Nyhedsavisens journalister

Diverse, Forbrydelse og straf, Pressen — Drokles on June 13, 2007 at 2:26 pm

Overskriften i Nyhedsavisen fangede min interesse, da den indeholdt et paradoks. Den lød

Lærer blev dømt for at tie om analsex

Og så troede jeg at det var et eksempel på “modmoralisme”, men nej. Det som journalisten beskriver som og måske også opfatter som erotik er i virkeligeheden overgreb på mindreårige.

Mange lærere tøver med at underrette de sociale myndigheder, når de har mistanke eller viden om, at et barn er omsorgssvigtet eller på anden måde mistrives. Men de risikerer at komme i konflikt med straffeloven.

Det viser en fire år gammel sag fra Helsingør, hvor en 47-årig lærer blev dømt, fordi han netop tilsidesatte sin underretningspligt, da en en af hans elever, en 13-årig pige, betroede ham, at en ven havde presset hende til analsex.

En regulær voldtægt! Flot overskrift, skide smagfuldt. Nyhedsavisen er en lorteavis.

Debatten raser om det svenske kollaps

Globalisering, Multikultur, Pressen, Sverigetanic — Drokles on June 13, 2007 at 2:11 pm

Efter at Dansk Folkeparti har slået til lyd for rettidig omhu med hensyn til en eventuel kommende social dumping, som følge af den i stigende grad uholdbare demografiske situation i Sverige har parnasset på begge sider af sundet skruet stemmelejet op i det hysteriske. Fra Politiken

»Det er uheldigt for Danmark med et parti, som vil isolere landet – som et Nordens Albanien – og som uden at kontrollere fakta spreder skrækscenarier«, siger Øresundsinstituttets administrerende direktør Anders Olshov.

Et Nordens Albanien? Jamen dog, det var da ikke så godt. Foreslog Søren Espersen ikke bare at kigge på velfærdsydelser for tilflyttere? Politiken kommer med lidt tal, nemlig at kun 89 nysvenskere kom til Danmark sidste år. Ja og det er også bare en cigaret der ligger og gløder i sofaen.

»Der bliver kamp om arbejdskraften fremover, og desværre viser Dansk Folkeparti med sit udspil, at partiet ikke ønsker udenlandsk arbejdskraft. Intet land har nogensinde vundet på at isolere sig. Det virker ikke, som om Dansk Folkeparti forstår, hvordan den globale økonomi fungerer«, fortsætter han [Anders Olshov].

Enhver ændring af aftalen i Det Nordiske Samarbejde fører til dets umiddelbare sammenbrud og er et spørgsmål om global økonomi? Nu må kineserne snart på banen.

Der er iøvrigt ikke tvivl om, hvorledes Politiken opfatter denne sag. En debatside for læserne har overskriften “Skal Danmark bryde med det nordiske samarbejde?” og teksten der virker som oplæg til debat lyder ” Ønsker du at Danmark bryder ud af det nordiske samarbejde?” trods at Søren Espersen kun citeres for at sige »Derfor skal vi have ændret de nordiske regler på lige netop det her område«.

I en siderubrik der kaldes “En anden tone” er følgende citat fra Migrationsminister Tobias Billström

»I Sverige har vi en lang og stolt tradition for at hjælpe mennesker, der er forfulgt i deres hjemland - dem vil vi gerne hjælpe, så de kan få et fredeligt sted at være.
Sådan har det været i lang tid, og sådan skal det blive ved med at være.
Når det er sagt, rykker behovet for et fælles europæisk asylsystem hele tiden nærmere. Vi kan se, at det er nogle få individuelle lande, der bærer en stor del af byrden, og derfor vil vi forsøge at nå frem til en fælles aftale, når Sverige får Eu-formandskabet i 2009.»

Berlingske Tidende er lidt mere fokuseret i deres leder.

Man kan, som Søren Espersen, godt undre sig over, at svenskerne (endnu) ikke har indset, at antallet af indvandrere i sig selv spiller en rolle for integrationen og ikke mindst for integrationen på arbejdspladserne. Set med danske øjne er det åbenlyst, at svenskerne med deres betydelige årlige indvandring - i denne tid har de noget nær europæisk rekord i modtagelse af irakere - bygger op til store udfordringer i de kommende år. Den svenske borgerlige regering har bebudet en stærkere indsats for at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet, men den er (endnu) ikke begyndt at diskutere, hvor mange ikke-uddannede indvandrere samfundet kan bære, eller hvor store ghettoer man vil acceptere.

Men Berlingske Tidende mener ikke at der for indeværende er grund til alarm og er ligeledes bekymret for det nordiske samarbejde.

Venstrefløjens defameringsmaskine for fuld udblæsning

Diverse — Drokles on June 13, 2007 at 1:44 am

Det er normal taktik for venstrefløjen at opfinde en forbrydelse, feks. at være liberal, antikommunist, borgerlig, islamofob, udpege et par skurke, Reagan, Bent Jensen,
Pia Kjærsgaard, Søren Krarup og så angribe og defamere og tilsvine og lyve om og fordreje og tilsvine nok engang alle man er uenige med ved at assosiere dem til enten de forbryderiske sindelag eller til skurkene selv for derved at ophæve alt hvad der måtte blive sagt, ophæve al mening, annulere al tanke. Ofte gøres det med en mesters nådesløse diskretion og kynisme, men i sagen om Leninforherligeren kommer et levn fra fortiden væltende i al sin ucharmerende stank af løgn og åbenbar nedrighed. Manden er den ualmindeligt ubehagelige socialdemokrat Ole Vagn Christensen. Fra 180 Grader

“Stalin opfandt i virkeligheden ingenting. Alle de ting, han lavede, det var startet under Lenin,” siger Erik Kulavig, der er historiker ved Syddansk Universitet og leder af Center for Koldkrigsstudier, til 180Grader.dk.

Ganske vist var det Stalin, der udførte den systematiske udryddelse af kulakkerne, de selvejende bønder. Men det var på foranledning af Lenins skrifter, hvor den russiske bonde blev beskrevet som “indbegrebet af bagstræberiske og konservative kræfter, som man skulle komme til livs så hurtigt som overhovedet muligt,” siger Erik Kulavig og fortsætter:

Og Kulavig uddyber Lenins rolle og siger så

“Den her socialdemokrat, han er altså stoppet en gang i 80′erne, det kan du godt skrive.”
“De liberale skriver historien om”
Den kritik bider ikke på Ole Vagn Christensen.

“Jeg fastholde mine kilder,” siger han til 180Grader.dk.

Erik Kulavig, der er historiker, siger at den historieopfattelse, du fremfører, gik man væk fra en gang i 80′erne.
“Det kan jo hænge sammen med, at man har et ønske om at skrive historien om. Og det har de der liberale tænkere. De har en mening med, at de gerne vil have skrevet historien om.”

Nu er Kulavig jo ikke synderlig liberal.
“Jeg ved ikke, hvilken tankegang han er i besiddelse af. Men åbenbart har han, ligesom Adam Holm, sine oplysninger fra Richard Pipes. Det stod jo direkte i den kronik, som Adam Holm havde skrevet,” siger Ole Vagn Christensen.

Kan det blive mere utilsløret? Jeg håber for Socialdemokratiet at Helle Thorning vil bruge sine flotte ben til at losse den mand ned af gangene på Christiansborg og helt ud af partiet! Det er intet mindre end uanstændigt! Hvad fanden laver en leninist i Socialdemokratiet? Lad venligst være med at svare, det er for deprimerende at tænke på.

—————————————————————————-

En læser ved navn Azrouni i Jyllands-Posten er ligeledes forarget

  En af de gode ting ved de danske socialdemokrater er, at de hidtil konsekvent har taget afstand fra Lenins mål og metoder. Socialdemokraterne har trods deres marxistiske udgangspunkt udviklet sig til at være et vestligt demokratisk parti.

(….)

Videre skrev Lenin: »Den samlede revolutions interesser kræver dette, idet vi nu står foran vores endelige opgør med kulakkerne.

Vi er nødt til at statuere et eksempel. 1) I er nødt til at hænge (uden tøven, så offentligheden kan se det) mindst 100 berygtede kulakker, de rige og blodsugerne. 2) Offentliggør deres navne. 3) Tag alt deres korn. 4) Udvælg gidsler - i overensstemmelse med gårsdagens telegram. Dette må I gøre på en sådan måde, at folk i hundrede miles omkreds vil se, ryste, vide og udskrige: Lad os kvæle og strangulere disse blodsugende kulakker.«

Normalt er letvægteren Azrouni ikke min kop te men her er han ganske klar.

Masseødelæggelsesvåben kan skade arbejderklassen

Politik, Ungdomshuset, venstrefløjen — Drokles on June 12, 2007 at 9:07 pm

Derfor vil Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund ikke bruge dem. Fra Politiken

»Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke magtmidler man kan bruge. Så længe det ikke er masseødelæggelsesvåben, der smadrer arbejderklassen selv«, siger formand for Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund, Cathrine Frederikke Pedersen, til MetroXpress.

Udmeldingen kommer, efter en anonym aktivist i Politiken siger, at brandattentater, personoverfald og kidnapninger er mulige midler i den ekstreme venstrefløjs kamp mod politi og politikere.

Den voksne udgave af samme organisation (ja sådan en eksisterer rent faktisk. Voksne mennesker!) er harm på pressen. Ligeledes fra Politiken

Formanden er harm over den måde, som medierne har fremstillet ungdomsorganisationen på.

DKU’s formand Cathrine Frederikke Pedersen siger i dag til MetroXpress, at kun masseødelæggelsesvåben er for voldsomt et middel, eftersom de også vil ramme arbejderklassen selv.

Han finder gengivelsen manipuleret, fordi udtalelserne er givet i sammenhæng med en fremtidig revolution – ikke i forbindelse med kampen for Ungdomshuset.

Og det er fredelige, folkelige manifestationer, der er det vigtigste for APK’s arbejde, understreger formanden.

Man kan ikke benægte, at citatet sikkert er taget ud den rette sammenhæng. Pressen er i disse tider ualmindeligt dum, ondsindet og sensationslysten og det redder ungkommunisten halvt i land, men dog stadig drivende hjælpeløst på åbent hav uden land i sigte.

Den voksne kommunist er betydeligt mere voksen og moden og han øser af al den visdom et voksent liv har givet, et liv, hvor man gennem mange år har udfordret sit intellekt og trænet og skærpet det, sorteret ungdommens ureflekterede floskler fra, fundet ud af egen fejlbarlighed, erfaret at sandheden ikke står mejslet i sten.

»For os såvel som ungkommunisterne gælder det, at vi er imod individuel vold. Vi går ind for massernes omstyrtelse af samfundet. I medierne lader man som om, at det kan forekomme i dag eller i morgen, og det er ikke tilfældet. Men man må være naiv, hvis man tror, at når massernes behov ikke længere kan opfyldes, så vil masserne undlade at protestere og forsvare sig«, siger Henning Paaske Rasmussen.

»Vi tager ikke afstand fra, hvis man forsvarer sig i det øjeblik, at masserne bliver angrebet af politiet«, siger APK’s formand Henning Paaske Rasmussen til politiken.dk.

Masserne! Hvor herligt at høre det udtryk brugt i sin oprindelige uironiske sammenhæng. Her er simpelthen tale om den ægte vare. Et stykke levende historie.

Undrer du dig også over begrebet individuel vold? Se om du bliver klogere

Han understreger, at både ungdomsorganisationen og APK misbilliger angreb, som er rettet mod enkeltpersoner. Dermed tager han afstand fra den kilde fra miljøet omkring Ungdomshuset, som i Politiken har nævnt det som en mulighed at rette kampen mod enkeltpersoner som eksempelvis overborgmester Ritt Bjerregaard (S).

Men hvad hvis Ritt Bjerregaard er i selvskab med hele borgerrepræsentationen? Er det så dér man gerne må pløje dem? Jeg forstår ikke helt begrebet da det lidt forudsætter et begreb om kollektiv vold. Men nok om detaljer, revolutioner kræver penge. Fra Politiken

Men udtalelserne sår ikke tvivl om den offentlige støtte, siger fritidschef i Københavns Kommune Mads Kamp Hansen.

»Jeg opfatter udtalelserne mere som en holdning end som en opfordring. Men i sidste ende er det domstolene, der skal afgøre, hvad der er lovligt og ikke lovligt«, siger Mads Kamp Hansen.

(…)

»Hele oplysningsloven bygger på et princip om, at hvis man har lyst til at forsamle sig om et eller andet, skal det offentlige give støtte – også hvis man ikke er enig«, siger Mads Kamp Hansen.

(…)

I 2007 har DKU opnået tilsagn om 26.624 kroner i medlemstilskud, 18.150 kroner i huslejetilskud og 5.460 kroner i tilskud til hytteleje. Endnu er ikke alle kronerne blevet udbetalt.

Han får til alle’s beroligelse præciseret at også rockerne får støtte. Jeg er lettet over at mine skattepenge arbejder for samfundets interesser.

Gress angriber nu også Hvidt

Diverse — Drokles on June 12, 2007 at 12:16 pm

Efter Adam Holms kronik i Jyllands-Posten, hvor han anklager medhistoriker Kristian Hvidt for Lenin-apologi går nu også historikeren David Gress til angreb på Hvidt. Fra Jyllands-Posten

I et interview (også 9/6) afviser Hvidt Holms kritik på en måde, der får mig til at fortryde, at jeg trods alt gav bogen fire stjerner, og at jeg anså Hvidt for en seriøs historiker. Adspurgt af bladet, om ikke Lenin skabte et rædselsregimente, svarer Hvidt: »Det kender jeg ikke noget til.«

Det er dog ganske mageløst i sin arrogance. Hvidt indrømmer sin egen uvidenhed om et emne, han har valgt at skrive om. Han har med sine kvalifikationer blåstemplet en hvidvask af Lenin i bedste kommunistiske stil og tøver ikke med at afvise kritikken med et skuldertræk. Kan man virkelig forlange, insinuerer han, at jeg skal have sat mig ind i, hvad jeg skriver om?

Men man skal ikke ustraffet angribe venstrefløjens progressive og humanistiske koryfærer. Således går Ole Vagn Christensen hårdt til Adam Holm under overskriften Historieforfalskning ligeledes i Jyllands-Posten

Alt, hvad der er skrevet om Lenin, passer: »Det lykkedes Lenin at få samlet Rusland og løfte befolkningen op på en tålelig levestandard inden sin død i 1924. Det var et resultat af Lenins enestående begavelse og organisatoriske talent.« Lenin selv kaldte denne fremgangsmåde Den nye økonomiske politik eller NEP - den russiske forkortelse.

En politik, som hurtigt gav resultater, og i 1927 var den russiske produktion nået op på det omfang, den havde i 1914. Da en tabt krig og en efterfølgende borgerkrig havde gjort stor skade på såvel landbruget som industrien. Industrien producerede kun 30 pct. af, hvad den havde gjort før krigen og landbruget kun 60 pct. Hvorfor der i Lenins NEP-politik var plads til bønders inddragelse.

NEP-politikken betød nemlig, at Rusland gik ind for i 1921 at give de mindre virksomheder inden for landbrug og industri og håndværk delvist tilbage til privat drift for at fremhjælpe produktionen og øge produktiviteten, skriver C.L. Skjoldbo i bogen ”Socialiseringens veje” fra 1922 (udgivet på Martins Forlag.)

Lenin blev desværre i 1922 ramt af et slagtilfælde og døde i 1924, så han oplevede ikke hele succesen af NEP-politikken.

Og så lægges skylden ellers efterfølgeren Stalin og fokus rettes mod udryddelsen af kulakkerne.

Med dette angreb prøver Adam Holm at lave historieforfalskning om Lenin.

Lenin havde ikke lod og del i kulakkernes udryddelse; det kan alene tilskrives despoten Stalin.

Lenin genrejste med sine organisatoriske evner og med NEP-politikken Rusland.

Så hermed er det vel endeligt bevist, at det ikke var Lenin, som gennemførte rædselsregimet i Rusland med udryddelsen af kulakkerne. Han organiserede for at genoprette et forarmet Rusland med død og undertrykkelse.

Aha. Men se dette forsvar

Lenin havde i øvrigt en del af sine erfaringer med bekæmpelse af undertrykkelsen og social armod fra sine socialdemokratiske venner i Danmark samt fra Ungarn, Tyskland, Norge og Østrig.

Og Arafat var ikke terrorist fordi han var venner med Mogens Lykketoft. Og mere

Af alle retninger og forskere har Adam Holm valgt alene at lade sig inspirere af Richard Pipes og hans forældede, indsnævrede variant af en totalitarisme-teori og hans ensidige fokus på ideologi - en ideologi, som han så i øvrigt fortolker helt vilkårligt, tilpasset formålet. Hvem er nu denne Richard Pipes (Richard Pipes, den anti-kommunistiske, tidligere sikkerhedsrådgiver i sovjetiske anliggender under præsident Reagan)?

Jeg kan ikke lade være med at imponeres over venstrefløjens evne til at producere negativt ladede ord uden det mindste indhold, som det her nævnte antikommunist. De mestrer ligeledes defamering af folkevalgte politikere i en sådan grad, at det bliver en forbrydelse at være assosieret med dem. Hvis man har arbejdet for Reaganadministrationen er man så moralsk anløben, at man ikke engang kan kommentere fornuftigt på massemorderiske diktatorer. Reagan er en værre forbryder end Lenin er logikken. Og således i de retfærdiges ydmyge tjeneste kan Christensen skrive

Men det er og bliver historieforfalskning, Adam Holm, at miskreditere Kristian Hvidts redelige beskrivelse af Lenin ved at skrive, at Kristian Hvidt ikke forholder sig til Lenins udryddelse af kulakkerne.

Der er lagt i kakkelovnen til en god og bitter debat midt i sommervarmen og det er godt. Det er kun et spørgsmål om tid førend - den af venstrefløjen så forhadte - Bent Jensen kommer på banen for at sætte skabet på plads kun for at se debatten ændre karakter til et for eller imod Bent Jensen.

————————————————

En ven sendte mig denne her

- et brev fra den uskyldige Lenin som iflg. Ole Vagn Christensen (socialdemokrat ?!) “gav kulakkerne muligheder”…

———————————————————————————————–
Ordre fra Lenin om undertrykkelse af kulakker
11-8-1918

Send til Penza
Til kammerat Kuraev,
Bosh, Minkin og
andre kommunister fra
Penza

Kammerater! Kulakopstandene i fem distrikter skal skånselsløst undertrykkes. Det kræver hele revolutionens interesse, for nu skal “den sidste afgørende kamp” med kulakkerne kæmpes. Det er nødvendigt at statuere et eksempel.

1) Hæng (ubetinget hæng, så folket kan se det) ikke færre end 100 kendte kulakker, rigmænd og blodsugere.
2) Offentliggør deres navne.
3) Fratag dem alt korn
4) Udpeg gidsler – i overensstemmelse med gårsdagens telegram.

Gør det sådan, at folk kan se det på 100 versts afstand, så folk skælver, forstår og råber: De [bolsjevikkerne] hænger og vil hænge blodsuger-kulakkerne.

Telegrafer modtagelse og udførelse.
Deres Lenin

P.S. Brug jeres mest barske folk til denne opgave.

———————————————————————————————–
Kilde: Jensen, Bent: Gulag og Glemsel, Gyldendal 2002, side 68.

…fra den synkende skude

Multikultur, Sverigetanic — Drokles on June 12, 2007 at 11:25 am

Fra Politiken

Sverige bliver nødt til at nedsætte deres sociale ydelser ret dramatisk, hvis ikke deres velfærdssystem skal bryde sammen. En bistandsmodtager i Sverige vil jo meget naturligt sige, hvorfor bo i Malmø til den halve løn, når jeg kan bo i København og få fuld bistandshjælp. Derfor skal vi have ændret de nordiske regler på lige netop det her område, siger Søren Espersen (DF), ordfører for det nordiske samarbejde, til Politiken.

Også integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har fokus på indvandringen til Sverige, og hun vil ikke afvise, at der skal ske ændringer i det nordiske samarbejde.

- Jeg følger udviklingen tæt, og vi skal være klar til at reagere, hvis der er behov for det. Men man skal passe på med at ændre det nordiske samarbejde, for det bygger på nogle vigtige værdier, som er værd at værne om, siger hun til Politiken.

Det er jo en reel frygt, men den deles jo ikke i Sverige. Ellers ville der jo heller ikke være et problem.

Har Dansk Folkeparti forstået, hvad det vil betyde, hvis vi ændrer reglerne for det fælles nordiske samarbejde? Hvad sker der så med alle danskerne, som lige nu bor og arbejder i Sverige? Jeg vil ikke sige, at de mister deres rettigheder, men de havner i en meget, meget svær situation. Og jeg tror, at hele integrationen mellem Sjælland og Skåne bliver bragt til ende«, siger Tobias Billström.

Han fastholder, at den svenske udlændingepolitik er rigtig.

»Vi tror ikke på lukkede grænser«.

[En kommentar har understreget at jeg har sprunget en mellemregning over. Dansk Folkeparti er ganske vist først med den advarsel mod konsekvenserne af den svenske økonomi. Det siger sig selv at det er let at samarbejde når man grundlæggende ligner hinanden, men ændrer den ene sig ændres også præmisserne for samarbejdet. Intet parti i Danmark vil ikke finde sig i social dumping og man vil værge sig for det før eller siden. Det eneste kontroversielle ved denne historie er at det er Dansk Folkeparti og at de er tidligt ude (rettidig omhu). Derfor er det en udvikling vi højs når at se starten på.]
På et tidspunkt vil vi opleve den svenske middelklasses exodus til Danmark og der må vi sorterer den enkelte svensker efter en sindelagsprøve. Vi skal ikke have deres snakkende mellemlag ind i landet, deres politisk korrekte, deres venstrefløj.

———————————————————————-

Der ligger en underlig trussel i Billströms kommentar. Hvorfor havner danskere der bor og arbejder i Sverige i en svær situation? Han vil ikke sige at de mister deres rettigheder, men hvad vil han så sige? Svenskerne bestemmer jo selv hvad der sker
med danskerne, så hvad er problemet? Og hvorfor bliver hele integrationen bragt til ende fordi det ene land vil sikre sig imod social dumping?

Mellemøsten

Diverse — Drokles on June 11, 2007 at 8:56 am

SilleEllis gjorde mig opmærksom på en dyster artikel i dagens Berlingske Tidende. Det er et opgør med en ældre kronik, også i Belingske Tidende, af Mikkel Vedby Rasmussen, der mener, at interessen for Mellemøsten er stærkt overvurderet og et levn fra den kolde krig. Jeg kan godt huske Vedby Rasmussens kronik, jeg tror et par andre blogs fremhævede den, og jeg overvejede selv det samme, men det blev ikke til noget. Vedby Rasmussen argumenterer for, at olie ikke længere har den samme betydning for verdensøkonomien, at der er mange andre blodige konflikter der fratager Mellemøstens kaos dets særstatus og at Israel/Palæstine konflikten ikke er en idelogisk konflikt med betydning for os andre, heller ikke de andre lande i regionen. Han skrev blandt andet i Berlingske Tidende:

For hver israelsk intervention i Libanon, som studeres med lup på alverdens avisredaktioner og i FNs Sikkerhedsråd, er der en borgerkrig i Nepal og et folkedrab i Sudan, som ingen bemærker. Det gør ikke de menneskelige omkostninger blandt libanesere eller israelere mindre, at andre i verden også har deres at slås med. Men det siger noget om, at Mellemøsten fylder mere i vores billede af verden, end områdets strategiske betydning berettiger til. Det ville ikke være et problem, hvis det ikke var, fordi Mellemøsten synes at stå i vejen for vores evne til at se en ny verden i øjnene. En verden hvor usikkerhed ikke er bundet til regioner, men hvor masseødelæggelsesvåben og terrorister bevæger sig i netværk, som har til huse i Teheran såvel som uden for vores egen gadedør. En verden hvor den økonomiske og teknologiske udvikling på sigt vil gøre områdets hovedråstof, olie, langt mindre vigtigt. En verden hvor den samme økonomiske og teknologiske udvikling flytter de regioner, som er centrale for det nye århundredes strategiske skakspil, længere mod øst. Det er det fjerne, og ikke det nære, Østen, som er dér, hvor det 21. århundredes strategiske udfordringer gemmer sig. Mellemøsten spærrer for udsigten.

Den kolde krig handlede ganske rigtigt om en ideologisk kamp om hvordan man håndterede den moderne verden. Men Vedy Rasmussen forveksler nok sin uvilje mod at tage arabernes barnagtige trakasserier seriøst med det potentiale der ligger for krig. Tom Jensen er mere pragmatisk og opstiller et par scenarier i sin kommentar i Berlingske Tidende

Det er i hvert fald givet, at Mellemøsten er mere konfliktfyldt end nogensinde før - på den ret komplekse måde. Lad mig citere fra Thomas Friedmans klumme i New York Times forleden, hvor han gjorde regnebrættet op:

»Bare se jer omkring. Gaza er ved at blive til Mogadishu. Hamas hælder bomber ind over Israel. Israel svarer igen. Irak er en kogende gryde. Iran er ved at blive en atommagt. Libanon bliver revet i stykker. Syrien efterforskes for at have myrdet Libanons premierminister. Jeg kunne blive ved. Ja, dette rod er så stort, så mægtigt. Hvem har en anelse om, hvor man skal begynde at få styr på det?«

(…)

Men hvad hvis en tilbagetrækning [den amerikanske] fra Irak bliver tændsatsen til en kæmpe konflikt?

Ikke blot en irakisk borgerkrig vel at mærke, men noget langt værre. En opløsning af Irak, der i stedet bliver hele Mellemøstens slagmark, med iranerne kæmpende for magtbefæstelse i et område blandt shiaerne, og tyrkerne i fuld gang med de kurdiske områder mod nord, hvor de allerede i disse dage rasler med kampvognene. Hvad skal man så mene om en tilbagetrækning?

PÅ SAMME MÅDE med selve invasionen i 2003. Den fjernede en diktator for at kvæle den trussel, man formodede han var. Godt nok.

Men hvad hvis invasionen - som ikke så få peger på- frigav kræfter og selvtillid hos Saddams ærkefjende Iran, som gerne - og til mange arabiske staters store rædsel - vil være en regional supermagt og derfor arbejder på alle fronter. I Irak. I Syrien/Libanon. I de palæstinensiske områder. Med atomprogrammet. Og så videre. Og lad os da også lige nævne ambitionen om at demokratisere Mellemøsten. Det var jo den store, potentielle laurbærkrans omkring skuldrene på Irak-invasionen; projekt Irak skulle danne skole for en demokratisering af Mellemøsten, nu skulle det være slut med at hænge ud med autoritære regimer, blot fordi vi køber deres olie, nu skulle de - også saudierne - få at mærke, hvad idealisme i udenrigspolitikken betyder. Fint nok.
Men hvad nu hvis de samme autoritære arabiske regimer er vores væsentligste garant mod en total iransk dominans i Mellemøsten? Hvad hvis de samtidig er det bedste bolværk, vi har imod islamismens fremmarch og al-Qaedas effektivitet?

Man kunne blive ved, men lad os slutte med iranerne. Hvad skal vi stille op med dem? Jeg har tidligere advaret mod at bombe iranerne i kampen mod deres atomambitioner, men hvad hvis valget står mellem dette - og en iransk nuklearbombe? Og hvad nu hvis en målrettet aktion mod de iranske atomfaciliteter vil indebære en mindre risiko for en regional krig end Iran som atommagt - fordi araberne frygter iranerne endnu mere end vi?

Man har uværgligt en tendens til at anse de problemer som arabernes egne, men selv når man undertrykker sin medfølelse med de mennesker der har den ulykke at bo i dette kulturelle morads af idioti og intolerence så kommer vi til at forholde os til en massiv flygtningestøm. Og det kan vi ikke fordi vi er så dumme.

Nordkorea

Diverse — Drokles on June 11, 2007 at 5:39 am

Det alternative samfund Nordkorea er hoppet på den globale bølge af liberal økonomi og det truer styreformernes mangfoldighed. Jeg har altid syntes det var så spændende at se mennesker henslæbe et liv i armod og elendighed så jeg selv kunne bekræftes i min egen tolerence og lune mig ved forlorent selvhad. Fra Berlingske Tidende

PYONGYANG: Der bliver ikke sagt et ord. Alle maskinerne står stille. Den eneste lyd i den store fabrikshal er den skrattende revolutionære musik fra højttalerne, der blander sig med en svag puslen med papir. En flok arbejdere sidder bænket om et stort bord og bundter propaganda-bøger i stakke á ti. Flere af damerne har små røde tørklæder på hovedet og blomstrede forklæder om livet, mens mændene er klædt i mørke, triste farver..

Nordkoreas største trykkeri ligner mere et aktiveringscenter for arbejdsløse end en produktiv arbejdsplads. Sådan er hverdagen angiveligt i størstedelen af det fattige kommunistlands fabrikker, der lider under de mange år med ineffektiv planøkonomi.

Men måske ikke så meget længere. For markedskræfterne er begyndt at boble under overfladen, og selv om det lukkede lands øverste leder Kim Jong Il ikke bryder sig om ordet reformer, så er det stalinistiske styre langsomt ved at åbne for udenlandske investeringer i håb om at få den fallerede statsøkonomi til at vokse.

(…)

En del af drivkraften bag udviklingen i Nordkorea er embedsmændenes personlige interesser i at handle med udlandet, fordi de som regel får et eller andet ud af de kontrakterne. Således er det i høj grad den boomende samhandel med Kina, der er motoren bag den voksende købekraft blandt eliten af embedsmænd og militærfolk i Pyongyang. De har adgang til udenlandsk valuta og kan - i modsætning til størstedelen af befolkningen - købe alt, hvad de vil have på det sorte marked.

De voksende sociale forskelle er ifølge Nordkorea-eksperten Geir Helgesen fra Nordisk Institut for Asien Studier i København, en smertefuld, men naturlig udvikling.

»Denne form for åbning er åbenbart den eneste mulige, når springet fra isolation til markedsøkonomi skal tages. Og den kommer til at gøre ondt og gør det selvfølgelig allerede. De »entreprenante« folk er ofte hurtigere end loven, så det man ser nu, er vel en form for »røver-kapitalisme« med statslig accept,« siger han.

Bare de nu ikke også indfører en retsstat for så bliver min verden da for alvor kedelig.

Alle kulturer er lige gode

Diverse — Drokles on June 11, 2007 at 1:45 am

Det hersker der ingen tvivl om. Fra Norge Idag

FNs rasismeovervåker mente også at det er vitner om en farlig utvikling at stadig flere intellektuelle og akademikere i Vesten mener at noen kulturer eller religioner er bedre enn andre.

Fra Jyllands-Posten

Tre kvinder er stenet og brændt til døde af en rasende folkemængde i en ugandisk flygtningelejr. De var anklaget for at være hekse.

Kvinderne blev angrebet, efter en motorcyklist døde under mystiske omstændigheder, siger politichefen i distriktet Kitgum, hvor hundredtusinder af mennesker har søgt til efter at være fordrevet af den frygtede oprørsgruppe Herrens Modstandshær.

(…)

Ligesom hekseprocesserne i Europa i middelalderen indkaldte områdets ældste til en standret, hvor de ved hemmelig afstemning besluttede, hvem de anså for at være den forræderiske heks. Derefter jagtede mængden de tre øverste på listen, som blev overfaldet med sten, kæppe og økser, inden de blev levende brændt.

Hvorfor tre? Men det er jo vel ikke værre end at lukke Ungdomshuset?

Det svenske forbillede

Forbrydelse og straf, Globalisering, Sverigetanic — Drokles on June 10, 2007 at 2:55 pm

Sverige er landet som tager imod de mange flygtninge, landet der rydder op efter USA-imperialismens blodige krige med Anders Fogh som usselt vedhæng til den grusomme diktator George Bush. Sverige er landet alle ønske at blive. Fra Norge Idag

Det svenske Polisförbundet har nylig fremlagt en rapport med prognoser for fremtidens kriminalitetsbilde i Sverige. Konklusjonen er at politiets kriminalitetsbekjempning risikerer å umuliggjøres.

- Bekjempelse av morgendagens kriminalitet krever politifolk med en kompetanse som knapt finns innenfor dagens politistyrke. Innen et tiår vil den organiserte kriminaliteten ha økt i et omfang som langt overstiger politiets evne til å bekjempe den. Teknikkutvikling og stadig åpnere grenser, også for kriminaliteten, går at politivesenet ikke lenger henger med, skriver formannen i det svenske Polisförbundet, Jan Karlsen, i en artikkel i den svenske avisen Dagens Nyheter.

Han fortsetter: - Etniske, politiske og religiøse grupperinger i selvoppnevnte parallellsamfunn, liksom senkede terskler mot narkotikabruk og voldsutøvelse, undergraver den samfunnssolidariteten som er nødvendig for en fungerende rettsstat. Alt dette gjør at politiets arbeid med å utrede og bekjempe lovbrudd risikerer å umuliggjøres.

Et tilbakevendende tema i de fremtidsscenarier Politiforbundet har arbeidet med, er at politiets arbeid vanskeliggjøres av generell mistillit til politi og samfunn grunnet borgernes solidaritet med egne grupper i samfunnet. Politiforbundet mener også å kunne registrere en gjennomgående oppløsning av enhver form for respekt for samfunnsautoriteter.

Globaliseringen! Kommer til et nabolag nær dig!

Sjovt læserbrev i Politiken

Postmodernisme, Ungdomshuset — Drokles on June 10, 2007 at 6:54 am

Fra papirudgaven af Politiken

På muren på Assistens Kirkegaard på Nørrebro i København er der malet en grafitti, som utvetydigt opfordrer til dødelig vold mod politiet. Grafittien vil ikke blive fjernet umiddelbart, da man ifølge miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam må tage hensyn til følelserne hos de mennesker, der blev berørt af rydningen af Jagtvej 69 på Nørrebro. Har vi i København en borgmester, som blåstempler opfordringer til drab på politibetjente?

Jeg har ikke undersøgt om påstanden mod Bondam er sand og kolporterer den bare fordi den passer i mit kram. Det er interessant at de berørte kun regnes blandt dem, der normalt går under betegnelsen “Ungdomshusets brugere” og ikke de borgere der fik deres biler brændt, cykler smadret, forretninger vandaliseret eller bare levede i en form for krigszone i deres egen by.

Jeg vil ud af FN

Globalisering, Godheds-industrien, Multikultur, Pressen — Drokles on June 10, 2007 at 2:31 am

Jeg vil bringe en historie snart alle bloggere allerede har bragt, jeg vil vinkle den på samme måde som alle har gjort, jeg har ingen nye kommentarer, jeg vil sige det samme som alle andre bloggere der har bragt denne nyhed. Jeg vil gentage det der allerede er sagt af ingen anden grund end at det ikke kan gentages nok. Måske vil gentagelsen have en terapeutisk effekt.

Fra Norge Idag

I går møttes rundt 100 redaktører og journalister fra hele verden i Oslo for å delta på en internasjonal konferanse om medier og globalisering. FNs spesialutsending for overvåkning av rasisme og fremmedfrykt, Dodou Diene (bildet), innledet konferansen med å henstille mediene om aktivt å gå inn for å skape et multikulturelt samfunn. Han uttrykte bekymring for at demokratiske prosesser kan føre til at innvandringsrestriktive partier kommer til makten.

Terrorangrepene 11. september og fjorårets karikaturkrise har endret det internasjonale samfunnet. Kultur- og religionskonflikter dominerer nå det globale nyhetsbildet på en måte det ikke har gjort tidligere. På journalistkonferansen som i går ble avholdt i Oslo, drøftet man medienes rolle og ansvar i en verden der informasjon flyr kloden rundt på sekunder, og der ulike kulturer og etniske grupper lever stadig tettere innpå hverandre.

FNs rasismeovervåker
FN’s spesialutsending for overvåkning av rasisme og fremmedfrykt, Dodou Diene, sa helt åpent at mener journalister og mediekanaler bør bidra aktivt for å skape et multikulturelt samfunn. Mediene skal ikke bare rapportere hva som skjer, de bør også bevisst promotere anerkjennelse, forståelse og aksept for kulturelt og religiøst mangfold i samfunnet, hevdet han.

FNs spesialutsending hevdet videre at europeiske myndigheter som har innført en streng innvandringspolitikk, slik som i Østerrike, Sveits og Danmark, er rasistiske. Han uttrykte også bekymring for at demokratiske prosesser kan føre til at innvandringsrestriktive partier kommer til makten.

FNs rasismeovervåker mente også at det er vitner om en farlig utvikling at stadig flere intellektuelle og akademikere i Vesten mener at noen kulturer eller religioner er bedre enn andre.

Må styre statskanalene
Agnes Callamard, leder av ytringsfrihetsorganisasjonen Article 19, uttrykte bekymring for at det kan bli vanskelig å gjennomføre idealet om lik representasjon og synliggjøring av alle grupper i samfunnet, dersom man ikke kan styre statskanalene. Mangfoldet – etnisk, kulturelt og religiøst – må gjennomsyre mediene, skal vi lykkes i å fremme det multikulturelle samfunnet, mente hun.

Veritas Universalis skriver:

Hvornår vågner Danmark op? Det her er utvetydige trusler imod ytringsfrihed og demokrati. Det var også senegaleseren Doudou, der var ansvarlig for plakaten nedenfor, som FN havde i sinde at udsende i forbindelse med muhammedkrisen. Det blev forhindret, men så heldige kan vi ikke blive ved med at være i længden. Hallo folkens - se dog, hvad der foregår! Medierne skal gå aktivt ind for at fremme indvandring og multikulturalisme. Hvad tror I ellers al det tude-tv om asylsøgere går ud på? Islamisering! Sig dog fra! Sig fra for himlens skyld!

Every Kinda People skriver:

Nu återvänder journalisterna från konferensen med nya tricks, var beredd på fler lögner och vinklingar i tidningar och TV.

Polemiken skriver:

Når virkeligheden ikke stemmer overens med drømmene, er det så virkelig mediernes rolle og ansvar at sørge for at sløre det? Så drømmen ved list bliver til et mareridt, når de urealistiske drømme bliver tvunget ned over hovedet på folk?

Skal medierne virkelig træde til og tage over, når demokratiet truer drømmen ved, at folk stemmer på de politikere, der har begge ben på jorden og vil en anden vej end - ja, hvem egentlig? Hvem er det, der bestemmer her?

Jeg vil ud af FN! Det fordømte lort skal ikke trække mit land ned i multikuturelitetens malstrøm af krig og vold og elendighed. Fri mig for denne ondsindede genkomst af pavedømmet, denne moralismens Internationale. Jeg vil ud af FN!

Bob Geldorf og Bono støtter hungersnød og undertrykkelse

Godheds-industrien, Politik, Ulande — Drokles on June 9, 2007 at 9:22 am

Hvis man har dårlig samvittighed over at have det godt kan man købe aflad. Problemet er at aflad har konsekvenser for en masse mennesker. Det store aflad for vesterlændinge er Afrika og jo flere penge man sender jo bedre har man det med sig selv. Der er et perverst regnestykke der er gået op.

G8 debatterer støtte til Afrika og gældseftergivelse og lader sig fotografere sammen med to musikere! der af en eller anden grund anses som ledere.

Fra Berlingske Tidende

Græsrodsorganisationer var ikke enige. Det var Geldof og Bono, som de seneste dage har opholdt sig i Tyskland, heller ikke. Geldof sagde allerede i et tysk talkshow torsdag aften, at de rige lande ikke levede op til deres egne målsætninger. Den tidligere sanger fra punkgruppen Boomtown Rats talte i sætninger med meget få ord, der hver gang sluttede med et udråbstegn. En sammenfatning lyder omtrent sådan: Pung ud! I kan ikke være andet bekendt! Der er 206 millioner kronisk underernærede mennesker i Afrika! Hver dag dør 15-20.000 mennesker! Det er en skandale!

Bono fulgte op fredag. »Jeg er fortvivlet,« erklærede han om G8-tilsagnet. »Jeg tror, det er forsætlig forvirrende tale. Det er med vilje vildledende.«

(…)

Kritiske økonomer har længe peget på, at eftergivelse af gæld ikke alene kan hjælpe betrængte lande til at komme videre; det kan også give mindre idealistiske afrikanere opfattelsen af, at man bare kan bruge løs og låne, hvad man vil, fordi man alligevel ikke skal betale tilbage.

(…)

Og Bono vakte opsigt i Dublin, da det sidste år kom frem, at hans gruppe U2 ville flytte en del af deres forretninger fra Irland til et skattely i Holland. Det skete umiddelbart inden, Irland afskaffede skattefriheden for musikeres royalties. Den irske statskasse får færre indtægter. Nogle af de manglende euro kunne være gået til Afrika. Det kan man også blive fortvivlet over.

Shake, rattle and hum. Fra 180 Grader

Hvis vi virkelig vil hjælpe den tredje verden, skal vi fjerne udviklingsbistanden. Det er det overraskende budskab fra James Shikwati, der er økonom og leder af Inter Region Economic Network, en frihandels-NGO i Kenya.

Han giver ikke meget for vestlige landes gode intentioner om at udrydde sult og fattigdom.

“De intentioner har ødelagt det afrikanske kontinent i løbet af de sidste 40 år. Hvis de industrielle lande virkelig ville hjælpe afrikanerne, skulle de hellere stoppe med denne frygtelige udviklinsstøtte. De lande, der har modtaget mest støtte er også de lande, hvor tingene går dårligst. Selvom milliarder af dollars er blevet pumpet ind i Afrika er kontinentet stadig fattigt,” siger han i et interview i det tyske tidsskrift, Der Spiegel.

Men Bono og Bob vil fortsætte støtten. De tager sig bedst ud når millioner små negerbørn sulter. Sådan går det når man blander kunst og politik. Den amerikanske sanger og pianist Jerry Lee Lewis sagde engang om politiske kunstnere: “Bunch of fuckin’ assholes! You should let them all burn!“. Hvor poetisk, hvor sandt.

Jan Andreasen kan ikke mere

Diverse — Drokles on June 9, 2007 at 8:26 am

Den lødige og meget nøgterne Andreasen siger til Berlingske Tidende

Men forleden skete der noget, som fik Jan Andreasen til at overveje, om han skulle give op og flytte med sin kone og tre døtre. Det var, da hans 14-årige datter to gange inden for en uge blev forulempet af indvandrerpiger - og drenge fra kvarteret.

Første gang var det datteren og to veninder, som blev overfaldet ved højlys dag på Assistens Kirkegården og frarøvet mobiltelefoner. Anden gang var Jan Andreasens datter på vej hjem fra dans ad Kapelvej på Nørrebro. Syv indvandrerdrenge omkring 16-årsalderen omringede hende, og føreren i flokken smed en brosten i hendes cykelkurv. Drengene generede hende og kom med kraftige seksuelle tilnærmelser. Hun var bange og forsøgte at komme væk, men selv om også denne episode skete om dagen, var der til at begynde med ingen, der blandede sig. Langt om længe tog nogen affære, og drengene stak af.

Velkommen i klubben.

Adam Holm gør op med Lenindyrkelse

Historie, venstrefløjen — Drokles on June 9, 2007 at 5:18 am

Fremragende kronik af Adam Holm i Jyllands-Posten

Årets studentergave. Sådan lancerer Gyldendal historikeren Kristian Hvidts nye værk ”Europa. 1000 års historie”. En bog, der er rost til skyerne af et samlet anmelderkorps og skrevet af en anerkendt historiker, har man lov at have visse forventninger til. Og hvad overblikket angår, er der ikke noget at komme efter; de lange linjer i Europas historie skildres med sikker hånd, men djævlen gemmer sig som bekendt i detaljen, og hér går det for alvor galt for Kristian Hvidt.

Hans beskrivelse af Vladimir Lenin får tvivlen til at melde sig: Har manden sovet under de sidste 10-15 års debat om kommunismen? Har han slet ikke orienteret sig i de senere års forskning om Lenins rolle i forbindelse med Sovjetunionens tilblivelse?

(…)

I kapitlet ”Absurde tider 1920-1939” skriver han nemlig: »Det lykkedes Lenin at få samlet Rusland og løfte befolkningen op på en tålelig levestandard inden sin død i 1924. Det var et resultat af hans enestående begavelse og organisatoriske talent«. Og videre: »Hans (Lenins, A.H.) projekt lykkedes også takket være Den Røde Hær, som Trotskij havde stablet på benene, og som det lykkedes at samle nationen trods stærke fjender fra alle sider«.

Man kniber sig i armen, så uvirkelig føles det.

Hvordan kan en af historiefagets nestorer skrive noget så useriøst? Det er næppe udtryk for politisk naivitet, endsige beundring for Lenin. Der er snarere tale om en forsimplet tilgang til Sovjetregimets undertrykkende karakter, hvor Lenin skildres som idealisten, der ville det så godt, mens den grumme efterfølger, Stalin, misrøgtede mesterens lære.

Det er stærkt skuffende at læse ikke alene bemeldte historikers ukritiske beskrivelse af Lenins bedrifter, men også den ligegyldighed, der kendetegner nogle af de anmeldere, som havde bogen under behandling.

(…)

Helt enkelt; at vold og ensretning var hans vigtigste arbejdsredskaber. Som den amerikanske historiker Richard Pipes har gjort opmærksom på i dokumentsamlingen “The Unknown Lenin” repræsenterede Stalin ikke en modsætning til Lenin, men var den logiske videreførelse af dennes kurs, blot i en mere forgrovet form og over et længere tidsforløb. De to er logisk forbundne, når historien om det sovjetiske rædselsregime skal fortælles.

Lenins eksempel er altså opbygningen af den totalitære stat. Begavelse og organisatorisk talent? Sig det til ofrene.

Hvordan kan man undgå at forholde sig til de voldsomme menneskelige omkostninger ved Lenins politik? Tæller de måske ikke, fordi efterfølgerens linje viste sig om muligt endnu mere uhyrlige?

(….)

Kan man skrive sig ud af hundredtusindvis af mænd og kvinders sørgelige skæbne med en sådan livløs formulering? Åbenbart. Men det er ikke kønt. Og den angivelige ”enestående begavelse”; hvordan enestående? Fordi manden var intellektuel og ikke - med Hvidts ord - en “primitiv romantiker” som Adolf Hitler eller simpel “opportunist” som Benito Mussolini?

Var det så meget mere ”begavet” at beordre jordejere, professorer, officerer, statsembedsmænd osv. skudt end at udrydde ”racemæssigt mindreværdige”, som nazisterne, eller overfalde og myrde kommunister og socialdemokrater, sådan som de italienske fascister?

(…)

Kristian Hvidt derimod stiller sig, ufrivilligt eller ej, skulder ved skulder med den besynderlige tendens til at lukke øjnene for visse forbrydelser, men ikke andre. Måske er den sovjetiske tragedie for langt fra vores egen, måske er det for abstrakt at forholde sig til mordene på kulakker. Men de nøgne realiteter står tilbage, nemlig at hundredtusinder af mennesker blev myrdet på dekreter af Lenin og eksekveret af den Røde Hær.

Læs den hele for den er god, men man kan jo også indvende at, hvis man havde lavet et interview program for Danmarks Radio, hvor den ene “journalist” reklamerede for totalitarisme og kvindeundertrykkelse i sin insisteren på at bære sin ideologiske uniform og som anså en pædofil mand for et moralsk forbillede, burde der også lyde et ramaskrig. Lederen i Jyllands-Posten er ligeledes herlig i sin harme

”CAFE CASTRO” hedder en cafe på Nørrebro. Den hylder på forskellig vis både Cubas afgående diktator og hans førende håndlanger, Che Guevara. Kunne man forestille sig en ”Cafe Goebbels” med lyrisk omtale af Auschwitz-bødlen Rudolf Höss? Naturligvis ikke; heldigvis ikke.

Når den ellers velrenommerede historiker Kristian Hvidt i sin nye Europa-bog kan omtale den kommunistiske massemorder Vladimir Lenin ganske positivt, udløser det ikke nogen specielt forarget reaktion.

Man behøver vist bare at forestille sig, at han havde dristet sig til at omtale Adolf Hitler som en person, der for alvor fik sat skik på et uroligt Tyskland, afskaffet arbejdsløsheden og givet det tyske samfund en vis, tiltrængt struktur.

(….)

?Ikke desto mindre kan man stadig møde mennesker, ikke mindst på det kulturelle parnas, som ikke uden en vis stolthed vedkender sig en kommunistisk fortid. Kunne man forestille sig et ældre menneske sidde på tv og bekende: »Jeg var nazist, og det er jeg stolt af. Jeg har fortsat drømmene i behold.«

Socialister siger gerne, at de ville en bedre verden. Det samme ville nazisterne såmænd, i egen optik vel at mærke. Historiens dom, renset for ideologisk spin, er anderledes nøgtern: Et nakkeskud er et nakkeskud; et massemord et massemord.

Nemlig.

Vil i have den totale filibuster?

Diverse — Drokles on June 9, 2007 at 4:34 am

Det vil vrøvleren Line Barfoed i hvert fald. Filibuster er en taktik der går ud på at forhale eller direkte standse en politisk proces, ved at spilde tiden. Normalt foregår det i de parlamenter, hvor taleren ikke har nogen tidsbegrænsning og derfor fortsætter i det uendelige. Rekorden indehaves af Strom Thurmond der talte uafbrudt i 24 timer. Filibuster kan også foregå når der ikke er tidsbegrænsning på en forhandling.

I en ellers ligegyldig debat med Venstres finanspolitiske ordfører Peter Christensen om lovliggørelse at museet Christiania kan man høre Barfoed argumentere for P1 Debat, med den største selvfølgelighed sige

….man er utrolig nervøs for hvad kan staten finde på også fordi man for nylig så rydningen af Ungdomshuset, hvor man heller ikke prøvede at blive ved med at forhandle indtil man fandt en løsning.

Og igen

Jeg synes man burde vis fra statens side at vi lever i et demokratisk land. Vi ønsker at blive ved med at forhandle til vi finder en demokratisk løsning.

Det passer dem som K. E. Løgstrup kaldte “mødehyænerne” særdeles godt. Christianitterne ønsker ikke forandring og da der ikke er noget kompromis mellem status quo og forandring er det et eklatant forsøg på at kuppe sin vilje igennem. Desværre for Barfoed er dette ikke VS landsmøde.

Staten ses typisk som en væsen i sig selv, der står i modsætning til folkets vilje, trods det at det netop i et demokrati er folkets værktøj til at implementere folkets vilje. Derfor er brugen af ordet staten for venstrefløjen en omgåelse af folkets vilje, en bortforklaring af, at folket ikke vil venstrefløjens tyranniske projekt.

At Line Barfoed ikke forstår hvorfor man i et demokrati har forpligtende afstemninger og at loven gælder for Loke såvel som for Thor (fascismen er kendetegnet ved følelsemæssige undtagelser fra loven for dem der er rene eller tilhører partiet eller ejer jord og den slags) er hun dog ikke ene om. Og de rene er ikke som flertallet, der kun er at foragte.

Hvis man ellers ser på hvad der sker i samfundet, så sker der en utrolig ensretning. Det gælder hele vejen igennem, både i vuggestuer, børnehaver, uddannelsessystemet osv. at alle skal opdrages til at være stort set ens. Der kommer nu også også dikussioner om at man skal have en bestemt påklædning på osv.

Her er jeg lige nødt til at skyde ind, at det hun sigter til med den bestemte påklædning er det muslimske tørklæde, der er kendetegnet ved at være et religiøst påbud for alle rene muslimske kvinder, hvis forskellighed og egenart skal udslettes af det offentlige rum. Men videre med Barfoed

Vi har senest set Ungdomshuset, som nu er blevet ryddet og hvor man ikke endnu har fundet en politisk løsning, der sikrer at, der er plads til unge der gerne vil lave anderledes musik og folkekøkkener og gerne vil lave et sted, hvor unge kan være uden at blive udsat for vold, racisme, sexisme osv.

Igen den uendelige process, der skal sikre venstrefløjens interesser på bekostning af masserne. Det er næppe et argument Barfoed ville godtage, hvis det blev fremført til fordel for et Bilka-byggeri i strid med planloven. Masserne er dem der ikke er de anderledes, en nøje afgrænset gruppe med tilhørende uniform, og således er alle andre end de anderledes følgelig ens. Derfor kan man kalde et køkken der kun serverer noget så ufolkeligt som vegetaretter for et Folkekøkken.

Volden, racismen og sexismen kan jeg sagtens huske fra mit barndomshjem, men det er tankevækkende, at man ønsker et sådan asyl netop på Nørrebro, hvor islam dominerer gadebilledet.

20-7.jpg

Her er oprøret mod en bestemt påklædning.

1981 - bombningen af det irakiske A-våben program

Diverse, Historie — Sobieski on June 8, 2007 at 12:10 pm

Tak til Little Green Footballs.

[google]2295792449224502914[/google]

Mon ikke en af grundene til at venstrefløjen og multikulturalisterne hader Israel er, at tilfældet Israel viser hvor vigtig betydningen af nationalstaten den er. En lektion jøderne desværre har betalt dyrt for at lære.

Ingen fremskridt for integrationen

Multikultur — Drokles on June 8, 2007 at 9:40 am

For at opretholde en velfærdsstat er man nødt til fra alle side at respektere den kontrakt mellem staten og borgeren, fællesskabet og individet. Nemlig at man yder hvad man kan og kun benytter støtten fra det offentlige hvis der ikke er anden vej. Selvfølgelig kan velfærdstatens økonomi og sammenhold holde til en enkelt der i ny og næ snyder sig til en ekstra tur i hængekøjen, men der er en kritisk masse. På et tidspunkt bliver det så dyrt at ingen vil betale eller opfattelsen af at for mange snyder undergraver den fælles vilje.

Begge de to udfordringer skærpes af den øgede indvandring. Der er ingen solidaritetsfølelse med det fælles og derfor heller intet incitament til at yde med mindre det virkelig kan betale sig for en selv (hvilket det jo sjældent kan i et samfund med progressiv skat). Derfor ses mange nye borgere og deres efterkommere på overførselsindkomst og den kritiske masse i hængekøjen sætter fællesskabets offervilje på prøve. Velfærdskontrakten brydes for den forudsætter en høj arbejdmoral og fællesskab og fællesskab er ikke just hvad man kan kalde det multietniske.

Derfor må man vælge om man vil have velfærd eller multikultur. Velfærdstaten er i mødet med kontraktbryder komplet uforstående. Systemet har haft som underforstået præmis at alle mennesker gerne ville underholde sig selv, men det vil man kun hvis man har det som en kulturel værdi. Kulturen er aldrig indtænkt da den har været underforstået og nu rager alle rundt i en hektisk aktivitet for at redde hvad reddes kan. Men desværre, det er en konstruktionsfejl, der er intet hvis man ikke vil assimilere
Fra 180 Grader

Den radikale indvandrerpolitiker, Nadeem Farooq, vender sig kraftig imod et forslag fra Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, om, at der maksimalt må være 25 procent indvandrerbørn i børnehaver.Nadeem Farooq anser forslaget for at være lappeløsninger på et problem, Socialdemokraterne selv har været med til at skabe med opbygningen af velfærdsstaten.

”Forslaget er udtryk for symptombehandling,” siger Nadeem Farooq til 180Grader.dk og fortsætter:
”Jeg ville nok sige, at velfærdsstaten ikke er en del af løsningen, men en del af problemet, når det drejer sig om at integrere indvandrere. Hvis ikke vi havde disse ghettoer med massive antal af indvandrere på overførselsindkomst, ville vi heller ikke have disse ghettobørnehaver.”

Og løsningen er en opløsning af velfærdsstaten

Hvordan skal en mere liberal økonomisk politik føre til bedre integration?
”Historisk set har de samfund, der har ført den mest liberale økonomiske politik, også været de samfund hvor indvandrere har haft den største arbejdsmarkedsdeltagelse. Men det er som om, at man af angst for at skabe et A- og et B-samfund skaber et ABC-samfund, hvor C er dem, der er fuldstændig parkeret på offentlig forsørgelse. Den lidt hykleriske tankegang har nok skabt en hel del af de problemer, vi ser nu,” siger Nadeem Farooq.

Men det vil man jo ikke som socialdemokrat.

Mette Frederiksen mener derimod at det er forældrene, der har et socialt ansvar for at bryde ghettoiseringen.

”I mange byer er der ved at udvikle sig ”sorte” og ”hvide” børnehaver, og de ligger ofte meget tæt på hinanden. Indtil vi får ændret vores boligstruktur, så lokalområderne er bedre sammensat, kan vi med fordel sprede vores børn lidt mere,” siger Mette Frederiksen (S) til Jyllands-Posten i dag.

Spredningen består i, at der maksimalt må være 25 % indvandrerbørn i hver institution. Og er andelen højere, skal børnene tvangsflyttes.

Hvorfor sprede dem? Jo tanken er at alle så kommer til at ligne alle, men Mette Frederiksen vil ikke sige det højt for det hedder assimilisation. Man skulle have gjort det for lang tid siden og ikke været uærlig omkring det. Simpelthen sagt til lille Muhammed i 3. b, at han skulle spise sin leverpostejsmad op istedet for at sidde og lege segregering, for det bruger vi ikke hos os. Men det gjorde man ikke, for det ville være et overgreb på en grusom kultur og istedet hyrede man flere konsulenter og socialarbejdere med blår i ansættelsen. Fra Berlingske Tidende

Trods store armbevægelser og en storstilet 10-punkts aktionsplan for Nørrebro lever kriminaliteten stadig i bedste velgående, og en svagt voksende gruppe af unge er stadig uden for uddannelsessystemet og klubmiljøerne.

I en ny evalueringsrapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse står det sort på hvidt. Trods en forkromet 10-punktsplan, som skulle gøre den uroplagede bydel Nørrebro mere sikker, har man endnu ikke høstet frugten af det treårige arbejde.

Projektet blev skudt i gang tilbage i 2004, efter at en ung italiensk turist rendte ind i et par knivstikkende unge, som tog hans liv.

Og i dag er kriminaliteten ikke faldet, faktisk tværtimod. I 2003 stod cirka 60 forskellige personer bag 80 forbrydelser af forskellig karakter på Indre Nørrebro. I 2006 var personantallet det samme, men forbrydelserne var steget til 110 om året.

Rapporten viser også, at færre unge tager en uddannelse, og at klubmiljøerne ikke kan måle en stigning i medlemsantallet, selvom det netop var et af målene med aktionsplanen.

Med mindre vi alle er i samme båd, så vil der altid være en kerne og en margin. Hvis de etniske grupper vedbliver med at opfatte sig som etniske grupper vil vi vedblive med at se dem som sådan og således vil de ikke være en del af os. Og hvis de ikke er kernen så er vi kernen og hvis de ikke er marginen så er vi marginen. Dem og os. Hurrah for det multietniske samfund.

Frevert, svær at leve med…

Politik — Drokles on June 8, 2007 at 8:35 am

svær at blive sur på. Nu overvejer den tidligere Dansk Folkepartist at stifte sit eget parti. Freverts charme og problem er hendes ærlighed (og at hun har knald i låget). Hun begår den fejl at skitsere sin politik, i modsætning til Ny Alliance, der bare vil have en frisk indstilling, og derfor kommer Frevert til at give denne perle

- Der er alt for meget kassetænkning i dag, i stedet skal man tænke, hvad et firma vil gøre for at hæve standarden på forskellige områder, siger Louise Frevert.

Firmaer er altså ikke kendetegnet ved kassetænkning. Det er glimrende Louise, held og lykke fra Monokultur.

Desuden er Ny Alliance faldet lidt i opbakning fra 12,5% til 7,8% og nyhedens interesse er altså ved at lægge sig. Perspektivet er dog stadig at de kan fjerne VKO’s flertal og dermed skabe en ny parlamentarisk situation skriver Børsen i dag og citerer ingen ringere end Michael Kristiansen

»Regeringen er mere eller mindre begyndt at operere efter ikke at have flertal efter næste valg. I statsministerens grundlovstale sendte han et klart signal om, at han ikke har tænkt sig at være afhængig af, hvad Dansk Folkeparti mener om udlændingepolitik og værdipolitik,« siger Michael Kristiansen, der er politisk kommentator og tidligere rådgiver for Fogh Rasmussen. Han peger specifikt på, at statsministeren gik imod Dansk Folkeparti og forsvarede kvindernes ret til at gå med tørklæde.

Det er en interessant formulering “Forsvarede kvinders ret til at gå med tørklæde”. En anden kunne være “kollaborerede med Mullaher om undertrykkelse af kvinder og seksualiseringen af småpiger” men sådan er der så meget.

Tørklædedebat

Diverse — Drokles on June 8, 2007 at 4:29 am

Med fare for sagsanlæg vil jeg her bringe et par uddrag fra dagens Jyllands-Posten om tørklædet. Både gode argumenter (dem jeg er enig med) og dårlige (dem jeg er uenig med). Først en god fra Clausen, men noget bedaget formulering

Vi har åbenbart en statsminister, der bøjer sig for det hurtigt voksende antal muhamedanske stemmer og bejler til det nye Naser Khader-muhamedanske parti.

OK, måske ikke et argument men jeg er enig. En anden god fra Dreyer

Men hvis man optræder med slør, er der oftest tale om en religiøs holdning, medmindre man da hedder Elsebeth Gerner Nielsen. Hos hende er det vel bare almindelig dumhed og manglende situationsfornemmelse.

For de fleste andre slørklædte er der tale om en klar tilkendegivelse af, at man er en ”ren” kvinde, og at man derfor følger muslimske traditioner og sædvaner.

Nemlig. Tørklædet betyder noget ellers ville det jo heller ikke være en hindring for ansættelse uanset hos hvem man lægger bebrejdelsen (den onde racistiske danske arbejdsgiver eller det stakkels forfulgt minoritets offer). En anden god fra Kahalani

Normalt tilstræber man i en seriøs debat at fremføre de “tungtvejende” argumenter for at redegøre for sin holdning. I den aktuelle debat støder man jævnligt på et usagligt “letvægts”argument, noget i retning af: »Men der er jo kun tale om et stykke stof, der vejer 20 gram.«

Må jeg minde disse, som anvender dette argument, om, at det stykke avispapir, på hvilket de tolv famøse tegninger var trykt i Jyllands-Posten, nok vejede mindre end 20 gram. Intet fornuftigt menneske, som kan huske reaktionerne og de konsekvenser, der fulgte i kølvandet på disse tegninger, ville vurdere dem i relation til vægten af det stykke papir, de var trykt på. I sådanne tilfælde bør man ikke måle argumenterne i gram, men i deres gyldighed.

Man kunne også tilføje penge. Så til en dårlig fra Christensen

Hvorfor nu al den virak om et stykke stof? Jeg synes da godt nok, at kæden er hoppet helt af. Kan vi ikke være ligeglade med, hvad folk tager på af tøj (så længe det ikke er blufærdighedskrænkende). Og et tørklæde? Det kan jeg altså ikke hidse mig op over.

Så til en fra Skovsted der starter som om den er god

Tænk, at den halve nation kan hænge sig så meget i symbolet, at vi aldrig nåede til at diskutere indholdet. Vi er åbenbart mere interesserede i at diskutere, hvordan folk ser ud, end hvad de siger, tænker og mener.

Men

Jeg er kritisk over for islam i dens ekstreme og voldelige udtryk, men jeg kender mange gode, fredelige og demokratisk sindede muslimer, så jeg er ikke imod islam.

Meget forvirrende med denne sammenblanding af islam og muslimer. Manden argumenterer i øvrigt imod et tørklædeforbud af pragmatiske grunde.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress