God Weekend

Diverse — Drokles on March 17, 2007 at 11:01 am

Det hele skal ikke være så surt så her er et link til en morsom sketch med et forudsigeligt indhold

MadTV Parody on Al Jazeera

Global naragtighed

Politik, miljø — Drokles on March 17, 2007 at 7:42 am

Der siges meget om den globale opvarmning og jeg er ved Gud ingen ekspert. Men det er slående hvor meget hysteri der omgærer fænomenet og når folk bliver hysteriske er man bedst tjent med at slå koldt vand i blodet. Der er andet at gøre end at gå i panik. Nu er der nogle forskere der sår tvivl om præmissen for udregningerne af den globale opvarmning. Det er ganske alvorligt hvis man ikke ved om der er en opvarmning når de fleste allerede gør sig tanker om hvad opvarmningen skyldes. Fra Berlingske Tidende

Forskerne går endda så vidt som til at hævde, at en størrelse som en global gennemsnitstemperatur giver lige så god mening som en udregning af det gennemsnitlige telefonnummer i telefonbogen. Den globale gennemsnitstemperatur beregnes typisk ved at indsamle temperaturmålinger fra tusindvis af målestationer verden over. Derefter graduerer man målingerne, så de hver for sig dækker et bestemt areal, lægger alle målingerne sammen for til sidst at dividere med antallet.

Men ifølge de tre forskere giver den slags gennemsnit ingen mening for intensiteter som temperatur, kun for ting man rent faktisk kan lægge sammen som masse eller volumen. Og man kunne med nøjagtig lige så god (eller dårlig) ret have anvendt andre beregningsmetoder - herunder metoder, der tager hensyn til den såkaldt termodynamiske lov - som ville have givet helt andre resultater.

»Der er ikke fremført fysiske argumenter for, hvorfor den ene beregningsmetode skulle være bedre end den anden, og det prekære opstår på den måde, at hvis man havde valgt en anden måde at udføre gennemsnitsberegning på, så havde det pludselig set ud som om, det hele blev køligere - som et temperaturfald,« forklarer han.

Så vil nogen sikkert argumentere med at man altid kan finde forskere der er uenige, som dem, der betalt af tobaksindustrien hævdede, at det ligefrem var sundt at ryge cigaretter. Og det er da også rigtigt. Med lægmands brug af løsrevne artikler går der let sensationalisme i den men her fra en anden løsrevet artikel i samme avis som Sofakongen venligt henledte min opmærksomhed på

Ifølge tidsskriftet New Scientist ønskede flertallet af de ca. 350 klimaforskere at halvere IPCCs tidligere estimat for den maksimale indflydelse fra Solen på de seneste 250 års opvarmning fra 40 til 20 procent. Men især på grund af Henrik Svensmarks seneste forskningsresultater modsatte udsendinge fra Kina og Saudi-Arabien sig en sådan reduktion. Diskussionen var passioneret, og den varede i hele ti timer.

Man stemmer altså om resultaterne fordi Kina og fatalisterne fra Saudiarabien mente noget andet. Jeg er klar over at de to nævnte stater har en interesse i at underspille menneskets påvirkning af miljøet gennem drivhusgasser men særlig videnskabelig er den arbejdsgang ikke.

Husk at hver gang man slår en prut udleder man drivhusgasser. Derfor mener jeg at kål skal belægges med grønne afgifter!

Hyltoft spidder djøfferne

Diverse — Drokles on March 17, 2007 at 7:18 am

Denne blog har en stor svaghed for forfatteren Ole Hyltoft. Han er en ægte politisk meningsdanner der ikke behøver at være saglig for at levere gode tanker. Hvis han havde været ung i dag ville han skrive en blog og den ville feje alle andre blogs af banen. Men nu er hans metier kronikker og i dagens Jyllands-Posten lader han sin bidende ironi gå ud over djøfferne. Vanen tro indgår navnet Svend Auken i en negativ sammenhæng. Det er vintage Hyltoft og han indleder

Så har djøfferne erobret endnu en bid af den danske stats ledelse. En frejdig djøffer, en cand.scient.pol. ved navn Fisker, har fanget den øverste lægestilling i landet, direktør i Sundhedsstyrelsen. En, der ikke ved noget om sygdomme, skal nu styre Danmarks sygdomsbekæmpelse.

Hvad med at gøre Stig Tøfting til chef for biblioteksvæsnet? Hans bog sælger jo så godt.

Læs den hele for den er god!

Gammel aktivist skriver kloge ord

Ungdomshuset — Drokles on March 17, 2007 at 4:40 am

Ind imellem får man den opfattelse at folk på venstrefløjen er tabt, men mennesker kan blive klogere. Her er en gammel aktivist, med sine sympatier for et ungdomshus i behold med en klar gennemgang af basale problemstillinger ved “de unges” krav om huse. Fra en kronik i Politiken

Som følge af den selvvalgte flade struktur er det svært at sige, hvor stort behovet for et ungdomshus er. ’De unge’ mener vel ikke, at enhver selvbestaltet gruppe skal have stillet et hus frit til rådighed, fordi de ønsker. Det ville ikke være anarki, men kaos. Det kan en ansvarlig kommune umuligt gå med til. Den ville få vrøvl med revisionen – og med vælgerne. Så juridisk har ’de unge’ ikke noget at komme efter.Det er svært at påstå, at de unge ’har ret’ til hus. Dermed mener de, at kommunen skylder dem et hus. De henviser især til den omfattende og gode brug, de gjorde af huset, mens de havde det. Det er nok rigtigt, at der i huset fandt ungdomskulturelle aktiviteter sted, som ikke kunne tænkes andre steder. Men der foregik også en del andre aktiviteter, som vi fra Initivgruppen ikke havde forestillet os, og i hvert fald ikke virkeliggjorde. Og de var af fascistoid karakter. Talrige er de demonstrationer, der planlagdes og udgik fra Ungeren, fredelige og især ufredelige. Hvor mange forretninger på Nørrebrogade har ikke fået smadret deres vinduer i forbindelse med en demonstration fra Ungeren?

(….)

Har de unge ’ret’ til huset? Hvis de havde fået det overdraget til eje og havde fået tinglyst deres ret, så havde de ret til huset. Kun sådan. Men det ser ud til, at Initivgruppen, som skaffede huset dengang, kun fik det ’til brugs’, men at ejerskabet fortsat var hos kommunen. I hvert fald har Københavns Byret anerkendt overdragelsen til først en advokat og derefter sekten Faderhuset.Hvis ikke anarkiets repræsentanter fra Ungeren vil anerkende tinglysningsloven som bestemmende for ejerskabet, så må vi have en liste over love, de vil anerkende. Det skylder de offentligheden, så den ved, hvad den kan regne med i omgangen med ’de unge’, og så tror jeg, at de er på vej ud et ret farligt sted. Jamen, Initivgruppen besatte også huse, der ikke tilhørte dem. Det er rigtigt, men de blev ikke brugt til noget, da de blev besat.

Har ’de unge’ da vundet hævd ved at bruge huset i 25 år? Det har de, hvis det ikke i de år er blevet gjort klart for dem, at de kun låner det. Desuden er ’de unge’ en for ubestemt gruppe til at vinde hævd. Endvidere skulle de så have tinglyst deres brugsret på ejendommen. Jeg forstår i øvrigt også, at et forsøg på for et par år siden at håndhæve brugsret til huset blev underkendt af domstolene.

Og så videre. Det er en god og læsværdig gennemgang af principper overfor den umodne uansvarlighed der ligger til grund for “de unges” og deres forældre’s mærkværdige drøm om en kommunal og anarkistisk modkultur. En helt anderledes bevids “aktivist” der her giver at kært gensyn med den modstander man burde have; den kvalificerede!

Jeg synes, at de unge skal have et hus, men de må fanden gale mig selv skaffe sig det! Enten ved køb eller ved at besætte et egnet tomt hus. Det vil sikkert koste blod, sved og tårer, men man kommer til at holde mere af det end af noget, der bliver en givet af nogen, man i bund og grund foragter. Og hold så op med volden og hærværket, og hold i hvert fald op med at græde over den vold, der er gået ud over jer selv.

Alting var bedre i gamle dage, selv ens modstandere!

Bizar konflikt mellem modkulturer

Ungdomshuset — Drokles on March 17, 2007 at 3:49 am

Der er nok tale om en generationskløft når Christianitter (hø, hø, nitter) og autonome skændes for åbent tæppe. Fra Politiken

»En unødvendig afstandtagen«.

Efter angrebet på Christianshavns Gymnasium kritiserede talsmænd fra Christiania hærværksorgiet. Men det var helt forkert, mener Ungdomshusets brugere, der kalder protesten ‘unødvendig’.

Bøger brændt og computere ødelagt
Efter rydningen af Jagtvej 69 drog sympatisører af ungdomshuset bersærk på Nørrebro og Christianshavn med voldsomme ødelæggelser til følge.

På Christianshavn blev skolen, en børnehave og en gymnasiebygning angrebet - sidstnævnte mål blev ramt af omfattende skader, da aktivisterne brændte bøgerne fra biblioteket og smadrede en del computerudstyr.

Vrede over afstandtagen til bogbrænding
Dét tog nogle af christianitterne afstand fra. Men det skulle de ikke have gjort, mener ungdomshusets brugere.

De betegner det som ‘uheldigt’ at Christiania ‘unødvendigt’ tog afstand fra raseringen af gymnasiebygningen.

»Den episode vækker en del frustration herude på Nørrebro«, fremgår det af brevet til christianitterne.

Fristaden må tage ansvar
»Vi har virkelig savnet, at Christiania tager ansvar for egne handlinger«, fortsætter ungdomshus-brugerne i deres brev til fristaden.

»Det ses af mange af os aktivister som om Christiania har tørret volden på Christianshavn af på os. Men tro os: Vi havde hænderne fulde på Nørrebro«, indrømmer de.

»Dette er et oplæg til selvransagelse og et eksempel på, hvorfor det er vigtigt aldrig at tage afstand fra hinanden«, står der i brevet, der slutter med at opfordre til forståelse af, at ‘alle handler forskelligt’.

“…det er vigtigt aldrig at tage afstand fra hinanden”???

Kai Sørlander med godt argument

Diverse, Historie — Drokles on March 17, 2007 at 3:37 am

Mange EU-parlamentarikere er af den opfattelse at kristendommen ikke må nævnes som en af forudsætningerne for Europas udvikling. Denne historiefornægtelse gør Kai Sørlander op med i Kristeligt Dagblad

Den slutning er udtryk for en mangel på historisk refleksion. De pågældende parlamentarikere tager det europæiske retssamfund for givet, men mangler at spørge om dets historiske forudsætninger. Hvorfor har vi i Europa udviklet relativt stabile retssamfund, som adskiller politik og religion; og hvorfor har man ikke gjort noget tilsvarende i den islamiske verden?

Kunne det ikke hænge sammen med, at befolkningen i Europa havde en religion, som selv medvirkede til at sekularisere det politiske; mens befolkningen i den islamiske verden derimod havde en religion, som selv ville bestemme lovgivningen i samfundet?

