Indavl blandt muslimer

Demografi, England, Muslimer — Drokles on January 23, 2015 at 7:24 am

Dagbladet Arbejderen har, som jeg skrev igår, “samlet 10 af de mest kontroversielle citater fra Pegidas danske bagmand” Nikolaj Sennels. Den mest opsigtsvækkende handler om indavl  blandt muslimer

I en artikel fra september 2010 på europenews.dk, en engelsksproget hjemmeside der formidler stærkt islamkritiske blogindlæg, skriver Sennels blandt andet, at “næsten halvdelen af verdens muslimer er indavlede” og at indavl fører til “lavere intelligens”.

Som jeg skrev igår med en masse referencer refererer Sennesl blot eksisterende og ganske ukontroversiel forskning. En god ven gjorde mig opmærksom på en lidt ældre dokumentar om fætter 3-finger fænomenet

Muslim children in certain areas are 13 times more likely to be born with birth defects than non-Muslims due to a tradition of arranged marriages with cousins. This documentary highlights how political correctness allows this to happen in modern day Britain and Europe. Is this British media propaganda? Or does this actually happen alot within Muslim communities?

Træt af at være forkælet

I Ekstra Bladet kunne man læse noget så fantastisk som hvad der gjorde en global meningsdanner træt. Svaret var det at være ung i Danmark. Bemærkelsesværdigt handlede det ikke om at drikke  mange øl, noget unge danskere er gode til og som gør een træt. Nej, den globale meningsdanner er træt af at Anders Fogh ladet ordet ’rundkredspædagogik’ så negativt, at Morten Østergaard har skåret i SUen, at Women against Feminism bliver større, træt af multinationale selskaber og PiaKjærsgaard.

Den globale meningsdanner er 18 år og hedder Sophie W og hun er global meningsdanner for Mellemfolkeligt Samvirke. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad det betyder, men det er ironisk både at høre, hvad der gør unge mennesker trætte og at det globale er rent danske forhold. Vi kan trøste med at ungdom kun er en overgang. Om få år, og de går hurtigt min pige, vil du savne ungdommen og den ulidelige træthed når du som os andre ruiner kæmper med nedslidthed.

Men vi vil også komme med en lille advarsel, hvis Sophie W skulle bevæge sig uden for sit mellemfolkelige samvirke, for danske unge har det globalt set bedre end så mange andre. Et par eksempler fra samme dags rundtur på nettet viser at det også kan være trættende at være ung inder i England som Daily Mail skriver

This photo shows the horrific injuries a Sikh woman suffered after being attacked by her father-in-law because he thought she was having an affair with a Muslim man.

Jageer Mirgind was left blind and scarred for life after 51-year-old Manjit Mirgind slashed her wrists and stabbed her in the eyes screaming ‘I am going to kill you’.

Mrs Mirgind’s children, just three and six years old, watched the horrific attack at their mother’s home in Kensington Gardens, Ilford, East London, and pleaded with their grandfather to stop.

The mother has been left partially-sighted in both eyes while the children can no longer sleep alone and have recurring nightmares.

The crazed attacker wrongly believed his daughter-in-law was ’sleeping with a Paki’ and that she had ‘ruined his family’, Snaresbrook Crown Court heard.

article-2652927-1ea29d7f00000578-584_634x425

Det er også trættende at være ung fra negerland som The Express skriver

The mutilation, a traditional practice in the west African republic of Cameroon, aims to deter unwanted male attention, pregnancy and rape by delaying the signs that a girl is becoming a woman.

Experts believe the custom is being practised among the several thousand Cameroonians living in Britain. Schools are training staff to look out for signs of the barbaric practice. The move follows heightened awareness of female genital mutilation.

Campaigners want to see the same prominence given to other forms of cultural abuse, such as breast ironing. Margaret Nyuydzewira, co-founder of the charity CAME Women’s And Girl’s Development Organisation, says authorities need to take action faster than they have on stopping FGM in the UK.

Trættende at være ung i Iran

Trættende af være ung pige i Ægypten

Vi frygter at ikke danske unge ville møde Sophie Ws træthed med alt fra manglende empati henover dummeflade til en decideret dragt prygl.

batman

Clarkson oplever den rumænske løsning

Diverse, England, Fascisme, Historie — Drokles on October 22, 2014 at 3:29 pm

Man er vant til at berømtheder sludrer uhæmmet udenfor deres fagområde og som regel med en venstredrejer og antinational slagside. Skuespilleren Sean Penn sagde således ifølge Daily Mail i 2012 at ‘The world today is not going to tolerate any ludicrous and archaic commitment to colonialist ideology.’ med henvisning til Englands ret til at forsvare sit herredømme over Falklandsøerne, sit folk og folkets ret til at vedblive at være engelske mod Argentinas invasion. Roger Daltrey fra Pink Floyd var i samme ånd ked af sit lands kolonialistiske fortid “when we were out raping and plundering and stealing”. Musikeren Morrisey, der skrev nummeret ‘Margaret [Thatcher] On The Guillotine’ erklærede også ifølge Daily Mail “We all know that the Malvinas [Falklands] are Argentina’s,” til sit argentinske publikum ved en koncert i Buenos Aires samme år, hvor hans band optrådte tillige optrådte med ‘WE HATE WILLIAM AND KATE’ t-shirts.

article-2111076-120d7e46000005dc-47_634x356

Og derfor er det forfriskende når en vestlig berømthed viser glæde og stolthed ved sit land og dets bedrifter, det der kaldes at være kontroversiel. Den engelske TV vært for underholdningsprogrammet Top Gear Jeremy Clarkson er blevet stenet ud af et forsmået Argentina for at gå imod revisionismen skriver Daily Mail

Jeremy Clarkson has told how he and his Top Gear team were forced to flee Argentina under police escort as furious thugs tried to ‘kill’ them.

Rock-throwing protesters vowed to ‘barbecue’ the controversial motoring show host after a row over the star’s number plate boiled over.

Trouble erupted after a photo of Clarkson, 54, driving a Porsche with the number plate H982 FKL, circulated online, enraging Falklands War veterans who claimed it referred to the 1982 conflict.

The presenter yesterday said the violent protest was ’state-organised’ accusing the Argentinians of taking advantage of their visit for ‘political capital’.

Når et regime benytter pøbelvold kaldes det Den Rumænske Løsning. Navnet stammer fra det rumænske overgangsregimes løsning på de folkelige protester, der forlangte deres opgør med Ceaucescu tilbage. I titusindvis havde folk samlet sig på Universitetspladsen i Bukarest for at tvinge demokratiske valg igennem, men kommunist og kupmager Ion Iliescu hev minearbejderne ned fra bjergene og fortalte dem at hippier var skyld i at de ikke havde fået løn i måneder. Bevæbnet med bla jernrør blev arbejderklassen forvanlet til en bøllehær der på regimets vegne knuste middelklassens oprør for folkets frihed. Kvasitotalitære styreformer elsker den slags. Man ser den også i Ægypten, Hong Kong, Iran og Sverige.

Argentinerne har selvfølgelig intet krav på Falklandsøerne. Falklandsøerne er britisk herredømme og har været det snart 200 år. Der bor stor set kun briter og britiske efterkommere på øen og ønsket om at forblive under britisk overherredømme er massivt. Argentina derimod er en kolonialistisk opfindelse, bestående af kolonialister fra Europa, der har fordrevet indianerne og indiansk kultur. Og fordi de åbenbart stadig sidder fast i drømmene fra deres bestialske militærdiktatur vil vi lige mindes hvorledes de blev sparket hjem, hvor de end ikke hører til.

Eller

Eller en lidt klodset dramatisering

Eller (endnu) et gensyn, med den fremragende The Falklands Play

Pippi Langstrømpe, blood and gore

Diverse, England, Kunst og kultur, Politiken, Racisme, Sverigetanic — Drokles on October 21, 2014 at 6:14 pm

Jeg tror kun det er Politiken der trykker forsvar for svenskernes retouchering af Pippi Langstrømpes dystre racistiske fortid. Hurrah for diversiteten, skal det ærligt siges. For det ville være kedeligt uden produktionsleder i Io-Interactive, engelske Luke Valentins møde med danskernes, her repræsenteret ved BTs læseres, syn på ytringsfrihed kontra krænkede følelser. 96% mener nemlig at svenskerne har truffet et dårligt valg ved at redigere i Pippi Langstrømpe efter svenske standarder for racisme

Sagen omhandler to scener med racistisk indhold. Den første fra et afsnit, hvor Pippi laver skæve ’kineserøjne’. Dengang vores datter jævnligt så dvd’er med Pippi Langstrømpe, blev vi selv overraskede, da vi så netop denne scene.

Den virker måske sjov og harmløs i sammenhængen, men morskaben er svær at få øje på, når man selv bliver udsat for den slags.

Netop sammenhængen er helt afgørende. Og når Valentin selv mener den er både sjov og harmløs burde han måske slutte sig til de 96% istedet for at tænke at SVTs beslutning var “på tide”. En anden sammenhæng han forståeligt nok derimod ikke mener er sjov og harmløs gik ud over hans delvist fillipinske kone, der i metroen “var [] blevet omringet af tre danske teenagere, som flere gange lavede skæve øjne og sagde ’kinesiske’ lyde” til hende. Om det er Pippi Langstrømpe der må tage den på sin kappe står uafklaret. Men sorte Lindgren var ikke færdig med at forfærde

Den andet eksempel på racisme refererede til en ’negerkonge’, som fremover blot skal hedder ’konge’. Det er ikke en episode, jeg tidligere har lagt mærke til i Pippi Langstrømpe.

Jeg skal indrømme, at jeg måske ikke kan fornemme ordets nuancer helt så godt, som en dansker kan. Jeg har engelsk som modersmål, og for mig forekommer det som et meget stødende ord, der er gennemsyret af had. Den slags skal ikke normaliseres og bør ikke fremstå i uskyldigt skær i børne-tv, uanset hvor gammelt programmet er.

At kende et ords nuancer er nu en vigtig forudsætning for at afgøre om et ord er stødende i en sammenhæng. Men Valentin hænger sig ikke i semantik og er i stedet mere opsat på at opbyde sit hjemlands vemodige etikette og forklarer

For os briter udgør klokken ni en tidsgrænse, hvorefter man i tv må vise programmer, hvis indhold er mere egnet for voksne seere.

Den slags har jeg aldrig opfattet som et udtryk for censur, men for et ønske om at beskytte børn. Når mine børn ser CBBC (børnenes BBC), har jeg tillid til, at indholdet er passende for deres aldersgruppe, og at børnene hverken vil støde på ord som ’nigger’ (neger) eller lære, hvordan man mobber asiater.

Og så bedyrer han han ellers at han tror på ytringsfrihed, men maner samtidig til ansvar. Men han misforstår debatten om Pippi Langstrømpe, der ikke handler om Astrid Lindgrens ret til racisme, men om hvorledes Sverige er blevet så fordrukken af sin selverklærede status som humanistisk stormagt at de nu redigerer deres egen historie fordi de ikke længere ved, hvad der er racisme og hvad der er ’sjovt og harmløst’.

resan_till_dej1

Mens jeg sad og overvejede hvorledes jeg kunne gøre mig kostelig over Valentins hellige opsang gjorde en ven mig opmærksom på at spiludviklere som netop Luke Valentin jo også udtrykker sig for børn og unge. Og han henviste mig til et interview i Eurogamer hvor Valentin taler om sit bedste produkt, spilsuccesen Hitman

Luke Valentine er producer på Hitman: Absolution, og dermed ansvarlig for den overordnede produktion af det næste kapitel i Hitman-sagaen. Derudover er han også den anden af de ledende folk på Hitman-projektet, som vi snakkede med i forbindelse med vores preview af Agent 47s seneste eventyr.

Først og fremmest, ville jeg gerne spørge om, hvordan IO selv har det med, at bringe Hitman af stalden efter 6 år i dvale. På et marked som har ændret sig meget på disse seks år. Om de har gjort sig nogen særlige tanker om, hvordan de kan tilpasse Hitman til et marked, der er både større og bredere, end for seks år siden.

“Markedet er jo langt større, end det var for seks år siden, og derudover så har vi jo også at gøre med en hel ny konsolgeneration. For seks år siden, var vi jo i slutningen af levetiden for PlayStation 2 og den oprindelige Xbox. Så både spillene og markedet har flyttet sig meget”, begynder Luke sit svar.

(…)

“Vi vil virkelig gerne sørge for, at vi kan tilfredsstille vores kernepublikum. Dem der har været sultne efter et nyt Hitman. Men på samme tid vil vi også gerne være i stand til at række ud efter folk, som ikke har spillet Hitman før. Alle dem der var 12 år, da det sidste spil udkom, er gamle nok til at spille Hitman nu.”

“Hitman har været væk for længe, og det undskylder vi. Vi mener jo, at Hitman er den oprindelige ‘Assassination-game’.”

m05_suburb_00-1024x768

Og Dansk Wikipedia beskriver Hitman således

Hitman er en serie computerspil udviklet af det danske spilfirma IO Interactive og udgivet af den engelske udgiver Eidos Interactive.

Spillene omhandler den klonede/genmanipulerede Agent 47. Han er kendetegnet ved at bære sort jakkesæt, altid at have glatbarberet hoved og ved at have en stregkode tatoveret i nakken.

En stor del af spillet går ud på at bevæge sig ubemærket rundt. Dette kan gøres ved at snige sig forbi vagter, eller ved at uskadeliggøre personer og derefter bruge deres tøj som forklædning. Agent 47 råder også over et begrænset arsenal af lydløse våben, som f.eks. fiberwire, knive og giftsprøjter, der effektivt kan bruges til at eliminere vagter og øvrige personer af særlig interesse som f.eks. Fernando Delgardo i banen “A Vintage Year” fra Hitman Blood-Money.

Hvert spil i serien er delt op i missioner, som typisk går ud på at infiltrere et afgrænset, lukket eller bevogtet miljø for at dræbe én eller flere specifikke personer. Hovedsagligt, består disse personer af narkohandlere, millionærer, krigsledere og andre kriminelle typer. Hvorvidt Agent 47 er ‘god’ eller ‘ond’ kan altså diskuteres, eftersom hans ofre altid selv er stærkt kriminelle. Der skal dog nævnes, at han ikke tøver med at dræbe uskyldige, hvis de på en eller anden måde skaber problemer for udførelsen af hans missioner.

Spillet lægger op til at spilleren dræber så få vagter og civile som muligt. Det er dog muligt for spilleren at myrde alle, skyldige som uskyldige. Straffen er lavere indtjening, (som i Hitman: Codename 47) eller dårligere ry (i de følgende spil). I Hitman: Blood Money straffes spilleren dog yderligere ved at vagternes opmærksomhed skærpes.

Hitman får altid stemplet “Blood and gore intense violence”.

Jeg skal indrømme, at jeg måske ikke kan fornemme et spils nuancer helt så godt, som en umoden kan. Jeg er voksen, og for mig forekommer det som et meget stødende spil, der er gennemsyret af had. Den slags skal ikke normaliseres og bør ikke fremstå i uskyldigt skær, uanset hvor gammelt programmet er. Den slags har jeg aldrig opfattet som et udtryk for censur, men for et ønske om at beskytte børn.

I disse Dan Park tider

I Sverige har man jo som sikkert bekendt fængslet gadekunstneren Dan Park for billeder som disse (fra Uwe Max Jensens Den Frie, der har lidt baggrund og analyse om ‘værket’, men alle de forbudte kan ses og købes her http://www.entartetekunst.dk/)

hang-onafrofobians

Dan Parks kunst er ren modsigelse at enhver herskende ideologiens indre modsigelser, for nu at tale marxistisk og i Sverige er den altså multikulturelisme. Park er blevet anholdt og dømt flere gange for sin kunst, som myndighederne anser som racistisk eller had mod mindretal eller hvad den slags hedder på ny-juridisk. Park blev senest anholdt efter en galleriudstilling og fængslet i 6 måneder og hans kunst blev konfiskeret. Men inden da, samledes en hob sig foran galleriet med kravet om at Park skulle væk et vist sted.

10639468_10152304561306766_1731074272604927010_n

Parks modtræk kan man se på billedet herover, som jeg tror vil være ikonisk. Han deltager på sin egen måde i demonstrationen imod ham selv og kræver sin egen udstilling forbudt fordi den er entartete kunst. Sådan!

Men også Astrid Lindgrens univers er for stødende for den svenske hegemoni skriver STV

I nyutgåvan av Pippi Långstrump har SVT klippt bort material som kan uppfattas som stötande.

Det är tv-serien ”Här kommer Pippi Långstrump”, som sändes i SVT för första gången 1969, som nu kommer i en restaurerad DVD-utgåva där både bild- och ljudkvalitén har förbättrats.

Andra förändringar som gjorts är att scener där skådespelerskan Inger Nilssons Pippi refererar till sin far som ”negerkung” har ändrats så att hon numera bara säger ”kung”. Även en scen där Pippi leker ”kines” genom att sträcka ut huden runt ögonen har klippts om.

”Målgruppen är barn”

Det var SVT som själva tog initiativet till förändringarna. Anledningen är att det 45 år gamla materialet kan verka stötande i mötet med en modern publik.

Hun afskyede selv nationalisme og racisme og den slags skriver Nyheter24Nyheter24 har i den ånd samlet 17 kommentarer, som de finder urimelige

1. Politiker är griniga fjortisar med PMS. Det här är däremot en fullständigt rimlig reaktion?

2. Sjukt rasistiskt av Svt…. typ.

3. “Kolla nu barn, nu kommer det, nu säger hon det snart!”

4. Att säga n*r= älska sitt land.

5. Snillen spekulerar

6. Dags att kolla GPS:en?

7. Det är jobbigt när folk skrattar åt en, speciellt utomlands.

8. Ja, hela grejen man älskade med Pippi var ju farsans titel. Nu är Pippi ju helt värdelös!

9. Vilken tur! Nu gäller det bara att hitta en VHS-spelare någonstans!

10. Hen tänker inte ens kommentera det!!

11. Snart får man väl inte ens fika i det här j-a landet?

12. Snart får man väl inte ens käka lunch i det här j- landet???

13. Motfrågor - nättrollens värsta fiende.

14. Hur.. va? Jag kan inte ens….

15. Hur ska vi göra på natten egentligen? Hela Sverige blir ju rasistiskt då?!?!?

16. Nu har allt gått så långt att man inte ens kan bo här längre!!

17. Snart är vi så töntiga att vi får byta namn!!!

Og i England finder man tillige antiracisme racistisk fortæller Jyllands-Posten

Kontroversiel udstilling med levende sorte modeller er efter én dag lukket i London.

Den har været vist 12 steder i verden i de seneste måneder.

Uden problemer selvom den har sat gang i debatten.

Men i London gik det bare slet ikke.

Efter kun en enkelt dag besluttede Barbican Center at lukke den sydafrikanske instruktør Brett Bailyskontroversielle udstilling “Exhibit B”.

Det skete efter voldsom kritik på alle sociale medier, trusler mod de medvirkende, arrangører og publikum.

Og onsdag krævede over 200 demonstranter foran museet, at udstillingen skulle lukkes øjeblikkeligt.

Lukningen af “Exhibit B” har nu udløst en voldsom debat om kunstneres ret til at ytre sig.

Med sin udstilling, der også præsenterer en række levende sorte modeller, har Brett Bailey ønsket at berette om de afrikanske slaver og asylansøgere under kolonitiden i Storbritannien.

Den store trang til censur er mere et behov, en nødvendighed ligefrem. Den engelske regering beskrev ufrivilligt deres eget samfund som en krudttønde da de forbød den hollandske politiker Geert Wilders indrejse for et par år tilbage.

Det muslimske sind

Jeg har undgået at høre de sædvanlige forklaringer på, hvorfor unge mænd (muslimer) fra Vesten drages af ekstremisme (islam) og kan finde på at drage i hellig krig (jihad) i Syrien og Irak. Det afhænger ikke af sociale eller uddannelsesmæssige forhold, ej heller af niveauet af muslimskhed i opvæksten. Det handler blot om at være muslim og kæmpe for islam, som man kan læse ud af en rimeligt serøs artikel (fra fremtiden) i Economist

Western fighters often seem to jump at the chance to take part in a fight or help build a new Islamic state. The Soufan Group, a New York-based intelligence outfit, reckons that by the end of May as many as 12,000 fighters from 81 nations had joined the fray, among them some 3,000 from the West (see chart). The number today is likely to be a lot higher. Since IS declared a caliphate on June 29th, recruitment has surged. Syria has drawn in fighters faster than in any past conflict, including the Afghan war in the 1980s or Iraq after the Americans invaded in 2003.

The beheading on or around August 19th of James Foley, an American journalist, by a hooded fighter with a London accent, has put a spotlight on Britain. In the 1990s London was a refuge for many extremists, including many Muslim ones. Radical preachers were free to spout hate. Britain remains in many ways the centre of gravity for European jihadist networks, says Thomas Hegghammer of the Norwegian Defence Research Establishment. “The radical community in Britain is still exporting ideas and methods.”

While the overwhelming majority of foreign fighters in Syria are Arabs, Britons make up one of the biggest groups of Western fighters. But Belgians, Danes and others have a higher rate per person (see left-hand chart above). France, which has tighter laws against extremism, has also seen more of its citizens go off to wage jihad.

(…)

IS is not the only group Westerners join, but it is the most appealing thanks to its global outlook, which includes spreading the caliphate across the world, to its attempts to implement immediate sharia law—and to the glow of its military success.

(…)

Those who talked of defending Syrians now deny that the land belongs to the locals, says Shiraz Maher of ICSR. “Bilad al-Sham”, or Greater Syria, has a special status in Islam because it appears in end-of-time prophecies. It belongs to Allah, fighters declare. But what if Syrians do not want Islamic law? “It’s not up to them, because it’s for Islam to implement Islamic rule,” says the European fighter who says he left his home country because it was not Islamic enough. He says he wants to “educate rather than behead Syrians”.

(…)

Most of IS’s ideas and all of its gorier methods are rejected by most Muslims, who see the group simply as criminal. But it does draw on Islamic theology, arguing—for instance—that non-Muslims should pay jizya, a special tax.

Hvad muslimer tænker (eller, hvad journalisten ønsker de tænker) er som sagt uden betydning: “It’s not up to them, because it’s for Islam to implement Islamic rule”.

Many say they feel more comfortable in a country where the way of life is Islamic—even if not yet Islamic enough—and have no plans to leave or carry out attacks elsewhere. “I am much happier here—got peace of mind,” says the European fighter.

But others who have gone to Syria to battle against Mr Assad have become disillusioned, says Mr Neumann. They worry about infighting and about killing other Muslims. “This is not what we came for,” they tell him.

Der er selvfølgelig variationer i antallet af muslimer fra forskellige lande og retninger og etniciteter som der også er det i bevæggrundende. Og det er hvad der er tale om, variationer, som der altid vil være når der er tale om mennesker. Men variationerne er over et tema, islam, og trenden er klar. Det er en folkelig bevægelse. Man har råbt ad fontes og uagtet hvad en spinkelt flertal måtte mene er almindelig fornuft, som Vesten har inspireret til så er islam islam og man må tage hele pakken - det er ikke op til en selv.

Men variationerne vil være halmstrå til allehånde bortforklaringer om at det intet har med islam at gøre (som jeg lige hørte David Cameron gentage i TV - forstår politikerne vitterligt ikke at de udhuler deres påstand når de tvinges til at slå den fast igen og igen og igen?), at vi har en ansvar og derfor også evnen til at ændre, hvad der ikke behøver at være sådan. Det er ikke monstre, der tager kravet om jihad alvorligt, det er almindelige mennesker, der er muslimer. Som regnvejr reducerer antallet af demonstranter, således betyder faciliteterne også noget for, hvilke kampe man vælger at tage

But junk food is in ample supply, tweets a Swedish fighter, more happily. And there is a lot of time, sometimes days on end, for “chilling”, says the European fighter on Kik, a smartphone messaging app. That is when he makes “a normal-life day: washing clothes, cleaning the house, training, buying stuff”. Thanks to satellite internet connections, the continuing flow of goods into the country and the relatively decent level of development compared with elsewhere in the region, Syria is a long way from the hardship of Afghanistan’s mountains. Last year, to attract others to come, jihadists tweeted pictures with the hashtag “FiveStarJihad”.

Kedsomhed nævnes også som en del af forklaringen, men det kan kun påvirke variationen (hvorfor keder muslimer sig så ekstremt?)

More plausible explanations are the desire to escape the ennui of home and to find an identity. “Some individuals are drawn out there because there is not a lot going on in their own lives,” says Raffaello Pantucci, an analyst at the Royal United Services Institute, a London think-tank. Images of combatants playing snooker, eating sweets and splashing in swimming pools have sometimes suggested that jihad was not unlike a student holiday, without the booze. For young men working in dead-end jobs in drab towns, the brotherhood, glory and guns seem thrilling. Many of Belgium’s fighters come from the dullest of cities, where radicals have concentrated their efforts to get recruits.

I sidste uge kunne man i Telegraph læse lidt nærmere om det sørgelige muslimske sind.

Choudhury, 31, who once ran a Muslim youth group, has been accused of being the ringleader, blamed for recruiting his friends. Others suggest he was simply a willing volunteer, a married father with two children, aged five and two, who was disaffected with life in Britain and desperate for a change of scene.

He had worked for an insurance company and then his local council as a racial awareness officer. But he was also a con artist, who had tricked his own family out of tens of thousands of pounds.

In 2010, he conned them out of £25,000, under the false pretence of needing treatment for cancer, to go to Singapore, not once but twice for surgery.

Once there, Choudhury, who was in perfect health, spent the money on prostitutes costing £200 a night, his penchant for young women revealed in text messages discovered by police.

Back in Portsmouth, he resumed the habit. He went on what he called “lads’ holidays” to Morocco three times and twice more to Singapore in 2011 and 2012, while at the same time downloading lectures by extremist preachers, extolling the virtues of an Islamic caliphate. To atone for his sins, Choudhury decided to embark on a holy war.

(…)

Jaman, a former worker in a Sky customer service call centre, whose parents owned an Indian takeaway restaurant in Portsmouth. He had studied at an Islamic boarding school in London, but life in a call centre proved boring and un-demanding. In May last year, he went to Syria and began recruiting his eager friends. In messages posted on Twitter and other internet sites, he painted a romanticised version of life on the front line, boasting of a “five star jihad”.

A month before he went, Choudhury asked Jaman what kind of gun he could buy for £50. “I had a hand gun but it’s not a great one. I bought it [for] $30,” replied Jaman in messages seized by British police while building up their case against Choudhury.

(…)

Once the men landed in Turkey, they were met by an intermediary who took them overland to the Syrian border. From there, they crossed the border easily and were driven straight to an abandoned hospital in Aleppo, Syria’s second largest city, and scene of ferocious fighting.

“You could tell it was an abandoned building with broken pipes and wires,” Choudhury said at his trial at Kingston Crown Court. “No one spoke English. We had a meal of pasta and whilst eating, the table was shaking from the shelling.”

He said he was made to do the cooking and washing and look after children in a makeshift nursery. He had gone with grand ambitions.

In a series of tweets on September 16 and 17 last year, he wrote: “Leaving wife & kids behind for Jihad… All my life I strived to be something, someone, but isn’t being a Muslim something, someone. Isn’t being a Muslim the best thing ever?… The life of this world is nothing but a sweet poison that quenches the thirst of desire and drags the ungrateful soul deeper into Hell!” But in Syria he had become quickly disaffected.

Triste skæbner, nogle dør, andre kan ikke klare og nogle bliver sat til at skure lokummer. Og så vil man hellere bruge 2000 kroner på en luder men kun 500 kroner på et våben når man skal i krig. Men kedsomhed? Kone og børn og et produktivt liv tilfredsstiller ikke muslimen? Hvorfor?

Drømmen om jihad er depraveret ifølge Firatnews, der har set en dokumentar med det passende navn “Gang of Degenerates” (der skal tages forbehold for sandhedsværdien af det følgende, men måske er det historier om hvad man hygger sig med på en sådan “jihad student holiday” der drager?)

Attention was drawn in the documentary to the fact ISIS’s most effective weapon is its ability to create fear and terror by means of its methods, such as random killings regardless of gender, age, religion or ethnicity, its decapitations, rapes and burying people alive. The gangs do not feel a need to conceal what they have perpetrated, on the contrary they publish their atrocities so that more people can see them.

(…)

The most lurid part of the documentary was the part in which gang members gave their ‘marriage’ numbers in addition to their names and ISIS membership numbers. For instance, Cinêd Cemîl Silêman said his membership number was 333, while his marriage number was 583.

Mihemed Sebah Hebe? said his membership number was 500, and his marriage number was 400.

The ISIS members admitted that what they called ‘marriage’ was in fact rape. They said that every new member of the organisation was raped. The footage of the rape would be used as blackmail in the event of the new recruit refusing to participate in actions.

20-year-old Ferhan Salim Unûf Safên said he had been abducted by Silêman Kohnê, Ebû Qûteybe and Cinêd Cemîl and suffered multiple rapes. “I fainted. When I came round they told me: ‘you are now with ISIS in Jazaa.’ They told me to join. I said it was not possible. They did terrible thiungs to me. Things even the Americans didn’t do in Abu Graib. Things even the Israelis haven’t done to the Palestinians. I’m ashamed to explain them. There were 6 or 7 of them. Their faces were covered. They ‘married me’ about ten times!”

Ebdulkerîm Îbrahîm Bazo said ‘marriage’ was a rule in order to be a member of the organisation. Bazo said the ‘wedding’ was carried out like a ceremony, adding: “those who did it to me said I had gained morale and strength to fight.”

(…)

Bazo added that the footage recorded was used as blackmail. He said: “Silêman Kohnê took me to a village, where my ‘marriage’ was performed by Hecî Newaf Mele Mehmûd. They blindfolded me and carried out the wedding. About a fortnight later they came and said I had to participate in the organisation. I didn’t want to. But they had the footage. They threatened to show it to my family.”

Ehmed Hisên explained horrifying incidents; “I’m from the Sharbaniyan tribe in Malikiyê (Derik). Silêman Kohnê proposed that I join ISIS some time ago. But I told him I was newly married and did not want to be involved in such things. I was then abducted and drugged. When I came to I was in a room which stank terribly. They wouldn’t let me leave the room. Five people came in and told me I should join the organisation, I refused. Then they tortured me. They extinguished cigarettes on my body. Such things were not done to Iraqis at Guantanamo. You would think I was an infidel. They blindfolded and stripped me. They ‘married’ me 15 times. Then they washed my head and put cologne on me. They told me no one could join ISIS without being married. Then they recited very strange verses of the Quran. As they spoke I imagined images of severed heads. They spoke academic Arabic.”

Måske optræder serierøvpuling ikke ved ISIS jobsamtaler, men groteskheder er der nok af

Bulldozing the Border Between Iraq and Syria: The Islamic State (Part 5)

5. og sidste del af Vice News serie om kalifatet

On August 8, nearly three years after the United States pulled out of Iraq, President Barack Obama ordered airstrikes to commence on Islamic State positions in northern Iraq, as the group’s fighters advanced towards the Kurdish capital of Erbil. For six weeks prior to the strikes the Islamic State made stunning gains within Iraq, effectively dismantling the border with Syria and defeating the Iraqi army with little in the way to stop them.

In the final installment of VICE News’ unprecedented look inside the Islamic State, reporter Medyan Dairieh journeys 200 miles from the the group’s power base in the Syrian city of Raqqa to the border with Iraq. There, after defeating the Iraqi army manning the checkpoint, Islamic State fighters work further to bulldoze the border.

As they clear apart a barrier that divided Iraq and Syria, Islamic State fighters declare an end of the Sykes-Picot Agreement, a nearly 100-year-old pact between France and Britain that divided up the Middle East. For now, that area between Iraq and Syria is part of a new territory: the Islamic State.

Click here to watch all 5 Parts of The Islamic State: bit.ly/1sDag1c

Og her er filmen så i fuld længde

ISIS er hvor muslimer er

Der skal være en klangbund for den slags.  ISIS har truet med at indtage Tyrkiet og det er der måske flere tyrkere, som vil foretrække. I hvert fald kan man i Istanbul allerede købe merchandise både ved en bod

isid-fatih-manset

Og i en forretning

ve-isid-istanbul-da-4504770

Også i London blafrer ISIS flag

the-isis-flag-outside-the-011

En nonne rev dog ISIS flaget ned. Og journalisten Ted Jeory fortæller The Express, hvorledes venstrefløjsere er bekymret for islams omdømme

I WAS told this morning by a community activist in east London to be kind in this article to the Bengali Muslim youths who threatened violence last night…and who told me to “F*** off Jew, you’re not welcome here.”

Der bliver meget for venstrefløjen at skulle bortforklare den kommende tid. ISIS i Holland

Danmarks Radio rapporterer at der også skulle være ISIS tilhængere i Malaysia og Indonesien, der blandt andet vil sprænge et Carlsberg bryggeri i luften. Danmarks Radio er lidt usikre på deres kilder, men det er Tarek Fatah ikke, der mener at vide at disse friske unge mænd er ISIS Indonesien

I Tyskland, hvor muslimer gik løs på yazidier, er aviserne ifølge Gatestone Institute chokerede

“Never before have the sympathizers of Islamic terror appeared so openly in Germany.” — Editorial, Westfalen-Blatt.

“Anyone who thought the civil war in Syria or the barbarity of the Islamic State in Iraq does not affect us, you are wrong.” — Editorial, Frankfurter Allgemeine Zeitung.

“IS, Al-Qaeda, Hamas and Boko Haram—these four groups are the linchpins of the attempt to bomb an unstoppable modernity back into the Middle Ages.” — Editorial, Westfalen-Blatt.

“The religions of the world are increasingly being misused for ideological struggles and excesses of violence between people of different faiths. Religions are never violent per se, but the market criers of violence are using them to promote their own interests.” — Editorial, Neue Westfälische.

isis-suppporters-germany-ip

Og fra Toronto, hvor en anti-ISIS demonstration blev imødegået af en Hama sympatisører, blot for lige at markere at det er den samme

I Danmark kom ISIS sympatisører blot tilfældigt forbi en anti-ISIS demonstration på Christiansborg Slotsplads og måtte betale prisen

Og i Danmark kan man ifølge Uriasposten også købe smart merchandise til støtte for ISIS

alidaghimhumanitaer2014

Måske er det ikke gået helt op for dem at sløjfen også er en Jesusfisk. I Norge (via Snaphanen)

Dette er blot samlet af, hvad jeg er stødt på, men sympatien findes grangiveligt i hele umma’en. ISIS’ grusomheder genrejser islams potens og det varmer de fleste muslimske hjerter.

Riot in Mill Street Cardiff at free Palestine demo 26 July 2014

Antisemitisme, Arabere, England, Indvandring, Multikultur, Muslimer, islam — Drokles on July 27, 2014 at 8:32 pm

Et billede fra en multietnisk hverdag

Arabere, England, Londonistan, Multikultur, islam — Drokles on June 2, 2014 at 11:10 pm

Jeg har et billede af Lally Hoffmann - eller er det Ulla Terkelsen? - kørende i mit hovede, hvor hun som korrespondent belærer danskerne om, hvorledes man i England er så meget mere fremme når det handler om det fremmede. London er kosmopolitisk og mulitietnisk og de italesætter debatten inkludererne og får fordelene med og alle er bare super glade., bortset fra nogle få røvhuller, som ligner dem, der herhjemme, der har fucked det hele op, men som ingen forstandig englænder alligevel lytter til.

Street thugs attack English lads, get thumped then cry racist to gain support of other thugs, however, our lads (some off duty Army), were more than a match for this gang of bullies.. 16 of the ‘peaceful religion’ beat an English man to a pulp as he tried to defend his sister before the bulldogs got the upper hand and showed how we roll when pushed too far. Britain First

Jeg ved ikke, om Britain First beskriver optrinnet korrekt. Jeg har ingen grund til at tro MSM. Men det er grundlæggende lige meget. Noget har udløst et slagsmål og det er med det samme hvide mod sorte - instinktivt! Floder af blod i gaderne om hvem der har ‘the whip hand’. Ingen ved hvor det ender, men retningen peger mod eskalering af modsætningerne, mere blod.

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress