De stakkels muslimer

FN, Globalisering, Multikultur, islam — Drokles on July 14, 2009 at 6:43 pm

En ven sendte mig et link til Arab News, hvor et indlæg begynder således

AS someone who grew up in a multiethnic neighborhood of London, I have difficulty understanding why a growing number of Britons and other Europeans invest so much energy in hating others simply because of their religion or race. Are they fearful of people who are superficially different from them? Are they concerned about foreigners taking their jobs? Are they just hate-filled individuals in search of an easy target as an outlet for their own negative emotions or just easily influenced sheep who derive a sense of belonging from sharing their hate with co-members of right-wing or neo-Nazi parties?

Og længere nede hedder det

A very close British friend — let’s call him Brian — who has lived and worked abroad for most of his life, tells me that he supports the racist British National Party (BNP).

Måske stemmer Brian BNP på baggrund af sine erfaringer fra det store udland. BBC

Several Sudanese women have been flogged as a punishment for dressing “indecently”, according to a local journalist who was arrested with them.

Lubna Ahmed al-Hussein, who says she is facing 40 lashes, said she and 12 other women wearing trousers were arrested in a restaurant in the capital, Khartoum.

She told the BBC several of the women had pleaded guilty to the charges and had 10 lashes immediately.

Khartoum, unlike South Sudan, is governed by Sharia law.

Og fra Kristeligt Dagblad

Den islamistiske militsgruppe al-Shabaab, der har forbindelser til al-Qaeda, henrettede syv mennesker fredag i den somaliske by Baidoa.

De syv blev henrettet med den begrundelse, at de var ‘kristne spioner’.

- Al-Shabaab fortalte os, at de blev halshugget, fordi de var kristne og spioner, sagde en af de pårørende til Reuters.

Det er det største antal mennesker, al-Shabaab har henrettet på en gang. Henrettelsesmetoden er ofte brugt af militsen, som i sidste måned dræbte tre mennesker ved halshugning.

Og fra Assyrian News Agency

59 Assyrian churches have been bombed in Iraq since June 26, 2004, 40 in Baghdad, 13 in Mosul, 5 in Kirkuk and 1 in Ramadi. The following is a list of the bombings.

Tja, hvem vil man stemme på ved næste valg? Man bliver i hvert fald (forstå mig ret) ikke i bedre humør af at læse Snaphanen

High Commissioner Antonio Guterres said that more than any other historical source, Islamic law and tradition underpin the modern-day legal framework on which UNHCR bases its global activities on behalf of the tens of millions of people forced from their homes around the world.

This includes the right of everyone to seek asylum as well as prohibitions against sending those needing protection back into danger, Guterres said in the foreword to “The Right to Asylum between Islamic Sharia and International Refugee Law: A Comparative Study.”

In the study, Professor Abu Al-Wafa, Dean of the Law Faculty at Cairo University, describes how Islamic law and tradition respects refugees, including non-Muslims; forbids forcing them to change their beliefs; avoids compromising their rights; seeks to reunite families; and guarantees the protection of their lives and property.

“The international community should value this 14-century-old tradition of generosity and hospitality and recognize its contributions to modern law,” wrote Guterres.

Måske stemmer Brian fordi han ikke vil have at det store udland skal komme her?

Det sædvanlige fra Politiken

EU, FN, Globalisering, Pressen — Drokles on July 14, 2009 at 6:12 pm

Her sidder man i sommerlandet og nyder Weekendavisens interview med Claes Castholm Hansen, der perfekt slutter af med at vånde sig over de (andre) danske kommentatorer

Det er ufatteligt, hvad man kan slippe afsted med som kommentator i Danmark (…) ….tag et tilfælde, som Carsten Jensen. Det ville ikke blive trykt i en tysk avis. Ikke af bonerthedsgrunde, men fordi det bare er vrøvl, der ikke har affinitet til den virkelighed, der tales om. Ting kan virke festlige og lidt provokerende, men der er ingen norm. Intet krav om niveau.

Man skulle blot bladre om på den næste side i samme avis, hvor man i en artikel om systemet Politiken versus systemet Tidehverv kunne læse følgende selvforståelse fra Politikens (nej dog ikke Carsten Jensen - det havde ellers været perfekt) debatredaktør Bjørn Brehdal

Bjørn Bredal peger på, at det er et velkendt mønster, at “antimoderne” kræfter kæmper imod den moderne strøm, som omnibusavisen på Rådhuspladssen altid har flydt i selvforståelse. “Modsætningen mellem centrum og periferi er ikke noget nyt, og strukturen findes i ethvert land - Også i Iran. I storbyen holder de gud- og rodløse, rejsesyge smagsdommere og åndsaristokrater til, der studerer, bliver skilt og sidder på café og konspirerer. Den folkelige virkelighed findes vest for Valby Bakke - også i Teheran,” pointerer Brehdal.

Han perspektiverer ved at påpege, at Fogh hertillands har haft held til at appelere til vælgerne med en “retro-retorik”, der i persisk indpakning også er anvendt af populisten Ahmedinejad.

Alene udsagnets vulgære lovmæssighed om åndlivets kvalitet mellem centrum og periferi er i sig selv en afsværgelse af intellekt. By god, land dårlig, me Tarzan, you Hitler. Det platte sammenfald af geografi og moral er en af de mange, ja nu vi har lanceret Ahmedinejad, nærmest religiøst selvsikre dogmer, der er blevet så overvældene dagligdags i Politiken at man nærmest er døv overfor dem. Som Churchill noterede ville de næste fascister kalde sig antifascister er det vel ikke ved siden af at se nutidens religiøse bekende sig til antireligiøsitet gennem beskyldninger om alle andres fundamentalisme (tag bare behandlingen af Krarup og Langballe).

Politikens dyrkelse af humanistisk moral er med Castholms naturvidenskabelige udtryk uden affinitet til virkeligheden. Demokrati hos Politiken er derfor ikke en regering for og af folket, men opfyldelsen er rigtighedens formel, som den kan læses i det øverste religiøse skrift, som for tiden hedder Menneskeretten administreret af det øverste kleresi (eller højeste sagkundskab) i FN og EU-Domstolen. Politiken kan selv være Ahmedinejad.

Informations læsere om Ahmedinejads tale

Antisemitisme, FN, Globalisering, Israel, islam, venstrefløjen — Drokles on April 27, 2009 at 6:36 am

Det kan være svært at forudsige, hvad læsere af Information anser, som sobert. Men at de røde netop skulle falde for religiøse rablerier kom lidt bag på mig - der havde troet at benægter/negleter/kostruktions-strategierne var standard - da jeg læste en artikel med den udmærkede tiltel “En umulig dialog“. Anledningen er Durban 2 og artiklens forfatter ser negativt på det perspektiv at despotier sætter dagsordenen for menneskerettighederne. Den vinkel er for Informations læsere ”dybt propagandistisk” og et udtryk for uvidenhed i forhold til, hvad hr. Ahmedinejad sagde. En læser henviser til Foreign Policy Journal, hvor man selv kan læse, hvad medierne “lyver” om og her lægger Ahmedinejad ud med følgende smøre

In the name of God, the Compassionate, the Merciful… [Protestors in clown costumes escorted out by security] May he bestow upon his prophets… Praise be upon Allah, the Almighty, who is just, kind, and compassionate. May he bestow upon his prophets his blessings and his grace from Adam to Noah; Abraham, Moses, Jesus Christ, and His last prophet, Mohammed. Peace be upon them all who are the harbingers of monotheism, fraternity, love … [Applause] … human dignity and justice.

Mr. Chairman. I call upon all distinguished guests to forgive these ignorant people.

Og fortsætter

In the name of God, the Compassionate, the Merciful. Praise be upon Allah, the Almighty, who is just, kind, and compassionate, and praise and salutations of the Almighty God to the great prophet. May he bestow upon [us] His blessings, His grace. We thank the Almighty God. Praise be upon him who is just and who is compassionate. And the salutations and regards of Allah to his prophets, from Noah to Abraham, Moses, Jesus Christ, and his last prophet Mohammed. Peace be upon them all who are the harbingers of monotheism, fraternity, love, human dignity, and justice.

Efter denne indledning turde det være klart for de fleste at Ahmedinejad taler til den islamiske verden fra den globale talerstol, som han på sin vis har erobret. Derudover er det også klart, at talens indhold derfor skal forstås ud fra en islamisk tankegang. Alle begreber og udtryk har altså ikke samme indhold, som vi gerne vil tro, men er udtryk for islam. Her er ingen vilje til at finde en fælles forståelse mellem de forskellige folkeslag. Det er monoteisterne, der ønskes fred for, hvor det er underforstået at de kristne, med deres halvbagte religion skal være dhimmier. Forholdet til jødernes opridses senere.

Ahmedinejads forståelse og definition overfor alverdens muslimer af, hvad en verdens-enighed skal bringe er helt klart og utvetydigt islamisk dominans og logisk nok gør det selve formålet med konferencen hellig.

Mr. Chairman. Honorable Secretary General of the United Nations. Madam High Commissioner. Ladies and Gentleman. We have gathered here in the follow up to the Durban conference against racism and racial discrimination to work out practical mechanisms for our holy and humanitarian campaigns.

Den praktiske implementering af disse tiltag mod racisme, der er synonymt med islamofobi har samme ordlyd, som Pakistans FN ambassadør Zamir Akram “– Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam.“, men altså med en understregning af hellig mission, hvilket man ikke kan gå på kompromis med. Og den hellige mission er islamisk mission, Gud er Allah, de retfærdige er muslimer, retfærdighed er islamisk styre, tilbedelse er til Allah og så fremdeles. Alle modstandere og anderledes tænkende er fjender - fjender af Allah.

Mr. President, ladies and gentlemen, racism is rooted in the lack of knowledge concerning the truth of human existence as the selected creature of God. It is also the product of his deviation from the true path of human life and the obligations of mankind in the world of creation. Failing to consciously worship God, not being able to think about the philosophy of life or the path to perfection that are the main ingredients of divine and humanitarian values, have restricted the horizon of human outlook, making transient and limited interests a yardstick for his actions.

That is why the cells of the Devil’s power took shape and expanded its realm of power by depriving others from enjoying equitable and just opportunities to development. (…) This increasing general awareness and understanding towards the philosophy of human existence is the principle struggle against such manifestations; which is the key to understanding the truth that humankind centers on the creation of the universe, and the key to a return to the spiritual and moral values, and finally the inclination to worship God the Almighty. The international community must initiate collective moves to raise awareness in the afflicted societies where the ignorance of racism still prevails so as to bring to a halt the spread of these malicious manifestations. 

(…)

The logic of collective management of world affairs is based on noble aspirations which centers on human beings and the supremacy of the Almighty God.  Therefore it defies any policy or plan which goes against the interest of nations. Victory of the right over the wrong and establishment of a just world system have been promised by the Almighty God and his messengers and it has been a shared goal of all human beings from different societies and generations in the course of history. Realization of such a future depends upon the knowledge of the creation and the belief in the hearts of all the faithful [applause]. The making of a global society is in fact the accomplishment of a noble held in the establishment of a common global system that will be run with the participation of all nations of the world in all major and basic decision making processes and the definite route to this sublime goal. Scientific and technical capacities as well as communication technologies have created a common and wider spread understanding of the world society and has provided the necessary ground for a common system.

Dårligdomme finder sin plads i manglen på den rene tro og selv om nogle af de FN delegerede udvandrer og andre ytrer protest møder hr. Ahmedinejads tale klapsalver. Ahmedinejad taler altså ikke for døve øre, som en ensom galning, hvis ord man ikke skal regne med. Verden er før blevet løbet over ende af galninge med lav statur og hvor Hitler og Napoleon tog udgangspunkt i vældige nationer benytter Ahmedinejad og hans 52 konsorter FN, som et middel til indførelse af islams globale dominans, som han også slår fast til slut i sin tale, hvor han ønsker

…a world devoid of poverty and hatred, [inaudible] the increasing blessings of God Almighty and the righteous management of the perfect human being. Let us all join hands in amity in playing our share in the fulfillment such a decent new world.

Og så meget mere ildevarslende er det når hr. Ahmedinejad definerer ondskabens udspring

Distinguished delegates, ladies and gentlemen, what are the root causes of U.S. attacks against Iraq or invasion of Afghanistan? [Shouts from audience] What are the root causes of U.S. attacks against Iraq invasion of Afghanistan? Was the motive behind the invasion of Iraq anything other than the arrogance of the then U.S. administration and the mounting pressures on the part of the owner of wealth and power to expand their sphere of influence, seeking the interests of giant arms manufacturing companies, affecting a noble culture with thousands of years of historical background, eliminating potential and practical traits of Muslim countries against the useful Zionist regime, or to control and plunder energy resources of the Iraqi people? Why, indeed almost a million people were killed and injured and a few more millions were displaced and became homeless. Why, indeed the Iraqi people have suffered enormous losses amounting to hundreds of billions of dollars. And why was hundreds of billions of dollars imposed on the American people and its allies as a result of these military actions? Wasn’t the military action against Iraq planned by the Zionists and their allies in the then U.S. administration in complicity with the arms manufacturing companies and the owner of the wealth?

Og siden referer til sine tidligere forudsigelser og intentioner, der blandt andet indvolverer udslettelsen af Israel og islamisk revolution

Mr. President. Mr President. Ladies and gentlemen. The world is going through fundamental changes, radical fundamental changes. Power relations have become so weak and fragile. The sounds of cracks in the pillars of world oppression can now be heard. Major political and economic structures are at the brink of collapse. Political and security crises are on the rise. The worsening crises in the world economy for which there can be seen no bright prospect, amply demonstrate the rising tide of far reaching global changes. I have repeatedly emphasized the need the change the wrong direction in which the world has been managed today. And I have also warned of the dire consequences of any delay in this crucial responsibility. 

Tiden er moden! Det er en interessant udtalelse, der på en gang maner til kamp og optimisme for de revolutionshungrende muslimer og samtidig og mere væsentligt kan være en temperaturmåling på den islamiske verden. You ain’t seen nothing yet.

Zionismen og Israel er arnestedet for verdens ondskab, men hvor venstrefløjen forstår zionismen og Israel, som henholsvis en ideologi og en konkret stat spiller Ahmedinejad på dobbelttydigheden for det jødiske folk. Igennem hele teksten er, der en påfaldene mangel på historisk sammenhæng og deraf årsagssammenhæng. Vestens århundreder lange ulykker, som er bragt over den  og derfra til andre tillægges i sidste ende kun en skurk, nemlig zionismen og Israel, som således gøres tidløse og derved løsrevet fra vores præcise definition af de to fænomener.

Så her står vi med en kraftfuld islamisk tale fra FN’s talerstol, der jo kan opfattes, som hele verdens talerstol, stilet direkte til muslimerne, der udpeger den evige fjende, ondskabens kilde og viljen til den eneste løsning islams globale dominans. Det er, hvad en Informationslæser mener er “sober ordentlig og velargumenteret” og “den iranske præsident har med sin tale i den grad formået at stille Vestens dobbeltmoral og hykleri til skue...” Endnu en læser mener at “Rådet er demokratisk valgt på FNs generalforsamling” uden smålig skelen til despoternes tvivlsomme legitimitet. En anden, at “Meget af det, der som her skrives i danske aviser, er udtryk for en religiøs-kristen tankegang….” og “Grundloven er i forvejen fuldstændiggjort af terrorlovene og dens frihedsrettigheder smager da af liberalisme, men vi ville nok bedre forstå anderledes tænkende på socialismens grundlag.“. Det forsøg er nu blevet prøvet og endda i Iran, hvor den rød-grønne alliance endte med at de røde dinglede fra lygtepælene til de grønnes takbir-råb. Som hr. Ahmedinejad påpeger forskellen mellem de forskellige ideologier

….I also want to lay emphasis on the fact that the western liberalism and capitalism, like communism, has reached to its end since it has failed to perceive the truth of the world and human[kind] as it is. It has imposed its own goals and directions on human beings with no regard for human and divine values, justice, freedom, love, or brotherhood; has based the living on the intensive competition securing individual and collective material interests.

Der er stor enighed i kommentarerne også i opfattelsen af at “man kunne således konstateret at han IKKE benægtede holocaust,” som en læser, der ellers forarges over “direkte løgn” mener. I samme ånd erklærer en anden læser sin forståelse for hr. Ahmedinejads opfattelse af Israel, som en “en sort satan i ondskabens akse” (måske et lidt upassende udtryk på en racismekonference) og måske rammer han hovedet på sømmet for, hvorfor hr. Ahmedinejads Holocaustbenægtelse ikke møder den mindste kritik blandt debattørerne.

Jeg antager nu at disse læsere, der ikke kan finde Holocaustbenægtelse eller usandheder i Hr. Ahmedinejads tale lider af den danske selvovervurdering når det kommer til engelskkundskaber og at det springende punkt i denne diskussion er ordet “pretext”, der ifølge Wikipedia defineres

A pretext is an excuse to perform an action or claim plausible deniability. Pretexts are typically either a half-truth or a complete lie used to conceal the true purpose or rationale behind the action performed.

Med det in mente sagde hr. Ahmedinejad fra FNs talerstol

Following World War II, they resorted to military aggression to make an entire nation homeless on the pretext of Jewish sufferings. 

Det er måske semantik, men alligevel…  

For at forlade Informations læsere (eller i hvert fald de, der kommenterer på artiklerne) så siger Klaus Rothstein i Weekendavisen(der meget sigende var dagens citat i Politikens debatsektion lørdag)

Når Ahmedinejad kalder Israel ond, undertrykkende og racistisk kan landedelegationerne lige op i hans åbne ansigt. Men hvor kan man udvandre fra i protest, når Ole Hyltoft kalder islam for en voldsorienteret ideologi?

For at svare på hans spørgsmål kan man udvandre, hvis man er i Hyltofts selskab. Det er faktisk forudsætningen for en udvandring at man skal være i selskab, hvorfor det var delegationerne, der udvandrede og hvorfor det kunne ske op i hans åbne ansigt. Derefter var udvandringen en markering af, hvad man ville sidde model til i et forum, der ikke handlede om en generel debat, men om at nå til en enighed. Hvis Rothstein i øvrigt mener at kunne modbevise Hyltofts påstand - og hvem ser ikke frem til det forsøg? - kan han jo blot gå i kødet på dem i sin klumme i Weekendavisen. Først kunne Rothstein dog læse Ahmedinejads tale og tænke på de mange klapsalver den mødte for der er mange, der uagtet Rothsteins egen selvforståelse ville regne ham til zionismen.

Durban

FN, Globalisering, islam — Drokles on April 26, 2009 at 4:14 am

Under overskriften “De islamiske lande tabte Durban-2 slaget” argumenterer Kristeligt Dagblad

Libyen, Iran og Syrien stod i går på spring til at kræve paragraffer om Israel og religionskritik føjet ind i Durban 2-konferencens slutdokument.

Ifølge iranske og europæiske diplomater, som Kristeligt Dagblad har talt med under FN’s racismekonference, også kaldet Durban 2, i Genève, var det EU-landenes frygt for nye krav fra de islamiske lande, der fik konferencens deltagere til at vedtage slutdokumentet i går - hele tre dage før planlagt.

Paragraffen om de islamiske landes initiativ til at forbyde religionskritik blev pillet ud af FN’s racismekonferences slutdokument allerede i midten af marts.

Paragraffen er ikke vendt tilbage siden og er derfor ikke en del af det slutdokument, som konkluderer på denne uges konference i Genève. 

Slaget er ikke krigen for, som, der står længere nede i artiklen

- Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam. Hertil søger vi også at få en garanti for, at de enkelte lande vil vide, hvad de skal stille op med kritik af islam, som ofte fører til opfordring til had og vold, siger Pakistans ambassadør i FN, Zamir Akram, til Kristeligt Dagblad.

Men i denne ombæring har de islamiske lande dog accepteret, at Durban 2-konferencens slutdokument ikke tager stilling til religionskritik.

- Vi vil tage emnet op i FN’s Menneskerettighedsråd ved en senere lejlighed. Det er stadig en mærkesag for de islamiske lande, siger Zamir Akram.

Og som Ralp Pittelkow tørt påpegede i Krause På Tværs taber Europa stadig mere indflydelse i verden. En pointe, som Jette Elbæk Maressa fint redegør for på sin blog på Jyllands-Posten

Og når det gælder Durban II-konferencen, som i går blev indledt i Genève, er fokus flyttet fra konferencens egentlige formål, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, til endnu en debat om religion.

Hvis nogen for godt 30 år siden havde spået, at religion igen skulle spille en så stor rolle i internationale relationer, ville de være blevet afvist med datidens dogmer om, at religion er en privatsag, og at religion og politik ikke skulle blandes sammen.

(…)

Heri tegnes desværre konturerne af en ny verdensorden. I efteråret udgav European Council on Foreign Relations en rapport, som afslørede, at EU og Vesten oftere og oftere stemmes ned i FN-regi. Baseret på en optælling af 10 års afstemninger i FN, konkluderede rapportens forfattere, at mens EU’s synspunkter om menneskerettigheder tidligere nød et bredt flertal på ca. 72 pct. af stemmerne i FN’s generalforsamling, så er det i dag kun omkring halvdelen af landene, som støtter EU.

Mchamgama deler heller ikke Kristeligt Dagblads optimisme på sin blog på Berlingske Tidende

Når staterne nævner, at der i rundt omkring i verden er massive problemer på dette område er man – udover Israel-Palæstina konflikten – aldrig konkrete. Det er som om disse krænkelser bliver begået i et parallel-univers. Ikke af de selvsamme stater, som tager afstand fra racisme og diskrimination. Der er dog masser af konkrete eksempler, som FNs stater kunne adressere. Det mest oplagte eksempel at tage op ville være situationen i Darfur, hvor 300.000 sorte afrikanere er blevet slået ihjel af Sudans regering. Men der er også en række andre lande, hvor religiøse og etniske minoriteter forfølges. Disse reelle eksempler på præcis den adfærd, som Durban skulle forhindre bliver dog ikke taget op på konferencen. Man må derfor spørge, hvad værdien af en sådan opfølgningskonference egentlig er?

Det er ikke ønskeligt for den frie verden at definitionsretten til frihed og pligt og ret glider Vesten af hænde. Opfindelsen af individdet på hvilken det kollektive hviler er det største civilisatoriske bidrag til menneskeheden og det er stadig kun den vestlige kultur, der kan forfægte det thi det er vores kultur og vores tro. Derved bliver afstemninger om de globale spilleregler i sig selv en trussel mod friheden ikke for for os, men også for resten af verden, der ligger på slæb af vores præstationer og ser mod os, som et lys i mørket. Hvis vi sælger vores frihed i håbet om en bedre verden opnår vi kun at lyset slukkes - for os og for resten af verdens folk.

Slutdokumentet indtil videre

FN, islam — Drokles on April 22, 2009 at 5:34 am

Uenigheden mellem de vestlige lande om at skulle boykotte Durban 2 eller blive og kritisere OIC’s opkast har raset i den seneste til og blandt fortaler for at blive var desværre vores egen regering her ved udenrigsminister Per Stig Møller ifølge Politiken

»Hvis vi havde forladt hele konferencen på grund af ham (Ahmadinejad red.), så havde vi jo foræret ham det hele på en sølvbakke. Men hvis det breder sig, og han inspirerer mange andre til at stille sig op og skabe sig på talerstolen, jamen, så er det et cirkus, vi ikke vil være med til«, siger Per Stig Møller

Og hos tidligere udenrigsminister Ellemann-Jensen finder man samme synspunkt på hans blog på Berlingske.dk

hvis man ikke engagerer sig i arbejdet – og kæmper med til det allersidste for at præge debatten med sine synspunkter – så overlades scenen til dem, der ikke ønsker fredelig sameksistens. Det er derfor, man i den slags internationalt arbejde aldrig skal true med at gå – men true med at blive. 

Ellemann har desuden en besynderlig ide om at “israel-lobbyen” har presset Obama til boykot med sin egen vilje. Det er sikkert et argument, der er let for Ellemann at hævde blandt hans mange nye imam-venner og allierede på venstrefløjen. Overfor Møller og Ellemanns argument om at blive står folk, som Jacob Mchangama, som på sin blog ligeledes på Berlingske.dk skriver

Derudover er det – endnu engang – vigtigt at påpege at de forbedringer, der er opnået i slutdokumentet blev tilføjet efter USA endelig havde besluttet for at boykotte. Hvis EU landenes dialog er så effektiv må man spørge, hvorfor de ikke allerede før boykotten kunne opnå de ændringer? 

Men uenigheden om, hvorledes vi i den civiliserede verden skal reagere på en sådan konferenceverden handler ikke blot om taktik ved at blive eller udvandre eller om, hvor lavpraktiske idealer kan blive og stadig give mening. Der ligger også en slet skjult modstand mod FN blandt mange fortalerne for udvandring og boykot - en afvisning af selve ideen om at opnå en global enighed, der kun kan være et kompromis af ikke blot vore idealer, men også en kompromitering af vores demokrati - at man ikke vil underkaste folkets selvbestemmelse en juridisk og moralsk overhøjhed i et forsøg på at tøjle despotiets grusomheder. Her bliver argumentet om at FN risikerer udhuling ved ikke at blive på sin post og kæmpe helt tomt da det jo nærmest er ønskeligt at se FN synke sammen inden det trækker os med ned. I sin essens er FN en konstant trussel mod den frie verden. Jalving har ingen illusioner på sin blog på Jyllands-Posten da han trækker perspektiverne op over juristeriet

Fjendskabet mellem den frie verdens idealer og islamisternes mål handler ikke kun om Durban 1 og Durban 2. Der vil komme mere, vær vis på det, Durban 3, 4 og 5 venter forude – vi er kun lige begyndt på at save ytringsfriheden i stykker efter salamimetoden. Der er nemlig kun én ting, islamister hader mere end selvstændige kvinder uden slør, og det er alles ret til at tro, tænke og tale frit.

Og i en kronik i Information, hvor Mchangama kritiserer venstrefløjens ømhed overfor FN ridser han glimrende realiteterne op

Kigger man på situationen i en række af Menneskerettighedsrådets medlemsstater, er karakteren af menneskerettighedskrænkelser fundamentalt anderledes. I Saudi-Arabien undertrykkes kvinder, ikke fordi de udgør en trussel mod en demokratisk samfundsorden, men blot fordi de er kvinder.

I Kina er det ikke potentielle selvmordsbombere med anti-demokratiske holdninger, der fængsles og censureres, men derimod tilhængere af åbenhed og frihed. Når OIC-landene ønsker at forbyde religionskritik, er det ikke terrorister, men derimod demokratiske stemmer i egne lande, som man ønsker at gøre tavse. Når Sudan fører krig mod dele af sin egen befolkning, er det ikke mod en Taleban-lignende organisation, men mod uskyldige civile. De krænkelser, som diktaturstater begår, og som forties eller endog indirekte blåstemples af visse FN-organer, er således ikke blot mere omfattende og grove end de krænkelser, Vesten begår i kampen mod terror. De er som oftest også rettet mod helt uskyldige mennesker, som modsætter sig totalitære styrer, ideologier eller religiøse doktriner. 

Det er svært at se potentialet for et tilfredsstillende kompromis, men det forhindrer ikke diplomatiets cirkus i at hylde deres egen fortræffelighed. Fra Politiken

Klapsalverne bragede løs i Geneve, da FN’s konference om racisme ved 16.30-tiden vedtog det slutdokument, der igennem mange måneder har været genstand for intense forhandlinger.

»I har truffet en stor beslutning«, sagde formanden og roste alle deltagerne i konferencen for deres bidrag.

»Vi vil opnå vores mål om at være én familie i den menneskelige race - forenet i respekt for den enkeltes menneskerettigheder«, lød det fra mødelederen, hvorefter salen brød ud i nye klapsalver.

(…) 

Tidligere på dagen udråbte Frankrigs udenrigsminister allerede konferencen til en succes.

»Det var rigtigt ikke at efterlade vores stole tomme. Det her er ikke nogen fiasko, men begyndelsen på en succes«, sagde Bernard Kouchner, til den franske radiostation Europe 1.

Og vores udenrigsminister er ikke mindre tilfreds også ifølge Politiken

»At det er lykkedes er en sejr for de kræfter, der gennem dialog har ønsket at fremme og beskytte menneskerettighederne frem for på forhånd at opgive og at overlade initiativet til kræfter, der forsøger at så tvivl om menneskerettighedernes universalitet. Faktisk lykkedes det i slutfasen at isolere de kræfter, som til det sidste prøvede at afspore konferencen og slutdokumentet«, siger Per Stig Møller i en pressemeddelelse.

»Dokumentets fokus er på de reelle racismeproblemer, og hvordan vi bedst muligt imødegår disse. Dokumentet bekræfter, at menneskerettighederne er til for at beskytte individer, og ikke ideologier eller religioner. Forbud mod religionsforhånelse er således ude af teksten«, pointerer han.

»Slutdokument går således på ingen måde på kompromis i forhold til ytringsfriheden. Tværtimod fremhæves den positive rolle, som ytringsfriheden spiller for demokratiet, pluralismen og i kampen mod racisme udtrykkeligt. Det er et aspekt, som vi fra dansk side lægger stor vægt på, og som Danmark har arbejdet hårdt for kom med i slutdokumentet«.  

Men Mchangama har læst teksten og også han finder sig bekræftet i sin skepsis på sin blog på Berlingske.dk

Slutdokumentet indeholder en række paragraffer, som alle indeholder potentielle indskrænkninger af ytringsfriheden. Paragraf 12 tager afstand fra religiøs intolerance og vold i form af nedsættende stereotyper eller stigmatisering på baggrund af religion. Ved at henvise til en paragraf i Durban I sluterklæringen opfordrer paragraffen endvidere til at tage ”effektive midler” mod sådanne ytringer.  Opfordring til religiøs vold skal naturligvis ikke være tilladt. Men ”intolerance” på baggrund af stigmatisering og nedsættende stereotyper er ikke nødvendigvis omfattet af gældende undtagelser til ytringsfriheden, og kan derfor fortolkes som en svækkelse af denne rettighed.

(…)

På en konference tidligere i dag spurgte jeg direkte den tidligere FN special rapporteur vedrørende racisme og fremmedhad – den i Danmark berømte og berygtede senegaleser Doudou Dienne - om han mente, at Muhammed-tegningerne ville være omfattet af forbuddet mod hate speech i artikel 20. Dienne har i lighed med OIC tidligere givet udtryk for at denne bestemmelse i højere grad bør beskytte mod ”islamofobi”.

Svaret var ja, for så vidt angår tegningen med bomben i turbanen, da denne ifølge Dienne udgjorde opfordring til diskrimination og religiøst had. Dette er ekstra relevant fordi paragraf 30 i den nuværende sluterklæring udtrykker støtte til netop FNs special rapporteurs indsats i kampen mod racisme, fremmedhad og relateret intolerance. Denne paragraf kan således af visse eksperter og stater fortolkes som en støtte til en udvidende fortolkning af hate speech, der inkluderer et forbud mod Muhammedtegningerne. 

Og Jalvings forudsigelse af Durban 3, 4 og 5 er skam ingen gal mands rablerier ifølge Kristeligt Dagblad

– Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam. Hertil søger vi også at få en garanti for, at de enkelte lande vil vide, hvad de skal stille op med kritik af islam, som ofte fører til opfordring til had og vold, siger Pakistans ambassadør i FN, Zamir Akram, til Kristeligt Dagblad.

Men i denne ombæring har de islamiske lande dog accepteret, at Durban 2-konferencens slutdokument ikke tager stilling til religionskritik.

Vi vil tage emnet op i FN?s Menneskerettighedsråd ved en senere lejlighed. Det er stadig en mærkesag for de islamiske lande, siger Zamir Akram. 

Med den trussel kan jeg ikke lade være med at forbløffes over tankegangen hos OIC, der ifølge Kristeligt Dagblad har følgende på deres hjemmeside

 - Islamofobi har haft en negativ indflydelse på billedet af muslimer, den kulturelle identitet og selvværdet verden over, og den har nedbrudt de fundamentale menneskerettigheder, lød det fra generalsekretær Ihsanoglu ved konferencen.

Af en så brovtende gruppe er denne klynken over manglende selvværd besynderlig. Men på sin vis endnu en grund til at konstatere at Babelstårnet FN ikke tjener vores interesser og vi skal ud hellere i dag end i morgen.

FN: the Table of Damascus

FN, Forbrydelse og straf, islam — Drokles on March 27, 2009 at 4:24 am

Fra Politiken

Religioner bør beskyttes mod kritik.

Så klart er budskabet i en resolution, som FN’s særlige organ for menneskerettigheder, Human Rights Council, har vedtaget.

Pakistans forslag
Forslaget, der er fremsat af Pakistan, var blevet mødt med stærk kritik fra især vestlige, liberale demokratier og tilhængere af ytringsfrihed. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Men resolutionen er nu vedtaget, og det skete med simpelt flertal efter en afstemning blandt Human Rights Councils 47 medlemsstater.

23 lande stemte for resolutionen, mens 13 lande afstod fra at stemme.

Resolutionen og tegningerne
Resolutionen opfordrer landene til at ‘yde beskyttelse mod had, diskrimination, trusler og tvang i forbindelse med ærekrænkelse af religioner og ansporing til religiøst had i almindelighed’.

Så, hvad bringer fremtiden?

Lykketoft og venstrefløjens antisemitisme

Antisemitisme, FN, Forbrydelse og straf, Israel, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on March 26, 2009 at 9:08 am

Bent Jensen skrev en fremragende kronik i Jyllands-Posten (desværre virker henvisningen ikke længere og man må indtil videre nøjes med Monokulturs uddrag) bl.a.

En tysk folkemordsforsker har gjort opmærksom på, at i det tidsrum, Israel har eksisteret, er 40.000 arabere og 22.000 jøder blevet dræbt i samtlige arabisk-israelske krige og under palæstinensiske terrorangreb. I samme periode er 11 millioner muslimer blevet dræbt i krige og terrorhandlinger, langt de fleste som ofre for andre muslimer. Men vore medier er ligesom de arabiske medier besatte af ofrene for israelske handlinger - og totalt ligeglade med ofrene for arabisk-muslimske krige og islamisk terror.

Jensen glemmer i dette tilfælde at nævne at venstrefløjen har det samme sygelige fokus på alt, hvor jøden viser sin krogede næse. Tydeligvis handler venstrefløjens følelser for palæstinenserne ikke om palæstinenserne, men og jøderne og deres evige ugerninger, hvorfor, de ikke interesserer sig for den Egyptiske mur mod Gaza, den arabiske uvilje mod at lade palæstinensere få statsborgerskab eller saudi-arabernes brug af palæstinensere som slaver. En typisk eksponent for dette antisemitiske fokus er Mogens Lykketoft som her i Politiken

»Det er en frygtelig afdækning af handlinger, som er krigsforbrydelser«, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører og forhenværende udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) til politiken.dk.

FN: Troværdige rapporter om krigsforbrydelser
Meldingen kommer, efter at den særlige rapportør for FN’s generalsekretær i går offentliggjorde
en rapport om offensiven i Gaza.

Konklusionen sagde blandt andet, at »der er stærke og troværdige rapporter om krigsforbrydelser og andre overtrædelser af internationale normer«.

(…)

»EU må tage den moralske førertrøje på og gå foran nu. Vi må stå for, at der bliver foretaget en dybere undersøgelse af det, der er sket i Gaza«, siger han.

Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har set FN’s rapport. Men med tanke på den tradition for at anklage Israel for alt hele tiden ophidser det mig ikke umiddelbart.

billede-22.jpg

Jeg skrev her på bloggen, mens krigen rasede og FN mente at Israel med fuldt overlæg havde bombet en FN-skole med mange civile tab til følge

Hvem er mest troværdig? Er det den krigsførende nation med interesse i at retfærdiggøre sig selv i en presset situation eller er det den overstatslige forening med alles objektive interesse for øje? Israel er ganske vist et gennemmilitariseret samfund, hvor værnepligten omfatter alle mænd, som kvinder og endda i 2 år. Det betyder omvendt, at den israelske hær er ‘gennemciviliseret’ da hæren ikke er en afgrænset størrelse med egne og svært gennemskuelige interesser, men et folkeligt projekt alle deler fælles erfaring med og direkte har investeret interesse i. Alle i Israel fra højre til venstre, fra høge til duer kender og er fortrolige med hærens virkelighed og ved hvornår der lyves. FN derimod er en stor korrupt maskine, hvis primære opgave ikke er at gøre nytte i verden, men forhandle sin egen retfærdiggørelse overfor de stater, der har interesse i at bruge FN til egne mål. De fleste af disse stater er selv korrupte og/eller totalitære og resten blot tossegode sponsorer. Alt er til salg i dette storpolitiske varehus, dette prostituerende løgneunivers - selv de ukrænkelige menneskerettigheder.

Observans pillede forleden nogle beskyldninger om, at en israelsk snigskytte skulle have skudt en kvinde og hendes to børn under den seneste Gaza-krig, fordi de gik den forkerte vej, fra hinanden fra sin lænestol og en kilde fra det israelske militær sagde til Jerusalem Post

“It is a shame that the media allowed Palestinian manipulations to spread,” he said.

“Look at the allegation that we killed 48 civilians in a UN school in Gaza. In reality, seven people were killed, and four to five of them were terrorists. The UN apologized, but the damage is done,” the source said.

(…)

“All of it was based on rumors. In the incident of the alleged shooting of the mother and her children, what really happened was that a marksman fired a warning shot to let them know that they were entering a no-entry zone. The shot was not even fired in their general direction,” the source said.

“The marksman’s commander ran up the stairs of a Palestinian home, got up on the roof, and asked the marksman why he shot at the civilians. The marksman said he did not fire on the civilians. But the soldiers on the first floor of that house heard the commander’s question being shouted. And from that point, the rumor began to spread,” the source added.

“We can say with absolute certainty that the marksman did not fire on the woman and her children. Later, the company commander spoke with the marksman and his commander. We know with certainty that this incident never took place,” he said.

I forgårs lancerede den engelske avis The Guardian så en ny kampagne baseret på palæstinensiske vidneudsagn. Fra DR

Israelske soldater begik ifølge det britiske dagblad The Guardian krigsforbrydelser under den 23 dage lange krig mod Hamas-styrkerne i Gaza.

The Guardian har udført en månedlang efterforskning af forskellige anklager, der er blevet rejst mod Israel efter de meget voldsomme militære aktioner i januar. Operationen, som Israel kaldte “Støbt bly”, kostede omkring 1.400 palæstinensere livet og ødelagde flere tusinde boliger stort set alle offentlige bygninger i Gaza.

Børn som skjold
Ifølge Guardians undersøgelser har israelske styrker blandt andet brugt børn som levende skjolde, de har gjort læger, nødhjælpsarbejdere og hospitaler til mål og de har beskudt civile med missiler, afftyret fra ubemandede fly.

Tre brødre - på 14,15 og 16 år - fortæller om, hvordan de af bevæbnede israelske soldater blev ført fra deres hjem og placeret foran israelske kampvogne for at hindre Hamas-folk i at beskyde dem. Siden blev de sendt foran isralekse soldater ind i boliger, der skulle ryddes.

Israelske talsmænd afviser generelt vidneudsagn fra Gaza,med henvisning til at vidnerne ikke tør sige sandheden af frygt for Hamas.

Det er dokumenteret i overflod at Hamas brugte deres egne civile, som levende skjold og derfor virker det helt ude i hampen at israelerne skulle prøve at dække sig bag civile palæstinensere for at forhindre at Hamas i at skyde på dem. Ydermere brugte Hamas både skoler, moskeer, hospitaler, ambulancer, som dække for deres kamphandlinger, men den slags optager slet ikke Guardian. Jerusalem Post

“This is the newspaper that reported the massacre at Jenin, which turned out to be false, and said also that Israel was high in an international league table for its murder of journalists and then failed to properly correct this patent falsehood,” said Jonathan Hoffman, co-vice chairman of the Zionist Federation of the UK. “It is the paper that tolerates anti-Semitic content in its blog ‘Comment Is Free,’ and indeed encourages it by its choice of contributors.”

Of course, he added, “the IDF will carefully investigate this outrageous claim, and by the time it issues the denial, people will only remember the original allegation, and the Guardian will have moved on to the next carefully constructed falsehood. It’s a pas de deux of truth versus mendacity, with apparently no end.”

(…)

In a letter the paper sent out to blog and Web site owners, calling for them to support its work, the Guardian said the Gaza film clips were meant to “add weight to calls this week for a full inquiry into the events surrounding Operation Cast Lead, which was aimed at Hamas, but which left over 1,400 Palestinians dead - around 300 known to be children.”

Guardian Films then asked the bloggers to link to their “Gaza War Crimes” page.

Mellanie Phillips karakteriserer præmisserne for Guardians undersøgelse

It presents these allegations as facts. It does so even though they are only allegations, unsupported by any evidence whatever. It does so even though the allegations are made by people with a proven track record of systematic lying to journalists and fabrication of stories and images. It does so even though such people either support Hamas or are controlled and schooled by Hamas to tell lies under pain of torture or death.

It does so without providing any verifiable information – full names, dates, specifics. It does so without making any mention of the extraordinary lengths to which the Israel Defence Force went in trying to avoid civilian casualties, by leafleting targeted houses to warn the inhabitants to get out and even calling them on their mobile phones to urge them to do so.

Hvorefter hun kontant sår tvivl om, hver enkelt af Guardians beskyldninger. Episoden med den lille dreng Al Durah og hans far, der blev pløjet ned af palæstinensiske sikkerhedsstyrker og siden blev til symbol for israelernes brutalitet er et kongeeksempel på den mediemanipulerede virkelighed, hvor følelserne fortrænger fakta. Det betyder ikke, at, hver enkelt soldat i den israelske hær har optrådt fejlfrit. Men den israelske hær har sit folks forsvar, som eneste bekymring og heri også sit folks renome, hvor Hamas kun har Israels ødelæggelse, som sin eksistensberettigelse. Israel er et demokrati med en levende debat, hvor Hamas er et islamistisk styre, der kun udtrykker sig i vold, hysteri og løgn. At finde ud af, hvem, der er mest troværdig og med, hvem man skal have sin solidaritet burde ikke volde en almindelig dansk demokrat synderligt besvær. Alligevel fremturer Lykketoft ikke med at bekæmpe Hamas’ undertrykkelse af det palæstinensiske fok eller interessere sig for de mange forbrydelser, som Hamas begik før, under og efter krigen mod sin egen befolkning. Lykketoft interesserer sig kun for Israel - landet, hvor jøden bor - og det er ikke i Sudan! fra Politiken

FN mener, at millioner af mennesker er i fare for at dø i Darfur.

Det siger FN-koordinator John Holmes ifølge tv-stationen CNN.

Advarslen kommer efter, at 13 internationale nødhjælpsorganisationer er blevet smidt ud af Sudan. Det var konsekvensen af, at den internationale domstol (ICC) udstedte en arrestordre på landets præsident Omar al-Bashir i februar.

Måske ville venstrefløjen og Lykketoft interessere sig lidt mere om lidelserne i Sudan, hvis vi kunne finde nogle jøder dernede.

FN tromler ytringsfriheden

Diverse, FN, Globalisering, islam — Sobieski on March 13, 2009 at 5:28 pm

En FN generalforsamlingskommité vedtog sidste år - på baggrund af OIC’s (organisationen af islamiske lande) initiativ - en resolution der gør blasfemi til en lovovertrædelse. Det ventes at der vedtages yderligere resolutioner desangående i år, der påbyder FN medlemslande at implementere sådan lovgivning.Altså, bliver det sværere at kritisere eller “angribe” religion i den kommende tid, og lad os da bare tage bladet fra munden og sige det ligeud: Det drejer sig primært om en religion der begynder med “I” og ender på “slam”.

Dette helt igennem totalitære totalteater som foregår i FN er faldet amerikanerne for brystet. Og gud ske tak og lov for det! Endnu engang viser de udskældte amerikanere vejen. Læg mærke til Lou Dobbs kommentar 3:10 inde i udsendelsen.

Hvor er det dog forfriskende ærligt og lige til. Lad os tromle lortet ned, helt ned til grundfjeldet.

Tak til En Bombe i Turbanen for videoen.

Bent Jensen sætter skabet på plads

Antisemitisme, EU, FN, Forbrydelse og straf, Historie, Israel, Politik, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on February 6, 2009 at 8:19 am

Bent Jensens kronik i dagens Jyllands-Posten er et herligt opgør med den fordrejede fremstilling af Israel og deres konflikt med araberne, der trives i medierne og angriber i samme anledning venstrefløjens antisemitisme.

De 20 år, da Gaza var besat af Egypten og administreret med hård hånd af en egyptisk militærguvernør, er glemt. Det er kun jøderne, der besætter, undertrykker og udsulter - også når de ikke besætter, og folk fra Gaza i titusindvis arbejder og tjener penge i Israel. A propos udsultning: Det har altid slået mig, hvor velnærede og velklædte indbyggerne i Gaza er. Hvornår bliver vi fri for klicheerne i medierne (også i denne avis) om, at gazanerne hensmægter i flygtningelejre? Jødiske flygtninge fra arabiske lande boede i sin tid i teltlejre i Israel i en overgangsperiode, før de blev integreret. Palæstinenserne bor i rigtige huse. Deres officielle flygtningestatus giver dem privilegier, som verdens rigtige flygtninge misunder dem.

(…)

Islam, som den praktiseres i Gaza, i Iran, i Saudi-Arabien og i mange andre lande, hvor islam er den herskende ideologi, er en syg kultur. Den lever af ophidselse og had og dødskult. Den er i enestående grad destruktiv og uproduktiv både økonomisk og i andre henseender. Den er uforenelig med demokratiske retsstatsprincipper. Den avler anarki og lovløshed og terror. Den er det nærmeste vi kommer nazisme i vor tid.

Selv uden de onde, perverse og blodtørstige jøder kan islamisterne i Gaza, på Vestbredden, i Iran osv. sagtens selv finde ud af at slå ihjel. Da den udskældte israelske statsminister Ariel Sharon i 2005 besluttede, at Israel skulle rømme Gaza som led i den såkaldte fredsproces, brød helvede straks løs. Hvor? I Gaza. Blodig borgerkrig mellem Fatah og Hamas brød ud. Alene i 2006 kostede denne krig mere end 300 palæstinensere livet, de fleste af ofrene var fra Gaza. 33 var børn. Der var angreb på medier, universiteter, boghandler, hospitaler og andre civile institutioner. Tallene stammer fra en uafhængig palæstinensisk komité for menneskerettigheder. Men vi hører ikke et ord om det - hvorfor? Fordi vore venstreorienterede journalister ikke vil høre om det.

Året før var det ”kun” 176 dødsofre. Selv under den israelske besættelse af Gaza mistede mange flere mennesker livet i Gaza i indre opgør, bandekrige og kriminalitet end i kampen mod den jødiske fjende. I sommeren 2007 havde Hamas opnået den totale sejr efter talrige likvideringer, snigmord og blodige opgør. Selv under israelske angreb på udvalgte mål i Gaza på grund af uophørlige bombardementer af israelske byer med raketter fra Gaza, fortsatte de interne palæstinensiske myrderier, også på hospitaler og i private boliger. Myrderierne kostede omkring 650 palæstinensere livet. I de seneste dage er det fortsat. Var venstrefløjen og alle ”anstændige” danskere optaget af disse myrderier? Gik de i fakkeltog og skrev rasende indlæg i aviserne mod disse blodige begivenheder - eller hvordan var det nu, det var? Svar: Der var dødelig tavshed på gader og stræder og på avisernes debatsider!

En tysk folkemordsforsker har gjort opmærksom på, at i det tidsrum, Israel har eksisteret, er 40.000 arabere og 22.000 jøder blevet dræbt i samtlige arabisk-israelske krige og under palæstinensiske terrorangreb. I samme periode er 11 millioner muslimer blevet dræbt i krige og terrorhandlinger, langt de fleste som ofre for andre muslimer. Men vore medier er ligesom de arabiske medier besatte af ofrene for israelske handlinger - og totalt ligeglade med ofrene for arabisk-muslimske krige og islamisk terror.

(…)

Hvem tror dog på de palæstinensiske fantasital og andre eventyr? Ja, det gør ukritiske journalister og venstrefløjen, som næsten er det samme. Husker man slet ikke sidste gang, vi blev udsat for en organiseret løgnekampagne fra Palæstina? Kæmpeoverskrifter og skingre stemmer på tv og i radio om, at jøderne havde dræbt 500-600 palæstinensere. Stupide fantasihistorier - også gengivet i denne avis - om, at jøderne for at skjule ofrene for deres blodtørst kørte rundt med hundreder hvis ikke flere palæstinensiske lig i lastbiler med fryserum, for så i nattens mulm og mørke at grave dem ned på afsides steder! Da ophidselsen havde lagt sig, viste det sig, at der i alt var tale om 55 palæstinensiske og 23 jødiske ofre.

Vi hører hele tiden, at Gazastriben er det tættest befolkede område i verden. Ganske vist er befolkningen dér de sidste 15 år blevet fordoblet ved egen kraft, hvilket jo ikke ligefrem tyder på armod og sult. Men lande som Belgien, Japan for slet ikke at tale om Holland er tættere befolket, og Israel - som også kun er en lille stribe land - har næsten lige så mange indbyggere pr. kvadratkilometer som Gaza. Palæstinenserne kunne leve i et rigt samfund som Israel. Men de stemmer på formørkede og blodtørstige demagoger, som kun bringer dem død og elendighed.

Ork, der er meget mere. Læs det!

Skurkeroller

Antisemitisme, FN, Forbrydelse og straf, Globalisering, Israel, Multikultur, islam, venstrefløjen — Drokles on February 2, 2009 at 6:13 am

Den globale retfærdighed er et ideal hos folk med en uerkendt religiøsitet, der desværre præger mange liberalister samt det meste af venstrefløjen. Verden er stridende fraktioner, interesser, stater og anskuelser og uden orden og nogen til at kunne opretholde en global lov. Alligevel oprettes der organer, der kan lyse de syndige i ban, som nationale domstole inddrages for at sikre internationalismens højere retfærdighed og derigennem sikre orden. Men uden lov og orden underordnes retfærdigheden af fredens opretholdelse. Hensynet tages derfor til de, der dels kan piske en stemning op, dels kan lobbye deres interesser igennem overfor uigennemskuelige politiske organer og dels kan true gennem vold og terror med frygtelige alternativer, hvis ikke deres krav efterkommes. Hysteri forveksles med oprigtighed og vold fremtvinger og motiverer diplomatiske hensyn og den globale retfærdigheds domstole bliver agenter for de agressive. Fra DR

En domstol i Spanien meddelte torsdag, at den har indledt en undersøgelse af syv navgivne israelske politiske og militære ledere der i år 2002 var ansvarlige for at beordre og udføre drabet på manden, der dengang var leder af den palæstinensikse Hamasbevælgelsens militære operationer i Gaza, Salah Shehadeh.

Fra Jerusalem Post

The case in Spain against Israeli officials, which stems from the 2002 air force attack that destroyed the home of a senior Hamas terrorist and killed several of his children, is based on the universal jurisdiction provisions in the legal systems of a number of democratic countries.

While designed to bring heinous dictators to justice, “lawfare” - as this tactic has been dubbed - is exploited by non-governmental organizations that use the façade of universal human rights to promote their political goals.

The pattern emerged in 2001 when Human Rights Watch, Amnesty International, Badil (which focuses on refugee claims) and other NGOs used Belgium as the venue for allegations of war crimes against then-prime minister Ariel Sharon. The case was eventually dismissed and the law changed after Belgian officials linked to African dictators realized that they, too, were vulnerable to prosecution.

In 2005, Maj.-Gen. (res.) Doron Almog, who had retired from the IDF and was traveling to London to raise funds for the treatment of autism, stayed on an El Al plane at Heathrow Airport after NGOs targeted him with legal proceedings. This case, too, was later dropped, but the damage had been done.

The Spanish example of “lawfare” was initiated by the Palestinian Center for Human Rights (PCHR). With a large budget provided by the European Commission, Norway, Ireland, Sweden, Switzerland and other European governments, PCHR is among the leaders of the anti-Israel demonization strategy.

The strategy was developed in the NGO Forum of the 2001 Durban Conference, the goal being to use boycotts and legal processes to brand Israel an “apartheid” state, while legitimizing terrorism. During the recent Gaza operation, PCHR issued over 50 statements, most of which included allegations of “war crimes.”

Vi siger tak til Europakommisionen og diverse donorlande for deres støtte til antisemitismen og totalitarismen. For hvilken retfærdighed er der i at anklagere frie nationer for at forsvare sig mod de, der intet andet formål har end at terrorisere og udslette? I Information skriver Lasse Ellegaard lidt om Hamas, der

“….var helt ligeglade med risikoen for civile. De etablerede mortér-stillinger fra tage og haver, og hvis nogen protesterede og råbte op om risikoen for israelske modangreb, blev de truet med en kugle for panden.”

Kendte Fatah-medlemmer blev fra starten af fjendtlighederne sat i husarrest med besked om, at færdsel i det offentlige rum ville få fatale følger. Skud i knæskallerne og likvideringer uden retshandling og dom understregede alvoren i den vilkårlige justits, og - som en sagde - “retten sættes af Hamas, der både er forsvarer, anklager og dommer.”

(…)

En tv-producer fortalte, at efter Hamas overtog magten i landstriben i juni 2007, fik de lokale tv-kanaler ordre til kun at dække Hamas-pressemøder, hvis de fortsat ville holde deres folk beskæftigede.

I slutningen af krigen blev mediehuset, hvor Hamas-stationen ‘al Aqsa-tv’ sendte fra taget, bombet. En version af begivenheden går ud på, at al-Arabias medarbejdere, der har kontorer på 12. sal, fik ordre til at blive i huset og for at sikre, at det skete, blokerede Hamas-militante al færdsel ned fra 10. etage. De paniske tv-folk sad fanget som kanonføde og ringede til kolleger i Israel, som de bad om at kontakte Israels hær.

At Lasse Ellegaard insisterer på at kalde Israels aktion for et “tæppebombardament” og at artiklens lægger skylden for islamificeringen på Israels skuldre er jo bare Information, som man kender den, hvor Israel er skyld i deres fjenders ondskab. Islamificeringen har nemlig ikke noget med islam at gøre, hvis man skal tro venstrefløjen og dens medier. Hvorledes den altid følger islam er en anden sag, som her fra vores egen del af verden, langt væk fra Israel. Fra Uriasposten

Rapporten indeholder et afsnit om situationen i København, men giver indtryk af, at forholdene på en række områder er værre i Malmø. F.eks. beskrives en lille gruppe yderligtgående muslimske mænd, der fungerer som meningspoliti i Rosengård og står bag fysisk og psykisk chikane mod folk, som ikke anses at leve op til Koranens regler…

Og når en lille gruppe yderligtgående muslimske mænd bliver mange nok

 

Den frie verden er i en krig med totalitarismen. Der er ingen der besidder den endelige sandhed og vi har ingen højeste retfærdighed fra Gud eller mennesket vi kan dømme efter. Der er kun os selv.

Hamas FN-skole

FN, Israel, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on January 8, 2009 at 10:35 am

Hvem er mest troværdig? Er det den krigsførende nation med interesse i at retfærdiggøre sig selv i en presset situation eller er det den overstatslige forening med alles objektive interesse for øje? Israel er ganske vist et gennemmilitariseret samfund, hvor værnepligten omfatter alle mænd, som kvinder og endda i 2 år. Det betyder omvendt, at den israelske hær er ‘gennemciviliseret’ da hæren ikke er en afgrænset størrelse med egne og svært gennemskuelige interesser, men et folkeligt projekt alle deler fælles erfaring med og direkte har investeret interesse i. Alle i Israel fra højre til venstre, fra høge til duer kender og er fortrolige med hærens virkelighed og ved hvornår der lyves. FN derimod er en stor korrupt maskine, hvis primære opgave ikke er at gøre nytte i verden, men forhandle sin egen retfærdiggørelse overfor de stater, der har interesse i at bruge FN til egne mål. De fleste af disse stater er selv korrupte og/eller totalitære og resten blot tossegode sponsorer. Alt er til salg i dette storpolitiske varehus, dette prostituerende løgneunivers - selv de ukrænkelige menneskerettigheder.

Fra DR

Der var ingen bevæbnede personer, eller militær aktivitet i UNRWA-skolen i Fakhura, der i går blev ramt af israelske bomber, siger Christopher Gunness fra FN-agenturet UNRWA.

Organisationen er 99,9 procent sikker på at der ikke var nogen militante palæstinensere, eller nogen form for militær aktivitet på skolens område, siger Gunness ifølge det israelske dagblad Ha’aretz. UNRWA forlanger en uafhængig undersøgelse af bombardementet, der kostede 40 mennesker livet.

Lad os få en undersøgelse hr. Gunness inden vi alle fordømmer Israel for der ser ud til at være nok at tage fat på. Her er en video fra samme FN-skole i 2007 (hvad lærer de egentlig?)

At skjule sig bag børn (og endda selv skyde dem, som den famøse sag om Al-Durra demonstrerede), helligdomme, skoler, hospitaler, FN-bygninger og, hvad, som helst, der kan generere hysteri og antisemitisk hetz både blandt muslimer, men også på venstrefløjen i Vesten er den palæstinensiske propagandavinderformel. Men den kræver en del ond vilje at sluge og vores FN-ven Gunness må mønstre al sin erergi. Fra Reuters


RAFAH, Gaza Strip, May 5 (Reuters) - By day, Awad al-Qiq was a respected science teacher and headmaster at a United Nations school in the Gaza Strip. By night, Palestinian militants say, he built rockets for Islamic Jihad.

The Israeli air strike that killed the 33-year-old last week also laid bare his apparent double life and embarrassed a U.N. agency which has long had to rebuff Israeli accusations that it has aided and abetted guerrillas fighting the Jewish state.

(…)

Qiq’s body was wrapped in an Islamic Jihad flag at his funeral, pictorial posters in his honour still bedeck his family home this week, and a handwritten notice posted on the metal gate at the entrance to the school declared that Qiq, “the chief leader of the engineering unit”, would now find “paradise”.

That poster was removed soon after Reuters visited the Rafah Prep Boys School, run by the U.N. Relief and Works Agency for Palestinian refugees. Staff there said on Monday that UNRWA officials had told them not to discuss Qiq’s activities.

No one from the United Nations attended the funeral or has paid their respects to the family, relatives said, adding that Qiq’s widow and five children had heard nothing about a pension.

Spokesman Christopher Gunness said UNRWA, which spelled its teacher’s surname al-Geeg, was looking into the matter.

“We have a zero-tolerance policy towards politics and militant activities in our schools. Obviously, we are not the thought police and we cannot police people’s minds,” he said.

(…)

Yet Qiq, a physics graduate with eight years’ experience of teaching at UNRWA schools, was also described by colleagues as a rising star in education. Relatives said he was promoted to run the school last year, with the title of deputy headmaster.

En del af ødelæggelserne på skolen skyldes ifølge bloggen Little Green Footballs “.…explosives and booby traps installed in the school by Hamas then blew up, killing dozens of people.“.

Kampen om sandheden

FN, islam — Drokles on January 7, 2009 at 1:20 pm

I krig er sandheden det første offer lyder en klog en læresætning og jeg tør ikke fra det fredelige Danmark gøre mig til ekspert på Gaza-krigens gang. Men med nogle forbehold kan man dog godt tage i et forsigtigt bud på nogle basale realiteter. Man kan konstatere at alle parter har en interesse i at fremstille virkeligheden i et lys, der passer deres interesser og man kan konstatere at mulighederne for manipulation er afhængig af forholdene for den enkelte aktør. Dette kan man sammenholde med de desværre rigelige erfaringer man har fra tidligere konflikter.

Det er dog ikke nok at konstatere en interesse i at lyve fordi løgn modvirker langsigtede interesser i tab af troværdighed. Dette gælder dog ikke ligeligt for alle parter da en regering for en demokratisk stat står til regnskab for et åbent samfund, en kollektiv og civil samvittighed og en konkurrerende opposition. Det er deres dom, som er deres mandat. Terrorbevægelser, diktaturer og revolutionære tilhører derimod antitesen til de civile realiteter og har deres mandat fra frygt, vold, selvretfærdighed, massesugesion osv, som de dyrker deres drømme og idealer og visioner om døden og paradis og den endelige fred. På den baggrund må vi regne med at de israelske myndigheder er mere troværdige end Hamas.

De fleste medier udtrykker ganske forståeligt en stor irritation over den israelske hærs udelukkelse af journalister i kampområderne og efterlader alle til gætterier, hvilket ikke nødvendigvis er til Israels fordel. Forsmåede journalister er måske farlige. Men erfaringerne bekræfter israelernes troværdighed langt hen ad vejen. Da man således nedkæmpede terrorfortet i Jenin i 2002 hørte man påstande om en kæmpe massakre og i hundredevis, hvis ikke mere end tusinde dødsofre og krav om ensidig fordømmelse af Israel for hendes brutale og arrogante fremfærd. Sandheden var at 56 palæstinensere mistede livet, næsten alle bevæbnede terrorister, mod 23 israelske soldater. Det for den israelske hærs standard meget høje tabstal var et kraftigt indicium på det besværd man havde gjort sig for at ramme de “rigtige” istedet for blot at være blevet på afstand og bombet hele dynen med den overlegne ildkraft de havde til rådighed, som påstanden var. Det samme gjorde sig gældene i krigen mellem Israel og Hezbollah i 2006.

hamas.jpg

Tegningen udtrykker nok mere sandheden end de mange interesseorganisationer, der føler sig kaldet til at lindre de af den palæstinensiske ledelse påførte smerter på det palæstinensiske folk. Den store historie i disse dage er den FN-skole, der blev ødelagt da granater slog ned i nærheden og dræbte mange børn. Det typiske for den slags historier er ikke blot den menneskelige tragedie, men altid vanhelligelsen af et eller andet fælles symbol. Af en eller anden grund ramte amerikanerne altid en babymælksfabrik i Libyen eller et andet sted, hvor de troede at, der blev fremstillet masseødelæggelsesvåben eller uddannet terrorister. Ellers er det gerne moskeer eller skoler eller som her begge dele, en FN-skole. Hvor uhellige og udskildte kan jøderne egentligt være når de angriber et sådan symbol på hele verdens fælles værdier - en skole bygget af FN! Fra IDF Spokesperson

A missile launcher and a number of anti tank missiles were discovered hidden in a Palestinian school yard in Sajalya, northern Gaza Strip, during an IDF operation against terror threats. The IDF force returned fire at an armed Palestinian gunman who opened fire at the soldiers and identified hitting him.

Fra Haaretz

Israel is considering submitting a complaint to the United Nations of Hamas’ use of the world body’s facilities for terror purposes, after 30 people were killed when an Israeli army artillery shell struck a UN school in Gaza. Israeli troops say that they were fired on from the building.

The Israel Defense Forces soldiers attacked the UN-run girl’s school near the Jabalya refugee camp in self-defense, saying militants barricaded inside began firing mortar rounds at them.

“Initial checks … show that from inside the school mortars were fired at Israeli forces,” an IDF spokesman said. “In response, the forces fired a number of mortar rounds into the area.”

The army also said that the bodies of Hamas militants were found inside the school following the attack. Troops identified two of the casualties at the site as Imad and Hassan Abu Askhar, who served as heads of the Hamas mortar units in Gaza.

Prime Minister Ehud Olmert, Defense Minister Ehud Barak and Foreign Minister Tzipi Livni met Tuesday evening to discuss how the incident at the Jabalya school would be investigated.

“Hamas is making every effort to cover up the details of the incident,” defense establishment officials said. 

Alligevel er tragedien åbenlys når civile dør. Så åbenlys, at man ukritisk overser Hamas spekulation i europæernes særlige kombination at selvkritik og antisemitisme, der kendetegner synet på Israel når, der skal placeres skyld. Fra Haaretz

An Israeli air strike yesterday killed a high-ranking Hamas official in Gaza along with nine women, including at least four wives, and 11 of his children, in the first major assassination since the Israel Defense Forces launched Operation Cast Lead.

(…)The IDF has code named such operations “roof knocking,” in which the army informs the residents of s suspected building that they have 10 minutes to leave the premises. In some cases, residents of suspected houses have been able to prevent bombing by climbing up to the roof to show that they will not leave, prompting IDF commanders to call off the strike.

Sources familiar with Ghayan’s record said he was one of the people who encouraged Gazans to climb on rooftops to prevent bombings.

It appears that the “roof knocking” technique was used in the assassination, but Ghayan decided to stay indoors with his family, and the army opted to bomb the house anyway.

Mens Israel, som en hvilken som helst anden anstændig nation søger at sikre sine borgere ofrer terrorister, diktatorer og revolutionære gerne masserne for den store drøm. Døden er midlet og målet.

Durban II

FN, islam — Drokles on November 20, 2008 at 6:31 am

Den noget nærtagende Jacob Mchangama (se kommentarsporet) har på sin blog set nærmere på Durban II og det er forudsigelig, men nyttig og anbefalelsesværdig læsning. Fra Berlingske Tidende

Udkastet viser med al tydelighed, at OIC-landene anser det for magtpåliggende at få beskyttet religion – særligt Islam – mod kritik. I udkastets præambel hedder, det bl.a., at medlemsstaterne:

”understreger at ærekrænkelse af religion udgør en alvorlig krænkelse af den menneskelige værdighed”. Udkastet fastslår også, vigtigheden af, ”på effektiv vis at bekæmpe ærekrænkelse af religion”, at ”ærekrænkelse af religion…kan lede til social uharmoni”. Udkastet udtrykker ”dyb bekymring over intensiveringen af kampagner for ærekrænkelse af religioner” og ”understreger behovet for at bekæmpe ærekrænkelse af religioner”. Udkastet nævner kun ytringsfriheden et enkelt sted. Og da kun for at understrege, at ytringsfriheden kan begrænses af en række modstående hensyn.

Og konkluderer blandt andet

Det globale værdifællesskab på menneskerettighedsområdet findes ikke og derfor udvander man egne værdier, hvis man insisterer på kompromis, mens modstanderen stålsat holder på sit.

Dialog er ingen magisk størrelse. Læs den hele.

Æresvold og rettigheder

FN, Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on October 13, 2008 at 5:24 am

Fra Politiken

Antallet af sager, hvor etniske familier truer og er voldelige mod især døtre og gifte kvinder, stiger og stiger.

Siden Rigspolitiet i 2007 begyndte en central registrering af såkaldt æresrelaterede forbrydelser, er der på landsplan registreret 280 sager, mange med flere ofre og næsten alle med flere medlemmer af familien som gerningsmænd.

Langt de fleste sager handler om unge kvinder mellem 15 og 25, som enten er blevet tvangsgift, eller som mod familiens vilje vil gifte sig med en anden end den, familien har valgt.

Også forbrydelser mod kvinder, der vil skilles, fylder godt.

Hvor stort mørketallet er vides ikke. Men en ofte overset del af tragedien er de mange kvinder og piger, der ikke tør udfordre familien og således slet ikke optræder, som en del af problemet. Deres liv i den islamiske familiestrukturs tyranni beriger måske venstrefløjens hang til eksotiske indslag i gadebilledet, men er multikulturalitetens første ofre.

Et andet mørketal er de piger, der forsvinder ud af Danmark

For statsadvokaturen har spurgt i cpr-registeret, hvor cirka 22.000 personer af mange forskellige årsager anføres som savnede.

»Vi skal nu sammen med NEC finde ud af, hvordan vi søger et antal unge piger og kvinder af anden etnisk herkomst ud af de mange cpr-savnede. Især fra lande som Pakistan og Tyrkiet, hvor de kulturelt betingede forbrydelser trives bedst. For de nationaliteter gemmer sig ikke i de 30 anmeldt savnede, og det er da lidt mærkeligt«, siger Niels Larsen.

Denne virkelighed er ikke for de salonfähige, hvor Politiken med Kurt Thybos ord er en ægte champ. Her har man aldrig været optaget af essensen af det fremmede andet, vi har skullet lære så meget af og leve under, men kun opdragelsen af den eneste sten i internationalismens sko - de dumme danskere.

Men en avis skal jo bringe nyheder og derfor er glæden da også stor på Politiken, når de kan rapportere om fremskridt, hvor der aldrig har været problemer.

Men samtidig viser tal, at politiet har fået et effektivt middel til at bremse en række af disse sager, før de bliver en alvorlig del af statistikken: mægling mellem de to stridende generationer.

Således har Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Lokk, de seneste par år stået for mægling i over 40 sager. Det er lykkedes at forlige parterne i næsten alle sager, sidste år således i 19 ud af 20 sager.

»Hvis mæglingen i disse sager var mislykkedes, så var der stor risiko for, at det var endt med vold og drab på unge etniske piger«, siger Farwha Nielsen, tværkulturel projektrådgiver hos Lokk og den, der har gennemført de 40 mæglinger.

Her står man i et klassisk dilemma, hvor pragmatismen sættes på prøve af de utålelige præmisser, men artikelen fortæller ikke noget om mæglingernes resultater. Accepterer familierne at de lever i et frit land eller afstår kvinden sin vilje mod at beholde livet eller er der nogle mellemløsninger? Handles der med friheden?

Under alle omstændigheder kan man tydeligvis ikke bygge demokrati, frihed, retsstat og civilisation på muslimsk kultur. Mæglingen, hvor man kun kan håbe på at man får plantet lidt indsigt hos de formørkede familier, der kan fremme assimileringen af de kommende generationer er jo et dansk initiativ og kan kun sættes igennem fordi danske normer (stadig) er de suverænt fremherskende her i landet og fordi danske institutioner, af hvilke kvindekrisecentre er en del, står så stærkt. Med en muslimsk dominans af samfundets normer og institutioner, ville der slet ikke være et problem i æresdrab da æresdrab nemlig er en del af islamisk tankegang i modsætning til friheden.

Sammenstødet mellem de muslimske æresdrab og danske normer understreger en konflikt mellem demokratiet og især demokratiets fundering i det frie menneskes kultur og dets modsætning i den tyranniske og kollektivistiske islam. Det handler om friheden ikke bare for individdet, men for nationen. Friheden kan ikke byttes væk for at opnå permanente fordele (derfor aldrig handle med djævelen), hverken når det gælder den enkelte på flugt fra kollektivsternes blodtørst eller når det gælder nationen i sin søgen efter samarbejdspartnere. Den enkeltes frihed kan kun garanteres af en suveræn nation med mandat fra folket. Jo flere muslimer i samfundet jo mere bliver fundamentet undermineret og vil i sidste ende kollapse. Indvandring af islam og knæfald for dets krav på magt er en dødelig trussel.

Men den erkendelse har det svært på det kulturradikale Politiken. Her dyrker man overordnede idealer, under hvilke nationerne skal underkaste sig. Danmarks moralske habitus bliver målt efter overnationale organers reference til internationalismens idealer og kursen søger imod ophævelse af den danske suverænitet i bytte for den moralske endestation. Salget af Danmarks suverænitet er en næsten ligeså farlig trussel, men den gøder jorden for stadig muslimsk indvandring.

Men også hos Cepos og på 180 Grader, der forfægter den tomme liberalisme er man også i store problemer med at gennemskue truslerne mod den frie verden - den frie verden liberalismen skal blomstre i.

Hvis Danmark tiltræder tillægsprotokollen til FN’s Konvention om
Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder kan fremtidige reformer af dagpenge, efterløn og folkepension vise sig oveflødige. Det erklærer den borgerlige tænketank Cepos i et nyt notat.

“Det vil i givet fald betyde, at danskere, der rammes af en nedskæring
på det sociale område kan klage til FNs komite” , siger chefjurist i
CEPOS, Jacob Mchangama, “Komiteens praksis viser, at den er meget
skeptisk over for sociale nedskæringer og det vil underminere vores
nationale demokrati i relation til de fordelingspolitiske regler, der
fastsættes af Folketinget” siger han.

Et udvalg under FN’s Generalforsamling skal godkende protokollen i denne måned. Hvis Danmark ratificerer den, kan danskere klage, hvis de for eksempel mener, de ikke har fået opfyldt deres ret til “social tryghed” eller “en passende bolig”. Hvis klageren får medhold i FN-komiteen kan det danske Folketings beslutninger tilsidesættes. “CEPOS kan derfor kun anbefale, at den danske regering stemmer mod tillægsprotokollen i Generalforsamlingen og undlader at ratificere den, hvis den bliver vedtaget” siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama. 

Det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er altså ifølge Cepos ikke at imamer, som repræsentanter for deres minoritetsmenigheder får magt over samfundende, det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er ikke at man opgiver det frie menneskes suverænitet til fordel for kollektivismen, det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er ikke opgivelsen af den demokratiske indflydelse på politik. Næh det farlige er det tilfælde at en eller anden sjuft, der skulle kunne tiltuske sig lidt ekstra offentlige midler end han burde have er til fare for skattebilletten.

Tilslutningen til de overnationale organer og den internationalistiske moral drives ikke blot af en sekterisk gruppe af oikofober, der drømmer om en Xerxes, der vil belønne deres loyale underkastelse ved at give dem pisken at svinge over deres tidligere landsmænd. Tilslutningen deles også af de alt for mange ellers anstændige mennesker, der tankeløst projicerer deres små politiske drømme ud i det store fællesskab. Således hoppede SF med på EU-vognen fordi de vurderede at socialismen bedre kunne sættes igennem i Danmark, hvis man gik uden om den danske vælger, således slutter liberale op fordi de vil have frie kapital og arbejdskraft-strømme, således er socialdemokraterne glade, fordi EU præsenterer den ultimative regulering af samfundet osv. Altsammen kan være fine formål og samarbejde er skam godt, men fundamentet for den frihed og den solidaritet, der skal bære de politiske mål og drømme er det danske folks suveræne selvbestemmelse. Og hver gang er det friheden, der må holde for i håbet om endnu et idealt bloktilskud, hvis permanens man ingen indflydelse har på.

Man skal ikke parkere sin frihed i forventningen om en belønning i form af humane indvandringslove, frihandel, landbrugsstøtte, sociale tiltag, personlige rettigheder. For med det man ønsker kommer ikke blot alle andres ønsker, men også den ukontrollerede udvikling man ikke længere kan skærme sig imod. Man kan ikke få sit paradis ved at afgive sin frihed, men man kan gøre de store modsætninger, der er livet og som samfundet afspejler mere tålelige ved at stå ved sin frihed. Den politiske kamp tilhører Danmark, hvis der fortsat skal være en kamp og ikke blot et diktat.

Danmarks interesser ligger i stigende grad uden for FN og EU.

Kosovo river Kaukasus over?

Diverse, FN, Multikultur — Drokles on August 9, 2008 at 10:00 pm

De der kan forudsige begivenheder eller udviklingens omdrejningspunkter er værd at lytte til. Da Kosovo blev anerkendt af FN var en række forske med specialer ud i den slags hurtige til at advare om uhensigtsmæssig udvikling som følge af FN’s beslutning. Således sagde Michael Andersen i Orientering bl.a.

Det som man kan frygte denne her gang det er at retorikken den er ved at komme ud af kontrol. (…) Forskellen ligger i den sidste måneds tid er retorikken kørt helt op på topniveau og problemet når vi snakker Kaukasus er den her slags meget aggressive retorik om militært angreb om aggression om annektering og den slags….i Kaukasus der har altså en tendens til at løbe løbsk.

(…)

Og hvis vi kigger på historien så bør det være en advarsel i situationen om den aggressive retorik fordi de fleste af seperatistkrigene i Kaukasus i SydOssetien i Abkhasien, i Nagornij Karabakh er startet med truende retorik fra ledernes side, men så er en eller ander gruppe, en eller anden mindre gruppe der er gået over stregen og er startet med en voldelig provokation og krigen er så startet og staternes hære er så senere trukket ind. Så retorikken er altså farlig i sig selv når vi taler om Kaukasus.

(…)

Det nyeste her er Vestens anerkendelse af Kosovo. Der er ingen tvivl om at det har skabt en usikkerhed i Kaukasus (…)Dele af det russiske politiske liv har udsendt mange slet skjulte trusler om at anerkende Abkhasien og Sydossetien, men tøver selvfølgelig fordi, hvis man kigger på det tre skridt tilbage så er det reelt ikke i Kremls interesse at anerkende etniske mindretal og seperatister fordi Rusland har jo i dusinvis af mindretal indenfor Ruslands grænser. Og hvis man først starter den politik så er det jo endeløst, hvad der så sker i Rusland. Men der er ingen tvivl om at Kosovo har spillet en meget, meget stor rolle. Den har åbnet…..i Kaukasus snakker folk om at “…efter vor anerkendelse af Kosovo”….så diskussionen om at man kan anerkende lande, at man kan ændre landegrænser, den er ligesom blevet genåbnet.

Krigen er nu brudt ud i SydOssetien og allerede meldes om over 3.000 dræbte. I Abkhasien er der nu også uroligheder ifølge DR

 Ifølge nyhedsbureauerne har abkhasiske styrker indledt et angreb på georgiske styrker, der kontrollerer Kodori-kløften. Kløften er adgangsvej til Kodori-dalen, hvor Georgien opretholder en Tbilisi-loyal regering for området, som Georgien stradig betragter som et autonomt område i staten.

Ifølge udbryderrepublikkens udenrigsminister vil abkhaserne nu fordrive de sidste georgiske styrker fra territoriet.

Kort efter FN’s anerkendelse af Kosovo kunne man læse i Ekstra-Bladet

Aserbajdsjan er i gang med at købe våben og militært udstyr som forberedelse til at erobre den armenske enklave Nagorno-Karabakh, hvis det bliver nødvendigt, siger landets præsident, Ilham Aliyev.

Han begrunder indkøbene med Kosovos selvstændighed, som han siger har givet armenerne i enklaven, der ligger i Aserbajdsjan, blod på tanden.

Kaukasus ser ud til at eksplodere og det ned gennem de skillelinier, som nogen samvittighedsfulde forskere forudså. Sammenhold det med Mogens Lykketofts forudsigelse i samme anledning

Jeg tror at risikoen er stort set uændret for at den slags konflikter [løsrivelseskrige som følge af anerkendelsen af Kosovos løsrivelse, Monokultur] kan eksistere.

Når ret skal være ret talte Lykketoft generelt om konsekvenserne af Kosovos anerkendelse, men det ændrer intet til hans fordel.

USA viser vejen

FN — Drokles on June 8, 2008 at 7:49 am

Og så skal vi med. Fra Reuters

The United States has quietly informed Western allies of its intention to walk away from the U.N. Human Rights Council, diplomatic sources said on Friday.

The U.S. delegation has observer status, with the right to speak, in the 47-member state forum, which meets in Geneva, and has never stood for election to the Council since it was set up two years ago. Diplomatic sources and rights activists said that U.S. officials had informed the European Union on Friday morning of its intention to halt its involvement in the Council. “They said they were going to disengage totally,” said one representative of a rights watchdog group.

(…)

….it is seen by critics as having fallen under control of a bloc of Islamic and African countries, which have a majority when backed by their frequent allies Russia, China and Cuba.

Og det med det vuns!

FN bekæmper den frie tanke

FN, Multikultur, islam — Drokles on May 19, 2008 at 6:00 pm

For ikke at sige simple fakta. Joel Richardson i Worlnetdaily

The United States is about to be tried. At stake are the very freedoms that we all hold so dear. On March 27, the United Nations Human Rights Council voted to adopt resolution 7/19 on “Combating defamation of religions.” In one of the most Orwellian resolutions ever passed, this so-called “Human Rights Council” condemns “Islamophobia,” which includes any, “attempts to identify Islam with terrorism, violence and human rights violations.”

Think about this for a moment. Suppose that I tell you that according to sacred Islamic tradition, Muhammad himself stated that those who leave Islam should be punished by execution. And suppose that I also point out that all four of the Orthodox Sunni schools of Islamic jurisprudence as well as the Shiites interpret Muhammad’s statements to mean that death is the appropriate punishment for leaving Islam. According to this resolution, I should be arrested and tried for a “criminal” act. Free speech anyone?

In other words, according to the U.N. Human Rights Council, criticism of Islam should be globally forbidden under penalty of law. Should we be surprised to discover that the resolution was introduced by the Organization of the Islamic Conference, or OIC, an umbrella organization of 57 Islamic nations? The 58-page document calls for “the international community to come up with a binding legal instrument to fight the menace of Islamophobia” so that “the right to freedom of expression” not be used as a license for “insulting th ghts or reputations of others.” In other words, expressing a negative opinion about Islam in public, and maybe even in private, could land you in jail.

The resolution is part of the OIC’s “10-year plan of action” “to have the United Nations adopt an international resolution to counter Islamophobia and call upon all states to enact laws to counter it, including deterrent punishments.” Am I the only one deeply alarmed by this?

Hvad er det ved den frie verden, der frembringer så meget had? Hvorfor skal vi lade det være en gratis omgang at true selve fundamentet for vores liv? Vi skal ud af FN, dette despotiets forlængede arm!

Jeg fordømmer FN

FN, Globalisering, islam — Drokles on March 28, 2008 at 11:39 pm

Der er ikke en eneste principiel sag, hvor FN har en god pointe eller vælger rigtigt. Organisationen, der for en stor dels vedkommende består af diktaturer og slyngelstater ser det som sit højeste formål at efterkomme de voldeliges ønsker om respekt og således udvande vores frihed. Fra Berlingske Tidende

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fordømte fredag den hollandske politiker Geert Wilders’ antiislamiske film.

Talskvinden for Ban Ki-moon sagde, at generalsekretæren “stærkt fordømmer” offentliggørelsen af filmen på internettet.

- Jeg fordømmer i de stærkeste vendinger offentliggørelsen af Geert Wilders’ krænkende, antiislamiske film. Der findes ingen retfærdiggørelse for at opildne til had og opfordre til vold. Det er ikke ytringsfriheden, der er på spil her, hed det i erklæringen.

Knægtelse af sandheden, hvis du vil en stakket fred i verden. Jeg fordømmer FN og Ban Ki-moon og alt hvad de står for.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress