Med venlig hilsen

Det kan man jo også kalde det!
Muslimsk herrefolks kultur kunne være et andet, måske bedre ord. Men et er sikkert, at vold og viljen til, at true og bruge vold er en grundlæggende komponent, i det der opfattes som en normal handlingsmønster for de nytilkommende.
Ligeledes er det er klart, at denne udvikling ikke var det, som socialdemokratiet og resten af venstrefløjen ønskede skulle ske da de ændrede flygtningeloven i 1983. Loven fik nogle utilsigtede konsekvenser, nemlig et væsentligt mere polariseret samfund, herunder folkeskolen. Siden hen har de prøvet at benægte problemernes eksistens og navnlig dens natur.
En del af diskussionerne overe på DR, tager rod i om Frederiksen og Thorning nu også er ”rigtige” socialdemokrater, eller om de i virkeligheden overklasse/middelklasse fruer, der igennem deres boligvalg og skolevalg viser deres ”sande natur”(klasse?).
”Solidariteten gælder os alle, lige med undtagelse af mine egne børn”.

I modsætning hertil finder vi folk som Lars Olsen, der harcelere over middelklasse Danmark og den manglende solidaritet i samfundet og implicit også i Socialdemokratiet. Han er drømmeren, der med fødderne fast plantet i 50´erne stadigt tror på den stærke arbejderklasse, der igennem fagbevægelsen og socialdemokratiet kunne skabe og forme samfundet. Hans blindhed overfor den nationale og kulturelle homogenitet der rådede i efterkrigs årene er slående. Hvis ikke socialdemokratiet ønskede, at arbejde sig væk fra socialklasse adskillelse, hvorfor skabte man så enhedsskolen i 1975?

Det var socialdemokratiets mål i størstedelen af perioden efter anden verdenskrig, at skabe en grundskole/folkeskole, hvor der ikke var niveau deling eller dets lignende. Men alle disse forestillinger byggede på en enhedskultur, en fælles religions og norm ramme.

Da partiet når op i 70´erne og 80`erne, ”hvor man har sejret ad helvede til”, panikker man over de borgerliges fremgang og keyanisianismens sammenbrud, og begynder at føre obstruktions politik.
Dette giver sig udslag i fodnotepolitikken inden for udenrigspolitikken, for flygtninge lovgivningen inden for justits og rettigheds politikken. Man havde allerede fået en betydelig mængde indvandrere i 60´erne og 70`erne, navnlig fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien, men dette var ”bremset” med indvandrerstoppet i 1973. Men med den nye lov åbnede socialdemokratiet for alvor sluserne.

Her står vi så i dag. Socialdemokraterne i individuel vild panik væk fra den selvimporterede middelalder, samtidig med at en del af ”gammel – socialdemokraterne” skrige op om solidaritet og lighed. Grundlæggende kan det konstatere at socialdemokraterne intet har lært, i går(9/5 – 2010) i Deadline støtte Pernille Rosenkranz – Thiel de radikales forsøg på at undergrave regeringens flygtninge stramninger. Partiet har stadigt ikke forstået, at det er antallet af muslimer der skaber problemerne, selvom om de godt ved individuelt. Løgnen og hulheden er til at tage og føle på.

P.S. igen , igen, Drokles et rigtigt godt indlæg!

Mvh.
Historyman

Om gårsdagens opvisning af “De underprivilligeredes” normer:
Hvordan var det nu med “middelklassekvinden” der tildelte et barn, der havde forulempet hendes eget barn, en lussing. Måtte hun ikke modtage en ubetinget dom? Nå, men hun er jo også hvid dansker.

Hvis muslimske indvandrere skulle håndteres og behandles efter “Middelklassenormer” måtte vi vist se i øjnene, at betydelige midler skulle reserveres nye fængselbyggerier.
Men lad os gøre det!