Med venlig hilsen

P.T. var på grund af denne verdens uretfærdighed ved at dø af indebrændthed og skinsyge, dengang Garff formastede sig til at skrive et værk som SAK i utide - og videnskabeligt ganske ufortjent fik succes med det. Det var dengang Joakim med sit værk ofrede til berømmelsens Gud, det var dengang J.G’s røg lodret og straks steg til vejrs, mens Tudvads røg tungt fortsatte med at krybe henad gulvet nede i arkivets kældre. Da fik Tudvad lyst, da kunne Tudvad have gentaget historien om Abel og Kain. Men nu er øjeblikket forpasset, nu er det slut, - for antisemitismen er blevet Tudvads befrielse og kilde til evig anerkendelse. Endnu engang har Peter fundet noget, ingen andre har hæftet sig ved? Samme Peter hæfter sig dog ikke ved, hvordan det kan være, at der ligefrem skal en arkiv-Peter som ham til, før det måske lader sig gøre at hæfte Kierkegaard og datidens antisemitisme sammen på en måde, der giver mening.

Med venlig hilsen

“Berlin en by, hvor hans ansigt og statur ikke var kendt? Også dér gik han lange ture alene gennem den mørke by”