En hurtig tur gennem Fælledparken

Politik, Pressen, Satire, venstrefløjen — Drokles on May 1, 2013 at 1:36 pm

Jeg gik gennem Fælledparken i København her 1. maj, inden jeg skulle hjem og sove efter en lang nattevagt. Inden jeg nåede derind havde jeg allerede købt avisen Socialistisk Standpunkt - Den marxistiske avis i arbejderklassen og ungdommen - for sølle 10 kroner af en høflig ung mand ved Fredrik Bajers Plads. Inde i bladet var en satiretegning, hvor Corydon blev afbilledet som en jøde i en arabisk avis.

img_1286

Jeg købte også Socialistisk Arbejderavis af en pige med hennafarvet hår. Hun forklarede mig at de troede mere på at socialismen skulle vokse frem via græsrødderne. Også den kostede kun 10 kronerog jeg ironiserede over, hvorledes konkurrencen havde presset prisen på begge aviser ned så selv en lille arbejder som jeg havde råd til at holde mig oplyst.

img_1322

En hjemløs kunne dog ikke konkurrere med de priser og solgte derfor ikke en eneste Hjemløseavisen i de mere end ti minutter jeg kedede mig med blot at stå og glo hvornår og om nogen forbarmede sig over dette sølle syn.

img_1275

Men heller ikke jeg købte Hjemløseavisen af den forhutlede skæbne da jeg jo havde brugt mine kontanter på de to socialistiske aviser.

Europæisk hykleri

Israel, Satire, islam — Drokles on January 20, 2013 at 1:31 pm

Ron Agam skriver i Algemeiner om hykleriet i europæernes syn på Israel

France is now going to war in Mali because it says “we cannot have a terrorist state at the door of Europe,” but when Israel launches a defensive operation to protect its citizens from missile attacks from terrorists in Gaza, all the French newspapers and television commentators scream about Israeli aggression.

The distance between Bamako and Paris: 6266km. The distance between Gaza and Israel: 1km.

This situation starkly exposes the hypocrisy of the Europeans in their attitudes toward Israel, which drives me insane.

I samme ånd fortæller denne satiretegning af en impotent Hollande, der med utilstrækkelige midler forsøger at slukke en regulære brandtrussel også en anden historie, end vi er vant til når Israel forsvarer sine grænser

Endnu et eksempel på selvcensur

Multikultur, Pressen, Satire, Ytringsfrihed, islam, muhammed — Drokles on January 3, 2013 at 10:50 pm

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev ikke overraskende udsat for et mindre brandbombeattentat af muslimer, som svar på en tegnet fortælling om deres perverterede forbillede. Desværre er det heller ikke overraskende at andre publicister ikke tør stå side om side med Charlie Hebdo, hvad angår retten til at ytre sig. Således censurerer engelske Daily Mail Charlie Hebdos forside, som var det efter Allahs forskrifter, som bortset fra forræderiet også fratager læseren afgørende viden om omfanget af urimelighed i muslimernes hysteri

Targeted: The offices of Charlie Hebdo were firebombed last year after it released an edition that mocked radical Islam

Det slemme billede ser ifølge Hodjas Blog således ud

http://hodja.files.wordpress.com/2013/01/couv-mahomet_2_.jpg

Khankans muslimske cirkelslutning

Satire, Ytringsfrihed, islam, muhammed — Drokles on October 21, 2012 at 5:14 am

Sherin Khankan mener ikke at religionskritik og hadsk tale er det samme, kan man læse i Kristeligt Dagblad. “De to ting bliver alt for ofte forvekslet med hinanden og derfor ender nogle forkæmpere for ytringsfrihed med at forsvare retten til hadefulde og propagandistiske ytringer” konkluderer hun. I sit forsøg på at skelne mellem de to begreber definerer hun først den rette udlægning af islam

Karikaturtegningerne fra 2006 og den nuværende islamfilm får muslimer verden over til at reagere så kraftigt, fordi de udlægger islam som en primitiv, kvindeundertrykkende og voldelig religion, samt tillægger Profeten en negativ værensmæssig status.

De angriber kernen i det, som mange muslimer opfatter som essentielt, nemlig idéen om Profeten som en barmhjertig revolutionær, der gjorde op med alle former for diskriminerende skel, herunder raceskel, økonomiske skel, nationale skel, sociale skel, religiøse skel og ikke mindst skel mellem kønnene.

Profeten er for aktive muslimer Koranens levendegjorte symbol på alt retfærdigt og godt, og det ypperste forbillede på samme måde som Jesus er det for kristne.

Sådan!På en præmis om at profet Muhammed var super dejlig og kun gjorde godt kan man, hvis man ikke kan lide godt, men ondt, komme med sin kritik. Alt det er selvfølgelig fordrukkent sludder. Muhammeds forståelse af barmhjertighed demonstrerede han da han udryddede den jødiske Qurayza stamme i Medina, ved at slagte 600-900 mænd og drenge og tage resten til slaver. Derfor er det også falsk når Khankan fortsætter

En metode, Profeten Muhammad praktiserede, da han blev mødt med had, spot og fysiske overgreb.

Han søgte ikke menneskets anerkendelse men Guds anerkendelse. Således står der i Koranen: “Den som udviser tålmodighed og tilgiver har i sandhed praktiseret den mest noble form for mod og beslutningernes styrke.” (Koranen 42:43)

Muhammed gjorde selvfølgelig heller ikke op med nogle skel - andre end de der skiller sindet fra vanviddet - da hele hans lære er en lang skelsætning mellem haram og halal. Kvinder er underlagt mænd, vantro underlagt muslimer, slaver deres herrer, krigens hus og islams hus og så fremdeles. Der er heller ingen økonomisk lighed i islam, hvorfor man forlader sig på en ganske beskeden almisse (og kun til muslimer!) og vantro skal betale ekstra skatter for ikke at blive slagtet. Og hans serielle voldtægter af et barn gør ham kun til et forbillede som Joseph Fritzl gør det for sick fucks.

Disse indvendinger jeg her har stillet hurtigt og sjusket op er faktuelle banaliteter, men i Khankans forståelse er de hadsk tale fordi de ikke blot strider imod hendes demonstrativt falske udlægning men tillige fordi jeg ikke respekterer islams egne dogmer. For som hun fortsætter (og hold nu godt fast i bordkanten)

Islamfilmen anfægter også idéen om Koranens hellighed. Koranens hellighed refererer ikke til et passivt dogme og betyder ikke, at man som menneske ikke kan forholde sig aktivt og kritisk til fortolkningen af Koranen. Tværtimod mener flere modernistiske retslærde, at Koranen opfordrer mænd og kvinder til at fortolke de af Koranens vers, som er åbne for fortolkning, i forhold til den tid, og det samfund man lever i.

Termen “Koranens hellighed” refererer derimod til en bestemt respektfuld og hengiven adab (omgang og tone i forhold til Koranens indhold og Profeten Muhammads sædvane). Denne særlige adab, som også kan oversættes med gode manérer, sensitivitet og situationsfornemmelse, praktiseres af aktive muslimer, såvel som af mange ikke-muslimer.

Man behøver således ikke at være troende muslim for at forstå betydningen af Adab. På samme måde er de stærke irrationelle religiøse følelser som vi er vidne til i disse uger ikke kun et fænomen som kan tilskrives muslimer.

Kritik af islam er hadsk tale fordi det står der i koranen! - Og koranen er også gældende for vantro.

Politikens Bredal mener at “vores principper” kan holde til at blive knægtet

Diverse, Globalisering, Kulturradikalisme, Politiken, Pressen, Satire, Ytringsfrihed, islam, muhammed — Drokles on September 28, 2012 at 5:58 pm

“Film, fatwa og tegninger er ikke samme sag” slår Politikens Bjørn Bredal så rigtigt fast. Men tager politikensk fejl

Man ved snart ikke, hvad man skal sukke mest over, provokatørerne eller de mange, der bider på provokationerne. Provokatørerne er decideret ondsindede, for de må have vidst eller håbet, at de kunne udløse både vold og drab.

Derimod har de fleste af dem, der har ladet sig provokere til at demonstrere, været i deres gode ret, selv om deres vrede er svær at forstå.

Men drabene på den amerikanske ambassadør i Libyen og hans medhjælpere er jo forbrydelser, som ingen hellig vrede skal have lov at undskylde, og det samme gælder al mulig anden vold og lemlæstelse, som skal forestille at være retfærdiggjort af den provokerende film.

Så selv om man altså ikke kan undskylde vold og drab - det “er jo forbrydelser”, trods alt - så er det ”provokatørerne”, ikke volds- og drabsmændene, men “provokatørerne”, der er decideret ondsindede.

Men det er ikke alle, der provokerer muslimer der er ondsindede. Salman Rushdie er en stakkel fordi han er kunster og “har taget afstand fra filmen” Innocence Of Muslims. Og heller ikke det franske venstredrejede satireblad Charlie Hebdo, som jo også og igen har lavet Muhammedtegninger er ondsinde. Hvorfor? Jo…

Det ville næsten være provokerende mærkeligt, hvis de på det lille tegnede blad aldeles overså ugens store historie.

På den måde er der noget ret uskyldigt provokerende over Charlie Hebdo. Bladet spiller sin rolle, normaliteten opretholdes.

Men der er noget skyldigt provokerende ved den hadefude amerikanske film. Og noget helt utilladeligt provokerende ved den fornyede ’dødsdom’ over Rushdie.

Måske Jyllands-Posten ville få fornyet respekt på Politiken ved at gøre det til sin faste rolle, skabe en ny normalitet, at trykke Muhammedtegninger? I så fald vil globaliseringsparathed, som det så smukt hed for en del år tilbage, på Politiken betyde at skomageren skal blive ved sin læst.

Og Bredal undrer sig dernæst over “at millioner af muslimer verden over i den grad tager på vej” over en hvilken som helst ytring, som afsæt for en klassisk Ellemann

Men det gør de altså, og så må vi jo både forsøge at forstå, hvad det går ud på, og (ikke mindst belært af de særligt danske erfaringer med Jyllands-Postens tegninger) finde en pragmatisk vej frem, hvor vi fastholder ytringsfriheden som princip, men ikke som en pligt til hverken at dumme sig eller provokere ved enhver given lejlighed.

Det kan vores principper sagtens holde til…

Hvis “vores principper” er Politikens egne principper så er svaret ja, det kan de sagtens holde til. Men hvis ”vores principper“ er den vestlige kulturs principper om ytringsfrihed så er svaret desværre nej. Bredals præmis er at muslimerne altså tager på vej (reagerer med vold og terror) og at det er derfor at vi skal ændre adfærd. Og dette er decideret at give efter for vold og trusler. Og hvis ikke vi tillige skal bryde vores princip om ikke at diskriminere må dette hensyn gælde alle personer, bevægelser, fællesskaber og sammenslutninger af enhver art, der har lyst til at tage på vej. Og det kan vores principper ikke holde til.

For mig personligt er Hillary Clintons ord modbydelige og forkastelige

Diverse, Satire, islam — Drokles on September 17, 2012 at 12:25 pm

Man er blevet hærdet med årene. Vores lederes svigt og svig og knæfald for terror, vold og trusler er blevet så meget dagligdag at vi næsten ikke ænser hvor slemt det står til. De er selvfølgelig godt hjulpet på vej af medierne der nærmest har indtaget et standpunkt imod ytringsfrihed i en eller anden pragmatisk forståelse for de, der vil ytringsfriheden til livs.

Men den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons beklagelse over både ytringer og vold er nok en lille studsning værd for som topdiplomat er alle hendes ord vejet på en guldvægt og udførligt lagt i den rette orden. Det er meningen at man skal læse djævlen i detaljen.

“Let me state very clearly and I hope it is obvious that the United States government had nothing to do with this video,” Clinton said on Thursday during a meeting with Moroccan leaders at the State Department. “We absolutely reject its content and message. America’s commitment to religious tolerance goes back to the very beginning of our nation.”"To us, to me personally, this video is disgusting and repressible,” she continued. “It appears to have a deeply cynical purpose, to denigrate a great religion and to provoke rage. But as I said yesterday, there is no justification — none at all — for responding to this video with violence. We condemn the violence that has resulted in the strongest terms. And we greatly appreciate that many Muslims in the United States and around the world have spoken out on this issue.”

The secretary went on to explain that many people around the world could not understand why the U.S. could not prevent films like “Innocence of Muslims” from being distributed.

“I would note in today’s world with today’s technologies, that is impossible,” she said. “But even if it were possible, our country does have a long tradition of free expression, which is enshrined in our Constitution and our law. And we do not stop individual citizens from expressing their views, no matter how distasteful they may be.”

Clinton slår først og fremmest fast at den amerikanske regering intet har med filmen Innocence of Muslims at gøre i selvfølgelig forståelse af at muslimer ikke har den ringeste ide om hvorledes et frit samfund fungerer. At muslimer verden over lever i udtalt uvidenhed om den frihed de drømmer om mindst lige så meget som os er en udbredt sandhed i de korrektes kredse. Senere belærer hun, opfyldt af sin egen korrekthed, muslimerne om hvorledes de bør opføre sig, hvis de skal være sande muslimer.

Herefter slår hun korsets tegn for sig og lægger så megen afstand til filmen Innocence of muslims som det er muligt uden decideret at bande. “[T]o me personally, this video is disgusting and reprehensible” er langt vægtigere ord end argumenter. Men det til trods kan vold ikke retfærdiggøres i Clintons verdensbillede.

Så langt har Clinton demonstreret den klassiske vege politiker, der først fralægger sig ansvar, dernæst undsiger værket, som var det en selvstændig pointe, roser det sande islam, igen uden et eneste argument og de mange muslimer der endnu ikke har konstrueret en bombe før end hun undsiger vold i al almindelighed for what is that good for? De korrekte’s høje er alle indtaget. Men der mangler en høj, ytringsfriheden.

Ytringsfriheden er ikke længere en af de korrektes høje og indtages kun her i embeds medfør. Og det er her man (man, det vil sige jeg selv) efterhånden er blevet døv for absurditeter. Efter at have udtrykt stærke værditilkendegivelser om det ‘modbydelige’ værk, rost islam som ‘this great religion’ og fordømt vold er ytringsfrihed en gammel vane som amerikanerne nu engang går og plejer. Ikke et eneste positivt ord om ytringsfriheden, ikke antydningen af dens essentielle betydning i forfatning og forfatningsens essentielle betydning for friheden, ingen støtte til de amerikanere for hvem det er deres fødselsret

I stedet nøjes Clinton med at pointere at selvom det skulle være teknologisk muligt at hindre det frie udtryk - ja, man har vel lov at drømme - så har USA nu engang en lang tradition for ytringsfrihed og denne er beskyttet i loven så politikerne ikke kan gribe ind. Det er ikke et spørgsmål om hvad man vil, men hvad man kan. Clinton starter og slutter med at vaske sine hænder i tiltro til at muslimen gennem tilsviningen af filmen og hyldesten af islam forstår, at det er en fejl i folket og ikke den amerikanske regering eller islam. Og Clinton får dermed også udtrykt, at hun ikke ser det som sin opgave at forsvare det amerikanske folks rettigheder. Og det er  for mig personligt både modbydeligt og forkasteligt.

Life of Villy & Ridderne af det røde bord

Satire — Sobieski on October 6, 2011 at 10:50 am

Danmarks nye udenrigsminister har fået en hård medfart, og gad vide hvor mange stemmer er gået fra SF til de Radikale pga. Søvndalens lidt rustikke engelsk kundskaber? Røde akademikere kærer sig om noget om kandidaternes overfladiske intellektuelle fremtræden og æstetiske indtryk. Her kommer Villy til kort i deres optik, hvorfor det er noget sikrere at stemme på det radikale venstre. Det skal jo ikke lugte af prol, vel.

Lad os hellere fejre vores politiske modstander med satirens ædle kunst.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress