Basket of deplorables

Det var et rystende angreb på demokratiet, da Trump ikke ville forhåndsgodkende valgresultatet grundet de mange eksempler på svindel fra Demokraternes side. Nu protesterer venstrefløjsere over resultatet ALENE fordi det gik dem imod.

Kun venstrefløjen laver optøjer efter tabte valgkampe fordi den kun trives med kaos. John Perazzo skriver i Frontpage Magazinex

Contrary to media misrepresentations, many of the supposedly spontaneous, organic, anti-Trump protests we have witnessed in cities from coast to coast were in fact carefully planned and orchestrated, in advance, by a pro-Communist organization called the ANSWER Coalition, which draws its name from the acronym for “Act Now to Stop War and End Racism.” ANSWER was established in 2001 by Ramsey Clark’s International Action Center, a group staffed in large part by members of the Marxist-Leninist Workers World Party. In 2002, the libertarian author Stephen Suleyman Schwartz described ANSWER as an “ultra-Stalinist network” whose members served as “active propaganda agents for Serbia, Iraq, and North Korea, as well as Cuba, countries they repeatedly visit and acclaim.”

Since its inception, ANSWER has consistently depicted the United States as a racist, sexist, imperialistic, militaristic nation guilty of unspeakable crimes against humanity—in other words, a wellspring of pure evil. When ANSWER became a leading organizer of the massive post-9/11 demonstrations against the Patriot Act and the U.S. invasions of Afghanistan and Iraq, it formed alliances with other likeminded entities such as Not In Our Name (a project of the Revolutionary Communist Party) and United For Peace and Justice (a pro-Castro group devoted to smearing America as a cesspool of bigotry and oppression).


The leaders and organizers of the anti-Trump protests that are currently making so much noise in cities across America, are faithfully following the blueprint of Hillary Clinton’s famous mentor, Saul Alinsky, who urged radical activists to periodically stage loud, defiant, massive protest rallies expressing rage and discontent. Such demonstrations are designed to give onlookers the impression that a mass movement is preparing to shift into high gear, and that its present size is but a fraction of what it eventually will become. A “mass impression,” said Alinsky, can be lasting and intimidating: “Power is not only what you have but what the enemy thinks you have…. The threat is usually more terrifying than the thing itself.”

Medierne har mere travlt med at dyrke fortællingen om Trump tilhængernes amokløb på udsatte minoriteter. Og som Elizabeth Nolan Brown skriver på Reason, så er den fortælling falsk

But the narrative has been bolstered by a few high-profile incidents of alleged aggression in Trump’s America.

The first one to really go viral involved a Muslim female student at the University of Louisiana who claimed to have had her hijab ripped off and her wallet stolen the day after Trump’s election by two white men wearing Trump hats. But on Thursday, local police announced that the young woman had admitted she fabricated the story. “This incident is no longer under investigation,” the Lafayette Police Department said in a press release.

In another incident, this one in San Diego, a young Muslim woman’s purse and car were stolen by one white male and one Hispanic male. While the men allegedly made negative comments about Muslims, it seems car stealing was more their motivation than harassment or intimidation—which is obviously shitty, but not necessarily a Trump-inspired act of bigotry.

And an alleged incident of a gay man named Chris Ball getting beaten up by Trump supporters in Santa Monica on election night seems to have not happened the way it was initially recounted, if the incident even happened at all. The Santa Monica Police Department posted a message to Facebook Thursday saying that neither the department nor city officials had “received any information indicating this crime occurred in the City of Santa Monica” and “a check of local hospitals revealed there was no victim of any such incident admitted or treated.”


Other anti-Semitic imagery—such as “Sieg Heil 2016″ spray-painted on an abandoned store front in Philadelphia—may have been legit expressions of bigotry or may have been similar attempts at commentary on Trump’s election; it’s unclear because no one is taking credit for them. The bulk of racist graffiti incidents appear to have happened around middle- and high-schools, which doesn’t make their messages any less hurtful, I’m sure, but does suggest a phenomenon driven by mean and immature kids rather than rogue bands of serious neo-Nazis.

And while all sorts of horrible incidents are being reported on Twitter and Facebook… well, anyone can say anything on Twitter and Facebook. The bulk of these stories are “friend of a friend” told me types. But if men were really going around pulling knives on Muslim women on public buses in Trump’s name, there would at least be local or campus news reports of it. Same, too, for the alleged wave of transgender teen suicides which keep getting mentioned in media but for which no one can offer any evidence. (Update: more on the alleged suicides here.)


Update, November 12: Two more tales of race-based and Trump-inspired harassment have begun to unravel…

Imens foran Trump Tower, holder en bekymret borger et skilt med et sagtmodigt ønske


Hvem skal betale for minoriteterne?

“Who’s gonna pay for my kids?” råber en kvinde vredt til en hvid mand, der tæskes på åben gade af et par sorte yngre mænd. Den hvide mand, der også får sin bil stjålet i samme ombæring, bliver beskyldt for at have stemt på Donald Trump.

Donald Trump er en hadefuld, verdensfjern, sexistisk islamofob og jødehader” skrev Zenia Stampe, selv blottet for had, på sin Facebook væg. Jeg vil ikke fortabe mig i en diskussion om alle disse udsagn. Had er en følelse og jeg kender ikke The Donald godt nok til at udtale mig om Zenia har ret. Jeg synes også det er lige vel friskt nok at beskylde en mand, der har tjent mia. - og tro mig, Trump er rig. Jeg mener virkeligt, virkeligt rig, okay? - på noget så jordnært, som sine mange forskellige forretninger, for at være verdensfjern. Men jeg vil dvæle lidt ved modsætningerne i udtrykket “sexistisk islamofob” efter lige først at have anholdt beskyldningen om Trumps jødehad med et citat fra en alt andet end venlig artikel i det venstreorienterede jødiske Tablet Magazine, hvor det hedder

Trump has an intimate familiarity with Jewish practice and Jewish life. His daughter, Ivanka, converted to Orthodox Judaism in 2009; if elected, Trump would be the first president to be the parent and grand-parent of observant Jews. Ivanka’s husband, real-estate magnate Jared Kushner, is an Orthodox Jew and one of Trump’s top advisers. The Trump Organization’s longtime chief financial officer and general counsel are both observant Jews, and Trump has the support of perhaps the single most important political donor in the American Jewish world—Las Vegas casino mogul Sheldon Adelson. Though he is a deeply repellent political figure to many American Jews, Trump can plausibly claim that Jews and Judaism are closer to the center of his life and work than they are for his opponent, former Secretary of State Hillary Clinton.

Trump’s favored Jews have a seemingly limitless confidence in their benefactor’s personal qualities. The Trump they know is decisive, serious, tolerant, and generous, and they’ve formed their impressions out of years or even decades of personal experience with the man. Despite this special access, their belief in Trump himself—which is often independent of any deep ideological kinship—helps demystify exactly why the real-estate developer, who is so blatantly and viscerally unpalatable to tens of millions of Americans, appeals to tens of millions of others.

The Trump Jews also hint at some of Trumpworld’s defining organizational tendencies. With the possible exception of Sheldon Adelson, every one of the major Trump Jews has known Trump for years, is personally friends with Trump, or is connected to his family through marriage. One of Trump’s Jews is known to be a registered Democrat. One of them was a leading Democratic donor who has a tortured history with one of Trump’s most dedicated surrogates.

Trump talte til amerikanerne som amerikanere, et hele, modsat Hillary, der hele tiden talte om allehånde minoriteter, som skulle tilgodeses. Hillarys beskrivelse af halvdelen af Trumps vælgere som ‘irredeemalbe’ og ‘deplorable’ (fortabte og begrædelige), som Obamas beskrivelse af mange amerikanerne som klyngende sig til deres bibel og skydevåben udkrystaliserer den pointe. Trump vil have det fælles og det kræver lige muligheder og det kræver overholdelse af samfundskontrakten, som er ens for alle borgere, der er frie til at vælge en identitet i privatlivet.

Hillary lover mange forskellige vælgergrupper at tilgodese deres behov og fremtiden står på et evigt ekspanderende vælgerkorps af minoriteter. Det er globaliseringen, det er hvad de unge vil have, det fortæller fokusgrupperne og det kommer væltende over grænsen. På sigt vil der ikke være grundlag for at være konservativ, andet end at leve isoleret i en udørk, fortabt med sin bibel og knugende sit skydevåben. Men problemet er, at man tilgodeser kun nogen på andres bekostning. Så hvor Trump vil tilgodese amerikanerne som et hele på bekostning af Wall Street og konkurrerende nationer, der udnytter de unfair aftaler, så tilgodeser Hillary sine mange minoriteter på bekostning af flertallet. Det kan Hillary kun gøre så længe flertallet er til at dræne for flere specielle rettigheder.

Efterhånden som flertallet, amerikanerne flest, eroderes via indvandring og metastaserende identitetspolitik skal minoriteterne tilgodeses på bekostning af hinanden og der bliver nu ikke længere tale om at tage fra de rige/mange for at give til de fattige/mange få, men om omfordeling af de resterende ressourcer. Og omfordeling slider på den gensidige loyalitet for alle var med da alle ville få. Og selv blandt de dele af flertallet, der holdt ved at dele ud af arven vil det akademiske spørgsmål, om det er appropriation at lære så meget af dem, trænge sig på. Det kulturmarxistiske paradigme vil bryde sammen under vægten af egne indre modsætninger. Og her er vi tilbage til det besynderlige “sexitiske islamofob”, for hvis man har et problem med sexisme og misogyne holdninger har man et problem med islam og så er man islamofob.

Problemet for Stampe, Hillary og venstrefløjen er at der ikke er noget, der kan samle minoriteternes interne modsætninger andet end had. De hader the Donald og Dansk Folkeparti og højrebølgen, den hvide mand, historien og den klare tanke og tankens ærlige sprog. Og det er hvad der kitter venstrefløjen sammen, had. De hader ikke at have noget at indvende mens der stadig er forpligtelser, så opfinder nye definitioner på sig selv og på undertrykkelse, som fritager dem deres forpligtelser. Så de hader majoriteten, der holder fast på den virkelighed ingen kommer udenom. De hader at tabe, men de ville gå til grunde hvis de vandt. Vi andre prøver at begrænse ødelæggelserne.

Sometimes it’s hard to be a woman

På det stærkt venstredrejede Point Of View International, tilskriver man Hillarys problemer med at hun er kvinde i “det mandsdominerede samfund“. En sådan vinkel finder det en naturlig antagelse at Hillary “nu rent faktisk er dygtigere end alle de andre” og lister så en masse punkter op af uretfærdigheder stakkels Hillary har måttet døje med i det mandsdominerede samfund. Argumentet er bygget om en lang række, øhm udsagn, fra Hillary Clintons liv og karriere, der vinkels som uretfærdigheder hun er blevet udsat for, og alle disse uretfærdigheder, konkluderes der så, tages så til indtægt for de krav der baree stilles til en en kvinde, hvis hun vil være præsident (i det mandsdominerede samfund, det må vi aldrig glemme). Det svarer til at parese var betingelsen for FDRs præsidentembede.

Det første punkt af uretfærdighed, nemlig modstanderen der beskrives som “en rigmand, fars dreng, sexistisk idiot med antidemokratiske holdninger og uden politisk erfaring” er helt selvmodsigende. POV mener i ramme alvor at Hillary har sværere med en indlysende uegnet modstander uden erfaring. For os andre lyder det mere som en skjult kønskvote ordning.

Det er også i POVs øjne uretfærdigt at Hillary tidligere har “tabt til en mand, der tåkrummende pinagtigt hyldes og fremstilles af landets oprindelige, kolonialistiske magthaverelite som “den første afrikansk-amerikanske præsident”, så det optegnes som et verdenshistorisk faktum, at en hvid kvinde kun ligger på tredjepladsen i menneskehierarkiet“. POV ved nemlig at kvinder er mere værd en halvnegermænd. Vi andre fornemmer måske at POV har ramt en uudtømmelig kilde indignation når man betænker at ved siden af opdele mennesker på baggrund af race, etnicitet, alder og kultur i findes 30 forskellige kønsidentiteter. Som minimum vil det altid være uretfærdigt for de 29.

Det er også uretfærdigt at Hillarys “hosteanfald og stressudløste luftvejssygdomme efter halvandet års uafbrudt døgnarbejde i offentlighedens søgelys fremstilles som en diskvalificerende faktor” - især når man glemmer hendes kollaps og anamnese. Og det at jobbet som præsident er 4 års ekstra uafbrudt døgnarbejde i offentlighedens søgelys. I det offentlige, hvor de fleste kvinder normalt brillerer, kan man normalt regne med en øv-dag oveni de mange sygedage. Og der skal også være tid til en lur.

Men mest uretfærdigt er at man ikke kan lave om på virkeligheden

3. Din kandidatur angribes vedholdende af myndighederne i dit land: Landets overordnede politimyndighed skal skamløst favorisere din modpart i valgkampen ved at rejse en tidligere flere gange afvist og grundløs sag mod dig, umiddelbart før valget, mens din mandlige modparts spionage-korruptionssag med landets klassiske stormagtsrival gemmes “for ikke at påvirke valgkampen”.

3a. Du trues med grundløse anklager: Du skal vinde, mens du vedvarende trues med anklage for tekniske “forbrydelser”, du har “begået” efter at have fulgt teknisk rådgivning, og derfor helt uden dit vidende og som vedrører formalia uden praktisk betydning.

3b. Der bruges overdrevent mange offentlige ressourcer på at miskreditere dig: De endeløse genoptagelser af de smædelignende anklager uden konkrete juridiske tiltag havde i enhver lignende situation overfor en hvid mand kostet vedkommende jobbet.

Ja, det hele er helt grundløst og bunder kun i at Hillary er kvinde i et mandsdomineret samfund. Men det værste er, at Hillary “skal have udholdt en åbenlyst utro mand i 30 år“. Det var nu ikke noget hun egentligt skulle, faktisk valgte hun det selv mod manges gode råd. Og hun gjorde nu mere end at udholde sin åbenlyst utro mand, hun forfulgte og sværtede de kvinder hendes åbenlyst utro mand benyttede sin magt til ‘at score’. Stand by your man!

Tom moralisme

Når en politiker er tømt for politisk indhold er der kun tom moralisme. Mette Frederiksen bliver i Berlingske Tidende citeret for mere fra sin nye potrætbog

»Det er en absurditet, at vi, som et af verdens mest ligestillede samfund, har så stor fokus på, hvordan kroppe skal se ud, at vi på en eller anden måde underlægger os nogle forestillinger, som er forkerte. På de sociale medier vil vi alle sammen fremstille os selv i det bedste lys, og der bliver fotoshoppet flittigt. Og på mange måder er det en hæslig udvikling,« lyder det fra S-formanden.

Mette Frederiksen mener også, at »det slører ligestillingsspørgsmålet, for vi er kommet til at begå nogle fejl ved os selv - vi kvinder i det her samfund.«

Kønsforsker Kenneth Reinicke fra RUC giver S-formanden ret i, at selvfremstillingen på de sociale medier har uheldige konsekvenser. Både kvinder og mænd er stadig underlagt nogle mainstreamforestillinger om, hvordan en rigtig mand og en rigtig kvinde skal se ud.

»Det er ikke lykkedes os endnu at løsrive os fra det billede. Der er et enormt kulturelt blik på kvinders kroppe og det er anderledes konstant end det er hos mændene. Det er ikke et sundt tegn, når det blik går ind og definerer en stor del af en kvindes identitet. Det er i hvert fald ikke frigørende og man skal ikke bilde sig ind, at det ikke har konsekvenser, når kvinder skal leve op til et fasttømret ideal. Det er jo heller ikke sundt, at vi er så kropsfikserede, selvom vi siger, at vi har friheden til at forme kroppen på den måde vi har lyst til,« siger han.

Problemet folkevandring af primært muslimer er resultatet af de strukturelle problemer af politisk konsensus, konventioner, EU, pressen og politikerne. Frederiksen er en del af de strukturelle problemer og oppebærer en fortsat katastrofal kurs. Så der tales udenom politik og opmærksomheden henledes på pseudoproblemer, som Frederiksen ikke kan gøre noget som helst ved, andet end i fuld offentlighed at pudse en af hendes skiftende glorier, anglende efter et eller andet segments sympati.

Debatten er håbløs. Uanset gode og sande budskaber som at man ikke kan skue hunden på hårende og de største værdier er indre værdier, har mennesker øjne og er indgroede æstetikere. Der er altid nogle der er mere populære end andre, om de så er flinke, kloge, sexede, rige, musikalske eller, som Mette Frederiksen, har en overlegen moral.

Og diskussionen om idealer er en af de  fasttømrede diskussioner vi ikke kan frigøre os fra. Idealer derimod skifter over og i tid. Der er heldigvis det store flertal, der er afslappede med sig selv og så nogle andre, der forfølger allehånde konkurrerende idealer, som den tåbelige ide at lade sig tatovere eller have piercinger. For nogle er det den slanke linje og for andre er det All About That Bass (bass, bass, bass, bass, bass) - så Frederiksen har flere ting kørende for sig.

Alle plager sig selv med de krav de sætter til sig selv eller mener omgivelserne sætter. Det er ikke let at være skatteyder eller virksomhedsejer med de røde apparaters mange krav, lettere er det at være asocial. Mænd plager især sig selv, med at føle sig ubrugelige, som afspejler sig i deres højere selvmordsrate. Kvinder plager sig selv oftere, men i lidt mindre alvorlig grad, med lidt mere ydre ting. Sådan er vi så forskellige og sådan kan vi lide hinanden. Og det giver mig et tyndt påskud for at poste følgende næsten aktuelle video, fra Black Pigeon Speaks

Krakkelerer meningsmålingtyranniet?

“Democrat Hillary Clinton has a 9-point lead over Republican Donald Trump in Ohio following the news of Trump’s vulgar talk about women and after the second debate between the candidates, according to a statewide poll released today by Baldwin Wallace University in Berea.” kunne man læse for to uger siden på Gode nyheder for Hillary Clintons kampagne da Ohio er en vigtig sving-stat.

Mange meningsmålinger, der giver Hillary Clinton et stort forspring er blevet masseret og medierne kolporterer dem ukritisk, men de forvrænger billedet af, hvad der er betydningsfuldt og hvad der er ligegyldigt. En mere en 10 år gammel optagelse af en lummer Donald Trump fra dengang han optrådte i radioprogrammer med sin lummerhed, blæses op til en skandale, mens Hillarys skrantende helbred, kriminelt lemfældige omgang med fortrolige oplysninger og hendes udsalg af amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik til fremmede og fjendtlige magter. Imens tæskes Trumps tilhængere til vælgermøder. Det er ikke gratis at afsløre sine sympatier, hvis ikke  de harmonerer med det venstreorienterede mediekonsensus.

Et konsensus er stærkt fordi det demoraliserer modet til at sige sin mening og endda tale sandhed. Fortællingen om et konsensus kan fortrænge kritik og hvis det er vedholdende længe nok ændre mentaliteten hos en befolkning. Men et konsesus fortrænger også evnen til selvkritik og tiltrækker eftersnakker, hysterikere og ja-mænd og begynder hurtigt at udhule sin egen troværdighed. Diskrepansen mellem en stadigt grummere virkelighed overfor en stadigt mere virkelighedsfjern ekspertise får autoriteterne til at tage sig stadigt mere fjollede ud. Det ender i Komiske Ali, men vejen går over talkshows

Being President is a tough job. It’s one of the only jobs where you get a new approval rating every day. Now that we have this thing called social media, the President gets hundreds of judgments every hour of every day, many of them unpleasant. For the second time, President Obama has agreed to read them for our second-ever Presidential Edition of #MeanTweets.

Det kan være at Obama er ganske charmerende og demonstrerer en bedre komisk timing end hans pap-lignende tv-vært. Indrømmet, Obama som stand-up komiker er mere overbebevisende end Hiullary Clinton, som muskelbundt. Men er det virkeligt overbevisende at den amerikanske præsident og en fri tv-station i et stykke velforberedt politisk propaganda? Får den tavse vælger en fornemmelse af at Obama og Hillary kampagne står med de gode kort på hånden? Tænker den tavse vælger ikke at medierne virkeligt er i lommen på Hillary Clintons kampagne?

Donald Trumps slogan hedder “Make America Great Again!”. Modsat Trumps højenergiske selvcentrerede retorik, som “I’m gonna build a big beautiful wall”, “And I’m rich, I mean, I’m really, really rich!” og “I’ll grab ‘em by the pussy!”, så er hans slogan helt uden afsender. Det er en appel eller et bud og det er op til at alle, politikere, vælgere, medier, at gøre USA fantastisk igen. Trump sælger, under alt sit vulgære bravado, et budskab om fællesskab og ydmyghed og storhed.

Og, hvad handler det så om for den sjove, cool præsident Obama, der giver honnør med caffe latte, hvis budskab til iværksættere er “You did’nt build that!”, mens det var ham selv der fik ram på Osama bin Laden? “Well, @realDonaldTrump, at least I will go down as a president”. Så det kan godt være at han er den værste præsident i amerikansk historie, men ingen ulykker han kan lavet, er så slemme, at hans personlige ambition ikke er bedre.

Så er tvivlen begyndt at nage? Er der begyndt at være sprækker i den fortælling centrum venstre konsensus selv har konstrueret? For et par dage siden skrev det meget, meget venstredrejede Think Progress, at “?Ohio might turn out to be “Trump country” after all” fordi “Hillary Clinton are in a dead heat in Ohio, while Republican Sen. Rob Portman is trouncing former Ohio Gov. Ted Strickland by more than 15 polling points“.

But before the president took the stage, Ohio Democratic Party chair David Pepper strode to the podium and, citing polls showing Donald Trump with a slight lead in the crucial swing state, launched into what he called a “pep talk.”

“Do you think we’re a Trump state, Ohio?”

“No,” the crowd roared.

“I don’t think so,” he called back to them. “We’re the state that elected President Obama in 2008 and 2012. We are the state that elects [Senator] Sherrod Brown, the progressive lion, again and again.”

“One more reminder,” he shouted as the crowd cheered. “Donald Trump couldn’t even win the primary here. This isn’t Trump country.”

Ked af det, men The Trump Train er på vej!

Et kup?

Donald Trumps Hollywood Walk of Fame er blevet smadret, skriver Deadline Hollywood, som Trumps tilhængere er blevet det igennem gennem hele valgkampen, skriver Lifezette. Hillary Clintons kampagne, med alle den mediestøtter og penge fra storfinansen er ikke ideologiske fascister, men deres modus operandi har antaget en fascistisk form, med semiorkestreret vold mod politiske modstandere og massiv propaganda. Det ligner et kup, skriver Peggy Ryan i American Thinker

Hillary has laughed off questions of a potential indictment since the beginning, sneered at suggestions that her scandal might keep her out of the White House.  Even more frightening than her confidence that she won’t be indicted is her unshakable faith that she’ll be elected.  Hillary’s not concerned about the coming election; she doesn’t campaign or hold press conferences, and she has few rallies.  It’s almost as if she doesn’t really need the votes.

That’s probably a good thing for her, since Hillary proved in the primaries that she can’t get the votes.  She had to cheat to beat Bernie Sanders, a 73-year-old socialist out of a win.  She had to tamp down Bernie supporters’ passion and enthusiasm and force them to accept her stale, depressing message.

The truth is, a large chunk of the Democrat base doesn’t like Hillary.  In fact, many can’t stand her.

So how is she winning?  I mean, that’s all we hear, right?  Hillary’s winning in a landslide, has a monumental lead that can’t be overcome.  Hillary’s shown to be winning because the media is  “with her,” or should I say “with them”?  Our once free press is working hand in hand with usurpers to engage in sedition and open treason; to defeat the Republican nominee, Donald Trump; and to impose a sick, evil woman, a criminal as our new leader.

To accomplish this goal, the press uses wartime psychological operations (psy ops), Soviet-style propaganda, and gaslighting to deceive, confuse, disrupt, and demoralize the enemy (that would be we).

Psyops Techniques:

False flags - staged events where the perpetrator is concealed and another party blamed.

  • The James O’Keefe videos show Democrat operatives bragging on how they stage violent protests at Trump rallies, that they have a national network to cover all locations.  The media are all in to blame Trump, paint him as an angry man who foments violence.

Shock and awe - the method of displaying overwhelming force or impressive technology to intimidate or demoralize an enemy.

  • Think polls, political experts who tell us it’s over, Hillary’s leads are insurmountable, there’s not enough time for Trump to “catch up.”


  • Includes name-calling, manipulated statistics, and other techniques.  The media’s favorite is the bandwagon effect.  This tactic appeals to people’s desire to be on the winning team (”voters abandoning Donald Trump in droves” and “Hillary’s running away with the election”).


This is the left’s most insidious tool, based on deception and false information to make us doubt our own perceptions, our sanity.

  • Media show Trump getting trounced while they withhold more current data.  They dismiss as anecdotal (that’s the new buzzword for meaningless) empirical evidence that points to a Trump landslide – yard signs, bumper stickers, massive crowds, and unprecedented enthusiasm.  Their “experts” tell us the overflow cheering crowds mean nothing, don’t “translate” to votes.
  • And how many times must they tell us there is no voter fraud?  Yet O’Keefe has a video with a Democrat operative explaining how to accomplish mass voter fraud, and there’s mounting evidence to confirm voter fraud on a pandemic scale.

Psychological warfare leaves its victims feeling off balance, filled with self-doubt, isolated, and less likely to fight for our candidate.  This is the damage our media and government inflict on their own people.  The free press we’ve depended on to expose corruption, ensure fair elections, and protect democracy is now part of the corruption, rigging the elections, and defeating democracy.  Our protector turned assassin.

Now the media huddle with the left to plot their end run on democracy.  It’s a sprint to the finish line.  How far will they go?  All the way, folks.  I can see networks calling the race for Hillary even if they know it’s based on fraud.  I can picture Paul Ryan, Mitch McConnell, President Obama, our entire government and media telling us we must have a peaceful transition, that we can’t question the results under any conditions.  Oh, wait – they’re already doing that.

And now they’re setting up in case of a Trump landslide.  We could get “fake election results” by Russian hackers, they say.  There will be no “peaceful transition of power” if they lose.

Milo Yiannopoulos forklarer, veloplagt som altid, hvorledes mediernes demoraliserende meningsmålinger typisk bliver til

En kommende jordskredssejr?

De fleste medier, både i USA og herhjemme, er ikke i tvivl om at Hillary Clinton fører over Donald Trump i meningsmålingerne. En skribent på Point Of View International, skrev om Trumps chancer, at “Donald Trump har aldrig kunnet vinde den her valgkamp” (…) “og jo mere han kæftede op, jo mere ville midtervælgerne få øjnene op for, at han var upræsidentiel og umulig at vælge”. Begrundelsen var at Trump var racist og sexist og kun havde støtte grundet “fornuftens og faktualitetens åbenbare bortgang” til fordel for Trump-tilhængernes “mavefornemmelser”.

Men der er også nogle, der holder fast i at Trump ikke blot stadig har en chance, men rent faktisk har et lille forspring. På Investor’s Business Daily, ligger Trump side om side i meningsmålingerne, Rasmussen har en lille føring til Trump og en professor Helmuth Norpoth har skabt sin egen model, der har forudset de seneste fem presidenter i streg, skriver Fox News. Norpoths model består at to del modeller, hvor den ene model vægter, hvor godt kandidaten klarede sig internt i eget parti, jo større sejr som partiets kandidat, jo bedre chancer som præsident. Den anden del er en konstatering af at amerikanerne sjældent gider det samme parti på præsidentposten mere end 8 år.

Men hvorfor ser det ud til at meningsmålinger ikke er fordelt over et mere eller mindre bredt spektrum, men snarere falder i to grupper, Den der taler om en lille fordel til Trump og og den der taler om noget nær en jordskredssejr til Clinton? Zero Hedge skriver

Earlier this morning we wrote about the obvious sampling bias in the latest ABC / Washington Post poll that showed a 12-point national advantage for Hillary.  Like many of the recent polls from Reuters, ABC and The Washington Post, this latest poll included a 9-point sampling bias toward registered democrats.

“METHODOLOGY – This ABC News poll was conducted by landline and cellular telephone Oct. 20-22, 2016, in English and Spanish, among a random national sample of 874 likely voters. Results have a margin of sampling error of 3.5 points, including the design effect. Partisan divisions are 36-27-31 percent, Democrats - Republicans - Independents.”

Of course, while democrats may enjoy a slight registration advantage of a couple of points, it is nowhere near the 9 points reflected in this latest poll.

Meanwhile, we also pointed out that with huge variances in preference across demographics one can easily “rig” a poll by over indexing to one group vs. another.  As a quick example, the ABC / WaPo poll found that Hillary enjoys a 79-point advantage over Trump with black voters.  Therefore, even a small “oversample” of black voters of 5% could swing the overall poll by 3 full points.  Moreover, the pollsters don’t provide data on the demographic mix of their polls which makes it impossible to “fact check” the bias…convenient.

Det er svært at gennemskue virkeligheden gennem medierne, når man ikke kan stole på medierne. Men hvis man ser på den begejstring de to kandidater kan mønstre blandt deres kernevælgere, er det tvivlsom om Hillary overhovedet har kernevælgere udenfor medierne og showbusiness

Hvis man skal tro professor Norpoths model ser Trump ud som en kommende sejrherre. Åh, blot som et aber dabei, så mener Young Conservatives at “Trump could wind up winning the election bigly”. Det bygger de ikke på nogen model af faktualitet, men mere fornuftigt på deres mavefornemmelser for amerikanske vælgere, når Demokraternes systematiske og professionelle mødeterror bliver en stadigt større historie.


The truth emerges

Det var chefredaktøren for Washington Post Ben Bradleys ord da Watergate fældede Nixon. Og det kunne tage uger eller år, men sandheden kom frem.

Part III of the undercover Project Veritas Action investigation dives further into the back room dealings of Democratic politics. It exposes prohibited communications between Hillary Clinton’s campaign, the DNC and the non-profit organization Americans United for Change. And, it’s all disguised as a duck. In this video, several Project Veritas Action undercover journalists catch Democracy Partners founder directly implicating Hillary Clinton in FEC violations. “In the end, it was the candidate, Hillary Clinton, the future president of the United States, who wanted ducks on the ground,” says Creamer in one of several exchanges. “So, by God, we would get ducks on the ground.” It is made clear that high-level DNC operative Creamer realized that this direct coordination between Democracy Partners and the campaign would be damning when he said: “Don’t repeat that to anybody.” The first video explained the dark secrets and the hidden connections and organizations the Clinton campaign uses to incite violence at Trump rallies. The second video exposed a diabolical step-by-step voter fraud strategy discussed by top Democratic operatives and showed one key operative admitting that the Democrats have been rigging elections for fifty years. This latest video takes this investigation even further.

The Art of the Deal

Evnen til at forhandle er måske det eneste træk, hvor mænd og kvinder er forskellige, når man lytter til feminister og ligestillingsdebattører i almindelighed. Det er en gammel traver at individuelle lønforhandlinger forfordeler kvinder. Tesen er at kvinder sætter deres lys under en skæppe, mens mænd, som følge af deres indbildske natur, forhandler deres vilkår aggressivt målrettet. Mænd tillader sig, hvad kvinder er for anstændige til og i mødet mellem de to køn efterlader mænds grådige begær altid kvinden som et offer.

Forleden kunne man fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen læse et typisk opstød over prostitution, hvor kunden, manden, var så moralsk vakuøs at det var tvivlsomt om han overhovedet hørte til på arbejdsmarkedet.

»Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene,« siger Mette Frederiksen i bogen.


»Det sætter sig, når vi har relationer, der er helt skæve,« siger hun videre i bogen.

Manden er kunden, kunden er skurken, skurken er manden er kunden er skurken…. Det er etableret, sådan er det, tænk ikke mere. Relationerne bliver helt skæve, forhandlingerne er besudlet.

Nuvel, men det er altid godt at nuancere, når man ikke ved hvad man skal sige. For et par år siden kunne man i Berlingske Tidende læse om Rasmus Jensen, der bedrev en sideforretning som gigolo, at kvinder også købte sex og mænd som mænd solgte. Forskellige typer af forskere var overraskede over at se en stigning af det fænomen, så langt som de overhovedet har haft en metode til at måle på befolkningens lumre privatliv. Men nogle tilsyneladende mere åbenlyse tal blev der refereret til for perspektivets skyld

Britisk forskning viser blandt andet, at næsten en tredjedel af de kvindelige vesterlændinge, der tager på ferie i Den Dominikanske Republik, siger, at de har haft sex med lokale mænd. Men selv om 60 procent af dem indrømmer, at deres forhold har »økonomiske aspekter«, anser de det ikke for at være prostitution. Men det er slet ikke så mærkeligt, mener Claus Lautrup. For kvinder romantiserer ofte »ferieaffæren« med den lokale gigolo:

»Kvinderne tror, at de får reel omsorg og kærlighed, men for mændene er det hardcore business og ikke andet. Det er helt tydeligt, at der ikke ville være noget forhold, hvis ikke der var penge involveret.«

Kvinden er kunden, kunden er offeret, offeret er kvinden er kunden er skurken… The Art of the Deal? Grab them by the pussy!

Berufsverbot… en overvejelse værd

Venstrefløjen ser ud til at lancere et voldsomt opgør med den hidtidige integrationspolitik. De kommer blot næppe til at erkende det. Information funderede “Kan en advokat forsvare udlændinge og samtidig være med i Pegida?”

Rasmus Paludan har været forsvarsadvokat for frihedsberøvede udlændinge. Samtidig er han stærkt udlændingekritisk og har i år deltaget i alle demonstrationer for ’For Frihed’ – det, der før hed Pegida. Det møder kritik, men Paludan selv kan ikke se problemet.

Og for de læsere der måske er lidt forvirrede over, hvad det er for foreninger, der tales om præciserer Information “den højreradikale forening For Frihed, som nok bedst er kendt ved sit gamle navn, Pegida”. Passende dog at frihed er højreradikalt for en avis, der underholder tanker om tankekontrol.


Socialdemokratiets formand (ja det hedder igen officielt Socialdemokratiet. Og det har det altid heddet på Monokultur, der ikke har meget til overs for tidstypisk pjat) Mette Frederiksen har skrevet en ny bog, skriver Jyllands-Posten nemlig, og de referer dette stykke

»Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene,« siger Mette Frederiksen i bogen.


»Det sætter sig, når vi har relationer, der er helt skæve,« siger hun videre i bogen.

Så, kan man som muslim, der bekender sig til et had til; menneskeskabte love, ligestilling mellem køn, at kunne tale, tro og tænke frit, etc overhovedet være ansat i det offentlige? Kan man overhovedet have et dansk pas?

Berlingske Tidendes 80er propaganda

Sådan så Berlingske Tidendes, nu et par uger gamle kampagne ud og der medfulgte et interview med jordemoderen, der skulle uddybe nuanceringen af debatten. Er det en flygtning, islamist, eller jordemoder vi ser? Kasper Støvring spurgte på Facebook “Men hvad nu, hvis kvinden er alle tre ting? Det er da også en overraskende nuancering.”. For som det blev suppleret af flere, så er der ingen modsætning mellem islamisme, terrorisme og uddannelse og et eksempel blev hentet fra Uriasposten.

Men også et andet eksempel, som vi har været glade for på Monokultur, blev hentet frem. Douglas Murray beskrev nemlig for et par år siden, muslimen lidt mere nuanceret i forbindelse med nogle obligatoriske anti-israelske demonstrationer, han havde observeret i London, på baggrund af at Israel frækt igen-igen nægtede at lade sig ydmyge

I have watched them a bit in recent days, watched the contorted hatred on their faces as they scream at the embassy and then watched their friendly sociability as the headscarfed women are driven away by their menfolk, often with their children in tow — a family day outing in “diverse” modern London. Behind their smiles and the increasingly competent public relations that the pro-Hamas faction is managing in Britain, it is possible for some people to forget that what brings these people out is one simple thing: a hatred of the Jewish state and a desire to see it annihilated by the terrorists of Hamas or anyone else at hand.

Lene Kattrup havde mange gode indvendinger til dette stykke 80er propaganda, men jeg vil frem een, som ofte er fremdraget her på Monokultur, fordi det fremhæver den selvmodsigelse, der er indbygget i det multikulturelle narrativ

Overskriften (som er valgt af journalisten) er “Flygtning? Islamist? Jordemoder: »Selv om jeg ikke er streng, er jeg glad for mit tørklæde«.

Det synes jeg er en ”formindskende” og/eller misvisende omtale af hendes forhold til tørklædet og til den religion eller religiøse ideologi, som det islamiske tørklæde normalt er et symbol på, og som det sandsynligvis også repræsenterer for denne kvinde. For Soheila Azimi forklarer, at hvis hun havde skullet afføre sig det i arbejdstiden (men selvfølgelig kunne tage det på, straks hun fik fri), så ville hun have sagt sit job op. Dette fortæller os jo, at hun ikke kun er ” glad for tørklædet” som der står, og hun er jo så faktisk ”streng” på dette punkt. Det er en mulighed for, at hun bærer det for at vise, at hun går ind for sharialoven som lov. Lad læseren få lov til at tænke selv, ville jeg sige til journalisten og til Berlingske. Hvis journalisten var dygtig, kunne man jo have spurgt Soheila Azimi om det. Det ville have være klogt, men det tør journalisten måske ikke?

Nemlig. Der er ingen tvang i islam, men jeg skal have mit tørklæde på. Og hvad skal jeg mere…

Do it by the book

Denne video viser noget om, hvad vestlig kultur er i disse tider

Men den illustrerer også en forskel på sort og hvid kultur i USA. I 50′ernes USA var den sorte mand og den sorte kvinde lige så tilknyttede til arbejdsmarkedet, som deres hvide ditto. Den sorte mand og den sorte kvinde var også lige så tilknyttede til hinanden igennem ægteskab, som deres hvide ditto. Følgeligt havde de også det samme forhold til loven og var lige så distancerede fra fængsel, som deres hvide ditto.

I dag sidder den sorte mand meget i fængsel, primært for vold og mord mod andre sorte, selvom der også er en vis spil-over effekt på andre etniske grupper. Både den sorte mand og den sorte kvinde har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Og den sorte mand er fraværende som far. så det sorte barn vokser i høj grad op hos dets sorte promiskuøse enemor.

The broken black family, kalder man det i USA. Eller det vil sige, Demokraterne gør ikke, de taler om institutionaliseret racisme som skyld i det hele, et år fra slaveriet for 160 år siden, de hvides privilegium. Hvilket er ironisk, da alle de racistiske love blev opfundet og opretholdt urimeligt længe af selv samme parti Demokraterne.

Men videoen, skønt en urimelig sammenstilling i den kontekst, viser lidt om, hvad sort kultur og hvid kultur er. Den hvide er ganske vist idyliseret, men den hylder en produktivitet som er uadskillelig fra kreativitet. Livsglæde befriet fra drifter.

Negeren derimod… tjah, den nedbrudte sorte familie raser videre i hvad den opfatter som idyl - bitch. Og det bliver hørt af Treyvon Martin og The Gentle Giant og Obamas imaginære søn og Tyrone et-eller-andet og med det i ørerne gør de sorte teenagepige gravide og forlader dem, begår vold og hærværk, høje på det ene eller andet, kommer på kant med loven og kommer i fængsel eller bliver skudt og dræbt af politiet. Og pressen græder og Demokraterne taler om institutionaliseret racisme som skyld i det hele, et år fra slaveriet for 160 år siden, de hvides privilegium…

Den postfaktuelle venstrefløj

For et par uger siden kunne man på siden Reel Ligestilling læse at “Objektiv viden er sexistisk”.

Når universiteter underviser de studerende med udgangspunkt i, at viden er noget en-gang-for-alle-fastslået, som det er de studerendes opgave at tilegne sig, diskrimineres kvinder og minoritetsgrupper.

Det fastslår Laura Parson i sin ph.d.-afhandling ‘Are STEM Syllabi Gendered? A Feminist Critical Discourse Analysis’. STEM er en forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics.

»STEM-pensaene i dette studie demonstrerede et syn på viden som noget, den studerende skulle tilegne sig, hvilket fremmer et syn på viden som noget uforanderligt. Dette forstærkes yderligere af brugen af biord, som underforstår vished, såsom »faktisk« og »det viser sig«, hvilke bruges i pensaene til at identificere information som faktuel og uden for diskussion«, skriver Parson i afhandlingen, som man kan læse et fyldigt uddrag af her.

Og således runger det akademiske Cthulhu i venstrefløjens hoveder. Her fra USA, hvor nogle negre med ‘afrikansk’ accent beskriver, hvorfor videnskab er hvidt og racistisk

Videnskaben er slem, bortset fra når den hævder at fortælle alt det venstrefløjen godt vil høre, såsom den øredøvende klimavidenskab, der helt unikt kan afgøres en gang for alle i et konsensus - videre debat er ødelæggende. Klimavidenskaben, som åbenbaret af FN og dens servile støtter, er hverken racistisk, sexistisk eller socialt uretfærdig. Tværtimod viser den at klimaet ødelægges af hvide gamle mænd og at det rammer fattige enlige farverige kvinder og deres handikappede børn i alle de dele af verden, hvor det ikke har været muligt at samle egentlige data til at bakke den besluttede viden op. Videnskab i klimagevanter er skruebrækker for allehånde interesseorganisationer og antivestlige ideologier til at tilrane sig magt og for stater og bureaukrater at inddrive flere skatter, så thumbs up for den!

Venstrefløjen baserer sit vræng på, hvad den kalder posfaktualitet, der er et ord for den snigende frygt den mærker af at tabe grebet om den dominerende fortælling. Venstrefløjen er postfaktualiteten; den tror på store menneskeskabte klimaforandringer når der ingen er at måle; hylder den multikulturelle model og kræver grænserne åbnet for alle de flygtninge den producerer; ser islam som progressiv; beundrede Berlinmuren, der holdt østtyskerne indespærret mens den nu fordømmer Israles sikkerhedsmur for at holde terroristerne ude…

Truth will out, som englænderne siger, men Obama appelerer efter lidt respit, som man kan læse på Breitbart

“We are going to have to rebuild within this wild-wild-west-of-information flow some sort of curating function that people agree to,” Obama said at an innovation conference in Pittsburgh.

“There has to be, I think, some sort of way in which we can sort through information that passes some basic truthiness tests and those that we have to discard, because they just don’t have any basis in anything that’s actually happening in the world,” Obama added.

På vej mod interessante tider

“Russia orders all officials to fly home any relatives living abroad, as tensions mount over the prospect of a global war” skriver Daily Mail. Speisa skriver “Russian state TV warns viewers of war”. “Future war with Russia or China would be ‘extremely lethal and fast’, US generals warn” skrev Independent og tilføjede “Russia launches massive nuclear war training exercise that ‘involves 40 million people’” skrev IndependentOg på TV2 kunne man læse “Russiske atom-missiler kan nu nå Bornholm”.

“Wars are gathering”, skriver Victor Davis Hanson, “A hard rain is going to fall”

This summer, President Obama was often golfing. Hillary Clinton and Donald Trump were promising to let the world be. The end of summer seemed sleepy, the world relatively calm.

The summer of 1914 in Europe also seemed quiet. But on July 28, Archduke Franz Ferdinand of Austria was assassinated in Sarajevo by Gavrilo Princip with help from his accomplices, fellow Serbian separatists. That isolated act sparked World War I.

In the summer of 1939, most observers thought Adolf Hitler was finally through with his serial bullying. Appeasement supposedly had satiated his once enormous territorial appetites. But on September 1, Nazi Germany unexpectedly invaded Poland and touched off World War II, which consumed some 60 million lives.


Russia has been massing troops on its border with Ukraine. Russian president Vladimir Putin apparently believes that Europe is in utter disarray and assumes that President Obama remains most interested in apologizing to foreigners for the past evils of the United States. Putin is wagering that no tired Western power could or would stop his reabsorption of Ukraine — or the Baltic states next. Who in hip Amsterdam cares what happens to faraway Kiev?

Iran swapped American hostages for cash. An Iranian missile narrowly missed a U.S. aircraft carrier not long ago. Iranians hijacked an American boat and buzzed our warships in the Persian Gulf. There are frequent promises from Tehran to destroy either Israel, America, or both. So much for the peace dividend of the “Iran deal.”

North Korea is more than just delusional. Recent nuclear tests and missile launches toward Japan suggest that North Korean strongman Kim Jong-un actually believes that he could win a war — and thereby gain even larger concessions from the West and from his Asian neighbors.

Radical Islamists likewise seem emboldened to try more attacks on the premise that Western nations will hardly respond with overwhelming power. The past weekend brought pipe bombings in Manhattan and New Jersey as well as a mass stabbing in a Minnesota mall — and American frustration.

Europe and the United States have been bewildered by huge numbers of largely young male migrants from the war-torn Middle East. Political correctness has paralyzed Western leaders from even articulating the threat, much less replying to it.

Instead, the American government appears more concerned with shutting down the detention center at Guantanamo Bay, ensuring that no administration official utters the words “Islamic terror,” and issuing warnings to Americans not to lash out due to their supposedly innate prejudices.

Aggressors are also encouraged by vast cutbacks in the U.S. defense budget. The lame-duck Obama presidency, lead-from-behind policies, and a culturally and racially divided America reflect voter weariness with overseas commitments.


Obama apparently assumes he can leave office as a peacemaker before his appeased chickens come home to roost in violent fashion. He has assured us that the world has never been calmer and quieter.

Et russisk billede midt i freden


“Money, the media, and the establishment in cahoots are hard to beat”

Og resten af verden med, lader det til. FNs højkommisør for menneskerettigheder Zeid Raad al-Hussein siger ifølge BBC at “If Donald Trump is elected on the basis of what he has said already - and unless that changes - I think it is without any doubt that he would be dangerous from an international point of view.”

Mr Hussein has spoken out before on Mr Trump’s policies, saying in June that “bigotry is not proof of strong leadership”, while in September he launched a scathing attack on Western populist politicians, branding them “demagogues and political fantasists”.

På universiteterne er der for hver en tænkende, 5 venstrefløjsere blandt underviserne og flertallet ser ud til at se favorabelt på de studerende der støtter Hillary Clinton, skriver Gateway Pundit. Ved Wikileaks seneste lækage fra Clintons snudskede verden, beskæftigede de amerikanske medier med alt fra ovennævnte Hussein, henover vice modkandidatens meninger om høvisk sprog til Janet Jacksons graviditet, skriver The Political Insider.

Man kan godt forstå Trumps tilhængere, hvis de mener at alt er imod dem og deres kandidat. Men derfor skal der alligevel snydes, lader det til

Måske er det derfor Hillary næsten er holdt op med at føre valgkamp?

Vogterne skal vogte sig for Trump

Den kunne de ikke lide, de gode jurister, som Fortune forhørte sig hos

Trump’s campaign manager Kellyanne Conway tried to downplay Trump’s threat, later saying it was just “a quip.” However, some prominent lawyers and legal scholars took umbrage at the threat and expressed alarm. Harvard Law professor Laurence Tribe told Fortune that even threatening such a thing was “incompatible with the survival of a stable constitutional republic,” while carrying out such a threat would constitute an “impeachable offense.”
Eric Holder, former U.S. Attorney General in the Obama Administration, immediately tweeted that Trump’s comment rendered him “unfit” for office.

Fortune reached out to all the former U.S. attorneys general that we could locate (including Holder), as well as several other prominent legal authorities and presidential historians, to get their views. Was what candidate Trump proposed legal? Was there precedent for it? Was it good policy? Here are the answers we’ve received so far.
Laurence Tribe, Professor of Constitutional Law, Harvard Law School
(Via email:) “Under the laws and Justice Department regulations governing federal prosecution, a President Trump would not have legal authority to direct the Attorney General to appoint a special prosecutor to ‘look into’ Hillary Clinton’s email situation or the Clinton Foundation or anything else. That’s not within a President’s power.

The only precedents for the kind of vow Trump made in last night’s debate are to be found in dictatorships and banana republics, not the United States. The closest parallel may be what [Viktor] Yanukovych (a former Paul Manafort client) did to [Yulia] Tymoshenko in Ukraine.

Making threats or vows to use a nation’s criminal justice system against one’s vanquished political opponent is worse than terrible policy: it’s incompatible with the survival of a stable constitutional republic and, under our Constitution, would represent an abuse of power so grave that it would be an impeachable offense—one reminiscent of Richard Nixon’s deliberate use of the IRS to go after his political enemies.”

[In a second email, Tribe added that] “some of the political leaders who’ve jailed their political opponents [in the past] have been Hugo Chávez, Recep Erdo?an, Robert Mugabe, Manuel Noriega, Augusto Pinochet and, of course, Vladimir Putin.”

Nej, man truer ikke sine politiske modstandere med fængsel. Men, men, men, skriver Andrew C McCarthy på National Review, Trump truede ikke Clinton fordi hun er hans politiske modstander. Han truede hende fordi hun bevidst og tydeligt har overtrådt loven. Law and order!

This is manifestly not a case of banana-republic criminalization of politics. Trump was not threatening to go after Clinton because she has the temerity to oppose him politically. He was committing to have a special prosecutor investigate Clinton for mishandling classified information, destroying government files, and obstruction of justice — criminal misconduct that has nothing to do with being a political adversary of Trump’s, and for which others who commit similar felonies go to jail.
The Obama administration investigated Mrs. Clinton, at least ostensibly, for over a year. Is Professor Burns saying a politician should only be investigated by her political allies and may otherwise violate the law with impunity?

To get a sense of what a banana-republic Justice Department looks like, Burns might want to have a look at the Obama administration’s prosecutions of Dinesh D’Souza and Nakoula Basseley Nakoula. D’Souza is a political critic of the president’s who was subjected to a criminal prosecution (in which the Justice Department pushed for a severe jail sentence, which the judge declined to impose) for a campaign-finance violation of the petty sort that the Justice Department routinely allows to be settled by a civil fine. (For example, it declined to prosecute the Obama 2008 campaign for offenses that dwarfed D’Souza’s.) Nakoula, the producer of the anti-Muslim video the Obama administration falsely portrayed as the catalyst of the Benghazi massacre, was subjected to a scapegoat prosecution (under the guise of a supervised-release violation) intended to bolster the administration’s “blame the video” narrative.

Prosecuting a person who happens to be a politician for serious crimes is an affirmation of the American principle that no one is above the law.

Et flertal formes

Arabere, Donald Trump, Hillary Clinton, Pressen, USA, Videnskab, venstrefløjen — Drokles on October 11, 2016 at 4:39 am

En CNN meningsmåling på videnskabelige præmisser havde Clinton som klar vinder af debatten mellem hende og Trump mandag nat, skriver Breitbart, der dog også tilføjer “Left out of that top-line figure: 58 percent of their sample “said they were supporting Clinton before the debate”. En fokusgruppe for samme CNN skulle tilsyneladende hjælpes til at holde det rette fokus

Det er som at overvære arabere til teoriprøve.

Nahed Hattar har jo tigget og bedt om at blive angrebet, gjorde alt for at provokere

Det er jo ikke terror - der løb altså en gal jordaner rundt. Undskyld, jeg siger det. Nahed Hattar har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af den jordaner, der har gjort alt, hvad han kunne, for at provokere. Ham har jeg ikke for fem flade ører sympati for

Det burde Tidligere udenrigsminister Uffe Elleman Jensen vel sige, hvis han ville stive sig af med lidt konsistens. Tegningen herunder, blev begået af den jordanske satiretegner Nahed Hatter


Der er allerede sagt meget om Hattar, men det bedste blev sagt af David Wood, der fortæller om islams forhold til køn, sex og paradis

Nahed Hattar (???? ?????) was raised as a Christian in Jordan—though he considered himself an atheist. He was recently shot and killed by a Muslim imam for sharing a cartoon mocking the Islamic view of paradise. The cartoon features a jihadi in bed with two of his houris (the virgins Muslim men get to spend eternity deflowering in Jannah).

In the cartoon, Allah says: “Good evening, Abu Saleh. Do you need anything?” The jihadi replies: “Yes Lord, get me a glass of wine and tell Gabriel to bring me some cashews. After that, send me an immortal servant to clean the floor, and take the empty plates with you. Don’t forget to put a door on the tent so that you knock before you enter next time, Your Glory.”

Hattar was arrested for insulting Islam, even though he apologized and said that he was only making fun of ISIS. Following his arrest, he requested security to protect him, but his request was denied. He was subsequently shot to death outside the courthouse.

Westernized Muslims are now insisting that the cartoon Hattar shared has nothing to do with Islam, and that the view of paradise the cartoon mocks is the view of ISIS, not of Muhammad.

In this video, David Wood goes through Islam’s most trusted sources, to see if Muhammad’s view of paradise is different from that of ISIS and al-Qaeda.

Hattar blev myrdet midt på dagen i demonstrativ offentlighed. Et signal til islamkritikere generelt mere end end en konkret straf af den ulykkelige tegner. Der er ingen sympati når i bliver slagtet, ikke for fem flade ører.

Hillary rides af en mare: 2) Lungebetændelsen

Det er mærkeligt at man kan følge så meget med i amerikansk politik, som Anne Grethe Rasmussen gør, og så ikke ane hvad det man skriver drejer sig om. Op til den første debat mellem Hillary Clinton og Donald Trump, skrev Rasmussen i Point Of View International

I over to år har [Hillary Clintons] håndtering af et terrorangreb på det amerikanske konsulat i Benghazi og hendes brug af en personlig e-mail server som udenrigsminister redet hende som en mare, og tilbageholdelsen af lungebetændelsen blev set som en klassisk undvigelsesmanøvre, uanset at den bakterielle sygdom ikke tog hende mere end en fire-fem dage at komme sig over. I august førte hun med otte procentpoint og i september med fem – i samme måling fra de to medier.”

Sådan kan man jo godt genfortælle polemikken om Hillarys kollaps, hvis ikke man er interesseret i sagens substans. Sagens substans var nemlig dels at hun kollapsede og mistede bevidstheden, hvilket faldt i glimrende tråd med de mange spekulationer om et skrantende helbred; dels at hendes stab opførte sig, som om de havde prøvet noget lignende med Clinton så mange gange at deres roller og ansvar var indøvet til søvngængeragtig sikkerhed.

Og spekulationerne i Hillarys helbred, skønt de kan være ganske fantasifulde, er ikke uden grund. Hun har haft to dybe venetromboser som følge af arteriosklerose, som hun tager blodfortyndende medicin for, og hun har haft en hjernerystelse, som følge af et fald, så voldsom, at hun en overgang gik med specielle briller, der ellers kun bruges hvis der er hjerneskade. Hjernerystelsen var hun det meste af et år om at komme sig over og hun brugte det som undskyldning for, hvorfor hun ikke kunne huske store dele af den periode, hvor hun rundsendte private emails blandet med statshemmeligheder til sin stab, Obama og Gud ved hvem ellers.

Eller måske havde hun alligevel ikke så svære problemer med hukommelsen, og det var blot noget hun løj om til FBI. Se, der er nu en god grund til at ‘man’ anså Hillary Clinton for at foretage en klassisk undvigelsesmanøvre, det er fordi hun løj, løj og løj igen også i forbindelse med sit kollaps. Og hvorfor lyver Hillary? Fordi sandheden er værre. Og når løgnene bliver afsindige? Så ved vi at sandheden stadig er værre. Bill Whittle forklarer mere ædrueligt, hvorledes det er klassisk Clinton at lyve

Ifølge Daily Mail har Obama, Barak Hussein, været “…so concerned about Hillary Clinton’s health that he recently offered to arrange a secret medical checkup for her at the Walter Reed National Military Medical Center”

Hillary declined the offer because she feared the media would find out about her Walter Reed visit and learn the truth about her medical condition—that she is suffering from arrhythmia (an abnormal heart beat), a leaking heart valve, chronic low blood pressure, insufficient blood flow, a tendency to form life-threatening blood clots, and troubling side effects from her medications.

Clinton har et mål, og det er opad, så hun vil “power through”, som de siger. Men nogle gange skal hun have en hånd, førend hun tør vakle ned ad trapperne, som her i Fort Pierce

Og en hånd, når hun skal op ad trapper

Hillary rides af en mare: 1) serveren

Det er mærkeligt at man kan følge så meget med i amerikansk politik, som Anne Grethe Rasmussen gør, og så ikke ane hvad det man skriver drejer sig om. Op til den første debat mellem Hillary Clinton og Donald Trump, skrev Rasmussen i Point Of View International

I over to år har [Hillary Clintons] håndtering af et terrorangreb på det amerikanske konsulat i Benghazi og hendes brug af en personlig e-mail server som udenrigsminister redet hende som en mare, og tilbageholdelsen af lungebetændelsen blev set som en klassisk undvigelsesmanøvre, uanset at den bakterielle sygdom ikke tog hende mere end en fire-fem dage at komme sig over.  I august førte hun med otte procentpoint og i september med fem – i samme måling fra de to medier.”

Der er nu en god grund til at Hillary Clintons sammenblanding af private emails og fortroligt materiale på ikke godkendte servere i sin tid som udenrigsminister rider hende som en mare, selv om man ikke får den opfattelse af Rasmussens sorgløse formuleringer. For fortroligt materiale er fortroligt og skal ikke rode på usikre servere, pluralis ja, hvor medarbejdere uden sikkerhedsgodkendelse har adgang til dem når de skal huske udenrigsministeren på at passe sine yogatimer og middagslure. Den håndtering blev erklæret kriminel, som i skal i fængsel kriminel af FBIs direktør Richard Comey.

Under den skandale lurer andre skandaler. Hillary og Bill Clintons fond, The Clinton Foundation, modtager pengegave fra selv ganske lyssky fjender af USA og der viser sig et mønster af pengegaver til Clinton Foundation og efterfølgende møder med udenrigsminister Clinton. Udenrigspolitik i udbud.

Men Comey undlod at anbefale justitsministeriet at rejse tiltale imod Hillary og justitsministeriet fulgte, som det havde annonceret på forhånd, at følge Comeys råd. Nogle spekulerede i, at Comey var i seng med det politiske etablissement. Andre, at han som republikaner ville sikre sig at Hillarys fald ville blive endnu mere smertefuldt og fratage hende enhver mulighed for at skabe en fortælling, som et offer for politisk forfølgelse. Men, som Andrew McCarthy har sagt længe, Comeys beslutning er ikke blot truffet af et system, der beskytter sine egne i al almindelighed - det er den konkrete magt, der beskytter sig selv

‘How is this not classified?”

So exclaimed Hillary Clinton’s close aide and confidante, Huma Abedin. The FBI had just shown her an old e-mail exchange, over Clinton’s private account, between the then-secretary of state and a second person, whose name Abedin did not recognize. The FBI then did what the FBI is never supposed to do: The agents informed their interviewee (Abedin) of the identity of the second person. It was the president of the United States, Barack Obama, using a pseudonym to conduct communications over a non-secure e-mail system — something anyone with a high-level security clearance, such as Huma Abedin, would instantly realize was a major breach.


Thanks to Friday’s FBI document dump — 189 more pages of reports from the Bureau’s year-long foray (“investigation” would not be the right word) into the Clinton e-mail scandal — we now know for certain what I predicted some eight months ago here at NRO: Any possibility of prosecuting Hillary Clinton was tanked by President Obama’s conflict of interest.

As I explained in February, when it emerged that the White House was refusing to disclose at least 22 communications Obama had exchanged with then-secretary Clinton over the latter’s private e-mail account, we knew that Obama had knowingly engaged in the same misconduct that was the focus of the Clinton probe: the reckless mishandling of classified information.

To be sure, he did so on a smaller scale. Clinton’s recklessness was systematic: She intentionally set up a non-secure, non-government communications framework, making it inevitable that classified information would be mishandled, and that federal record-keeping laws would be flouted. Obama’s recklessness, at least as far as we know, was confined to communications with Clinton — although the revelation that the man presiding over the “most transparent administration in history” set up a pseudonym to conceal his communications obviously suggests that his recklessness may have been more widespread.

Still, the difference in scale is not a difference in kind. In terms of the federal laws that criminalize mishandling of classified information, Obama not only engaged in the same type of misconduct Clinton did; he engaged in it with Clinton. It would not have been possible for the Justice Department to prosecute Clinton for her offense without its becoming painfully apparent that 1) Obama, too, had done everything necessary to commit a violation of federal law, and 2) the communications between Obama and Clinton were highly relevant evidence.


To summarize, we have a situation in which (a) Obama knowingly communicated with Clinton over a non-government, non-secure e-mail system; (b) Obama and Clinton almost certainly discussed matters that are automatically deemed classified under the president’s own guidelines; and (c) at least one high-ranking government official (Petraeus) has been prosecuted because he failed to maintain the security of highly sensitive intelligence that included policy-related conversations with Obama. From these facts and circumstances, we must deduce that it is possible, if not highly likely, that President Obama himself has been grossly negligent in handling classified information.

That is why the Clinton e-mail scandal never had a chance of leading to criminal charges.

Rasmussen er fascineret af Hillary Clintons “brains” og skriver at hendes “….enorme viden og erfaring med global politik fra hendes tid som Obamas udenrigsminister samt hendes solide skudsmål fra tiden som senator for staten New York kan ingen tage fra hende.” Og, kan vi så tilføje, med Obamas mellemkomst kan man altså heller ikke tage hendes frihed fra hende.

« Previous PageNext Page »

overdose of viagra Enjoy life. Drugs that block growth factors believed to play a role in fibroids are also under investigation. comparisons between viagra viagra and viagra nbspher fibroids didnacirceurotradet disappear, but their growth was halted, and after another six months of healthy living and naturopathic help, she conceived and now has a beautiful baby boy. 199870:432. 10, 2012) terms and conditions of use policy (updated aug. Edu feel free to email us with any questions, concerns, and requests for more information. womens viagra trials The interventional radiologist makes a tiny nick in the skin in the groin and inserts a catheter into the femoral artery. 199870:432. 02.
Monokultur kører på WordPress