Muslimerne propaganderer grusomheder


propaganda, (lat., af propagare ‘udbrede’), systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd. Hvor saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, vil propaganda ved demagogi overtale og forføre.

Med andre ord vil propagandisten tage sig lækker ud i forhold til sin målgruppes værdier, ønsker, drømme og frygt. Lige så meget som det er fortællingen om propagandistens selvbillede er dens succes fortællingen om målgruppens essens. Englænderne kunne f.eks motiveres til at bekrige kejserens Tyskland ved at appellere til retfærdighedssans og angst for det lurende barbari tilsat et strejf af lummerhed.


The Guardians Steve Rose skriver

In 1941, Hollywood director Frank Capra was commissioned to make a series of propaganda films for the US war effort. He knew he had his work cut out: he had seen Leni Riefenstahl’s Triumph Of The Will – a staggering, state-of-the-art display of both film-making expertise and Nazi military might. “It scared the hell out of me,” Capra later said. “It fired no gun, dropped no bombs, but as a psychological weapon aimed at destroying the will to resist, it was just as lethal.” How could the Americans possibly compete? Capra’s solution was to turn the enemies’ weapons against them. His resulting seven-film documentary series, Why We Fight, repurposed footage from Triumph Of The Will and other propaganda films to show “our boys” what they were up against. He even copied Riefenstahl’s editing rhythms and rousing use of music. “Let their own films kill them,” Capra said. “Let the enemy prove to our soldiers the enormity of his cause – and the justness of ours.”

De totalitære styreformer appellerede til drømmen om fremskridt og sammenhold, der skulle forblive en illusion og en løgn.


Eller til drømmen om lederens menneskelighed og kærlighed.


Vestlige demokratier benytter vulgær propaganda som en force majeure og hvis man skal have almindelige vesterlændinge til at gribe til vold er en dehumanisring af fjenden nødvendig. Fra Tyskland, henover Rusland til Kina appellerer de totalitære og morderiske regimer til det almindelige menneskes håb og drømme om et bedre samfund, en bedre fremtid og den kære leder. Men, hvad kan vi lære af Kalifatets videoer? Kun om æstetik og teknibavl hos Times of Israel

Analysts say that a video released by the Islamic State group last month, showing the beheading of 22 Syrian soldiers, took between four and six hours to film, and cost an estimated $200,000.

The propaganda video, released on November 16 and called “Though the Unbelievers Despise It,” shows the simultaneous executions of the Syrian soldiers as well as the beheading of US aid worker and hostage Peter (Abdul Rahman) Kassig.

The US-based terrorism research organization TRAC (Terrorism Research & Analysis Consortium) and a UK-based counter-extremism think tank Quilliam analyzed the production techniques used to make the video in an effort to identify victims and their killers and to locate the exact location of the brutal killings.

Based on lighting and shadows, the analysts estimated that the video was shot in multiple takes over a four- to six-hour period.

They also noted several inconsistencies in the line-up order of hostages and killers. In certain frames the jihadists can be seen chatting among themselves, passing time between takes.

TRAC said that the professional-quality footage was filmed with multiple high-definition cameras and edited with state-of-the-art software.

Veryan Khan, a TRAC researcher, told TIME magazine that the video would have likely had a director, producer and editor, who may have used storyboards like traditional filmmakers.

Khan pointed out that not only did the executioners posses a certain physical aesthetic, they also represented varying ethnicities and nationalities, a way for the Islamic State to demonstrate the global reach of its self-proclaimed caliphate.

På Telegraph kan man læse at ISIS er for muslimer, hvad pop-idoler er for vesterlændinge

Isil jihadists are becoming like the Beatles and other pop idols with British boys wanting to be them and girls wanting to be with them, a senior prosecutor has warned.

Nazir Afzal said “jihadimania” is worse than previously thought and is luring youngsters conned by the image to Syria.

And those who do not managed to travel are a “ticking time bomb” for the security services and police here, he warned.

More than 600 Britons are feared to have travelled to Syria with many joining the terror group Isil.

They include young teenage boys and girls who have either gone to become soldiers or “jihadi brides”.

Isil’s alleged British executioner Mohammed Emwazi was already dubbed “Jihadi John” in reference to the “Beatles” nickname given to him and his fellow British captors by their hostages.

But Mr Afzal said the pop music image is more widespread and risks luring and radicalising many more young Britons.

“The boys want to be like them and the girls want to be with them,” he said in an interview with The Guardian.

“That’s what they used to say about the Beatles and more recently One Direction and Justin Bieber. The propaganda the terrorists put out is akin to marketing, and too many of our teenagers are falling for the image.”

“The extremists treat them in a similar way to sexual groomers – they manipulate them, distance them from their friends and families, and then take them.”

Guardians Steve Rose mener at ISIS bl.a forsøger at trække Vesten ind i et morrads af krig og muslimer med sine halshugningsvideoer af vestlige jourlister som Steven Sotlof og James Foley (en advarsel, der deles af Magnus Ranstorp). Men så tilføjer han helt ureflekteret at vestlige lande “have seen their citizens departing to join Isis”. Men hvad drager dog “vestens borgere” som muslimer så eufemistisk kaldes, til at deltage i henrettelser af sagesløse mennesker? Rose svarer ikke, men synes overvældet af at ISIS synes at gøre Capra kunsten efter når det handler om at bruge fjendens æstetisk, fjernt fra Bin Ladens monotone hulemologer

The visual grammar of these films bears close examination. Cantlie first appears talking straight to the viewer, but the angle switches mid-speech, showing him in profile. It’s a technique common to modern documentary and TV interviews, requiring more than one camera or multiple takes. Cantlie’s broadcasts also end with a news-like sign-off: “Join me for the next programme”. In the beheading videos, “Jihadi John” and his masked kidnappers indicate their next victim at the end, as if enticing viewers to stay tuned, in the manner of a reality TV show. Why do this? Isis is trying to make its hostage videos look more professional, more entertaining, even.

The full extent of Isis’s media ambitions can be seen in the output of its “Al Hayat Media Center”. Not to be confused with the Arab newspaper Al-Hayat, Al Hayat Media is specifically aimed at non-Arabic speakers, particularly younger viewers, and its output is closer to mainstream broadcast standards than anything else Islamic extremism has yet produced. Like a conventional broadcaster, it has its own glossy ident, not dissimilar to that of Al-Jazeera: a teardrop-shaped logo of Arabic script materialising from a digital cascade of water. Its broadcasts invariably feature this logo or a fluttering black-and-white Isis flag in the top corner of the screen. It makes programmes in several languages – primarily German, English and French – and multiple formats, from minute-long, Twitter-friendly “Mujatweets” to an hour-long “documentary” entitled The Flames Of War, which was heralded by its own Hollywood-style trailer. It also publishes audio content and an English-language PDF magazine, called Dabiq. Issue two likened the Caliphate to an “ark” in an apocalyptic “flood”. It illustrated the analogy with images from the recent Hollywood epic Noah.


The more violent images from The Flames Of War have also been edited into a rapid-fire, steroidal action montage accompanied by a recruitment nashid, or hymn. Again, the implication is that warfare is a real-life Grand Theft Auto. The song lyrics sweep across the screen, karaoke-style in latin-script Arabic and English: “Brothers rise up! Claim your victory! Let’s go! Let’s go for jihad!” It takes a while to register that the song itself is in German.

Information har en rasende spændende fortælling om “en fransk journalist går undercover på de sociale medier for at komme i kontakt med Islamisk Stat”. Hun bliver forlovet med “en af Al-Baghdadis mest betroede mænd” og er på vej til Kalifatet og afsløring da handes ‘gom’ bliver dræbt af vestlige styrker, angiveligt fordi sikkerhedstjenester har overvåget “forholdet”. Journalistens erfaringer kommer som bog og er “en skræmmende beretning om, hvor langt ind i teenageværelserne, Islamisk Stats propagandamaskine når” Til TV2 siger Loretta Napoleoni, ekspert i international terrorisme at ”Islamisk Stat (IS) har et besnærende positivt budskab til verdens unge muslimer”.

- Den besked, som Al Qaeda sendte ud, var: ”Kom til Irak og spræng dig selv i luften. Og så får du bagefter et vidunderligt liv med 72 jomfruer”. IS siger: ”Kom og vær en del af dette fantastiske eventyr, bring din familie hertil, lev livet nu”. Det er derfor, de besnærende, siger Loretta Napoleoni i et interview med TV 2.


- Det er skabelsen af en stat, som er virkeliggørelsen af det muslimske, politiske Utopia. At gå tilbage til Kalifatet er noget, der er blevet debatteret blandt lærde i måske seks århundreder: ”Vi må tilbage til kalifatets strålende civilisation”. De har ikke andre positive, politiske eksempler. Så det, de gør, er at vise folk – i særlig grad de unge muslimer verden over – at de er i gang med at føre denne utopiske drøm ud i livet. Og de ønsker, at de skal deltage.

- Dette er en stat, der vil give dem alle sammen frigørelse. Århundreder af ydmygelse og kolonisering vil al sammen være glemt, for denne stat vil beskytte dem. Det er det positive budskab.

Napoleoni advarer mod at bruge militær magt, der kun vil gøre dem “endnu stærkere end i dag”. I stedet skal vi “bringe denne stat ind i det internationale samfund”. Det lyder ganske tilforladeligt, især når The New Yorker analyserer poetikken. Så overraskede og imponerede eksperterne er over Kalifatets lækre propaganda, så lidt beskæftiger de sig med indholdet og det muslimske sind. Propaganda er at fortælle om sagens fremragende kvaliteter eller om fjendens grusomheder. Kalifatets kvalitet er grusomhed mod islams knækkede fjender og dette gør Kalifatets propaganda enestående. De viser grusomheder begået mod en værgeløs knækket fjende. Kalifatet caster gladeligt sig selv i rollen som “the mad brute” og vinder muslimers hjerter.

Men eksperterne er blinde for den vinkel og medierne og politikerne bange. National Post havde spurgt Joanna Cook, der skrev afhandling om “jihad-brude” unge piger der drager til Kalifatet for at gifte sig med krigerne. Bortset fra almindelige sammenligninger med kvinder der bistod Klu Klux Klan som generisk ekstremisme får man intet at vide om det specifikke fænomen, altså en gang akademisk tomgang, På spørgsmålet om, hvor disse brude kommer fra svarer hun selvfølgeligt “Belgium, Germany, Malaysia, France, Austria, Australia and even the U.S…”. Men de kommer ikke allehånde steder fra. De kommer fra muslimske familier!

Forklaringen skal man søge hos folk som Nikolaj Sennels

Brainwashing people into believing or doing things against their own human nature — such as hating or even killing innocents they do not even know — is traditionally done by combining two things: pain and repetition. The conscious infliction of psychological and physical suffering breaks down the person’s resistance to the constantly repeated message.

Totalitarian regimes use this method to reform political dissidents. Armies in less civilized countries use it to create ruthless soldiers, and religious sects all over the world use it to fanaticize their followers.

During numerous sessions with more than a hundred Muslim clients, I found that violence and repetition of religious messages are prevalent in Muslim families.

Muslim culture simply does not have the same degree of understanding of human development as in civilized societies, and physical pain and threats are therefore often the preferred tool to raise children. This is why so many Muslim girls grow up to accept violence in their marriage, and why Muslim boys grow up to learn that violence is acceptable. And it is the main reason why nine out of ten children removed from their parents by authorities in Copenhagen are from immigrant families. The Muslim tradition of using pain and intimidation as part of disciplining children are also widely used in Muslim schools — also in the West.

Combined with countless repetitions of Quranic verses in Islamic schools and families, all this makes it very difficult for children to defend themselves against being indoctrinated to follow the Quran, even if it is against secular laws, logic, and the most basic understanding of compassion.

And as we know from so many psychological studies, whatever a child is strongly influenced by at that age takes an enormous personal effort to change later in life. It is no wonder that Muslims in general, in spite of Islam’s inhumane nature and obvious inability to equip its followers with humor, compassion and other attractive qualities, are stronger in their faith than any other religious group.

Ingen tvivl om at Kalifatet lægger i kakkelovnenRousseau mente at civilisationen ødelagde mennesket, at mennesket i sin urform var ædlere. At dømme efter muslimernes hang til grusomheder, så er der forskel på civilisationer. Eller også er muslimerne forfaldet til Hobbes‘ krigeriske naturtilstand og deres og deres omgivelsers liv ondt, brutalt og kort. Og her er der kun et at gøre: Destroy this mad brute!

Ungarn kaster lænkerne

Ungarn er first movers skriver Berlingske Tidende

Ungarn har suspenderet EUs asylregel, der forpligter det land i EU, hvor en asylsøger først har sat sine fødder, til at behandle personens anmodning om asyl.

Det oplyser den ungarske regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Ungarns asylssystem er det mest overbebyrdede blandt EUs medlemslande,« siger en regeringstalsmand ifølge Reuters om baggrunden for beslutningen.

Suspenderingen af den såkaldte Dublin-forordning betyder, at Ungarn nægter at tage mod asylsøgere, som sendes tilbage til Ungarn fra andre lande i EU.

Tidligere har de gjort sig bemærket på EUs kontorer ved at rejse et sikkerhedshegn ved deres serbiske grænse. Fra den modsatte side af spektret, stemning fra Calais

På vej mod grænsen

Østrig kører en bosnier ind i en menneskemængde med mere end 100 km/t og dræber mindst 2 og kvæster 10. Sveriges efterretningsvæsen SÄPO er ved at kaste håndklædet i ringen overfor muslimsk terrorisme. Man kunne godt unde de røde regeringsmagten så de kunne stå med aben de kommende år. For de bliver festlige, men det er alt i alt godt at de ligger i mere ansvarlige hænder - trods alt.  EU bryder sammen på grund af indre modsætninger og manglende evne til at gøre noget ved det ydre pres. Nyhedsstrømmen er en liste over undergangstegn. I den artige ende er det de gamle partiers verden der bryder sammen. Som Grækenland er på vej i bankerot er Euroen ved at knække sammen, der skriver Norman Lamont i Telegraph i hvert fald

I had the privilege of negotiating Britain’s opt-out from the then new European single currency in 1991. My abiding memory is how clear it was that the euro had nothing to do with economics and was a political project with a dubious rationale. Some representatives of other countries were openly sceptical, but their political masters were firmly in control.

The creation of the euro has been an error of historic dimensions and done great harm to the EU, which in its first 40 years had brought economic prosperity to the citizens of the Continent. Then the less well-off countries benefited from the lowering of tariffs and the increase in internal trade. After the creation of the euro, however, economic growth slowed markedly. Poorer countries fared worse than the more prosperous countries, like Germany, which benefited from the new, weaker currency.

The Greek crisis epitomises the complete mess that Europe has made of the single currency. Greece should never have been admitted in the first place, though it was not the only country – Belgium and Italy were two others – that didn’t meet the strict criteria for membership. From the beginning, the rules put in place for the euro, relating to bail-outs, monetary financing and deficit levels, have been ignored. Europe claims to be a rule-based organisation. But however else the eurozone is run, it is not run strictly according to its own rules.


Syriza’s rise to power highlights a deeper problem about the EU: the conflict between the inflexible, irreversible rules of the euro and national democracy. When Mr Tsipras says that Greece is a sovereign nation and that he has a democratic mandate, he is stating nothing less than a fact.


Even the EU is concerned and next week we will receive a report from the “five presidents” on the future of the eurozone. The five presidents – not the Five Tenors – in case you have forgotten, are the presidents of the commission, the council, the euro group, the ECB and the president of the European Parliament.

The report will concentrate on how to underpin the euro. Their recommendations are thought to include a European-wide minimum wage, a common unemployment insurance system and, most importantly, a move from co-ordination to more control over national economic policies. Once again, the response of Europe to a crisis will be more Europe, more centralisation. This will only heighten the tensions between Brussels and national parliaments.

The EU has never lacked pretensions but has been less good at living up to them. This week, it has been celebrating the 30th anniversary of what it calls “one of the greatest achievements of the EU” – the Schengen Agreement, which opened internal borders in the EU.

At the same time, it remains paralysed over the refugee crisis.

Grækenland er selvfølgelig også ved at bukke under for migrationen, mens Ungarn værger for sig

“The Hungarian government has instructed the interior ministry to physically close the border with Serbia,” Péter Szijjártó, the foreign minister said on Wednesday, adding that preparations would be completed within a week.

The fence will be four metres high, 110 miles long, and may employ barbed wire, officials said.

Hungary is one of the main points of entry for migrants into the Schengen passport free zone and is witnessing a spike in migration, with about 57,000 people entering the country illegally so far this year, up sharply from 43,000 in all of 2014. 95 percent of those cross from Serbia, which is not a member of the EU but has started accession talks. Last year, Hungary received more refugees per capita than any other EU country apart from Sweden.

Leaching voters to the far-Right party Jobbik, the government has increasingly lost patience with efforts in Brussels to reach a solution to the surging inflows into the EU. Prime Minister Viktor Orbán has said that a proposal to distribute migrants evenly throughout the 28 member states “borders on insanity”, while Mr Szijjártó dismissed the EU’s ”rather long and time-consuming” negotiations as he announced the Hungarian move on Wednesday.

FN kalder det en skandale kan man læse og nogle har mindet om Jerntæppet, men glemt at Jerntæppet skulle holde befolkningerne inde. Også Italien oplever at de er randen af civilisationen, men de er kun en trædesten

As Italy struggles to cope with the Mediterranean migration crisis, its Alpine region of South Tyrol is facing an increasing stream of migrants who try to get to Germany or Scandinavia, through Austria.

As the Venice to Munich express pulled in at Bolzano station, the Italian police were there to meet it.

Bolzano is the last major stop in Italy before the Austrian border.

The police had been tipped off about a large group of migrants who were hoping to go to Germany. The migrants didn’t have the correct documents to cross the border so, one by one, they were quietly escorted off the train.

Og længere oppe i Europa står presset på den engelske grænse, skriver BBC

An aid worker has said migrants in Calais “cannot go back” to their countries so are forced to live in “treacherous conditions” whilst trying to enter England.

Maya Konforti from Charity Auberge des Migrants said migrants are “so desperate” to leave Calais they have tried to “create” traffic jams by throwing rocks on to the highway to slow down lorries so they can climb aboard and pass through the controls.

The UK Border Force and the French authorities prevented more than 39,000 attempts to cross the Channel illegally in 2014/15, which was more than double the number prevented the previous year.

I Danmark er selv borgerlige modstandere af grænsekontrol.

Stemning fra Mosul

Arabere, Arabiske forår, Diverse, Irak, Jihad, Kalifatet, Muslimer, Muslimguf, Syrien, Terror, Tyrkiet, islam — Drokles on June 12, 2015 at 2:41 am

Information giver via BBC og Facebooksiden Mosul Eye en stemningsbeskrivelse af forholdene i Mosul, der nu har været under ISIS kontrol i over et år

Et stort N, malet på husmuren, fortæller alle i Mosul, at her bor en kristen. Som oftest efterfulgt af en erklæring om, at bygningen er »Islamisk Stats ejendom« – et signal om, at de oprindelige indbyggere er flygtet.

Et år efter at Islamisk Stat løb millionbyen Mosul i det nordlige Irak over ende, har bevægelsen invaderet stort set alle dele af befolkningens liv og etableret næsten total sindelagskontrol.

I hvert fald hvis man skal tro de beretninger, brudstykker og videoklip, som smugles ud af den belejrede by af anonyme indbyggere, der sætter livet på spil for at fortælle omverdenen om livet i Islamisk Stat.

En af dem, der det seneste år har rapporteret om livet i Islamisk Stat, er Mosul Eye, der præsenterer sig som irakisk historiker og jævnligt poster oplysninger, fotos og amatørvideoer på Twitter og Facebookfra livet i den belejrede by.

»I løbet af de seneste måneder er det blevet tabu at tale om religion i Mosul. Folk mener ikke, at IS repræsenterer islam, men ingen tør sige det højt,« skriver han f.eks. og fortæller, hvordan Islamisk Stats efterretningstjeneste i stadig stigende grad overvåger indbyggerne i Mosul og indsamler informationer om folk fra naboer, taxichauffører og butiksejere – ligesom under Saddam Husseins diktatur.

Det seneste skridt til at kontrollere befolkningens sindelag er indførelsen af et skattekort, som alle indbyggere skal gå med som bevis på, at de betaler skat til Islamisk Stat. Mosul Eye har postet et billede af sit eget lyseblå skattekort med Islamisk Stats logo på som bevis på den nye, altomfattende registrering af borgerne. 2.000 irakiske dinarer om dagen er den pris, hver borger må betale, fortæller han. Det svarer til cirka 10 kr. Butikker skal betale 10.000 dinarer to gange om måneden. Og gør man det ikke, er straffen hård.

Som Information skriver så er det et andet billede end det ISIS tegner, eller får tegnet af John Cantile, der blev kidnappet sammen med sin amerikanske kollegaJames Foley. Foley blev halshugget, Cantile blev propagandist. Men Vice News har en stemningsrapport fra kurdernes kamp mod islamisk stat

A year after the Islamic State’s lightning conquest of Iraq’s second-largest city of Mosul, the poorly-trained and equipped Kurdish peshmerga forces are the international coalition’s only reliable boots on the ground in northern Iraq.

The Pentagon’s hopes of recapturing the city by spring 2015 have been dashed by the military failures of the Iraqi Army further south, leaving the peshmerga to defend a 600-mile long frontline almost encircling Mosul, fending off constant Islamic State (IS) assaults with insufficient supplies of ammunition and modern weapons.

For one month, VICE News embedded with the peshmerga fighters on the Mosul frontline, gaining an insight into the coalition’s faltering war against IS through the eyes of the Kurdish volunteers bearing the brunt of the fighting.

Jihadists vs. the Assad Regime: Syria’s Rebel Advance

Jeg kan ikke følge udviklingen i Mellemøsten, men det går tilsyneladende ikke så godt for Assad i kampen mod ISIS skriver Telegraph

The Assad regime has suffered a series of blows in recent weeks that have once again raised questions about how long Iran will continue to support it.

Since it took Palmyra three weeks ago, Isil has pushed on against a regime defence line that is withering.

It is now close to Homs, the capital of Syria’s largest province but more important as a symbol of the early, non-jihadist opposition to the Assad regime.

The defeat of a coalition of secular and “moderate” Islamist forces in Homs after a long siege by the regime was for a while seen as a turning point in the war.

In fact, it seems merely to have invigorated support for more militant varieties of rebel.

Vice News fulgte nogle jihadister

In just a few short weeks, a newly-united rebel coalition has captured almost all of northwest Syria’s Idlib province from government forces, overturning assumptions over the war’s course, and threatening the regime’s ability to defend its heartland.

VICE News filmmaker Salam Rizk secured rare access to the jihadist fighters at the spear tip of the battle for the strategic city of Jisr al-Shughour.

Brian Esbensen benægter folkemord på kristne


Med Bent Jensens nederlag til Jørgen Dragsdahl i Højesteret forleden skal man passe ekstra på hvad man kalder andre mennesker uanset, hvor sandt det måtte være. Så jeg vil ikke bruge nogle som helst specifikke ord om Politikens faste blogger og Melløst ekspert ved Ræson Brian Esbensen blot fordi han benægter folkemordet på de kristne i Mellemøsten. Men det gør han på sin Facebook side. Ja, han anerkender end ikke at kristne forfølges

Forfølges de kristne i Mellemøsten? Nej, er det korte svar. Det lidt længere og uddybende svar følger her:

Kan I huske da kampe i det nordlige Irak, tæt på kristne og kurdiske byer og områder, havde det meste af verdens bevågenhed for et lille års tid siden? Civile - hvoraf mange var kristne - blev drevet på flugt, og begivenhederne blev af uforstandige personer set som (endnu) et bevis på, at kristne bliver forfulgt i Mellemøsten.

Det er sådan set rigtigt nok. De kristne forfølges og flygter; ligesom dem med brune, grønne, grå og blå øjne; og ligesom sunni-muslimerne, shia-muslimerne og dem der ikke tror på en skid; og ligesom de høje, de lave og dem midt imellem.

Irak (og er par andre steder i regionen) er et stort f**king anarki og folk flygter.

Lige nu kæmpes der i og omkring byen Ramadi og det er en rigtig god case til at illustrere, hvorfor ‘amatør-eksperterne’ som fx. Niels Ivar Larsen og Søren K. Villemoes fuldstændig fejllæser regionen, når de sidder i deres trygge kontorstole i København og fremfører ‘de-kristne-forfølges’-tesen.

Ramadi består næsten udelukkende af (sunni-) muslimer. Indtil USA, DK, UK o.a. besluttede sig for at bombe Irak tilbage til stenalderen i 2003 boede der cirka 700.000 mennesker. Da de nuværende kampe startede var tallet cirka 500.000 (altså var ca. 200.000 muslimer allerede flygtet). Indenfor den seneste måned melder UNHCR at 114.000 (muslimer) er flygtet og indenfor de seneste dage er det eksploderet med yderligere titusinder (muslimer) på flugt.

Summasummarum og pointen skåret ud i pap: Skillelinjen går ikke mellem kristne på den ene side og muslimer på den anden. Den går mellem de få radikale - hvoraf mange er tilrejsende tosser - og så alle andre, herunder de mange mange millioner moderate muslimer, der flygter i den største globale flygtningekatatrofe siden 2. verdenskrig.

I kommentarfeltet uddyber han sin pointe

Jeg kunne med udgangspunkt i data over flest døde i trafikken lave en lignende liste. Thailand er det farligste sted i verden for bilister. Jeg kunne med 100% sikkerhed lave en statistik, der illustrerede at ejere af grønne biler dør som fluer i trafikken i Thailand. Og, ja, det ville sådan set være helt korrekt, men det ville på samme tid også være uendelig uinteressant, da det samme gælder for ejere af røde, blå, hvide (you name it) biler. Det er i stor udstrækning det samme med ‘den kristne forfølgelse’ i Mellemøsten. En selektiv liste, hvor én religion (i et land i kaos) eller én bilfarve (i et trafikalt helvede) er udvalgt, fortæller os tæt på ingenting.

Esbensen argument er altså at fordi andre, inklusive andre muslimer, også forfølges af kalifatet så forfølges kristne ikke særskilt. Men dette er selvfølgelig forkert. Med varierende nidkærhed forfølges alle der opfattes som islams fjender og her forfølges kristne ikke blot for ikke at være muslimer, men for at være kristne.

Esbensens beskriver sine kompetencer

Faglig kompetence:
Demokratisering i en arabisk, muslimsk kontekst
Menneskerettighedsforståelser – kulturrelativisme, universalisme
Religion og kultur
Palæstinensiske flygtninges historie og situation
Konflikt, oprør og civilsamfund
Postmoderne udviklingsteori
NGO advocacy, lobbyisme
Regional kompetence:
Libanon, ophold og arbejde, 2002-2003 og 2005, 2012, 2013
Syrien, ophold og arbejde, 2004 og 2012
Jordan, ophold og arbejde, 2003-2004
Godt kendskab til Libanon, Syrien, Jordan, Israel, Palæstina, Balkan

Uddannelse og kurser

Cand.scient.soc., samfundsvidenskab, udvikling og internationale relationer, Aalborg Universitet
Tillægsmodul i skriftelig journalistik, Danmarks medie- og journalisthøjskole
“Modern history of Jordan and the M.E.”, University of Jordan

Ansættelser og anden arbejdserfaring

Journalist, kronikør og udviklingspolitiks kommentator, Kristeligt Dagblad m.fl. (for nuværende)
Foredragsholder, Det arabiske forår, Mellemøsten, Konflikten i Syrien (for nuværende)
Brian Esbensen er Mellemøst-redaktør, Magasinet RÆSON (ophørt august 2013)
Rådgivende Konsulent, Aarhus kommunes internationale kontor, Nis, Serbien (ophørt maj 2011)
Projektansvarlig, Arab NGO Network for Development, Beirut, Libanon (ophørt juni 2004)
Projektkoordinator og praktikant, Norwegian People’s Aid, Beirut, Libanon (ophørt jan. 2003)
Underviser, Dansk Røde Kors asylafdeling (ophørt sep. 2002)

Bestyrelser, tillidsposter og netværk

Tidligere medlem af Dansk Flygtningehjælps bestyrelse i Aalborgs frivillig-afdeling
Tidligere aktiv i diverse græsrodsarbejde



Flere bidrag til e-bogen “Efter det Arabiske Forår”, RAESON, 2012 Se:…

Kronikker, analyser, internationale kommentarer og baggrundsartikler i div. magasiner og dagblade, bl.a.

Artiklen “På flugt til fredens by”, Kristeligt Dagblad, om syriske flygtninge i Tyrkiet:–Paa-flugt-til-fr…

Kronikken “De islamiske partier har vundet – skal vi være nervøse?”, Kristeligt Dagblad, om de første frie valg efter det arabiske oprør:–Deislamiske-part…

Personligt tilbageblik på Syrien-reportage tur, Politiken:…

International kommentar vedr. situationen i Syrien, Information:

Kronik i Berlingske, Civilisationernes sammenstød er en farlig myte:


Dansk - Modersmål
Engelsk - Beherskes flydende
Tysk - Godt kendskab
Arabisk - Noget kendskab

Opfordringer fra Brian Esbensens FB-vennerkreds til at sætte sig ind i virkeligheden, som ved at læse  Klaus Wivels: Den sidste Nadver eller læse Amnesty Internationals rapporter afviser Esbensen med at han allerede “har læst wivels makværk af en ‘bog’”. Jacob Mchangama kalder Esbensen for en skændsel og forsøger at højne debatten med nogle artikler fra BBCThe Guardian,CNNThe Independent, og The New Statesman, der alle utvetydigt beskriver muslimsk forfølgelse af kristne fordi de er kristne. Tidligere har jeg også henvist til BBC og Raymond Ibrahim. Men man kan også blot google det. De kristne bliver forfulgt fordi de er kristne. Esbensen har ingen undskyldning for ikke at vide det og ingen undskyldning for at benægte det.

Kill The Christians

BBC dokumentar om muslimernes folkemord på kristne

Den israelske venstrefløj i krise

Venstrefløjen drømmer om en verden efter deres idealer, mens højrefløjen minder om realiternes barske væsen. Den prisbelønnede israelske forfatter Amos Oz vånder sig over det israelske valgresultat i Information.

I fraværet af to stater og i erkendelsen af, at binational sameksistens er en fantasi, truer udsigten til én arabisk stat med at slå vores zionistiske drøm i stykker.

I et forsøg på at udskyde det uafvendelige vil landet, som strækker sig fra Jordan til Middelhavet, måske i en periode blive styret af et uforsonligt jødisk og racistisk diktatur, som vil sætte sin vilje igennem, både over for det arabiske flertal og over for sine jødiske modstandere. Men som andre mindretalsdiktaturer i moderne tid vil heller ikke dette kunne overleve. International boykot udefra og blodbad indefra – eller begge dele – vil til sidst tvinge det til at give efter: En arabisk stat fra havet til floden vil da være en realitet. Og tostatsløsningen? Mange i Israel støtter visionen herom, men hævder også, at en sådan løsning på konflikten for øjeblikket ikke er i syne. For dem var Yasser Arafat for stærk og havde ondsindede bagtanker, hvorimod hans mere fornuftige efterfølger, Mahmoud Abbas (Abu Mazen) er for svag. Derfor taler de for i det mindste at holde tostatsløsningen i live igennem såkaldt ’konflikthåndtering’.

Ak, bare sidste sommer oplevede vi, hvad ’håndtering’ kan betyde. Konflikthåndtering dømmer os til nye Libanon-krige, til nye Gaza-krige og til en tredje, fjerde og femte intifada i Jerusalem og på Vestbredden, der alle vil brede sig til vores gader. Med den følgevirkning, at PA, De Palæstinensiske Selvstyremyndigheder, bryder sammen, og at Hamas eller mere ekstreme efterfølgere tager over. Det vil give store tab på begge sider. Og dette vil være den logiske konsekvens af ’konflikthåndteringen’.

Ja, det er hårdt at være venstrefløjen i Israel efter Benjamin Netanyahus valgsejr. Raymond Ibrahim fortæller spidende om venstrefløjens selvoptagede sværmerier

It dreamed of a country run by bureaucrats that worked only three days a week. It dreamed of unions running monopolies that worked whenever they liked and charged whatever they wanted. It dreamed of children raised on collective farms without parents and of government as a Socialist café debate.

Most of all it dreamed of a country without conservatives. It still hasn’t gotten that wish.

Netanyahu’s victory hit hardest in Tel Aviv where, as Haaretz, the paper of the left, reports, “Leftist, secular Tel Aviv went to sleep last night cautiously optimistic only to wake up this morning in a state of utter and absolute devastation.”

Tel Aviv is ground zero for any Iranian nuclear attack. Its population density makes it an obvious target and Iran threatened it just last month. A nuclear strike on Tel Aviv would not only kill a lot of Israelis, it would also wipe out the country’s left.

Haifa and Tel Aviv are the only major cities in Israel that the left won in this election. And it was a close thing in traditionally “Red Haifa” whose union dockworkers these days are Middle Eastern Jews who vote right. The left took a quarter of the vote in Haifa to a fifth for Netanyahu’s conservative Likud party.

In Tel Aviv however, the Labor coalition and Meretz, the two major leftist parties, took nearly half of the vote. Amos Oz’s daughter told Haaretz that everyone in the left had been upbeat because everyone they knew was voting for the left. Now the leftist elite is once again forced to come to terms with the tragedy that much of the country doesn’t want to hand over land to terrorists, live on a communal farm or turn over the country to Marc Rich’s lawyer and his American backers who make Slim-Fast and KIND bars.

There are however days when they think Israel might be better off without certain parts of Tel Aviv.

The left doesn’t want a country. It wants a Berkeley food co-op. It wants a city with some ugly modernist architecture. It wants a campus with courses on media studies and gender in geography. It wants an arcade where unwashed lefties can tunelessly strum John Lennon songs on their vintage guitars. It wants cafes with Russian Futurist prints on the walls. It wants to be excited about political change. Its only use for Israel was as a utopian theme park.

Its allegiance was not to Jewish history or democracy, but to its crackpot leftist fantasies. Now its fantasies are dead and it wants to kill Israel.


Skyd ikke budbringeren


TV2 skrev at halvdelen af ikke-danske politikere går ind for at forbyde Hizb ut Tahrir. “Argumentet er bl.a., at Hizb ut-Tahrir modarbejder integration af nye indvandrere i det danske samfund” hedder TV2s opsummerering

“Det hører ikke hjemme i et dansk demokratisk samfund. De gavner ikke samfundet eller integrationen, men er til fare for det samfund, vi lever i. Specielt for de unge er Hizb ut-Tahrir et dårligt forbillede,” siger Kemal Bektas (S), byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune. Han bakkes op af blandt andre Lone Yalcinkaya (V) fra Gladsaxe Kommune.

“Det er farligt med sådan en organisation, der forsøger at skabe mistillid til samfundet hos specielt unge mennesker. Derfor skal de forbydes, og jeg mener faktisk, at der er mulighed for det i grundloven,” siger hun.

“Og det handler ikke kun om Hizb ut-Tahrir, også Dansk Front og andre nynazistiske foreninger skal forbydes, fordi de er til skade for vores samfund og ikke fungerer demokratisk,” siger Lone Yalcinkaya.

Hamid El Mousti (S) fra Københavns Borgerrepræsentation er blandt de få, der ikke vil forbyde forbyde Hizb ut-Tahrir og slår fast at

Vi har demokrati og ytringsfrihed i Danmark. Hvis vi forbyder dem, kalder de sig bare noget andet. Hvis vi beholder dem, kan vi følge med i, hvem der tilknytter sig den bevægelse.

Men også Dansk Folkeparti vil forbyde Hizb ut Tahrir. Det har længe stået på deres ønskeseddel og de ser kun deres sag styrket, som tiden går. Pia Kjærsgaard argumenterede i Jyllands-Posten

Med de oplysninger, der er fremkommet efter Omar el-Husseins terrorangreb i København, må sagen stille sig anderledes. Som Berlingske oplyste 25/2 er el-Hussein kommet i Hizb ut-Tahrirs moské på Heimdalsgade, og angiveligt deltog han i den antisemitiske prædiken, som imam Hajj Saeed holdt i forbindelse med fredagsbønnen dagen før terrorangrebet.

Hizb ut-Tahrirs mange trusler igennem de seneste år har dermed nu fået et konkret resultat i form af det terrorangreb, som kostede to danskere livet. Hizb ut-Tahrir er altså tilsyneladende ikke kun leveringsdygtige i trusler om vold og drab, de er nu også leveringsdygtige i gerningsmænd.

Hizb ut-Tahrirs forhenværende talsmand er dømt for at opfordre til drab på jøder. Hizb ut-Tahrir har opfordret til at slå danske politikere ihjel. Hizb ut-Tahrir har opfordret til at dræbe danske soldater udsendt i Afghanistan og Irak. Og nu har Hizb ut-Tahrirs talsmand, Junes Kock, udtrykt forståelse for og accept af, at Danmark og danskerne bliver udsat for terrorangreb.

Hvad mere skal der egentlig til, før en organisation kan forbydes?


Grundlovens ord er klare: Organisationer, der virker ved vold, skal opløses – de ikke alene kan, nej, de skal opløses! Hvis justitsministeren fortsat i lyset af terrorangrebet i Danmark afstår fra at tage skridt til at opløse Hizb ut-Tahrir, er justitsministeren og regeringen på kollisionskurs med selveste grundloven.

Og på Facebook uddybede Søren K Villemoes, der her gengives næsten i sin helhed (han skrev at man gerne måtte dele, så hermed gjort)

Hizb ut-Tahrir har den seneste tid reddet på en mindre mediebølge, hvor de har haft succes med at sprede deres propaganda uden nævneværdig modstand fra danske journalister. Ser man efter, hvad deres lederskab i Danmark siger, er der dog noget, der virker helt galt. Enten lyver de om deres eget partiprogram, kender ikke til det, eller også er de uenige med deres eget parti.

Partiets talsmand Junes Kock kunne i Deadline i mandags sige, at partiet ikke går ind for vold og tager afstand fra “drab på civile uanset hvem de skulle være”. Det er ikke bare forkert. Det er lodret forkert. Hizb ut-Tahrirs lederskab har sanktioneret vold mod civile på en massiv skala. Her er et par eksempler:

D. 8. april 1988 udsendte partiet en erklæring, der tillader flykapringer. Her kan man læse, at det er “tilladt” at kapre fly ejet af en stat i krig med muslimer. Det gælder for eksempel Israel. I så tilfælde er der ingen beskyttelse for jøderne i disse fly eller deres ejendom, og de bør behandles som var de i krig. Jeg har en pdf af denne erklæring, som jeg med glæde sender enhver, der skulle bede om den.

I 1994 erklærede partiets daværende talsmand og nuværende leder Ata Abu Rishta, at Israel besætter muslimsk jord og er i krig med muslimer. Derfor kan der ikke være fred mellem muslimer og jøder. Rishta erklærer herefter, at det er islamisk lov, at enhver israelsk jøde, der er i stand til kæmpe, og som er ankommet i Israel efter det Osmannske Riges fald, skal “dræbes, indtil der ikke er en eneste overlevende.” Med andre ord: Alle israelske jøder skal slås ihjel.

I Hizb ut-Tahrirs udkast til en grundlov kan man slå op på side 450. Her forholder man sig til, hvordan den kommende islamiske stat skal forholde sig til ikke-muslimer i andre stater. Det er interessant læsning. Alle stater, der ikke eksplicit har indgået en fredsaftale med kalifatet, er nemlig automatisk i krig med kalifatet og deres land anses for at være én stor slagmark. Og hvem er det så tilladt at dræbe her? Svaret er lige til: Alle ikke-muslimer. Vi taler her om, at HT i deres egen grundlov sanktionerer drab på teoretisk set alle ikke-muslimer i hele universet.

Dette er blot en håndfuld af eksempler. Der er flere at tage af. Men lad os hellere hoppe videre til talsmand Junes Kock, der både i Deadline og siden har hævdet, at Hizb ut-Tahrirs grundlov anviser klare procedurer for, hvordan man vælger en kalif i det kommende kalifat. Det er ikke korrekt.

Ifølge Hizb ut-Tahrirs doktrin gælder procedurerne for at vælge en kalif kun tre dage efter den sidste kalifs aftrædelse. Da den sidste kalif fratrådte d. 24. juli 1923, udløb denne frist altså for over 90 år siden. Det eneste krav, HT har for, at en kalif kan komme til, er, at han har fået troskabsed fra den militære magt - akkurat som Islamisk Stats kalif Abu Bakr al-Baghdadi.

Hvorfor er dette vigtigt? Fordi partiet hævder at være imod Islamisk Stat med henvisning til, at kalifatet ikke er oprettet korrekt. Men Hizb ut-Tahrirs egne anvisninger siger noget andet. Partiet var selv med i det voldelige oprør mod Assad med det formål at etablere en islamisk stat. Det lykkedes dem ikke. I stedet løb ISIS med den ære. Og siden har HT hævdet, at det er det helt forkerte kalifat, vi ser nede i Syrien og Irak.

Både HTs talsmand Junes Kock og medlem af lederskabet i Danmark Taimullah Abu-Laban benægter disse forhold. Taimullah har endda påstået, at partiets erklæring om flykapringer fra 1988 er et falsum. Det er det ikke. Faktisk tog partiet afstand fra 11. september med den begrundelse, at flyene ikke var ejet af en stat, men derimod private. Denne besynderlige begrundelse skyldtes, at de ikke skulle være i strid med erklæringen fra 1988.

Derfor må spørgsmålet være: Er det danske lederskab af Hizb ut-Tahrir uvidende om sit eget partis ideologi og politik? Lyver de om det? Eller er de faktisk uenige med deres eget partis internationale lederskab? Noget er i hvert fald galt her.

Jeg ville ønske, at danske journalister ville konfrontere dem med disse spørgsmål, og lade være med at ukritisk at videreformidle partiets propaganda. Jeg kan ikke, da HT i Danmark ikke ønsker at lade sig interviewe af mig eller indgå i en debat om andet end emner, de selv har udvalgt. Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at gå kritisk til værks over for dem i fremtiden. Og hvis nogen har brug for viden og hjælp i den forbindelse, så stiller jeg mig gerne til rådighed.

Ekspert i mod-terrorisme Rashad Ali og fellow hos Institute of Strategic Dialogue og director for CENTRI i Storbritannien er af en anden opfattelse af Hizb ut Tahrirs forhold til vold, skrev Berlingske Tidende

I virkeligheden er organisationen et religiøst-fascistisk parti, der søger at skabe en totalitær stat, som implementerer deres egne snævre tolkning af religionen eller Shariah i samfundet. Dette inkluderer i deres syn: Drab på frafaldne og homoseksuelle, korsfæstelse af oprørere og at styre de ikke-muslimske borgere ved at hindre dem i at besidde nogen politiske poster og påtvinge dem »jizya«, en særlig skat.

Kvinder skal heller ikke, ifølge deres synspunkt, besidde magtfulde politiske poster, deres primære rolle er afgrænset til hjemmet. Statsstyret skal opnås ved at skabe en almen efterspørgsel efter selvsamme, efterfulgt af et militærkup. Staten skal endvidere med tvang fjerne »illegitime« regeringer i lande, hvor muslimer udgør majoriteten, og udviske alle »illegitime« landegrænser mellem f.eks. Syrien og Irak eller Syrien og Tyrkiet. Dette skal gøres selv hvis millioner skal dræbes i processen. Lyder det bekendt? Ja, deres vision om den ideelle islamiske stat, som er nøje beskrevet i deres litteratur, er ikke langt fra det, som er ved at blive skabt af ISIS/ISIL/IS eller hvad end man ønsker at kalde dem. »Dawla« eller »Staten« er foretrukket af begge grupper.

Hizb ut-Tahrir er forbudt i de fleste lande med muslimsk majoritet, hvori de opererer. Faktisk undertrykkes de på brutal vis. Trods dette har HT aldrig udført terror-handlinger. HT har til gengæld forsøgt sig med forfejlede kupforsøg i Egypten og Jordan, hvilket resulterede i en splittelse internt således, at flere medlemmer løsrev sig for at forme egne, i visse tilfælde jihadistiske grupper i Egypten, og selv i Vesten har vi set det med grupper som al-Muhajiroun, en pseudo-salafi gruppe etableret af Omar Bakri Mohammed i England, også kendt under navne som Kaldet/Islam4UK/Islam4Denmark, etc.

Disse grupper adopterer samme ideologi og med den samme retoriske stil og begreber: Islam er ikke en religion, den er en ideologi, den har veldefinerede politiske systemer (selvom det i praksis kan koges ned til en kalif, der implementerer et sæt love).

De bruger lignende fatwaer, såsom tilladelsen af selvmordsbombere (selvom HT som sagt ikke selv gør brug heraf), kapring af israelske fly - selvom HT dog fordømte 11. september-angrebene, fordi flyene var privatejede(!) - jihad i Israel og Irak imod vestlige lande eller ethvert land, der »besætter« et »muslimsk landområde« (som de definerer som et område, der har været under muslimsk kontrol). Det inkluderer så lande som Spanien, Indien og Israel (trods dette har ingen af disse demokratiske lande forbudt partiet).

Som tidligere nævnt står gruppen på ingen måde bag terrorhandlinger og kalder heller ikke til terrorhandlinger. Faktisk er gruppen overbevist om, at man skal følge - på ganske anakronistisk vis - Profetens »metode« i opnåelsen af magten, som de på besynderlig vis mener svarer til at infiltrere hærene og påvirke indflydelsesrige personer i samfundet. Herefter skal den endelige samfundsændring ske ved - ideelt set - et ublodigt kup.

Dette er samtidig det, der gør gruppen problematisk, og valget er derfor ikke enten at forbyde gruppen eller ignorere den. Dets medlemmer er ganske vist tidligere blevet dømt for at tilskynde til vold, noget som gruppen benægter, det nogensinde har gjort og afviser som værende i modstrid med dets »metode«. Men disse ideer har ikke nødvendigvis en uskyldig effekt på gruppens publikum og sympatisører. Ikke alle, som tilslutter sig, accepterer den ikke-voldelige metode til at opnå magten. Generelt accepterer de dets vision om Kalifatet eller Den Islamiske Stat og adopterer dets anti-vestlige og anti-demokratiske holdninger.

Rigsadvokaten ser traditionelt ikke Hizb ut Tahrir, som en Grundlovsstridig organisation og fortidige forsøg på forbud er alle strandet på hans bord. Men det stopper ikke et politisk ønske, selvfølgelig, og Martin Henriksen kaldte i Den korte Avis ganske rigtigt Hizb ut Tahrir “samfundsundergravende” og holdt sig til at “jura er en fortolkningsvidenskab”

Grundloven understreger meget klart den enkelte borgers rettigheder, og sikrer imod overgreb fra staten og offentlige myndigheder, men den efterlader også et rum til at staten, og dermed regering og Folketing, kan skride ind, når det politisk vurderes at være nødvendigt for eksempel af hensyn til den offentlige orden.

Men sørgeligst af alle var Trykkefrihedsselskabets næstformand, der i to Facebook opdateringer kaldte på et forbud fordi “tilhængere af Hizb ut-Tharir er radikale muslimer, punktum!“.

Det er præcis, derfor foreningen skal forbydes og opløses: der går grænsen nemlig for, hvad demokratiet skal tåle, hvis det skal overleve. Det er kun med det yderste af neglene disse islamo-fascister kan holde igen med de voldopfordringer, de tidligere er blevet dømt for at fremkomme med.

Til forsvar for Aia Fog skal det siges at hun også mener at “de og deres tilhængere skal ud af Danmark”. Hvilket logisk vil sige muslimer en bloc. Mere om det senere.

Anne Sofie Allarp skrev at på Pio Pio “Danmark er kendt i hele verden, på godt og ondt, som et land, der værner om ytringsfriheden”. Og Sofie advarer - nuvel, fra en lidt forvirret venstredrejet position - så ganske rigtigt og pragmatisk om at man med et forbud kunne “komme til at mytologisere foreningen” og minder om at vi med stort held har tilladt både kommunister og nazister. Men jeg vil give ordet til den noget bedre formulerede Jacob McHangama

Der er god grund til at holde nøje øje med HUT, og i særdelshed til at modvirke deres veltilrettelagte propaganda. HUT advokerer for en totalitær ideologi, hvis mål er oprettelsen af et kalifat, hvis politiske orden er baseret på religiøse principper, der står i direkte modstrid med det liberale demokrati. Får HUT magt, som de har agt, ville det betyde død og/eller undertrykkelse af bl.a. homoseksuelle, kvinder, ikke-muslimer og muslimer, der ikke deler HUTs udlægning af islam. Det er også ubestrideligt, at HUT har en antisemitisk agenda. Ifølge nogle medier deltog Omar El Hussein endog ved en stærkt anti-semitisk prædiken i en HUT domineret moske forud for angrebet, ligesom HUT har opfordret danske muslimer til ikke at tage afstand fra terrorangrebene.

Men der er mig bekendt ikke fremlagt nogen beviser for, at HUT som forening er involveret i eller har opfordret til terror eller øvrige ulovlige aktiviteter, og som bekendt har Rigsadvokaten i 2004 og 2008, konkluderet, at en opløsning af HUT ville være grundlovsstridig. Når et flertal af danske politikere ønsker at forbyde HUT, er det således alene på grund af foreningens holdninger, ikke på grund af ulovlige handlinger. Et sådant skridt er ikke blot svært at forene med den ytringsfrihed, som alle politikere erklærede skulle beskyttes efter 14. februar, det er også et skridt, der smager af afmagt.

Fordi Danmark og ytringsfriheden er truet af islamisme, tyer man til forbud mod den mest synlige manifestation af islamisme, der i Danmark udgøres af HUT. Også selvom HUTs islamisme er ideologisk, snarere end voldelig, mens de voldsparate islamister færdes i løse eller skjulte grupperinger, der ikke kan opløses, fordi de ikke udgør en forening i retlig forstand. Skulle politikerne få held til at trumfe et forbud mod HUT igennem, vil det være et markant brud med en prisværdig dansk tradition for at lade selv totalitære foreninger og partier udfolde deres ikke voldelige aktiviteter inden for demokratiets rammer. Eksempelvis sad DKP – hvis loyalitet lå hos det totalitære moderparti i Moskva – i flere perioder i Folketinget, senest fra 1973-1979. Et parti som VS, der også dyrkede voldelige ideologer og antidemokratiske strømninger, og hvis ledende medlemmer hyldede og indgik samarbejdsaftaler med terrorbevægelsen PFLP, sad også i Folketinget i flere perioder.

Disse partier blev ikke forbudt men mistede opbakning på grund af omfattende kritik i den offentlige debat, og fordi den virkelige verden på den anden side af Jerntæppet udgjorde et laboratorium, der brutalt udstillede, hvad det skete, når ideerne blev omsat til virkelighed. På samme måde som Islamisk Stats fremfærd i Syrien og Irak demonstrerer, at kalifatet intet har at tilbyde ud over død og armod for både muslimer og ikke-muslimer.

De muslimske politikere, der vil forbyde Hizb ut Tahrir (og Dansk Front og nazister oog så videre) følger overvejende blot deres hjemlandes sørgelige traditioner, for at forbyde alt der synes besværligt, frem for at erkende problemerne i samfundet. Og vi kan også gå ud fra at det overvejende flertal af muslimske politikere, der ikke vil forbyde Hizb ut Tahrir, blot forsvarer andre muslimers ret til at bekæmpe Danmark. Og Hizb ut Tahrir vil bekæmpe os og ja, de balancerer på grænsen af det tilladte, til det yderste af neglene. Men de er ikke, som Aia Fog udtrykker det “radikale muslimer, punktum!“. De er afklarede muslimer og de er glimrende repræsentanter for isla med den væsentlige forskel at de netop ikke udøver vold. Men som et teoretisk studie er de perfekte muslimer.

Vist skal de ud af landet, som muslimer skal over en bred karm. Men, hvis man lukker munden på Hizb ut Tahrir gennem et forbud, så handler det ikk kun om, hvad vi opgiver af vores egne frihedsidealer eller om vi risikerer at ”komme til at mytologisere foreningen“. Det er vejen mod fornægtelse af problemet, som jo er islam. Hizb ut Tahrir er ikke ”radikale muslimer, punktum!“. Hizb ut Tahrir er belæste muslimer, punktum!

Alle krav om forbud af Hizb ut Tahrir tager udgangspunkt i at de siger noget, der er så radikalt at demokratiet ikke kan indholde det. Men ingen af forbudsfortalerne kan - og jeg vil udfordre dem til at forsøge - fortælle hvori Hizb ut Tahrirs tolkning af islam er radikal, frem for ligefrem og logisk. Og derved stirrer de sig blinde på at problemet med islam er nogle yderligtgående foreninger og tolkninger, noget som man kan sortere i og luge ud eller på anden måde forvalte. Men Hizb ut Tahrir er kun et symptom på islam og symptombehandling lader sygdommen vokse, fredet af benægtelsen.

Derfor er vejen frem heller ikke at ignorere Hizb ut Tahrir, som havde de ingen betydning (en selvmodsigelse, når man samtidig beskylder dem for at være farlige og måske have ansporet Omar til sin dobbelte terrordåd).  De må tages alvorligt som nøgterne tolkere af islam og de må være op til islams mange apologeter at overbevise os om, hvorfor Allah og Muhammed alligevel ikke mener at vi vantro skal dø.

David Wood forklarer CNNs hvidvaskning af islam

Arabiske forår, Historie, Jihad, Muslimer, Pressen, Sharia, Terror, islam — Drokles on March 19, 2015 at 3:30 pm

David Wood er fremragende i sin dissekering af mediernes hvidvaskning af islam som årsag til terror og ulykke. Her med udgangspunkt i CNN og Daily Beasts udenrigsredaktør Brooke Baldwin.

Hvor ER vore dages Monuments Men?


ISIS er godt igang med at smadre alle kulturelle artefakter i det gamle Mesopotamien og omegn. Og som jeg har skrevet før, så har Vestens ledere ikke haft fantasi til at redde den del af verdenskulturarven, i modsætning til de amerikanske Minute Men under Anden Verdenskrig. Alle sidder på deres hænder og ser uerstatteligheder forsvinde for muslimers hænder. Daily Mail skriver

Islamic State thugs have destroyed a collection of priceless statues and sculptures in Iraq dating back thousands of years.

Extremists used sledgehammers and power drills to smash ancient artwork as they rampaged through a museum in the northern city of Mosul.

Video footage shows a group of bearded men in the Nineveh Museum using tools to wreck 3,000-year-old statues after pushing them over.


The articles destroyed appeared to come from an antiquities museum in the northern city of Mosul, which was overrun by Islamic State last June, a former employee at the museum told Reuters.

The extremist group has destroyed a number of shrines - including Muslim holy sites - in a bid to eliminate what it views as heresy.

Militants are also believed to have sold ancient artwork on the black market in order to finance their bloody campaign across the region.

Jeg havde i min tid på Geografi et par debatter med medstuderende om ægypternes krav på at få oldtidsartefakter ‘hjem’ fra British Museum. Hvor der var konsensus om at disse artefakter tilhørte ægypterne, thi de var hentet i ægyptisk jord, holdt jeg på at de tilhørte menneskeheden, eller den del der var civiliseret i hvert fald. Og, holdt jeg på, ægypterne var slet ikke i stand til at varetage verdenskulturen.

Under det Arabiske Forår, som selvsamme studiekammerater udtrykte store forhåbninger til, blev Egyptian (National) Museum angrebet og flere oldstidsartefakter ødelagt. I sommeren 2013 blev Malawi National Museum, der indeholdt masser af oldtidskunst, smadret af øhm, nogen. Samme sommer lukkede Arish National Museum på Sinaihalvøen og flyttede deres samling i sikkerhed, hvilket var klogt da museet blev angrebet tidligere på måneden. I januar 2014 blev Museum of Islamic Arts også angrebet.

Mentaliteten Politiken erkender ikke verden

“Så skete ugerningen i København” indleder Bo Lidegaard Politikens leder og tilskriver derved sin avis den simple men åbenbart svært erkendbare sandhed at islam uværgerligt vil angribe friheden og jøderne, som det skete lørdag den fjortende februar 2015. En 40 årig mand blev dræbt ved et arrangement med den svenske kunstner Lars Vilks og 3 politimænd blev såret da en muslim åbnede ild med et automatvåben. Senere åbnede muslimen ild mod den jødiske synagoge i Krystalgade, hvor men dræbte en ung jøde, der var dørvagt. Muslimen er nu måske selv død, skudt af Politiet ved Nørrebro Station. Men Politikens tilsyneladende knæfald for realiteterne skal bortforklares for Politiken kan ikke slippe sit naivistiske verdensbillede bygget op som det er af deres forlorne kosmopolitiske selvbillede.

Attentatet bekræfter endnu en gang, at forbrydere vil ramme enhver, som overskrider grænsen for, hvad de mener er tilladelige ytringer. Det er nærliggende at trække forbindelsen til islamisternes terror i Paris for få uger siden. Sagen efterforskes nu som en terrorhandling. Men i skrivende stund er det uvist, hvem der står bag angrebet i kulturhuset Krudttønden, og om målet var den svenske Muhammedtegner Lars Vilks. Over for ekstremismens trussel har vi to svar ud over harmen, fordømmelsen og vores tanker til den dræbtes familie og de sårede politifolk.

Forbrydere, kaldes muslimske terrorister forsimplet for forløjet. Ekstremister hedder det videre og så generisk at det ikke ville bestå banalitetstesten. Hvem er ikke i den opfattelse at have ret? Efter nogle betragtninger om sikkerhed, der ikke skal hæmme vores frihed og fortsætte hverdagen uanfægtet

Alle må hver især se i øjnene, at vi i et frit samfund er sårbare over for ekstremister, der ikke viger tilbage for trusler, vold og mord. Samtidig må vi finde styrke i visheden om, at det altoverskyggende flertal afviser sådanne voldshandlinger og står sammen om at ville forsvare demokratiet. (…) Ytringsfriheden er en ret, som vi står fast på, og som vi ubetinget vil forsvare. Det må aldrig lykkes enkeltpersoner eller grupper at kyse os til tavshed.

Politiken ser sig selv som selve besindelsen, men den kan ikke længere beskrive virkeligheden og hvad vi skal besinde os på. Islam er en konkret størrelse, som kommunisme og nazisme. Hvor de to ateistiske og moderne bevægelser ser døde ud er den teistiske ideologi islam stadig levende og har erklæret os krig. Det er ikke socioøkonomiske eller psykosociale problematikker. Det er krig med en ikke blot veldefineret fjende men også med en motiveret fjende.


Politikens daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden indgik i 2010 på avisens vegne et forlig med nogle muslimer fra Saudiarabien, der hævdede at være den muslimske religionsstifter Muhammed.

»Forliget ser fremad og udtrykker meget fornuftige synspunkter. Det kan måske være med til at mindske nogle af de spændinger, som har vist sig at være meget sejlivede. Det giver udtryk for et håb om, at Danmarks – og ikke mindst danske mediers – forhold til den muslimske verden kan forbedres«

Dengang sagde Helle Thorning-Schmidt “Det er vanvittigt. Der er krænkelser i medierne hver eneste dag. Sådan er det med ytringsfriheden”. Daværende formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard “manglede ord”, men kaldte det “absurd” og “dybt, dybt pinligt”. Jyllands-Postens daværende chefredaktør Jørn Mikkelsen det “beskæmmende” og et svigt. ”pinligt, trist og beskæmmende” var også Berlingske Tidendes redaktør Lisbeth Knudsens reaktion. Flere af Politikens egne journalister lagde afstand til Tøger Seidenfadens forlig.

- Forliget efterlader det indtryk, at vi fortryder vores journalistik, og det er der overhovedet ingen grund til.

Kun tidligere udenrigsminister Ellemann-Jensen syntes at være tilfreds med Seidenfadens

»Der går ikke noget af avisen, når den undskylder. I en konfliktfyldt verden, hvor for mange maler sig op i en krog, ville det være rart med flere af den slags forsøg på at finde frem til fælles forståelse«.

Samme år sagde Uffe Ellemann om Lars Vilks

“Det er jo ikke terror - der løber altså en gal svensker rundt. Undskyld, jeg siger det. Lars Vilks har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af den svensker, der har gjort alt, hvad han kunne, for at provokere. Ham har jeg ikke for fem flade ører sympati for. Det har du sikkert heller ikke, Mogens, men du kan ikke tillade dig at sige det.”

Mogens Lykketoft valgte stiltiende samtykke. Det var dansk gadekærsmentalitet der er den egentlige trussel mente Lykketoft og Ellemann, hvilket også var Seidenfaden og Politikens linje. Men det er dem selv der lider at gadekærsmentalitet, af en forloren selvopfattelse at de har en særlig betydning i den Verden de end ikke kan beskrive. “Fordi de kender Verden” hedder Ellemann&Lykketofts slogan for deres program på News.

Trapped In Bulgaria: Europe Or Die (Episode 3/4)

3. del af Vice News serie om folkevandringen mod Europa. Fra omtalen på Youtube

Since 2000, more than 27,000 migrants and refugees have died attempting the perilous journey to Europe. With an unprecedented number of people breaking through its heavily barricaded borders in 2014, the EU continues to fortify its frontiers.

In episode three of Europe or Die, VICE News correspondent Milène Larsson visits Bulgaria to see Europe’s newest border fence and speaks to Syrians who, because of the EU’s Dublin Regulation, are trapped in one of Europe’s poorest countries.

Obama, den frie verdens forsvarer

Barak Obama udtalte som bekendt på FNs talerstol at fremtiden ikke må tilhøre de, der fornærmer islams stifter. Den stil har han holdt ved. Hot Air skriver at Obama mener det er en borgerpligt at tale imod blasfemikere

Noah already blogged the lowlight of this morning’s National Prayer Breakfast speech but don’t overlook this passage. The Washington Times didn’t.

There’s wisdom in our founders writing in those documents that help found this nation the notion of freedom of religion, because they understood the need for humility.  They also understood the need to uphold freedom of speech, that there was a connection between freedom of speech and freedom of religion.  For to infringe on one right under the pretext of protecting another is a betrayal of both.

But part of humility is also recognizing in modern, complicated, diverse societies, the functioning of these rights, the concern for the protection of these rights calls for each of us to exercise civility and restraint and judgment.  And if, in fact, we defend the legal right of a person to insult another’s religion, we’re equally obligated to use our free speech to condemn such insults — (applause) — and stand shoulder-to-shoulder with religious communities, particularly religious minorities who are the targets of such attacks.  Just because you have the right to say something doesn’t mean the rest of us shouldn’t question those who would insult others in the name of free speech.  Because we know that our nations are stronger when people of all faiths feel that they are welcome, that they, too, are full and equal members of our countries.

Watch him deliver that at 12:25 below. He floated the same idea of a trade-off on blasphemy in his now famous speech to the UN a few years ago when he told the General Assembly “the future must not belong to those who slander the prophet of Islam.” Legal sanctions against blasphemers are a bridge too far, he conceded, but moral sanctions are not just warranted but obligatory. We’ll punish the blasphemer, just not with the power of the state. Re-read the boldfaced part above. Does this guy, who swore an oath to uphold the U.S. Constitution, actually believe that our duty to defend a blasphemer’s right to free speech is no greater than our duty to condemn him for affronting religion?

13. januar skrev Jihad Watch at Det Hvide Hus vil hindre at medierne bringer historier, der gør terrorister sure

More self-censorship and voluntary acceptance of Sharia blasphemy laws. The President of the United States is now (again) signaling that terrorism works: he is saying he will act to curtail Americans’ freedom of expression because Muslims are committing mass murder in response of the freedom of expression. He could have said that he would defend those who say things that jihadis dislike from violent attacks, but no. He was as consistent as ever. And the freedom of speech will suffer for it. How long before he shuts down Jihad Watch, to appease our jihadi brethren?

“White House: Obama Will Fight Media To Stop Anti-Jihad Articles,” by Neil Munro, Daily Caller, January 13, 2015:

President Barack Obama has a moral responsibility to push back on the nation’s journalism community when it is planning to publish anti-jihadi articles that might cause a jihadi attack against the nation’s defenses forces, the White House’s press secretary said Jan. 12.

“The president … will not now be shy about expressing a view or taking the steps that are necessary to try to advocate for the safety and security of our men and women in uniform” whenever journalists’ work may provoke jihadist attacks, spokesman Josh Earnest told reporters at the White House’s daily briefing.

The unprecedented reversal of Americans’ civil-military relations, and of the president’s duty to protect the First Amendment, was pushed by Earnest as he tried to excuse the administration’s opposition in 2012 to the publication of anti-jihadi cartoons by the French satirical magazine Charlie Hebdo.

The White House voiced its objections in 2012 after the magazine’s office were burned by jihadis, followings its publication of anti-jihadi cartoons.

Earnest’s defense of tho 2012 objections came just five days after the magazine’s office was attacked by additional jihadis. Eight journalists, two policeman and a visitor were murdered by two French-born Muslims who objected to the magazine’s criticism of Islam’s final prophet.

Og den altid fremragende Danield Greenfield skriver på Frontpage Magazine

When it comes to Islam, Obama is like the weather in Seattle. There are no surprises. If there’s a national prayer breakfast, then he’s going to slam Christianity and defend Islam.

But we also see faith being twisted and distorted, used as a wedge — or, worse, sometimes used as a weapon.  From a school in Pakistan to the streets of Paris, we have seen violence and terror perpetrated by those who profess to stand up for faith, their faith, professed to stand up for Islam, but, in fact, are betraying it.  We see ISIL, a brutal, vicious death cult that, in the name of religion, carries out unspeakable acts of barbarism  — terrorizing religious minorities like the Yezidis, subjecting women to rape as a weapon of war, and claiming the mantle of religious authority for such actions.

We see sectarian war in Syria, the murder of Muslims and Christians in Nigeria, religious war in the Central African Republic, a rising tide of anti-Semitism and hate crimes in Europe, so often perpetrated in the name of religion…

Humanity has been grappling with these questions throughout human history.  And lest we get on our high horse and think this is unique to some other place, remember that during the Crusades and the Inquisition, people committed terrible deeds in the name of Christ.  In our home country, slavery and Jim Crow all too often was justified in the name of Christ. Michelle and I returned from India — an incredible, beautiful country, full of magnificent diversity — but a place where, in past years, religious faiths of all types have, on occasion, been targeted by other peoples of faith, simply due to their heritage and their beliefs — acts of intolerance that would have shocked Gandhiji, the person who helped to liberate that nation.

They’re not perpetrated in the name of religion, generic, but in the name of Islam.

Obama has to throw in slavery and attack Hindus in India, but he still can’t come up with anything happening today on the scale of Islamic genocidal violence and conflicts with non-Muslims.

There simply isn’t anything like it.

Og nu, hvor denne posterings tema er gledet fra Obamas angreb på ytringsfriheden over i relativering vil jeg lige medtage den også altid fremragende Thomas Sowell på Townhall om hvad Obama så gik og talte med inderne om på hans og Michelles tur til Indien

In his recent trip to India, President Obama repeated a long-standing pattern of his — denigrating the United States to foreign audiences. He said that he had been discriminated against because of his skin color in America, a country in which there is, even now, “terrible poverty.”

Make no mistake about it, there is no society of human beings in which there are no rotten people. But for a President of the United States to be smearing America in a foreign country, whose track record is far worse, is both irresponsible and immature.

Years after the last lynching of blacks took place in the Jim Crow South, India’s own government was still publishing annual statistics on atrocities against the untouchables, including fatal atrocities. The June 2003 issue of “National Geographic” magazine had a chilling article on the continuing atrocities against untouchables in India in the 21st century.

Nothing that happened to Barack Obama when he was attending a posh private school in Hawaii, or elite academic institutions on the mainland, was in the same league with the appalling treatment of untouchables in India. And what Obama called “terrible poverty” in America would be called prosperity in India.

Med venner som disse….

Islamist Militants on Israel’s Doorstep: The War Next Door (Full Length)

Antisemitisme, Arabere, Arabiske forår, Diverse, Irak, Israel, Jihad, Kalifatet, Muslimer, Syrien, Terror, islam — Drokles on February 7, 2015 at 7:28 am

Fra Youtube

In August, al Nusra Front jihadists took control of Syria’s side of the border crossing with Israel and kidnapped over 40 United Nations peacekeepers — who have since been released.

But al Nusra Front, an al Qaeda-affiliate, isn’t Israel’s only threat from Syria. President Bashar al-Assad’s military, in a possible effort to bait Israel into its civil war to shore up Arab sympathies, has been lobbing mortars across the border. Just a few weeks ago, the Israeli military shot down a Syrian plane flying over the Golan Heights — the first time it has done so since the 1980s.

VICE News travels to Israel’s “quiet border” in the Golan Heights, where members of al Nusra Front are now a visible threat.

Read “The Explosive End of Israel’s ‘Quietest Border’” -

Read “Islamic State Fighters Capture Jordanian Pilot After Downing Coalition Warplane in Syria” -

Read “The Syrian Regime Will Now Allow Desperately Needed Aid Into Rebel-Held Regions” -

Read “New Evidence Suggests Israel Is Helping Syrian Rebels in the Golan Heights” -

Watch “A Fugitive and his Family: Escape to the Islamic State” -

Check out the VICE News beta for more:

Storming Spain’s Razor-Wire Fence: Europe Or Die

Eller snarere Europe and the death of Europe. Der løbes storm på Europas grænser, men det er kun begyndelsen. Først et lille stemningsbillede fra 11/2 2014 leveret af BT

Mens der i 2013 blev født det færreste antal danske børn i 27 år, slog indvandringen af udlændinge rekord. I alt kom 56.276 udenlandske statsborgere til Danmark i fjor, og det tal overstiger antallet af par, der blev forældre. 55.873 spædbørn kom nemlig til verden i 2013.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, og det er første gang, at indvandringen af udlændinge topper fødselstallet.

Indvandringen af udenlandske statsborgere er den største til landet nogensinde på ét år, og i forhold til 2008, hvor det hidtil højeste antal udlændinge flyttede til Danmark, er der sket en stigning på 12 procent.

Fra Youtube

Since 2000, more than 27,000 migrants and refugees have died attempting the perilous journey to Europe. With an unprecedented number of people breaking through its heavily barricaded borders in 2014, the EU continues to fortify its frontiers.

VICE News presents Europe or Die, a new four-part series that documents the efforts of those risking their lives to reach Europe, and the forces tasked to keep them out.

In episode one of our series, VICE News correspondent Milène Larsson travels to the border between Morocco and Spain, where West Africans in their thousands storm the razor-wire-clad fences. Many are beaten back by border police or illegally returned.

Watch “The Human Cost of War in the Central African Republic” -

Read “Guards Break Barricades and Jail Dozens as Refugees Continue Mass Hunger Strike Against Australia” -

Read “Asylum Seekers in Australia Could Soon Be Headed to Cambodia” -

13 minutters jødisk korrektiv til venstrefløjens løgne om Pegida

Uriasposten afdækker agent provocateurs ved de danske Pegida demonstrationer og pressens villighed til at kolportere venstrefløjens løgne.

Den yderste venstrefløj har det nemt. De lader en sympatisør ødelægge den fredelige Pegida-demo med pro-fascistiske råb, og kan så hænge Pegida ud som fascister. Bærer provokationen frugt, står massemediernes kameraer klar til at dokumentere militante islamkritikere. Den aggressive ved Pegida-demonstrationen sidste mandag var en 20-årig kurdisk jøde ved navn Akar Chaim Barhon, der smiler bredt, mens flere tv-hold filmer seancen. Skulle nogen være i tvivl om de slette motiver, så indrømmer han faktisk på Facebook, at det hele var et mediestunt for at provokere dem han samme aften kalder for ‘voldsliderlige xenofober!’. Provokationen lykkedes ikke helt – flere greb ind, hvorefter politiet fulgte ham ud. To gange.

(Collage: Politiet ekskorterer smilende Akar Chaim Barhon ud efter happening, 19. januar 2015)

Så, som en modgift til den selvhadende jøde Akar Chaim Barhon, er her en ordentlig jøde, hvis retfærdige harme er en udsøgt fornøjelse at lytte til

Det er hårdt

Det er hårdt at være mig i denne svære juletid, måske ikke så som at være Knausgaard, men hårdt. Liverpool spillede pludselig fodbold, men til ingen verdens nytte. Mit højre knæ døjer med betændelse, mit højre håndled er forstuvet og min højre skulder brækket. Ja hele mine højre fløj er så syg at ironien næsten ikke er til at bære. Familiens store vareombytningsdag tager glæden ud af julen, dog ikke som Per Nyholm, der med krav om at den danske klamme og selvbedrageriske jul skal åbne sig for alle verdens velfærdssultne folkeslag tillige vånder sig over “bøvede julefrokoster og deres efterspil”. Jeg har kun været til een julefrokost og der var desværre intet efterspil - som sædvanlig. Og jeg burde foretage så mange andre ting end det jeg konstant er i gang med at jeg ender med at foretage mig meget lidt.

Teorien om mænds dumhed ‘male idiot theory‘, om hvorfor mænd har en højere tendens til at blive dræbt er komme slemt til skade kastede en del tragikomiske anekdoter af sig. Bl.a om manden der kom slemt til skade da han brugte en rystepudser som et sexlegetøj og derpå lappede sit scrotum med en klipsemaskine. Ubetvivleligt et udtryk for maskulin idioti. Men det er alligevel normativt og kulturelt, hvad man betragter som idioti, og mange kvinder går derfor fri. For, hvad skal man mene om de hundredevis af unge kvinder der drømmer om at gifte sig med jihad-krigere? Andet end at der er et låg til hver en gryde.

Og hvad skal man egentlig sige til Politikens overskrift “Bilist pløjer ind i menneskemængde i Frankrig“? Bilisten var muslim og råbte Allahu Akbar får vi at vide længere nede i teksten, men det er ikke så vigtigt som at han er bilist. Hvilket i sagens natur vel blot er en truisme. En anden ‘bilist’, som Jyllands-Posten ophøjede til ‘chauffør’  gentog dåden dagen efter. BBC havde samme overskrift ved en lignende muslimsk terrorhandling i Israel


Anne Hertzum Alling skrev i øvrigt under overskriften “Hey Hamas, jeg tror, I er ved at smadre Palæstinas fremtid” i Information at jødedrab er kontraproduktivt og indledte med følgende anekdote

I sidste uge kørte jeg gennem Jerusalems gader sammen med en af mine palæstinensiske venner. Da vi passerede den gamle by, skruede han ned for popmusikken på anlægget. »Hvis jeg kører galt nu, vil medierne eksplodere med nyheden om endnu et terrorangreb i Jerusalem. Hvis jeg overlever, vil politiet med stor sandsynlighed skyde på mig. Ja, måske endda slå mig ihjel,« sagde han med både ironisk distance og et glimt i øjet. Vi grinede begge to, men blev hurtigt meget stille. Jeg er ret sikker på, vi tænkte det samme. At det desværre overhovedet ikke var usandsynligt. At det sørgeligt var uden for diskussion.

Ja, det er sørgeligt at arabere kan risikere det mindste ved at køre nogen ihjel i Israel. Det er den egentlige pris for terror. Derfor det ‘rørende øjeblik‘ en muslimsk brud lagde blomster for ofrene for terrorofrene i Sydney. Medierne og venstrefløjen ser undtagelsen, iscenesat som den sikkert var, som bekræftelse på at reglen ikke eksisterer. Folk klappede i deres hænder måske uden at gøre sig den tanke at det var fordi de så noget ekstraordinært.


Hvad skal man egentlig mene om islamisk terror, når man ikke tør tale om islams væsen? Midt under gidseltagningen, hvor den muslimske terrorist tvang sine gidsler til at holde et islamisk flag op i vinduet slog den australske premierminister Tony Abbot koldt vand i blodet

“We don’t yet know the motivation of the perpetrator, we don’t know whether this is politically motivated although obviously there are some indications that it could be,”

Samme tanke havde “tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen, der advarer mod at drage forhastede konklusioner”

Vi er alt for hurtige til at råbe Islamisk Stat. Gidseltagninger er jo ikke noget nyt i kriminalhistorien. (…) jeg synes, man lige skal trække vejret og se, hvordan dagen og situationen udvikler sig

De fleste af os nøjedes nu også blot med at tænke islamisk punktum. Men det er et farligt ord for medier og politikere. Danmarks Radio skrev  da også forsigtigt under overskriften “Knivmand tre franske betjente på politistation

20-årig mand råbte Allahu akbar, da han angreb betjente. Motivet tyder på at være islamistisk, siger kilde.

Træk nu vejret, knivangreb er jo ikke nyt i kriminalhistorien. Og det er konstateret uden at “talkneppe”, som Trine Bramsen frivolt affærdigede Fyns Politis forsvar for nærpolitiet i Vollsmose. Klart en kandidat til årets citat. Men mesteren i absurditeter om islam havde inden da sikret sig sit mesterskab. Obama slog ved nyheden om ISIS slagtning af den amerikanske hjælpearbejder Peter Kassig nemlig fast at

“ISIL’s actions represent no faith, least of all the Muslim faith which Abdul-Rahman adopted as his own,” the president said, using another name for Islamic State.

Såeh, det ligner mere end kristen eller buddistisk handling? Og så havde man svært ved for meget succes på Langeland

- Vi føler ikke, at vi kan magte mere her på øen. Men jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere kommuner, der går ind i det her. Her på Langeland har det skaffet 85 nye arbejdspladser og mere omsætning til lokale håndværkere og forretninger. Der er ikke noget at være bange for, siger Bjarne Nielsen.

For meget af det gode kan ellers være skønt ifølge Mae West. Elefanter er der nok af. Jacob McHangama forklarede en journalist hvorledes det kan være omfattet af racismeparagraffen at citere koranen uden at nogen af dem, hverken den skarpe jurist eller den nysgerrige journalist bragte koranens indhold og islams væsen på banen. Eller tør man trøste sig med socialdemokraternes integrations- og fygtningeordfører Mette Reismanns ord om at der blot skal være fred i een større by i Syrien for at man kan (men vil man?) sende de syriske flygtninge hjem? Og hvorfor undrer ingen sig over, hvorfor det kun er syriske mænd, der redder sig i sikkerhed? Måske var kønskvotering den største fejl da Titanic sank?


Som da skuespilleren Shoshana Roberts vandrede i New York og stort set kun fik seksuelle tilråb fra ikke-hvide

The video is a collaboration between Hollaback, an anti-street harassment organization, and the marketing agency Rob Bliss Creative. At the end they claim the woman experienced 100-plus incidents of harassment “involving people of all backgrounds.” Since that obviously doesn’t show up in the video, Bliss addressed it in a post. He wrote, “We got a fair amount of white guys, but for whatever reason, a lot of what they said was in passing, or off camera,” or was ruined by a siren or other noise. The final product, he writes, “is not a perfect representation of everything that happened.” That may be true but if you find yourself editing out all the catcalling white guys, maybe you should try another take.

What are the odds? Daily Mail ramte til gengæld tidens absurditeter i een sætning

The National Union of Students has come under fire after it refused to condemn ISIS - because of fears it was ‘Islamophobic’.

Herligt med sarkasme. Camilla Plum trådte derimod øvet op i bolledejen da hun rasede over nationalretten fordi hun tilhører den eksklusive gruppe der ikke forstår at alt nationalt er diskriminerende

‘Så er man da sikker på, at vores indvandrere ikke kommer til at føle sig sådan rigtigt danske, Fy Dan…det er skamfuldt , når man nu kunne have brugt også denne lejlighed til mere favnende statements….eller er det igen en besked, som hedder, at før de dersens indvandrere får lært at spise vores svinekød, så kan de godt glemme alt om at være helt rigtigt danske?’

Flere mente at hun måske foretrak en ret baseret på strandslagtet pony. Og Said Mansour blev ikke smidt ud af landet på grund af hans tilknytning til det svinespisende Danmark han hader og vil destruere. “Et statsborgerskab skal man ikke skalte og valte med.” sagde Marianne Jelved for år tilbage. Men det holdt dem ikke tilbage. Men i det mindste fik Morten Storm ført til rettens protokol og lagt ud til alverden at læse at muslimernes profet og eksempel på det perfekte mennesker er pædofil

Profeten Muhammed var pædofil og et narhoved. Han havde sex med en pige på ni år. Han blev gift med hende, da hun var seks og havde fuldbyrdet samleje med hende, da hun var ni år - det kalder jeg for pædofili.

Men det er selvfølgelig hårdere at være svensker når ens statsminister ser ned over det enorme og smukke land og deklarerer at der er plads nok til mange flere muslimer. Plads og rum er ikke det samme - rum er begrænset af de fælles regler som ironisk bliver stadigt strammere jo flere der skal favnes. Fra samhällets nye bund beskrev en svensk pensionist at “Det känns som att man vill rensa bort sådana som mig från samhället. Det är ett hemskt sätt att leva.” Og med de ord, glædelig jul!

Dokumentar: ISIS Sex-Slave Raping & Selling Girls

Olien presser ondskaben

Olieprisen falder i disse tider “not by any action (or inaction) of the Saudis” skriver Peter Coy og Matthew PhilipsBusiness Week “but by the American shale producers, who are simply producing all the oil they can to maximize their profits”.

The world’s biggest oil companies faced ruin in the summer of 1931. Crude prices had plummeted. Wildcatters were selling oil from the bonanza East Texas field for a nickel a barrel, cheaper than a bowl of chili. On Aug. 17, Governor Ross Sterling declared a state of insurrection in four counties and sent 1,100 National Guard troops to shut down the fields and bring order to the market. A month later the Railroad Commission of Texas handed out strict production quotas.

That heavy-handed intervention in the free market was remarkable enough. Even more remarkable was who pulled it off. The person in charge of shutting down the wildcatters, National Guard Brigadier General Jacob Wolters, was the general counsel of Texas Co., an ancestor of Chevron (CVX). And the Texas governor who ordered Wolters in was a past president of Humble Oil and Refining, a forerunner of ExxonMobil (XOM). Big Oil played hardball in those days.

Russell Gold beskriver i Wall Street Journal hvad der “has set up a battle for market share that could reshape the Organization of the Petroleum Exporting Countries and fundamentally change the global market for oil”

Vikas Dwivedi, energy strategist with Macquarie Research, says a widespread deceleration of global economic growth sapped some demand. At the same time, several Asian currencies weakened against the U.S. dollar.

The cost of filling up a gas tank in Indonesia, Thailand, India and Malaysia rose, just as these countries were phasing out fuel subsidies. In Jakarta and Mumbai, drivers cut back.

“The fact that supply growth was strong shouldn’t have taken anybody by surprise,” Mr. Dwivedi says. But demand for oil “just fell off a cliff. And bear markets are fed by negative surprises.”

Rising supply and falling demand both put downward pressure on prices. Throughout the summer, however, fears of violence in Iraq kept oil prices high as traders worried Islamic State fighters could cut the countrys oil output.

Then two events tipped the market. In late June, The Wall Street Journal reported the U.S. government had given permission for the first exports of U.S. oil in a generation. While the ruling was limited in scope, the market saw it as the first crack in a long-standing ban on crude exports. Not only was the U.S. importing fewer barrels of oil, it could soon begin exporting some, too. This news jolted oil markets; prices began to edge down from their summer peaks.

On July 1, Libyan rebels agreed to open Es Sider and Ras Lanuf, two key oil-export terminals that had been closed for a year. Libyan oil sailed across the Mediterranean Sea into Europe. Already displaced from the U.S. Gulf Coast and eastern Canada, Nigerian oil was soon replaced in Europe, too. Increasingly, shipments of Nigerian crude headed toward China.

Oil prices began to decline.

Og det er dårligt nyt for mange fjendtlige regimer og ideologier, hvis magt bygger på høje oliepriser. De små fracking firmaer i Texas ændrer vilkårerne

The stressed-out giants of today are Saudi Arabia and its fellows in the Organization of the Petroleum Exporting Countries. The descendants of the 1930s wildcatters are today’s producers of oil from shale, who are driving down the world price of crude by flooding the market with millions of barrels of new oil each day. At $64 a barrel, Brent crude is down 44 percent since June. The twist is that today’s upstarts aren’t draining oil from neighbors’ plots, as happened in the 1930s. And OPEC can’t call in the National Guard against them. All it can do is gape at the falling price of crude and contemplate the destruction of their cartel at the hands of the Americans, whom they thought they had supplanted for good 40 years ago. Energy economist Philip Verleger says shale is to OPEC what the Apple II (AAPL) was to the IBM(IBM) mainframe.


Collectively, their breakneck production is breaking OPEC’s neck. This is the remorseless, leaderless free market at work.

OPEC used to be something to reckon with. For a brief period in the 1970s its influence was so strong, it could set prices to the penny for scores of crudes, says Bhushan Bahree, senior director for OPEC Middle East research at market researcher IHS (IHS). Its power has waned considerably, but until this year Saudi Arabia could still be counted on to cut output for the good of the cartel when gluts emerged. The Saudis’ refusal last month to take one for the team is historic, says Michael Wittner, head of oil research at Société Générale (GLE:FP) in New York. “That is such a tremendous, dramatic change,” he says. “It’s hard to think of a way to exaggerate how fundamental it is.”

Men det er ikke blot Rusland og regimerne i OPEC, der mærkes af den økonomiske nedtur og amerikansk driftighed. Også den grønne mafia går svære tider i møde, skriver The Independent

A new “era of cheap oil” would be good news for consumers and motorists – but analysts say the consequences for politics, industry and the climate could be even more radical.


“Renewable energy subsidies have been mostly sold to the public on the basis of the economic benefits,” said Peter Atherton, an energy analyst with Liberum Capital. “But the economic arguments hinged on the idea that fossil fuel prices would get more expensive, while expensive renewable subsidies would be able to come down over time. That’s looking doubtful now.”

Anne Robinson, director of consumer policy at the uSwitch price comparison website, said: “More subsidies are likely to be needed [for green power] as the gap between the cost of fossil fuel power and renewable power gets bigger.” The extra subsidies would be borne by households in the form of higher energy bills.

Green energy technologies such as solar and wind had been banking on sharp increases in fossil fuel prices to make them increasingly competitive and help to attract the huge amount of investment required to build renewable power plants. But that “economic case” is now in danger of being lost, with the environmental argument seen by many as being insufficient to drive through high levels of green energy investment.

Så der er da andet end Julen at glæde sig over.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress