Det er Krarups holdning at man ikke kan leve fuldt ud dansk i et andet land heller ikke selvom det er demokratisk. Det vil jeg erklære mig enig i. Det Krarup også harcelerer over i forbndelse med Sydselsvig er at Danmark, skal betale en masse penge for at holde et mindretal i live hvis formålet bare er at det danske mindretal, skal kunne dyrke lidt dansk folkedans for at skære det ud i pap. Her kan jeg også følge manden. Det er jo ikke fordi det er livsnødvendigt for Danmark eller Tyskland at holde et lille mindretal i live.
Krarups historiske erindring er af den bevidste slags og går nok noget længere tilbage end mange andre danskeres, men hvem siger folk ikke også præges ubevidst af historien. Tænk over hvorfor tyskere ikke er et særligt populært folkefærd blandt danskere. Ikke dermed sagt at man skal acceptere det, men jeg vil vove den påstand at vil man freden i allersidste ende(efter en del kampe) må man bevidst som Krarup gør, vælge at sætte sig ind i historien. Jeg beskæftiger mig en del med tysk historie og hvis jeg kun interesserede mig for den nyeste eller slet ikke interesserede mig for den, så ville mit indtryk af tyskere og Tyskland sikkert være som de fleste af mine landsmænds. Det er så ikke tilfældet.
Og til sidst vil jeg lige minde om at Krarup har sagt at han anerkender det tyske mindretals ret til at kæmpe for at den tyske grænse går ved kongeåen.
]]>Ku ikke finde din/jeres på sitet.
VH
Jacob
Da jeg ikke kender Krarups hjemstavnsdrømme kan jeg ikke svare meningsfuldt. Mit udgangspunkt er at det ikke er aktuelt i overskuelig tid (vi taler generationer og generationer, hvem kan overskue det) så i den forstand er jeg helt på linie med dig, let sleeping dogs…. Derfor var jeg også lidt ked af at komme i en position, hvor jeg virkede, som om jeg forsvarede Krarups standpunkter (som om han har brug for hjælp, endsige ønsker det). Det gav mig mindelser om min gymnasietid, hvor jeg altid endte med en position, hvor jeg blev afkrævet et svar om bosættelser fordi jeg anerkendte Israes eksistensberettigelse (ingen sammenblanding med dig i øvrigt (det er stor brug af parranteser)) Men øvelsen er mere end interessant rent intellektuelt og udfordrer nemlig opfattelsen af nationens krav overfor hensynet til den daglige virkelighed. Hvis det nu er retfærdigt, skal man så forfølge det med risiko for en eller anden konflikt eller sige, som at det bestemmer vi er et lukket kapitel i historien - det er jo os selv der bestemmer hvilke kapitler vi lukker. Så af ærefrygt for den gamle stridsmand afviser jeg ham ikke uden videre.
Mine venner, der har døbt mig Drokles (en afledning af mit navn og så siger jeg ikke mere (igen en parrantes)) mener nok at mit ølforbrug kandiderer mig till Perikles efter Storm P’s alko-figur.
Jeg har tænkt mig en post om Krarups Hjemstavnsdrømme, så det bliver altså annonceret åbent, frem for at vende tilbage til denne tråd, længe efter at den er forsvundet fra forsiden.
]]>Jeg vil slet ikke gå ind i en diskussion af, hvordan Den Franske Revolution og Terrorregimet bliver behandlet i fransk historieskrivning. Der kan sortbogsskribenterne sagtens have ret.
Men lad mig spørge:
“Det interessante er altså ikke så meget om man er enig med Krarups hjemstavnsdrømme eller ej, men om det gør ham til en national ideolog og det må jeg lige læse op på.”
Er du det(enig med hans hjemstavnsdrømme)?
Og hvad for en figur var Drokles?En hellensk forfatningsfar som Perikles?
For der er tale om to forskellige perspektiver alt efter om vi taler om et terrorregime, der kan være for hårdt, men trods alt sigte mod reelle fjender i en eller anden konflikt eller et folkemord, hvor alle er skyldige uanset om de overhovedet har gjort sig klart at der er tale om en konflikt.
Frankrigs fejring af revolutionen er jo en fejring af retfærdighed, skønt de jo nok er bevidste om komplikationer (jeg er jo også glad for sejren over nazityskland, skønt bombningen af Dresden ikke var særligt menneskekærlig), men denne retfærdig bliver direkte udfordret i sin essens hvis der er tale om et folkemord.
]]>Øh, Krarup. Det er interessant om han er ideolog ud fra betragtningerne om hjemstavnsdrømmen eller hvad jeg skal kalde det. Men jeg skal lige tjekke hans argumentation overfor kritikken.
Det sagt er min indtil nu manglende interesse for Krarups holdninger grundet i det større islamproblem vi står overfor.
Til “dont fix it..” sagen så er det en diskussion du må tage med Krarup. Jeg kender jo ikke Krarups argumentation og kan derfor hverken være enig eller uenig. Men den udlægning af delingen, som jeg er flasket op med er en kende for uproblematisk til at jeg vil kassere Krarup så hurtigt, så bær over med mig en lille rum tid.
Det interessante er altså ikke så meget om man er enig med Krarups hjemstavnsdrømme eller ej, men om det gør ham til en national ideolog og det må jeg lige læse op på.
]]>“Det er en bog man må have, hvis den skulle udkomme på dansk. Det skal blive interessant at følge de historikere, der bevidst har undladt grusomhederne og især det ideologiske ophav. Hvilket forsvar kan de have overfor deres elever?”
Jeg lærte om Terrorregimet og gillio, gilleio, guillitotienen, arrggh halshugningsmaskinen i 6.kl i den danske folkeskole. Så mere fortiet er det trods alt ikke.
VH
Jacob
Det der med Harzen og glaseret skinke var for sjov, og faktisk delvist selvironisk, da jeg jo også selv er “islamofob” og har stemt DF. Lidt lissom når jeg i min røde gymnasietid underskrev mig “den hashrygende venstreekstremist”. Så altså, no pun intented:-)
“Eksemplet med krigene viser at identitet og ulykke ikke ligger hundrede år tilbage, men stadig er mands minde.”
Ja, men på et tidspunkt må man sgu lægge låg på, og sige “Vand under broen, lad os nu komme videre”.
“Der er jo nogle mennesker der betaler den pris, som du lidt for rask vær negligerer. For dem er det måske mere “broke” end man forestiller sig.”
Hvad for en pris? Og er det en anderledes “pris” end den det tyske mindretal i Sønderjylland “betaler”? Danskerene i Slesvig kan som sagt dyrke deres kultur så meget de vil, da dagens Tyskland hverken er et autoritært kejserdømme eller et totalitært regime.
Som jeg skrev før:
Den største garanti for det danske mindretals rettigheder og frihed er, at Tyskland er et demokratisk retssamfund, som, må man formode, følgeligt ikke kaster sig ud i krige uden befolkningens(deriblandt de danske nordtyskere) samtykke,og uden særdeles pressende årsager. Og vice verca i forhold til det tyske mindretal i Danmark. Som sagt, if it ain’t broken, don’t fix it.
VH
Jacob
Eksemplet med krigene viser at identitet og ulykke ikke ligger hundrede år tilbage, men stadig er mands minde. Spørgsmålet er om man rejser til Tyskland for at blive tysk eller om Tyskland rejser ind over en. Der er jo nogle mennesker der betaler den pris, som du lidt for rask vær negligerer. For dem er det måske mere “broke” end man forestiller sig.
]]>Og hvilke krige har det danske mindretal været tvunget med i siden 1945? Den største garanti for det danske mindretals rettigheder og frihed er, at Tyskland er et demokratisk retssamfund, som, må man formode, følgeligt ikke kaster sig ud i krige uden befolkningens(deriblandt de danske nordtyskere) samtykke,og uden særdeles pressende årsager. Og vice verca i forhold til det tyske mindretal i Danmark. Som sagt, if it ain’t broken, don’t fix it.
“Jeg hader at blive tvunget til at tænke….”
Ja, os hadefuldesnæversynedeKendishørendeglaseretskinkespisendeondtirøvensomharaldriværetlængerevækfralillesnæverDanmarkendenbusturtilHarzen islamofober er jo som bekendt ikke glade for intellektuelle overvejelser:-)
VH
Jacob