Problemet er, at den form for hjælp, de forventer, aldrig hører op, fordi landet nøjes med at forvente den.
Hjælp og offer er blevet et cirkulært system. Den humanitære forpligtelse og offerrollerne blandt civilbefolkningen sikrer, at pengestrømmen i den politiske, økonomiske og militære magt i landet bliver ved at tilflyde den politiske, økonomiske og militære magt fremfor at man afser penge til forebyggelse af helt forudsigelige fremtidige katastrofer. Vestens og andre humanitære organisationer betaler jo gildet hver gang. Og nye generationers hjerterkommer hele tiden til. De kan derfor blive ved at bløde i Vesten for stakkels uskyldige menneskers nød i Pakistan, fordi det plumrådne samfundssystem fremturer i traditionel demonstrativ afmægtighed, samtidig med, at landet sagtens har råd til at være en atommagt.
Lige nu hypes oversvømmelserne i medierne. Er det mærkeligt, at min skepsis over for den slags evighedsprojekter er massiv. Hvad skal hjælpen dog føre til på kort sigt, som ikke gentager sig på langt sigt?
På BT’s hjemmeside er lagt en billedserie ud kaldet ‘Læsernes vilde vejrbilleder’. Den serie er god at få forstand af. Viadukter under vand, druknede biler, vandfyldte huse og ødelagte haver. Anråber en eneste af fotograferne Det internationale Samfund om hjælp? Kommer det internationale samfund styrtende, fordi det er synd for have- bil- og parcelhusejerne og de oversvømmede marker? - Nej, det er ikke synd, for vi har for længst lært at søge effektive løsninger på naturens trusler. Hollænderne bygger diger. Dem er det heller ikke synd. Fotograferne synes det er lidt af en fest at få den mest druknede bil i linsen. Det er hverken morsomt for bilejeren, parcelhusejeren eller landmanden. Men fordi samfundet er effektivt og har specialister, der ved, hvordan man håndterer situationen, har vi styr på det. Men fra ham, der intet ejer….vil han hjælpe sig selv? Lever de steder hvor man har tradition for at komme hinanden til hjælp og løse fælles problemer i fællesskab?
Med venlig hilsen
]]>Og den er dyb og mørk…meget mørk.
I idelogisk hubris (Yes we can) har vi hentet en ca. en halv million af dem her til landet.
Im loving it…
]]>Naturligvis må vi have medfølelse med de ramte i Pakistan. Men indlæggets (brutale) point lader sig ikke bestride.
Det er dog ikke mere end 50 år siden, at min stærkt indremissionske mormor, hver gang et uventet naturfænomen optrådte, sagde: “Det skyldes al den Synd, som er i Verden” -eller også var det russernes atomforsøg!
Ak ja; ganske rigtigt ville det i Pakistan, som alle andre steder, være mere fornuftigt at tænke i diger og kloaker.
Mvh / Niels
]]>