Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Comments on: Stjernfelt med god pointe http://monokultur.dk/?p=2233 Monoculture; one law equal for all citizens of the nation state Fri, 21 Jan 2022 07:27:55 +0000 http://wordpress.org/?v=2.7.1 hourly 1 By: Emeritus http://monokultur.dk/?p=2233&cpage=1#comment-56649 Emeritus Sat, 20 Jun 2009 23:21:34 +0000 http://monokultur.dk/?p=2233#comment-56649 Al respekt for Stjernfelt, men Mogens Fog var næppe stalinist, sådan så han heller ikke sig selv. Han var i årtier tæt tilknyttet DKP og radikal i sin kommunisme. Han slog selv fast, at han var revolutionær i sin opfattelse. Det lagde han ikke skjul på. Morten Møller gør imidlertid ikke tydeligt nok rede for, på hvilken måde, hans meget teoretiske vej til kommunismen skulle forstås. Det kan Stjernfelt have fået galt i halsen. Morten er nemlig tæt på at afspore forståelsen af Mogens komplicerede tilhørsforhold fuldstændigt. Der var fx meget lidt forrædder i Mogens, selv om visse udtalelser og skriverier fra hans hånd var mere end problematiske. Omdrejningspunktet i Mortens forståelse kredser hele tiden om det famøse jesuitterudsagn: 'hensigten helliger midlet' i bind 1. Jesuitterudsagnet er kollektivets ubetingede krav til individet. Selv om Mogens Fogs politiske virke udspringer af tredivernes sociale nød og hans egen lægelige indignation, og selv om hans engagement virker kompromisløst, så passer jesuitterudsagnet ikke rigtigt på ham. Men hvad er forskellen da, når den i Mortens øjne tilsyneladende er rent optisk - jvnf. "...der skulle sukker på kringlerne..." for at fremme sagen. Dette udsagn fra Mogens Fog er let at tolke og ildevarslende tvetunget, men at lægge afgørende vægt på ordene vil være en grov forenkling, som fører til en forvrænget opfattelse af manden bag ordene, omend Mortens dom over Mogen' bevæggrunde synes at ligge ganske parallelt med Koestlers præcise og svidende dom over forholdene i østblokken. Den dom, vi præsenteres for i 'Mørke midt på Dagen', hvor Koestler et sted i et og samme udsagn opstiller sin berømte definition af et menneske og dets betydning i en spørgsmål-og-svarform således - Han spørger: 'Hvad er et individ?' - og svaret er, 'én million individer divideret med én million'. Netop den opfattelse lå Mogens Fog temmelig fjernt. Hans definition lød måske i overfladen jesuitisk, men man skal endelig ikke tage fejl af kommunisten, Mogens Fog og mennesket bag. Hans udgangspunkt er den omvendte vej til sandheden og ikke kollektiv underkastelse, men personlig stillingtagen. Læg mærke til den omhyggelige formulering, han vælger herom. Da han kender jesuitternes syn på sagen, som han er lodret uenig med dem i, vælger han at bruge og omformulere deres ord imod dem. Han vil revolutionere standpunktet! Han vil menneskeliggøre det umenneskelige for sin og andres samvittigheds skyld. Han skriver derfor: 'Den, der nægter at være et middel, fornægter samtidig målet'. Det er en både dristig og begavet omformulering, der blev komplet overhørt. En vej ud af det gådefulde og ind i en forståelse af, hvad der i så mange år låste manden fast i kampen for en mere retfærdig verden. I jesuitterspørgsmålet kommer han ikke sukker på kringlerne. Der ser vi, hvordan han er han skruet sammen. Ud fra denne ideale fordring til sig selv om ikke at fornægte målet bekæmpede han ikke bare den tyske besættelsesmagt. Han kæmpede også for sin kommunistiske overbevisning. Den ideale fordring kunne holde til begge dele, fordi den var ægte. Den havde intet med hans kommunisme at gøre, men med hans personlighed. Sammenlign så hans ideale fordring med jesuitterudsagnet. To diametralt modsatte opfattelser af det samme. Man ser i Mogens udsagn tydeligt, at han tog udgangspunkt i samvittigheden og hin enkelte, som han gjorde det i sit eget liv (og som Kierkegaard krævede)! Derfor havde han det ind imellem doktrinært svært med DKP, der entydigt som arbejderbevægelse tog udgangspunkt i kollektivet og så godt som intet i hin enkelte. Udgangspunktet for Mogens Fogs tilgang til kommunismen var således radikalt forskellig fra DKP's. Endemålet ville derfor også være blevet det. Mogens tog altså udgangspunkt i det personlige engagement som altid drev ham, for sådan havde han selv i sin tid set lyset. Og sådan forblev han i årtier oprigtigt tro mod sig selv i den overbevisning, at han samtidig ville være tro mod partiet. Hans mening var jo, at du kun kan komme til sandheden via din egen samvittighed. At han dermed bildte sig ind, at så kom man automatisk til kommunismen som den mest nærliggende konklusion, lige som han selv havde gjort det, hvad ellers? - er en helt anden sag. Der var ganske enkelt tale om et selvbedrag fra hans side, som selvfølgelig aldrig ville blive imødekommet på det kollektive plan, hvor partiet befandt sig. Han fattede vist aldrig helt, hvorfor det var sådan. At der var tale om en politisk kortslutning mellem hans hovede og jesuitterne i Dronningens Tværgade. Mogens så derimod anderledes historisk skarpt, at Jesuitterne var kynisk bevidste om den kolde rækkefølges nødvendighed mellem mennesket og den organisatoriske disciplin. Hvad individet mener, er underordnet kollektivets absolutte betydning. Individet er i sammenhængen ligegyldigt. Mogens befandt sig et diametralt modsat sted. Det var hans politiske tragedie, at den ideale fordring begavelsen til trods førte ham lige i armene på et totalitært system, der var lige så grotesk som Det tredie Riges. Samtiden fattede det ikke. Man savnede de nødvendige nuancer, der skulle til for at forstå hans bevæggrunde. Mogens ligeledes. Han syntes ikke at fatte, hvorfor han måtte lide alle de politiske nederlag på sin tro, som jo både var den overlegne og rigtige. Med venlig hilsen Al respekt for Stjernfelt, men
Mogens Fog var næppe stalinist, sådan så han heller ikke sig selv. Han var i årtier tæt tilknyttet DKP og radikal i sin kommunisme. Han slog selv fast, at han var revolutionær i sin opfattelse. Det lagde han ikke skjul på. Morten Møller gør imidlertid ikke tydeligt nok rede for, på hvilken måde, hans meget teoretiske vej til kommunismen skulle forstås. Det kan Stjernfelt have fået galt i halsen. Morten er nemlig tæt på at afspore forståelsen af Mogens komplicerede tilhørsforhold fuldstændigt. Der var fx meget lidt forrædder i Mogens, selv om visse udtalelser og skriverier fra hans hånd var mere end problematiske.

Omdrejningspunktet i Mortens forståelse kredser hele tiden om det famøse jesuitterudsagn: ‘hensigten helliger midlet’ i bind 1. Jesuitterudsagnet er kollektivets ubetingede krav til individet. Selv om Mogens Fogs politiske virke udspringer af tredivernes sociale nød og hans egen lægelige indignation, og selv om hans engagement virker kompromisløst, så passer jesuitterudsagnet ikke rigtigt på ham. Men hvad er forskellen da, når den i Mortens øjne tilsyneladende er rent optisk - jvnf. “…der skulle sukker på kringlerne…” for at fremme sagen.

Dette udsagn fra Mogens Fog er let at tolke og ildevarslende tvetunget, men at lægge afgørende vægt på ordene vil være en grov forenkling, som fører til en forvrænget opfattelse af manden bag ordene, omend Mortens dom over Mogen’ bevæggrunde synes at ligge ganske parallelt med Koestlers præcise og svidende dom over forholdene i østblokken. Den dom, vi præsenteres for i ‘Mørke midt på Dagen’, hvor Koestler et sted i et og samme udsagn opstiller sin berømte definition af et menneske og dets betydning i en spørgsmål-og-svarform således - Han spørger: ‘Hvad er et individ?’ - og svaret er, ‘én million individer divideret med én million’.
Netop den opfattelse lå Mogens Fog temmelig fjernt. Hans definition lød måske i overfladen jesuitisk, men man skal endelig ikke tage fejl af kommunisten, Mogens Fog og mennesket bag. Hans udgangspunkt er den omvendte vej til sandheden og ikke kollektiv underkastelse, men personlig stillingtagen. Læg mærke til den omhyggelige formulering, han vælger herom. Da han kender jesuitternes syn på sagen, som han er lodret uenig med dem i, vælger han at bruge og omformulere deres ord imod dem. Han vil revolutionere standpunktet! Han vil menneskeliggøre det umenneskelige for sin og andres samvittigheds skyld.

Han skriver derfor:
‘Den, der nægter at være et middel, fornægter samtidig målet’. Det er en både dristig og begavet omformulering, der blev komplet overhørt. En vej ud af det gådefulde og ind i en forståelse af, hvad der i så mange år låste manden fast i kampen for en mere retfærdig verden.
I jesuitterspørgsmålet kommer han ikke sukker på kringlerne. Der ser vi, hvordan han er han skruet sammen. Ud fra denne ideale fordring til sig selv om ikke at fornægte målet bekæmpede han ikke bare den tyske besættelsesmagt. Han kæmpede også for sin kommunistiske overbevisning. Den ideale fordring kunne holde til begge dele, fordi den var ægte. Den havde intet med hans kommunisme at gøre, men med hans personlighed. Sammenlign så hans ideale fordring med jesuitterudsagnet. To diametralt modsatte opfattelser af det samme. Man ser i Mogens udsagn tydeligt, at han tog udgangspunkt i samvittigheden og hin enkelte, som han gjorde det i sit eget liv (og som Kierkegaard krævede)! Derfor havde han det ind imellem doktrinært svært med DKP, der entydigt som arbejderbevægelse tog udgangspunkt i kollektivet og så godt som intet i hin enkelte. Udgangspunktet for Mogens Fogs tilgang til kommunismen var således radikalt forskellig fra DKP’s. Endemålet ville derfor også være blevet det.

Mogens tog altså udgangspunkt i det personlige engagement som altid drev ham, for sådan havde han selv i sin tid set lyset. Og sådan forblev han i årtier oprigtigt tro mod sig selv i den overbevisning, at han samtidig ville være tro mod partiet. Hans mening var jo, at du kun kan komme til sandheden via din egen samvittighed. At han dermed bildte sig ind, at så kom man automatisk til kommunismen som den mest nærliggende konklusion, lige som han selv havde gjort det, hvad ellers? - er en helt anden sag. Der var ganske enkelt tale om et selvbedrag fra hans side, som selvfølgelig aldrig ville blive imødekommet på det kollektive plan, hvor partiet befandt sig. Han fattede vist aldrig helt, hvorfor det var sådan. At der var tale om en politisk kortslutning mellem hans hovede og jesuitterne i Dronningens Tværgade.

Mogens så derimod anderledes historisk skarpt, at Jesuitterne var kynisk bevidste om den kolde rækkefølges nødvendighed mellem mennesket og den organisatoriske disciplin. Hvad individet mener, er underordnet kollektivets absolutte betydning. Individet er i sammenhængen ligegyldigt. Mogens befandt sig et diametralt modsat sted. Det var hans politiske tragedie, at den ideale fordring begavelsen til trods førte ham lige i armene på et totalitært system, der var lige så grotesk som Det tredie Riges. Samtiden fattede det ikke. Man savnede de nødvendige nuancer, der skulle til for at forstå hans bevæggrunde. Mogens ligeledes. Han syntes ikke at fatte, hvorfor han måtte lide alle de politiske nederlag på sin tro, som jo både var den overlegne og rigtige.

Med venlig hilsen

]]>
By: Mikael http://monokultur.dk/?p=2233&cpage=1#comment-56648 Mikael Sat, 20 Jun 2009 18:19:48 +0000 http://monokultur.dk/?p=2233#comment-56648 Netop. Tolerancen er ikke hos, der taler, men hos den der lytter. Kan man ikke lyde ytringen, så må man imødegå den med sine egne argumenter. Eller lade være med at lytte. For ytrings<b>frihed</b> indebærer jo ikke lytte<b>pligt</b>. Jeg blev f.eks. så sent som i dag antastet på åben gade af først et par gamle damer fra Jehovas Vidner og ti minutter efter af et par slipseklædte mormoner, der brugte deres ytringsfrihed til at forsøge at prakke mig deres meninger på. I begge tilfælde sagde jeg nej tak og gik videre, og ingen tog anstød af det. Hvor svært kan det egentligt være? Netop. Tolerancen er ikke hos, der taler, men hos den der lytter. Kan man ikke lyde ytringen, så må man imødegå den med sine egne argumenter. Eller lade være med at lytte. For ytringsfrihed indebærer jo ikke lyttepligt.
Jeg blev f.eks. så sent som i dag antastet på åben gade af først et par gamle damer fra Jehovas Vidner og ti minutter efter af et par slipseklædte mormoner, der brugte deres ytringsfrihed til at forsøge at prakke mig deres meninger på. I begge tilfælde sagde jeg nej tak og gik videre, og ingen tog anstød af det.

Hvor svært kan det egentligt være?

]]>