Det betyder konfrontation og langvarig konflikt i hvert fald. - Uden ende måske. Men den territoriale suverænitet skal efter min mening umisforståeligt hævdes. Måden at gøre det på kan altid diskuteres, men ikke i al evighed.
Med venlig hilsen
]]>Nu er vilkårene bare sådan derude, at TV afslørede, at man skal have tilladelse til at færdes i området, fotografere og filme eller være præst. Det er vel at mærke ikke en tilladelse, som udstedes af myndighederne, men en tilladelse fra de lokales side, repræsenteret af de tyve til fyrre utilpassede unge, der kontrollerer Tingbjerg. Hvem står bag? Hvem kontrollerer mon de unge?
Ja, men tænker vi, det må de danske myndigheder da sagtens kunne lave om på. Herre Gud, tyve til fyrre unge skulle man da sagtens kunne tage ved vingebenet og passivisere, hvis der virkelig ikke er flere at tage hånd om.
Men nej, det kan man sandelig ikke. Selv om det er helt uacceptabelt, hvad der foregår, kan man umuligt stille noget op, for derude holder man sammen som ærtehalm og vil ikke ud med sproget, så myndighederne kan, som enhver må forstå, intet stille op.
De kaster for resten også med sten andre steder i verden, og der kan man heller ikke stille noget op. Forskellen er imidlertid, at mange steder i verden er situationen relt ude af kontrol, mens man her i landet stadig befinder sig i en fase, hvor det er muligt at stoppe udviklingen.
Problemet er i al sin enkelhed, at myndighederne ikke ER til stede, men allerhøjst KOMMER til stede momentvis og forsvinder igen. Man vil gerne ofre ressourcer på problemet, men ikke gøre det nødvendige - så hellere lade problemet vokse. At gå determineret ind i problemet for at løse det én gang for alle, er forbundet med ricisi, man ikke vil udsættes for!
Det, vi ser udfolde sig alternativt og som følge af den førte politik, er tab af myndighedsrespekt og et klassisk eksempel på, at efterladte magttomrum udfyldes af alternativ udøvet magt.
Man lovgiver i stedet til afmagt, men INGEN lovgivning i verden kan erstatte virkningen af uafrystelig, fysisk tilstedeværelse og hævdelsen af retten til sit territorium. Netop, hvad nogle i Tingbjerg véd og i kulissen giver visse unge frit spil til at praktisere.
Ubevogtede installationer, stationer (perroner), tog, bydele duer ikke længere. Det hørte en tid til, hvor befolkningen sov tornerosesøvn, og politikerne pumpede fremtidens problemer ind i landet, de problemer, vi nu står med.
Alle i Tingbjerg ved, hvem der kontrollerer bydelen. Især muslimerne og imamen. De få kontrollanter, stenkastere, brandstiftere og rudeknusere har uden for enhver tvivl en meget bredere platform, end deres antal lader formode. Der findes ikke kun utrygge danskere derude, men også sympatisører, beskyttere og territorie-erobrere.
I Afghanistan bruger man jægersoldater, fordi der er tale om militære operationer. Hvad bruger man i Tingbjerg og alle de andre steder for at få sat navn og gerning på de navnløse? - Man hører lige så effektivt til i bydelen selvfølgelig.
Med venlig hilsen
]]>