Det er nemlig rigtigt Falkeøje og egypterne har endda lukket grænsen til Gaza fordi de ikke vil have de erfaringer med palæstinensiske flygtninge vi har her i landet. http://jp.dk/udland/mideast/article1555836.ece
Foragten for jøder trives især på venstrefløjen, men jeg formoder, at der også er dem, som dun hovedsaligt sigter til Emeritus. EU, som frontliniestat er et mareridt. Den uansvarlige inerti i systemet gør EU til inkarneret eftergiver i modsætning til nationalstater, der er sig selv og sit eget ansvar bevidst. EU er ikke et fredens projekt i den forstand at det hindrer krige indbyrdes mellem de europæiske stater, men det kan være det så langt at tænderne er trukket ud så vi ikke kan bide fra os. EU vil så være slaveriets projekt.
]]>“Alle glemmer, at Israel fortsat kæmper for sin overlevelse”
Jeg er uenig, og vil heller sige at, stupiditeten og luk`en af for virkeligheden er den mekanisme der foregård i mange vesterlændige hoveder, Israel har været på landkortet i de fleste nulevende mennesker livstid, (glem alle fra mellem østen de fleste er vel kun i 20 års alderen, dødsraten er høj, men de er gode til at sætte unge gale i verden) så jeg opfatter at disse menesker (vesten) ser Israel som en stormagt der mere eller mindre altid har været der og undertrykt de fattige naboer, desvære er der Israelske jøder der hopper på den galej, venstrefløjen er mange steder i Israel og i vesten som helhed, disse menesker må have et døds ønske, det er mig komplet uforståelig at de ikke kan se/vil forstå at det er en overlevelses kamp.
Også herfra, et Rigtig Godt Nytår og forsæt hvor I slap.
]]>- Er der ikke noget med, at også vores allesammens EU og dermed vi selv er financiel mæcen for foretagendet?
]]>Europas mangeartede og temmeligt ensidige støtte til Israels omkringboende fjender har i syv årtier holdt den mellemøstlige gryde i kog og på urimeligt aktiv vis medvirket som aktiv fødselshjælper i den voksende demografiske uligevægt i Israels disfavør. Europas antisemitisme (kald den ubehag ved alt, hvad jøder er og gør) synes at have skiftet stil, men ikke mål.
Den førte politik (behovet for olie) har siden II. Verdenskrig medført en måske utilsigtet fortsættelse af gammel ondskab (kald det endlösung), som er langt mere indirekte (og fremsynet? - utilsigtet?) i det mærkeligt endeløse og uangribelige, politiske flow af medynk og økonomisk forsørgelse, som vi har været vidne til flittigt fulgt op af andre, mere eller mindre effektivt iscenesatte folkeligt gode gerninger, men altid usvigeligt sikkert og massivt fulgt op af offerromantisk mediepropaganda.
De nuværende, spagfærdige, europæiske og mellemøstlige, politiske reaktioner på frontliniestaten, Israels militære ‘overreaktion’ er helt klart ikke dikteret af hensynet hverken til Israels beståen eller udslettelse, men bunder i frygten for Iran som regional stormagt udstyret med atomraketter, der kan nå hjertet af Europa, Italien, Frankrig, Tyskland og Saudi-Arabien, Jordan og Ægypten. Derfor er ikke engang Rusland ude med riven. Der er også nemme mål i Rusland.
Kan Israel mon denne gang gøre det bedre end mod Hizbollah? Alle holder vejret i egen interesse, klar til at tampe løs på Israel for at aflede opmærksomheden fra egne svagheder.
Alle glemmer, at Israel fortsat kæmper for sin overlevelse, mens alt tyder på, at EU om kort tid selv bliver en frontliniespiller og må til at overveje sin eksistens.
Godt Nytår!
]]>falkeøje
]]>