Jeg hørte ham i radion udvande islams væsen ved at slå ned på puritanerne, som eksisterede i alle religioner, hvorfor han var imod religion, som sådan. Det er en letkøbt og dum betragtning for skønt puritanere eksisterer overalt er religioners og kulturers kvalitet afgørende for deres udtryk og kraft. Man kan heller ikke blot negligere kommunismens rædsler ved at være imod skrankepaver og bureaukrater, som eksisterer i alle statsformer, hvorfor man så er imod stater, som sådan. Det er en ganske særlig muslimsk puritanisme, der iklæder kvinden en burka og låser hende inde. Ingen puritanisme har mig bekendt haft et sådant udtryk og kristendommen har trods alt haft 2000 års historie og tæller henved 2 mia. mennesker, hvilket er rigelig med emperi.
Rushdie fortrød i øvrigt først de Sataniske Vers og gjorde sig alle anstrengelser for at krybe til halvmånen og bebrejdede alle mulige (ikke muslimer forstås) for at have været med til at skabe den ulykkelige misforståelse af hans værk. Da Khomeni skulle bruge en fjende mere end en lille sejr over en opblæst forfatter stod truslerne ved magt og Salman Rushdie kunne lige så godt gøre en dyd af nødvendigheden. Men han er en kæmpe darling for Tøger og konsorter og derfor er hans kritik af islam, når den så kommer af stor værdi.
]]>Salman gav ikke just udtryk for Rothsteins, kæmpebabien Tøgers eller andres indskrænkede synspunkter, sådan som de i lette variationer over samme tema alligevel stereotypt florerer på venstrefløjen. Han talte tvært imod om skyklapper. Og med rette. Han mente, at det var nødvendigt at have en langt bredere forståelse af Verden end den, ideologiske synspunkter giver lov til, ligegyldigt om det er af specifikt religiøs, politisk eller anden dogmatisk art. Logik for burhøns altsammen, men jeg labbede det i mig.
Specielt kunne jeg godt lide hans sidebemærkning om, at man ikke behøver at være højreorienteret!! for at mene, at der er nogen derude, der vil os noget ondt (med adresse til hele slænget af radikale muslimer). Da ville min begejstring ingen ende tage.
Jeg har just forfægtet samme indlysende tanke; derfra stammer selvfølgelig min særlige begejstring. Enhver so holder jo mest af sine egne grise.
Salmans bemærkning understreger netop også multikulturalisternes enstrengede tankegang: hvis du mener noget andet, end vi gør, så er du langt ude - på højrefløjen (og så har vi ikke sagt racist og nazist, men et skældsord, det har vi brugt om dig). Andre muligheder findes ikke. Automatreaktionen er nærmest binært tumpet.
Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg have troet, at kun et langt liv i Danmark havde kunnet føre til en så udpræget pragmatisk tilgang til Verden som Salmans. Men så er han jo også fordomsfri at lytte til, og så er Danmark måske ikke det allermest nærliggende sted at tænke på, især ikke med venstrefløjsbyrdens og Carsten Niebuhr-instituttets fælles skyklapper og massive fornægtelser in mente.
Med venlig hilsen
]]>Man kan altså næsten ikke får sig selv til at læse Rothstein eller nogle af disse venstreradikale, fordi man gribes af en slags forlegenhed. Disse fattesvage ord og analogier ala Rothsteins latterlige udvandringsanalogi mellem Ahmedinejad og Ole Hyltoft. Måske er det er denne mangel på logik eller konsekvenstænkning, der udstilles, som krænker een dybt.
Det er virkelig beundringsværdigt at observere, at Drokles er i stand til at gennemføre en klar og nøgtern analyse af segmentet inkl. Rothstein uden at nerverne sætter sig fast i tastaturet. Om man så må sige :-)
]]>Rothstein blev også vendt på Uriasposten forleden. Jeg kan ikke udtale mig om hans indsigt i fx. kultur- og litteraturforhold, men man må dog bemærke, at der er utroligt langt fra Anne Knudsens og Frede Westergårds klarsyn på mange sager til Klaus Rothsteins kulturradikale virkelighedsfornægtelse. DEt kan godt være træls at skulle trækkes med hans spaltelange skriverier.
]]>