Det er ikke irrationelt at mene, at der er en sådan historisk sammenhæng. Og det er derfor heller ikke irrationelt at mene, at kristendommen bør nævnes i EU-forfatningen som en historisk forudsætning for, at forfatningen kan realiseres. Det er derimod irrationelt at mene, at fordi kristendommen ikke bør bruges som forfatningens værdigrundlag, så bør den heller ikke nævnes som historisk forudsætning. Det er at forkaste den historiske virkelighed, som har gjort det muligt for os i Europa at skabe stabile retssamfund, som sikrer religionsfrihed. Og det er skræmmende at se danske EU-parlamentarikere gå den vej, for i deres historiske blindhed hjælper de med til at undergrave den sekulære retsstat, som de selv hævder at forsvare.

Af en eller anden grund er kristendommen farlig. Jeg er ikke selv troende, men man kan nu ikke fornægte den historiske virkelighed. Man kan heller ikke ignorere den enorme fordel vi har af at tilhøre den kristne Verden. Hvis man er i tvivl kan man granske alternativerne.

Nu jeg er igang med emnet tro, så kom det for et par måneder siden frem, at mennesker der i ramme alvor troede, at der var en gud var dummere end os andre. Ifølge Kristeligt Dagblad er der flere kvinder, der tror på Gud end mænd og sådan hænger alting jo sammen.

Brian Kluddermikkelsen

Diverse — Sobieski on March 16, 2007 at 11:16 am

brian_mikkelsen.jpg“Guerillaen bevæger sig gennem masserne som en fisk i vandet”, det sagde Mao. Brian Mikkelsen og andre idioter bevæger sig gennem det konservative folkeparti som…

Stakkels lille Brian har dummet sig igen, igen. Det drejer sig om en e-mail han fik sendt til DR’s daværende bestyrelses- formand Jørgen Kleener, hvor vores lomme-Machiavelli forsøger i slet skjulte vendinger at true DR’s bestyrelse til at lægge dækningen af Irak-krigen om. Mailen kan læses her. Man kan mene om denne dækning, hvad man vil, men denne manøvre kan selvfølgelig kun give bagslag, især når man sender meddelelser (der kan føres direkte tilbage til ministeren selv), til et regeringsfjentligt organ som DR.

Brians ‘faux pas’ består i at han fremsætter/videregiver trusseler som han og regeringen ikke har chance i helvede for at gennemføre. Alt snak om at privatisere DR er en dødssejler, og det ved DR’s ledelse udemærket. Ydermere giver han DR indblik i et ministermøde hvor udtalelser fra navngivne personer bliver gengivet. Jeg tror næppe Per Stig Møller ønskede sine udtalelser ved mødet videregivet til DR.

Mange borgerlige mener at vi burde privatisere DR, som er anti-regeringen[sic], mens de ikke forstår at vi privatiserer TV-2 som er positiv overfor regeringen.

Dette citat er klassisk Brian og et udtryk for manglende politisk intelligens. Vil man give slip på den sidste politiske kontrol af DR, så skal man endelig privatisere skidtet. Hvad har manden dog tænkt!

Fint at man nævner journalister ved navn, Ole Sippel er jo groteskt tendensiøs. Fint at man i regeringen fremsætter sin holdning til DR’s nyhedsformidling og politiske bias. Men man skal veje sine ord på en guldvægt.

Med Brian de Mikkelsen og Helge Sander som ministre, så lad det ikke være sagt at Danmark ikke er et rummeligt samfund.

Lad andre betale og gi os æren

Ungdomshuset — Drokles on March 15, 2007 at 10:50 pm

Ungdomhuset vil have manden på gaden til at betale for de skader som Ungerens stormtropper selv forvoldte under urolighederne i København. På Rådhuspladsen sad en flok unge således og samledede ind til de skadeslidte for optøjerne, som om de var velgørenhedsarbejde, samtidig med at de demonstrerede for et nyt Ungdomshus.

Skamløsheden kender åbenbart ingen grænser. I deres verden gør de en god gerning ved at samle ind, men det er ikke en indsamling blandt dem selv eller deres forpulede forældre, men de Københavnere der måtte komme forbi. Ikke nok med det, så gad de ikke engang at bevæge sig, men havde bare en raslebøsse foran det telt de havde stillet op. Det er på sin vis meget symbolsk for deres tænkning. Udover at det er det letteste for de dovne unge så er ideen at der nok kommer en eller anden voksen forbi og løser deres problemer for dem og samtidig giver dem mulighed for at fremstå som små helte.

Føj for helvede.

Polakkerne gør det igen

Ungdomshuset — Drokles on March 15, 2007 at 9:09 pm

Ved Wiens Porte i 1683 blev Vesten reddet fra den muslimske invasion af den polske Sobieski (en mand der ikke var værdig for Den Store Danske Encyklopædi) og hans rytterhær. Ny er polakker igen de modige i kamp med religiøse voldsmænd. Fra DR

Stenkast, tilråb og vrede. Det skræmmer ikke polske håndværkere. De vil gerne arbejde under politibeskyttelse og bygge et kulturhus på Jagtvej 69.
Derfor modtager Ruth Evensen fra Faderhuset onsdag et brev fra virksomheden Baltic Workforce. Firmaet vil gerne skaffe entreprenører, arbejdskraft og materialer til det kulturhus, som Faderhuset vil bygge. Det skal opføres på den grund, hvor det omstridte Ungdomshus lå for en uge siden.

- Jeg har været i kontakt med en række af vores polske entreprenører, og de vil selvfølgelig påtage sig denne byggeopgave  som alle andre projekter, siger direktør Simon From, Baltic Workforce, der har specialiseret sig i at formidle kontakt mellem danske bygherrer og polske entreprenører.
From mener ikke, at byggeriet adskiller sig fra andre projekter, hvor der skal tages hensyn til specielle forhold.

Store danske entreprenørvirksomheder som MT Højgaard har eller meddelt, at de er betænkelige ved at deltage i Faderhusets byggeplaner.
Byggefagens samvirke fraråder direkte sine medlemmer i at arbejde på adressen Jagtvej 69 af skræk for hærværk og repressalier fra de unge.

Det er grotesk gang på gang at overvære fagforeninger optræde som politiske aktører der går ud over det strengt faglige. Alle faglige konflikter handler om 5 øre mere i timen og hvis arbejdet på Jagtvej udgør en større risiko for de ansatte, skal der bare betales ved kasse et. Mange fagforeninger er inficeret med venstredrejede politikere, der for medlemmernes penge søger at fremme deres egne esoteriske dagsordner.

Tysk forening for frafaldne

Multikultur — Drokles on March 15, 2007 at 8:51 pm

Fra Kristeligt Dagblad

Tyskland har fået en ny organisation, der vil forsøge at få muslimer til at afsværge deres tro. “Eksmuslimernes Centralråd” består af medlemmer, der alle har vendt islam ryggen. Det er folk, der åbent bekender sig til det tyske demokrati og samtidig betegner sig selv som ateister.

Organisationen har sat sig flere mål:

- Vi vil kæmpe for eksmuslimers ret til offentligt at kunne sige, at de ikke længere er muslimer. Vi er imod, at offentligt ansatte muslimer kan bære tørklæder, og vi vil også gøre opmærksom på islams umenneskelige indstilling til homoseksualitet. Derudover er det vigtigt for os at forsvare de sekulariserede muslimers interesser i Tyskland, siger den 50-årige Mina Ahadi, der er født i Iran og har boet i Tyskland siden 1996.

Når en muslim vender islam ryggen, risikerer vedkommende i mange lande som for eksempel Saudi-Arabien, Afghanistan og Sudan at blive dømt til døden, hvilket er i overensstemmelse med islamisk lov, sharia.

Selv i Tyskland kan eksmuslimer ikke føle sig 100 procent sikre. Allerede få dage efter, at Eksmuslimernes Centralråd er blevet dannet, verserer der nu dødstrusler mod medlemmerne på internettet, og de må alle leve under politibeskyttelse.

- Selv tyskere behandler eksmuslimer som et tabu og omtaler dem altid som “muslimske intellektuelle”" Hvad ville tyskerne sige til, hvis vi betegnede Friedrich Nietzsche som en kristen intellektuel, siger Mina Ahadi.

Eksmuslimernes Centralråd har indledt en kampagne med titlen “Vi har afsvoret” med det formål at få flere muslimer til at tage afstand fra deres tro. Organisationen har blandt andet lavet en plakat, hvor 30 eksmuslimer præsenterer sig med navn og billede. Plakaten er bevidst lavet ligesom en meget kendt plakat fra kvindebevægelsens dage, hvor kendte kvinder indrømmede, at de havde fået foretaget aborter.

- Ligesom dengang gør vi i dag op med et tabu, og vi kæmper også for retten til at bestemme over vores eget liv. Kvinderne, der ville have fri abort, kæmpede imod religiøse kræfter, og det samme gør vi nu. Vi kæmper mod religiøse kræfter, der tror, at de har patent på den evigt gyldige, hellige sandhed, siger Mina Ahadi, der var medicinstuderende på universitetet i Teheran, da islamister i 1979 fordrev shahen og tog magten i landet. Mina Ahadi nægtede at gå tilsløret, og engang, da hun tilfældigvis ikke var hjemme i sin lejlighed, blev hendes mand arresteret i stedet for hende og henrettet.

- Jeg er tilfældigvis født i en muslimsk familie, men har besluttet mig for ikke længere at være muslim. Nu ønsker jeg at gøre op med den blufærdighed, som ikke-religiøse tyskere lider under. Jeg kender den politiske islam, og vi ender selv her i Tyskland med at blive stenet til døde, hvis ikke vi forsvarer os, siger hun.

Eksmuslimernes Centralråd betragter de muslimske organisationer i Tyskland som deres hovedfjende.

- De muslimske forbund opfører sig, som om de taler for alle muslimer, og desværre bliver de fra tysk side også anerkendt, som om det var tilfældet. Tyskerne bør ikke acceptere, at en religion som islam føler sig højt hævet over grundloven. De muslimske organisationer forlanger, at kvinderne går med tørklæder, og de vil udelukke muslimske piger fra skolernes sportsundervisning og forlanger også, at dyr bliver slagtet efter islamiske regler, selvom det egentlig er i modstrid med EU’s regler. Af disse grunde bør de muslimske organisationer ikke længere have mulighed for at blande sig i tysk politik, siger Mina Ahadi.

De tidligere muslimer har valgt at kalde deres organisation for Eksmuslimernes Centralråd netop for at provokere en af Tysklands største muslimske organisationer, Muslimernes Centralråd, men denne organisation reagerer roligt på den nye gruppe.

- Vi har allerede i 2002 slået fast i vores program, at enhver muslim har ret til at skifte tro eller slet ikke have nogen tro. Derfor kan jeg ikke forstå motivet for at danne Eksmuslimernes Centralråd, men enhver har ret til at organisere sig, som man vil, siger Ayyub Axel Köhler, der leder Muslimernes Centralråd.

Bortset fra ham har ingen andre muslimske ledere indtil nu villet kommentere den nye organisation, men den beskæftiger derimod de tyske politikere, der selv har muslimsk baggrund, meget. Mange mener ligesom den socialdemokratiske Lake Akgün, at Eksmuslimernes Centralråd fører en alt for aggressiv kampagne.

- Det passer ikke, at islam er uforenelig med den tyske grundlov. Mina Ahadi og de andre eks-muslimer generaliserer ud fra de dårlige erfaringer, de selv har gjort i Iran og andre lande. Jeg forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt at lave en særskilt fore-ning for ikke-troende mennesker med muslimsk baggrund. Alle i Tyskland har ret til at være ateister, siger Lake Akgün.

Cem Özdemir, der selv er barn af tyrkiske indvandrere og medlem af EU-Parlamentet for partiet De Grønne er derimod begejstret for den nye organisation.

- Eksmuslimernes Centralråd er en god chance for at få mennesker med muslimsk herkomst til at respektere hinanden. Eksmuslimernes Centralråd kan måske få tyskerne til at forstå, at adskillige af de 3,2 millioner muslimer, der lever i Tyskland, ikke har meget tilovers for religion og heller ikke betragter sig selv som muslimer, selvom de engang blev født i muslimske familier, siger Cem Özdemir.

Den grønne politiker Ekin Deligöz, der selv må leve med politibeskyttelse døgnet rundt på grund af mordtrusler, hun har fået efter at have opfordret muslimske kvinder til at lægge slør og tørklæder, har blandede følelser over for den nye organisation.

- Eksmuslimerne er meget modige, når de tør stå offentligt frem. Alligevel er jeg ikke så begejstret for organisationens navn, fordi der i betegnelsen “eksmuslim” ligger en afstandtagen fra islam. Dermed har organisationen allerede på forhånd mistet indflydelse på islams udvikling i Tyskland, og det er trist, fordi alle muslimer her i landet bør indse, at organisationens politiske mål er nødvendige, siger Ekin Deligöz.

- Jeg ville hellere have haft, at der blev dannet et “Centralråd for Sekulariserede Muslimer”. Vi bør ikke bekæmpe tro, men derimod modernisere islam. Jeg er overbevist om, at det er muligt at praktisere en moderne og oplyst islam, og det vil jeg hellere kæmpe for, siger hun.

Mina Ahadi betragter denne indstilling som naiv.

- Jeg tror ikke, at man kan modernisere islam. Vi ønsker at lave en modpol til de muslimske organisationer i landet. At dette kun kan ske under politibeskyttelse, viser netop, hvor nødvendigt vores initiativ er, siger Mina Ahadi.

Den er et par dage gammel og jeg gengiver den i sin helhed fordi den er væsentlig. Mennesker med dette mod, er blevet svigtet i Danmark. Alle indvandrere der har villet være en del af det Danmark de selv er rejst til mistænkeliggøres som da tidligere skoleborgmester i København SF’eren Jens Johansen kaldte Naser Khader for en kokosnød, fordi han formastede sig til at være enig med Karen Jespersen i sagen om de øde øer. Som Naser Khader er blevet stadigt mere populær på at tale imamerne midt imod, har venstrefløjen i stigende omfang søgt at defamere ham.
Men man kunne også nævne Hirsi Ali der ikke fik støtte men tværtimod gjort suspekt fordi hun fik Venstre’s Frihedspris og generelt er blevet forbigået, trods det, at man må betegne hende som en mindre sensation. Især hvis man vitterlig havde de ideale venstrefløjen smykker sig med.

Fanget i fortiden

Globalisering, Politik — Drokles on March 15, 2007 at 4:30 am

SF’s Holger K. Nielsen sludrer efterhånden så det gør ondt. Uanset hvad han ytrer sig om, lyder han som en ubegavet gymnasieelev. I P1 debat fra 9. marts var Holger oppe imod Helge Adam Møller i en diskussion om et missilskjold. Holger var selvfølgelig imod, fordi det var dyrt, det nyttede ikke og det ville føre til global oprustning. Istedet skulle man hellere bruge pengene på forebyggelse, hvad det så end betyder. Og i løbet af debatten fik han sagt mange dumme ting som f.eks

Hvis man vil lave terror så kan INTET forhindre det!

Det er ovre, slut! Vi skal alle dø! Der er ikke noget at gøre. Vi kan ligeså godt bare vente på dødens uafvendelighed. Stop med at kæmpe for alt hvad du har kært for det nytter ikke noget. Spild af kræfter. Men så galt går det næppe

Der er det jo værd at have i baghovedet, at Iran…de har jo altså ikke atomvåben endnu.

Vi er alle mere rolige. Især når han fortsætter

De kan måske få det men i det omfang de får det er alle jo enige om, at Irans ambition går jo ikke på at angribe Vesten, men går på at blive regional stormagt.

Da Helge Adam spørger om hvorfor Holger har tegnet en brandforsikring på sit hus svarer han

Fordi der kan være en risiko der er reel for en brand!

Senere har han forståelse for Israels prækære situation med et atombevæbnet Iran som nabo, men det kommer ikke os ved. Hvorfor han kan forstå Israels nevøsitet står lidt uklart når han på et spørgsmål om iran evne til inden for få år at affyre raketter mod Europa svarer

Jo men, hvem ved om de vil det?

Der var også plads til barnlig lommefilosofi

Det er jo typisk USA, at man kan sende folk til månen og lave misilskjolde, men da orkanen Katarine kom til New Orleans var man ikke i stand til at håndtere det overhovedet.

Og her ligger det egentlige problem for Holger

Men det handler jo grundlæggende om, hvorvidt USA skal være den eneste magt i Verden.

Hvad man end måtte mene om USA, kan jeg ikke komme på et attraktivt alternativ som magt i Verden. Holger argumenterer som om han har haft sit hoved oppe i sin egen røv de sidste 25 år.

Hvad er demokrati?

Diverse — Drokles on March 14, 2007 at 5:48 pm

Godt indlæg fra Pittelkow i Jyllands-Posten

Ud fra nogle generelle spørgsmål konkluderer tænketanken, at indvandrere og efterkommere giver stort set samme opbakning til demokrati og ytringsfrihed som danskerne. Man føjer dog til, at andre undersøgelser, der spørger på en anden måde, viser en ringere opbakning til disse værdier.

Men tænketanken forholder sig ikke til sagens kerne: For at afdække forholdet til demokrati og ytringsfrihed, må man vide noget om, hvad folk forstår ved disse begreber.

I internationale undersøgelser er der bred opbakning til demokrati og ytringsfrihed i de muslimske befolkninger. Men et stort flertal mener samtidig, at demokrati og ytringsfrihed skal holdes inden for rammerne af shariaen, den hellige islamiske lov.

Altså en helt anden og mere begrænset slags demokrati og ytringsfrihed end vores.

En Rambøll-måling for JP fra maj 2006 kastede et hjemligt lys over disse ting: Hver anden dansk muslim mente, at ytringsfriheden aldrig bør stå højere end hensynet til religiøst funderede regler og traditioner. Mere end hver tredje ung dansk muslim mente, at dansk lovgivning bør bygge på en blanding af Koranen og grundloven eller på Koranen alene.

Det er befriende ind imellem at få gjort op med de mange hurrah-koklusioner der vælter ud i medierne.

Muslimske troende mejer thailændere ned

Globalisering, Multikultur, Orientalisme — Drokles on March 14, 2007 at 4:56 pm

Fra Jyllands-Posten

Ni buddhistiske civile blev onsdag mejet ned af separatistiske oprørere i den urolige muslimskdominerede Yala-provins i det sydlige Thailand. Det oplyste politiet ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Thailandsk politi undersøge minibussen, som blev angrebet af muslimske separatister i Yala-provinsen i det sydlige Thailand. Ni passagerer blev dræbt. Foto: AP/Sumeth Parnpetch
De tre mænd og seks kvinder, heraf to piger på henholdsvis 14 og 15 år, blev på klos hold dræbt med skud i hovedet, da oprørere angreb deres minibus. Den muslimske chauffør blev alvorligt såret ved angrebet.

Ifølge politiet bragte oprørerne en bombe til sprængning efter drabene for at forhindre politiet i at komme frem. Otte personer var dræbt på stedet, mens en niende døde på vej til hospitalet.

Yala er en af tre sydlige provinser, hvor oprørere de seneste tre år har dræbt omkring 2.000 mennesker.

Ud over det forstemmende i den type historier er det endnu et bevis på at den muslimske vrede ikke har sit udspring i noget vi i Vesten har bedrevet i forne tider. Thailændere er et af de mest elskelige folk, der i en urolig del af verden har gjort sig umage med at holde sig fri af den almindelige asiatiske grusomhed. Og det vækker åbenbart også had hos muslimerne.

Vi er imod DET HELE

Diverse, Politik, Ungdomshuset — Sobieski on March 14, 2007 at 2:07 pm

Er venstrefløjens politiske projekt forduftet? Hvad vil de stille op med magten, hvis de får den? Er modkultur i sig selv en kvalitet?

Det sidste spørgsmål er retorisk, for selvfølgelig er det ikke det.

Dennis Nørmark er gæst i ‘Krause på tværs’ i P1 idag d. 14/3 og fortæller om sit feltarbejde som antropolog i det venstreradikale miljø. Her giver han et glimrende indblik i den tankegang som kom til at præge venstrefløjen fra ‘80erne og fremefter, nemlig at mangfoldighed er godt, det alternative er godt, og de marginaliserede er gode - fordi de står i modsætning til noget andet, i de fleste tilfælde samfundet og majoriteten. Problemet er så (og her er jeg meget enig), at de fleste modkulturer ikke kan stille noget alternativ til det bestående. Deres raison d’etre er modsætningen, men hvad så når denne modsætning ophører? Når det man var i opposition forsvinder eller bliver irellevant, er der så nogen substans tilbage? Nej, det er der ikke for modkulturen lever af modsætningen. Et godt eksempel er ungdomshuset som har sin attraktion i at være i konstant konfrontation med alle der ikke er alternative. Skulle det lykkedes at finde et nyt hus til aktivisterne et sted langt fra folk de kan genere, så ville stedet hurtigt miste sin tiltrækningskraft. Lad dem flytte ud på Lars Tyndskids mark, siger jeg!

Langt værre er det med den yderste venstrefløj som vitterligt har indflydelse i folketinget. Her hører vi i samme program Line Barfod svare på spørgsmålet om, hvad venstrefløjen vil gøre med magten, hvis de skulle få den:

Vi vil have magten for at kunne give den fra os igen.

Ja, der er vist ikke noget at sige til, at liste-Ø befinder i området omkring spærregrænsen. Liste-0 havde været en bedre betegnelse.

DR spørger Barfod om hvorfor folk har det indtryk, at Enhedslisten ikke ved hvad de skal stille op med magten.

Det er fordi vi har en anden opfattelse af magt end de fleste.

Ha ha ha ha, sådan illustrerer man på fornemmeste vis at man ikke er egnet til at påtage sig noget som helst ansvar. Som om magten var en sygdom man hurtigst muligt skulle komme af med. At tro at når magten kommer i de ‘helliges’ hænder vil den blive ren og stille alle tilfreds. Hvor naivt!

barfod.jpg

En om’er.

Jeg vil poste et link til udsendelsen når den kommer online.

Selvforståelse

Ungdomshuset — Drokles on March 14, 2007 at 7:02 am

D. 6. marts havde jeg en postering hvor jeg talte meget om de unge regressive fra Ungdomshuset og deres selvforståelse, med udgangspunkt i de unges egne ytringer. Ikke overraskende kommer den forvrængede virkelighedsopfattelse fra de unges egne forældre. I Weekendavisen angreb en erhvervsastrolog (ja, en astrolog! Så meget for logos) Karen Boesen ganske usagligt borgerlige politikeres egen børneopdragelse, som modsvar til den heftige kritik af Ungerens “forældre” der har været den seneste tid. Hun overser selvfølgelig at det ikke er en kritik af alle forældre til kriminelle eller asociale elementer, men til dem der tilskynder til og forsvarer deres børns hærgen. Meget overraskende lader hun Bendt Bendtsen slippe (ham med smuglersønnen) ret billigt og koncentrerer istedet sin energi om justitsminister Lene Espersen.

Lene Espersen er nemlig en dårlig mor fordi hun tog sine børn med på arbejde og ikke ydede dem nok omsorg, når hun ikke tog dem med på arbejde. Astrologen Boesen kalder det “dette gigantiske svigt”. Ellers er det den samme sang om de unge der repræsenterer det kreative.

Og den kreative vinkel er psykolog Jane Touzari helt med på. Hun starter interessant nok med at aflive myten om de “utilpassede” unge for i stedet at forsvare dem som ressourcestærke og en del af den kommende elite; “De er cremen af Danmarks ungdom”. Og så beskriver hun ellers sin datters andelsboligforening der udelukkende består af tidligere autonome. Hvor alternativt! Disse mennesker er bedre mennesker fordi:

Mange er kunstnere og arbejder dobbelt så meget som gennemsnitsborgeren i deres iver efter at kunne leve af deres kunst og ikke skulle have et andet fuldtidsjob ved siden af. Mange læser på universitetet og de der ikke studerer har spændende jobs

De er altså ikke gennesnitsborgere. Men hvordan ser sådan en gennesnitsborger egentlig ud? Psykologen (også et rasende spændende job) Touzari forklarer

Er det den unge, der kun tænker på sig selv, på at gå på diskotek, på at finde en kæreste, tjene penge og ser frem til at få sit parcelhus og kernefamilie? De ændrer ikke samfundet. De stabiliserer og fastholder status quo. Skal Danmark klare sig i fremtiden må vi satse på de unge, som har lært at tænke selvstændigt og kreativt.

Et mirakel at Danmark kunne eksistere før 1983. Men den bedste beskrivelse af Ungerens “andet” stod Bjørn Holmskjold for i Jyllands-Posten. Jeg ved ikke hvad han laver, men det er sikket et spændene job han har og derfor er han i sin gode ret til at give dig og mig en opsang som fortjent

For hvad er det for et liv, dine børn har at se frem til? Hvor ansvarlig er det lige, at du som forarget bedsteborger selv tror, du er? Hvor reel er den kærlighed, som du meget hyklerisk påstår at have til dine børn?

Du, som med din evindelige grådighed efter materielle værdier, reelt forbruger både dine børn og børnebørns fremtid?

Jeg skammer mig allerede. Men der er også god grund til det, for det er ikke bare Danmarks fremtid der står på spil men stort set alt

Jagtvej 69 er derfor ikke blot omhandlende et hus og samlingssted for samfundets børn og unge, men er symboliserende et kampråb og et opgør med det samfund, der under dets pæne overflader rummer en så ekstrem ansvarsløshed og en så ekstrem mangel på helhedstænkning, at der samfundsmæssigt er tale om et galopperende psykisk forfald.

Mens klimaproblemerne udvikler sig stadig mere livstruende, da har de uansvarlige forældre og de af dem valgte politikere mere end nok at se til med at skrabe til sig. For forældrene kan nemlig for deres del vide sig ret sikre på, at konsekvenserne af deres grådighed ikke kommer til udbetaling i deres tid.

For ud over grådighedens naturødelæggende konsekvenser, da betinger den materielle grådighed så omfattende forældresvigt, at samfundet i konsekvens heraf bliver psykisk sygt. Grådigheden er blevet normalen, hvorfor de, der ikke tænker egocentrisk, nu er blevet de afvigende.

Derfor er kampen om Jagtvej 69 ikke blot en kamp om et hus. Men en kamp mod et samfund i opløsning og psykisk forfald.

“Fingerene væk, det er vores hus” lyder da også ydmygt. De gange jeg kom forbi Ungdomshuset anede jeg ikke hvilket kreativitetens kraftcenter det var. For mig lignede det en anakronisme af ensklædte unge mennesker, der drak for meget og gik for lidt i bad. Jeg skulle bare vide.

Pointen med denne postering er at gøre op med myten om en gruppe unge der ikke har andre steder at være og har behov for hjælp og støtte fra det offentlige. Det har ellers været en del af retorikken, at de unge blev skubbet ud over en eller anden kant de stod på, men nu viser det sig at de er eliten og fremtidens mennesker, vi andre kan kræve af. De er ikke hjælpeløse og man kan sagtens stille krav om at de skal klare sig selv og måske, hvis de skulle få lyst, give et nap med til fælleskabet. For der er rent faktisk folk der kun har få ressourcer og dem er vi forpligtet til at hjælpe.

Det globale hysteri

Globalisering, miljø — Drokles on March 13, 2007 at 6:56 am

På bloggen Observant kan man se en interessant Channel 4 dokumentar om den globale opvarmning. Den ramer en solid pæl gennem den fremherskende forestilling om menneskets (den hvide mands) skyld i højere badevandstemperaturer.

Mest interessant er dokumentarens beskrivelse af den politiske bevægelse der udgør en hel industri, med tusindvis af mennesker der lever af fortællingen om dommedag.

Gamle tanter

Politik — Drokles on March 13, 2007 at 3:14 am

De tidligere så progressive fra venstrefløjen er endt som gamle tanter, med en svag tiltro til andre menneskers dømmekraft, hang til moralisme og udpræget seksualforskrækkede. Det er selvfølgelig især SF jeg sigter til.

For venstrefløjen efter 68′ er seksualakten blevet en politisk kampplads. Det er ganske vist ikke siden 70′erne, at man har hørt kravet om, at alle skal bolle sidelæns for at undgå undertrykkelse (den der ligger nederst er den undertrykte) så fortsætter kampen om menneskets privatliv for fuld tryk. Det væsentlige er at der er ofre, for hvor der er ofre er der også skurke og de bedste af disse er mænd med penge. Det leder os til kampen mod prostitution.

Men hvem gider egentlig være offer? Bortset fra venstrefløjens egne curlingbørn, så er der ikke mange. Fra Jyllands-Posten

Politikerne skal blande sig uden om. Det mener netværket Vip Lounge, der repræsenterer kvinderne, der var med i konkurrencen i bladet Super, hvor læserne kunne vinde en halv time sammen med en prostitueret.

»De aner jo åbenlyst intet om branchen og de måder, vi arbejder på. Konkurrencen i Super var gratis reklame for os, men Enhedslisten og SF påstår, at vi er ofre og udnyttede. De skulle tage at lytte til os for en gangs skyld eller komme på besøg på vores klinikker i stedet for at lave deres usmagelige kampagner. Så ville de måske endelig fatte, at vi er almindelige mennesker, som bare har valgt et anderledes arbejde end dem selv,« lyder det i en pressemeddelelse fra netværket.

Ikke ofre

De langer også hårdt ud efter Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, der anmeldte Aller til politiet, fordi hun mener, at de har gjort sig skyldige i rufferi.

»Hun er jo tydeligvis total ignorant på prostitutionsområdet. Det er normalt ofrene, der politianmelder, men vi føler os ikke som ofre. Faktisk har pigerne selv indirekte været med til at arrangere konkurrencen, så inden nogen overhovedet politianmelder på “ofrenes” vegne, kunne det varmt anbefales, at de drøftede en anmeldelse; i det konkrete tilfælde med pigerne og Vip Lounge,« skriver de.

Men ak. Den virkelige verdens Maude Varnæs’er lytter ikke, de fordømmer det vulgære og går i seng.

Rothstein og den “frie” forskning

Diverse, Postmodernisme, Pædagogik — Sobieski on March 12, 2007 at 12:53 pm

Uddrag af Carsten Breengaards kronik i Jyllandsposten. Stor tak til Hodjas blog.

Jeg var i en årrække ansat ved samme institut som Mikael Rothstein og har derfor påhørt mange glødende - som sagt rødglødende - taler om den frie forskning. Men jeg har også været vidne, ja, vel nærmest kronvidne til hans endeløse forsøg på faglig beklikkelse og mistænkeliggørelse af universitetspersoner, som Rothstein mente at være forpligtet på at frelse verden for. Nemlig især for sådanne, der på et tidspunkt har haft et eller andet positivt forhold til teologiske fakulteter eller til Folkekirken.

Mikael Rothsteins - og med ham Tim Jensens - grundlæggende opfattelse er, at personer med nævnte teologiske eller kirkelige pletter i deres fortid simpelthen har diskvalificeret sig som forskere. Hvorfor de ikke bør have nogen som helst forbindelse til de rene (!) religionsvidenskabelige institutter. Enhver forbindelse vil nemlig besmitte renheden, i hvert fald Rothsteins. Dette syn på, hvad kvalificeret forskning er, svarer ganske vist ikke til det virkelige liv, hvor det uden vanskelighed kan dokumenteres, at disse institutters urene forskere i den sidste menneskealder har præsteret hovedparten af fagområdets anerkendte forskning.

Læs resten på Hodjas blog, det er guldkorn på guldkorn.

Ny apologi fra den fortærskede mælkepusher Arla

Diverse — Sobieski on March 12, 2007 at 11:55 am

arla.gif

Tak til Weekend avisens bagside.

Liget af et menneske blev fundet i ungdomshuset

Diverse, Forbrydelse og straf — Redaktionen on March 9, 2007 at 10:36 pm

Skandale: Kommunistisk kannibalistisk kali kult kravler med kadavere!

Vedholdende rygter i bekendtskabskredsen, samt småoplysninger der er dukket frem tegner et dystert billede af de faktiske forhold i narcisismens højborg: Det forhåndværende ungdomshus.

I alt sin korthed er det kommet redaktionen for øre, at et halvråddent menneske kadaver blev fundet få dage inden rydningen af ‘ungeren’. Derfor er det naturligt at spekulere på, om det var denne omstændighed der beseglede husets skæbne. Myndighedernes tavshed i denne sag er ligeledes bekymrende.

dismemberment-3.jpg
Rettelse!

Det omtalte lig skulle være fundet kort før år 2000 og have været den afgørende faktor i Københavns kommunes beslutning om at sælge huset.

*Exclusive* *Exclusive* *Exclusive* *Exclusive* *Exclusive* *Exclusive*

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress