Udeladelsen af det kulturelle element betyder omvendt ikke, at utopierne ville gå op i deres egen højere enhed som et regnestykke, blot det kulturelle element var medtænkt. - Indarbejdelsen af det kulturelle element (grundlaget, som jo manglede) ville tvært imod vise, hvorfor utopien er en utopi og ikke gennemførlig i praksis.

Med venlig hilsen

Kasper Støvring bruger faktisk en hel bog ‘Sammenhængskraft’, hvori han temmeligt konkret gør op med de snakkende mellemlags ukonkrete, ideale og utopiske forestillinger om, hvordan Verden bør være og ikke, hvordan den faktisk er. Han har i ‘Sammenhængskraft’ mange gode pointer og et stærkt tema.

Bl.a. går han i vor tids kulisser ind i den gamle, glemte diskussion om umuligheden af at gennemføre den franske revolutions idealer: Frihed, lighed og broderskab. Nu længst afdøde filosoffer har gjort teoretisk rede for, at disse tre imperativer hverken kan gennemføres universelt hver for sig eller forliges i et samlet universelt hele. Derfor må også Støvring - selvfølgelig af moderne årsager forkaste både multikulturalismens forudsætninger og liberalismens begreber om abstrakte rettigheder, der fra hver sin kant nærmer sig det utopiske henholdsvis gennem universel lighed for kulturer og global frisætning af individet gennem universelle rettigheder.

Der findes selvfølgelig ikke sådan noget som globale tanker eller globale tilhørsforhold - verdensherredømmer gennem lighed eller i frihed. De er alle utopiske opfindelser og typisk vesterlandske vrangforestillinger om, hvad der kan lade sig gøre i Verden.

Støvrings bæredygtige påstand er, at multikulturalisme (lighed blandt kulturer) inden for nationale grænser medfører dysfunktionelle tilstande såsom mistillid, ufred og trusler mod statens sikkerhed, mens individualisme og instrumentel frisætning politisk og retsligt fører til opløsning af samfund og de mekanismer, liberalismen er baseret på - i begge tilfælde overser utopisterne efter Støvrings mening den underliggende (og bærende) forudsætning, det kulturelle element, som er begge utopiers forudsætning. Ved at være kulturelt blinde, overser tankesættene noget fundamentalt, som burde indgå i deres alt for vidtløftige forestillinger. Støvring argumenterer, at det er derfor, deres utopier ikke virker og er dømt til at brase sammen.

Med venlig hilsen