Æresdrab og jaluosi er ikke sammenlignelige. Hvis en muslim gifter sig mod forældrenes ønske, må man ”Skære den visne gren af træet”. Jalousidrab handler udelukkende om følelser, og behøver ikke at handle om ære.
Venlig hilsen
Tag-selv Biksen
Man transformerer den jalousiramte mands følelser om til et angreb på alles stolthed og ære og til en utilgiveligt bodskrævende krænkelse af hele familien.
Fætter klumpfods følelser kan jo være ægte nok, selv om de, hvad familiemønstret angår, kan være ret ligegyldige. Ansvaret for fætters krænkede stolthed og ære er nu hos familien, som garanterer, at kusine trefinger nok skal blive slået ihjel for sin forseelse.
Med venlig hilsen
Det er fundamentalt for vor evne til at forstå hinanden og kunne føre en kvalificeret dialog, at referencerammen - herunder diskrimination, definition og entydigheden i begrebsanvendelsen er i orden. Derfor er det afgørende vigtigt at være opmærksom på den svindel med begrebers betydning, som uafbrudt foregår. Ordene mister let deres mening og vi orienteringen, når man manipulerer ordenes betydning.
Meget vigtigt, Drokles at du fik sat ord på snyderiet med begreberne jalousi og æresdrab.
Den lille krølle med koblingen mellem jalousi og lavt selvværd er af tvivlsom herkomst og opstod, som jeg husker det, i forbindelse med kvindefrigørelsen. Indtil da levede jeg i lykkelig uvidenhed om, at netop jeg i udpræget grad burde lide af lavt selvværd. Men den slags blev forsmåede mænd tudet ørene fulde med, når frigjorte kvinder fandt sig en ny partner.
Personligt har jeg aldrig et sekund været i tvivl om min jalousi som skrækkelig og som smertelig. Hvad mit påståede selvværd derimod angår, knytter fænoménet kun an til den person, min jalousi retter sig imod. Da min værdi hos vedkommende åbenlyst er vejet og fundet værdiløs, vil mit selværd (i den forbindelse) være voldsomt ramt og på et lavpunkt, Men det er kun naturligt (en banal konstatering). Vi mænd er såmænd også på andre måder ret gode til at opfange signaler - især den dag vi kommer med favnen fuld af blomster, rivalen åbner døren, og det viser sig, at han er en kleppert på over to meter.
Men intet af alt dette har, som Drokles med præcision påpeger, med nogen form for overlæg eller med gustne familie- og klanmønstre at gøre.
Med venlig hilsen
]]>På den anden side er der forskellige mellemformer, og der er en tendens til, at jalousidrabsmænd har en baggrund i kulturer, hvor æresdrab er mulige.
Som eksempel kunne man tage den herboende iraner Khalil Latifi, der forsøgte at slå en kvinde ihjel med en 14 cm lang dolk foran et kvindekrisecenter i Vejle.
Muligvis kunne en dansk mand blive ramt af jalousi og begå en lignende forbrydelse.
Der er dog nogle ting, der ikke er helt typiske. Hr. Latifi har på ingen måde et lavt selvværd; han må tværtimod betegnes som en opblæst person med høje tanker om eget værd.
Hr. Latifi mener selv, at han havde gode og ideelle hensigter, da han begik forbrydelsen.
Hr. Latifi er civilingeniør, og på gerningstidspunktet havde han en god, fast stilling. En veluddannet dansk mand ville i tilsvarende situation værdsætte sit arbejde og sin karriere som et fast holdepunkt.
Hr. Latifi tror, at man kan købe sig ret til at begå en forbrydelse ved at sidde nogle år i fængsel på samme måde, som man kan købe sig ejerskabet til et franskbrød ved at aflevere et pengebeløb til bageren.
Hr. Latifi fremstiller sig selv som offer. At han selv skulle være bøddel og at offeret og fængselsvæsenet kunne betragte han som farlig, har han ingen erkendelse af.
Hr. Latifi betragter fængslet som en art højskole, hvor han skal uddannes og stimuleres.
http://www.fyens.dk/article/504150
Og andre kilder. Hr. Latifi er i øvrigt far til en kendt islamist.
]]>