Og det er så min korte slutning.

Det er det korte svar. Og da jeg er i anti-intellektuel mode, så gider jeg desværre ikke fuldføre de debatter, jeg sætter i gang :)

Motivationen er tilsyneladende palæstinensernes lidelser, men fokus er kun i forbindelse med Israel. De arabiske overgreb og massive undertrykkelse ignoreres, hvor man må konkludere at det ikke er palæstinensernes lidelse som sådan der er interessant, med mindre det sker i forbindelse med Israel. Det er altså Israel man har udpeget som en skurk og deri ligger det ideosynkratiske

Nu bringer du mit ynglingsemne på banen nemlig islam. Min optaget af islam går på to ben. Først og fremmest for hvad jeg ser som en trussel mod mit land, mit hjem, det jeg har kært, altså hvad der er i min interessessfære.

Dernæst på den idekamp der er globalt mellem det totalitære og det frie. Derfor slås der ikke ned i den samme konflikt, men hentes et utal af eksempler der tegner et mønster og dette mønster passer på en prik med det teoretiske forlæg som det står at finde i de hellige skrifter.

Tjetjenien afspejler ikke at muslimer bliver forfulgt generelt i verden. Tværtimod er det generelle billede at muslimer forfølger alle andre og hinanden oven i købet og i Allahs navn.

I de lande hvor der et muslimsk flertal går det tilsvarende dårligt og jo mere islam fylder i samfundet jo værre. Det er årsagsammenhæng, det totalitære udrydder alt andet og alt andet forstår i den absolut bredeste betydning.

I de lande - fra Thailand henover Indien til Danmark - hvor der er et muslimsk mindretal er der terror i Allahs navn, terror der sigter mod bekæmpelsen af det urene der defineres som alt andet end det rene.

Hvor islam går ind går hjernen ud og grusomhederne hober sig op.

Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af din sætning

“…alle konflikter, der involverer muslimer i ‘den ondes rolle’ fremhæves, mens konflikter som muslimer ikke er del af, eller hvor de er ‘ofre’,…”

fordi man burde forvente modstillingen ond/god, mens du kun kan svinge dig op til ond/offer.

Højrefløjen er én stor idiosynkrasi, hvor alle konflikter, der involverer muslimer i ‘den ondes rolle’ fremhæves, mens konflikter som muslimer ikke er del af, eller hvor de er ‘ofre’, nedtones eller slet ikke omtales.

F.eks. er kritik eller blot omtale af russernes grusomme fremfærd i Tjetjenien stort set fraværende hos højrefløjen.