Jeg er helt enig - dit eksempel er et typisk udtryk for den offentlige menings korrekte *omvendthedssyge (man kunne jo komme til at stigmatisere), - - men det hedder altså ‘…DEN syge præmis…’ kære Traveler.
Med venlig hilsen
Pedanten Emeritus
*Holberg satiriserede over samtidens stereotype dumhed og virkelighedsflugt i ‘Niels Klims underjordiske rejse’. H. er aktuel som nogensinde, for vi har ikke flyttet os.
]]>Det minder om et lignende fænomen i USA: Man er racist, hvis man ikke stemmer på Obama, og vælges han ikke, er det det ultimative bevis på det onde, racistiske amerikanske samfund. Derfor kan en farvet (eller en kvinde) kun få en ærlig og respektfuld politisk karriere gennem republikanerne. Som f.eks. Condoleezza Rice eller Colin Powell.
]]>Det virker meget ejendommeligt for drømmere, når man kommer til komplekse niveauer, at kærlighed ikke rækker, men for den nøgterne er det ret forudsigeligt, at godhed på alle niveauer drevet in absurdum med sikkerhed går helt galt.
De gamle havde ord for tossegodheden og hvad man fortjener, når man er det.
‘Den, der giver, til han tigger,
skal slåes, til han ligger.’
Dokumentationskrav og tidsubestemthed som løsning fra regeringens side er derfor slet ikke godt nok. EU er uden diskussion meget større end vi, men ikke derfor suveræn. Danmark er overalt anerkendt som netop SUVERÆN stat og må kunne handle suverænt, når det gælder.
Alligevel må landet ikke være sig selv i vitale spørgsmål og inden for egne grænser. EU som overstatslig og meritokratisk stormagt er vigtigere for regeringen. Anders Fogh Rasmussen fungerer i den sammenhæng tilsyneladende kun som vor befuldmægtigede, indsat af EU, og som den, der pr. direktiv ved Best, og som i en højere sags tjeneste i virkeligheden har til opgave på et senere tidspunkt at slette os helt af landkortet som suveræn stat. Det tysk-romerske Kejserrige er da genopstået i ny form som et Meritokrati.
Derfor slører han indtil videre omhyggeligt det suverænt farlige spørgsmål mellem EU og den suveræne danske stat.
Af nødtørftigt hensyn til sit folks uvilje, tillader han, at vi bestemmer lidt selv (figenbladet). Til det brug lader meritokraten Anders, staten udvise tilsyneladende vrangvilje (dokumentationskravene). Udråbt i morgen som stor diplomatisk sejr og stramning.
Befolkningen bør nu falde til ro og være godt tilfreds. Selvfølgelig er dokumentation vigtig. Men bagsiden er, at så skal vi den onde lyne mig også finde os ubetinget i at modtage diktater fra den nye suverænitet, EU.
Direktiver er forståeligt nok diktater. Det er fremtidens helvede. At pålægge et land et diktat er normalt det samme som at kræve underkastelse*, subsidiært - casus belli. I EU sker alt helt meritokratisk frivilligt. Det er let at se, hvad direktiver indebærer i et historisk perspektiv.
Vi andre, som ikke er meritokrater, skal virkelig finde os i meget, og vi gør det som slagtesvin, uanset det gældende retsforbehold og grundloven, der ikke formelt er sat ud af kraft, uanset Det konstitutionelle Monarki og Møntfoden, som heller ikke er sat ud af kraft - og uanset, at vi ikke husker, at vi nogensinde har afgivet suverænitet på området, hvor vi giver efter.
Vi er stadig danskere, men tier vi om det længe nok, så går følelsen af at være dansk også nok væk en dag.
Citater:
*(EU anvender typisk et romersk-katolsk udtryk: subsidiaritet: egentlig udtryk for en hierarkisk underordning.
Den katolske version.
‘For så vidt som kirken er et fællesskab af kirker, må paven respektere disse kirkers legitime forskellighed (nr. 23), en kollegial måde at træffe beslutninger på (nr. 23) og det hævdvundne katolske sociale subsidiaritetsprincip, der siger, at intet skal udføres af en højere gruppe, et højere embede eller på et højere autoritetsplan, hvis det kan gøres bedre eller lige så godt af en lavere gruppe, et lavere embede eller på et lavere autoritetsplan.
Richard P. McBrien, ”Katolsk tro gennem to årtusinder”, Niels Steensens Forlag 1987, s. 383.
EU-versionen.
‘Princip om, at politiske beslutninger skal træffes på lavest mulige politiske og administrative niveau. Bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, skal EU kun handle på områder, hvor den påtænkte handling bedre kan gennemføres på EU-plan end på nationalt plan. Også benævnt nærhedsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet blev indført i forbindelse med Maastricht-traktaten.)
Man kan nu spørge regeringen, om den mener, at EU i indvandrerspørgsmål har enekompetence på området!
Hvis ja, så er det, vi kan gøre bedre kun på en endnu bedre måde at sørge for endnu mere indvandring af muslimsk bundfald og spredning af ISLAM. Grotesk musketéred.
Med venlig hilsen
Emeritus.
Men da ingen myndighed kan kontrollere ægtheden af kærlighed, blåstempler EU-juristerne en særdeles økonomisk attraktiv undergrundsbusiness, der i længden vil ødelægge værtsnationerne gennem kædeindvandring og ghettoisering med forudsigelige Nørrebro-tilstande.
Således æder den grænseløse godhed sig selv op. Man kan også sige, at EU med accelereret hast formøbler medlemslandenes sociale kapital ligesom en uansvarlig rigmandssøn forøder forfædrenes opsparede formue.
]]>Går man ind for at goder er universelle, får universelle onder automatisk ligestilling.
Frihed forvandles til ufrihed.
Godt til ondt.
Rigdom til fattigdom.
Orden til kaos.
Næstekærlighed til næstemord.
Ret til uret
menneskerettigheder til herskeres rettigheder.
EU er på vej til at blive ONDSKABENS IMPERIUM dikteret af sin modsætning.
Kommentarerne til posten understreger, at det forholder sig sådan.
Også jeg vil ud.
Med venlig hilsen
Emeritus.