Det mest bemærkelsesværdige i Jon Kyst`s indirekte apologi for kommunismen, er hans brug af den russiske nationale karakter/kultur, som årsagen til kommunismens barbari og masemord. Som så rigtigt påpeget, så var der andre lande der aftjente et par årtier i det marxistiske mareridt. Socialismen/kommunismen er nu blevet afprøvet på næsten alle kontinenter(- Australien, Antarktisk), i næsten alle klimazoner og i forskellige sproglige og kultur kredse.
I næsten alle tilfælde har det været monomentale fiaskoer, der kun medførte lidelse og masse død. En enkelt undtagelse kunne være de jødiske kibbutzer og deres frivillige tilgang til socialismen, men ellers kan jeg ikke komme på noget sted, hvor denne ideologi ikke har skabt undertrykkelse.

Nej det opsigtsvækkende er brugen af det ”Kulturelle argument”. Dvs. at det er den russiske kultur og den russiske sjæl der er årsagen til undertrykkelsen, volden, stikkeriet, overvågningen og drabene. Dette ”Kulturelle argument” er ellers i mange venstreorienterede kredse blevet skyet, og lagt for had, fordi det fortolkningsmæssigt ofte benyttes i debatten om Islam`s natur, og hvilken adfærd og hvilke karakteristika tilbederne af Mohammed, har såvel i deres egne lande og i vore. Kulturalister er et begreb, der ikke sjældent er blevet benyttet, når det gælder afstandtagen til islamkritikere som er lidt for krasse i forhold til holdningen på bjerget. Når tone debatten skal kalibreres er der nogle der er kulturalister, og deres fortolkning er for forenklet og for simpel (og for bondsk). Navnlig benytter Fredrik Stjernfeldt sig af teknikken for at kunne kritisere islamister, og samtidig ikke komme rubriceres som DF`er. En stor del af person skaren omkring foreningen ”FRI DEBAT” har tendens til benytte betegnelsen, kulturalist om personer, som man kun er lidt uenige med, men alligevel ikke bryder sig om deres tone.

Derfor er det en glæde for mig, at Jon Kyst benytter sig af den russisk nationalkarakter som forklaring. Ikke at dette på nogen måde frikender socialismen/kommunismen som ovenover anført.
At man ikke helt kan frikende det autoritære for at ligge tæt under overfladen i den russiske politiske tænkning, vidner mordene på Anna Pulkovskaya og Alexander Litvinenko på.
Og onkel Putin kan man vist heller ikke beskylde for at være den største demokrat, men dette frikender stadigvæk ikke socialismen/kommunismen for dens uhyrligheder, som er på linje med, og i samme størrelse som nazismens forbrydelser.

Dette drejer sig om hvilken form for kategorisering, som kan benyttes når, man bedømmer politiske systemer og holdninger, og hvilke kategorier man benytter når man beskriver religiøse og kulturelle opfattelser.
Jeg mener, at det er afgørende, at se på de handlinger som henholdsvis religiøse tilbedere udøver og hvilke handlinger ideologisk overbeviste mennesker udføre. På et tidspunkt begynder truslerne, undertrykkelsen, volden og drabene, at blive mere end bare dem der udøver dem. Dem der udøver drabene, truslerne og volden bliver mere end bare enkeltstående individer, men de bliver repræsentanter for det system, - den politiske ideologi, - og den religiøse trosretning, de tror på. Derfor var nedskydningen af den polske officerstand af den røde hær i Katyn i 1939, ikke bare udtryk for russisk nationalisme og chauvinisme over for de polske officerer, men det var også et udtryk for russiske kommunister der henrettede en stor del af en polske middelklasse. (selvfølgelig set med kommunisternes øjne). Det var ikke bare en anden nations officerskorps, men det var også klassefjender.

Når der opstår brande i Danmark, og for så vidt også Sverige, rundt omkring skoler, børnehaver, fritidsordninger hvor der tæt på og nærved, bor store koncentrationer af muslimske indvandrere, så er det efter et stykke tid og efter en vis mængde brande ikke længere enkeltstående og individuelle tilfælde.

NEJ…, det er et udtryk for denne gruppes opfattelse af disse institutioner. Mængden og den geografiske spredning, eller mangel på samme, tilsiger at dette er én fælles opfattelser iblandt muslimer i Danmark og Sverige. En opfattelse der deles imellem muslimer i på Nordvest i København og i Rosengården i Malmø.
Hvis nu, og dette er et hvis nu, det der bandt alle disse skolebrande/børnehavebrande sammen, var en opfattelse af at disse institutioner var en kulturel forurening, og et redskab til at presse et sekulariseret samfunds normer, - omkring køn, - omkring religion, - omkring ”rent, urent”, ned overhoved på muslimer, så ville brandstiftelsen mere ses som en form for selvforsvar, end en kriminel handling. Hvis brandene blev set som muligheden for at holde skolerne på plads, for begrænse deres indflydelse, ville dette ikke give større mening, end bare reducere brandene til et symptom på dårlige socio-økonomiske forhold, og kedsomhed som de forskellige ”integrations forskere” så ofte betegner det.

Ja, jeg ved godt at der også er danske rødder, der ønsker at sætter deres skole i brand, og nogle gange gør det. Men nogle gange bliver man nød til at se disse brande, som kulturelle handlinger, ligesom man må se henrettelser som kulturelle handlinger. Med dette vil jeg sige at jeg godt kan se Katyn drabene som udtryk for russisk chauvinisme og nationalisme, men det frikender ikke den socialistiske/kommunistiske vinkel. Lige så vel kan jeg se skolebrande, som udtryk for individuel socio-økonomisk kedsomligheds handlinger, men jeg vil stadigt tilskrive den islamisk religiøse vinkel, på skolen som modernitets og sekulariserings redskab, som motiv for en betydelig del af de mange institutions brande.

Hvem man vil stemme på til det kommende valg vil jeg lade være op til den enkelte, men Ole Sohn og med ham Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne har i mine øjne; ikke den rigtige justitspolitik,
- ikke den rigtige indvandringspolitik,
- ikke den rigtige undervisningspolitik,
- ikke den rigtige finanspolitik,
- ikke den rigtige forsvarspolitik,
- ikke den rigtige udenrigspolitik.
Derfor stemmer jeg ikke på nogle af disse partier. Disse partier er ikke totalitære, men de er for ensidige i de analyser og deraf følgende handlinger, som de fremsætter som politiske løsninger.

Mvh.
Historyman