Khader dømmer med sikker hånd

Orientalisme, Pressen — Drokles on January 30, 2007 at 8:46 am

I BT kan man læse at den Radikale Naser Khader vil have en dokumentarfilm stoppet fra at blive sendt på TV, da han indgår i den på lige fod med imam Ahmed Akkari. Khader fælder en glimrende dom over den psykisk ustabile akkari.

»Det ville jeg aldrig have sagt ja til. Jeg synes ikke, Akkari og imamerne skal have mere taletid. Det afgørende er, at jeg ikke vil bruges til at gøre ham interessant.

Det er en mand, der har truet med at bombesprænge mig, og som i en periode har ødelagt mit liv. Han er medskyldig i, at over 120 mennesker rundt om i verden er døde under Muhammedsagen,« siger Naser Khader.

Så sandt som det er sagt.

Carsten Niebuhr - Akademisk flashpoint

Diverse, Orientalisme, Pædagogik — Sobieski on January 8, 2007 at 12:22 am

Eller orkanens øje som de sikkert selv føler sig placeret i. For den brede fornuftsprægede befolkning er det nok bare en intellektuel fims.
Weekend Avisen bragte før jul en artikel vedrørende en konference om “Islam og terrorisme og CNA” på Carsten Niebuhr afdelingen under KU. Den viser heldigvis at der er dissidenter blandt forskerne på det umådeligt politisk korrekte CNA, så som Thomas Hoffmann og Jean Butler som begge er unge forskere. Grunden til at jeg tager WA artikel for gode varer er at jeg selv har haft en del undervisning på Carsten Niebuhr og godt kan genkende nogle af personerne og den generelle stemning på stedet.Og meget apropos den generelle stemning på stedet hvad angår undervisningen; den lader ikke meget plads tilbage for fri og saglig debat. Nu skulle man tro, at islam var et felt hvor der i en undervisningssituation ville være rig mulighed for at tage nogle af denne ‘religions’ tæmmelig mange kontroversielle dogmer op. Det er ikke tilfældet, så langt fra endda, og det er egentlig ikke så underligt. Lad os sige du er underviseren og klassen består af ca. 2/3 dele troende muslimer, hvad gør du? Mon ikke det bliver som at forsøge at gennemføre en kritisk dialog om jomfrufødsel, kristelig mystik, og pædofili på et seminar for unge katolske præster…

Det kræver i hverfald at du har kolleger som vil bakke dig op når emnet bliver dhimmi kontrakten (anden-rangs borgere i muslimske samfund), jihad, kvindesyn, massakrene på hinduer i indien, det betændte forhold til USA og Israel og lignende. Så skal man desværre også gøre op med den institutionelle paranoia der forhindrer unge forskere i at sige de gamle koryfæer imod, af hensyn til den fremtidige akademiske karriere.
Nå ja, i øvrigt så har demagogerne på Carsten Niebuhr gode muligheder for at indoktrinere; jeg husker fra min tid på CNA, at der var horder af kvinder først i 20′erne hvor naiviteten strålede dem ud af øjnene.

blondeagainstwarb.jpg

Fri diskussion?

Er din religion psykopat?

Orientalisme — Drokles on December 30, 2006 at 6:53 pm

Jeg sad forleden og læste i et gammelt dameblad og faldt over en af disse obligatoriske tests hvor man ved at svare bekræftende eller benægtende kan få svar på alskens ting, alt efter den samlede score. I dette tilfælde var spørgsmålet om ens chef var psykopat.

Hvis man opfatter religioner som en art selvstændige væsener, får de også en personlighed med visse karakteristika. Tanken er ikke så fjern idet religioner ofte er en fordrejet afspejling af religionsstifterens personlighed. Med en vis modifikation, kunne man tage en test og se om en religion havde psykopatiske træk. Jeg vil her præsentere min modifikerede test; Er din religion psykopat?

Der kan svares JA (som giver 2 point) TIL DELS / MÅSKE (som giver 1 point) og NEJ (som giver 0 point):

  1. Udviser religionen skyldfølelse eller anger når den religion skader andre?
  2. Undgår religionen at påtage sig ansvar for sine handlinger.
  3. Har religionen en grandios selvopfattelse?
  4. Er religionens fortalere veltalende og overfladisk charmerende?
  5. Er den religiøse praksis følelseskold og uden rum for empati?
  6. Er religionen en patologisk løgner.
  7. Har religionen en forstilt overflade?
  8. Er religionen svindler eller manipulerer den mesterligt?

Point

  • 1-4 Religionen er frustrerende
  • 5-7 Religionen skal omgås med forsigtighed
  • 8-12 vær bange
  • 13-16 vær meget bange

Min test på islam gav 14 point.

Outlandish’ religiøse følelser og DR

Diverse, Orientalisme — Drokles on December 5, 2006 at 11:32 pm

outlandish.jpgEn kær læser har gjort opmærksom på denne lille historie fra BT:

Pop-gruppen lod religionen tage magten, da DR’s store juleshow blev optaget i sidste uge. Den norske sangerinde Herborg Kråkevik skulle optræde med gruppen, men hun havde bare skuldre - og det ville Outlandish-drengene ikke være med til.

(…)

Under optagelserne til DR’s store juleshow nægtede de at optræde med en norsk sangerinde, fordi hun havde bare skuldre. To af pop-trioens medlemmer er stærkt religiøse muslimer. Det skriver B.T. tirsdag.

Det tog mig lidt tid at finde ud af hvem Outlandish var, men jeg kom endelig deres antisemitiske budskaber ihu. Jeg er dog lidt overrasket over, at religiøse muslimer engagerer sig i musik, men det er måske tilladt i Dar-el Harb? For slet ikke at tale om at optræde i et juleshow!.

Først da nordmanden var blevet stillet langt fra dem på scenen kunne optagelserne fortsætte.

- Det er jo en del af deres religion. Men jeg tror ikke, Herborg Kråkevik havde noget imod at blive flyttet, siger Karina Fenn, der er presseansvarlig for Outlandish’ pladselskab, til B.T.

De har heller ikke noget imod en kvindelig pressechef ser det ud til. Måske er det bare forfængelighed, en kraft der åbenbart er stærkere en religiøse følelser, der driver dem i musikken.

Problemet er ikke ekstremisme

Diverse, Orientalisme — Drokles on November 27, 2006 at 11:36 pm

I artiklen Forskning efter drabet i WA kan man læse om, hvorledes hollænderne forsker i ekstremisme for bedre at kunne forstå, hvad der fik en ung mand til at sprætte filminstruktøren Theo van Gogh op, midt på åben gade.

Centrum voor Radicalisme en Extremisme Studies (CRES) valgte fra begyndelsen, at man ikke ville begrænse sit arbejde til den islamiske ekstremisme, men fokusere på ekstremisme i det hele taget. Og det valg er ikke blot kosmetisk. I det ligger ifølge centrets leder, Frank Buijs, et meget vigtigt budskab om, hvordan det ikke skal defineres.

“Det er tanken, at centret skal forske bredt. (….)Derved defineres problemet som en modsætning mellem demokrati og ekstremisme. I stedet for, som vi har gjort hidtil, som en modsætning mellem Vesten og Islam. For det skubber alle muslimer væk, og det er det dummeste man kan gøre. På den anden side er det vigtigt, at vi tager diskussionen. Ekstremisme og terrorisme er reelle politiske problemer. Og det kan vi ikke tie om,” siger Frank Buijs.

Man har altså valgt at gøre problemet til en anomali, en simpel vildfarelse hos visse mennesker og et afgrænset fænomen man kan diagnosticere, som om behandlersamfundet havde en kur. Man har besluttet at islam i sin kerne ikke er problemet, det er kun et problem hvis nogen bliver ekstremister. På den måde finder man næppe ud af, hvorfor det er islam der producerer 90% af alle ekstremister og 95% af alle terrorister i Verden.

Idéen med at islam ikke er et problem, får vi andetsteds i WA i artiklen Islamisme og bestilt forskning i sektionen Idéer.

… Det vil sige at islam ikke er en objektiv uforanderlig størrelse som bestemmer mennesker, men islam er (som Kristendommen) et tolkningsudkast, som kun findes i kraft af muslimer. Derfor og kun derfor er der ikke nogen abstrakt eller objektiv islam, som skaber islamisme, som skaber djihadister, som skaber terrorisme. Der er mennesker som ud fra sociale, kulturelle, økonomiske, psykologiske og religiøse forudsætninger tolker deres tilværelse.

Forfatteren er Johannes Adamsen forskningslektor, ph.d.Afd. for Systematisk Teologi Aarhus Universitet og hans mission er, at gøre op med Jesper Langballes forsøg på, gennem de 10 mill. kr. som DF fik sat på finansloven, at styre forskningen. Johannes Adamsens taktik er at indrømme visse problemer i den hidtidige forskning for at stå stærkere i hans revselse af Langballe. Han mener nemlig at Langballe har skrevet konklusionen på forhånd, men som man kan se af ovenstående citat er præsten ikke den eneste.

Jeg er grundlæggende uenig med Johannes Adamsens udlægning af islam. Gud har skrevet den fordømte bog og det er aldeles ikke et udkast der bare kan gå i plenum. Derfor kræver islam en enshed der er så uhyrlig, at de færreste tør tro at det er sandt. At muslimer så er forskellige er en anden sag, men der er kun en islam. Det er de alle enige om.

Men hvorfor denne optagethed, med hele tiden at ville frikende en religion? Det er åbenbart lettere og mere behageligt at tro, at det er de psykisk ustabile mennekser der truer vores frihed og sikkerhed, end at det er en religion, en opfattelse af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, som adskiller sig fundamentalt fra vores. Idéen er god, det er mennesket der er svagt, synes devisen at være (jeg mindes regimerne i Øst).
Mange er, som Johannes Adamsen, grebet af at projicere sine egne værdier over i de studieområder de i sin tid har kastet sig over. Og det giver Thomas Hoffman fint udtryk for i Man Forsker Jo Heller Ikke I Tøndersagen, stadig fra WA:

“Denne forestilling om den ideelle islam gør, at man har en tendens til enten at sige, at islam er blevet “kidnappet” af terrorister, eller at fremhæve islams gode forhold til familiestrukturer, eller hvilke andre traditioner man nu er begejstret for,”……

Tankens magt

Orientalisme, Pædagogik — hasselbaink on November 9, 2006 at 6:52 pm

deadline.jpg

En bekendt af redaktionen har sendt dette indlæg:

Deadline 2 sektion i går aftes - Det handlede om det nye mammutværk om den vestlige tanke. Det udviklede sig desværre til en tragikomisk forestilling, hvor Jes Stein flere gange forsøgte at få de to indbudte akademikere til at tale om hvilke trusler der var mod de vestlige ideer i dag, men det var meget svært at få dem til at sige ordet islam. I stedet blev det til nogle halvkvæde formuleringer om fundamentalisme og så blev Dansk Folkeparti på et clue fra Jes Stein trukket i samtalen - deres tidehvervsideologi var et eksempel på modstand mod oplysningen som professor Sigsgaard sagde (tænk hvis bare tidehverv var den eneste trussel mod oplysningen!). Til sidst faldt talen dog på den næsten unævnelige trussel, men det blev så udvandet at man endnu en gang sad forundret tilbage over denne uvilje til at tale bare en smule rent fra posen (den kendte antropolog Kirsten Hastrup vævede løs om at der jo var stor diversitet også i de muslimske lande). Til hendes fordel skal dog siges, at hun faktisk nogle positive ting om det nationalstatslige fællesskab - bare hun ikke fortryder det.

Se det hvis det bliver genudsendt og oplev den mærkværdige dans om den varme grød.

Jeg siger tak til vores hemmelige gæste skribent. Mere følger…

Skævheden rettes

Orientalisme — Drokles on November 8, 2006 at 1:17 pm

Det har i lang tid været sådan, at der var en overrepræsentation af mænd og store drenge med baggrund i muslimsk kultur, når det galt voldtægt af danske piger. Nu viser det sig heldigvis, at også muslimske piger bliver udsat for lidt tiltvungen ømhed. Ingen skal føle sig overset, heller ikke selv om man går med tørklæde, for det er jo hvad der er inden under der er sagen. Fra JP

Indvandrerpiger trues til sex
Nogle unge mænd med indvandrerbaggrund ved, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis forældre til indvandrerpiger opdager, at deres datter mødes med det modsatte køn i det skjulte.

Det udnytter de til seksuel afpresning: Hvis pigen ikke vil, truer de hende med at sende videooptagelser af intime situationer eller billeder på mobiltelefonen til hendes forældre, skriver metroXpress.

Farwha Nielsen, konfliktmægler og projektkoordinator i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) har efterhånden kendskab til ‘en del’ sager om trusler. Da sagerne ikke registreres særskilt, kan der ikke sættes eksakte tal på.

Opdager forældrene, at deres datter har haft sex før ægteskabet, kan det få dramatiske konsekvenser. Også selv om pigen er blevet truet til det.

»Familien kan udsætte hende for vold eller spærre hende inde. Nogle familier vælger at tvangsgifte døtrene bort og eksportere dem til hjemlandet for at få dem væk fra deres ‘farlige’ adfærd,« siger Farwha Nielsen.

Rart med de forstående familier. Det var det vi kunne lære så meget af, fik man altid at vide i min barndom.

Seksuel afpresning går ifølge Farwha Nielsen typisk ud over unge kvinder i 18-25-årsalderen. Integrationskonsulent Manu Sareen nikker genkendende til problemet:

Jeg synes altid Manu Sareen bekræfter disse historier, men jeg kan ikke huske han selv fremkommer med dem. Det virker lidt modvilligt fra hans side.

Hjerneblødning

Forbrydelse og straf, Orientalisme — Drokles on November 7, 2006 at 5:17 pm

Fra Information

Europa har i dag et parallelt retssystem baseret på sharia. Vi må integrere muslimsk ret i de europæiske systemer, lyder opfordringen fra den herboende pakistanske jurist, Rubya Mehdi: ‘I dag overlader vi tolkningen til imamerne, mens vi lader kvinderne i stikken’

Jeg har svært ved at finde ord, ja rent faktisk har jeg svært ved at få luft. Denne postering bliver uddybet når jeg er kommet til mig selv igen.

Oversexed and Underfucked

Orientalisme — Drokles on November 7, 2006 at 9:46 am

pallies.jpg

Hurrah for de egyptiske bloggere. Det er ikke noget nyt, at de forskruede kønsroller og den herskende seksualmoral i islamiske samfund, forskruer mennesker. Her er modige og progressive kollegaer gået i offensiven. Fra JP

Det kunne være forblevet en hemmelighed - eller i hvert fald et rygte med behersket spredning - at Cairo for nylig var rammen om
en massepsykose, hvor horder af drenge, unge mænd og knap så
unge mænd antastede tilfældige kvinder i den egyptiske hovedstad,
tog på deres bryster og balder og forsøgte at flå tøjet (i nogle tilfælde
også slør) af kvinderne, mens de råbte »Yeah, nu må vi kneppe…«

Yeah, når I er gift, men så er et nej også et ja, og så kan du bare køre løs, min unge ven!

Edward Said

Orientalisme — hasselbaink on October 24, 2006 at 8:48 am

Alle moderne mellemøststudiers moder og en løgner i verdensklasse.

said_in-mem.gif

I det tilfælde at du ikke orker at trave igennem den intellektuelle ørkenvandring som Saids ‘Orientalisme’ er, anbefaler jeg hermed to artikler af henholdsvis Ibn Warraq og Martin Crane:

Debunking Edward Said af Ibn Warraq.

Said attacks not only the entire discipline of Orientalism, which is devoted to the academic study of the Orient, but which Said accuses of perpetuating negative racial stereotypes, anti-Arab and anti-Islamic prejudice, and the myth of an unchanging, essential “Orient”, but he also accuses Orientalists as a group of complicity with imperial power, and holds them responsible for creating the distinction between Western superiority and Oriental inferiority, which they achieve by suppressing the voice of the “oriental”, and by their anti-human tendency to make huge, but vague generalizations about entire populations, which in reality consist of millions of individuals. In other words, much of what was written about the Orient in general, and Islam and Islamic civilisation in particular, was false. The Orientalists also stand accused of creating the “Other” – the non-European, always characterised in a negative way, as for example, passive, weak, in need of civilizing.( western strength and eastern weakness )…

… Thus European writers of fiction, epics, travel, social descriptions, customs and people are all accused of “orientalism”. In short, Orientalism is seen “as a Western style for dominating, restructuring, and having authority over the Orient.” Said makes much of the notion of a discourse derived from Foucault, who argued that supposedly obejective and natural structures in society, which, for example, privilege some and punish others for noncoformity, are in fact “discourses of power ”. The putative “objectivity” of a discipline covered up its real nature; disciplines such as Orientalism participated in such discourses. Said continues, “…[ W]ithout examining Orientalism as a discourse one cannot possibly understand the enormously systematic discipline by which European culture was able to manage – even produce – the Orient politically, sociologically, militarily, ideologically, scientifically, and imaginatively during the post-Enlightenment period.”…

… There are, as I shall show, several contradictory theses buried in Said’s impenetrable prose, decked with post-modern jargon ( “a universe of representative discourse”, “Orientalist discourse ”) (and some kind editor really ought to explain to Said the meaning of “literally” and the difference between scatalogical and eschatological), and pretentious language which often conceals some banal observation, as when Said talks of “textual attitude”, when all he means is “bookish” or “bookishness”. Tautologies abound, as in “the freedom of licentious sex”.

Læs resten ved at trykke på linket lige over uddraget.

Ivory Towers in the Sand af Martin Crane.

A British historian of India, Clive Dewey, looking back with twenty years of hindsight, wrote this of Orientalism:

When Edward Said’s Orientalism first appeared in 1978, historian after historian must have put it down without finishing it — without imagining, for a moment, the influence it would exert. It was, technically, so bad; in every respect, in its use of sources, in its deductions, it lacked rigour and balance. The outcome was a caricature of Western knowledge of the Orient, driven by an overtly political agenda. Yet it clearly touched a deep vein of vulgar prejudice running through American academe.

Despite the fact that the bulk of Orientalism dealt with a chapter in the intellectual history of Europe, the book had its most profound and lasting impact in America. The “vulgar prejudice” to which Dewey alluded arose from the bitter struggle for academic hegemony in the humanities and social sciences on American campuses. As the students of the 1960s became the junior faculty of the 1970s, the academic center moved leftward. Academization translated radical political agendas into the theoretical framework of postmodernism, which postulated the subjectivity and relativity of all knowledge. In a time of diminishing opportunities in academe, this challenge increasingly took the form of an insurgency, which ultimately overran university departments in the humanities and social sciences.

Læs resten ved at trykke på linket lige over uddraget.

Og her sidder jeg så og er bitter ved tanken om, hvor meget fisse svindleren har fået tiltusket sig i form af spejlblanke og ‘blåøjede’ studiner.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress