Grænser

Bloomberg skriver at grænsehegn er ved at blive dagens orden i Mellemøsten, som staterne forsøger at sikre sig imod terror

As they confront the rising threat of modern jihadist violence, many of the nations most at risk are retreating behind one of the oldest forms of defense.

Tunisia and Turkey are the latest to invest in border barriers, both announcing the plans in the immediate aftermath of attacks on civilian targets. A fence and watchtowers will guard Tunisia’s border with Libya, where the militants who killed foreign tourists on a Tunisian beach are said to have been trained. Turkey said late Wednesday it will fortify the border with Syria after a suicide bomb in a nearby town.

From Morocco to Saudi Arabia, boundaries are being fortified at a rate not seen since the months following the Sept. 11 attacks.

grc3a6nsehegn-i-mellemc3b8sten

Men, advarer eksperterne, fysiske grænsedragninger er ikke løsningen

“Of the Middle East’s most-famed physical defenses, the majority failed. Jerusalem’s ancient walls did little to halt a succession of conquerors, and Byzantine Constantinople’s elaborate fortifications didn’t thwart the Ottomans.

Though modern barriers may curb trafficking and illicit crossings in the short term, they almost never deliver prolonged security without cross-frontier cooperation.

“Israel’s barriers have worked well for them so far,” said Brent Sterling, author of “Do Good Fences Make Good Neighbors?” and a professor at Georgetown University. Long-term, though, they remove the incentive to try and reach a permanent accord with the Palestinians, he said.”

Fysiske grænsedragninger virker altså ikke fordi de bliver overløbet af en overlegen fjende. Når de så ikke bliver overløbet af en overlegen fjende er det dem der forhindrer fred. Alligevel er Mellemøsten ikke alene om at sætte grænser, skriver Gatestone Institute

Bulgaria has built a 33-km (21-mile), three-meter-high (10-foot) barbed wire fence along its border with its southeastern neighbor Turkey in an effort to limit the influx of migrants from Syria and other parts of the Middle East and North Africa. The Interior Ministry has also deployed more than one thousand police officers to patrol the Turkish border.

Greece has erected a 10.5-km, four-meter-high barbed-wire fence along part of its border with Turkey. The Greek wall is said to be responsible for diverting migration routes toward neighboring Bulgaria and, consequently, for construction of the wall there.

Spain has fortified fences in the North African exclaves of Ceuta and Melilla as record numbers of migrants are jumping over the barriers from neighboring Morocco. Border police registered more than 19,000 attempts to jump the fence at Melilla in 2014, up 350% on 2013, according to the Interior Ministry. Nearly 7,500 migrants successfully entered Ceuta and Melilla in 2014, including 3,305 from Syria.

The UK is setting up more than two miles of nine-foot-high security fencing at the Channel Tunnel port of Calais in northern France, in an attempt to stop thousands of illegal migrants breaking into trucks bound for the UK. Currently, more than 3,000 migrants are camped in and around Calais hoping to make it to Britain. More than 39,000 would-be illegal immigrants were prevented from crossing the Channel in the 12 months prior to April, more than double the previous year.

EU member states are implementing other emergency measures to halt the flow of immigration.

Austria has stopped processing asylum claims as of June 13, in an effort to make the country “less attractive” for migrants relative to other EU countries. According to Austrian Interior Minister Johanna Mikl-Leitner, Vienna was “stopping the Austrian asylum express,” whereby applications are processed within an average period of four months, faster than in any other EU country. Asylum requests for Austria rose nearly 180% in the first five months of 2015 to 20,620, and were on track to reach 70,000 by the end of the year.

Denmark on July 1 announced that it would slash benefits for asylum seekers to bring down the number of refugees coming to the country. It recently emerged that three out of four refugees who came to Denmark in the early 2000s are jobless ten years later.

France and Italy have sparred over who is responsible for hundreds of African migrants stranded at Ventimiglia on the France-Italy border after French police refused to let them in. France accused Italy of failing to respect the so-called Dublin Regulation, a law that requires people seeking refuge within the EU to do so in the first European country they reach. Italian officials argued that the migrants see Italy as only a transit country.

Hungary on June 23 suspended its adherence to the Dublin Regulation, which requires Hungary to take back refugees who have travelled through the country to reach other EU countries.

Meanwhile, the European Commission, the EU’s powerful bureaucratic arm, on May 27 announced a controversial “relocation plan” that would require EU member states to accept 40,000 Syrian and Eritrean asylum seekers from Italy and Greece over the next two years.

Eksperterne tror dog også at ISIS, med bombeangrebet mod en venstrefløjsdemonstration i Tyrkiet forleden og dagens skudvekslinger mellem ISIS og tyrkisk militær, måske forsøger at trække flere ind i det muslimske kaos. Nej, virkeligt. Snaphanen giver dette link til ISIS indre verden, Channel Four Dispatches: Escape From ISIS

Guardian har en længere fortælling fra en højtstående ISIS leder og New York Review of Books en større artikel, hvor de undrer sig over fænomenet ISIS. Ellers kan man allerede læse eller genlæse The Atlantics What ISIS Really Wants, der næsten er blevet en klassiker, som også venstrefløjen tør citere.

Koranen i Birmingham

Akademia, BBC, England, Historie, Muslimer, Pressen, Videnskab, islam, muhammed — Drokles on July 23, 2015 at 3:31 am

Der er grund til at antage er islam er en arabisk efterrationalisering. Muhammeds navn forekommer kun 4 gange i koranen. Første gang i 3. kapitel, hvor det på engelsk hedder “Muhammed is nothing but a messenger; messengers have passed away before him” (3:144). Men inden armene ryger i vejret hedder det senere “the Messiah, the son of Mary, is nothing but a messenger; messengers have passed away before him” (5:75). Dette lægger mening til at man har fundet en mønt i Palæstina fra 640?erne viser en figur, der holder et kors, men har navnet Muhammed.

Den tidligste kilde til Muhammeds liv stammer fra Ibn Ishaq og er skrevet i 750, mere end 120 år efter Muhammeds død. Men Ishaq arbejde eksisterer ikke og vi har kun Ibn Hishams redaktion som er kommet til 60-70 år senere. Historierne om Muhammeds liv og levned (hadith) er blevet samlet op af kæder af vidner der har fortalt hinanden historierne (isnader). Hadith er således samlinger på baggrund af isnader der anses for troværdige. Problemet er at ingen holder vand under moderne metoder.

Ifølge islamisk lære er det kalif Uthman, der i 653 samler koranen i et standardværk og får alle andre versioner destrueret. Men mønter fra Kalif Muawiya (661-680) viser Muawiya med et kors samt en halvmåne. Og Muawoyas efterfølger Kalif Yazid (680-683) er også præget på mønter med et kors. På Klippemoskeen i Jerusalem slås det fast at Muhammed har er tjener for Gud og hans profet og at Messias, Jesus søn af Maria, er Guds eneste profet.

Men nu har forskere fundet nogle meget gamle korantekster i den engelske by Birmingham, som de mener kan dateres tilbage til muslimernes grundlægger Muhammeds egen tid. Berlingske Tidende skriver

En gruppe britiske forskere har ved hjælp af nye teknologier dateret en koran til at være blandt verdens ældste, skriver CNN.

Koranen stammer fra mellem år 568 og år 645. Det blev slået fast i en Kulstof 14-undersøgelse foretaget af forskere fra Universitetet i Birmingham.

Det betyder, at de skrevne ord og bogen stammer fra den tid, hvor profeten Muhammed menes at have levet.

Man anslår generelt, at han levede mellem år 570 og år 645.

De to pergamenter, der udgør den såkaldt meget gamle koran, mener at indeholde vers 18 til 20, og det er skrevet med blæk i en gammel arabisk skrifttype ved navn hijazi.

Men selvom teksten er så gammel, minder indholdet meget om det, der står i de moderne udgaver af koranen, siger professor David Thomas.

»Det støtter vores opfattelse af, at den koran vi har nu minder ufattelig meget om koranen, som den blev skrevet i de første år af islams levetid,« siger han til CNN.

Det lægger håb til at koranen er en valid og fortællingen om Muhammed er ‘ægte’. Men Robert Spencer skriver på Jihad Watch, at “the more one looks at this curious story, the less there is to see”.

The article is riddled with academic and journalistic sloppiness. We’re told that the radiocarbon dating shows, “with a probability of more than 95%, the parchment was from between 568 and 645.” Very well, but does the ink date to that time as well? We are not told. Parchment was often reused in the ancient world, with the earlier text erased and written over, and so if a parchment dates from 645, that doesn’t necessarily mean that the text does.

However, it is impossible to discover any more details from this shoddy BBC presentation. The best photo of this manuscript that the BBC provides shows clear traces of another text underneath the main text. It is not clear from the photo whether that is the text from the other side bleeding through on the photograph, or even if there is any text on the other side; nor does the BBC tell us whether or not the parchment shows signs of having been a palimpsest — that is, a parchment that was used more than once for different texts. There is also some red ink in the top lines of the manuscript in the photo but not in the succeeding lines. Has the red ink faded from the other sections, or is it itself evidence of the ink fading? Or is it a later hand filling in areas that had faded away (and possibly altering the text)? The BBC doesn’t tell us, yet this is an extremely salient point. Another recently discovered and much-touted fragment of the Qur’an, now in Germany and dated from between 649 and 675, shows clear signs of alteration, raising the possibility that the Qur’anic text was altered over time. If this is a possibility also for the University of Birmingham manuscript, the BBC should tell us so. But it doesn’t.

What’s more, if the text along with the parchment really dates from between 568 and 645, it may not be a fragment of the Qur’an at all. The Qur’an, according to Islamic tradition, was compiled in its definitive form in the year 653 by the caliph Uthman, who ordered all variant texts burned and the canonical version distributed to all the provinces within his domains. As I show in my book Did Muhammad Exist?, however, there are numerous reasons to doubt this story. The principal one is that if the entire Islamic world had copies of the Qur’an by the mid 650’s, why is it that not until the latter part of the seventh and early part of the eighth century do mentions of the Qur’an begin to appear? The Dome of the Rock inscriptions date from 691; they are made up of many Qur’an verses, but out of their Qur’anic order and some with notable changes in wording. Who would have dared to change the words of Allah? And the first clear reference to the Qur’an as such occurred around the year 710—eighty years after the book was supposedly completed and sixty years after it was supposedly collected and distributed. During a debate with an Arab noble, a Christian monk of the monastery of Beth Hale (of which there were two, one in northern Iraq and the other in Arabia; it is not known in which one this monk lived) cited the Qur’an by name. The monk wrote, “I think that for you, too, not all your laws and commandments are in the Qur’an which Muhammad taught you; rather there are some which he taught you from the Qur’an, and some are in surat albaqrah and in gygy and in twrh.

(…)

So if this is a fragment of the Qur’an as it now stands (and what portion of the Qur’an is it, anyway? Neither the BBC nor its quoted academics tell us), and yet it could date from as far back as 568, two years before Muhammad is supposed to have been born, it might not be a fragment of the Qur’an at all. It could instead be a portion of some source that later became part of the Qur’an, as did Surat al-Baqara.

Professor David Thomas, also without telling us what exact portions of the Qur’an this manuscript contains, raises even more questions when he says: “These portions must have been in a form that is very close to the form of the Koran read today, supporting the view that the text has undergone little or no alteration and that it can be dated to a point very close to the time it was believed to be revealed.” This is a very strange statement. The BBC, and apparently the University of Birmingham, are advertising this as an ancient fragment of the Qur’an. Presumably when Thomas says that “these portions must have been in a form that is very close to the form of the Koran read today,” he means that the larger whole of which they once formed a part was “very close” to the Qur’an. But how close is “very close”? Mainstream Muslims maintain that the Qur’anic text has undergone no alteration at all since it was first “revealed.”

Man får let følelsen, som også Spencer indikerer, at der blandt koran- og islamforskere eksisterer en, skal vi sige pro-islamisk dagsorden. At man ønsker at folk skal få en forståelse af at islams kilder er mere faste end virkeligheden tilsiger. Bent Jensen har tidligere i Jyllands-Posten undret sig over koran- og islamforskernes besynderlige forhold til deres forskningsfelt

Koranen er angiveligt Guds rene og fejlfri lære, formidlet som nævnt via englen Gabriel til Muhammed i begyndelsen af 600-tallet. Men hvorfor indeholder bogen da så mange sproglige og historiske fejl, og hvorfor er dele af teksten uforståelig? Og hvad skal moderne muslimer i det 21. århundrede stille op med de mange udsagn om drab på vantro, kvinders henvisning til en lavere samfundskategori, slavehold og andre barbariske ting? Altså hvis man ikke er eller ønsker at blive hellig kriger.

Ifølge Pressburg tyder intet på, at Muhammed har eksisteret. Han er en litterær eller mytisk konstruktion. Ja, navnet Muhammed fandtes slet ikke, da Muhammed levede. ”Muhammed” var oprindeligt ikke et navn, men en titel, der betød ”den udvalgte” eller ”lovpriste”. Og denne udvalgte og lovpriste var – hold på hat og briller – Jesus Kristus. Titlen findes på mønter og i inskriptioner, som er forsynet med et kors og fremstillet af kristne arabiske herskere. Pressburg bygger på Christoph Luxenbergs banebrydende filologiske studier. Ifølge Luxenberg (også et pseudonym) er det simpelthen grammatisk umuligt, at Muhammed var et navn. Arabisk har ligesom hebraisk kun konsonanter, og det i sig selv har givet anledning til store problemer med at forstå mange passager i Koranen. Det er Luxenbergs store fortjeneste at have forklaret flere af disse dunkle eller uforståelige passager. Luxenberg mener, at Koranens kernestykke er en assyrisk kristen tekst, skrevet med arabisk skrift, men på aramæisk, som i sin tid var et udbredt kultursprog i Mellemøsten. Den MHMD (MuHaMeD), der omtales, betyder altså Guds lovpriste udsending, Jesus Kristus. Først flere hundrede år efter Muhammeds angivelige eksistens blev de fire konsonanter misforstået og gjort til navnet Muhammed.

Bogen har et særligt budskab til de hellige muslimske krigere, som tror, at de kommer i Paradis og dér bliver forsynet med 72 evigt unge, barmfagre jomfruer. Der er tale om en alvorlig misforståelse på grund af en fejllæsning; ”martyrerne” får i virkeligheden kun stillet vindruer og frugtsaft i udsigt. De unge drenge, som også ifølge traditionen skulle stå til rådighed for de himmelfarne, viser sig at være kølige frugter. Jomfruerne og drengene er til dels et resultat af oversætternes egen fantasi og forhåbninger.

Pressburg har som motto og ledestjerne for sin bog videnskabsteoretikeren Karl Poppers maksime: »Vi kan ikke bevise sandheden. Men vi kan bevise usandheden og dermed tilnærme os sandheden.« Alle forsøg på at bevise personen Muhammeds eksistens har været forgæves. Der findes ikke et eneste stik- og håndfast vidnesbyrd, der bekræfter den, ikke et eneste spor efter denne mand. Den såkaldte Klippemoské i Jerusalem fra slutningen af 600-tallet er ifølge muslimske myter bygget over det sted, hvor Muhammed red til himmels på en hest. Men der er i virkeligheden tale om en kristen helligdom – det viser hele dens ottekantede syrisk-byzantinske arkitektur, men også den 240 meter lange indskrift, der pryder dens indre.

Klippehelligdommen blev bygget af den kristne arabiske hersker Abd al-Malik på det sted, hvor den israelske kong Salomons tempel havde stået, og hvor Kristus forventedes at ville komme igen. Indskriften udtrykker derfor en kristen trosbekendelse. Først senere blev den kristne kirke omdannet til en muslimsk helligdom – og i allernyeste tid gjort til en moské.

De forlanger respekt

Forbrydelse og straf, Jihad, Multikultur, Muslimer, Terror, USA, Ytringsfrihed, islam, muhammed — Drokles on May 10, 2015 at 11:10 pm

I Pakistan er muslimske terrorister fejret som helte skriver Clarion Project. Engelske Daily Mail betegnede Pamela Gellers forening “extreme ‘free speech’ group” og skrev i deres overskrift at den “refused to cancel provocative ‘Muhammad Art Exhibition’ despite protests“.

pakistan-memorial-texas-gunmen-ip

The Islamic Society of Greater Kansas vil ifølge The Rebel holde en begravelse for den ene af de to døde terrorister. Og Anjem Choudary slår fast i en live TV debat at Pamela står til dødsstraf

Ekstra Bladet med en virkeligt sørgelig leder

EN FORVILDET FLOK stærkt rabiate danskere danner fortrop i en forening, de kalder Trykke-frihedsselskabet” indleder Ekstra Bladet en af sine sørgeligste ledere. Og niveauet hæves ikke

– Vi synes, Geert Wilders er en vigtig stemme i debatten om ytringsfriheden, udtaler formanden, præsten Katrine Winkel Holm. Uden dog at nævne, at han har et forbud mod Koranen på sit politiske program!

To banale fejl. Katrine Winkel Holm er ikke præst. Geert Wilders har ikke forbud af koranen på sit program.

Som det har været tilfældet ved tidligere arrangementer, ser selskabet det som sin vigtigste opgave at provokere. Provokationer alene for provokationens skyld. Og ledelsen vil blive slemt skuffet, hvis Wilders’ ophold på klippeøen ikke afføder skrig, skrål og ballade.

Mission skrig-skrål-og-ballade er hermed allerede udført lader det til. Ekstra Bladet fortsætter med at digte Trykkefrihedsselskabet meninger og motiver på, nu de ikke har kunnet støve det mindste behandlingskrævende og rabiate op

DET MÅ I ØVRIGT være en forglemmelse, at selskabet ikke havde inviteret Front National-stifteren Jean-Marie Le Pen til at tale i Fælledparken 1. maj. Men det kan jo ske næste år, hvis han ellers lever så længe.

For Winkel Holm, Lars Hedegaard, Mogens Camre og ligesindede betyder ytringsfrihed kun fri ret til at svine muslimer til. Folk med andre synspunkter bør holde kaje.

Det er nu ikke sandt, men vi kan konstatere at den selv samme ytringsfrihed som Ekstra Bladet nyder godt af betyder at begå karaktermord og en sump af løgne. Og vrøvl, ikke at forglemme, som Ekstra Bladet fortsætter med umiddelbart efter

Ytringsfrihed handler ikke om at forfægte nogens ret til at sige noget, som man er enig i, men om at kæmpe for folks ret til at fremsætte synspunkter, der byder én inderligt imod.

ja, der tager Ekstra Bladets leder igen fejl. En frihed administreres frit som det passer een bedst. Den kommer hverken med et program eller sponseret af sex-annoncer. Når Wilders er interessant er det fordi han så flot taler de imod, der med vold og død vil forhindre det frie ord og den frie tanke. Alene det at nogen mener han skal myrdes for sine meninger gør hans meninger interessante.

11182320_907709442624825_3224602837885751494_n

Det farligste ved Ekstra Bladet er at man falder i søvn

DET ER LIDT af et paradoks, at Trykkefrihedsselskabet ledes af en præst. Folk med den metier forbinder man jo normalt med næstekærlighed.

Igen, Trykkefrihedsselskabet ledes ikke af en præst. Og næstekærlighed har intet at gøre med trykkefrihed. Men lad os høre Geert Wilders selv

Islamiceringen fortsætter i England

Det engelske arbejderparti Labour er infiltreret af muslimer fortæller Telegraph

The Islamic Forum of Europe (IFE) — which believes in jihad and sharia law, and wants to turn Britain and Europe into an Islamic state — has placed sympathisers in elected office and claims, correctly, to be able to achieve “mass mobilisation” of voters.

Speaking to The Sunday Telegraph, Jim Fitzpatrick, the Environment Minister, said the IFE had become, in effect, a secret party within Labour and other political parties.

“They are acting almost as an entryist organisation, placing people within the political parties, recruiting members to those political parties, trying to get individuals selected and elected so they can exercise political influence and power, whether it’s at local government level or national level,” he said.

“They are completely at odds with Labour’s programme, with our support for secularism.”

Mr Fitzpatrick, the MP for Poplar and Canning Town, said the IFE had infiltrated and “corrupted” his party in east London in the same way that the far-Left Militant Tendency did in the 1980s. Leaked Labour lists show a 110 per cent rise in party membership in one constituency in two years.

Det ville jo forklare en del af skandalerne om industrialiseret børnesex i Rotherham, Burmingham, Peterborough, Calderdale ja hvor som helst i det nye England. Her marcherer den nye befolkning - den mandlige del af den nye befolkning i Lancashire England

Kill The Christians

BBC dokumentar om muslimernes folkemord på kristne

Det græske folkemord og venstrefløjens ufrivillige islamkonfrontationer

Den svenske udenrigsminister kom til at fornærme muslimerne, da hun kritiserede Saudiarabiens barbariske skikke. Som et forsøg på at forklare sig sondrede hun bizart mellem sharia og islam. Sverige undskyldte til sidst deres forsvar for banale menneskerettigheder.

Venstrefløjens forståelse af frigjorthed og almenmenneskelige værdier strider imod islam. Det vil de ikke indrømme og har flittigt brugt islam og muslimer som rambuk i deres forbitrede hævntogt på kristne og konservative nationale dyder og vædier, der er stedfortræder for de forældre der gav dem ikke blot alt, men måske mere end de kunne bære. Og så langt de er lykkedes med deres ødelæggelse af deres ophav så langt sidder de nu mere og mere alene tilbage med islam og muslimerne. Efterhånden har de ikke den gamle nation som mellemlæg at skyde på, men står nu selv overfor islam og muslimerne. Nu mærker de efterhånden omend ufrivilligt de kulturelle brudzoner.

I “Foråret 2013 kørte Center for Voldtægtsofre” kampagnen “At klæde sig sexet er ikke kriminelt“. Nu vil Københavns Kommune også markere sig ifølge Jyllands-Posten

Sæsonen for sol og masser af bar hud er åbnet, og det falder sammen med Københavns Kommunes anti-voldtægtskampagne.

Som blikfang i bybilledet på busser og plakater er netop en nedringet pige, der ledsages af teksten: »At klæde sig sexet er ikke kriminelt – voldtægt er!«

»Det er desværre en nødvendig kampagne, for der er stadig behov for at fastslå, at man har ret til at sige nej til sex uanset hvad. Selv om man optræder i en nedringet bluse eller kommer til at drikke sig lidt for fuld, er det ikke ensbetydende med, at man på forhånd har sagt ja til sex,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF) om baggrunden for kampagnen.

Skønt det er kampagner, der kun skal stive de kampagnerendes skinhellige selvforståelse af, er det en kampagne, der retter sig direkte imod islam (og vel også mod Uffe Ellemanns tilsvarende  bebrejd-offeret logik). For et par år siden kunne man som nogen nok husker høre hvorledes muslimske piger i Vollsmose følte sig sikret imod chikane, fordi de “bar uniformen“. Ingen kan være i tvivl om, hvad tørklædet og den videre formummelse betyder selv om venstrefløjen benægter hårdnakket, også for sig sig selv.

Tyrkiets præsident Recep Tayyib Erdogan har udover at advare Paven mod at tale for meget om det armenske folkemord, raset imod Københavns beslutning om til maj i nogle dage at opstille denne skulptur til minde om osmannernes folkemord (i medierne omtalt folkedrab) på armenierne

20150415210216_2

“Ingen husker armenierne” skal Hitler have sagt, som et carte Blanche for at løse ‘jødeproblemet’ med industrielt massemord. Det gør flere og flere folk dog idag, selv om man stadig er i tvivl på TV2. Men ikke mange husker dog at også grækere var ofre for de osmanniske muslimers folkemord. Direkte løftet fra Neos Kosmos

Pontian and Anatolian Greeks were victims of a broader Turkish genocidal project aimed at all Christian minorities in the Ottoman Empire. A total of more than 3.5 million Greeks, Armenians, and Assyrians were killed under the successive regimes of the Young Turks and of Mustafa Kemal from roughly 1914 to 1923. Of this, as many as 1.5 million Greeks may have died. The end of the genocide marked a profound rupture in the long Greek historical presence on the Asia Minor.

Greek communities began inhabiting Anatolia (Greek for “east”), otherwise referred to as the Asia Minor, since the 12th century BCE. They centered mostly along the Aegean littoral, although some Greeks, known as Pontians, went further east and colonized the southern shores of the Black Sea. Turkic peoples migrated into Anatolia over the first millennium CE and by the 14th century had established the Ottoman Empire. Over the next six hundred years, the Empire organized its ethnically diverse population into the millet system, thereby ensuring cultural and religious pluralism.

Under this system, the Ottoman Greeks, like other Christian communities in the Empire, were provided with a degree of autonomy. The geographic extent and political power of the Ottoman Empire began to decline over the 19th century as subjected peoples, especially the Greeks, began exerting their own nationalist aspirations. With the support of the Great Powers, the Greeks successfully overthrew Ottoman rule during their War of Independence from 1821 to 1830, thereby establishing the modern Greek state as it is currently situated at the tip of the Balkan Peninsula. However, the over two and a half million ethnic Greeks still living in Anatolia, separated from their Balkan compatriots, suffered the scorn of an increasingly vitriolic Turkish nationalism tainted by a bitter sense of humiliation.

The Young Turk movement emerged from this context, eventually aiming to turn the multi-ethnic Ottoman Empire into a homogenous Turkish nation state. Under the banner of the Committee for the Union of Progress (CUP), this ethnic nationalist movement assumed power after a coup d’etat in 1913.

This political revolution occurred in the midst of the Balkan Wars from October 1912 to July 1913, which ultimately ended five centuries of Ottoman rule in the Balkans. Afterwards, there was a brief diplomatic effort between the Greeks and the CUP to arrange a population exchange.

However, the outbreak of World War I stunted this effort, and instead the CUP took its own radical initiatives. They began singling out all able-bodied Greek men, forcibly conscripting them into labor battalions which performed slave labor for the Turkish war effort. Greek children were stolen and forcibly assimilated into Turkish society. Greek villages were brutally plundered and terrorized under the pretext of internal security. Indeed, as with the Armenians, the Greeks were generally accused as a disloyal and traitorous “fifth-column,” and eventually most of the population was rounded up and forcibly deported to the interior.

This modus operandi was more or less the same for all three Christian victim groups. Again with support of the Great Powers, Greece invaded part of Anatolia immediately after the defeat of the Ottomans in World War I. Centered around the Aegean port city of Smyrna (now known by its Turkish name, Izmir), Greek occupation forces brutally subjected local Turks, thereby further stoking interethnic conflagrations.

At the same time, Mustafa Kemal Pasha was leading a Turkish resurgence, eventually dispelling the Greek military from Anatolia. Turkish forces retook Smyrna in September 1922, instigating a massive anti-Greek pogrom. On September 13, a fire broke out amidst the chaos, spreading uncontrollably over the next two weeks. The Smyrna catastrophe took the lives of somewhere between 10,000 to 15,000 Greeks.

Two months later, diplomatic negotiations between the Kemalist regime and the Great Powers began in Switzerland, leading to the signing of the Treaty of Lausanne in February 1923. The sovereign status of a Turkish nation state was thereby affirmed, and the Great Powers essentially condoned the Turkish genocidal project.

The demographic consequences of the Greek genocide are not objectively certain. The prewar population of Greeks was at least 2.5 million. Over the course of 1914 to 1923, about one million had migrated, some voluntarily but most under coercion. As many as 1.5 million Greeks died, either from massacre or exposure, although this figure is not positive. Presently, a miniscule Greek population remains in Turkey. Greek communities annually commemorate the genocide on September 14 in recognition of the Smyrna catastrophe.

Source: Centre for the study of Genocide, Conflict Resolution, and Human Rights, Rutgers University

Osmannernes folkemord på armenierne og grækerne var muslimers folkemord kristne.

Krigen mod Boko Haram

Jihad, Kalifatet, Kristenforfølgelse, Muslimer, Sharia, Terror, islam, muhammed — Drokles on April 13, 2015 at 7:54 pm

Islam er i færd med endnu en reformation. Dem har der været mange af før og der vil, hvis islam ellers overlever, komme flere endnu. Islams absurditeter er ubærlige at leve med og umulige at bygge samfund på. Derfor vil muslimske samfund altid degenerere væk fra islam over i en mere tålelig tilstand af tyranni, korruption og uproduktivitet. Men med jævne mellemrum bliver den kognitive dissonans for stærk for de troende, der bebrejder de sørgelige samfundforhold manglen på tro og renhed. Og en vækkelse går sin blodig gang gennem de muslimske samfund og - hvis muligt - deres ulykkelige omgivelser. Al-Quada, Islamisk Stat, Salafisme, Muslimske Broderskab, Boko Haram. Forskellige navne for det samme fænomen; muslimer prøver at redde deres dødsyge religion gennem endnu en renselse, endnu en tilbagevenden til rødderne. Ali Sina skriver

Many westerners erroneously believe that Muhammad ibn Abdul Wahhab, (1703–1792) was the founder of Salafism, an extremist sect of Islam. This is not true. Abdul Wahhab did not found a new sect. He was a reformer of Islam in the same sense that Luther was of Christianity.

The core of Abdul Wahhab’s thinking is that Islam is perfect and complete and its decline is the result of religious innovations (bid‘ah), and that an Islamic revival will result by purging the religion from foreign influences and by emulating Muhammad and his companions.

The concept that Islam was perfect in its early stages is asserted in the Quran. “Today have I perfected your religious law for you, and have bestowed upon you the full measure of My blessings, and willed that self-surrender unto Me shall be your religion.” (Q.5:3)

Abdul Wahhab proposed that Muslims should refrain from introducing any innovation and follow the examples of the salaf, (predecessors or early generations) hence the name Salafi.

This definition is not an invention of Abdul Wahhab, but is based on a hadith that reports Muhammad saying, “The people of my generation are the best, then those who follow them, and then those who follow the latter (i.e. the first three generations of Muslims).[2]

It is important to note that ibn Taymiyyah (1263 – 1328) was also a Salafi. He opposed the celebration of Muhammad’s birthday and the construction of shrines around the tombs of Sufi ‘saints,’ saying, “Many of them [Muslims] do not even know of the Christian [Catholic] origins of these practices. Accursed be Christianity and its adherents.”

There is a hadith where Muhammad says, “I am the best Salaf for you.” [3]

The desire to reform Islam and go back to its original pristine state is actually an old thought. Abdul Wahhab, however, succeeded to give shape to this concept, which took ground thanks to the Saudi kings who are his descendants through one of his daughters.

Vice News er taget til fronten i kampen mod Boko Haram

Antisemitismen er hverdag

TV2 skriver at en jødisk delikatesse forretning i København er blevet udsat for hærværk i nattens løb. Forretningen har ellers været under politibeskyttelse, som så mange andre jødiske forretninger og ejendomme siden muslimen Omar skød og dræbte en jøde udenfor synagogen i København efter at have skudt og dræbt en deltager ved et ytringsfrihedsarrangement tidligere på dagen.

Søndag morgen blev liget af en ung mand med et israelsk pas fundet ved et kloster i Berlin. Den unge mand var tæsket til ukendelighed, så politiet endnu ikke kan sige om han er passets ejer skriver Times of Israel.

Fans af den hollandske fodboldklub FC Utrecht sang “My father was in the commandos, my mother was in the SS, together they burned Jews cause Jews burn the best” og “Hamas, Hamas, Jews to the gas.” under en kamp mod Ajax ifølge Jerusalem PostBosniske fodboldfans stødte til en pro-palæstinensisk demonstration i Wien og sang “Ubij, ubij Židove!”, ‘Dræb, dræb jøderne’!

En professor i filosofi ved Connecticut College er blevet truet væk fra sit job for at have forsvaret Israel på sin Facebook profil, skriver Breibart. Professoren var jøde og truslerne kom fra, øhm, rundt omkring i verden.

Skyd ikke budbringeren

1555562_10152473548405197_3394893658298250242_n

TV2 skrev at halvdelen af ikke-danske politikere går ind for at forbyde Hizb ut Tahrir. “Argumentet er bl.a., at Hizb ut-Tahrir modarbejder integration af nye indvandrere i det danske samfund” hedder TV2s opsummerering

“Det hører ikke hjemme i et dansk demokratisk samfund. De gavner ikke samfundet eller integrationen, men er til fare for det samfund, vi lever i. Specielt for de unge er Hizb ut-Tahrir et dårligt forbillede,” siger Kemal Bektas (S), byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune. Han bakkes op af blandt andre Lone Yalcinkaya (V) fra Gladsaxe Kommune.

“Det er farligt med sådan en organisation, der forsøger at skabe mistillid til samfundet hos specielt unge mennesker. Derfor skal de forbydes, og jeg mener faktisk, at der er mulighed for det i grundloven,” siger hun.

“Og det handler ikke kun om Hizb ut-Tahrir, også Dansk Front og andre nynazistiske foreninger skal forbydes, fordi de er til skade for vores samfund og ikke fungerer demokratisk,” siger Lone Yalcinkaya.

Hamid El Mousti (S) fra Københavns Borgerrepræsentation er blandt de få, der ikke vil forbyde forbyde Hizb ut-Tahrir og slår fast at

Vi har demokrati og ytringsfrihed i Danmark. Hvis vi forbyder dem, kalder de sig bare noget andet. Hvis vi beholder dem, kan vi følge med i, hvem der tilknytter sig den bevægelse.

Men også Dansk Folkeparti vil forbyde Hizb ut Tahrir. Det har længe stået på deres ønskeseddel og de ser kun deres sag styrket, som tiden går. Pia Kjærsgaard argumenterede i Jyllands-Posten

Med de oplysninger, der er fremkommet efter Omar el-Husseins terrorangreb i København, må sagen stille sig anderledes. Som Berlingske oplyste 25/2 er el-Hussein kommet i Hizb ut-Tahrirs moské på Heimdalsgade, og angiveligt deltog han i den antisemitiske prædiken, som imam Hajj Saeed holdt i forbindelse med fredagsbønnen dagen før terrorangrebet.

Hizb ut-Tahrirs mange trusler igennem de seneste år har dermed nu fået et konkret resultat i form af det terrorangreb, som kostede to danskere livet. Hizb ut-Tahrir er altså tilsyneladende ikke kun leveringsdygtige i trusler om vold og drab, de er nu også leveringsdygtige i gerningsmænd.

Hizb ut-Tahrirs forhenværende talsmand er dømt for at opfordre til drab på jøder. Hizb ut-Tahrir har opfordret til at slå danske politikere ihjel. Hizb ut-Tahrir har opfordret til at dræbe danske soldater udsendt i Afghanistan og Irak. Og nu har Hizb ut-Tahrirs talsmand, Junes Kock, udtrykt forståelse for og accept af, at Danmark og danskerne bliver udsat for terrorangreb.

Hvad mere skal der egentlig til, før en organisation kan forbydes?

(…)

Grundlovens ord er klare: Organisationer, der virker ved vold, skal opløses – de ikke alene kan, nej, de skal opløses! Hvis justitsministeren fortsat i lyset af terrorangrebet i Danmark afstår fra at tage skridt til at opløse Hizb ut-Tahrir, er justitsministeren og regeringen på kollisionskurs med selveste grundloven.

Og på Facebook uddybede Søren K Villemoes, der her gengives næsten i sin helhed (han skrev at man gerne måtte dele, så hermed gjort)

Hizb ut-Tahrir har den seneste tid reddet på en mindre mediebølge, hvor de har haft succes med at sprede deres propaganda uden nævneværdig modstand fra danske journalister. Ser man efter, hvad deres lederskab i Danmark siger, er der dog noget, der virker helt galt. Enten lyver de om deres eget partiprogram, kender ikke til det, eller også er de uenige med deres eget parti.

Partiets talsmand Junes Kock kunne i Deadline i mandags sige, at partiet ikke går ind for vold og tager afstand fra “drab på civile uanset hvem de skulle være”. Det er ikke bare forkert. Det er lodret forkert. Hizb ut-Tahrirs lederskab har sanktioneret vold mod civile på en massiv skala. Her er et par eksempler:

D. 8. april 1988 udsendte partiet en erklæring, der tillader flykapringer. Her kan man læse, at det er “tilladt” at kapre fly ejet af en stat i krig med muslimer. Det gælder for eksempel Israel. I så tilfælde er der ingen beskyttelse for jøderne i disse fly eller deres ejendom, og de bør behandles som var de i krig. Jeg har en pdf af denne erklæring, som jeg med glæde sender enhver, der skulle bede om den.

I 1994 erklærede partiets daværende talsmand og nuværende leder Ata Abu Rishta, at Israel besætter muslimsk jord og er i krig med muslimer. Derfor kan der ikke være fred mellem muslimer og jøder. Rishta erklærer herefter, at det er islamisk lov, at enhver israelsk jøde, der er i stand til kæmpe, og som er ankommet i Israel efter det Osmannske Riges fald, skal “dræbes, indtil der ikke er en eneste overlevende.” Med andre ord: Alle israelske jøder skal slås ihjel.

I Hizb ut-Tahrirs udkast til en grundlov kan man slå op på side 450. Her forholder man sig til, hvordan den kommende islamiske stat skal forholde sig til ikke-muslimer i andre stater. Det er interessant læsning. Alle stater, der ikke eksplicit har indgået en fredsaftale med kalifatet, er nemlig automatisk i krig med kalifatet og deres land anses for at være én stor slagmark. Og hvem er det så tilladt at dræbe her? Svaret er lige til: Alle ikke-muslimer. Vi taler her om, at HT i deres egen grundlov sanktionerer drab på teoretisk set alle ikke-muslimer i hele universet.

Dette er blot en håndfuld af eksempler. Der er flere at tage af. Men lad os hellere hoppe videre til talsmand Junes Kock, der både i Deadline og siden har hævdet, at Hizb ut-Tahrirs grundlov anviser klare procedurer for, hvordan man vælger en kalif i det kommende kalifat. Det er ikke korrekt.

Ifølge Hizb ut-Tahrirs doktrin gælder procedurerne for at vælge en kalif kun tre dage efter den sidste kalifs aftrædelse. Da den sidste kalif fratrådte d. 24. juli 1923, udløb denne frist altså for over 90 år siden. Det eneste krav, HT har for, at en kalif kan komme til, er, at han har fået troskabsed fra den militære magt - akkurat som Islamisk Stats kalif Abu Bakr al-Baghdadi.

Hvorfor er dette vigtigt? Fordi partiet hævder at være imod Islamisk Stat med henvisning til, at kalifatet ikke er oprettet korrekt. Men Hizb ut-Tahrirs egne anvisninger siger noget andet. Partiet var selv med i det voldelige oprør mod Assad med det formål at etablere en islamisk stat. Det lykkedes dem ikke. I stedet løb ISIS med den ære. Og siden har HT hævdet, at det er det helt forkerte kalifat, vi ser nede i Syrien og Irak.

Både HTs talsmand Junes Kock og medlem af lederskabet i Danmark Taimullah Abu-Laban benægter disse forhold. Taimullah har endda påstået, at partiets erklæring om flykapringer fra 1988 er et falsum. Det er det ikke. Faktisk tog partiet afstand fra 11. september med den begrundelse, at flyene ikke var ejet af en stat, men derimod private. Denne besynderlige begrundelse skyldtes, at de ikke skulle være i strid med erklæringen fra 1988.

Derfor må spørgsmålet være: Er det danske lederskab af Hizb ut-Tahrir uvidende om sit eget partis ideologi og politik? Lyver de om det? Eller er de faktisk uenige med deres eget partis internationale lederskab? Noget er i hvert fald galt her.

Jeg ville ønske, at danske journalister ville konfrontere dem med disse spørgsmål, og lade være med at ukritisk at videreformidle partiets propaganda. Jeg kan ikke, da HT i Danmark ikke ønsker at lade sig interviewe af mig eller indgå i en debat om andet end emner, de selv har udvalgt. Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at gå kritisk til værks over for dem i fremtiden. Og hvis nogen har brug for viden og hjælp i den forbindelse, så stiller jeg mig gerne til rådighed.

Ekspert i mod-terrorisme Rashad Ali og fellow hos Institute of Strategic Dialogue og director for CENTRI i Storbritannien er af en anden opfattelse af Hizb ut Tahrirs forhold til vold, skrev Berlingske Tidende

I virkeligheden er organisationen et religiøst-fascistisk parti, der søger at skabe en totalitær stat, som implementerer deres egne snævre tolkning af religionen eller Shariah i samfundet. Dette inkluderer i deres syn: Drab på frafaldne og homoseksuelle, korsfæstelse af oprørere og at styre de ikke-muslimske borgere ved at hindre dem i at besidde nogen politiske poster og påtvinge dem »jizya«, en særlig skat.

Kvinder skal heller ikke, ifølge deres synspunkt, besidde magtfulde politiske poster, deres primære rolle er afgrænset til hjemmet. Statsstyret skal opnås ved at skabe en almen efterspørgsel efter selvsamme, efterfulgt af et militærkup. Staten skal endvidere med tvang fjerne »illegitime« regeringer i lande, hvor muslimer udgør majoriteten, og udviske alle »illegitime« landegrænser mellem f.eks. Syrien og Irak eller Syrien og Tyrkiet. Dette skal gøres selv hvis millioner skal dræbes i processen. Lyder det bekendt? Ja, deres vision om den ideelle islamiske stat, som er nøje beskrevet i deres litteratur, er ikke langt fra det, som er ved at blive skabt af ISIS/ISIL/IS eller hvad end man ønsker at kalde dem. »Dawla« eller »Staten« er foretrukket af begge grupper.

Hizb ut-Tahrir er forbudt i de fleste lande med muslimsk majoritet, hvori de opererer. Faktisk undertrykkes de på brutal vis. Trods dette har HT aldrig udført terror-handlinger. HT har til gengæld forsøgt sig med forfejlede kupforsøg i Egypten og Jordan, hvilket resulterede i en splittelse internt således, at flere medlemmer løsrev sig for at forme egne, i visse tilfælde jihadistiske grupper i Egypten, og selv i Vesten har vi set det med grupper som al-Muhajiroun, en pseudo-salafi gruppe etableret af Omar Bakri Mohammed i England, også kendt under navne som Kaldet/Islam4UK/Islam4Denmark, etc.

Disse grupper adopterer samme ideologi og med den samme retoriske stil og begreber: Islam er ikke en religion, den er en ideologi, den har veldefinerede politiske systemer (selvom det i praksis kan koges ned til en kalif, der implementerer et sæt love).

De bruger lignende fatwaer, såsom tilladelsen af selvmordsbombere (selvom HT som sagt ikke selv gør brug heraf), kapring af israelske fly - selvom HT dog fordømte 11. september-angrebene, fordi flyene var privatejede(!) - jihad i Israel og Irak imod vestlige lande eller ethvert land, der »besætter« et »muslimsk landområde« (som de definerer som et område, der har været under muslimsk kontrol). Det inkluderer så lande som Spanien, Indien og Israel (trods dette har ingen af disse demokratiske lande forbudt partiet).

Som tidligere nævnt står gruppen på ingen måde bag terrorhandlinger og kalder heller ikke til terrorhandlinger. Faktisk er gruppen overbevist om, at man skal følge - på ganske anakronistisk vis - Profetens »metode« i opnåelsen af magten, som de på besynderlig vis mener svarer til at infiltrere hærene og påvirke indflydelsesrige personer i samfundet. Herefter skal den endelige samfundsændring ske ved - ideelt set - et ublodigt kup.

Dette er samtidig det, der gør gruppen problematisk, og valget er derfor ikke enten at forbyde gruppen eller ignorere den. Dets medlemmer er ganske vist tidligere blevet dømt for at tilskynde til vold, noget som gruppen benægter, det nogensinde har gjort og afviser som værende i modstrid med dets »metode«. Men disse ideer har ikke nødvendigvis en uskyldig effekt på gruppens publikum og sympatisører. Ikke alle, som tilslutter sig, accepterer den ikke-voldelige metode til at opnå magten. Generelt accepterer de dets vision om Kalifatet eller Den Islamiske Stat og adopterer dets anti-vestlige og anti-demokratiske holdninger.

Rigsadvokaten ser traditionelt ikke Hizb ut Tahrir, som en Grundlovsstridig organisation og fortidige forsøg på forbud er alle strandet på hans bord. Men det stopper ikke et politisk ønske, selvfølgelig, og Martin Henriksen kaldte i Den korte Avis ganske rigtigt Hizb ut Tahrir “samfundsundergravende” og holdt sig til at “jura er en fortolkningsvidenskab”

Grundloven understreger meget klart den enkelte borgers rettigheder, og sikrer imod overgreb fra staten og offentlige myndigheder, men den efterlader også et rum til at staten, og dermed regering og Folketing, kan skride ind, når det politisk vurderes at være nødvendigt for eksempel af hensyn til den offentlige orden.

Men sørgeligst af alle var Trykkefrihedsselskabets næstformand, der i to Facebook opdateringer kaldte på et forbud fordi “tilhængere af Hizb ut-Tharir er radikale muslimer, punktum!“.

Det er præcis, derfor foreningen skal forbydes og opløses: der går grænsen nemlig for, hvad demokratiet skal tåle, hvis det skal overleve. Det er kun med det yderste af neglene disse islamo-fascister kan holde igen med de voldopfordringer, de tidligere er blevet dømt for at fremkomme med.

Til forsvar for Aia Fog skal det siges at hun også mener at “de og deres tilhængere skal ud af Danmark”. Hvilket logisk vil sige muslimer en bloc. Mere om det senere.

Anne Sofie Allarp skrev at på Pio Pio “Danmark er kendt i hele verden, på godt og ondt, som et land, der værner om ytringsfriheden”. Og Sofie advarer - nuvel, fra en lidt forvirret venstredrejet position - så ganske rigtigt og pragmatisk om at man med et forbud kunne “komme til at mytologisere foreningen” og minder om at vi med stort held har tilladt både kommunister og nazister. Men jeg vil give ordet til den noget bedre formulerede Jacob McHangama

Der er god grund til at holde nøje øje med HUT, og i særdelshed til at modvirke deres veltilrettelagte propaganda. HUT advokerer for en totalitær ideologi, hvis mål er oprettelsen af et kalifat, hvis politiske orden er baseret på religiøse principper, der står i direkte modstrid med det liberale demokrati. Får HUT magt, som de har agt, ville det betyde død og/eller undertrykkelse af bl.a. homoseksuelle, kvinder, ikke-muslimer og muslimer, der ikke deler HUTs udlægning af islam. Det er også ubestrideligt, at HUT har en antisemitisk agenda. Ifølge nogle medier deltog Omar El Hussein endog ved en stærkt anti-semitisk prædiken i en HUT domineret moske forud for angrebet, ligesom HUT har opfordret danske muslimer til ikke at tage afstand fra terrorangrebene.

Men der er mig bekendt ikke fremlagt nogen beviser for, at HUT som forening er involveret i eller har opfordret til terror eller øvrige ulovlige aktiviteter, og som bekendt har Rigsadvokaten i 2004 og 2008, konkluderet, at en opløsning af HUT ville være grundlovsstridig. Når et flertal af danske politikere ønsker at forbyde HUT, er det således alene på grund af foreningens holdninger, ikke på grund af ulovlige handlinger. Et sådant skridt er ikke blot svært at forene med den ytringsfrihed, som alle politikere erklærede skulle beskyttes efter 14. februar, det er også et skridt, der smager af afmagt.

Fordi Danmark og ytringsfriheden er truet af islamisme, tyer man til forbud mod den mest synlige manifestation af islamisme, der i Danmark udgøres af HUT. Også selvom HUTs islamisme er ideologisk, snarere end voldelig, mens de voldsparate islamister færdes i løse eller skjulte grupperinger, der ikke kan opløses, fordi de ikke udgør en forening i retlig forstand. Skulle politikerne få held til at trumfe et forbud mod HUT igennem, vil det være et markant brud med en prisværdig dansk tradition for at lade selv totalitære foreninger og partier udfolde deres ikke voldelige aktiviteter inden for demokratiets rammer. Eksempelvis sad DKP – hvis loyalitet lå hos det totalitære moderparti i Moskva – i flere perioder i Folketinget, senest fra 1973-1979. Et parti som VS, der også dyrkede voldelige ideologer og antidemokratiske strømninger, og hvis ledende medlemmer hyldede og indgik samarbejdsaftaler med terrorbevægelsen PFLP, sad også i Folketinget i flere perioder.

Disse partier blev ikke forbudt men mistede opbakning på grund af omfattende kritik i den offentlige debat, og fordi den virkelige verden på den anden side af Jerntæppet udgjorde et laboratorium, der brutalt udstillede, hvad det skete, når ideerne blev omsat til virkelighed. På samme måde som Islamisk Stats fremfærd i Syrien og Irak demonstrerer, at kalifatet intet har at tilbyde ud over død og armod for både muslimer og ikke-muslimer.

De muslimske politikere, der vil forbyde Hizb ut Tahrir (og Dansk Front og nazister oog så videre) følger overvejende blot deres hjemlandes sørgelige traditioner, for at forbyde alt der synes besværligt, frem for at erkende problemerne i samfundet. Og vi kan også gå ud fra at det overvejende flertal af muslimske politikere, der ikke vil forbyde Hizb ut Tahrir, blot forsvarer andre muslimers ret til at bekæmpe Danmark. Og Hizb ut Tahrir vil bekæmpe os og ja, de balancerer på grænsen af det tilladte, til det yderste af neglene. Men de er ikke, som Aia Fog udtrykker det “radikale muslimer, punktum!“. De er afklarede muslimer og de er glimrende repræsentanter for isla med den væsentlige forskel at de netop ikke udøver vold. Men som et teoretisk studie er de perfekte muslimer.

Vist skal de ud af landet, som muslimer skal over en bred karm. Men, hvis man lukker munden på Hizb ut Tahrir gennem et forbud, så handler det ikk kun om, hvad vi opgiver af vores egne frihedsidealer eller om vi risikerer at ”komme til at mytologisere foreningen“. Det er vejen mod fornægtelse af problemet, som jo er islam. Hizb ut Tahrir er ikke ”radikale muslimer, punktum!“. Hizb ut Tahrir er belæste muslimer, punktum!

Alle krav om forbud af Hizb ut Tahrir tager udgangspunkt i at de siger noget, der er så radikalt at demokratiet ikke kan indholde det. Men ingen af forbudsfortalerne kan - og jeg vil udfordre dem til at forsøge - fortælle hvori Hizb ut Tahrirs tolkning af islam er radikal, frem for ligefrem og logisk. Og derved stirrer de sig blinde på at problemet med islam er nogle yderligtgående foreninger og tolkninger, noget som man kan sortere i og luge ud eller på anden måde forvalte. Men Hizb ut Tahrir er kun et symptom på islam og symptombehandling lader sygdommen vokse, fredet af benægtelsen.

Derfor er vejen frem heller ikke at ignorere Hizb ut Tahrir, som havde de ingen betydning (en selvmodsigelse, når man samtidig beskylder dem for at være farlige og måske have ansporet Omar til sin dobbelte terrordåd).  De må tages alvorligt som nøgterne tolkere af islam og de må være op til islams mange apologeter at overbevise os om, hvorfor Allah og Muhammed alligevel ikke mener at vi vantro skal dø.

Sverige oplever at multikultur er modsætninger

”Sverige provocerar inte bara Saudiarabien, utan muslimer över hela världen eftersom kungadömet Saudiarabien följer Sharialagarna.”

Arab News skriver om de krænkedes følelser

Sweden and other Western countries have adopted double standards while dealing with human rights as they ignore the killing of thousands in Iraq, Syria and Palestine, and highlight the flogging of an individual in Saudi Arabia as a big issue, said Dr. Mohammed Badahdah, assistant secretary general of the World Assembly of Muslim Youth (WAMY).

Speaking to Arab News, he emphasized that Saudi Arabia’s rules and regulations as well as its judicial system are based on the Qur’an and Sunnah or Shariah. “Shariah laws are not made by Parliament or people’s representatives. They are divine laws given by the Almighty for the welfare and security of the whole humanity,” he explained.

“It’s the duty of all countries and societies to respect religious faiths, beliefs and cultures of different communities in order to promote peace and stability in the world,” Badahdah said while denouncing Swedish Foreign Minister Margot Wallstrom’s anti-Saudi tirade.

“We are not imposing Shariah on others. Why do then Sweden and other Western countries criticize the Kingdom when we are implementing Shariah in accordance with our faith? This is clear interference in our internal affairs and Saudi Arabia will not tolerate such attacks,” he said.

Tolerance er godt, ubetinget godt. Det er holdningen på den værdimæssige venstrefløj og i Sverige. Men de overser selvfølgelig at tolerance er betinget. Betinget af at vi er enige om, hvad tolerance er. Den værdimæssige venstrefløj og svenskerne har tilpasset der opfattelse muslimernes, således at det er tolerance ikke at krænke. For islam bliver så let krænket. Vi andre fastholder tolerance som ikke at lade sig krænke. At man vender den anden kind til. På den måde kan vi udnytte vores intellekt i åndsfrihed og en masse andet spændende.

Det store problem med at definere tolerance som pligten til ikke at krænke er at alle bliver krænkede over et eller andet. ikke mindst muslimer, som finder alle andre end dem selv og deres indskrænkede levevis krænkende. Men også andre salonfähige subgruperinger finder både dette og hint krænkende som homser, kvinder, negre og katolikker, så det er uundgåeligt at alle kommer til at krænke alle. Ikke mindst med muslimerne, som jo som sagt finder homser, kvinder, negre og katolikker krænkende. Så grundlæggende kan man ikke længere være salonfähig på den værdimæssige venstrefløj eller i Sverige længere, ikke bare fordi hyldesten af den ene perversion er krænkende for den næste, men fordi islam finder alt og alle krænkende. Jacob McHangama skriver på sin Facebook profil

Sveriges diplomatiske konflikt med Saudi Arabien er et glimrende eksempel på, hvorfor det er afgørende at kunne kritisere og gøre grin med religion. Margot Wallstrøm rejste en helt berettiget men sæt for sjælden kritik af Saudi Arabiens brutale diktatur. Men da Saudi Arabiens retssystem er baseret på Sharia forsøger Saudi Arabien nu at udlægge den svenske kritik som et angreb mod islam og muslimer, og har fået både OIC og Den Arabiske Liga med på galejen.

Det giver visse mindelser om tidligere konflikter med et lille skandinavisk land. Udenrigsministeren i dette unavngivne skandinaviske land har dog lært lektien og vil ikke “eskalere konflikten”, som det hedder, ved at kalde Saudi Arabien for et diktatur eller kritisere landets krænkelse af menneskerettigheder. Dertil er landet for vigtig en partner i kampen mod Islamisk Stat, der ligesom Saudi Arabien, henretter kvinder, blasfemikere og homoseksuelle, men uden forudgående retssag baseret på alle Shariaens grundlæggende retsprincipper.

Accepterer vi at religiøse følelser skal skrønes mod krænkende ytringer, risikerer vi også at skærme religiøse diktaturer.

Længe har man kunnet dække over denne indre modsigelse ved at angribe nationen og nationalisterne som bigoter. At købe sig goodwill hos alle de små minoriteter og muslimerne især ved at sælge bid for bid af nationen, indtil der ikke synes at være noget tilbage. Og nu ser Sverige ud til at være så udhulet at der ikke er noget der står imellem de mange minoriteter. Nu er hr og fru Sverige der ikke længere længere til at sælge ud for at betale for de indre selvmodsigelser. Nu skraber de krænkede hinandens manchetter. Det var kun et spørgsmål om tid. Ingrid Carlqvist skriver i Dispatch International

Saudiarabien är islams allra heligaste land. Här ligger Mecka med världens största moské, Al-Masjid al-?ar?m, som omsluter den heliga stenen Kaba. Området är svindlande stort, hela 356 800 kvadratmeter och rymmer mer än fyra miljoner tillbedjare under hajj (vallfärden). Hit får icke-muslimer inte komma – Mecka är rena apartheid-staden och religionsfrihet är ett okänt begrepp.

Det var detta land Margot Wallström kallade en diktatur med “medeltida” straff (exempelvis piskning av uppstudsiga bloggare) och kvinnoförtryckande (exempelvis att kvinnor inte får köra bil). Bra där, Margot!

Hennes uttalanden har nu satt hela den arabiska världen i brand. Nu är det inte bara Arabförbundet som fördömt hennes uttalanden, utan alla de 57 länderna i OIC (Organization of Islamic Cooperation). Saudiarabien och Förenade Arabemiraten har tagit hem sina ambassadörer från Stockholm, och Saudiarabien har meddelat att inga nya svenska affärsmän kommer att få visum till deras land.

Nu vrider sig utrikesministern som en mask i sina försök att påstå att hon inte kritiserade islam med sina uttalanden. Hennes pressekreterare Erik Boman säger i dag till Dagens Nyheter:

“Vi har den största respekt för islam. Sverige värdesätter goda relationer med den muslimska världen.”

Men kritiserade islam var just vad Wallström gjorde, i och för sig utan att begripa det. Sharialagarna är en del av islam, och det var Allah själv som meddelade Muhammed hur han skulle straffa sina undersåtar. Att påstå att sharia är ”medeltida” och att Saudiarabien med dessa lagar förtrycker sin befolkning är en total sågning av islam.

Det Margot Wallström uppenbarligen inte heller kände till är att Saudiarabien aldrig har skrivit under FNs deklaration om de mänskliga rättigheterna. Saudi har däremot skrivit under Kairodeklarationen (liksom de övriga 56 länderna i OIC), som är själva motsatsen till det vi kallar mänskliga rättigheter. Kairodeklarationen slår nämligen fast att sharia övertrumfar de mänskliga rättigheter som FN listar, vilket är liktydigt med alla.

Att Sverige har en utrikesminister som inte vet detta är naturligtvis pinsamt. Men låt oss skänka en tacksamhetens tanke till Margot Wallström och hennes medarbetare. Genom sina uttalanden har Wallström satt fingret på just det budskap som vi islamkritiker länge försökt tränga igenom med: Islam är en totalitär ideologi som förvägrar människor mänskliga rättigheter och håller sina undersåtar fast i ett barbariskt system utan hopp.

När nu Pandoras ask är öppnad blir det spännande att se hur Wallström ska agera i fortsättningen. Antingen får hon stå fast vid sina uttalanden och därmed erkänna att islam är barbariskt och kvinnoförtryckande. Eller så får hon göra en hel pudel och säga att hon inte visste att sharialagarna är Allahs lagar, och att hon givetvis inte har rätt att kritisera islams gud.

Det var kun et spørgsmål om tid.

Voldemort kaster skygger over skolen

“Fear of a name only increases fear of the thing itself”

Hermoine Granger

De Konservative og Dansk Folkeparti foreslår at at Muhammedkrisen bliver et obligatorisk emne på baggrund af et forslag fra religionslærerne om at Jyllands-Postens Muhammedtegninger trykkes i elevernes lærebøger. Det kan vi altså forstå at de ikke er nu for, som kommunikationschef hos det digitale undervisningsforlag Clio online Thomas Overholdt Hansen siger er det ”et følsomt et emne” og de ‘vurderede’ derfor “at det ikke gav nogen læringsmæssig værdi for eleverne at se tegningerne.”.

I Jyllands-Posten bliver forlaget fra De Konservative til overskriften “K: Muhammedtegninger skal være pensum i skolen”, mens forslaget fra Dansk Folkeparti på Danmarks Radio hedder “DF vil tvinge lærere til at undervise i Muhammedtegningerne”. Til Danmarks Radio siger religionslærernes formand John Rydahl

- De tegninger udløser noget, der kunne ligne en religiøs reaktion, som så udvikler sig til et samfundsproblem. Så der er mulighed for at få belyst, om der er en sammenhæng mellem religiøsitet og følelser. Og der er også mulighed for at stille spørgsmål om, hvorvidt det er religiøsitet, det handler om, eller om der i virkeligheden er politiske motiver i det også, siger John Rydahl.

Besværligt at hente tegninger udefra

Religionslærerformanden understreger, at Muhammedtegningerne ved en direkte tilstedeværelse i lærebøgerne sikres at være en fast del af undervisningen.

- Lige så snart læreren skal hente noget ind udefra, bliver det mere besværligt. Og det vil også gøre det tydeligere for eleverne, hvad der er tale om, siger John Rydahl, der afviser, at opfordringen har til hensigt at støde nogen som helst.

Så religionslærerforeningen er grundlæggende kun interesseret i at vaske islam ren, for en udefrakommende politisk besudling. Men formanden for foreningen af lærere i historie og samfundsfag, Dennis Hornhave Jacobsen er af en anden opfattelse. Han mener at selv en renvaskning af islam er farlig fordi de sidder en masse muslimer i klasserne. Det ikke bare ligner, men er en religiøs reaktion uden politiske motiver og at det derfor ”kan lukke for en reel diskussion om, hvad ytringsfrihed er, fordi der sidder børn rundt omkring i skolerne, som mener, at Muhammedtegningerne er forkastelige, og hvor diskussionen stopper der”. Eller, det må i hvert fald være præmissen for hans advarsel.

Og det er  formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal enig i. Undervisning i tegninger som nogen finder provokerende “det har vi ikke brug for i folkeskolen”

- Man kan sagtens fortælle om det uden at vise billederne, siger han til DR Nyheder.

Det syn er lærernes formand Anders Bondo ikke helt enig i. Han mener i stedet at tegningerne er direkte obskøne

Jeg kunne aldrig finde på at vise en pornofilm for mine elever. Men derfor kan jeg selvfølgelig godt undervise dem om porno, og som sådan kan man også godt undervise om Muhammedkrisen uden at vise tegningerne

Han mener derfor at dokumentation af et emne ikke går “hånd i hånd med folkeskolens værdier”, der handler om velvære

- I folkeskolen arbejder vi med, at man skal være gode ved hinanden. Man er kammerater, forklarer han over for DR Nyheder.

- Hvis man ved, at der er nogen, der bliver såret af, at vi viser nogle tegninger, så modarbejder det de principper, vi arbejder med, når vi arbejder med mobning.

Så til alle tyndhuder; skriv jeres forurettelser ned og send dem til Han Som Ikke Må Nævnes. Tegninger, jøder, kvinder i bare arme og frikadeller, alle som een står de i vejen Folkeskolens principper. Voldemort er tilbage.

Den muslimske invasion af Indien

Tarek Fatah henviser til dette uddrag fra den yderst anbefalelsesværdige “The Story of Civilization

The Mohammedan Conquest of India is probably the bloodiest story in history. It is a discouraging tale, for its evident moral is that civilization is a precarious thing, whose delicatecomplex of order and liberty, culture and peace may at any time be overthrown by barbarians invading from without or multiplying within. The Hindus had allowed their strength to be wasted in internal division and war; they hadadopted religions like Buddhism and Jainism, which unnerved them for the tasks of life; they had failed to organize their forces for the protection of their frontiers and their capitals, their wealth and their freedom, from the hordes of Scythians, Huns, Afghans and Turks hovering about India’s boundaries and waiting for national weakness to let them in.For four hundred years (600-1000 A.D.) India invited conquest; and at last it came. The firstMoslem attack was a passing raid upon Multan, in the western Punjab (664 A.D.) Similarraids occurred at the convenience of the invaders during the next three centuries, with theresult that the Moslems established themselves in the Indus valley about the same time thattheir Arab co-religionists in the West were fighting the battle of Tours (732 A.D.) for themastery of Europe.But the real Moslem conquest of India did not come till the turn of the first millennium afterChrist. In the year 997 a Turkish chieftain by the name of Mahmud became sultan of thelittle estate of Ghazni, in eastern Afghanistan. Mahmud knew that his throne was young andpoor, and saw that India, across the border, was old and rich; the conclusion was obvious.Pretending a holy zeal for destroying Hindu idolatry, he swept across the frontier with aforce inspired by a pious aspiration for booty. He met the unprepared Hindus at Bhimnagar,slaughtered them, pillaged their cities, destroyed their temples, and carried away theaccumulated treasures of centuries.Returning to Ghazni he astonished the ambassadors of foreign powers by displaying “jewelsand unbored pearls and rubies shining like sparks, or like wine congealed with ice, andemeralds like fresh sprigs of myrtle, and diamonds in size and weight like pomegranates.”

Each winter Mahmud descended into India, filled his treasure chest with spoils, and amusedhis men with full freedom to pillage and kill; each spring he returned to his capital richerthan before.

At Mathura (on the Jumna) he took from the temple its statues of gold encrusted withprecious stones, and emptied its coffers of a vast quantity of gold, silver and jewellery; heexpressed his admiration for the architecture of the great shrine, judged that its duplication would cost one hundred million dinars and the labour of two hundred years, and thenordered it to be soaked with naphtha and burnt to the ground.

Six years later he sacked another opulent city of northern India, Somnath, killed all its fifty thousand inhabitants, and dragged its wealth to Ghazni. In the end he became, perhaps, therichest king that history has ever known.Sometimes he spared the population of the ravaged cities, and took them home to be sold asslaves; but so great was the number of such captives that after some years no one could befound to offer more than a few shillings for a slave.Before every important engagement Mahmud knelt in prayer, and asked the blessing of Godupon his arms. He reigned for a third of a century; and when he died, full of years andhonours, Moslem historians ranked him as the greatest monarch of his time, and one of thegreatest sovereigns of any age.

Seeing the canonization that success had brought to this magnificent thief, other Moslemrulers profited by his example, though none succeeded in bettering his instruction.In 1186 the Ghuri, a Turkish tribe of Afghanistan, invaded India, captured the city of Delhi,destroyed its temples, confiscated its wealth, and settled down in its palaces to establish theSultanate of Delhi- an alien despotism fastened upon northern India for three centuries, andchecked only by assassination and revolt. The first of these bloody sultans, Kutb-ud-Din Aibak, was a normal specimen of his kind -fanatical, ferocious and merciless. His gifts, as the Mohammedan historian tells us, “werebestowed by hundreds of thousands, and his slaughters likewise were by hundreds of thousands.”In one victory of this warrior (who had been purchased as a slave), “fifty thousand mencame under the collar of slavery, and the plain became black as pitch with Hindus.”

Another sultan, Balban, punished rebels and brigands by casting them under the feet of elephants, removing their skins, stuffing these with straw and hanging them from the gatesof Delhi. When some Mongolian habitants who had settled in Delhi, and had been converted toIslam, attempted arising, Sultan Ala-ud-din (the conqueror of Chitor) had all the males -from fifteen to thirty thousand of them - slaughtered in one day.

Sultan Muhammad bin Tughlak acquired the throne by murdering his father, became a greatscholar and an elegant writer, dabbled in mathematics, physics and Greek philosophy,surpassed his predecessors in bloodshed and brutality, fed the flesh of a rebel nephew to therebel’s wife and children, ruined the country with reckless inflation, and laid it waste withpillage and murder till the inhabitants fled to the jungle.He killed so many Hindus that, in the words of a Moslem historian, “there was constantly infront of his royal pavilion and his Civil Court a mound of dead bodies and a heap of corpses, while the sweepers and executioners were wearied out by their work of dragging” the victims“and putting them to death in crowds.”

In order to found a new capital at Daulatabad he drove every inhabitant from Delhi and leftit a desert; and hearing that a blind man had stayed behind in Delhi, he ordered him to bedragged from the old to the new capital, so that only a leg remained of the wretch when hislast journey was finished.

The Sultan complained that the people did not love him, or recognize his undeviating justice.He ruled India for a quarter of a century, and died in bed. His successor, Firoz Shah, invadedBengal, offered a reward for every Hindu head, paid for 180,000 of them, raided Hindu villages for slaves, and died at the ripe age of eighty. Sultan Ahmad Shah feasted for threedays whenever the number of defenceless Hindus slain in his territories in one day reachedtwenty thousand.

These rulers were often men of ability, and their followers were gifted with fierce courageand industry; only so can we understand how they could have maintained their rule among ahostile people so overwhelmingly outnumbering them. All of them were armed with a religion militaristic in operation, but far superior in its stoicalmonotheism to any of the popular cults of India; they concealed its attractiveness by making the public exercise of the Hindu religions illegal, and thereby driving them more deeply intothe Hindu soul.Some of these thirsty despots had culture as well as ability; they patronized the arts, andengaged artists and artisans–usually of Hindu origin– to build for them magnificentmosques and tombs; some of them were scholars, and delighted in converse with historians,poets and scientists.One of the greatest scholars of Asia, Alberuni, accompanied Mahmud of Ghazni to India,and wrote a scientific survey of India comparable to Pliny’s “Natural History” andHumboldt’s “Cosmos”.

The Moslem historians were almost as numerous as the generals, and yielded nothing tothem in the enjoyment of bloodshed and war. The Sultans drew from the people every rupeeof tribute that could be exacted by the ancient art of taxation, as well as by straightforwardrobbery; but they stayed in India, spent their spoils in India, and thereby turned them back into India’s economic life.Nevertheless, their terrorism and exploitation advanced that weakening of Hindu physiqueand morale, which had been begun by an exhausting climate, an inadequate diet, politicaldisunity, and pessimistic religions. The usual policy of the Sultans was clearly sketched by Ala-ud-din, who required his advisersto draw up “rules and regulations for grinding down the Hindus, and for depriving them of that wealth and property which fosters disaffection and rebellion.”

Half of the gross produce of the soil was collected by the government; native rulers hadtaken one-sixth. “No Hindu,” says a Moslem historian, “could hold up his head, and in theirhouses no sign of gold or silver…or of any superfluity was to be seen…. Blows, confinementin the stocks, imprisonment and chains, were all employed to enforce payment.” When one of his own advisers protested against this policy, Alauddin answered: “Oh,Doctor, thou art a learned man, but thou hast no experience; I am an unlettered man, but Ihave a great deal. Be assured, then, that the Hindus will never become submissive andobedient till they are reduced to poverty. I have therefore given orders that just sufficientshall be left to them from year to year of corn, milk and curds, but that they shall not beallowed to accumulate and property.”

This is the secret of the political history of modern India. Weakened by division, itsuccumbed to invaders; impoverished by invaders, it lost all power of resistance, and took refuge in supernatural consolations; it argued that both mastery and slavery were superficialdelusions, and concluded that freedom of the body or the nation was hardly worthdefending in so brief a life. The bitter lesson that may be drawn from this tragedy is that eternal vigilance is the price of civilization. A nation must love peace, but keep its powder dry.

1-mughal-india-kirpal-singh-bhai-mati-dass-ji-1024x766-1

The Muslim Issue, hvor ovenstående billede er hentet, har mere om den muslimske invasion af Indien.

Hvor ER vore dages Monuments Men?

261daf6400000578-2970270-image-a-3_1424957222890

ISIS er godt igang med at smadre alle kulturelle artefakter i det gamle Mesopotamien og omegn. Og som jeg har skrevet før, så har Vestens ledere ikke haft fantasi til at redde den del af verdenskulturarven, i modsætning til de amerikanske Minute Men under Anden Verdenskrig. Alle sidder på deres hænder og ser uerstatteligheder forsvinde for muslimers hænder. Daily Mail skriver

Islamic State thugs have destroyed a collection of priceless statues and sculptures in Iraq dating back thousands of years.

Extremists used sledgehammers and power drills to smash ancient artwork as they rampaged through a museum in the northern city of Mosul.

Video footage shows a group of bearded men in the Nineveh Museum using tools to wreck 3,000-year-old statues after pushing them over.

(…)

The articles destroyed appeared to come from an antiquities museum in the northern city of Mosul, which was overrun by Islamic State last June, a former employee at the museum told Reuters.

The extremist group has destroyed a number of shrines - including Muslim holy sites - in a bid to eliminate what it views as heresy.

Militants are also believed to have sold ancient artwork on the black market in order to finance their bloody campaign across the region.

Jeg havde i min tid på Geografi et par debatter med medstuderende om ægypternes krav på at få oldtidsartefakter ‘hjem’ fra British Museum. Hvor der var konsensus om at disse artefakter tilhørte ægypterne, thi de var hentet i ægyptisk jord, holdt jeg på at de tilhørte menneskeheden, eller den del der var civiliseret i hvert fald. Og, holdt jeg på, ægypterne var slet ikke i stand til at varetage verdenskulturen.

Under det Arabiske Forår, som selvsamme studiekammerater udtrykte store forhåbninger til, blev Egyptian (National) Museum angrebet og flere oldstidsartefakter ødelagt. I sommeren 2013 blev Malawi National Museum, der indeholdt masser af oldtidskunst, smadret af øhm, nogen. Samme sommer lukkede Arish National Museum på Sinaihalvøen og flyttede deres samling i sikkerhed, hvilket var klogt da museet blev angrebet tidligere på måneden. I januar 2014 blev Museum of Islamic Arts også angrebet.

Virkeligheden før og efter mixerpulten

Mangen et godt countrynummer er blevet ødelagt af en ængstelig producers manglende tillid til publikums evne til at genkende god musik. Men ved efterfølgende at drukne musikken i et fernish af muzak, ender man også med at fratage musikken sin sandhed. Meget let præsenterer man en løgn. Her er noget sandhed, førend violinerne er tilsat fra mixerpulten

”Jeg accepterer individets beslutning om at ville stå fast på sine rettigheder. Men debatten bør handle om, hvad samfundet vil betale for at sikre disse rettigheder. Hvad er vi som samfund parat til at ofre - af økonomiske, lovgivningsmæssige og andre grunde - for at passe på borgerne? Jeg savner en diskussion i medierne om samfundets pligt til ikke at bøje sig under pres.”

Europa og Danmark er i en overgangsperiode mod et multikulturelt samfund. Vores gamle samfund er borte og kommer aldrig igen. Det må vi indstille os på og på en situation om 10-20 år med omkring en million danskere med muslimsk baggrund. Danmark er i en situation, hvor vi må finde ud af, hvordan vi formindsker mulighederne for at ende i en kulturkamp. Den arabiske kultur befinder sig i et dybt sort hul og bidrager intet til verdenskulturen i dag. I stedet henfalder man til drømme om en historisk storhedstid i den tidlige middelalder. Det er en udbredt idé i den arabiske verden, at Europa har stjålet den storhedstid. Drømmene i de arabiske lande indskrænkes og overlades til ekstremister og fundamentalisters fortolkning. Og de, der kommer hertil, har religionen og hadet med sig.

Alt dette er sandt. Simpelt men sandt, “three chords and the truth”. Muslimerne vælter over grænserne og de er truslen mod vores land og frihed. De har intet fornuftigt at bidrage med, som de kommer fra en fejlslagen kultur, kun had og løgn har de med. Vi er i en kulturkamp og vi er end ikke begyndt at tage den diskussion.

Men se, sandheden kan dumme mennesker ikke lide så derfor tilsætter man nogle generiske strygere, der skal søde det sure. Og selvom man svagt stadig kan høre sandheden (som jeg alligevel har markeret) gennem violinerne er det blevet så meningsforstyrende at det nærmer sig løgn.

”Debatten svigter, når medier og andre bliver ved med at tale om retten til ytringsfrihed. Diskussionen om, hvorvidt det er forsvarligt at lave og offentliggøre karikaturer, talte vi om for 10 år siden. Den er ikke relevant. Terroristerne gik ikke efter at angribe specifikt ytringsfriheden. Det forstår de ikke, hvad er.”

Hvad bør debatten så handle om?

Jeg accepterer individets beslutning om at ville stå fast på sine rettigheder. Men debatten bør handle om, hvad samfundet vil betale for at sikre disse rettigheder. Hvad er vi som samfund parat til at ofre - af økonomiske, lovgivningsmæssige og andre grunde - for at passe på borgerne? Det er et samfundsmæssigt dilemma at vælge sikkerhed frem for rettigheder. Jeg savner en diskussion i medierne om samfundets pligt til ikke at bøje sig under pres.

Hvad handler tegningerne om?

”Mit synspunkt er og var også for 10 år siden, at man træder på et folk, der ligger ned. Europa og Danmark er i en overgangsperiode mod et multikulturelt samfund. Der kommer flere flygtninge, og det kan vi ikke standse. Alle fornuftige arabere ønsker at komme til Europa med bedre levestandarder og friheder. Vores gamle samfund er borte og kommer aldrig igen. Det må vi indstille os på og på en situation om 10-20 år med omkring en million danskere med muslimsk baggrund. Det er i det perspektiv, vi må finde ud af, hvilket samfund vi ønsker, og være parat til at ofre noget for at få dem integreret. Hvis vi vil Danmark det bedste, er vi nødt til at forholde os til den komplekse situation og til spørgsmålet om at vurdere rettigheder over for en kritisk situation, hvis man håndhæver de rettigheder.”

Men står Danmark ikke allerede i den komplekse situation?

”Ikke Danmark. Men det gør Frankrig, og her har man ikke bøjet sig. Republikken kræver, at indvandrere tilpasser sig, men samtidig har man isoleret dem i store bydele. Danmark er i en situation, hvor vi må finde ud af, hvordan vi formindsker mulighederne for at ende i en kulturkamp. Og derfor er jeg imod, at man gør grin med det sidste, arabere har tilbage.”

Hvad er det?

”Religionen. Den arabiske kultur befinder sig i et dybt sort hul og bidrager intet til verdenskulturen i dag. I stedet henfalder man til drømme om en historisk storhedstid i den tidlige middelalder. Dengang var det os, der var i et åndeligt mørke, mens den arabiske verden var oplyst. Det er en udbredt idé i den arabiske verden, at Europa har stjålet den storhedstid. Og når vi samtidig gør grin med deres religion, hævner de sig.”

”Den arabiske antipati over for Vesten har fået ekstra næring de seneste 15 år, hvor vestlige lande er vendt tilbage til Mellemøsten med militær magt. Det koster også civile menneskeliv og fører til et had til den vestlige verden. Drømmene i de arabiske lande indskrænkes og overlades til ekstremister og fundamentalisters fortolkning. Og de, der kommer hertil, har religionen og hadet med sig. De kan ikke rejse tilbage til deres hjem, som står i brand - skal vi så sætte ild i mere?”

Hvad lærte vi af de danske karikaturtegninger?

”Det var et resultat af vores egocentriske holdning til omverdenen. Vi må indtil videre forholde os til virkeligheden, som også indebærer, at vi har skabt forudsætninger for, at unge danske arabere rejser ned og slås i Mellemøsten. Og en virkelighed, der betyder, at vi ikke bør træde på folk, der ligger ned, med satire. Behovet for at få bekræftet retten til ytringsfrihed er baseret på en løgn. Ytringsfriheden administreres konstant efter overordnede hensyn og af høflighedsgrunde. I dette tilfælde er der tale om et hensyn, der betinger ikke at være i krig med andre. Vi skulle hellere fokusere på at vinde indflydelse i en muslimsk verden, der befinder sig i en krise, gennem tillid.”

Violinerne, starter med at benægte at ytringsfriheden faktisk aktivt bliver sat til diskussion af den værdimæssige venstrefløj. Det som Krarup kalder Systemet Politiken. For så umiddelbart derefter, at lade vores frihed være afgrænset af muslimers sans for nuancer. Muslimerne forstår alt væsentligt i ytringsfriheden nemlig at den skal væk. Ytringsfriheden skal væk fordi mennesker igennem ytringer hjælper hinanden til at tænke længere end de ville kunne alene. Og som enhver god gidseltager ved, skal man holde sine gidsler isoleret og afskåret fra viden om omverden, for uvidenhed øger angst og gør kontrol lettere.

Violinerne tillægger derefter en resigneret betydning til den ellers etablerede ‘accept’ af at friheden tilhører individdet (og dermed forkaster Ellemanns sofistiske ‘ytringspligt’ meme) ved nu i den færdige version at stille friheden op som et samfundsmæssigt dilemma i forhold til sikkerheden. Friheden skal blot forsvares når den er truet, længere er den ikke. Men her mærker vi som sagt konsekvensen af Systemet Politikens aktive diskussion af ytringsfriheden og dens stålsatte benægtelse af at vi er truet. Af samme grund er det også en løgn at “vi” ikke kan gøre noget ved folkevandringen, når der i realiteten er tale om at Systemet Politiken ikke vil gøre noget af hensyn til konventioner.

Og sådan går det over stok og sten komplet med trommemaskine, til at banke det hele i takt. Det er vores egocentriske tegninger der træder på muslimerne. Os der har sat ild i deres hus. De muslimer der ønsker at komme hertil er nu alle fornuftige arabere, hvor de ellers havde hadet og islam med sig. Tåbelige udsagn, som at man ikke skal træde på folk der ligger ned, hvilket jo byder spørgsmålet om man skulle have stoppet krigen mod Hitler i 44. Og at det på et tidspunkt var “os, der var i et åndeligt mørke, mens den arabiske verden var oplyst”, hvilket bare ikke er rigtigt.

Og så modsiger mixerpulten den oprindelige version ved at påstå at ytringsfriheden “administreres konstant efter overordnede hensyn og af høflighedsgrunde”. Når der kommer folk uden nuancer hertil med had, ændres præmisserne for vores administration af de overordnede hensyn. Og høflighed. Den oprindelige version slår fast at kulturkonflikt handler om sikkerhed trusler og vold og som selv i violinversionen bagvendt indrømmes som et samfundsmæssigt dilemma.

Åh, det skal jeg lige sige; det er Herbert Pundiks ord 17 januar 2014 til Kristeligt Dagblad i kølvandet på Charlie Hebdo massakren, der tilsatte rytmemaskine og strygere fra sin mixerpult. Han kender som en anden Hansi Hinterseer sit publikum.

Krigen om det fælles rum

Danmarks Radio skriver at muslimer er ofre efter terrorattentatet, hvor en muslim først likviderede en dansker og siden en jøde.

Det muslimske miljø i Danmark oplever i disse dage diskrimination og deciderede overgreb som følge af weekendens terrorangreb i København.

Sådan lyder det fra flere organisationer. Konsulent og næstformand i Exitcirklen, Khaterah Parwani, arbejder til daglig med afradikalisering, og hun har fået “mindst 10″ henvendelser i denne uge fra kvinder, der er blevet udsat for voldelige angreb eller anden form for diskrimination.

- Der har helt klart været en eskalering efter angrebet. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Khaterah Parwani, der også er juridisk rådgiver og talsperson for Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination (DRC).

- Jeg har haft rigtig mange henvendelser fra piger, som har haft mange ubehagelige oplevelser. Det er fysiske overgreb i form af kvælertag, vold, spyt og skub, siger hun.

“Københavns Politi har dog ikke modtaget nogen anmeldelser, der har med muslimer, trusler og chikane at gøre, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.” Men virkeligheden er underordnet for muslimer og i det multikulturelle samfund er man sine egne nærmest. Derfor har muslimer dannet deres eget vagtværn, skriver MetroXpress

Talsmanden for gruppen i København, der kalder sig ‘Beskyt dine søstre’, fortæller til metroxpress, at der er flere hundrede mænd, der er klar til at rykke ud, hvis en kvinde bliver overfaldet.

- Vi er ikke en bande eller et tæskehold. Vi er fredelige muslimer, der ikke ønsker nogen noget ondt, uanset hvad de tror på. Hvis politiet ikke kan finde ud af at passe deres arbejde, så må vi hjælpe dem, siger han.

Gruppen har 1.545 medlemmer i skrivende stund.

Hvis gerningsmanden stadig er på stedet, når gruppen dukker frem, vil de foretage en civil anholdelse, siger talsmanden:

- Hvis hun er ved at blive fysisk overfaldet, så bliver han også overfaldet, så bliver der lavet en civil anholdelse og ringet efter politiet.

Gruppen blev oprettet efter terrorhandlingerne i Paris i starten af januar, og ifølge talsmanden findes lignende grupper over hele landet.

- Der har været utallige eksempler på ‘hate crimes’ mod muslimer, og det blev intensiveret efter det, der skete i Frankrig. Vi snakker om uskyldige, forsvarsløse kvinder, der ikke har gjort nogen noget, siger gruppens talsmand, der har kendskab til ti overfald siden sidste weekend.

England er længere i den udvikling. Fra Youtube

Over the last year a quasi-religious turf war has sprung up on the streets of London. Young radicalised Muslim patrols are enforcing Shariah law in the capital. In reaction, far right Christian Patrols are also taking the law into their own hands.

Since the Woolwich killing, anti-Muslim rhetoric as been at an all time high, and the right-wing Christian Patrols are only exacerbating the rising tensions.

These two marginalised but potentially dangerous London subcultures believe that society has failed their communities enough that they are now taking to the streets to implement or defend their ways of life, according to their opposing politicised and religious ideologies.

The irony being that while their shared aggressive approach has resulted in media coverage and media panic, they ultimately are responsible for and justify each other’s existence.

Alex Miller meets the leaders and footsoldiers in Britain’s holy street patrols, the Anjem Choudary’s followers Muslim Patrol and Paul Golding of Britain First’s Christian Patrol, in the same area he lives and works, to find out just how effective their operations are, and how genuine their belief is in the battle for East London’s streets.

Alle skal krydse deres egne spor

Information supplerer den løbende ytringsfrihedsdebat med lidt skrivende kolorit fra fire kvindelige forfattere og Thomas Boberg

Efter lørdagens angreb på Krudttønden og Københavns Synagoge sidder følelserne uden på tøjet, og retorikken skærpes. Vi har bedt fem forfattere – Carsten Jensen, Merete Pryds Helle, Kirsten Thorup, Kristina Stoltz og Thomas Boberg – om fri af døgnet at fortælle, hvad ytringsfrihed betyder for dem, og hvad det er for en kamp for ytringsfriheden, der skal kæmpes i vores globale verden

Carsten Jensen fortæller hvorledes han engang i Afghanistan, var blevet konfronteret af en lokal militsleder, der ikke kunne forstå, hvorfor vi i Danmark ikke havde slået Flemming Rose ihjel for Muhammed tegningerne. Som Jensen danser om sine svar, helt prisgivet svært bevæbnet muslimsk mentalitet, får han pludselig spørgsmålet om han er kristen

Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne sige sandheden. At jeg ikke havde noget trosforhold, og hvis jeg troede på noget, så var det Einsteins relativitets teori, Schrödingers kat, Heisenbergs usikkerhedsprincip, ormehuller og sorte huller i en pærevælling, kort sagt universets gådefuldhed og al videns indbyggede mangelfuldhed i modsætning til al religions skråsikkerhed.

Det var derimod ikke noget problem at sige, jeg var kristen. Jeg var fra Vesten. Militssoldaten vidste, at i Vesten er vi ikke muslimer, og kristen var godt nok for ham. Det gjorde os på en vis måde til ligemænd i den forstand, at vi begge havde en Gud, der ikke måtte krænkes. Det var fint med ham, at jeg var vantro, hvis bare jeg tilhørte en afart af vantro, der var lige så militant intolerant som hans tro. Det var min forståelse, han appellerede til. Du har selv en gud, så må du da kunne forstå, at den, der krænker ham, må betale med sit liv.

Jeg kunne ikke sige, at jeg ikke troede på nogen Gud. Det ville afføde en foragt med helt uoverskuelige konsekvenser. Det ville også have helt uoverskuelige konsekvenser, hvis jeg sagde, at jeg var kristen, for så ville konklusionen i militssoldatens øjne være uundgåelig. Det ville være min pligt at sørge for, at min halvnøgne diskussionspartner fra saunaen i Norge blev slået ihjel. Og hvis jeg ikke forstod det, var jeg en dårlig kristen, der fortjente samme skånselsløse foragt som en, der ævlede løs om Schrödinger og Heisenberg.

Jensen bliver reddet da samtalen slutter grundet almindeligt muslimsk kaos. Det vender jeg tilbage til. Jensens overskrift og hans konklusion på dette muslimske optrin? “Jeg slap for at dø for Flemming Rose.” Nemlig, det var Flemming Rose der gjorde livet farligt for Jensen. Rose er åbenbart skyld i enten:

- at Carsten Jensen er rejst til Afghanistan notorisk berømt for af være fyldt med crazy fucks, som muslimer er flest

- at Carsten Jensen kommer fra Danmark

- at Danmark er et kristent land

- at Carsten Jensen er ateist

- at muslimer vil dræbe ateister og dårlige kristne

Og Jensen er ikke et øjeblik i tvivl om at det vil muslimer bare - og det lyder så meget pænere når det kommer fra ham end når det kommer fra skimlede mig.

“Intet er mig helligt” skriver Merete Pryds Helle og man må indrømme, som i Carsten Jensens tilfælde, at frimodige beskrivelser af fremmede folkeslags mentalitet hører til den kategori

Når jeg sidder i en bus i Indien med bare lår, så provokerer det. Jeg har ret til at blive vred, hvis nogen lægger en hånd på det lår, men ikke ret til at blive forbløffet.

For sådan er indere. Og det er de faktisk, men mig vil det nok ikke være beskåret at sige det samme. Det er nemlig et spørgsmål om æstetik.

Jeg lægger mærke til, at de tegninger, der provokerer så meget, som regel er elendige. Elendig kunst. Ikkekunst. Hvor er den virkelig gode kunst, der provokerer på samme måde? Er den fraværende, fordi god kunst er kompleks, og det at vise kompleksiteten ikke bliver et mål for et ensrettet had? Kan vi kræve, at folk, der ytrer sig, formår at rumme både hensynet til de andre og egen integritet? At kunst skal være god?

“For vi lever i det globalt sociale” argumenterer Helle og ophæver helt sit argument om, hvad kvinder specifikt kan vente sig i Indien, for så umiddelbart derefter at vende tilbage til sit skik følge eller land fly

I det sociale er der altid spilleregler, der afgør, hvordan det sociale spiller. Hvis man overtræder reglerne, får man problemer med resten af gruppen; hvis man holder for meget fast i reglerne, mister gruppen dynamik og udviklingsmuligheder. Det er hele tiden en balance. Hvad man kan sige på et tidspunkt og i en situation, kan man ikke sige i en anden. Man siger muntert ‘Fuck dig’ til en ven, men ikke til sin bedstemor. Man skal have tildækket sine skuldre for at gå ind i Peterskirken, og i Indien tager jeg gamacher på mine ben. Hensynet til gruppen er en måde at vise, at man vil gruppen; også selv om man ikke er en del af den. Samtidig er man også sig selv; integriteten er også vigtig. Igen gælder det om at finde balancen. Jeg indretter mig, og jeg holder fast i mig selv.

Nemlig, og her i landet har du så ikke ret til at blive forbløffet over at se grim kunst. Ligesom man ikke har ret til endnu engang at blive forbløffet over det glade vanvid på Information

Jeg bliver nødt til at forstå, at jeg provokerer. Dette er ikke et forsvar for vold, jeg foragter den voldelige reaktion. Men jeg er stolt, når tusindvis af arabere boykotter Arla, fordi de derved bruger deres demokratiske ret til at vise en forargelse.

Og jeg tænker, at reaktionen på Muhammedtegningerne var med til at starte de folkebevægelser, der førte til Det Arabiske forår. På den måde kommer kompleksiteten frem igen; jeg synes, at tegningerne er dårlige, jeg synes godt, man måtte trykke dem, men jeg synes, det var dumt, at man ikke forstod, hvor afsindigt dumt det var, at Anders Fogh Rasmussen afslog at mødes med de ambassadører. Men måske førte den (fra min side set) tåbelige provokation til en bevægelse, der har skabt afgørende forandringer i Mellemøsten og sat diskussionen om ytringsfrihed på dagsordenen der. Det er jo godt.

Ja, ytringsfrihedens veje er uransagelig, men alt i alt til det bedste. Vi forstår måske ikke, hver en sten i skoen, men det tilkommer altså ikke os at dømme.

Kirsten Thorup mener som Merete Pryds Helle i sit indlæg, hun uden ironi kalder “Det store selvmål”, at vi lever i en “globaliseret verden, hvor vi skal finde ud af at leve sammen som medmennesker og medborgere uanset hudfarve og religiøse tilhørsforhold.”. Nu er det jo forfattere af fiktion, men jeg må alligevel indskyde at vi kun lever med medborgere her i landet. Thorup mener at “Ytringsfriheden er alt for vigtig og central i et frit, demokratisk samfund til at blive patenteret af ytringsfrihedsfundamentalister” og patenterer i stedet hvad den faktisk skal bruges til

Det ville være mere relevant at rette satiren mod de religiøse, politiske, økonomiske magthavere og magtmisbrugere end mod ’de danske muslimer’, som det hed i følgeteksten til Jyllands-Postens tegninger med en generalisering af en mangfoldig og forskelligartet minoritet, hvoraf mange er flygtet fra islamiske regimer.

Det gælder i dag om at være opmærksom på den afgørende skillelinje mellem bevidst, propagandistisk hetz og hate speech mod udsatte mindretal på den ene side og på den anden side vores demokratiske ytringsfrihed, der taler magten midt imod, og som det er værd at værne om og kæmpe for.

(…)

Uden en ansvarsbevidst, åben og tolerant omgangsform i det på en gang lokale og globale offentlige rum, vi befinder os i, ender den frie demokratiske debat i en narcissistisk skyttegravskrig styret af fordomme, stereotyper og fjendebilleder.

Thorup kender desværre ikke tolerance, som ikke udvises af den der ytrer, men af den der lytter. Og hun ser måske heller ikke, at man måske ikke befinder sig så meget i det globale offentlige rum, når man skriver på dansk i et meget lille dansk dagblad, hvis hovedintægtskilde er dansk mediestøtte, givet af danske skatteydere fordi danske politikere mente, at den danske del af det globale offentlige rum, trængte til marginale stemmer. Til gengæld kender hun, som det mere og mere synes at være forfattere til del, muslimens mentalitet, hvis ”forudsigelige vredesreaktioner” det er en “selvopfyldende profeti”  at udfordre. Og den mentalitet lyder ikke rar. Livsfarlig endda, som Jensen kunne berette.

Kristina Stoltz fortæller en genuint morsom barndomsanekdote om første gang hendes far så “En neger på en cykel”, som han kaldte hele familien hen til vinduet for at se. Men alting var ikke bedre i gamle dage, faktisk var det “forrykt”. “For mange danskere er det som at få stukket en rød klud op i ansigtet, at blive dikteret, at der er ord, man ikke må bruge” forklarer hun, som en modsætning til sin amerikanske negermands californske politiske korrekthed. Men heldigvis gælder danskernes forrykte stanpunkt ikke for nutidens og fremtidens samfund af lurende konflikt

Et standpunkt som for min eksmand, hvis aner var en skønsom blanding af irske, litauiske, jamaicanske plus den ubekendte slavekoloniale, ikke fattede et pløk af – naturligvis ikke, han var født og opvokset i det multikulturelle Californien, hvor han havde fået ind med modermælken, at sprog og omgangstone var af afgørende betydning for, at så forskellige befolkningsgrupper kunne leve side om side.

(…)

Vi er ikke længere et homogent etnisk, mere eller mindre renskuret land med et par enkelte rastafarier inde på Gammel Torv, tre-fire gæstearbejdere fra Pakistan og de grønlændere, der altid hører til, nej, vi er blevet et multikulturelt samfund, om vi kan lide det eller ej. Og vi vil forblive et multikulturelt samfund, om vi kan lide det eller ej. Ydermere er vi blevet en del af en global offentlighed. Spørgsmålet er så bare, om vi trods denne multikulturelle virkelighed vil holde stædigt fast på vores homogene selvopfattelse, hvilket indtil videre har indbefattet retten til at tale, skrive og tegne, som vi vil, uden tanke for hvordan vores udtalelser bliver opfattet af folk med andre kulturelle og religiøse baggrunde. Og uden tanke for de langsigtede følgevirkninger af vores mulige tilbagevendende, mere eller mindre tilsigtede krænkelser.

Stolz kloger sig, trods sit intime forhold til sin negermand, ikke på specifikke multikulturelle etniciteter i den globale offentlighed, med særlig interesse for danske forhold. Men hun kender nok til “dem” at de udgør en samlet masse, som ikke kan forstå og leve med vores homogene ytringer. Ja, de kan heller ikke kan lære det, fanget som de er i rigid stereotypi - og vi er fanget med dem. Eller er det af dem? Under alle omstændigheder hæver den danske forrykte mentalitet sig således over den globale offentlighed ved åbenbart at være den eneste, der er i stand til at forandre sig, om det så er til det værre. Vi kan, som de eneste i globale offentlighed, i hvert fald ikke holde på hvem vi er, om vi kan lide det eller ej og sådan er det bare.

For Stoltz er det logisk, ja uproblematisk, hvis endda ikke ønskeligt, at multikulturalisme undergraver demokratiet ved at det umuliggør ytringsfrihed. Demokrati betyder folkestyre, altså et styre der forudsætter et folk. Og når så folket endda er forrykt så kan afskaffelsen vel kun gå for langsomt.

neger-og-hvid-pige

Neger og hvid pige hed billedet og en fotograf blev sendt ud for at dokumentere det for læserne i 1962

Thomas Boberg redder dagen, selv om det ikke er uden bekymringer. For Boberg er “Situationen kompleks” og han mener ligesom sine fire kvindelige forfatterkollegaer at “Vi er en del af en globaliseret verden”. Og så køber han til fulde ideen om at indvandringen er en trussel mod demokratiet, men mener optimistisk at “det må være muligt at arbejde for en bedre integration uden at give køb på ytringsfriheden”. Integration, ikke assimilering. De vilde kan aldrig lære at blive som os, men måske kan de gå fredeligt rundt i vores gader?

Dogmatisk religion er dybt problematisk. At Gud og samtlige profeter ikke er større, end at en lille tegning kan krænke, er for mig en gåde og appellerer ikke til min respekt. Det er nok, fordi fundamentalistisk religion snarere end individuel tro drejer sig om magt, ensretning og kontrol. Vi kan som samfund naturligvis aldrig acceptere, at religion ikke skal kunne være genstand for kritik. Dog finder jeg det heller ikke nødvendigt konstant at slynge om sig med hån, spot og latterliggørelse. Man må sgu da tænke sig om. Det handler om at finde en måde at leve sammen på, og det må foregå i et rum, hvor enhver kritik og enhver ytring er en ret. Vi må holde fast i det frie ords frie dialog. »Jeg er uenig i, hvad De siger, men jeg vil til døden forsvare Deres ret til at sige det.« (Evelyn Beatrice Hall).

Sproget er ikke statisk, det udvikler sig med tiden, med os. At skrive er også at lytte til virkeligheden. Derfor må forfatterens sprogarbejde hele tiden være i bevægelse. Opmærksomt, antiautoritært, udogmatisk, kritisk, humoristisk. Visse digtere mener, at der er ord og ting, man af forskellige politiske grunde ikke bør skrive. Jeg er uenig. Alle ord er brugbare. Det afhænger af sammenhængen. Et ord kan synes rigtigt i en tekst, men helt forkert og usmageligt i en anden. Sådan er det jo at skrive, man vælger til og fra. Det vil være misforstået at undlade at skrive dette eller hint, fordi en politisk agenda derude dikterer det. Det vil være (selv)censur. Og den frie digtnings død. Og dermed også vejen mod det frie samfunds ophør.

Og sådan er det for de pæne. De kan tale imod ytringsfrihed og demokrati fordi de respekterer mennesker, de mener er morderiske, uden evne til selvkontrol og udvikling. De kan besynge at samfundet bliver stadigt mere som en krudttønde, hvor vi i stadigt højere grad skal kende diplomatiets subtile kunst for ikke at antænde det hele.

I min forrykte barndom var angsten for at træde på sociale konventioner, hvad der kendetegnede det provensielle. Nu er det, hvad der kendetegner den store verden. Hvordan flygter man fra den globale landsby?

Er vi blevet mere realistiske?

Det var Dronningens mening at vi nok var blevet lidt mere realistiske efter terrorangrebet. Øvet diplomatisk sprog, man kan tage til sig som man vil. Skal vi lægge penne eller knytte næven? Snaphanen spekulerer i om Zenia Stampe viser sprækker af indsigt

Vært: Har du mere vilje til at stå sammen med dine politiske modstandere end før?

Stampe: (ryster på hovedet) Ja, det har jeg bestemt, i denne situation har jeg slet ikke lyst til at bruge ordet værdikamp, fordi selvom det kan lyde paradoksalt, så synes jeg det ord man kan bruge i en situation, hvor det er i overført betydning og så videre, men i en situation, hvor der har været vold på gaden, og hvor terror jo ultimativt kan blive til en krig, fordi det skaber så meget splid og splittelse i et samfund, synes jeg virkelig man skal passe på med at bruge den type ord vi eller bruger lidt i flæng på Christiansborg. Deadline 16 februar min 5:58. Zenia Stampe og Marie Krarup.

Et af tidens store spørgsmål er, om danske politikere er så dumme som de lyder. Jeg skal ikke kunne sige det, men de har tilsyneladende en underbevidsthed ligesom alle andre mennesker. Vi må altså forestille os, at Zenia Stampe er klogere end hun selv ved,  og det er svimlende tanke overfor hvilken fantasien er skakmat.

Naser Khader prøver med lidt selvindsigt når han slår fast at “De, som benægter, at den seneste tids voldsterror har med islam at gøre, lyver for sig selv. Islam har en voldelig side, og det er på tide at tage et opgør med den”. Med den vanlige blanding af relativerende vrøvl om kristendommen, befamlende sætninger som; “mange muslimer tager afstand”, brugen af begrebet islamisme og selvmodsigelsen “Religion er præcis det, som de religiøse gør det til” får han trods alt alligevel sagt:

HVER AF DISSE NAZI-ISLAMISTER har en hadprædikant bag sig, som legaliserer voldshandlingerne gennem Koranens vers. Der er for eksempel blevet refereret til Koranens kapitel 5 vers 33, som siger: ”Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. Der tilkommer dem vanære i denne verden, og i den hinsidige har de en vældig straf i vente.”

I Koranens kapitel 8 vers 12 siger Allah, han vil kaste terror i hjertet på de vantro - de skal have hovederne hugget af sammen med hver af deres fingerspidser. Dette er med andre ord et vers, som direkte handler om halshugning, og er blandt andet den del af Koranen, som Islamisk Stat begrunder de mange halshugninger med. De betragter det som en efterlevelse af Guds ord.

Mange muslimer, som ikke har læst Koranen, afviser, at sådanne passager findes. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er halshugning nævnt.

(…)

Lederen af den største sunni-muslimske institution al-Azhar universitetet sagde efter afbrændingen af den jordanske pilot, at alle medlemmer af Islamisk Stat burde brændes og korsfæstes. Jeg ville ønske, at han havde sagt noget andet, for jeg mener ikke, at man skal bruge de samme koranpassager, som Islamisk Stat bruger.

Hans udtalelse understreger, at volden har noget med islam at gøre, for han henviser til nøjagtig de samme steder i Koranen, som Islamisk Stat gør, inden de begår en ugerning.

Til disse og lignende vers bemærker Khader desuden forvirret at de “kan fortolkes alt for bogstaveligt“. Jeg lader det fare, for Khader forsøger i det mindste. Odense Kommune drager en anden og meget angst konklusion af realisme skriver Jyllands-Posten

I et brev til kommunens folkeskoler anbefaler Odense Kommune ikke at nævne islam, når lærerne taler med eleverne om weekendens skudangreb i København.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Omtal terroristen fra København alene som gerningsmand - ikke som muslim. Religion er ikke afgørende, lyder anbefalingen fra SSP-samarbejdet i Odense Kommune.

Anbefalingen er sendt til lærere og pædagoger i byens skoler, ungdomsskoler og ungdomsklubber, når de skal diskutere angrebene på et debatarrangement med en Muhammed-tegner og mod den jødiske synagoge i København.

- Uanset hvad efterforskningen må vise, så er etnicitet, religion eller andet ikke det afgørende. Det afgørende er derimod, at der er tale om en formodet gerningsmand til to drab og flere drabsforsøg, står der i anbefalingen.

Hvis det æ’ fakta… Om Nikolaj Wammen er blevet mere realistisk efter et debat arrangement med muslimer i Gjellerup ved vi ikke, men det burde mane til en vis eftertanke

”Forskellen på Israel og Isil er…”

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) nåede kun at sige de seks ord, inden han blev afbrudt af tilråb fra gulvet. Fra en af de omtrent 250 mennesker, der brugte mandag aften på Gellerup Bibliotek i det vestlige Aarhus på at diskutere antiradikalisering, konflikten i Gaza og weekendens tragiske begivenheder i København.

”Der er ingen forskel,” blev der råbt mod ministeren.

(…)

”Jo, det er der. Der er en stor forskel,” replicerede Nicolai Wammen og forklarede, hvorfor IS i hans optik er en umenneskelig størrelse.

”Når det gælder konflikten mellem Israel og Palæstina, er min og regeringens holdning meget klar. Vi ønsker, at man skal kunne leve i fred og i samarbejde med hinanden,” fortsatte Nicolai Wammen.

Og så var det, at han kom for skade at fremføre endnu en – i nogle ører – vovet påstand.

”Jeg ved godt, at der er stærke holdninger. Også i forhold til Israel. Men. Israel er et demokrati,” sagde han.

Straks kom reaktionen på ny fra gulvet. Der blev klappet og grinet. Og en ung mand med plads ved siden af Youssef Loubani, bestyrelsesmedlem i den omdiskuterede Grimhøjmoské, råbte:

”Ha ha. Dagens joke!”

Sådan bølgede tingene frem og tilbage.

(…)

En anden ville vide, om man også vil tage passet fra personer, der går med overvejelser om at rejse til Israel for at slås mod palæstinenserne.

”Det går ikke, at man den ene dag kalder en forbryder for terrorist og den anden dag kalder ham religionskritiker, fordi han ikke er muslim. Det er hykleri,” tilføjede en tredje.

Og så var der Youssef Loubani. Bestyrelsesmedlemmet fra Grimhøjmoskéen. Om weekendens hændelser i København konstaterede han – henvendt til Nicolai Wammen – at de er et produkt af det blomstrende had, han ser mellem muslimer og danskere her i landet.

”Man hører statsministeren sige, at vi ikke kan undvære jøder i Danmark. Når vi hører, at vi ikke kan undvære muslimer i Danmark, kan vi begynde at have tiltro til Danmark. Men som det er nu, er der meget had mellem Danmark og muslimerne,” sagde han og ville vide.

Han tog afstand fra enhver form for terror, men såede tvivl om karakteren af angrebene i København.

”Det kan vi ikke tage afstand fra. Det er en almindelig kriminel handling, som enhver person kan begå, om det er en etnisk dansker, en jøde eller en muslim. Politikerne kører bare på muslimerne,” sagde han og krævede forsvarsministerens svar på, hvorfor det ikke er terrorisme at slå civile i mellemøsten ihjel i demokratiets navn.

”Der er ingen undskyldning for det, der er foregået i København. To mennesker er blevet dræbt. Det var et angreb på ytringsfriheden, og det var et angreb på det jødiske samfund,” cementerede Nicolai Wammen.

”Det er en kriminel handling,” svarede Youssef Loubani uanfægtet.

”Det er terrorisme, og der er ingen undskyldning, uanset hvilken religion man tilhører,” gentog ministeren.

”Det er det ikke nej,” lød det igen fra Loubani, som fortsatte:

”Du skal lige svare på mit spørgsmål.”

Det gjorde Nicolai Wammen så:

”Danmark er dybt optaget af, at der ikke er civile, der bliver slået ihjel noget sted.”

”Det er jo løgn. Du står og lyver op i folks ansigter,” tordnede Youssef Loubani.

Tidligere justitsminister Hans Engell kalder Palæstinenserloven, der gav kollektivt asyl til 321 libanesiske palæstinensere, som ellers tidligere havde fået afslag for en af de største politiske fejltagelser til TV2

- Efter min mening er det en af de største fejltagelser i nyere dansk politik, og den har kostet utrolig meget på den lange bane, fordi det jo var sådan, at alle disse palæstinensere de havde fået deres sager behandlet i for og bag, siger Engell og tilføjer, at der ikke var grundlag for at give dem opholdstilladelse i Danmark.

(…)

- Det fik jo selvfølgelig først den radikale folketingsgruppe til at falde om, så faldt Socialdemokraterne om, og SF var for længst faldet om, og dermed var der etableret et flertal (for særloven, red.).

- Jeg tror, at der i hvert fald langt inde i Socialdemokraterne, som Ritt (Bjerregaard, red.) også skildrer det, var en dyb bekymring ved det, fordi det jo i virkeligheden betød, at man kortsluttede vores asylsystem, lyder vurderingen fra den politiske kommentator.

Hans Engell forklarer, hvorfor Palæstinenserloven ifølge ham har kastet skygger fra 1992 og langt ind i det nye årtusinde således:

- For det første var det en særlov, der blev gennemført, og det i sig selv er jo uacceptabelt et eller andet sted i et retssystem som vores.

- Men det skabte også en konfrontation på det her område, som har trukket sporene hele vejen frem.

Ja, det er de Radikales skyld og konsekvenserne lever vi med nu. Dan Uzan og Finn Nørgaard er blot de første direkte dødsofre. Sagde nogen Aia Fog? Folketingskandidaten for Dansk Folkeparti (selv socialdemokrat indtil 2007!) var tidligt efter terrorangrebet ude med en kritik af det muslimske morads Radikale målbevidst har forsøgt at drukne Danmark i. Men det var ikke blot timingen med at sige det alle godt ved og de fleste efterhånden har diskuteret siden udlændingeloven af 1983 der fik en storm til at bryde ud omkring hende, som det opsigtsvækkende i at hun blev banket på plads af hendes egen formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkepartis blødhed er ikke overraskende. Firkløveret Kjærsgaard, Espersen, Dahl og Skaarup så helt rigtigt da de skabte Dansk Folkeparti på ruinerne af Fremskridtpartiet og pressede fra starten de etablerede partier udi udlændingedebatten. Det har været en hård og sej kamp for dem, men de overlevede ikke blot, deres værk, ja deres barn kan blive det største parti efter næste valg. De er i hus - eller på Borgen kunne man sige. Og nu, hvor den politiske virkelighed endelig er ved at forme sig efter dem søger de naturligt forsoning hos deres fjender. Nu vil de ikke kampen mere, men belønnes med følelsen af at være accepteret, være indenfor i varmen, være stueren. Man kan vanskeligt bebrejde dem, men, som jeg vist har skrevet før, så ser det ud til at moren kan gå. Det er faktisk som slutningen på Matador, hvor Mads Skjerns egentlige drøm opfyldes, da han bliver en del af det borgerskab, hans revitalisering af Korsbæk truede med at ødelægge.

stampe-espersen-til-dalai-lama

Som Stampe måske bliver klogere og Espersen dummere læner de sig mod hinanden.

Jyllands-Posten ser heller ikke ud til at være blevet klogere, når de i deres leder konkluderer at

…EU [bør] investere hele sin energi i forhandlingerne med Tyrkiet om fuldgyldigt medlemskab af EU, da den store nation, som binder Europa sammen med Asien, rummer langt større positive politiske udfordringer og langsigtede økonomiske perspektiver end Grækenland.

Og danskerne? ja de er lidt forskrækkede

32262050-mega

Efter Fredag kommer lørdag

En imam i Danmark opfordrer til drab på jøder dagen før en muslim dræber en jøde. Hans argumentation fejler ikke noget, den er stringent efter forskrifterne og traditionen. Islam er som islam er som Erdogan henkastet forklarede, du må tage hele pakken.

Og det kan heller ikke være anderledes. Hvert et gyldent ord kommer fra en absolutte omnipotente entitet, der er og taler til alle tider. Intet kan forfalskes, intet kan være urigtigt, intet kan være uaktuelt, intet kan være uvæsentligt.

Og eksemplet er sat af sagnfiguren Muhammed. Han var et perfekt menneske. Aldrig lavede han fejl, aldrig blev han rettet, aldrig fik han en henstilling. Ergo er alle hans handlinger og udsagn rigtige, rigtige til alle tider. Det kan logisk ikke være anderledes. Derfor det perfekte eksempel til efterfølgelse.

Koranen indeholder disse udsagn om jøder:

Jøder er aber og svin: 2:65/7:166, 5:60

Jøder har begået uret ved at miste troen: 16:118, 7:168

Jøder har brudt pagten med Gud: 5:13

Jøderne er blevet straffet af Allah ved hjælp af assyrerne, babylonerne og romerne, og er blevet spredt over hele verden som resultat heraf: 17:4-5, 7:168

Jøderne bliver advaret fordi de hævder at være Allahs udvalgte folk: 62:6

Jøderne bliver advaret p.g.a. deres ulydighed og korruption: 5:32-33

Jøderne har slået profeter ihjel, incl. Isa/Jesus: 4:155; 2:91, 3:55; 4:157

Jøderne har latterliggjort Muhammed som Ra’ina, dvs. den onde: 2:104; 4:46

Jøderne bliver beskyldt for at mangle tro, at tage ord ud af deres sammenhæng, ulydighed og fordrejninger: 4:46

Jøder tilbeder rabbinere som franarrer folk deres ejendele: 9:30

Jøder lider af misundelse, og deres hjerter er hårde som sten: 2:109, 2:74

Jøder forvansker sandheden og fordrejer de hellige skrifter med overlæg: 2:42, 2:75

Jøderne er løgnagtige: 2:78

Jøderne er uvidende og mangler tro: 2:89

Jøderne forfølger ubestemte mål og følger indskydelser: 2:111

Jøderne er mærket af usselhed som følge af flere af deres synder, herunder opkrævning af åger, trolddom, hedonisme og afgudsdyrkelse: 2:61/ 3:112, 2:275 2:102), 2:96, 2:53).

De fleste jøder lever i det onde, de bryder forbud, og er ugudelige: 3:110

Jøders selvbedrag får dem til at prøve at lede muslimer væk fra troen: 3:24, 3:99

Jøder er blinde og døve over for sandheden: 5:71

Det som jøderne ikke har glemt har de fordrejet, de fører andre på afveje, de fordrejer sandheden, de får folk til at tale usandt, de bedrager ikke-jøder: 3:69, 3:71, 3:79, 3:75.

Muslimer frarådes at tage jøder som venner, og vare sig for deres indgroede had til dem: 5:51, 5:82

Jøderne er forbandet af Allah, deres ansigter vil blive udslettet, og hvis de ikke indser at islam er sandheden bliver de forvandlet til aber og svin, og dømt til at brænde i Helvede: 4:60, 4:47, 3:113, 2:65/ 7:166, 5:60, 4:55, 5:29, 98:6, 58:14-19.

Man kan selv kontrollere den præcise ordlyd i den danske oversættelse på søgemaskinen http://forlagetvandkunsten.dk/97507/search/

Muhammed foranstaltede en massakre på det jødiske samfund i Khaybar-oasen i det nuværende Saudi Arabien. Mellem 600 og 900 blev slagtet:

We came to Khaybar by night, and the apostle passed the night there; and when morning came he did not hear the call to prayer, so he rode and we rode with him”¦.We met the workers of Khaybar coming out in the morning with their spades and baskets. When they saw the apostle and the army they cried, “˜Muhammad with his force,” and turned tail and fled. The apostle said, “˜Allah Akbar! Khaybar is destroyed. When we arrive in a people’s square it is a bad morning for those who have been warned. (Ibn Ishaq, The Life of Muhammad: A Translation of Ibn Ishaq’s Sirat Rasul Allah, A. Guillaume, translator, Oxford University Press, 1955. P. 511).

Muslimer henviser ofte triumferende til denne massakre ved demonstrationer i dag: “Khaybar, Khaybar, Muhammeds hær vil vende tilbage”.

Billeder af kløften

Dagbladet Arbejderen var svært begejstret for at vise dette billede fra en demonstration, der skulle vise at københavnerne og danskerne står sammen på tværs af etniske, kulturelle og religiøse skel

demonstration-imod-terror-nu-men-anmassen-til-terror-senere

Skiltet er venstrefløjens løgn. En hættemåge med en dansk dreng, hånd i hånd. Virkelighedens verden er en anden: Enten konverterer den hvide dansker til islam eller også får han en kniv i sækken af fætter tre-finger. Og sådan er det også med ytringsfriheden. Som en ærlig muslim udtalte til TV2

- Hvis man tegner profeten med en bombe på hovedet, så fortjener man at blive slået ihjel. Så krænker man 1,5 millarder mennesker. Så siger man, det er ytringsfrihed. Men når en bror lægger en smiley på Facebook, så er han terrorist, og han skal i fængsel. Det er jo ikke fair på nogen måde.

(…)

- Jeg er glad for, at han er i paradis nu. Det er sørgeligt, det der er sket. Når I snakker med mig, vil jeg gerne have et budskab frem. Og det er, at folk skal ikke tro, vi er terrorister. Nej, men når vi bliver angrebet, så skal vi forsvare os selv. Og sådan er det bare.

(…)

- Han har prøvet at dræbe ham tegneren, fordi tegneren har krænket vores profet. Tidligere i historien så prøvede nogen i Frankrig at lave satire på profeten. Det er alvorligt, fortsætter Abdullah.

Sådan. Man kan ikke demonstrere for ytringsfrihed og imod terror og samtidig tro på inklusion og sammenhold over etniske, kulturelle og religiøse skel. Vi siger, hvad der passer os uagtet, hvem der finder det upassende og det kommer vi til at blive ved med. Danskere kan ikke lade være. Vores helte er digtere, skuespillere, malere, videnskabsmænd, tænkere og i 70′erne endda journalister som afslørende rapportere i mangen en god spændingsfilm. Og mange krystere kan ikke komme ud af hørbar afstand af sandheden og forsøger at tysse den ned i frygt for den voldsmand der står for dem, som en elefant i rummet. Kognitiv dissonans kan man vist roligt sige. Og det er hvad der præger danskere som 30-årige Janni Nielsen, der “arbejder i flere frivillige organisationer og har blandt andet arbejdet med udsatte unge”. Til Danmarks Radio siger hun

Søndag lavede hun en opdatering på Facebook, hvor hun skrev: “Er det markeret på Nørrebro Station, hvor Omar blev skudt? Jeg vil gerne lægge en blomst der også.”

(…)

- Jeg har ingen sympati for drab, drabsforsøg eller noget af det, som Omar har foretaget sig. Jeg har bare en forståelse for, at vi som samfund har et medansvar, siger Janni Nielsen.

(…)

- Jeg har forståelse for de unge, som føler, at de skal finde alternative fællesskaber, fordi vi ikke formår at rumme dem, siger hun.

blomster-for-en-morder

Men selv når man rækker ud, helt ud over al sømmelighed, helt ud til en racistisk morder, og lægger blomster fordi der er tale om et menneske, er det krænkende for muslimer, kunne man se på TV2

Hætteklædte unge mennesker har fjernet lys og blomster fra den terror-mistænktes drabssted på Svanevej i København.

De unge har fjernet blomsterne, mens de forklarer, at de er “brødre” til den 22-årige dræbte Omar El-Hussein. De unge siger, at det ikke er muslimsk tradition at lægge blomster for de døde.

(…)

Siden råbte de unge mænd i kor: Gud er stor - på arabisk, inden de forsvandt rundt om hjørnet.

Lys og blomster blev fjernet uden respekt for deres bagtanke, som man kan se på billederne. Skide kuffar, syntes attituden at være. Og Jyllands-Posten fortæller at stedet, hvor terroristen mødte sit endeligt, kan blive et nyt bedested for lokale muslimer

»Jeg tager stor afstand fra hans gerninger, og jeg har et stort problem med islamister. Men jeg er kommet her i dag, fordi han blev født som muslim, og han døde som en muslim, og som muslim føler jeg, at det er min pligt at komme og bede for ham,« siger Bilal Gurleyek, der ikke kendte den formodede gerningsmand, men som nu vil starte en ny tradition i Nørrebros nordvestkvarter i København:

Hver fredag vil han invitere andre muslimer fra kvarteret til at komme og bede for Omar Abdel Hamid el-Husseins »muslimske sjæl«. Allerede nu har Bilal Gurleyek talt med en lang række mænd fra kvarteret, som også vil gøre Svanevej til et fast bedested hver fredag.

(…)

»Hvorfor tager I ikke afstand fra jøder, der dræber vores børn og voldtager vores kvinder i Palæstina? Hvorfor skal vi muslimer tage afstand?« sagde én af de tilstedeværende til Jyllands-Posten og fortsatte med hævet stemme og store armbevægelser, indtil han til sidst råbte højt:

»Vi tager ikke afstand. Det er vores pligt som muslimer at stå sammen. Nej, en muslim tager ikke afstand fra én, der elsker profeten Muhammed, saws sallam (fred og velsignelse være med ham, red.). Denne mand har følt medlidenhed med de lidende muslimer i Palæstina, han har et hjerte af guld. Se, der er masser af blomster – det er et bevis på, at folk er stolte af denne mand, fordi han ofrede sit liv for det, han troede på,« sagde manden.

Men de unge mennesker havde dog en interessant betragtning, som også jeg havde lagt mærke til

En anden person, som Lisbeth Davidsen har talt med, har udtalt, at manden, som blev dræbt foran synagogen lørdag aften, hans lig blev dækket til med et hvidt klæde, mens denne mand fik lov at ligge til åbent skue for alle og enhver.

- Det læser de som en klar forskelsbehandling på, hvis en jøde dør og en muslim dør. De synes, der er noget meget paradoksalt i dækningen. Hvis muslimer bliver slået ihjel, hører man intet om det. Men hvis det er jøder, der bliver dræbt, så hører man om det med det samme, siger Lisbeth Davidsen.

31913281-image3jpg

Ja, den myrdede jøde blev respektfuldt for ham og pårørende sløret på TV billederne. Den dræbte terrorist blev vist som det han var - i respekt for os alle

25b512ed00000578-2953594-image-a-6_1424017228931

Danskere og muslimer ser helt forskelligt på virkeligheden, selv når vi er enige. Som Hizb ut-Tahrir bl.a. argumenterer

Det er de danske politikere og medier, der burde tage afstand fra den politik, som har skabt omstændigheder, der fører til had, trusler, voldelige overfald og i yderste konsekvens drab, uanset hvem ofrene måtte være.

Nemlig, udlændingeloven af 1983 var en katastrofe, men det er ikke ligefrem de belæste unge muslimers konklusion.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress