlige ydelser, navnlig til middelstandsfamilierne, som trækker det økonomiske læs. Da Anders Fogh Rasmussen blev blændet af strålerne fra velfærdssolen, forvandlede debatten sig hurtigt til en debat om nye garantier, byggende på forestillingen om en fælles medborgerlig moral.

Den skal læses.

Kvinder….

Diverse, Politik — Drokles on November 6, 2007 at 7:28 am

Helmuth Nyborg har gjort sig gevaldigt upopulær med sine betragtninger over kvinders intelligens, men måske har han fat i noget. Fra Berlingske Tidende

En uge før valget kan meningsmålinger konkludere én ting med sikkerhed: Næsten alle partier taber vælgere, mens Ny Alliance stjæler stemmer, og SF tordner frem. Det er ikke mindst kvinderne, der trækker den udvikling, viser nye Gallup-tal. Om end kønsforskellen ikke er stor, siver et større antal kvinder end mænd fra Venstre, de Konservative og de Radikale. F.eks. mister Venstre 2,5 procentpoint kvindestemmer i forhold til valget i 2005 og understreger Anders Fogh Rasmussens ofte omdiskuterede problem med de kvindelige vælgere. Tilbagegangen er størst blandt de de midaldrende kvinder mellem 35 og 60 år.

Kvindernes helt store darling ved dette valg synes derimod at blive SF og Villy Søvndal.

13 pct., knap hver sjette kvinde, vil stemme SF denne gang. Hos de unge kvinder mere end tredobler SF sin vælgertilslutning. Villy Søvndal har generelt også godt fat i mændene, men fremgangen er generelt større blandt kvinderne.

1915; skammens år.

Så skal slusen åbnes

Politik — Drokles on November 6, 2007 at 7:13 am

Hvis man var i tvivl om fremtiden med SR kan man nu ånde lettet op: Alt er ved det gamle. Fra DR

Kommer Socialdemokraterne og de Radikale til magten, vil asylansøgere frit få lov til at vælge mellem at leve i et asylcenter eller at bosætte sig i det “almindelige” samfund, uddanne sig og arbejde.

Med blot en uge til valget forsøger Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R) med et opsigtsvækkende asyludspil at give Ny Alliance et tilbud, de ikke kan afslå, skriver Berlingske Tidende.

Kan det afgøre din stemme?

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress