Hvis de bare ikke var idioter

Diverse, Pædagogik — Drokles on November 20, 2006 at 8:25 pm

En skolebog om kristendom er desværre blevet afsløret af Politiken, fordi den gik for langt. Jeg vil nu mene at den ikke gik langt nok, men at den bare var for upræcis. De to forfattere, den ene præst den anden skolelærer, har ikke gjort sig klart hvad de talte om og derfor er de heller ikke i stand til at forsvare sig mod Politikens både indlysende og dumme spørgsmål.

Først skal 5. klasses elever læse en side om muslimske separatisters massakre på en skole i den nordossetiske by Beslan. Så skal de igennem historien om 11. september 2001 og terroristen Osama bin Laden. Først da får eleverne en introduktion til islam, inden der igen kommer mere om muslimer og terror.

Til sidst forventes de at kunne løse den afsluttende opgave: Hvorfor er der terror i verden?

Sådan får folkeskolens elever deres første alvorlige introduktion til islam, hvis de følger grundbogen ’Os og Kristendom’ for 5. klasse. I samme serie har de allerede snuset lidt til fundamentalisme i 4. klasse, og de vender tilbage til islam på senere klassetrin.

Men i 5. klasse møder eleverne udelukkende islam og muslimer som repræsentanter for skræk og rædsel i kapitlet, der hedder Terrorisme. Til gengæld møder de slet ikke terrorister, der ikke er muslimer.

Så langt er der intet at udsætte på bogen.

For »selv om ikke alle muslimer er terrorister, så er alle terrorister muslimer«, kan eleverne læse i bogen. Sætningen er ganske vist et citat fra generaldirektøren for den arabiske tv-station al-Arabiya, men den får lov at stå alene og ukommenteret.

Her påpeger Hodja’s Blog at der er tale om citatfusk. Godt set, Hodja!

Det samme gør sætningen: »Det, mange spørger sig selv om, er, hvorfor er de muslimske lande de mindst udviklede og mest tilbagestående i verden?«.

Det er ikke helt galt at stille de spørgsmål, men det er upræcist! Der er faktisk lande der er lige så rædderlige som de muslimske. Et “blandt” i teksten og de ville være in the clear.

’Os og Kristendom’ er et af de fire lærebogssystemer, der benyttes i faget kristendomsundervisning i folkeskolen fra 3. til 9. klasse. Et tjek i flere kommuner viser, at grundbøgerne bruges bredt, men også, at de møder skepsis. På flere seminarer advares der ligefrem mod dem.

»Serien har ry for at være lidt for ’søren krarupsk’, forstået på den måde, at den kæder danskhed og kristendom nøje sammen. Andre lærebogssystemer lægger mere vægt på livsfilosofi, etik og tolerance«, siger Heidi Friborg Christophersen, der er religionslærer og i sin anmeldelse af ’Os og Kristendom 5’ på folkeskolens hjemmeside undrer sig over fraværet af perspektivering til andre religioner.

Hvad fanden er det med skolelæreres foragt for Søren Krarup? Den bande idioter der mener at K. E. Løgstrup og hans etiske fordring, er værd at studere. I linket Til Løgstrup kan man høre Søren Krarup kalde Løgstrup for dum! Ubetaleligt!

(…)Hvorfor behandles islam under kapitlet Terrorisme?

»Når vi behandler islam i grundbog 5, er det selvfølgelig, fordi den fundamentalisme, vi tager op, er begået af muslimer«.

Men hvorfor optræder kun muslimske grupper i et afsnit om terror. Der findes da også andre terrorister?

»Jamen, dem har vi jo nævnt i vejledningen til lærerne, og man kan ikke se grundbogen isoleret fra vejledningen, for der siger vi klart, at der var terror i Sovjetunionen og i Nazi-tiden. Der står også om flybortførelser, ETA, De Røde Brigader, Tamilske Tigre, Baader-Meinhof og antiterrorkonventionen. Det er jo et problem i vores samfund med den terror.

Alt det står jo ikke i den bog, eleverne sidder med i hånden.

»Nej, for mens vi sad og skrev, så skete tragedien i Beslan, og det virkede meget stærkt på os«.

De var påvirkede af deres følelser, mens de skrev en lærebog? Båtnakker!

Men den tragedie var jo først og fremmest politisk [?] og I vælger at lade den indgå i en religiøs sammenhæng?

»Vi beslutter os for at sige, at det er muslimer, der står bag, og skal eleverne overhovedet vide, hvad islam er, så må de også kende fundamentalismen«.

I skriver, at terrorgruppen menes at være muslimsk. I er ikke helt sikre …?

»Nej, det kan man jo ikke være. Men det må læreren så sige«.

Man siger jo ikke om baskiske ETA, at det er en katolsk terrorgruppe?

»Nej, det kan da godt ske. Jeg vil ikke afvise, at vi ikke har formuleret os hårfint. Vi prøver bare at se på, hvad der sker rundt omkring i verden. Vi siger, at fundamentalisme findes, og at der sker afskyelige ting. Måske er det lidt tilfældigt, men terror udføres altså af bestemte mennesker, og vel er terror ikke islam, men terror kan godt indgå som en del af islam«.

Det irriterer mig grænseløst når folk ikke aner, hvordan man definerer en terror-gruppe, men insisterer på at fremture med alskens sammenligninger, der kun tjener til at sløre reelle problemer. En terrorgruppe defineres ved sin målsætning!

… Og som en del af andre religioner?

»Ja«.

Men jeres oplæg mere end antyder, at islam og terror bør siges i samme åndedrag?

»Men så må læreren finde andet materiale, der kan supplere bogen. Og vi kan jo se, at det, der lige var sket. Det var jo islam«.I fastslår også, at muslimske lande er de mindst udviklede og mest tilbagestående i verden. Er det et rimeligt udsagn?

»Det er svært at sige. Når du nu spørger sådan, så kan det nok lyde lidt provokatorisk. Men man jo ikke komme uden om, at de med deres fantastiske rigdomme ikke har formået at komme op. Der er selvfølgelig også muslimske lande, der lægger vægt på uddannelse og den slags«.

Men det kommer I ikke ind på …?

»Næh. Men der er jo altid en voksen til stede, så eleverne kan stille de samme spørgsmål til læreren, som du her stiller til mig«.

I 5. klasse?

»Ja, hvorfor ikke?«

Og derfor skete det uundgåelige. EB

Skolebog om islam trækkes tilbage

Kulturmøde

Diverse — Drokles on November 20, 2006 at 6:52 pm

Kreutzberg i Berlin bliver i dag kaldt for Lille Anatolien fordi der kun bor tyrkere. Er det ikke rart? De seneste dage har der været sammenstød mellem forskellige befolkningsgrupper og JP Søndag beskriver i papirudgaven en episode fra Eberhard-Klein skolen, hvor en gruppe maskerede teenagere stormede ind i klasseværelset midt i undervisningen og stak en elev ned. Gernings-teenagerne menes, at være af arabisk herkomst.
Ikke overraskende venter man i kvarteret bare på hævnen. Nogle ville mene at kultursammenstødet ikke er uden komplikationer, eller hvad siger du, Dirchinck-Holmfeld?

-jeg synes, at vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i os. 

Dirckinck-Holmfeld, TV-vært, EkstraBladet 3/10 1986

Den palæstinensiske myte

Diverse — Drokles on November 20, 2006 at 6:22 pm

hed et læserbrev i søndagens JP og det er en fryd at læse. Mangen en gang har jeg siddet i højrystede diskusioner, med maven fuld af øl og været frustreret over venstrefløjseres lemfældige omgang med historien (den type mennesker, der det ene øjeblik foragter Dansk Folkeparti og alt nationalt og for i det næste øjeblik at forsvare palæstinensisk terror ud fra en betragtning om at de har et særligt og ægte tilhørsforhold til et bestemt stykke land og at de kan betragtes som en gruppe, med tilhørende legitimitet.

Selv om en stor del af araberne kun havde boet i landet [Palæstina] i få år, har de fleste troet på myten, der nu bruges som grundlag for, at Israel skal give plads til de angiveligt 600.000 oprindelige flygtninge og deres mange efterkommere. I 1948, da Israel genopstod som stat, var der 600.000 indbyggere. Det næste par år kom 800.000 flygtninge til landet altså mere end en fordobling jaget ud fra muslimske stater. De er for længst integreret, mens palæstinensiske flygtninge stadig har flygtningestatus. Det skal holde hadet til Israel i live, har Syrien sagt. Derfor er de ikke blevet assimileret i deres egne nationer.

Systemet Neutzsky-Wulff

Diverse, Postmodernisme — hasselbaink on November 20, 2006 at 12:23 am

Erwin Neutzsky-Wulff, Erwin Neutzsky-Wulff, Erwin Neutzsky-Wulff - Erwin, Erwin, der er et eller andet ved det navn. Selv om det kniber med hukommelsen så var der noget med en bog om BASIC programmering fra de tidlige 80′ere. Jo, det er ham.

erwin-neutzsky-wulff.jpgSidst Erwin trådte ind i mit liv var i sommers, da slyngelstuen var samlet på den lokale bæverding for at høvle bajere. Som aftenen skred frem blev undertegnede viklet ind i en diskussion om islam og muslimer. Bølgerne gik højt, men det kammede ikke over og blev personligt, ligebortset fra én af mine gamle skolekammerater, der tilfældigt var dukket op. Han sad og mumlede i skægget om rascisme, nazisme, og sikkert nogle andre ‘ismer, og så mildest talt lidt agressiv ud. Et par af vennerne måtte da også spørge “hvem er ham der?“, og jeg svarede at det var ******, Gud er det det. Han ligner jo Erwin Neutzsky Wulff!” Ak, det er en sørgelig historie, på mange planer endda, men de havde ret; han lignede Erwin Neutzsky-Wulff. En svag sjæl med hang til det okkulte og esoteriske, bare uden Erwins evner til at sælge sig selv.

Til almen orientering er Erwin Neutzsky-Wulff den store mentor for en anden af tidens store intellektuelle letvægtere, nemlig Rune Engelbrecht Larsen. Desuden er han science-fiction forfatter, satanist, og stor modstander af kristen kultur. Lige som sin discipel, dyrker han væmmelsen ved dansk kultur:

Fra Information 22 okt. 2005:
At en etnisk gruppering, der havde en kultur, da vore forfædre klatrede rundt i træerne, repræsenterer en trussel for vores kulturløshed og i særdeleshed står i vejen for den bøllementalitet, man ønsker at inokulere i befolkningen, vidste allerede Joseph Goebbels.

Her er hvad jeg kalder det kulturradikale element for fuld hørm: Andre folk har kultur og ret til at udøve den, vi har ikke!
Neutzsky-Wulff er ikke bare okkultist, men også islam apologet. Det passer egentligt fint sammen, ligesom masochisme og sadisme. Meget apropos er SM noget Neutzsky-Wulff anser for grundlæggende i forholdet mellem mand og kvinde. Det ser vi nærmere på i en senere postering jf. forfatterens seneste mammutværk “Hjernen”. Ls videre her…

Hjælp søges

Diverse — Drokles on November 20, 2006 at 12:22 am

Hvis der overhovedet er nogen der læser denne blog, må de meget
gerne hjælpe med at forklare meningen med denne her fra JP:

I en ny rapport om jihadister i Danmark fremgår det, at Århus har spillet en fremtrædende rolle for næsten halvdelen af alle de kendte jihadister. Især i 1990erne var byen centrum i netværket.

Århus har gennem de seneste 15 år haft en tendens til at tiltrække jihadister såkaldt hellige krigere, der er parat til at slå ihjel for deres religion.

I en rapport om jihadister i Danmark, Jihad in Denmark, skrevet af terrorforsker Michael Taarnby, Dansk Institut for Internationale Studier, fremgår det, at næsten halvdelen af de kendte jihadister i Danmark har haft base i Århus eller er blevet radikaliseret i Århus.
Guantanamofangen

Blandt de mere kendte er den danske Guantanamofange, Slimane Hadj Abderrahmane.

Det seneste skud på stammen er den danske statsborger med palæstinensisk baggrund, Iyad al-Achwah, som i Israel blev dømt for at have arbejdet for den shiamuslimske organisation Hizbollah.

Michael Taarnby kan ikke umiddelbart svare på, hvorfor det lige har været Århus, som har været det centrale mødested for disse jihadister.

»Mange slår sig ned i Århus, fordi de kender nogle her i forvejen, men det er nok også lidt tilfældigheder,« siger han.

Dog er der ingen tvivl om, at moskéen på Grimhøjvej har spillet en central rolle i mange af sagerne som det sted, hvor jihadisterne har mødt hinanden, og moskeen har haft et ry som et sted, hvor der blev prædiket en mere radikal form for islam end i andre moskéer i området.
Et bevidst valg

»Den moske har klart skilt sig ud, og det er tydeligt, at det er en moské, som folk bevidst har valgt, fordi de følte sig tiltrukket af det religiøse budskab,« siger Michael Taarnby.

Han advarer dog mod at tro, at tilfældene af jihadister i Århus giver anledning til at kalde byen en terrorrede.

»Det har den aldrig været, og det tror jeg heller ikke, at den bliver. Det er klart, at den lille kerne af jihadister fra det radikale miljø i Jylland har valgt at mødes i Århus, men det er få mennesker, vi taler om,« siger Michael Taarnby.

Han mener også, at der er tegn på, at der er grænser for, hvad det øvrige muslimske miljø vil finde sig i at høre på.

Så langt, så godt. Det i sig selv er jo ganske foruroligende, men jeg vil springe den sædvanlige blogger-retorik over, fordi der sluttes med dette her:

»Her er der eksemplet med shaykh Raed Hlayhel, der netop er rejst. Han blev marginaliseret på grund af sin retorik. Da han kritiserede den lokale støtte til Hizbollah, som mange betragter som en frihedsbevægelse, fik de nok. Det var ikke det budskab, folk var kommet for at høre. Det tyder på, at der er grænser for, hvor radikale budskaber, man vil høre på,« siger Michael Taarnby.

Menes det som noget positivt, at Hizbollah anses som en frihedsbevægelse? Hvis det er moderat, hvad er så? Der er altså nogen, der er yderligtgående i forhold til en terrorbevægelse?

Hvordan løser vi Verdens problemer?

Diverse — Drokles on November 17, 2006 at 3:59 pm

Hed et indslag i Orientering, og med “vi” menes sikkert; “den hvide mand” og på den uudsagte måde godskriver man sig “Hvid mands byrde”, men det må man jo ikke. Men der er ikke nogen vej udenom, medmindre man vil vrøvle. Og det vil man så hellere.

Indslaget var fra Copenhagen Buisness School og var et arrangement, indbudt at TV-stationerne CNN og CBS og hver deltager havde 10 min. til at fremsige deres bud på en løsning. P1’s Kirsten Larsen rapporterede fra Handelshøjskolen.
En af deltagerne mente at vi (den hvide mand) skulle holde op med at se afrikanerne som ofre, men istedet se dem som forbrugere. Det er nok afrikanernes egen optik man (den hvide mand) skal ændre, for de magter det tydeligvis ikke selv.

Svend Auken refererede til Stern Rapporten og spurgte om vi (den hvide mand) havde råd til ikke at gøre noget. Hvor begavet sagt! Manden er et oratorisk geni, sådan at vende sproget helt på hovedet. There is only one thing worse than playing sqaush together, and that is playing it by yourself.

Clement Direkte mente at man (den hvide mand) burde lovgive sig ud af miljøproblemerne og så kom han med den skægge konstatering, at vores (den hvide mand) sympati kun rækker til de nærmeste. Dette var der generel enighed om var et problem, men fanden tage mig, om man nogensinde vil ringe og sige undskyld til Søren Krarup og hans udlægning af næstebegrebet!

Asger Aamund havde en Marshallplan i tankerne, hvor man (den hvide mand) burde gå uden om regeringerne og direkte støtte det afrikanerne kan finde ud af (ingen kommentarer herfra). Man (den hvide mand) skal ikke lave et spejlbille af Europa, men få dem ind i en global arbejdsdeling, så de kunne blive Europas brødkurv og vi kunne nedlægge det meste af vores landbrug. Til det mente P1’s Kirsten Larsen, at hvis man gik uden om regeringerne ville det være en underminering af de skrøbelige demokratier (???) og at Asger Aamunds plan var set mange gange før og var meget dyr (det er underforstået at man ikke i Afrika kan genere vækst uden tilskud udefra, som det ellers er lykkedes i Vesten og mange steder i Asien). Og så sluttede hun indslaget af med denne svada

Billedet af Afrika er lidt firkantet [Der var som sagt 10 min. til Verdens problemer]. Det var meget os og dem. Det er os der er de kloge, det er os der har pengene og dem der skal gøre hvad vi nu synes og det var meget de firkantede løsninger (…) “Afrika skal være vores fødekammer”, jamen, hvad nu hvis afrikanerne ikke vil det og der er 55 lande i Afrika, de ligner ikke hinanden [Hvad vil afrikanerne i det hele taget. Det kontinent minder mig mest af alt, om en narkoman der bare ligger og sygner hen](….) På udviklingssiden var der ikke én der havde tænkt sig at spørge ude omkring, hvad man synes og når man så i udviklingsarbejder jo hele tiden vurderer, at det er kapacitetsopbygning og institutionsopbygning og hjælpe folk til selv at kunne klare tingene.

Til det sidste, ligger mange års forfejlet hjælp begravet. For at komme med en plan må man kende problemet og derfor ikke være bange for at spørge, hvorfor Afrika ikke kan selv? Hvad er deres problem? Og hvorfor ender en konference om Verden problemer (Islam var end ikke nævnt!) i at dreje sig om Afrika, uden at de, der kæmper mod os andres stereotypier, tager sig selv i, at det er dem selv der stempler afrikanerne som “dem” der ikke kan finde ud af det, ved at insistere på at sende penge og mad og hjælp og konsulenter og holde seminarer og konferencer og images of fanden og hans pumpestok. Jeg har derimod så meget respekt for den kakafoni af stolte afrikanske lande, at jeg mener al hjælp til dem skal instilles.

Afrikas problemer er afrikanenes kulturer. Det er ikke beliggenheden eller vejret der fejler noget, det er dem! Derfor må man ændre dem, hvis man vil ændre deres forhold.

Mindre tid på det her

adjei_trommer_.jpg

.
Mere tid på det her

Esmanns formørkede verden

Diverse — Drokles on November 17, 2006 at 1:56 pm

På P1 programmet Esmanns Verden stod røven ikke stille, da man skulle agitere Tyrkiet ind i EU.

Således kunne Claus Nederby Mortensen fra Syddansk Universitet reducere den europæiske skepsis mod tyrkisk medlemsskab til gamle myter. Som eksempel på en sådan “klokkeklar” myte er osmannernes belejring i 1683 (den i 1529 blev ikke nævnt, måske på grund af det gamle ordsprog; en gang, er ingen gang!). Det var en del af en gennemgående myte med Tyrken, der vil ekspandere hele vejen op gennem Europa. Denne historiske myte blev bundet sammen med den nutidige myte, om de store masser, der vil tage vores job. Det er nu næppe frygt for, at de skal tage sig et arbejde, hvis de endelig kommer hertil, der plager de fleste europærere. Men lad os få Esmanns egne ord; “Nu skakker vi myte og dvs. at det rent faktisk er forkert.“!

Hele programmet var som sagt, lagt an på at Tyrkiet skulle med i EU, at EU optrådte hyklerisk, at det var godt at kunne danne grænse til det urolige Mellemøsten (????) fordi man ville kunne binde Øst og Vest sammen (????) og afhjælpe den uro der var i regionen (????), at Tyrkiet havde meget at byde på, at Tyrkiet var inde i en fremgangsperiode (Fremgang? Der er nogle krav der skal opfyldes, ikke tilnærmes!), at Tyrkiet ville gå islamismens vej uden EU, men demokratiets med EU (uden at skænke det en tanke, at det lyder som et meget ustabilt styre svarende til; hvis du ikke gifter dig med mig, begynder jeg at drikke igen.) og jeg ved snart ikke hvad.

Det var de sædvanlige modsatrettede præmisser, Tyrkiet kan selv det hele, men hvis vi ikke hjælper går det helt galt og vi skal ikke tro at vi er bedre end dem på nogen måde.

Så det tyrkiske demokrati, kan kun bestå ved vores hjælp, men hvorledes vi selv har indført demokrati uden hjælp udefra, indgår ikke i Esmanns Verden. Problemet med Tyrkiet er jo tyrkerne selv. Selvfølgelig skal vi ikke have 70 mill. muslimer ind i Unionen, det går dårligt nok i forvejen.

Postmodernisme - Digital History

Postmodernisme — hasselbaink on November 16, 2006 at 12:38 pm

By contemporary intellectual fashion, I am referring to the constellation of views that come to mind when one hears the words multicultural, gender, deconstruct, politically correct, and Dead White Males. In a broader sense, contemporary intellectual fashion encompasses as well the widespread disdain in certain circles for technology and the scientific method. Embedded in this mind-set is hostility to the idea that discriminating judgments are appropriate in assessing art and literature, to the idea that hierarchies of value exist, hostility to the idea that an objective truth exists. Postmodernism is the overarching label that is attached to this perspective.

Charles Murray

postmodernism.jpgUndertegnede er naturligvis ikke særligt begejstret for fænomenet. “De store fortællinger er døde” jubler postmodernisterne, men er de det? Er der empiri der taler for det? Nej det er der ikke; opsplitningen af de kolonialistiske imperier, globalisering, opgøret med de vesteuropæiske samfund i Afrika har ikke medført fremskridt for disse samfund, tværtimod. De vestlige samfund har forsat deres march mod fremskridt og velstand i en grad ingen andre verdensdele har kunnet følge med i hidtil. Ulandenes sandhed har vist sig at være en løgn. Det er da en stor fortælling der vil frem.

Det postmoderne verdensbillede trives stadigvæk. Senest faldt jeg over denne formulering i værket “Digital History” hvor hypertekst (links der refererer til steder i eller uden for teksten) af nogle forskere tolkes som en velsignelse. Det er en nyttig ting i nogle sammenhænge, men ikke alle: Fra Digital History:

For postmodernists, hypertextuality fractures and decenters traditional master narratives in beneficial ways. “Hypertext,” writes litterary critic George Landow “emphasizes that the marginal has as much to offer as the central by refusing to grant centrality to anything… for more than the time a gaze rests upon it. In hypertext, centrality, like beauty and relevance, resides in the eye of the beholder.” For Landow, hypertext reconfigures texts, authors, writing, and narrative. In this fundamental “paradigm shift” (what he calls “a revolution in human thought”), conceptual systems “founded upon ideas of center, margin, hierarchy, and linearity” are overturned by “ones of multilinearity, nodes, links, and networks.”

Hvad denne George Landow så liderligt anfører, er at fortællingen bliver (og ønskes) ligegyldiggjort, da man bare kan plukke det ud der ‘passer’ til ens dagsorden (ja, ja, ingen flabede kommentarer, tak!). Ikke underligt at historisk revisionisme trives så fint for tiden: Da Vinci Mysteriet, 9/11-konspirationsteori-loonierne, David Irving etc. etc. Multikulturalisme er da også en reflektion af postmodernismen, hvor der er frit valg på alle hylder og intet er vigtigere end noget andet. Mennesket sammensætter sin egen person udfra det overflødighedshorn af identiteter det postmoderne samfund byder på, og bliver således opløst og frigjort fra hjemstavn, historie, og stamme som postmodernisterne iøvrigt mener også er konstruktioner. Om de så også mener at det postmoderne er en konstruktion… æææh bææ bøøø… svaret fortaber sig i tågerne.

I dette rod af relativitet og “multilinearitet”, “noder”, “netværk” er det ikke underligt at det ahistoriske og rodløse menneske er parat til at tro på hvad som helst, det være sig new-age, fundamentalisme, konspirationsteorier, holocaust benægtelse, find selv på resten.

Gode nyheder?

Diverse — Drokles on November 15, 2006 at 7:23 pm

Det er det jo……… Fra JP

Pakistan går væk fra sharia-voldtægtslov

Mindre end hver ottende time gruppevoldtages en kvinde i Pakistan - men indtil nu har det krævet fire mandlige vidner for at kvinden har kunnet få medhold i en retssag.

Kvinderetsgrupper demonstrerede uden for det pakistanske parlament, mens lovforslaget var til debat. Ellers har hun måttet risikere en sigtelse for utroskab efter den hidtidige sharia-lovgivning, skriver BBC.

Reformen af voldtægtslovgivningen til en liberal lovgivning er et resultat af præsident Musharrafs bestræbelser på at indføre en mere moderat form for islam.

Nu må vi se hvor længe det varer. Det er let på en sådan baggrund at være mere moderat og det får det til at klinge hult, når diverse apologeter prøver at berolig os med, at den islamiske verden ikke kun bebos af fundamentalister, men at der også er moderat islam. Jeg tænker altid på strammere og slappere i kredsen omkring Hitler.

Men fornyelsen er ikke faldet i god jord hos religiøse grupper, der siger at den nye lovgivning vil få Pakistan til at udvikle sig til et land med “fri sex”.

For mændenes vedkommende ser det ellers ud til at der allerede er fri sex. Men det opvejes måske statistisk af den tilsvarende tvang for kvinders vedkommende?

I Pakistan bliver en kvinde voldtaget hver anden time og én kvinde gruppevoldtaget hver ottende time, ifølge landets uafhængige Human Rights Commission.

Og de tal er lavere end de faktiske, hævder andre kilder, der fremhæver, at mange voldtægter ikke anmeldes af frygt for repressalier fra omgivelserne.

Det er op ad bakke for de stakkels kvinder. Mage til ukuelighed skal man lede længe efter.

Idiot skriver kronik i Berlingske Tidende

Diverse — Drokles on November 15, 2006 at 7:05 pm

400px-leopold_ii_garter_kni.jpgUnionstilhængere har ofte en hang til at gøre EU til en historisk nødvendighed, hvis objektive goder står nagelfast, som den logiske konklusion på den vestlige civilisation. Her er en af den slags tilhængere, for fuld udbæsning. Grundlæggende er hans pointe, at fordi Danmark ikke har oplevet krigens rædsler i samme omfang, som andre europæiske lande, forstår vi, som danskere ikke Unionens nødvendighed, især for små landes selvstændighed. Kronikørens argumentation er, som de fleste provensielle mennesker, der tror at alle andre er provensielle, at det der foregår ude i verden er rigtigt og der hvor man ikke handler tilsvarende i Danmark, der handler man galt. På den måde tror han, at han kommer ud af en provensiel tankegang, blot han påpeger en divergens i europæisk mainstream-tankegang og dansk konsensus. Men i min bog er det provensielle tæt knyttet til en angst for at handle selvstændigt, med tanke på, hvad andre dog måtte mene.

Foran mig har jeg to kalendere, en dansk og en belgisk. Ud for 11. november står der på den danske Morten Bisp, mens der på den belgiske står Wapenstilstanddag, våbenstilstandsdag, som er dagen for Første Verdenskrigs afslutning.

Her mener han allerede at have påpeget noget parakdoksalt. Foran mig står der to øller, den ene den er kold…..

Krigen, der skulle ende alle krige, blev et traume, som satte sig dybe spor i bevidstheden i flere af de europæiske landes befolkninger. Dog ikke i Danmark og at danskerne i aften nyder andestegen, mens belgierne holder helligdag for at mindes krigen, fortæller om, hvorfor Danmark og danskerne gennem det 20. århundrede har haft et noget anstrengt forhold til ideen om et forenet Europa.

Og det er så stilen resten af kronikken igennem. Fordi Danmark ikke deltog i det mere end fire år lange blodbad, forstår vi ikke den europæiske nødvendighed. Det er for mig at se at vende sagerne på hovedet.

At krigen netop er et traume for de indvolverede nationer og for Europa som helhed, viser med alt tydelighed, at de mener at det var en dårlig ide, sådan at massakrere hinanden. Den erkendelse de krigsførende nationer nåede gennem bitre erfaringer, kunne vi, der stod uden for, godt have fortalt dem. Det var jo derfor vi stod udenfor! Vi skrottede vores forestillinger om aggressiv imperial storhed efter nederlaget i 1864, for i stedet at udvikle et civilsamfund, der var godt at leve i. Det gjorde tyskerne og franskmændene og russerne og osmannerne og østrigungarerne ikke, de var i fuld gang med at realisere deres drømme om overhøjhed og undertrykke diverse folkeslag. Derfor vil jeg fortsat nyde andestegen og Morten Bisp og være stolt af, at mine forfædre sparede Danmark for ufattelige lidelser, ved at holde sig fri af de højt besungne europæiske ideer om en ny orden. De europæiske landes traume kommer af, at de tog fejl, ikke os!

Men kronikørens småtskårenhed fortsætter og hele tiden er det en præmis, at krigen bare var et faktum og ikke et udslag af en ført politik eller kuturelle og politiske ambitioner.

Første Verdenskrig udgør en forbavsende lille del i danskernes historiske bevidsthed, hvilket er ganske tankevækkende. Dels fordi hen ved 5.000 dansksindede sønderjyder mistede livet under tysk krigstjeneste, dels fordi krigens udfald gav Danmark et plaster på såret fra katastrofen i 1864 med Sønderjyllands genforening i 1920. Eftersom de faldne sønderjyder principielt var tyskere og takket være dansk neutralitet under krigen, var Sønderjyllands genforening så at sige en gratis gevinst.

Jeg ved ikke hvor gratis den omgang var, når man havde kæmpet en yderst omkosningfuld krig i 1864 og Danmark blevet decimeret med en 1/3 og det vel at mærke med tab af den bedste landbrugsjord, hvilket er af stor betydning, når ens økonomi bygger på landbruget. At de dansksindede sønderjyder principielt var tyskere, er også kun principielt. De var ikke flyttet til Tyskland, men Tyskland var flyttet til dem, som udslag af den samme tyske aggressivitet der førte til Verdenskrigen. Og 1. Verdenskrig var særdeles omkostningsfuld for en lille søfarts- og landbrugsnation. Eksporten faldt til en brøkdel og handelsflåden blev decimeret, enten ved at skibene blev opbragt af de krigsførende magter ellet slet og sænket, hvad der betød at mange danske søfolk døde. De døde i en krig de ikke havde lod og del i. Gratis gevinst, mig i røven!

Og den meget fine løsning på grænsedragningen i 1920, viste hvordan den ged skulle barberes. Alle Tysklands andre grænser, end den mod Danmark, skabte stor bitterhed i den tyske befolkning. En bitterhed, der mere end nogen konjunkturudsvingning, førte til den nazistiske magtovertagelse. Og på den baggrund virker det direkte dumt når kronikøren når til denne konklusion

Ganske vist var Danmark under Anden Verdenskrig under tysk herredømme, men i betragtning af de minimale tab Danmark led, synes den danske frygtbaserede skepsis mod EU at være udtryk for et historisk efterslæb i forhold til det øvrige Europa.

Som sagt, så er det lige omvendt. Fred i Europa skabes gennem demokrati, da disse ikke går i krig indbyrdes. Unioner kan være glimrende, men de garanterer ikke fred, som Europa kunne bevidne i 90′erne og USA i 1860′erne.

Denne kortslutning får mig altid til at spørge, hvad det er for krige Kul og Stål-unionen, EF og EU har forhindret?

One down, plenty to go II

Diverse — Drokles on November 14, 2006 at 5:38 pm

Jeg lægger pr. automatik ikke så stor vægt på navne, når de klinger alt for fremmedartet. Det er dovenskab og ikke særlig venligt, det ved jeg godt. Derfor har jeg endnu ikke læst Krig og Fred, som jeg ellers har købt gennem Samlerens Bogklub, fordi jeg er bange for, at jeg ikke vil kunne følge med i handlingen når folk hedder Nikolájevitj, Nikolájevena, Dmitrijevna og Napolen I. Bonaparte. Og det betyder at, har jeg overset en artikel fra det historiske tidsskrift illustreret Tidende hvor den nyligt afrejste imam Raed Hlayhel omtales:

(…)Den 18. februar brugte den århusianske imam Raed Hlayhel fredagsbønnens 52 minutter på en banbulle mod kvinder, der ikke går tildækket fra top til tå.

Det foregik i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej i Københavns Norvestkvater, hvor omkring 1000 mænd og 300-400 kvinder lagde ører til hans ufravigelige krav om kvindekroppens fulstændige tildækning. “Sig til dem, Oh Muhammed, at de skal forlænge deres klædning, holde sig fra stramtsiddende tøj og tøj, der viser kroppens natur”, lød hans bøn, hvorefter han udpenslede farene ved den vestlige livsstil. “Kvinder idag pynter sig meget, går til frisør, bruger sminke. Jeg sværger ved Allah, at de ikke kommer ind i Himmelen”.Ja, de trækker endda mændene med i faldet, for “Kvinderne kan være Satans instrument mod mænd. Når en kvinde er ude, følger Satan hende og prøver ihærdigt at friste og lokke hende til udåd”.

Man kan ikke lade være med at more sig over de “ufravigelige krav”, som hans politiske allierede også gør sig meget i for tiden. og så tager vi den igen (fra EB):

Han var en af de bedste uddannede imamer i landet, idet han har en bachelor fra shariafakultetet i Medina. Hans afrejse vil medføre et større spillerum for imamen Abu Laban, vurderer Inge Liengaard, ph-d.-stipendiat ved Aarhus Universitet.

..”ubarmhjertigt lægger DF liget af multi-kulti-Danmark i kisten.”

Diverse — Drokles on November 14, 2006 at 3:50 pm

Forrygende morsom prædiken i Information, hvor de bedrevidendes mangel på engagement hudflettes.

Hvis de ikke opsøger jer, så opsøg selv vore nye landsmænd. Sæt jer i kioskerne og pizzariaernes baglokaler og gå i respektfuld dialog med de forsømte og uglesete fremmede. Fortæl dem, at de er velkomne. Inviter dem hjem. Ikke kun den ene halve time mellem 16.00 og 16.30, som var målet under Fredag mod Fremmedfrygt for snart en del år siden. Nej, gør det til en vane. Inddrag vore nye landsmænd i jeres netværk. Måske søger de en læreplads, et arbejde eller en bedre bolig. Måske vil de bare gerne have en, de kan tale deres nye modersmål med. Hjælp dem helt konkret. Hjælp dem med at skrive en ansøgning. Hjælp jeres børns etniske kammerater med lektierne. Tag vore nye landsmænd med i teatret, i operaen, ned på Dansk Design Center. Vis dem, hvad der er godt og smukt. Hvad der er dansk på jeres måde. Lån vore nye landsmænd jeres sommerhuse. De kan sagtens gøre rent efter sig selv. Mange af dem lever af at gøre rent efter andre.

I beskylder DF for at tage patent på danskheden. Det er muligt, at I har ret. Men så tag dog selv patent på skidtet! I er bedre uddannede, og I har landsdækkende talerør i Politiken og Information. Det skulle da være en smal sag at erobre det tilbage, DF har taget fra jer. Dannebrog er også jeres. De danske fjorde er også jeres. Det er der, I tilbringer jeres sommerferier i jeres egne eller venners sommerhuse og spiser friskfangede fjordrejer. I er bedre mennesker, I er klogere, og I tjener mere. I er de stærke. Hvis I lod handling følge ord, ville I vise ikke bare danskerne, men også jeres udenlandske venner og bekendte, at der er et alternativ til fremmedhad, frygt og småtskåren nationalisme.

Ha, ha, ha, ha, det kommer aldrig til at ske, for den type mennesker er så skide dovne og selvoptagede, at den eneste gavn de gør er deres egen. For mere viden om denne type mennesker henviser jeg til Ole Hyltoft!.

Antisemitismen øges

Diverse — Drokles on November 14, 2006 at 3:25 pm

Fra Kristeligt Dagblad

Når europæiske og amerikanske jøder i dag går på gaden, er de mere utrygge og føler sig i højere grad udsat for chikane end for blot få år siden. De har god grund til at have det sådan, for siden sommerens kamphandlinger mellem Israel og den libanesiske Hizbollah-milits er antisemitismen taget til i både Europa og USA.

Det viser en ny rapport fra den jødiske verdensorganisation, World Jewish Congress. Ifølge rapporten har krigen sat så dybe spor i europæernes og amerikanernes opfattelse af jøder, at den generelle antisemitisme er vokset i “bekymrende omfang”. I samme periode er antallet af antisemitiske tilkendegivelser, blandt andet i form af karikaturtegninger i aviser, blevet fordoblet.

Det nye billede er, at det ikke længere kun er yderligtgående grupper i samfundet, der agerer fjendtligt over for jøder, men også politisk moderate europæere. Det påpeger Dina Porat, der er leder af Tel Aviv Universitets afdeling for studier af antisemitisme og racisme, ifølge det israelske nyhedsbureau.

For Danmarks vedkommende, finder vi antisemitterne på venstrefløjen.

Antallet af antisemitiske overfald i både USA og Europa er steget voldsomt siden kampene i Libanon. Specielt Storbritannien og Frankrig har oplevet massive stigninger i overfaldene – i Frankrig er tallet steget med 79 procent siden juli. I New York, der er hjemsted for det største jødiske samfund uden for Israel, er antallet af overfald på jøder steget med 20 procent, skriver New York Post.

Tja, hvorfor mon netop disse to lande? Hvis du har læst denne blog mere end en gang, vil du sikkert mene ligesom mig, at det hænger direkte sammen med den store koncentration af muslimer og den generelle uvilje til at tale disses værdisæt ret imod. Men sådan hænger det åbenbart ikke sammen.

… FN’s menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg (….) peger ifølge avisen på, at en af årsagerne til, at antisemitismen igen er blevet en faktor i europæisk politik, er, at opbakningen til den ekstreme højrefløj nu er stor nok til, at det smitter af på mere midtersøgende partier i europæisk politik.

Igen, det gælder ikke for Danmark. Den yderste højrefløj i Danmark repræsenteres for de fleste europæere af Dansk Folkeparti og her er man i høj grad begejstret for jøderne og Israel.

Får det aldrig ende?

Diverse — Drokles on November 14, 2006 at 2:48 pm

Fra Jyllands Posten

Institut for Menneskerettigheder bør trække sine påstande om, at de danske udlændingeregler bryder menneskerettighederne, tilbage. Det mener integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), efter at en ekspertgruppe fra tre ministerier har gennemgået og afvist den kritik af reglerne for familiesammenføring, som instituttet fremførte sidste efterår.

Det er næppe sidste gang, at vi ser et afsnit af denne dødsyge føljeton. Jeg går kraftigt ind for at lukke Institut for Menneskerettigheder.

Ole Hyltoft!

Diverse — Drokles on November 14, 2006 at 1:21 pm

Altid god at læse og her en kronik fra mandagens Berlingske Tidende. Hyltoft går i kødet på de kulturradikale og beskylder dem for, at svigte egne idealer. Efter en yderst herlig og selektiv gennemgang af det historiske forløb - og det skal man ikke snyde sig for at læse, især ikke fordi hans sprog er fuld af gode detaljer, såsom det radikale broderskab - når Hyltoft frem til denne grumme observation:

Så kom den store prøvelse: islams indtog i landet. Islams indhold er strenge leveregler, begrænsning af livsudfoldelsen, beordret ulighed, undertrykkelse - værdier, der går stik imod kulturradikalismens. Gik de kulturradikale nu til modangreb mod islam? Nej. De sagde: Hvor eksotisk, hvor charmant, hvor kulørt! Velkommen i vort hus! Find jer en god plads med mulighed for ubegrænset udvidelse. Jaså, I tror på Allah. Det lyder pikant. Vi er sådan set imod overtro her på Bjerget. Men hvis Allahs profet ikke må tegnes hjemme hos jer, må vi nok også forbyde at han tegnes her. Og hvis denne Muhammed ikke kan lide, at drenge og piger bader sammen, så forbyder vi da fællesbadning. Osv.

Fra Tøger Seidenfaden til Klaus Rifbjerg, fra Uffe Ellemann-Jensen til Svend Auken tog de kulturradikale ufrihedens, censurens parti. De forrådte deres idé.

Henrik Stangerup havde sagt: »Kulturradikalismen er snæversynet og i strid med ægte frisind«. Det blev nu bekræftet. Og Hirsi Ali har ret i, at »venstrefløjen ikke vover at kritisere islam. Kvinder som mig får støtte fra højre side, de venstreorienterede lader os i stikken«.

Ja, sådan er det blevet. Dagbladet Politiken, der engang havde en chef, der gik i fængsel for ytringsfriheden, vender sig nu mod den. Formanden for Europas socialdemokrater, Poul Nyrup, lægger sig på knæ for en arabisk oliesheik og undskylder Jyllands-Postens uanstændige tegninger.

Den ytringsfrihed, de kulturradikale burde være forrest til at forsvare, er der minsandten en del af kirken, Tidehverv, der kæmper for ved at forlange blasfemi- og racismeforbuddene afskaffet. Og islams kvinde- og seksualundertrykkelse, som burde være de kulturradikales mærkesag, er det først og fremmest Dansk Folkeparti, der bekæmper.

Man mister sin barnetro i disse år. I dag er de kulturradikale kun radikale i deres arrogante forsvar for undertrykkelsen.

Jeg tror at grunden til Hyltofts barnetro har lidt skade er falsk varebetegnelse. Kulturradikalismens kan ses, enten som et sæt værdier, der bunder i en liberal opfattelse af frihed eller som et opgør med indgroet og forstokket vanetænkning (jeg er ikke bange for pleunasmer, thi jeg har læst koranen og det er stor litteratur) og som et opgør hører den historien til, da kulturradikalismen vandt over den gamle konservative forestillingsverden. Men der er en ting det ikke er: en klub man kan melde sig ind i og på den måde få lod og del i gamle historiske bedrifter. Det er den samme følelse jeg får, når jeg hører unge socialdemokrater sige at de har bygget velfærdssamfundet. Gu har du ej, kammerat, du har fået S.U til du var 28!

Og det er hvad Metz og Rifbjerg og parnasserne tror, at de kan. Ryge lidt fed på en trappe eller være underfundigt perfid klummeskriver og straks er man med hos PH og skriver “Man binder os på mund og hånd” eller hvad ved jeg, men gu har man ej! Man har lært af de gamle og i samme øjeblik, at man gør som sine idoler, har man allerede forladt deres eksempel.

Sagen er, at hvor de gamle kulturradikalister tænkte selv, på godt og ondt, prøver dagens kulturradikale at følge den, af de gamle, slagne vej, for de er grundlæggende en anden type mennesker. De er den type mennesker, der altid vil prøve at indynde sig hos det herskende kleresi og derfra moralisere og dømme andre, for intet andet end gæden ved dommen selv. De næres af at dømme andre mennesker.
Og måske er det netop denne spejling i Islam de kan se: et totalt system bygget på dommen over mennesket. Hvor magten i samfundet, er givet til mennesker der med den største ildhu, dømmer de der falder udenfor den af Allah givne moral eller træder skævt i forhold de strenge sociale kodeks.Her får man oven i købet lov til at uddele stokkeprygl, eller hvad der er endnu mere fint, få andre til det at uddele stokkeprygl.
Her har Hyltoft meget præcist formuleret præmissen for et demokrati, eller et frit samfund, som han kalder det.

For at vi tør vove os ind i frihedens og fællesskabets gyldne og sårbare verden, må vi føle os trygge. Trygge mod repressalier, hvis vi går omkring og siger, hvad vi finder rigtigt. Trygge mod at blive straffet af ortodokse rettroende som islams helte med bombebælter om livet og knald i låget. Trygge mod statsmagt, arbejdsgivere eller hvem der ellers er vores overhoveder.

Det er jo dét! Sæt ikke dit lys under en skæppe, hedder det hos Kritus, fordi vi alle får glæde af det.

Kæmpe nar af en RUC-professor i Politiken

Diverse — Drokles on November 13, 2006 at 5:35 pm

saddam_gun.jpg

Under overskriften “Det var en fejltagelse at fjerne Saddam” skriver RUC professor Brian Patrick McQuire bl.a. i Politiken

Det var en fejltagelse at fjerne Saddam Hussein. Dermed fjernede amerikanerne og deres allierede den person, som havde sikret en intern fred i Irak. Selv om Saddams metoder var afskyelige, kan en sammenligning mellem hverdagen i Irak i 2002 og 2006 kun tale til fordel for det gamle regime. Sunni og shia undgik at bekrige hinanden, som de nu gør.

Der står meget vrøvl på lidt plads. Jeg aner ikke ikke hvilke irakere han har spurgt, for at komme frem til, at livet under Saddam var bedre end nu, men hvis det er gamle Baath-medlemmer, så har han helt sikkert ret. Men den fred mellem de etniske grupper, som professoren påpeger, skal ses i lyset af sunniernes herredømme, et herredømme der bestemte sig for at gasse 10.000-vis af kurdere og ellers myrde og torturere fjender og de andre etniske grupper i hobetal. Fordelen med den igangværende borgerkrig er, at døden og grusomhederne rammer mere ligeligt. Irak er i den forstand blevet et mindre skævvredet samfund.

Der er dog nogle gode ideer i mandens rablen. Han vil have landet delt efter etniske grænser. Det vil jeg også, men jeg erkender trods alt, at det ikke er så let som det lyder. For udover at resten af mellemøsten er nervøs for hvad der skal fylde tomrummet ud, hvis Irak sådan ophørte med at eksistere, her tænkes især på Iran og en eventuel alliance med shia’erne i Irak, så er de etniske grupper heller ikke så skarpt adskilt, som man kunne ønske sig, så en del udrensning kommer det jo nok til. Ydermere er der ikke olieforekomster i de sunnibaserede områder, hvilket man må regne for en kilde til fremtidig misundelse.

Dette er ikke med i professoren overvejelser, men de er med i mine. Forskellen er at jeg er skide ligeglad. Del lortet og lad os komme hjem.

Jeg gætter på de radikale

Diverse — Drokles on November 13, 2006 at 11:42 am

Fra BT

Narkoen er rykket ind på Christiansborg. En omfattende kokaintest af politikernes toiletter, som B.T. har foretaget, viser spor af det livsfarlige og ulovlige stof.

De tre steder, hvor testen viste, at der kort forinden er blevet sniffet kokain, ligger i nærheden af kontorer, hvor folketingsmedlemmer fra De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti sidder.

Både Dansk Folkeparti og Liste Ø er traditionelt til bajere og fed mad (undtagen de medlemmer af Liste Ø der er vegetarer). De unge radikale mænd, dem omkring Naser Khader, de er typiske jet-settere, der har fundet en genvej til semistjerne-status, der går udenom sang-, og danse talent (Men se dem, ivrige som små hunde, stille op til alskens TV-underholdningsprogrammer. Der ligner de i sandhed nogen “der har nået det!”). En blodprøve vil bevise at jeg har ret. Simon Emil Ammitzbøl’s reaktion er den skyldiges reaktion. Fra lederen

Flabet journalistik,« kalder Det Radikale Venstres retsordfører Simon Emil Ammitzbøll B.T.s afslørende test af narko-misbrug på Christiansborg.

SKYLDIG!

Arlas store idoler

Diverse — Drokles on November 12, 2006 at 3:15 pm

750px-flag_of_saudi_arabia.pngInteressant kronik i Politiken om forholdene i Saudiarabien. Et Link vil følge så snart Politiken lægger det på nettet. Men det hedder bl.a.

Mange mænd er så seksuelt frustrerede, at de vil gøre alt for at komme i kontakt med en kvinde (…)Når kvinder kører alene med deres pakistanske chauffør, altså sidder tildækket på bagsædet, sker det, at enlige mænd i andre biler prøver at komme i kontakt med dem. De aner ikke hvor gammel hun er, de kan jo ikke se hende, men ligemeget, de vil bare i kontakt med en kvinde. Kører op på siden af hendes bil, ruller vinduet ned og råber sjofle ting og rækker en seddel ind gennem vinduet til hende. Og det er altså, selvom kvinderne har en chauffør med. Forestil dig så, hvordan det ville for kvinder der kører alene… det er alt for farligt.

Se også Oversexed and Underfucked

Påvikningen fra Islam

Diverse — Drokles on November 12, 2006 at 1:11 pm

Der tales meget om islams arv i europæisk kultur. Og jeg vil her påpege en ofte overset dagligdags talemåde.

Man kan spise for at leve eller man kan leve for at spise!

Denne sætning kender de fleste, samt en lang række variationer, formuleret over samme læst. Men de færreste er klar over læstens muslimske oprindelse. Det var nemlig et af Profeten Muhammeds ynglings bon mot’er i hans sensommer og det ved vi fra Aisha. Der lød det blot

Man kan dyrke sex for at få børn eller man kan få børn for at få sex.

Sejrherren Krarup

Diverse — Drokles on November 12, 2006 at 1:01 pm

En god og morsom artikel i Berlingske Tidende om Søren Krarup og hans seneste bog, om systemskiftet i 2001. Det socialdemokratiske Frit Forum har inviteret ham til en lektion og det er i sig selv bemærkelsesværdigt. Men mere end det….

Men de siger ikke noget. Eller rettere: De unge socialdemokrater i Frit Forum denne aften på Vesterbro tager ganske vist til genmæle. De betvivler eksempelvis Krarups udlægning af besættelsen. Var modstandskampen overhovedet folkelig? Et spørgsmål, man ikke skal stille til en søn af modstandsfolk fra en dansk landsby, hvor alle var vidende om, hvad der foregik, lyder det. En anden spørger, om den kulturradikale PH er en del af Krarups danmarkshistorie. »Poul Henningsen havde gøglerens forhold til det egentlige og var en spradebasse uden dybde,« lyder det. En tredje spørger til »tonen« i indvandrerdebatten. Et trættekært suk lyder, efterfulgt af et drag af mishag om munden.

»Det er dem, der nu forarges over tonen, der virkelig har trukket den ned i sølet. Og så denne retorik, de dertil har benyttet sig af: »En fremmed er ven, du endnu ikke har mødt.« Det er jo fuldstændig vanvittigt! Ingen vil vel lægge sit liv eller sin ejendom i hænderne på nogen, de slet ikke kender. Men vil man, skulle det være et vidnesbyrd om en særlig smuk karakter. Jeg tror ærligt talt, at man mere end ofte vil komme galt af sted,« siger Krarup.

Han tæsker videre. På radikale og socialdemokrater. Ingen af de unge socialdemokrater forsøger at gendrive påstanden om deres partispidsers svig over for den danske befolkning og nationen. De kommer ikke deres politiske forældre til undsætning. Og der synes kun at være givet to muligheder, to forklaringer herpå. Enten har de opgivet at forsvare dem. Eller også lystrer de Krarups bud på danmarkshistorien. Der er ingen tabere til stede i lokalet til at svare på, hvilke af de to muligheder der er mest betænkelig. Her er kun aspiranter i kampen om Danmark samt en gammel sejrherre, der læser og påskriver disse.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress