Mark Steyn om pacifisme

Diverse, Postmodernisme — Sobieski on March 9, 2007 at 4:20 pm

steyn.jpgSteyn er altid god for en syngende lussing til kulturrelativisterne.

Fra www.steynonline.com:

…I’ve found myself taking the first tentative steps into the hostile territory of various public radio [talk]shows.

And a bit dispiriting it is, too. I don’t mind the conspiracy guys and the all-about-oil obsessives. I’m cool with the fellows who say, well, America sold Saddam all his weapons anyway: it’s always fun to point out that, according to analysis by the International Peace Research Institute of Stockholm, for the years between 1973 and 2002 the American and British arm sales combined added up to under 2% of Iraq’s armaments – or less than Saddam got from the Brazilians.

…And at that point there’s usually a pause and the caller says something like “Well, that’s all the more reason why we need to be even more committed to non-violence.” Or as a lady called Kay put it: “We have a lot of work to do then so that some day a long way down the road they won’t want to slaughter us.”

There may, indeed, come a day when they won’t want to slaughter us, but it may be because by that day there’s none of us left to slaughter. She had just told me that “we’re all in this together. I don’t care if you’re Jewish, Christian, Muslim, Buddhist.” Good for you. Unfortunately, they do care. In Gaza, in Sudan, in Kashmir, in southern Thailand, they care very much. But the great advantage of cultural relativism is that it absolves you of the need to know anything. For, if everything’s of equal value, why bother learning about any of the differences?

Læs resten her!

Nørrebro optøjer - Højreradikale præmisser accepteres

Diverse — Sobieski on March 7, 2007 at 1:42 pm

I gratis sprøjten MetroXpress fra tirsdag d. 6 marts er der et læserbrev med føljende ordlyd (frit fra hukommelsen):

Giv indvandrene en undskyldning

…Indvandrene i Danmark skal have en undskyldning, eftersom danske unge har bevist at de ikke er en tøddel bedre end muslimske unge…

Hvad tumpen egentlig siger er, at alle indvandrere skal sammenlignes med den bevisligt forsvindende lille del af den etniske danske befolkning der består af disse venstreradikale bøller fra ungdomshuset og deres nærmeste familie. Det er den samme præmis som den yderste højrefløj bruger om etniske grupper den ønsker udslettet: “Det er et fedt, udryd dem”.

Sammenstillingen mellem ungdomshusets ballademagere, og muslimsk ekstremisme og kriminalitet er interessant om end helt ude i hegnet; men lad os bruge de to grupper - danskere på den ene side og indvandrere/muslimer på den anden - og lave en komparativ analyse af hvordan de forholder sig til deres egne ekstremister. Den muslimske del af befolkningen forholder sig passivt til deres egne unges ekstremisme, og i visse tilfælde opmuntres den af diverse imamer. Undtagelsen er foreningen “Demokratiske muslimer” som på mange måder er et prisværdigt initiativ.

Ser man på den danske reaktion, så er vi igang, og har været det i mange år med et opgør med den rødfascistiske tankegang som 68′er generationen er eksponent for, og som ungdomshuset er et naturligt produkt af. ‘Ungeren’ er det sidste skvulp af den revolutionsromantiske bølge der skyllede ind over Danmark i 60′ og 70′erne og som var antidemokratisk som bare pokker. Vi er igang med at henvise Che Guevara-trøjen og palæstinenser-tørklædet til pulterkammeret. Hvis bare muslimerne ville gøre noget lignende… deres bagage er desværre af en helt anden kaliber end vores.

I Danmark gør vi noget ved problemerne. 

Selvretfærdighed

Politik, Ungdomshuset — Drokles on March 6, 2007 at 2:04 pm

Brugerne af Ungdomshuset er selve indbegrebet af selvretfærdighed. I går gik jeg ned ad Nørrebrogade langs Assistens Kirkegaard, på vej op mod Rundelen, for at få et glimt af nedrivningen af Ungdomshuset. På muren til kirkegården var skrevet forskellige graffitier til støtte for Ungdomhuset. F.eks.

Lov smadrer liv

Det er svært ikke at komme til at grine, når man læser noget sådant. Der har rent faktisk stået et andet menneske og skrevet det i ramme alvor. Jeg tvivler på, at der er tænkt den mindste tanke over alternativet til lov, siden der kun skrives i negationer og ikke noget positivt som “den reformerte Leninisme er bare sagen” eller “barderøkonomi er virkelig en god ting”. Der var også mere krigeriske citater.

Fuck jer! Nu er det krig

You are going to pay for this!

Hvem der kommer til at betale for dette og hvem der skal fuck’es og hvem krigen erklæres imod fremgik intetsteds. Og forklaringen skal nok søges i de unges egen selvfoståelse. De er verden navle, deres problemer vedkommer alle og de har ret qua deres eksistens. Endlig var der en der havde kogt sine følelser ned til en trussel.

Hævn!

En ung mand, havde brugt sin tid på at lave et skilt i stedet for at gå i bad. Jeg kan ikke huske ordene, men udsagnet var, at normaliteten ikke kunne kvæle det alternative, der ville blive ved med at dukke op. Deraf udleder jeg, at i deres selvforståelse er de alene mod resten af verden, der ses som et hele, en stor grå konform, egoistisk, hul, overfladisk (jeg er klar over selvmodsigelserne), tom masse. Denne masse af reaktionære mennesker vil leve i en farveløs by var det ikke for de unge. De unge er dermed en kulturel elite, en nødvendighed, en lakmusprøve på om samfundet overhovedet er vellykket. De er kort sagt de progessive. Og når man tilhører en elite, strækker ens overlegne moral sig ikke over den grå masse der kun virker som en hæmsko. Derfor kan man læse i Ekstra Bladets leder

SAMME BETJENT fatter til gengæld ikke, hvor hadet stammer fra. Hun fortæller en grotesk oplevelse fra sine 56 timer i uniform i kampzonen. To små søstre og deres mor fra Forældre Mod Politibrutalitet bliver bedt om at gå lidt ud af farezonen. Den mindste råber ’fucking luder’ som svar. Mor ser billigende til.

De betragter sig muligvis som progressive men de er snarere regressive. Afvisning af det moderne, god opførsel, moralkodeks der starter med en selv, kød, lov, stat osv.

Hvis man vil have et uhyggeligt indblik i den konsekvens der i sidste ende ligger i deres tankesæt, bør man se eller gense den fremragende film The Matrix. Den handler om nogle få mennesker der lever i den virkelige verden og hvis mål det er at befri det store flertal, der lever i en behagelig men falsk verden. I den kamp er hærgen og drab legalt, da de uskyldige agerer som den falske verdens støtter. Ganske vist uvidende om at de er soldater i en kamp og på hvilken side de står, men de står der.

For det store flertal af de regressive er der bare tale om ungdommelig narcisisme, fremelsket og retfærdiggjort af deres forældre og 68′ bedsteforældre og de fleste af disse vil vokse fra det værste. Men den hårde kerne har terrorpotentiale. Miljøet omkring Ungdomshuset var og er så stort, at den kritiske masse er passeret.

Udsigt til opgør på venstrefløjen

Politik — Drokles on March 5, 2007 at 9:20 am

I gårdsdagens Berlingske Tidende kunne man læse om københavnske politikere, der stadig mente at Ungdomshusets gestalt er et gode for byen og som arbejder på at etablere et nyt.

Manu Sareen fra de Radikale siger i en kommentar til de foregående dages optøjer, at han skelner mellem uromagere og den »sunde kerne af unge« fra Ungdomshuset, der ønsker en fredelig løsning.

»Jeg synes stadig, at København skal have et ungdomshus, og det kommer der også før eller siden. Men på grund af volden har vi aldrig været så langt fra, at det sker, som vi er i dag. De, der skaber vold, angriber demokratiet, og jeg ønsker ikke at forhandle med en pistol for panden,« siger Manu Sareen.

Hvordan kan du garantere, at dem, du snakker med fra Ungdomshuset, ikke bruger vold, når du vender ryggen til?

»Det kan jeg ikke, for det er en ren tillidssag,« siger Manu Sareen.

En tillidssag? Sagde han virkelig det? Det må være et fejlcitat.


»Jeg ønsker ikke, at de unge kommer til at tro, at man kan få noget foræret, fordi man laver ballade. Men samtidig har jeg stadig en principiel holdning til, at der skal være et sted, hvor folk, der måske ikke kan rummes i de almindelige ungdomsklubber, kan få lov at være. Uanset at man jævner Jagtvejen 69 med jorden, vil den slags unge jo stadig skulle være i byen,« siger Ninna Thomas.

Hun mener, at urolighederne nu vil gøre det yderst vanskeligt at få den højre side af byrådssalen til at være med til at skabe rammerne for et nyt hus, for eksempel som det i Guldbergsgade, som Enhedslisten foreslår at overdrage til de unge. Samtidig mener Ninna Thomsen, at kommunen, på grund af urolighederne, vil få meget vanskeligt ved at finde »københavnere der har lyst til at være naboer til et nyt ungdomshus«.

Selv om det vil være vanskeligt at finde københavnere der vil være naboer til et nyt ungdomshus, så står Enhedslisten uanfægtet og plaprer videre om at det skal være der.

»Uroen har ikke ændret det fjerneste ved min mening om, at Københavns Kommune skal stille et nyt ungdomshus til rådighed for de unge kvit og frit, et hus som de unge skal have fri forvaltningsret over. Det var en politisk fejl at sælge huset til en reaktionær sekt, og derfor er det også politikernes ansvar at skabe en politisk løsning - her og nu. Jeg er lige så rystet som alle andre over, hvordan byen ser ud efter weekenden, men det rokker jo ikke ved, at politikerne stadig har et ansvar for at løse problemet. Men jeg må erkende, at mulighederne for en politisk løsning ikke ser lovende ud lige nu,« siger Morten Kabell, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

Socialdemokraternes gruppeformand Jesper Christensen sagde lørdag til Jyllands-Posten, at partiet var villig til at hjælpe de unge med et alternativ til Ungdomshuset, hvis de lagde brostenene fra sig, og Fonden Jagtvej 69 stadig er villig til at købe et hus. Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) afviste i går at kommentere spørgsmålet om et alternativt hus til de unge,

Formanden for Fonden Jagtvej 69, advokat Knud Foldschack, sagde i går, at fonden fortsat er interesseret i at købe et nyt ungdomshus.

Men den idé skydes ned af Overborgmester Ritt Bjerregaardpå hendes hjemmeside ifølge Politiken.

Vi vil ikke finde os i, at unge ballademagere hærger og ødelægger vores by. De unge og deres medløbere skal ikke have held til at presse penge ud af kommunen med trusler om yderligere voldshandlinger. For vold skal aldrig kunne betale sig som pressionsmiddel over for politikere.

Der er trods alt en vis realisme i den gamle Overborgmester. Resultatet er, at Ritt og hendes støtter i partiet står sammen med de borgerlig om, at det må have en konsekvens at rasere byen mens andre dele af den socialdemokratiske gruppe, venstrefløjen og Radikale Venstre mener at man skal fortsætte som om intet var hændt. Det er et principielt spørgsmål og derfor en principiel uenighed. Det er også et konkret problem der ikke forsvinder de næste år og derved er der lagt op til en løbende konflikt de næste mange år.

Ritts forsøg på at virke konsekvent vil blive undergravet af hendes egne partifæller og denne grundlæggende uenighed er et ubetinget gode for den borlige lejr. Det “alternative” miljø vil bruge andre taktikker end den “brændte jord’s” og det vil vanskeliggøre Ritt poisition i længden, men næppe nok til, at hendes position som Overborgmester er truet. Der er ikke noget alternativ.

Din mor er en luder

Diverse — Drokles on March 4, 2007 at 7:57 am

Med disse ord indledtes et større opgør mellem to klaner på Nørrebro i København for et par år siden. I Aalborg har der også været et opgør, som er endt ganske grusomt. Fra Ekstra bladet, fundet via Universalgeniet

To yngre mænd og en midaldrende dame - tilsyneladende kurdere - blev såret af knivstik og øksehug i et voldsomt opgør i Aalborg ved midnatstid. Seks personer blev anholdt, og politiet har også fundet de formodede gerningsvåben til opgøret. Tre ambulancer og et stort antal politibiler ankom hurtigt til stedet. De blev mødt af livløse kroppe, som lå i og udenfor en opgang i et beboelsesområde på Skelagervej. Der var meget blod i opgangen, og der var sprøjtet blod ud over væggene.

Det er endnu uvist, hvad opgøret handlede om.

Det kan jo være gammeldags rascime, da kurdere ikke er særligt populære blandt Mellemøstens farverige folkeslag (ikke medtaget israelerne).

Folkets opstand

Forbrydelse og straf, Politik — Drokles on March 4, 2007 at 3:21 am

I den logik ser mange venstrefløjsere rødfascisternes hærgen gennem min by. Ved DMA kunne man høre popmusikere (I samme branche som Me & MY, bare knap så succesfulde) komme med støtteerklæringer til “Ungeren”. Fra Politiken

»Den danske ungdom er under kraftig beskydning i de her dage. Lad os hylde den danske ungdom«.Med de ord var ex-Swan Lee forsanger Pernille Rosendahl og ex-Mew bassist Johan Wohlert de første til at kommentere den aktuelle situation omkring Ungdomshuset på Jagtvej i København, da musikprisen Danish Music Awards blev uddelt i KB Hallen.

Med de ord var ex-Swan Lee forsanger Pernille Rosendahl og ex-Mew bassist Johan Wohlert de første til at kommentere den aktuelle situation omkring Ungdomshuset på Jagtvej i København, da musikprisen Danish Music Awards blev uddelt i KB Hallen. (…)

Både den bredmundede Johan Olsen fra Magtens Korridorer, skramlerockeren Pato og Røde Mors Henrik Strube bar t-shirts med teksten ‘Ungdomshuset bli’r - I kan rydde rådhuset’.(….)

Og endelig var frontmand Troels Trier fra det politiske 70′er band Røde Mor, der modtog en ærespris, glad for, at den politiske sang stadig lever.

Troels Trier er en tragisk klovn, som jeg godt kunne lide da jeg var barn. Det er sølle hvis nogen mener han holder noget i live. Men nok om det. Manden på gaden er jo ikke bevidstgjort og gider ikke længere voldens tyrani og forkælede samfundsnassere. Fra Ekstra Bladet

Beboerne på Nørrebro er ved at være trætte af at bo i en krigszone. De er begyndt at modarbejde de autonome, f.eks. ved at slukke de brande, der bliver antændt.

I Bjelkes Allé antændte de autonome en bil med en molotovcocktail. Men en lokal beboer, som kom kørende forbi i sin bil, standse og slukkede hurtigt branden med en pulverslukker.

I andre dele af Nørrebro mødes de autonome med aktiv modstand. Når de bryder ind i gårdene for at stjæle material til barrikader og bål, mødes de af hårdhændede beboere.

På Nørrebrogade opstod der slagsmål, da autonome ville trække containere ud på gaden. Kort efter kom politiet til - og der blev foretaget nogle anholdelser. Derefter trak beboerne containerne ind i gården igen.

En læser skriver til ekstrabladet.dk: ‘I Møllegade har nogle aktivister fået tæsk, samt fjernet deres bukser at lokale beboere, som ikke vil finde sig i mere vold og ballade. Nørrebro har fået nok af ballademagere.’

Det er fandeme godt gået. Mere af den slags og weekenden er reddet. Jeg vil hellere se autonome tænder på gaden, end glasskår og brændene biler.

Morsomt at de har måttet tage flugten i bar røv!

Den folkelig modstand er nu heller ikke så spontan. Fra Jyllands-Posten

De omfattende uroligheder på Nørrebro og Christianshavn i København er ifølge politiet organiseret, og politiet tror, at tyske aktivister spiller en central rolle.

I går anholdt politiet 130 personer, hvoraf mange var tilrejsende udlændige, som politiet vil forsøge at smide ud af landet.

»Det, som foregik natten til lørdag, virkede utrolig velorganiseret, men om der er én, der har siddet og styret det efter et GPS-kort, eller det er mere individuelt, er svært at sige,« siger chefpolitiinspektør Per Larsen, Københavns Politi.

»Det er vores klare opfattelse, at man har inspireret en masse unge aktivister til at deltage i nålestiksaktioner og til at lave kraftige våben som eksempelvis molotovcocktails. Så der er et samspil mellem de groveste af dem.«

Som eksempel peger han på, at en demonstration fredag aften forløb roligt, indtil den kvindelige demonstrationsleder ved 1-tiden meddelte, at hun ikke længere havde ansvaret.

»Samtidig kom en opfordring over højttaleren til, at nu skal der smides med brosten, og nu skal politiet have. Timingen er jo perfekt, og det er ikke tilfældigt,« siger Per Larsen.

Gad vide om Ungerens støtter forstår de implikationer der ligger heri. At det ikke handler om nogle frustrerede unge mennesker, der har mistet et stamværtshus, men en mørkere politisk kamp, som de unge mennesker er nyttige idioter i, drevet frem af deres egne forældre.

Offermentalitet

Forbrydelse og straf — Drokles on March 4, 2007 at 3:03 am

Der er tilsyneladende oprettet en art gadens Røde Kors. Det er voksne mennesker der leger at de befinder sig i en rigtig krigs-zone, ligesom dem man ser på TV. Det er så deres børn der agerer statister, i denne “folkets opstand”. At man befinder sig midt i et moderne velfærdssamfund, med et af verdens dyreste hospitalsvæsner, gør ikke indtryk på disse latterlige 60′er levn. Det er mennesker der ikke vil indordne sig et fælles regelsæt og som ikke forstår kollektive beskeder, skønt ord som kollektiv og fællesskab har meget fremtrædende pladser i deres vokabular. De bliver derfor meget fortørnede over, at politiet ikke har tid til at lege med, når de er på arbejde.

Fra Politiken

Tre medlemmer af Netværket Gadens Førstehjælp blev i nat trukket væk og anholdt af politiet under urolighederne på Nørrebro.

De er alle sigtet for ikke at fjerne sig efter politiets ordre.

De tre var i gang med at behandle en tilskadekommen person, da de blev hevet væk af politiet.

»Det er rystende, at politiet forsøger at forhindre os i at hjælpe en fyr, der er kommet til skade med sin hånd. Det er skræmmende, at politiet går så voldsomt til værks«, skriver Gadens Førstehjælp i en pressemeddelelse.

Bærer alle synlige markeringer
Samtidig blev to andre medlemmer af netværket forhindret adgang til en påkørt demonstrant.

Politiet er ifølge netværket bekendt med førstehjælpernes neutralitet og arbejde på gaden.

Alle medlemmer er uddannede førstehjælpere og har været på gaden siden december 2006. De bærer alle synlige markeringer på hoved, ryg og arme.

Men det kan politiet ikke tage sig af, når de meddeler at alle skal forlade området.

»Det er bedøvende lige meget. Når vi siger, at området skal ryddes, skal det ryddes. Så må man holde sig i periferien og spørge politiet om man kan komme til«, siger talsmand Flemming Steen Munch.

Advokat: Politiet må prøve at skelne
Netværkets advokat Steen Bech mener, at det er »brandærgerligt, at politiet farer ud og anholder mennesker, der er der for at hjælpe andre«, siger han til Politiken.dk.

»Det er svært at skelne, men det er vores håb, at politiet finder overskuddet til at skelne mellem demonstranter og folk, der er der for at hjælpe«.

Det er ikke svært at ringe 112, især ikke med det antal mobiltelefoner den frådende hob har til rådighed.

Psykopat-argumentet

Politik, Postmodernisme — Drokles on March 3, 2007 at 7:56 am

“Se nu, hvad du fik mig til at gøre mod dig” lyder psykopatens argument. Indbegrebet af ansvarsløshed. Og det er et argument fortalerne for Ungdomshuset ekselerer i. Både de autonome og diverse forældregrupper, foreningen mod politivold, venstrefløjspolitikere og kommentatorer som Mikael Rothstein og Erik Clausen (i det her tilfælde er det pr. stedfortræder) tager alle for givet, at de er uden skyld i deres egne handlinger. Det er politiet og politikerne der fik dem til at være aktive, de selv havde intet valg og derved ingen skyld.

Argumentet var også oppe at vende under Muhammedkrisen, hvor Anders Fogh og tonen i debatten fik skylden for muhammedanernes voldsomme handlinger.

Særrettigheder for alle

Diverse — Drokles on March 3, 2007 at 3:06 am

Desværre ser det ikke ud til at Dansk Folkepartis forslag om, at lebber der vil have børn, selv må betale sagens omkostninger, bliver til noget. Det er vel ikke for meget forlangt, at man selv betaler? Men jo, når man iscenesætter sig selv som kreativ eller offer så kan man kræve. Og farmand her må atter op med læderet.

Det er en dårlig tendens i samfundet, at man tager hensyn til folks såkaldte gruppetilhørsforhold når man nu ikke må dømme udfra samme. Lige rettigheder gælder kun så længe man ikke tilhører en eller anden eksotisk gruppe, for så skal der tages særlige hensyn. Men man må endelig ikke diskriminere. Nej, forskel skal der ikke gøres, med mindre det tjener til gratis ydelser. De autonome er en modkultur og derfor vil de have særlig hensyn, muslimerne er et religiøst mindretal og derfor vil de have særlige hensyn (og fordi de er det største mindretal skal de have mest!) lebberne kan ikke få børn af deres gnubben og skal have det betalt og bøsser kører på gule plader.

Vor Herre bevares! Man har glemt at loven gælder for Loke såvel som for Thor.

Kritisk teoretisk pispotte-tømning

Diverse — Sobieski on March 2, 2007 at 2:17 pm

Debatten om den skadelige akademisering af snart sagt hvad-som-helst, fortsætter i Weekendavisens læserbrevsspalter.

Læs gerne Proletariseringen af akademia først.

Keld Brikner, konsulent for Kofoedsminde i WA:

Medfører akademiseringen af mellemuddannelserne, at der tales hen over hovedet på eleverne? Det har Wahlun og jeg nu diskuteret i et par omgange med særlig fokus på magtbevidsthed. Behøver man læse Foucault for at højne sin bevidsthed om som hjælper også at være magtudøver?

Jeg argumenterer for et nej, Wahlun hævder, at jeg slet ikke har argumenter. Vurderingen af den sag vil jeg trygt overlade til læserne. Men der er en oplysning, jeg her gerne vil bidrage med.

Wahlun tror nemlig, jeg bare står på sidelinien og råber flotheder efter praktikerne. Heri tager han fejl. Jeg spiller med midt på banen.

Jeg er konsulent på Kofoedsminde, en institution på Lolland med et par hundrede ansatte, der tager sig af psykisk udviklingshæmmede, der er dømt til forvaring.

Her driver jeg et projekt for alle ansatte og specielt ledergruppen. Det er baseret på nogle begreber, jeg har udviklet gennem mange års kontakt til omsorgsinstitutioner i den offentlige social- og sundhedssektor.

Jeg taler om et godt moralsk arbejdsmiljø. Det går blandt andet ud på at få lagt, hvad jeg kalder et »moralsk gulv« under arbejdet, et fællesskab om et mindstemål af kvalitet, som aldrig må »undergås« uden øjeblikkeligt indgreb fra hvem som helst, der ser det eller ved det.

Også i det projekt er det afgørende for mig, at der arbejdes aldeles konkret og jordnært. Der er ingen fine begreber, og der er heller ikke brug for nogen.

Klar tale fra en mand der tør gå imod strømningen og har noget at have det i. Lad dog praktikerne gøre deres arbejde, lad de teknisk orienterede gøre det de er gode til, og lad akademikerne om de mere abstrakte ting og lad være med at rode det hele sammen. Pleje og omsorg er noget der ligger i hjertet og kan ikke reduceres til foucaultsk teori og magtbevidsthed og andet tågesnak. Folk skal have de rette anlæg for at tage sig af de svage og de syge, og der skal fremelskes en plejekultur på de pågældende institutioner - ingen grund til akademisk linedans her. Humanioras indsmiskende og magtbegærlige indflydelse skal dirigeres væk fra disse menneskeligt nære og skrøbelige arbejdspladser, og henvises til pispotten. Skænk Michel Foucault en tanke næste gang du sidder på lokum.

Sindbilledet på en kulturradikal

Postmodernisme, Pressen — Drokles on March 2, 2007 at 10:12 am

Mikael Rohtstein er om nogen sindbilledet på en kulturradikal. Selvretfærdig, intellektuelt doven, klynkende, perfid og aggressiv. Kort sagt en farisær. I aftenens Deadline var han overfor Berlingske Tidendes Mikael Jalving og sikke en dårlig figur
Rohtstein gjorde. Sjældent har man på DR set så vredladen attitude. Jalving klarede sig glimrende og sad tilbagelænet med armende ned langs siden hele duellen igennem. Men denne postering handler kun om Rohtstein, fordi jeg har set mig sur på ham, den lille skid.

Mikael Rothstein lagde ud med det sædvanlige lort om anderledeshed, diversitet og da du da dum. Og således kan det lyde

Det er jo ikke startet med folk der har samlet våben og forberedt sig mod giftgas og hvad ved jeg. Det er startet med folk der bare var anderledes og ville være i fred og have plads i et samfund, der burde rumme dem. Og hvad er det endt med? Et snæversyn og et forkrampet politisk kollaps som altså har ført en masse ulykker med sig og gjort umådelig mange mennesker ulykkelige og kede af det.

Det er jo ikke småting. Giftgas? Myte om de meget specielle unge, der er så særlige at fællesskabets regler ikke gælder dem er meget brugt fordi den indeholder sin egen patos, der skal gøre det ud for argumenter. De unge deltager i en retsag om retten til ungdomshuset, som de ikke ville acceptere med mindre de havde fået medhold.

…og det er en del af det problem vi står overfor i dag, at holdninger som mine ikke gælder længere. De må knap nok udtrykkes.

(….)

Du repræsenterer med det du siger, en pænhedens og borgerlighedens lammende kultur, der dræber det spontane liv og den anderledeshed der gør samfundet sjovt og levende.

Alt hvad venstrefløjen står for, er i sig selv rigtigt og levende (derfor kan man dræbe det) og den kvalitet ophæver regler og generelle principper som den kedelige og grå almenhed er underlagt. Den har bare at betale ved kasse et.

Der er en grund til at det er gået så galt som det er gået. Og grunden er, at de stille og roligt er blevet snydt og bedraget og frataget de muligheder de havde som subkultur i samfundet.

Øh…..

Når man går i børnehave er man underlagt en slags lærerplaner fordi folk skal sgu dressere ungerne allerede fra de er helt små og det fortsætter frem til de skal hurtigere igennem universitetet end nogensinde.

Det er det eneste punkt hvorpå jeg kan sympatisere med Ungeren. Deres agsmag for pædagogiseringen. Men jeg ved ikke, hvorfor de ikke retter deres vrede mod pædagogpartiet SF. Alt bliver set i ledtod med den samlede omverden, der i og med at den ikke er konform (det må den nødvendigvis være, siden de selv er de alternative) er ond. Et samlet hele, der ikke har andet at tage sig til end at føre krig mod Ungdommen.

Hvis nu Københavns politikere havde tænk mere frisindet og tænkt mere åbent og kreativt istedet for at gå i de der dødsyge neoliberale sko.

Gab!

Det [balladen] er noget de er begyndt på, fordi retsstaten ikke ser dem! Fordi retsstaten er småtskåren!

What?

…fordi deres musik er uønsket, fordi deres udseende er akavet, fordi deres sociale omgangsformer, det de spiser, er uønsket

Nemlig, det er vores skyld. Det kedelige kedelige, snævertsynede, neoliberale, lukkede, intolerante samfunds skyld. Vi vil ikke spise deres linsesuppe eller udgive deres musik og vi mobber dem for deres tøjstil, de så omhyggeligt har valgt, netop for ikke at ligne os andre. Kort sagt, savner de vores næsegruse beundring for ikke at gå i bad.

Retsstaten går i for små sko, hvis den ikke kan rumme folk der er på kanten. Det er det der er retsstatens problem.

På kanten eller over kanten? Og det er lidt foruroligende, at venstrefløjenes ambassadører har så lemfældigt et forhold til retsstaten. Hvad er alternativet? Og hvem skal beskytte de svage, hvis ikke retsstaten?

Hvis Faderhuset skal have juridisk medhold, hvorfor skal vi så ikke tage alvorligt, at politikerne på Rådhuset har taget røven på de unge så det forslår.

Hvis Faderhuset skal have juridisk medhold så skal Ungdomshuset have noget igen? Gu fanden skal de ej! De har bare tabt! Det blev det sidste ord og Jalving sluttede af med at grine af Rothstein. Han grinte af ham, ikke med ham, men af ham. Fordi Rothstein var så dum!

Hulk set på Nørrebro

Diverse — Sobieski on March 2, 2007 at 12:40 am

ungeren.jpg

Ungeren Blir’……ryddet

Forbrydelse og straf, Politik, Pressen — Drokles on March 1, 2007 at 8:51 am

Fra BT

Tidligt torsdag morgen er politiet gået i gang med at rydde Ungdomshuset på Jagtvejen. En helikopter er landet på husets tag, og politiet er gået i gang med at bryde barrikader ned.

Øjenvidner oplyser til Ritzau, at en barrikade allerede er brudt, og at politiet bruger vandkanoner. Politiets talsmand, Flemming Steen Munch, bekræfter, at politiet er i gang med at trænge ind i Ungdomshuset.

Yes Sir!

TV2 har haft et par vox-pop interview med de stedlige kraftidioter der kalder sig “fredsvagter” og de var ulideligt selvretfærdige. De mente at politiet havde været grove og var fortørnede over hvordan man i Københavns kommune behandlede ungdommen. UNGDOMMEN! Hvad fanden? Det er et par isolerede balademagere og deres venstredrejede og asociale forældre. En større gruppe narrøve pressede pludselig politiet under parolen “politi skaber mere vold” eller noget i den dur og en svingede med en rød fane.

kampe er nu brudt ud og TV2 interviewede en studerende der langede kraftigt ud efter politiets metoder og ikke forstod, at når politiet siger, at gaden skal ryddes så er det på tide at fise af. Han ville ikke overfor TV2 afvise at være med til at kaste sten. Ungdomshusets sympatisører truer med, at dette kun bliver værre. Må vi bede om den rumænske løsning?

——————————————————————-

Det glade vanvid fortsætter ud på natten. I Berlingske kan man læse at en demonstrant ikke nåede at kaste sit kanonslag, der derfor sprængte mellem hænderne på ham og det skal man ikke grine af for det er ikke spor sjovt. Imens må naboer til urolighederne bruge natten på at berolige deres børn, der ikke forstår, hvorfor en frådende hob brænder fars bil af eller bruger familiens cykler som barikade. Nogen mener det derfor bedst at forlade deres hjem, DERES HJEM! DERES HJEM HER I KØBENHAVN; DANMARKS HOVEDSTAD! isår når demonstranterne læger gasflasker på bålene.

Berlingske kunne ligeledes fortælle at “Blandt det beslaglagte var en lang række våben som køller, jernstænger, slangebøsser, kanonslag, brandbomber, en flammekaster, molotovcocktails og krysantemumbomber. ” mens BT konstaterede at Ungeren “…stinker af gammelt øl og er bælgmørkt.”

Det er regulær terror. Rødfascismen viser sit ansigt. De er komplet ublu. Jeg er født og opvokset i den by, de har inviteret deres udenlandske bøller til at smadre. Det er min by og de smadrer den. Og mit gæt er, at ikke en eneste af dem kommer til at erstatte så meget af en krone for ødelæggelserne. Det må private, forretningerne og det offentlige klare. De unges forældre har ellers penge nok.

Gode debatindlæg i Jyllands-Posten

Diverse — Drokles on March 1, 2007 at 6:35 am

Fra Jyllands-Posten

INDTIL Murens fald hørte vi igen og igen progressive kræfter her i Danmark forsvare kommunismen, når den blev genstand for kritiske udtalelser, til trods for, at kommunismen er en totalitær ideologi, som allerede af Dostojevskij blev klædt af til skindet som ond og helt igennem umulig at gennemføre i praksis.

I romanen Onde ånder fra anden halvdel af 1800-tallet beskriver han den tidlige socialistiske Internationales forsøg på at destabilisere Rusland med de mest bestialske metoder: Løgne, mord, terror og rekruttering af terrorister.

Nu ser vi igen en totalitær ideologi, islamismen, forklædt som uskyldig religion, prøve at øve indflydelse på vores demokratiske samfund i Vesteuropa.

Læs den hele, for den er god. Og det er denne også, ligeledes fra Jyllands-Posten

Jeg har ofte funderet over, hvordan her ville have set ud i Danmark, hvis Mogens Glistrup havde vundet gehør for sine tanker om Danmark som et muhamedaner-frit område.

Vi havde formentlig aldrig oplevet fænomener som æres-mord og tvangsægteskaber. Og vi ville være forskånet for SB og ligesindedes forsøg på at aflede debatten fra det egentlige problem: Religionen.

Nemlig!

Indvandrertest

Pressen — Drokles on March 1, 2007 at 5:30 am

Forskellig kritik af danskprøven for indvandrere. Den ene type kritik gik på det rent faglige og kunne læses i Berlingske

For som testen er udformet, er det en rimelig overkommelig opgave at lære spørgsmål og svar udenad. En weekend tager det, anslår professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Jeg er godt nok overrasket over testens udformning. Det lyder tyndt at gøre det sådan. Man behøver ikke at vide noget om danske forhold for at kunne bestå, for alle kan lære 200 spørgsmål og svar udenad, hvis de gerne vil. Jeg ville gerne påtage mig at gøre det på en weekend, 500 spørgsmål kunne man lære på en uge, og selv folk, der husker dårligt, kan sagtens gøre det, hvis de virkeligt gerne vil,« siger professor Niels Egelund:

»Alle, der har prøvet at spille Trivial Pursuit nogle gange, har jo prøvet, at de kan genkende nogle af spørgsmålene. Så ja, selvfølgelig kan man lære 200 spørgsmål udenad, hvis det betyder noget, og man gider terpe. Testen viser ikke nødvendigvis, om man ved noget. Den er ubrugelig til at sikre, at de testede faktisk ved noget,« siger han.

Den anden var ideologisk og kunne læses i Politiken

»Testen styrer helt uden om de kritiske ting. Det bliver en ’Morten Koch-agtig’ test, udført som en blanding mellem en kulturkanon og ’Hvem vil være millionær’. Det er en udglattende Danmarkshistorie og en ufattelig gammeldags måde at omgås historie på«, siger Jan Ifversen, lektor i Europastudier ved Aarhus Universitet.

Glansbillede af Danmark

Jan Ifversen mangler kritiske spørgsmål til mere kontroversielle emner i Danmarkshistorien. Eksempelvis kunne prøven spørge ind til på den store danske EU-modstand i 1970’erne eller Muhammedkrisen, mener Jan Ifversen.»Det bliver meget glansbilledagtigt. Og jeg vil nødigt have, at gymnasieelever bliver undervist i det her, for det skærper i hvert fald ikke deres kritiske sans«, siger Jan Ifversen.

Historikeren kalder testen for »skide svær«, og har i det hele taget svært ved at se, hvorfor der skal drages konsekvenser, hvis en kommende dansker for eksempel ikke ved, hvem der har skrevet Jeppe på Bjerget.

Hvorfor EU-modstanden i 1970′erne er kontroversielle er mig en gåde. Med hensyn til Muhammedkrisen kunne man da godt lave et spørgsmål. F.eks

Politiken gjorde sig skyldig i landsforrædderi fordi?

  1. Tøger afviste ytringsfriheden
  2. Tøger har et  kæmpe grødhoved

Men det fortsætter

Danskhed udvikler sig hele tiden
Forskeren bakker op om, at prøven mangler at spørge ind til mere kontroversielle emner i Danmarkshistorien. Så han mener ikke, at prøven viser en retvisende udgave af, hvad danskhed er for en størrelse.
»Prøven giver udtryk for en opfattelse af national identitet, som starter helt tilbage ved Gorm den Gamle. Den udtrykker, at der skulle ligge en uforanderlig essens bag danskheden, som stadig kommer til udtryk i dag. Jeg hælder mere til, at nationer er noget, som foregår oppe i folks hoveder og som hele tiden forandrer sig og er under konstruktion«, siger Carsten Humlebæk

Nationer er noget der foregår oppe i folks hoveder. Skæg betragtning, som man ofte hører og det er underforstået, at fordi det foregår oppe i folks hoveder (en formulering der antyder det enfoldige) og ikke er en ting man kan veje er nationer ikke virkelige. Men netop fordi det foregår oppe i folks hoveder, er der tale om noget virkeligt og konsensus gør opfattelsen af nationen til noget essentielt.

Og der er i testen taget højde for, at det foregår oppe i folks hoveder for det er nemlig hovedet man skal bruge for at bestå testen. 

Borgmester giver rettighedsnar tørt på

Multikultur, Politik — Drokles on March 1, 2007 at 3:24 am

I P1 Debat onsdag var Per Tærsbøl, konservativ borgmester i Helsingør i verbal kamp med kæmpenarren Henrik von Bülow, jurastuderende og initiativtager til blandt andet at melde kommunen til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Og det var en sjældent udsøgt fornøjelse at lytte til. En borgmester der havde fået nok af rettigheder og forordninger og interesseorganisationer og talsmænd for etniske grupper. Kort sagt en borgmester der ville lave politik som han er valgt til.

Sagen handlede om Romaer, som de har en del af i Helsingør. Mens man fra Henrik von Bülow kune høre det gamle forudsigelig præk om rettigheder, referencer til amerikanske kendelser, stigmatigsering og diskrimination, diskede den konservative borgmester op med guldkorn som

Per Tærsbøl: Lad mig starte med at sige, at jeg forstår ikke alle de der fremmedord. Så prøv at sig til Henrik der, at han prøver at snakke nogenlunde dansk, fordi ellers er der ingen der forstår hvad vi snakker om. (…) Nu lagde jeg mærke til at Henrik var jurastuderende. Jeg kunne sige til ham, for at være en lille smule fræk; Se nu at blive færdig med dit studie, inden du begynder på denne her sag igen. Det kan da ikke blive ved….at du skal have en uddannelse der tager så lang tid.

(…)

 Henrik von Bülow; Jeg tror også der er sket en forråelse af jeres medarbejdere deroppe….

Per TærsbølArh, nu må du altså styre dig! Hvad er det for noget pjat?

(…)

Per Tærsbøl: Det der er problemet det er, at der er sådan nogle halvstuderede røvere som dig, der gør sig kloge på virkeligheden.

(….)

Per Tærsbøl; Du kan alle de der konventioner og det er jo fuldstændig pip mand!

(….)

Per Tærsbøl; ….vi undrer os over, at der er sådan nogen som Henrik von Bülow, eller hvad det nu er du hedder, der gør sig kloge på noget man overhovedet ikke har en pind forstand på.

(….)

Per Tærsbøl; Altså, hvis det nu var en eller anden der havde forstand på det, så ville jeg lytte efter.

Sådan Tærsbøl, du får min stemme. Romaerne kom til Europa for 1000 år siden og uden at ville forklejne deres traumatiske historie, finder jeg det skræmmende, at de stadig ikke er integreret.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress