Femininister; drengene mod pigerne

Både Berlingske Tidende og BT spørger kendte danskere om deres mening om trusselsbilledet, kultur og mere kvindelig agtpågivenhed ovenpå migranternes overgreb på almindelige borgere særligt i Køln. “Det er blevet etnisk danske mænds tur til at svare på spørgsmålet” skriver Berlingske Tidende om spørgsmålet “Kunne krænkelserne også ske i København?” De etnisk danske mænd er musikeren Henrik Marstal, charlatanen Mads Holger, forfatter og journalist Ditlev Jensen og så teaterchef Jon Stephensen. BT havde spurgt om det samme, men til kendte danske kvinder, nemlig “Amalie Lyhne, debattør og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Anne Sofie Allarp, forfatter og radiovært. Kathrine Lilleør, forfatter og sognepræst. Signe Wenneberg, journalist og foredragsholder”. Uinteressant hvad tilfældige mennesker mener blot fordi de er kendte. Men hvem er de bedste feminister, drengene eller pigerne?

Henrik Marstal pointerer på spørgsmålet “Kunne det ske i Danmark?” at “Indvandrermænds massevoldtægter af blonde, danske piger har siden 1980erne været højrefløjens skrækscenarie nummer et ved det multietniske samfund”, men slutter at siden vi ikke har set det fænomen herhjemme vil han lade tvivlen komme “de omkring 200.000 mandlige indvandrere og deres efterkommere” til gode. Ikke helt ulogisk, men han skylder måske at anerkende at højrefløjens skrækscenarie nummer et ved det multietniske samfund ikke er uden substans.

Men da han bliver spurgt “Er problemet arabiske mænds seksualitet?” svarer han

Vi ved, at den arabiske kultur er stærkt kvindeundertrykkende, men det er et problem, der snarere er knyttet til mænds seksuelle adfærd som sådan, uanset etnicitet eller religion. Derfor bør vi i stedet bruge energien på at udfordre den generelle maskulinitetskultur, der gør voldtægt mulig i første omgang.

Han indrømmer en stærkt kvindeundertrykkende arabisk kultur for så inden sætningen er slut helt at ophæve den ved at det intet har med etnicitet eller religion at gøre. Det er ikke altid man ser så konsekvent en selvmodsigelse. Indrømmelsen af at kultur har noget at sige, at den arabiske direkte er stærkt kvindeundertrykkende, er så langt man vil gå for at friholde islam. Af en eller anden besynderlig grund har venstrefløjen lettere ved at kritisere de fremmede for deres kultur, end deres religion. Det turde eller være lige fint, ja det burde være mere fint at kritisere deres religion, dels fordi religionskritik er fint i sig selv og dels fordi ikke alle mennesker er religiøse, mens alle mennesker er kulturelle.

Men Marstal er en god feminist når han vil “bruge energien på at udfordre den generelle maskulinitetskultur” og følger op med glimrende relativering

Vi skal passe på, at denne sag ikke udvikler sig til et tilsvarende massehysteri. For indtil videre er der registreret to fuldbyrdede voldtægter – og det blev der også begået i Danmark nytårsaften. Begge dele er præcist lige forkastelige og uacceptabele, og begge dele skal derfor problematiseres.

Til gengæld er han en dårlig historiker når han på spørgsmålet om “vestlige kvinder [bør] tage forholdsregler, når der kommer mange asylansøgere?” svarer at det lyder som “under krigen, hvor tyske myndigheder lavede propaganda om onde russere, der ville komme og voldtage alle tyske kvinde”. Anthony Beever skriver nemlig i Guardian at sovjettropperne “…raped every german female from 8 to 80″. Voldtægt som krigsførelse, det kommer vi tilbage til.

Mads Holger vil ikke svare direkte på spørgsmålet om mellemøstlige mænds kultur er problemet og kaster sig istedet ud i relativering og kulturel selvkritik. Der hersker på den ene side “ingen tvivl om, at den arabiske kultur er meget maskulin på godt og ondt”, mens “vores egen kulturs totale fravær af maskulinitet” har mødt indvandrerne med “kvindagtighed”. Holger holder en vanskelig balancegang for at være en feminist, hvor han godt nok formår at relativere, men han fremhæver maskulinitet som værende også af det gode og kalder bløde værdier ‘kvindagtighed’. Selv om han redder sig lidt i land ved at slå fast at “Ansvaret for overgreb ligger aldrig hos kvinden” er han ikke en overbevisende feminist, som han ikke er en overbevisende kulturkritiker. Og det er vel historien om Mads Holger, han er ikke overbevisende.

Flere forhåbninger har man til den mere forstandige Kristian Ditlev Jensen, som har studeret teologi siden 2012. Med hvert et ord vejet på en guldvægt skelner han mellem muslimers almindelige dagligdags krænkelser, “en forskel i seksualitets- eller kønskultur”, og så “at der er noget helt nyt på færde (…) På de sociale medier bliver det kaldt rape jihad”. Så har han ikke sagt for meget, ja noget har han slet ikke sagt selv, det er blot de sociale medier. Men han leverer gerne en ordrig forklaring

I de fleste lande opererer man juridisk med »seksualiseret vold«. Det er en voldelig handling, men dens udtryk er seksuelt. Her kunne man tale om en form for seksualiseret terror. Det er en terrorhandling, men dens udtryk er seksuelt:

Det er koordineret, man slår til i 20 byer samtidig og generer alle kvinderne. Terror betyder rædsel, og det skaber man så hos kvinderne for at være i det offentlige rum. Så har man destabiliseret samfundet, og det er det, terror går ud på.

Så hvis det er nogle, der gramser på andre, sker det allerede. Og selv hvis det er en decideret terrorhandling, er det næsten mystisk, det ikke er sket herhjemme. Vi er jo et ret oplagt mål. Så det skulle ikke undre mig, om det kommer.

Hvis ikke man umiddelbart forstår hvad ordet rape-jihad kunne indebære, må det dog kunne forklares kortere, men Jensen “har studeret teologi siden 2012″ og er allerede blevet dygtig. Men nogen feminist er han ikke.

Stephensen håber selvfølgelig ikke at noget tilsvarende kunne ske i Danmark, men, tilføjer han, “vi blev også overraskede over, at det kunne ske i Tyskland og andre steder”. Hvem ‘vi’ er skal jeg ikke kunne sige, men det har “siden 1980erne været højrefløjens skrækscenarie nummer et”, så tydeligvis er ikke alle blevet lige overraskede. Men overraskelsen har rusket noget i hans univers for han spekulerer i om “det allerede sker, uden at der for alvor bliver råbt op om det”. Men Rom blev ikke bygget på en dag og en stædig humanist svinger fanen trodsigt mod realiteterne

Det, der skete, skal fordømmes på det groveste, og hvis det handler om religion, skal vi ikke lægge fingre imellem i form af blødsødenhed eller misforstået humanisme. Og det er vigtigt, at vi ikke blander flygtningedebatten ind i det.

Som med Marstal, så er islam bare så svært et emne for de pæne mennesker. Her tales der om religion, skønt barbarerne næppe var pinsemissionærer. Og hvis det handler om ‘religion’ så handler det jo stadig om migranterne og hvad de har med i den mentale bagage. Så overvejende fint feministisk arbejde Stephensen, manglende logik giver lidt på feminismekontoen og udsagnet “Det er ikke kvindens egen skyld i nogen som helst sammenhænge” er en ren vinder. Nogen kunne tro at sætningen indgår i sammenhængen med voldtægter, fordi den optræde i samme afsnit, men den står rent selv, som et generelt udsagn og ikke som hos Mads Holger, der skrev “ansvaret for overgreb…”. Således er den grangivelig udtalt freudiansk og således vil den blive læst af hans medsøstre.

Og det er rent feministisk blær da han på spørgsmålet “Bør danske kvinder tage ekstra forholdsregler med de mange asylansøgere?” slutter med et direkte uansvarligt råd; “Der råber jeg højt NEJ”. Nemlig! Vi skal have flere migranter til landet, der måske allerede, tilskyndet af deres “religion”, er igang med en rape-jihad “uden at der for alvor bliver råbt op om det” og danske kvinder skal bare være lige så godtroende i det offentlige liv, som boede de i det Danmark de huskede. Med sin lov om kvindes skyldfritagelse i alle sammenhænge solidt polstret med et totalt sammebrud i logik og ideologisk uansvarlighed er Stephensen drengenes stærkeste feministiske kort.

Men hvad siger pigerne? Det er deres hjemmebane, så vi må forvente et stærk gensvar. Men ak, første skud i bøssen affyres i egen fod af Amalie Lyhne, der skærer ind til benet af det relevante. “Jeg tror, risikoen [for rape-jihad] er lidt mindre end i Tyskland, fordi vi ikke har lige så mange asylansøgere.”. Hun er allerede ude af feltet, realiteter kan ikke reddes. Måske vil nogen knytte håb til en relativering da hun tilføjer “Men vi skal være opmærksomme på, at der er mænd i Danmark med et forkvaklet syn på kvinder”. Men ordet her er ‘mænd i Danmark’ fremfor ‘danske mænd’ og den tolkning bliver krystalklar når hun på spørgsmålet om kultur siger

Ja, det er et kvindesyn, som er tilknyttet bestemte kulturer. De sammenligninger, der har været de seneste par dage, om at vi også har sexisme blandt danske mænd og i dansk kultur, er absurd. Det er fuldstændig absurd at sammenligne det her med, hvad der foregår på Roskilde Festival osv.

Ja, hun er fortabt som feminist, og hun synker helt ned i chauvinismen ved at kunne skelne mellem idealer og realiteter på spørgsmålet om danske kvinder bør tage flere forholdsregler

Det mener jeg er en meget farlig vej at gå. Det er vigtigt, at vi som kvinder kan færdes frit overalt, som vi plejer. Ellers er det et knæfald for de her kræfter. Hvis der er problemer, må man sætte mere politi ind. Det vil være mit bud. For vi må endelig ikke begynde at file på den danske frihed. Hvad den enkelte unge kvinde vil tage af personlige forholdsregler, vil jeg ikke fortænke hende i. Men på samfundsniveau, oppefra må man ikke begynde at bevæge sig ned ad den sti.

At hælde migranterne og muslimerne ud samtidig med at give borgerne lov til at bevæbne sig er mit bud på flere forholdsregler, men Lyhne har forlængst diskvalificeret sig som feminist at det var helt overflødigt at nævne “de her kræfter” og mere politi.

Signe Wenneberg er anderledes optimistisk på de danske mænds vegne end Mads Holger, men desværre for udsigten til et feminismediplom, af nogle lettere nationalistisk pikkede grunde. Hun tror ikke det samme kunne ske i Danmark, som vi så i Køln for “Vores mænd passer på os“. Hvis man læser de herrer ovenfor er det enddog en meget optimistisk forventning. Og så skoser hun ellers de tyske mænd for ikke at gøre det samme, “hvor var de?”. De fik vist også bank, men fair spørgsmål. Og på spørgsmålet om vestlige kvinder “bør tage forholdsregler med de mange asylansøgere“svarer hun

Jeg anerkender ikke spørgsmålet. 1: Det var afrikanske mænd uden kinamands chance for asyl, der angreb. Altså lykkeriddere. Ikke som sådan »asylansøgere«. Det var ikke mænd på flugt fra krig i Syrien og Irak, der angreb. Det var afrikanere i kulturchok.

2: Mænd, der voldtager og forulemper, bør låses inde. Det er ikke ofrene, der skal ændre sig. Man siger heller ikke til tegnerne på Charlie Hebdo »Kan I ikke lige tegne noget mindre provokerende? Så I ikke bliver angrebet af psykopatiske voldsforbrydere fra Daesh?«.

Som kvinde håndterer hun ikke fakta så godt, når hun tror at det kun var afrikanske mænd, der angreb og at folk der kommer til Europa fra det sikre land Tyrkiet er flygtninge. Men det rette køn er slet ikke nok til at blive feminist, heller ikke selv om hun forsøger at undskylde afrikanerne med at de var i “kulturchok”, når sandheden synes at være at det var de tyske kvinder der fik et kulturtraume. Og det er kun en banalitet at slå fast at voldtægtsmænd skal straffes, men diskvalificerende at drage den klare parallel mellem at opgive vores ytringsfrihed til at opgive al anden frihed under voldsmandens veto.

Katrine Lilleør væver ikke når det kommer til trusselvurderingen om det samme kunne ske i Danmark

Uden tvivl. At være yngre kvinde i nattelivet indebærer jo en risiko for krænkelser. Og har altid gjort det. Der går ikke én kvinde rundt efter mørkets frembrud, som ikke forholder sig til hvilke mænd, der kommer imod hende på Strøget. Og som ikke tager særlig højde for det, hvis det er store mandegrupper med anden etnisk baggrund.

Fejl, ude! Mandens seksualitet er på anklagebænken, ikke nogen med anden etnisk baggrund. Og det kommer endda fra et pænt menneske, som man kan se Lilleør er når hun skriver “Det handler om kultur, ikke om tro”. Ingen rape-jihad her, Ditlev Jensen kunne have sparet sig sine anstrengelser. Og Lilleør kan såmænd også spare sig for sit forsøg på et come-back når hun på spørgsmålet om kvinder skal tage flere forholdsregler siger “At gøre det til et kvindeproblem er ikke bare mandschauvinistisk, men lodret udemokratisk.” når hun allerede i næste sætning gør det til et spørgsmål om “…de frihedsrettigheder, vi har kæmpet så hårdt for her i Europa”. Det er kvindesgen der er triumfatoren, ikke vestlig civilisation!

Nu har tre fra pigerne diskvalificeret sig selv, som feminister, to af dem endda med nogle gevaldige brag og nu er der kun en tilbage. Og denne ene diskvalificerer sig omgående ved ikke at gøre spørgsmålet om der er “et problem knyttet til arabiske mænds seksualitet?” til et spørgsmål om mænds generelle seksualitet, ja end ikke seksualitet, som jo ellers er hvad alt drejer sig om i sidste ende

Når en gruppe af mænd angriber eller chikanerer en kvinde på gaden, er det ikke et udtryk for deres seksualitet. Fællesnævneren for blottelser, befamlinger, sjofle henvendelser eller grupper af mænds råb eller angreb er, at de har til formål at udøve magt, kontrol og dominans gennem grænseoverskridende og intimiderende, seksuel adfærd. Den arabiske verden og mange muslimske subkulturer i Vesten har åbenlyse og graverende problemer med ligestilling.

Se Ditlev Jensen for en endnu længere forklaring på rape-jihad ovenfor. Og også hun afviser at kvinder skal træffe særlige forholdsregler mod krænkelser ud fra et overordnet hensyn til fælles værdier. Fair og naivt, som en tænkende kvinde, men ikke som en feminist. Feminiseringen af Danmark er feminiseringen af mændene, i hvert fald blandt de kendte danskere.

Feminismen slår igen

Jeg savner stadig at læse noget på Arbejderen og Modkraft, to fyrtårne når det drejer som multikulturelle udfordringer og feminisme, om nytårskrænkelserne. Men nogle feminister forsøger på Facebook og i aviserne at definere fortællingen. For det er hvad det drejer sig om, definitionsretten til historien. Men med tusind krænkermuslimer ud af tusind, tusind der ikke er med i samme sekt, tusind der ikke kommer fra samme region, ej heller samme land og ej heller samme kontinent, der alle opfører sig lige voldeligt overfor kvinder, er det op ad bakke.

Et eksempel. Lotte Lund linker, “Apropos debatten om mænds vold og overgreb på kvinder - på tværs af kulturer”, til en artikel om voldtægter/krænkelser på Roskildefestivallen, der tilsyneladende er sexkrænkernes paradis. En mandlig skribent fortæller indledningsvis om en klam oplevelse

En tilfældig fyr, der under en koncert jeg havde set virkeligt meget frem til, blev ved med at stå og røre ved mig. Først sagde jeg høfligt: ”Please stop touching me,”, men eskalerede hurtigt til at råbe: ”Dude stop fucking touching me!”

Klammoen ragede på alle køn, får vi fortalt, så vi kan ikke, ligesom den gode skribent, konkludere at han var bøsse. Sikke en lettelse. Eller rettere kun bøsse.  Alene det at historien blev fortalt sikrede en sådan konklusion. Vi ved heller ikke om klammoen var hvid, thi det fortælles ikke, men vi kan vel udelukke, ud fra det engelske, at der er tale om en dansker. Skribenten bakker derpå sin oplevelse op med andenhåndsberetninger

Jeg kender ingen kvinder, der ikke kan fortælle en historie om at få en fed koncert ødelagt af en fyr, der ikke ville holde fingrene for sig selv. Ingen, der ikke kan fortælle om at blive raget uopfordret på af vildt fremmede mænd.

Ikke nok med det, så har han også statistik, der virker som en ekstrapolering af hans anekdoter

Problemet er massivt, for omkring 60.000 kvinder krænkes i løbet af festivalen – mange af dem gentagne gange.

Det er forbløffende at kvinder overhovedet kommer på Roskildefestivallen, år de næsten alle uden undtagelse er udsat for krænkelser. Især når der er eksempler på ”Roskildemedarbejder, der går på ”røvtogt” for at krænke så mange kvinder han kan under en koncert”. Men, fortæller han, ”Det er en accepteret kultur på Roskilde”, ”på Roskilde er det normen, at man krænker andre”.

Nu skal man ikke være polemisk og debattere om en accepteret kultur og norm, som folk vender begejstrede tilbage til, år efter år efter år, kan være krænkende. Jeg er voksen og har en hjerne og god smag, så jeg kommer aldrig på Roskilde. Men vi kan sige at når han skriver at han ikke kender en kvinder der ikke får en ”fed koncert ødelagt af en fyr”, så er der tale om en-tal. Hvor mange kvinder kan den røvtogtende Roskildemedarbejder nå at krænke?

For det er ikke for at hænge mig i petitesser, men der er bare forskel på en håndfuld klammoer, mindst nogen af dem udenlandske, blandt 130.000 musikplebejere, og så en hel hob, der unisont, ikke blot er på røvtogt, men fortsætter til fuldbyrdet voldtægt og røveri (op mod 379 kvinder blev krænket i Køln alene, lader det til).

Hvide mænd teamer også op

Virkeligheden rykker ikke ved perceptionen. Ikke meget i hvert fald. Hvis du mener at mænd er nogle svin, så gider du ikke tale om specifikke kulturer, for du ser kun mænd. Derfor vil de store massesexovergrebssager i især store tyske byer Nytårsnat også være en yderligere bekræftelse på mænds adfærd. Tidlige viceformand for Dansk Kvindesamfund Ulla Thornemand leverede i den sammenhæng et af de allerførste feministiske relativeringer, da hun på Facebook skrev følgende opslag

Herhjemme kalder vi det drengestreger, når hvide unge drenge og fyre i flok, i folkeskolen og på andre uddannelsesinstitutioner, blufærdighedskrænker, sexchikanerer og sexforulemper piger.

Herhjemme kalder vi det kompliment, når unge, hvide fyre - både på enmandshånd og i flok - i nattelivet gramser, stikker hånden ned i trusserne og stikker en finger ind i fissen på og begår andre seksuelle overgreb på unge kvinder.

Herhjemme er det bare for sjov, når hvide mænd i flok råber efter en kvinde, at hende kunne de godt voldtage.

Herhjemme kalder vi det flirt, når hvide mænd på arbejdspladser sexchikanerer og forulemper kvindelige kolleger.

Herhjemme lyder der alt andet end ramaskrig når disse oplevelser fortælles. Faktisk sker det modsatte. Kvinderne, der modigt står frem og fortæller om de krænkelser og overgreb, de udsættes for, skammes ikke sjældent ud. Boys will be boys, I ved. White boys, tilsyneladende.

Den hvide mand har kronede dage og ve dig hvis, du er brun, for så får piben en anden lyd. Din tro, din kultur, dig, du er farlig for kvinder. Du forstår ikke spillereglerne, som den hvide mand gør. Den hvide mand som vi alle ved behandler kvinder med langt mere respekt. Som tager et nej for et nej. Som respekterer kropslig integritet. Hvis vold og seksuelle vold mod kvinder bunder i helt andre årsager.

Herhjemme har vi det godt.

Det der er foregået i Tyskland er fuldstændig grotesk, og de kvinder, som er blevet krænket og udsat for sexforbrydelser, har intet ansvar for det, uagtet hvad en borgmester og andre måtte mene.

Men at det nu fremstår som om den form for organiserede krænkelser er et nyt fænomen, i følge det tyske politi, er en sandhed med store modifikationer.

Tag hudfarven ud af ligningen, hør på de oplevelser, som kvinder i mange år har fortalt om af lignende karakter, og det fremstår tydeligt, at dette ‘fænomen’ hverken er nyt eller knyttet til en bestemt etnicitet eller kultur. Udtrykkene inden for fænomenet kan variere, men selve fænomenet er oldgammelt.

Link: http://www.dr.dk/…/video-evelin-blev-forulemplet-nytaarsaft…

Debatsporet der fulgte var sørgeligt. En anden og for mig helt ukendt variation fik 386 ‘like’s’

sanne-sc3b8ndergaard

Og også Rune Engelbrecht Larsen farede til Facebook, for at belære om sin uvidenhed

Et vanvittigt og uhyggeligt eksempel på seksuelle masseovergreb mod kvinder i Köln nytårsaften blev begået af afstumpede mænd af nordafrikansk afstamning. Desværre er det blot ét af utallige eksempler på, hvordan alt for mange mænd i alle farver og af alle nationaliteter stadig har absurd vanskeligt ved forstå og respektere kvindelig ligeværd og integritet. Hver femte kvinde på de amerikanske universiteter har været udsat for et seksuelt overfald. For eksempel. I det amerikanske militær er problemet ligeledes skræmende stort. For eksempel. I 2013 blev der rapporteret ca. 25.000 voldtægtssager i Indien. For eksempel. I Mexico eksploderer antallet af kvindekidnapninger, kvindemord og voldtægter og er blevet karakteriseret som en pandemi. Ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra Amnesty International (marts 2015) mener hver syvende i Danmark, at en kvinde, der selv går hjem med en mand, har et medansvar, hvis hun bliver voldtaget. Hver syvende. For eksempel. Ca. 4.000 kvinder bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget i Danmark hvert år, men kun 50 sager ender med en dom … Vi kan hurtigt blive enige om, at der er tankesæt og ideologier og kanoniske tekster, der er særligt kvindenedværdigende, men den udbredte kvindeforagt, som kommer til udtryk i seksuelle overgreb verden over, er ikke et kulturspecifikt eller etnisk betinget problem – det er desværre langt større end dét. Lad os møde alle overgreb mod kvinder med afstandtagen overalt.

Inde vi skal til satiren, så kan man studere de store tals lov

voldtc3a6gtskort

Da man kunne læse historien om endnu en muslimsk storfamiliens hærgen på et hospital  gav Journalisten Mads Brügger satiriske relativering

Det her minder mig desværre om de alle gange hvor jeg som hvid mand er teamet op med andre hvide mænd, og sammen har angrebet sygehuse i flok, helt vildt og vanvittigt, og stukket vores fingre op i røven på portører, og skræmt personalet fra vid og sans, og bagefter sagt til hinanden, at det hele bare var en god gang gazz. Det minder mig også om at sygehuse overalt i verden jo angribes af mænd i flok, fx i Indien og i Mexico, hvor det sker hele tiden, så i stedet for at tale om denne lille latterlige sag, skal vi så ikke bare være enige om at fordømme ALLE angreb på sygehuse, OVERALT i verden, hele tiden - men mest nok af alt de utroligt mange tilfælde hvor hvide mænd angriber sygehuse i flok. Så skal det nok gå væk af sig selv.

Tillykke til humanisterne, I vandt!

Debat gjorde ingen klogere på virkeligheden for flertallet så den gennem selvbilledets prisme. Det selvbillede, der på en gang gjorde at man kunne være antinational og skamme sig over sit land, hævde moralsk overhøjhed på at relativere moral og pålægge sine naboer egen uansvarlighed.

Herunder beretter et vidne til den muslimske masse sex-overgrab på almindelige tyske kvinder i Køln, Nytårsnat

An eyewitness account by Ivan Jurcevic, a hotel club bouncer, what happened on 31th of december 2015 right in front of the cologne cathedral (Kölner Dom). Mass media coverage started only after countless woman and girls posted how they were chased by an immigrant mob and sexually assaulted, on a offficial page of cologne over at facebook.

Politiken kan man læse et offers historie

Så snart hun stod af toget på hovedbanegården i Køln, bemærkede ‘Steffi’, at noget var helt usædvanligt. Helt usædvanligt galt.

Ganske vist var det nytårsaften og stemningen løftet, men den 31-årige socialarbejder havde aldrig set så mange grædende kvinder med revet tøj eller uorden i festklæderne.

»Jamen, er de virkelig allesammen så fulde«, tænkte hun ved sig selv.

Kampklædt politi

Lige indtil hun mødte kampklædt politi på trappen og gik ud på pladsen foran banegården for at bane sig vej gennem mængden af det, hun troede var festende bysbørn, for at komme hjem til sin lejlighed.

Ude på den plads mellem hovedbanegården og den kendte domkirke, hvor kølnerne plejer at sætte hinanden i stævne for ved midnatstid at hilse det nye år velkommen i fællesskab, herskede en ond stemning.

LÆS OGSÅ Masseoverfald på tyske kvinder nytårsnat

Den unge kvinde fortæller under et ændret navn af frygt for repressalier til avisen Süddeutsche Zeitung om sine oplevelser af den voldsomme nytårsnat i Køln, hvor foreløbig 90 kvinder har anmeldt overfald, seksuelt betonede gramserier, tyverier og et enkelt tilfælde af voldtægt til politiet.

Der er også ‘Michelle’s historie. Der er mange historier fra den aften. Også fra Hamborg, Stutgart, Dusseldorf, Berling, Kalmar og Østrig. Men hvorfor dog dette pludselige fænomen? I Jyllands-Postens ellers udmærkede leder kan man læse forsigtige og og svigtende udtryk som “andre adfærdsnormer” og “frustrerede unge mænd” (man kan dog også læse “ofte voldsforherligende kulturer”). Det er næsten social kutyme at tale om frustrationer når de kriminelle er indvandrere. Det giver den omtalende et skær af udvidet empati og intellektuel balast. Dels gør det gerningsmand til et offer, dels åbner det for at samfundet, altså i dette tilfælde os, har noget af skylden. Et udtryk, hvorved man kan udvide problemstillingen til at dreje sig om meget mere og alt andet. Men det er et falsk forsøg der kun tjener at give indtryk af en forklaring, fordi ingen kan forklare, hvilke frustrationer der dog fører til at tusind mænd pludseligt kaster sig i grupper over alle tilstedeværende kvinder. Men det kan Daniel Greenfield til gengæld.

Greenfield forklarer i et glimrende indlæg, der burde være obligatorisk læsning for alle politikere, meningsdannere og journalister, hvorledes islam er en religion, hvis eneste bærende princip er religionsstifterens skiftende begær.

As a prophet he frequently made and broke his own laws, and then made new ones. Four witnesses are required for an act of sexual immorality, because at one point three witnesses accused Mohammed’s own wife of such an act. Prior to that Mohammed had taken action based only on a single witness.

Mohammed modified the law to allow him to marry his son’s wife and to shift the turns of his own wives. After Mohammed had received another urgent ‘revelation’ allowing him to do as he sexually pleased, his wife Aisha said, “O Allah’s Apostle I do not see but that your Lord hurries in pleasing you.” There you find the whole of Islamic jurisprudence. It was a code that existed only to please Mohammed’s sexual impulses.

If Allah existed only to enable women to sexually service Mohammed– what agency can women have in Islam?

Så da Muhammed så sig varm på et sådant 9 årigt et af slagsen, var pædofili hermed kodificeret moral. Men det er en anden historie. ”Muslim rape culture springs from that same code”, siger Greenfield og beskriver, hvorledes det fungerer i virkeligheden, hvad meningen er med tildækningen af kvinden og hvilken effekt denne tildækning får. Og mest vigtigt for os, hvilke frustrationer vestlige piger og kvinder bliver ofre for.

In the West rape is a crime because it an assault on a human being. In Islam, it is only a crime because it is a sex act that takes place outside of marriage.

(…)

In Islam, women are objects, not subjects. Physically their entire bodies are considered ‘Awrah’,an Arabic word meaning ‘nakedness’, ‘fault’ or ‘defect’, terms that amply sum up the Islamic view of women. Even their voices are considered ‘Awrah’ meaning that even a fully covered up woman speaking is an immoral thing. A woman exists within Islam as an immoral object. And that gives Muslim men implicit permission to assault her, while holding her very nature accountable for  tempting them to commit the act.

Islam does not consider rape to be a crime against a woman. It is a crime against their fathers and husbands. There is no crime involved in a husband raping his own wife.

(…)

In a tribal society, rape is a crime against property and honor. To a father, his daughter’s virginity is a valuable item that increases her market value. Marrying her off is way to build a relationship between two families. To a husband, his wife’s chastity maintains the value of his property and insures that the offspring is his. To assault a woman is to commit a crime against the communal property of a family. But a woman herself has no rights over her body that any man is bound to respect. As Lara Logan discovered in Tahrir Square.

An unaccompanied woman is ownerless.

(…)

The Burka placed responsibility on women to defeminize themselves and mark themselves as property. Centuries of Islamic jurisprudence put the burden of responsibility for any assault on a woman as the object that tempts men to sin. The circular reasoning of Islam says that if a man assaults a woman, it is because she tempted him. That femininity is inherently an object of temptation. The Burka and the Hijab began as a way of defeminizing women for their protection, but then became an indictment of women. Women were no longer being defeminized to protect them, but to protect men from them.

(…)

Like all social rules, they don’t apply equally. The daughter of a wealthy and westernized urban family will enjoy an immunity from them, that the daughter of a poor family in a village will not. The wealthy daughter will attend the London School of Economics, use Twitter and serve as an example that her country and Islam are really very liberated. The poor daughter will be a second wife to some bored fat merchant and be considered lucky if he doesn’t beat her to death when she loses her looks.

Meanwhile the young men will roam the streets bored and frustrated.

Oversexed and underfucked kalder man det vist. Der står en million migranter i Tyskland og flere er på vej. De er inviteret af de, der i sidste ende vandt den politiske dagsorden stik mod debattens substans. Prisen deles af os alle. Prisen er ikke blot økonomisk fallit. Prisen er vores levevis. Alt betale ved kasse et. Og hvis ikke man vil betale står den på krig.

Den vandrende muslim

Donald Trumps mådeholdende kommentarer til den islamiske invasion er blevet beskyldt for meget. Blandt andet at den opvigler had blandt muslimer til USA, hvor ISIS, der ikke har noget med islam at gøre, bruger Trumps udtalelser til at rekruttere muslimer. Det viste sig at ISIS ikke fandt Trump nævneværdig og i stedet koncentrerede sin vrede over de seneste amerikanske præsidenter, ‘horekarlen’ Bill Clinton og ‘løgneren’ George W Bush samt den siddende præsident Barak Hussein Obama.

Trump blev også beskyldt for at opvirgle had mod muslimer i USA og være årsag til hadforbrydelser. I modsætning til muslimsk terror, som ingen kan konkludere på da det ikke er tydeligt hvilke socialpsykologiske dynamikker, der skaber den slags frustrationer, så er negativ omtale af muslimsk terror med dil at skabe denne kunstige dikotomi mellem vestlig frihed og sharia, hvilket altså fører Johnny Redneck lige ud i et orgie af hadforbrydelser. En af disse had-forbrydelser blev tilsyneladen begået af den 35 årige Michael Scott Wolfe, der med en machette hakkede ind i en moske, hvor han efterlod bacon. En anden forbrydelse, der fik megen omtale, var ildspåsættelsen af en moske i Texas. Det viste sig at være en muslim, der stod bag.

Men muslimer frygter back-lash, at de bliver straffet for, hvad enkelte af deres troende kammerater har fundet på. Selv efter to muslimers massemord på en firma-julefrokost i San Bernadino var frygten, hvad andre dog ikke måtte tænke om dem. A.J. Caschetta skrev om back-lash industrien 17 december i Middle East Forum

The history of the looming anti-Muslim backlash that never arrives is instructive. Logically, the original post-9/11 anti-Muslim backlash should have been the largest and most ferocious of the various backlashes, and indeed George W. Bush, members of his administration and members of Congress frequently warned Americans not to blame all Muslims for the acts committed by Al-Qaeda.

Even an anti-Israel leftist like Rachel Corrie Award recipient Delinda C. Hanley recognizes that there was no post-9/11 backlash. Writing in the Washington Report on Middle Eastern Affairs, Hanley gushed: “As a result of the effective campaign undertaken by America’s leaders, non-governmental organizations and the media, a backlash that, in many nations, might have turned into a bloodbath was averted and, indeed, transformed into a celebration of diversity.”

The group known as Human Rights Watch however tells a different tale. It documents in the same era a series of attacks amounting to “a nationwide wave of hate crimes against persons and institutions believed to be Arab or Muslim.” The numbers are notable either for the “ferocity and extent” as HRW puts it, or for the remarkable calm they convey compared to the predicted carnage. For instance the 17-fold increase in anti-Muslim incidents sounds more alarming than the fact that there were 28 such events in 2000 compared with 481 in 2001.

It gets more interesting when one reads that these numbers include behavior ranging from “verbal taunts to employment discrimination to airport profiling to hate crimes.” Since no actual numbers are listed for specific “crimes” one might suspect that there are far more verbal taunts than hate crimes among the 481.

Men industrier kan ikke levere, hvis ikke nogen vil aftage deres produkter og det vil venstrefløjen hellere end gerne. På Gatestone Institute kan man læse, hvorledes arbejdet skrider frem med at forbyde islamkritik i USA

Eighty-two leading Democrats have cosponsored a House Resolution (H.Res. 569) “Condemning violence, bigotry, and hateful rhetoric towards Muslims in the United States”.

The Resolution was introduced in the House of Representatives by Democrat Donald S. Beyer (Virginia) on December 17, 2015 — a mere 15 days after Tashfeen Malik and Syed Farook gunned down 14 innocent Americans and wounded 23 in an ISIS-inspired terror attack at a Christmas party in San Bernardino, California.

The House Resolution states, “the victims of anti-Muslim hate crimes and rhetoric have faced physical, verbal, and emotional abuse because they were Muslim or believed to be Muslim,” and the House of Representatives “expresses its condolences for the victims of anti-Muslim hate crimes.”

What victims? Of all 1,149 anti-religious hate crimes reported in the United States in 2014, only 16.1% were directed against Muslims, according to the FBI. By contrast, over half of all anti-religious hate crimes were directed against Jews – 56.8%. The fewest, 8.6% of anti-religious hate crimes, were directed against Christians (Protestants and Catholics).

(…)

Attorney General Lynch stated that she is concerned about an

“incredibly disturbing rise of anti-Muslim rhetoric… The fear that you have just mentioned is in fact my greatest fear as a prosecutor, as someone who is sworn to the protection of all of the American people, which is that the rhetoric will be accompanied by acts of violence. Now obviously, this is a country that is based on free speech, but when it edges towards violence, when we see the potential for someone lifting that mantle of anti-Muslim rhetoric — or, as we saw after 9/11, violence directed at individuals who may not even be Muslims but perceived to be Muslims, and they will suffer just as much — when we see that we will take action.”

Is this House Resolution a prelude to the Attorney General taking that action? Has she seen the potential for someone lifting her “mantle of anti-Muslim rhetoric”? And what is “anti-Muslim rhetoric” exactly? Criticizing Islam? Debating Mohammed? Discussing whether ISIS is a true manifestation of Islam? Who decides the definition of what is considered hate speech against Muslims?

Så muslimer er en særlig følsom gruppe. Jøder, derimod, er anderledes robuste, hvis man skal følge Facebooks logik (set hos Elder of Ziyon)

Shia mod sunni

Saudi-arabien har til Irans store fortrydelse henrettet en shiamuslimsk imam. Diplomatiske forbindelser er sløjfet og truslerne om hævn hænger stadigt tykkere i luften. Sunni mod Shia med Saudiarabien og Iran hovedaktørerne i dette seneste kapitel i denne snart 1.400 år gamle islamiske krig ser ud til at blusse op igen. Charles Krauthammer koncentrerer sin analyse i National Review om Obamas udenrigspolitik

Commenting on Saudi Arabia executing an Iranian cleric, Krauthammer said, “I can’t say the Saudi execution of this Shiite cleric was very wise, but they did see it as in their national interest, and I think they are acting fairly desperately. Because they look around and their protector since the 1930s when King Saud met with FDR, and they essentially established this relationship — ‘you supply us oil, we protect you’ — is deeply in jeopardy.”

“They look at the way Obama has abandoned them,” Krauthammer continued. “The nuclear deal is just the culmination of the process. Abandoned them in Syria, abandoning the red line, has done nothing since the signing of the nuclear agreement.”

Krauthammer said the Saudis now worry about encirclement: “Iran has become increasingly aggressive in Syria. In Yemen, which is, remember, is right on the doorstep of Saudi Arabia – it’s not removed the way Syria is – and they see serious encirclement.”

Også i Wall Street Journal kan man læse om den amerikanske eftergivenhedspolitiks fallit

President Obama imagined he could end his second term with an arms-control detente with Iran the way Ronald Reagan did with the Soviet Union. It looks instead that his nuclear deal has inspired Iran toward new military aggression and greater anti-American hostility.

The U.S. and United Nations both say Iran is already violating U.N. resolutions that bar Iran from testing ballistic missiles. Iran has conducted two ballistic-missile tests since the nuclear deal was signed in July, most recently in November. The missiles seem capable of delivering nuclear weapons with relatively small design changes.

The White House initially downplayed the missile tests, but this week it did an odd flip-flop on whether to impose new sanctions in response. On Wednesday it informed Congress that it would target a handful of Iranian companies and individuals responsible for the ballistic-missile program. Then it later said it would delay announcing the sanctions, which are barely a diplomatic rebuke in any case, much less a serious response to an arms-control violation.

Under the nuclear accord, Iran will soon receive $100 billion in unfrozen assets as well as the ability to court investors who are already streaming to Tehran.

(…)

The White House’s media allies are blaming all of this on Iranian “hard-liners” who are supposedly trying to undermine President Rouhani for having negotiated the nuclear deal. Memo to these amateur Tehranologists: The hard-liners run Iran.

Og for at tvære pointen helt ud “The sages now blaming hard-liners for Iran’s nastiness are the same folks who told us that the nuclear accord would empower the “moderates” in Iran by showing America’s peaceful intentions”. “Change” var hvad folk ville have uden at vide hvad det rent faktisk indebar og så fik de forandring. En forandring til det værre fordi flertallet ikke kunne tænke.

Det hele er nu ikke Obamas skyld. Islam er en rådden verden og et kollaps eller endnu en krig er uundgåeligt uanset vestlig naivitet. Spengler tegner i Asia Times et dystert billede for Saudiarabien, som lider under faldende olipriser (hvilket Obama med sin anti-fracking politik ikke har hverken lod eller del i)

Worst of all, the collapse of Saudi oil revenues threatens to exhaust the kingdom’s $700 billion in financial reserves within five years, according to an October estimate by the International Monetary Fund (as I discussed here). The House of Saud relies on subsidies to buy the loyalty of the vast majority of its subjects, and its reduced spending power is the biggest threat to its rule. Last week Riyadh cut subsidies for water, electricity and gasoline. The timing of the executions may be more than coincidence: the royal family’s capacity to buy popular support is eroding just as its regional security policy has fallen apart.

For decades, Riyadh has presented itself as an ally of the West and a force for stability in the region, while providing financial support for Wahhabi fundamentalism around the world. China has been the kingdom’s largest customer as well as a provider of sophisticated weapons, including surface-to-surface missiles. But China also has lost patience with the monarchy’s support for Wahhabi Islamists in China and bordering countries.

According to a senior Chinese analyst, the Saudis are the main source of funding for Islamist madrassas in Western China, where the “East Turkistan Independence Movement” has launched several large-scale terror attacks. Although the Saudi government has reassured Beijing that it does not support the homegrown terrorists, it either can’t or won’t stop some members of the royal family from channeling funds to the local jihadis through informal financial channels. “Our biggest worry in the Middle East isn’t oil—it’s Saudi Arabia,” the analyst said.

China’s Muslims—mainly Uyghurs in Western China who speak a Turkish dialect—are Sunni rather than Shia.  Like Russia, China does not have to worry about Iranian agitation among Shia jihadis, and tends to prefer Iran to the Sunni powers. As a matter of form, Beijing wants to appear even-handed in its dealings with Iran and Saudi Arabia, for example in recent contacts between their respective navies. Chinese analysts emphasize that Beijing has sold weapons to both—more in absolute to terms to Iran but more sophisticated weapons to the Saudis.

More pertinent than public diplomacy, though, is where China is buying its oil.

Nonetheless, China’s oil import data show a significant shift away from Saudi Arabia towards Russia and Oman (which China considers part of the Iranian sphere of influence). Russia’s oil exports to China have grown fourfold since 2010 while Saudi exports have stagnated. Given the world oil glut, China can pick and choose its suppliers, and it is hard to avoid the inference that Beijing is buying more from Russia for strategic reasons.  According to Russian sources, China also has allowed Russian oil companies to delay physical delivery of oil due under existing contracts, permitting Russia to sell the oil on the open market for cash—the equivalent of a cash loan to Russia.

Det er alt sammen meget spændende og man kunne jo nyde sine popcorn til øllerne, hvis ikke det var således at den vestlige naivitet havde importeret nisserne. Ifølge BBC er der stigende bekymring for at “the sectarian divides so bitterly apparent in much of the Middle East” mellem sunnimuslimer og shiamuslimer udvikler sig yderligere i England. En shiamuslim fortæller

“Even at Soas, a university I love, Sunnis and Shias have big arguments all the time,” says Anahita.

“And elsewhere in London, we have the same problem - Sunni and Shia arguing. You can clearly see it when you walk in Edgware Road or Kilburn.

“If you have a green bracelet or anything that shows you are Shia, they look at you as if you are not even Muslim, or you don’t exist. It’s very disrespectful, and very sad.

“Islamic societies in general and especially in London are getting bigger all the time. But not in a good way.”

En tilflyttet shiamuslim mærker nu hvordan muslimer behandler ikke muslimer - og så er det lige pludselig ikke godt at der bliver flere af de andre muslimer i London. Hvor flygter muslimerne næste gang hen, når de bliver mange nok?

Godt nytår, med lidt TV

Der var måske kun et konservativt lyspunkt i strømmen af Hendes majestæt Dronningens feel-good slørede almindeligheder nytårs aften.

I januar så vi først det chokerende attentat mod det franske satireblad i Paris, og godt en måned senere oplevede vi så det dobbelte attentat i Krudttønden og ved Synagogen i Krystalgade i København. To danskere mistede livet, og vi sad alle tilbage med chokket og forfærdelsen – terroren var nået til os.

Et os og et dem. Og hvem er det? To danskere mistede livet. det er os, for vi så det chokerende og vi oplevede det selv og sad forfærdede tilbage. Omar døde også. Han er terroren. Han er terroren.

Åh jo, så gik Prins Henrik på pension, hvilket var den store nyhed for formiddagspressen. En af Prinsgemalens arbejdsopgaver var tilsyneladende at sortere Hendes Majestæt Dronningens talepapirer, en opgave Hendes Majestæt Dronnningen åbenlyst for første gang selv skulle klare.

Igen i år stod en imam for en del af nytårgudstjenesten. Det er lidt besynderligt fordi det kun er nytår efter den kristne kalender, som er en rimelig tilnærmning af Jordens rotation om Solen, mens den muslimske kalender er sat efter Månens faser. Og det er lidt besynderligt fordi en Gudstjeneste betyder at man tjener Gud og Gud er ikke Allah. Besynderligt var det også, men desværre ikke overraskende, at ingen reagerede da imamen sagde “De bedste af Jer, er dem der frygter Allah.“, som Uriaspostens Kim Møller fangede. Men ikke biskoppen, der sagde “Når vi indleder 2016 med bønnen Fadervor, øver vi os i at sige ‘vi’ og ikke ‘dem’.” Hmm, men de der frygter Allah er alligevel de bedste, om de så skal sætte et hoved på en stage for at hamre den pointe hjem.

Vi har en statsminister, der frem for rettidigt omhu kringler med den kortsigtede udvikling på bekostning af fremtiden, stadigt krejlende den danske offentlighed fri af de tydeligste konsekvenser. Statsministeren sagde, ja hvad sagde statministeren egentlig? Noget med at terroristerne ville vinde, hvis vi begyndte at frygte dem, for deres formål var at “Trække falske skillelinjer. Mellem Vesten og islam.” Jeg troede ellers målet var at pointere at “De bedste af Jer, er dem der frygter Allah“.

Og så sagde han at alle skal passe på vores land og skitserede han så hvorfor denne regering, som jeg ikke vil kalde landsforræddere da det er forbudt, ikke har tænkt sig at følge den opfordring

Vi kan ikke åbne Danmark for alle. Vi kan heller ikke vende ryggen til og hygge os i smug. Jeg vil kæmpe for at lede Danmark gennem migrations- og flygtningekrisen på en måde, så vi kan kende vores land, mens krisen står på - og genkende det, når vi er igennem. Med vores økonomi, vores sammenhængskraft og vores værdier i behold. For lad os være ærlige over for hinanden - vi er udfordret:

Så vi lukker så mange ind der skal til for at ødelægge landet, hvorefter denne generation skal kunne se sig selv i øjnene og sig, vi gjorde hvad vi kunne. Det hedder at “holde antallet af asylansøgere på et fornuftigt niveau.” Vores efterkommere vil have arvet et Libanon i mange generationer. For selv om statsministeren luftede grænsekontrol mod Tyskland når Sverige strammer deres grænsekontrol, så er regeringen fokus et: “Vi vil sikre ro. Vi vil sikre orden.” Ikke sikre lov. Ikke sikre Danmark. Politiet eskorterer flygtningene, spyttemænd spottes, regeringen tvinger migranter ud i alle egne af landet, så ingen går ram forbi af den nye orden. Og det hele sker under rolige forhold, så Løkke og Stampe kan se hinanden i øjnene, deres selvbilleder bevaret. Der er mere end to ‘dem og os’.

I den franske by Valence blev en ‘bilist’ skudt og såret, da han forsøgte at køre fire soldater ned, der besynderligt nok var udkommanderet til at bevogte en moske. I München blev togstationer evakuerede, da Politiet advarede om forestående terrorangreb. Men det er også alt det tyske politi vil advare om, skriver Bild ifølge Daily Mail, da den ikke vil skræmme folk unødigt om den bølge af kriminalitet, der skylder over Tyskland under navnet syriske flygtninge. I Bruxelles afblæste byens borgmester “den planlagte festivitas”, der sidste år havde deltagelse af 100.000 mennesker “da det ifølge myndighedernes skøn [var] for risikabelt”, skriver Danmarks Radio. Velkommen til en ny normal. Europa er nu i en permanent terrortistand, som Israel har været i mange år

Sofies Verden

Da Sofie var barn legede hun “som oftest fattige gadebørn i Indien eller forældreløse børnehjemsbørn og til fastelavn var vi sigøjner, tiggerpige eller klædt ud som afrikaner”. Det har gjort hende “nysgerrig og interesseret i verden” og “bedre til at navigerer i en mangfoldig og flerkulturel sammenhæng” fortæller hun i indlægget “ER JEG RACIST FORDI JEG GODT KAN LIDE SKIPPERMIX?“, hvor hun ganske klogt advarer mod at “fjerne maskerne fra Skippermixen eller censurerer ord som ’neger’ fra gamle børnebøger” fordi det også vil fjerne nærværet af “Danmarks øvrige kolonisthistorie og rolle som imperialistisk slavehandler”.

En god ven gjorde mig opmærksom på Sofie Viborg Jensen fordi hun havde haft et indlæg i Politiken, som man mindst skal være en hardcore Politikenlæser for at forstå.

Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at flytte hjem til Danmark igen, når min uddannelse i Sverige er færdig om et par år.

Jeg har ellers altid drømt om at flytte tilbage til Svendborg, tættere på min familie og mine venner, få børn og måske gå ind i lokalpolitik. Tja, som tingene ser ud nu, kunne jeg nok ikke engang få min kæreste med hjem, hvis jeg ville, for han er nemlig ikkevestlig.

Jeg har ellers altid keret mig om samfundet, jeg har altid været engageret. Jeg læser velfærdspolitik på universitetet, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de svageste i samfundet. Men dansk politik har bogstavlig talt fordrevet mig, radikaliseret mig, frataget mig håbet og lysten til at tage ansvar. Så måske jeg også bare skulle smides ud af landet? Jeg er ikke sikker på, at jeg passer ind længere. Jeg er ikke sikker på, at jeg gider mere.

Er det ikke smukt? Alt der er galt med Danmark skriver nu fra helvedes forgård at hun nu ikke ved om hun også orker at komme tilbage for at fortsætte at ødelægge Danmark når ingen synes at være taknemmelige. Åh, og så noget om racister, hjerterum , vores værdier og et Danmark, der er revet væk under hende.

Ikke at det skal handle om andet end Sofies Verden, men Roald Als illustration skal lige med, da den fløj under radaren efter den famøse tegning af Inger Støjberg der hænger flygtninge på sit juletræ (hvor hun rettere skulle afbilledes, som en der døller danskerne i søvn med store ord, mens hun lukker muslimske terrorister ind i Danmark)

roald-als

Danske politikere udøver direkte og med glæde fysisk vold mod en muslim

Tilbage til Sofies blogunivers, Meningsdanner Mod Diskrimination, hvor hun præsenterer sig således

“Jeg elsker at vende spørgsmål på hovedet og finde alternative vinklinger på komplekse problemstillinger. Jeg beskæftiger mig især med spørgsmål om identitetspolitik og hvidhedsnormer i en post-kolonistisk teoretisk kontekst, men jeg synes også det er vigtigt at diskuterer sådan nogle ting i sin hverdag og kigge ud over teoribøgerne. Jeg elsker at kigge indad og bringe mine egne erfaringer og historier i spil og jeg synes det er vigtigt at forsøge at gøre den offentlige debat mere nuanceret.”

Jamen det er fint at stille spørgsmål, men nogle spørgsmål er bedre end andre. Og det er fint at kunne vende spørgsmål på hovedet, men det er ikke det samme som at vende op og ned på alle ting. Når teoribøgerne handler om identitetspolitik og hvidhedsnormer i en postkolonialistisk kontekst skal man ikke kigge udover, men helt væk. Og man skal kun kigge indad og bringe egne erfaringer og historier i spil, hvis det giver mening - ellers befamler man sig selv på sit studieobjekts bekostning. Og det fører ikke til nogen nuancering af debatten, men til kvindesludder.

I hendes video “En fortælling om at være nysgerrig” finder Sofie sig stående islamisk kønsopdelt i en bank i Gaza.

I denne korte video fortæller jeg om min oplevelse af strukturel sexisme i en bank i Gaza, og om hvor svært det kan være at navigerer i en fremmed kultur. Det er en historie om vigtigheden af at være nysgerrig og still spørgsmål.

Jeg har lige været i Gaza og der havde jeg en lidt besynderlig oplevelse første gang jeg skulle i banken for at hæve en arbejdscheck. Jeg gik derind med min lokale kvindelig kollega, og det er sådan en stor bank, ligesom vi kender det hjemme fra [Øhrm, det udbombede Gaza] og da vi kom derind, der var der ligesom to køer. Den ene kø kun med kvinder og den anden kø kun med mænd. Og vi stiller os så over i den her kvindekø og der er en masse forskellige kvinder, nogle med tørklæder, nogle uden tørklæde og så nogle der er helt dækket til og jeg er umiddelbart den eneste sådan hvide, som er udlænding - ligner det i hvert fald.

Og jo mindre den der kø ovre ved mændene bliver, jo mere tænker jeg bare sådan.. What? altså. Hvorfor skal vi stå herovre? Især fordi receptionisten ovre i den anden kø faktisk også er en kvinde. Og efter tid, hvor man ligesom står - og det virker også som om de andre kvinder synes det er lidt mærkeligt - så overvejer jeg om jeg skal stille mig over i den der kø ovre ved mændene, fordi det vil gå meget hurtigere. Men jeg tænker samtidig, at hvad er det for et signal , at så springer jeg jo på en eller manden måde alle de andre kvinder over og vil det være… For mig, der ender jeg med at blive i køen fordi jeg synes at det var et underligt statement, at så skal jeg, som hvid kvinde, springe hele køen over og så have særbehandling, eller hvad?

Jeg vælger at blive i køen og istedet for så får jeg en helt vildt god snak med min kollega og de andre kvinder om hvorfor er det sådan her. Og vi finder ud af at de synes også det er vildt frustrerende[!], men at der er nogle andre kulturelle normer og nogle andre, sådanøh måder at gøre tingene på. Og det synes jeg var en spændende situation og faktisk så tror jeg at jeg ville gøre det igen på den måde fordi jeg synes at det er vigtigt at være nysgerrig og stille spørgsmål og nogle gange lægge sin egn kulturelle ballast lidt til side og så prøve at forstå det samfund man er en del af. Uden nødvendigvis at synes det er rigtigt så synes jeg i hvert fald at det var en god måde at lære noget på og være nysgerrig på.

Sofie er en typiske venstrefløjser, en velmenende narcissist. For muligvis vil hun gerne afhjælpe et udvalgt, et nøje udvalgt, folks lidelser, men i bund og grund kan hun ikke andet end at bruge dem til at spejle sig selv. Det handler om, hvorledes hun har det med at blive konfronteret med kvindeundertrykkelse, ikke om undertrykkelse. Når det kommer til danskerne vil hun i Politiken dog ikke “lægge sin egn kulturelle ballast lidt til side og så prøve at forstå det samfund man er en del af”, men stempler rask væk forskelbehandling af medborgere og ikke-medborgere som racistisk.

Hun er hurtigt opmærksom på at kønsopdelingen i banken betyder at kvinder diskrimineres med en ringere behandling, men hun bringer sin egen person og sin hvidhed i spil ved at hun potentielt kunne springe over i mændenes kø og hvad er nu det for en følelse? De andre kvinder finder forskelsbehandlingen “vildt frustrerende” og det er deres hverdag. Ja ikke blot det, men forskelsbehandlingen stopper moske ikke for enden af køen. Hvad nu hvis den gennemsyrer samfundet, fra sex til samfund? Og at kvinden er taberen hver gang. At det er således et islamisk samfund ser ud, at det hvad dansk politik præges af i stigende (men alt for lille) grad.

Jeg skærer altid folks ‘øh’ fra når jeg transskriberer for det handler om at gengive folks mening loyalt, men jeg beholdt det ‘øh’, hvor hun taler om “andre kulturelle normer og nogle andre, sådanøh måder at gøre tingene på” fordi jeg kraftigt mistænker hende for, med vilje og forsæt, lige dér at censurere ordet islam. At hun netop undgik det ord, islam, hendes hjerne korrekt og umiddelbart havde stillet først i hendes mund at rulle ud. Så der er et ideologisk aspekt også, i hendes lille historie, der ikke handler om hende selv eller om kønsdiskriminering. Hun beskriver nøjagtigt en normal islamisk adfærd, kønsdiskrimination, og sætter det i direkte og korrekt forbindelse med islamisk tøj, da hun beskriver hvorledes hendes kvindekø er klædt - endda med en beskrivende gestik, hvor hun nævner de “der er helt dækket til”. Og det ideologiske aspekt er det multietniske samfund, som omfatter hendes ikke-vestlige mand. Hun har så at sige parret sig med sine teoribøger og udlever på mikroplan det samfund hun ser ikke kan realiseres, for hun ikke “synes det er rigtigt”, når hun lærer om værdierne i “fremmed kultur”.

Hele hendes nuanceringsprojekt har fuldstændigt frataget hende evnerne til, med Reagans ord, at se, hvad hun ser.

Hvorfor?

Da det muslimske ægtepar, pakistanske Syed Farook og Tafsheen Malik, begik massemord på en amerikansk julefest i det firma, hvor Farook selv arbejde, skulle man finde en forklaring. CNNs Erin Burnett foreslog at den kvindelige muslim måske led af en fødselsdepression. Og CNNs Gary Tuchman foreslog en enke til et af terrorofrene at det måske var hans egen skyld, kristent missionerende som han var. Council on American Islamic Relations fortalte CNN at terrorangrebet også var USAs skyld, med den førte udenrigspolitik in mente. Og sådan gik det til at det var en muslim der ved at argumentere for gengæld afslørede forbindelsen til islam for CNNs seere. På den amerikanske venstrefløj og blandt amerikanske muslimer var der forargelse over at medierne ikke havde respekteret Farooks massemyrdende kone Tafsheen Malik ved at vise et fotografi af hende uden hijab. Og mens de amerikanske universiteter analyserede teorierne frygtede man naturligvis et backlash.

Herhjemme advarede Poul Høi om ikke at være hurtig til at komme folk i “kasser og båse” og foreslog uden ironi at Syed Farook blev massemorder fordi hans barndom var ulykkelig med en drikfældig og voldelig far. Sammenhængen der viser at børn af alkoholiserede og voldelige fædre begår massemord antages blot at være sand fordi det er fra den samme kasse man forklarer al anden ondskab man ikke vil forholde sig til, og så var det vist konen Tafsheen Malik der fik ham til det. Med alle de børn af voldelige alkoholikere har Malik virkelig ramt en sekundær rekrutteringsåre.

Og så garnerer han sofisstisk med moralske betragtninger i psykologiske klæder som “Ingen massedrabsmænd er mentalt sunde”. Terror med politiske, religiøse, seperatistiske og sekteriske formål eksisterer altså ikke i Høis univers, hvis vi forstår mental sundhed i en klinisk forstand. Det giver ingen mening og sætningen er da også hentet i kassen for ondskab man ikke ønsker at erkende. Det er et moralsk udsagn som vi bruger om SS bødler, ISIS og lignende, men den tjener sproglig til at bakke Høis ide op. En tese han skyder i foden  når han som eksempel på Farooks integration i the american way of life skriver

Det følgende år indrykkede han [Syed Farook] en lignende annonce på et datingsite i Dubai, hvor han skrev, at han ledte efter en kvinde mellem 18 og 22 år, og hendes nationalitet og religion var underordnet.

Høi læser “nationalitet og religion var underordnet”, men overser at Farook ikke finder en kone i USA, men på et datingsite i Dubai! Med andre ord kan vi have en almindelig stærk formodning om at han ledte efter en araber som pakistaner og med religion mente at han ikke ville hænge sig i om hun foretrak Hamas frem for ISIS. Farrok havde fundet hjem førend han mødte konen.

Carsten Jensen mener modsat Høi ikke at Farook og Malik myrdede på grund af Farooks fars druk og vold. Han har sin egen kasse af forklaringer og den er fyldt med os andre end ham. Vi, som nationer, fører krige mod dem og det var os der startede. Mikkel Anderson leverer en anbefalelsesværdig nedsabling af Jensens realitetsforladte moralfortælling. Andersons centrale pointe begrænser sig ikke til Jensen, men er kardinal for hele venstrefløjens tænkning og skyld og ansvar

Dernæst fremsætter Jensen en af de sørgeligste travere, der altid hives af stalden, når vestlige venstreintellektuelle skal forsvare ikke-vestlig terror: ”Terroren har altid været den militært svage parts svar,” erklærer han.

Som nævnt udøver IS også rigelig terror, hvor de står stærkt. Men terror er et valg, ikke den nødvendighed, som Jensen vil have os til at tro.  Det er et valg, som intet har at gøre med, hvorvidt man er ”stærk” eller ”svag”. Den vilkårlige terror mod civile har altid været de totalitære og skruppelløses ”svar”, der så rigeligt også er blevet udført af ”de stærke”, hvilket Stalin, Pol Pot, Hitler og en perlerække af andre fra verdenshistoriens rædselskabinet demonstrerer. Der er ingen automatik i, at en militært ”svag” part massakrerer tilfældige civile.

Desværre er de fleste af Jensens udsagn genfortalt af journalisten og jeg vil være varsom med at udlægge dem bogstaveligt, selvom om de er klassisk Carsten Jensen, som at anderkende ISIS ‘deres territorium’ uden at nævne folkemordene på de oprindelige indbyggere. Og fordi Jensen i store dele ses gennem artiklen fremgår de ikke klart hvor “vi” startede, da Jensen eksempelvis nævner Frankrigs for længst overståede Algier-krig uden at det fremgår som var der en direkte sammenhæng med nutidens civilisationskrig eller om det bare vare et eksempel på at det altid var “os” der starter.

Men et par enkelte af Jensens citerede udsagn fortjener måske et par kommentarer som overflødigt supplement til Andersons Jensenmassakre. For der er så mange besynderlige antagelser i venstrefløejens kasser så Informations journalist slet ikke mener at der skal følges op på et udsagn som “Islamisk Stat giver de unge mænds kamp en retning og et mål”, siger Jensen, som vælter danske unge mænd rundt i gaderne og uden mål og med halshugger tilfældige fodgængere. Eller, hvis det kun er logisk for muslimske unge mænd bare at være i kamp, var det så nu også os der startede? Hvem der startede bliver endnu mere forvirrende da Jensen fortsætter “Ekstremisternes våde drøm er, at typer som Søren Espersen får magten. Så har vi konfrontationen…”.

Men tilbage til San Bernadino og hvorfor det muslimsk-pakistanske ægtepar dog kunne finde på at kaste deres karrierer ud ad vinduet. Victor Davis Hanson leverer en fremragende diagnose i National Review af den næsten perfekte storm som muslimsk aggression og almindeligt kulturelt selvhad skaber

Why, then, is radical Islamism, so antithetical to Western values, still preached in American and European mosques? Do radical Muslims in the U.S. and Europe realize that if they had had their way, they would not have wished to emigrate to the U.S., given that it would resemble the homelands they abandoned? The worldview of Tashfeen Malik, if enacted, would eventually have turned San Bernardino into Islamabad; would Ms. Malik then have left it for Portland?

Why is ISIS apparently attractive to hundreds, if not thousands, of Western Muslim youth? Why is the FBI supposedly busy tracking down radical Muslims residing in America, who presumably came here of their own free will? Is it because the FBI is Islamophobic?

One obvious reason for these anomalies is a sort of paradox. The more a Muslim youth enjoys casual sexual hook-ups, easy access to liquor and drugs, and unapologetic secular indulgence, all the more the voluptuary feels he has betrayed his culture, religion, and very identity — and the more his eventual return to Islamic purity is likely to become extreme. No one forced Mohamed Atta and his band of killers to become Western sybarites. What made them slaves to their appetites was their very Islamic Puritanism, which turned what was commonly available into forbidden obsessions: the more taboo, all the more to be indulged in, and all the more to be regretted post facto and the indulgence blamed on others when passions are drained and probity returns.

Second, in many cases, the immigrant immediately asks upon arrival, “Why do they have so much here, while we have so little back home?” Do not expect him to cite everything from religious tolerance to consensual government to freedom and market capitalism — not when there is an accessible American dictionary of victimization, ranging from colonialism and imperialism to oil and Israel. The new arrival from the Middle East need not turn on Al Jazeera to be spoon-fed grievances, when he can listen to President Obama’s apology tours or Cairo speech or breakfast sermons about high-horse Christians and their millennium-old Crusades.

Third, we in America ask almost nothing of immigrants any more. We do not care whether they come legally and will obey the law once they’re here. We have no concern whether they can support themselves, or whether they will become wards of the state. One need only review the careers of Obama’s own immigrant aunt and uncle. We have no worries about whether they learn English. They can hate or love America, as is their wont. If an immigrant commits a crime against his hosts, we feel that we would commit a greater crime by sending our ungracious guest home. Is that why ICE released 36,000 alien lawbreakers in 2013 alone, preempting their deportation hearings, or why 347,000 criminal aliens are believed to be at large in the United States?

Citizenship as a cherished privilege has utterly vanished. So has any idea of gratitude. A hallowed notion of legality, of being more law-abiding even than native-born Americans, has disappeared among immigrants. Juan Francisco Lopez-Sanchez — the five-times-deported illegal alien and seven times repeat felon who shot Kate Steinle to death in San Francisco — was only the most extreme example of what is possible under current immigration law and practice.

At no time did Lopez-Sanchez thank the United States for offering him a better chance than Mexico had — at least if repeatedly committing felonies can be see as a form of not offering thanks. We deduce that he believed things were better here than in Mexico or he would not have reentered the country illegally so many times. Lopez-Sanchez, like the Tsarnaevs, knew that the U.S. leaves immigrants alone, or perhaps, better yet, romanticizes their difference, and provides, if not a legal amnesty for their crimes, a psychosocial one.

Fourth, immigrants sense an identity-obsessed culture, where diversity, not unity, brings career dividends. A teen can cross illegally from the oppression of Oaxaca and almost instantly qualify for victim status and affirmative action on the bizarre theory that American oppressions have earned him compensation and reparations, as if he were psychologically damaged by America while he was in Oaxaca or will be in America if he was not in Oaxaca.

Hyphenation, not conformity, is preferred — and wisely so. Poor George Zimmerman’s “white Hispanic” troubles arose from his Americanizing his mixed-race identity rather than emphasizing a constructed otherness by calling himself the more authentic-sounding Jorge Mesa. A fight between Trayvon Martin and Jorge Mesa does not reach the White House, because it furthers no particular agenda; it’s analogous to the weekend toll in Chicago rather than a Ferguson teachable moment. Apparently, Zimmerman did not learn the lesson that an upper-middle-class prep-schooler named Barry Dunham, whose conniving African father had abandoned him, would have been a mere statistic. But as Barack Hussein Obama he became a unique example of diversity, with all its resonance.

At best, if a Muslim immigrant fully assimilates, to the point where, as is true of most Americans, he cannot easily be identified by his religion, or if his religion becomes incidental rather than essential to his public persona, then he is rendered just an ordinary American. Perhaps he even is in some danger of joining the unattractive majority not subject to special dispensation. At worst, he can become a sellout in the eyes of his local mosque and immigrant enclave. Emphasizing identity to its logical extreme wins rewards in today’s America. We saw to what insane lengths this has gone in the cases of the fabulists Rachel Dolezal, Elizabeth Warren, Shaun King, and Ward Churchill.

Finally, the Muslim shooter understands that so many of his hosts are naïve, ashamed of their own culture, unsure of their heritage, and prone to apologize rather than criticize. They would likely not call the authorities even if they spied preparations for terrorist activities — believing that being called a racist is worse than possibly allowing violence to ensue against the innocent. Note that Ms. Malik never thought that she might have to tone down her suspicious activities, because her neighbors quite magnanimously did not call the police.

Appeasement is a psychological disorder that affects both the appeaser and the appeased. The more exemptions are granted the offender, the more the grantor feels good about himself, and the more the offender loses respect for someone seen as weak rather than magnanimous.

Krybben er tom

Det er et historisk vendepunkt, lød en overskrift i Dagbladet Information. Det handlede om klima, men det burde være historien om sektorformanden for HK Privat, Simon Tøgern, der på Facebook skrev ”BOYKOT DANSK FLYGTNINGEHJÆLP“. Grunden var at Dansk Flygtningehjælps formand Andreas Kamm havde foreslået indslusningsløn til flygtningene og det kunne Tøgern jo godt gennemskue som løndumpning af danske ansatte. At dumpe lønne er ufint i forhold til at hæve skatten, men for lønmodtagerne er forskellen den samme, hvorfor de vandrer mod de borgerlige.

Det er endelig gået op for en fagforeningsboss at hans medlemmers interesser er truet af de mennesker, der gør hans medlemmers nabolag utrygge. Det lurede fagforeningerne også i starten af tresserne, hvor de var fremmedarbejdere. Men tidens retorik ændrede sig og kampen for anti-racisme blev uimodståeligt lækker i sit manglende indhold.

Meningen for dansk flygtningehjælp er at hjælpe flygtninge til Danmark. Jo flere jo bedre, der var aldrig nogen grænse. Dansk Flygtningehjælp ser kun flygtningenes behov og ikke nationens. Så hvad var fagbevægelsens støtte til en horde af kulturfremmede lønpressere så andet end at besmykke sig med falsk godhed. Var det blot for nemt at dele medlemmers penge ud til hvad som helst, hvis man i medierne kan fremstå som et godt menneske? Når man råbte på solidaritet med fremmede folkeslag så betød det alligevel intet. Man havde tænkt sig en begrænset mængde brune mennesker, som man kunne spejle sit selvbillede i, men man vil altså ikke tage den fulde konsekvens af solidaritet, nemlig at køre hele landet i sænk, som de lande emigranter kommer fra. Fagforeningerne har taget sig godt ud ved at kaste medlemmernes penge efter humanitære organisationer, noget for noget og den første er altid gratis. De har næret slangen ved deres barm. Men nu er sponsorerne af godheden i direkte konflikt med godheden selv.

Hermed er venstrefløjen næsten officielt nået til skismaet mellem socialisme og fællesskab på den ene side og på den anden side multikulturelisme. Så længe man syntes at have råd kunne man forene kræfterne i et fælles moralistisk angreb på, ja alt. kvindekamp var klassekamp blev udvidet til alt fra Israel, til flygtninge til ligestilling til muslimer til miljø til lønmodtagere til offentligt ansatte til antiracisme og fanden og hans pumpestok. Nationen betragtet via staten virkede som om den kunne klare det hele så langt den var noget værd overhovedet at bevare. Men ak, der lå hele tiden en konflikt for nationen og dens stat er også alle de lønmodtagere der ikke har forstået at penge er en cirkulation og samfund en daglig øvelse. Man kan ikke bare skrive højere skatter ud til de rige og man kan ikke bare åbne sine hjerter. Realiteterne kan ikke længere skjules, og 17.000 flygtninge, der skal “integreres” næste år er “næsten umuligt” siger formanden for Kommunernes Landsforening. Men der kommer flere end 17.000, mange flere, så det bliver umuligt , helt umuligt - og regningen skal alligevel betales.

Trump spiller på reaktioner

“Trump vil nægte alle alle muslimer indrejse til USA” skrev Politiken i sin overskrift, mens man på Jyllands-posten brugte ordet ‘forbyde’ og på Ekstrabladet den mere nedtonede vending “lukke af for”. Det vil efter min mening være en grov forskelsbehandling af muslimer, hvis ikke man samtidig deporterede de muslimer der allerede nu opholder sig i USA. Men man glemmer måske historien, så Geofry Lord minder om den i Spectator

Germany, Italy and the Japanese were the Muslims of the day in December, 1941. And FDR responded as follows, first with the Germans in presidential proclamation 2526 that was titled as being targeted to …this is a direct quote — “Aliens: Germans.” And what of those “Alien” Germans? FDR demanded that

… all natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. The President is authorized in any such event, by his proclamation thereof, or other public act, to direct the conduct to be observed, on the part of the United States, toward the aliens who become so liable; the manner and degree of the restraint to which they shall be subject and in what cases, and upon what security their residence shall be permitted, and to provide for the removal of those who, not being permitted to reside within the United States, refuse or neglect to depart therefrom; and to establish any other regulations which are found necessary in the premises and for the public safety.

Actually, FDR being the thorough kind of guy that he was, had his Proclamation 2526 come after his Proclamation 2525, which targeted the perpetrators of Pearl Harbor — the Japanese. In identical language to his treatment of German immigrants in America, FDR proclaimed in a proclamation dedicated to… quote again “Aliens: Japanese”… that if:

… the President makes public proclamation of the event, all natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. The President is authorized in any such event, by his proclamation thereof, or other public act, to direct the conduct to be observed, on the part of the United States, toward the aliens who become so liable; the manner and degree of the restraint to which they shall be subject and in what cases, and upon what security their residence shall be permitted, and to provide for the removal of those who, not being permitted to reside within the United States, refuse or neglect to depart therefrom; and to establish any other regulations which are found necessary in the premises and for the public safety.

Oh. And don’t forget the Italians.

(…)

FDR was Donald Trump on steroids when America was under attack, with FDR using his presidential powers to declare Germans, Italians, and Japanese in America “enemy aliens,” slapping curfews on them, registering them, taking away everything from their guns to their binoculars to their right to travel to their jobs.

Franklin Delano Roosevelt havde, som venstrefløjen flest, et problem med jøder og på et møde med Churchill i Det Hvide Hus i 1943 - mens Holocaust var godt igang i Tyskland og England havde indrejseforbud for jøder til Palæstina - ville Roosevelt gerne diskutere ‘det jødiske spørgsmål‘. I hans optik ville det være best “to spread the Jews thin all over the world”. For Obama, og vores egne politikere for den sags skyld, er muslimer hvor tids jøder, som det gælder at smøre tykt ud i hver en afkrog af fædrelandet.

Men også Jimmy Carter, der i FDRs ånd kæmper palæstinensernes sag mens et israelsk vidundermiddel holder ham i live, har haft indslag af fornuftige tanker, skriver den altid fremragende Daniel Greenfield

Here’s Jimmy “Hitler” Carter saying it back in 1980.

Fourth, the Secretary of Treasury [State] and the Attorney General will invalidate all visas issued to Iranian citizens for future entry into the United States, effective today. We will not reissue visas, nor will we issue new visas, except for compelling and proven humanitarian reasons or where the national interest of our own country requires. This directive will be interpreted very strictly.

Apparently barring people from a terrorist country is not against “our values” after all. It may even be “who we are”. Either that or Carter was a racist monster just like Trump.

Meanwhile here’s how the Iranian students in the US were treated.

Carter orders 50,000 Iranian students in US to report to immigration office with view to deporting those in violation of their visas. On 27 December 1979, US appeals court allows deportation of Iranian students found in violation.

In November 1979, the Attorney General had given all Iranian students one month to report to the local immigration office. Around 7,000 were found in violation of their visas. Around 15,000 Iranians were forced to leave the US.

Så de politiske og moralske fyrtårne FDR og Carter blokerede uproblematisk for al indrejse til USA af mennesker fra fjendtlige magter og nationer. Men var det nu også det Trump sagde at han agtede? Ezra Lavant

Men jeg har nu ingen illusioner om show-manden Trump og tror Matt Walsh rammer plet i The Blaze

Anyway, the real problem with what Donald Trump says is that he’s not serious about anything he says, which is why he’ll often say five or six conflicting things before settling on whichever version gets the most attention and draws the least blow back from the right wing. My theory is that he makes a vague but dramatic statement, waits for conservative columnists to write their “this is what we think Donald Trump actually meant, and if he did mean this then he’s right” columns, and then comes out a day later to clarify that he did in fact mean whatever those clever conservatives hoped he meant. It’s at once the dumbest and smartest political strategy I’ve ever seen.

Nogle sukker efter en stærk mand. Måske en populist er hvad der skal til?

“People only accept change in necessity and see necessity only in crisis.”

“Europe’s nations should be guided towards the superstate without their people understanding what is happening. This can be accomplished by successive steps, each disguised as having an economic purpose, but which will eventually and irreversibly lead to federation.”

Ordene er Jean Monnets, arkitekten af den europæiske union. EU er en institution, der kun er til for sig selv og udtrykt med Junckers ord, fungerer det i Monnets ånd

“We decide on something, leave it lying around, and wait and see what happens. If no one kicks up a fuss, because most people don’t understand what has been decided, we continue step by step until there is no turning back

EU skulle være og er blevet en instituion, hvis formål først og fremmest var den selv og for at blive til skulle nationerne opløses.  Det europæiske samarbejde har altid været i en situation, hvor der aldrig er nogen vej tilbage, det er EUs dynamik. Selv om EU ikke er den rene ondskab og de idealistiske tanker bagved til nogen grad kan undskyldes med det chokket af 2. Verdenskrigs ødelæggelser, så er EU en maskine, der ikke blot som sagt, kun er til for sig selv, men kun kan overleve ved evig ekspansion, udadtil, såvel som ved at fortære medlemslandenes suverænitet.

Jeg kan huske afstemningerne i 92 og 93, hvor denne logik lå åbent til grund for Ja-partiernes argumentation Som trussel lød det at vi skulle stemme ja for ellers ville vi blive sat af på perronen og der var ingen stationer hvor toget skulle hen. Som leflen til vores europæiske udsyn og ansvar for verdensfreden var billedet en cykel, der ville vælte uden fremdrift. Det var med møje og besvær det lykkedes politikerne at sælge den neurotiske vision.

Selv om EU ikke er den rene ondskab og de idealistiske tanker bagved til nogen grad kan undskyldes med chokket af 2. Verdenskrigs ødelæggelser, så er EU en maskine, der ikke blot som sagt, kun er til for sig selv, men kun kan overleve ved evig ekspansion, udadtil, såvel som ved at fortære medlemslandenes suverænitet. Det betyder at skønt der ikke er noget ønske om at gøre Europa muslimsk gennem indvandring og lovgivningsmæssige knæfald, så bliver resultatet det samme. Medlemslandene kan ikke få lov at sikre sig imod den truende katastrofe fordi genindførelse af national grænsekontrol vil sætte ’samarbejdet’ tilbage og så vil toget vælte. Så man gør en dyd af nødvendigheden og taler den multikulturelle vision op mens man frygter Folkets reaktion

On the morning of 7th January 2015 Terrorists attacked Charlie Hebdo, with fully automatic, unregistered and illegal firearms.

Since then the EU has been preparing new legislation to ban semi-automatic firearms in the hands of law abiding EU citizens. Despite the fact that these weapons were not used by terrorists and are not even typically used by criminals.

They use unregistred, untraceble black market full auto Kalashnikovs.

The new legislation has been on the back burner since April 2015, only to surface now on 18th of November, barely 5 days after a second attack in Paris.

Teksten er fra et bønskrift til at få stoppet EUs svækkelse af europærernes evne til selvforsvar.

Gentagelse og fald

Mikael Jalving havde ikke mere at sige, om endnu et terrorangreb, det vi så i Paris, fortalte han sine læsere. Eller i hvert fald kunne han ikke sige, hvad han allerede har sagt bedre end han gjorde senest, da Charlie Hebdo og et jødisk supermarked var genstand for muslimernes vrede. Men Jalving er værd at genlæse og ellers kan man glæde sig over Snaphanens Steens fremragende skriv, med masser af links til andre gode skrifter.

For det er er svært at sige noget nyt om en verden der ser ud til at gentage sig selv når politikere, journalister og eksperter ikke tager ved lære. I Berlingske Tidende kunne man i kortform læse eksperterne demonstrere næsten hele paletten. 6-7 gengangerpunkter blev nævnt og kun et eneste var relevant for forståelsen af den terror der rammer os, for den flygtninge og migrationsstrøm på vej og årsagerne bagved. Da jeg aldrig har skrevet så godt som Jalving kan jeg godt tåle at gentage mig selv uden at risikere en antiklimaks. De radikaliserede islamisters bevæggrunde er som følger

»Der er en række spændinger mellem franskmændene og den muslimske befolkning, der føler, de bliver undertrykt. Det ser vi blandt andet i forhold til, at man har indført forbud mod at bære tørklæde i skoler, ligesom muslimerne ikke føler sig imødekommet i forhold til mulighederne for at undgå svinekød i offentlige køkkener og udøve deres religion på offentlige steder,« siger Henrik Prebensen.

1a) Tørklædeforbud. Det er egentligt et forbud mod religiøs beklædning og rammer alle religioner der hænger deres hat på tøjet.

1b) Mangel på svinekødsforbud. Denne anke mod øvrigheden hænger sammen med den første, da det er krav om islamisk levevis. Men her er det ikke som passiv muslim, men som den offentsive der har retten til at diktere vilkårene for kuffar. Muslimerne nægtes deres overhøjhed.

Parret med en generel skepsis blandt franskmændene over for den muslimske befolkning…

2) Franskmændene er dårlige, hvis ikke xenofobiske, værter.

…betyder det ifølge Henrik Prebensen, at en stor del af Frankrigs muslimske befolkning føler sig tilsidesat og forfulgt.

3) Generel tilstand af udenforskab.

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen er enig i, at det ikke er tilfældigt, at radikaliserede islamister angriber Frankrig igen. Han peger på Frankrigs rolle i den amerikansk ledede koalition af lande, der bekæmper Islamisk Stat i Syrien og Irak. Desuden kæmper Frankrig mod islamistiske oprørere i det afrikanske land Mali.

4) Frankrigs rolle mod ISIS og at de forhindrede folkemord i Mali.

Ifølge Bonnichsen kan timingen af terrorangrebene i Paris hænge sammen med, at Islamisk Stat oplever modgang på slagmarken

5) Islamisk stat er trængte. Hvis de havde fremgang ville det være en anden sag må vi forstå.

Og så har man også nogle voldsomme sociale spændinger…

6) Ikke nok bistandshjælp.

…der kan understøtte det had, som eksisterer i forvejen, når vi taler om islam og den vestlige verden,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

7) Hovedet på sømmet! Og det går vi så ikke mere ind i, for det indebærer den smertelige erkendelse at ingen fred er mulig og at så længe man anerkender muslimernes ret til være en del af Frankrig, som af noget vestligt land, så længe vil man befinde sig i en tilstand af krig. Ja, man kunne udtrykke det som at bo i krigens hus.

skc3a6rmbillede-2015-11-19-kl-072249

Ovenfor lover X-Files artikel i Jyllandsposten klassikerne i endnu et mysterium for medier, politikere og eksperter. Hvorfor sprængte en muslim sig selv og en masse kuffar i luften? Og så en fredag aften? Og så var også han, som alle de andre en god og rolig fyr.

Obama og Kerrys svar er ord. That’s all thay have, words. De insisterer på at kalde ISIS for Daesh, fordi navnet er blevet forbudt i Islamisk Stat: “Part of the reason is because in Arabic the word “Daesh” can be taken as a play on words to mean something along the lines of “a bigot who imposes his view on others” or “to trample down and crush,” og ved at insistere på at minde terrorister fra Islamisk Stat om at de rent faktisk undertrykker andres tanker, så generer man dem måske på et personligt plan. Det har ikke den samme effekt som Assads tøndebomber, men det skulle til gengæld ikke gå ud over civile. Meeen formålet er nok snarere at forhindre at islam kommer sprogligt i forbindelse med islamisk aktivitet, en renvaskning er problemets stilling. Hmm, det kunne være man skulle kalde dem det, Islamisk Aktivitet? Det ville sikkert pisse en venstrefløjser af i ens omgangskreds.

NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, ja det er vel ækvivalensen til at Saudierne blev formænd for FNs råd for menneskerettigheder, mener det er på sin plads at nævne islam, selv om islam ikke har noget med noget at gøre, skriver Danmarks Radio

- Dette er ikke en kamp mellem den muslimske verden og den vestlige verden. Det er en kamp mellem ekstremister, kriminelle og mennesker, der tror på fundamentale værdier som frihed og respekt for menneskerettigheder, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

“It was instructive that the moment President Hollande grasped the awful reality his first instinct was to close France’s borders.” skriver Simon Heffer i Telegraph. Det er sigende at Hollande, trods en overordnet politik om åbne grænser og næsten stålsat vilje mod at ville indrømme krigens realiteter - indtil nu? - alligevel afslører en erkendelse af problemets rod; muslimer der vælter over grænserne.

Hvad fortæller det om Danmarks politiske elite når alternativet til Løkke var Christian Jensen, der straks han hørte om de muslimske myrderier, tweetede en appel til danskerne om at stemme ja til EU? Ja, hvad fortæller det om intelligentsiaen i Venstre når Justitsminister Søren Pind mener at manglende grænsekontrol og konventioner ikke havde noget at spille med terrortruslen. “Vi betaler nu en høj pris for den passivitet, som Vesten har udøvet i Syrien.” siger han og mener alligevel at vi skulle have entreret Søvndals syriske jungle. For erfaringerne fra de irakiske og libyske regnskove demonstrerer virkeligt at vores ageren er problemets rod. Inger Støjberg fortsætte sin hard-liner løgn ved at lange verbalt ud efter studiegruppen og islamoplyserne Hizb ut-Tahrir. En “syg organisation som ikke hører til her”, kaldte hun dem og som en anden Villy Søvndal “forstår egentlig ikke, hvad det er, der afholder dem fra at flytte”. Men hvis hun lyttede efter, så handler det ikke om at der er noget der afholder dem fra noget, sådan er det jo med frihed. Der er derimod noget de,, som så mange andre tilvandrende muslimer vil, nemlig lave Danmark om til et kalifat. De er her på en mission, som det politiske Danmark afholder sig fra at forhindre. I stedet diskes der op med ord, ord, ord.

Denne regering, den værste regering nogensinde i dansk historie, har ophøjet politisk impotens til et kategorisk imperativ, som folket blot er i vejen for. Og Dansk Folkeparti ser ud til at have købt Løkkes rope-a-dope taktik og betalt med deres identitet. Og det er vel en forandring.

En kedelig forandring var iøvrigt også Søren Espersen, der tilsyneladende tænkte, at hvis terroren i Paris kunne være udgangspunktet for en konstruktiv debat om islam, indvandring af muslimer og hævdelse af dansk overhøjhed på dansk jord, som venstrefløjen vanskeligt kunne undslå sig, så ville det være bedre med en debat for og imod Søren Espersen selv. Vel vidende at når man indleder en argumentation om at gå hårdere til Islamisk Stat med “…vi er så gentlemen-agtige, at vi aldrig bomber, der hvor der er civile - også kvinder og børn.” så er der ingen der læser resten og Espersen spildte sine støtters tid og ressourcer på “Det Søren siger og mener er…” mens venstrefløjen og medierne fik sig lidt luft med historien om den moralske ækvivalens mellem islam og dens kritikere.

Venstrefløjen tænder et lys for revisionismen

Jeg har ikke regnet anti-semitismen som en egentligt fænomen blandt danskerne fordi man så sjældent, hvis nogensinde støder på egentlige jødefjendske ytringer. Jeg har haft den opfattelse, at så langt der er tale om egentlig anti-semitisme, som næsten udelukkende er begrænset til, venstrefløjen, så var den et udtryk for en ide om jøden og israelerene. At den anti-semitiske politik og retorik, er konsekvensen af en fortælling som venstrefløjen dyrker, måske mere af tradition. Jovist er venstrefløjen til tider ganske løssluppen med etnisk og religiøs essensialisme når man taler jøder og Israel med dem i trygge rammer, noget som offentligt mest skinner igennem som Israel-kritik, det enestående begreb der savner nationale modstykker som Saudiarabien-kritik og Gambia-kritik.  Men at der ikke i nævneværdig udstrækning (og Anne Grethe Holmsgaard er ikke nævneværdig) eksisterer noget personligt eller grundlæggende emotionelt motiv, som farver synet på jøder endsige den enkelte jøde.

Men som venstrefløjens dans med den muslimske indvandring de importere som et nyt proletariat synes deres kamp mod Israel at blive stadigt mere intens og blind. En lille del af det er at skrive jøden ud af historien om jødeforfølgelse. Et eksempel man kunne nævne var Fredsringen om synagogen i København. En muslimsk ung mand havde på baggrund af sin muslimske tro set sig bitter på jøderne, kontraktbrydende, ordombyttende aber og svin, og forsøgt sig med en massakre. En heltemodig vagt blev dræbt da han sikrede resten af forsamlingen kunne få fred. Men Fredsringen handlede om at sætte muslimerne i rollen som ofre for dårlig presse. Med kun en håndfuld muslimske piger i tørklæde med kraft nok til at simulere interesse for en løs ide om samhørighed agerede venstrefløjen potemkinkulisse så ringen kunne sluttes.

Åh, og så blev der lagt blomster for Omar, for han var jo også et menneske, skønt hans venner sparkede dem væk igen, da hans dødssted ikke skulle besudles af kuffar traditioner. Men det det handlede om for venstrefløjen var at bruge jødeforfølgelse til at pleje deres egen lille Hassan.

Og nu vil Enhedslisten og Radikale Venstre så skrive jøderne ud af deres egen historie, når de tænder et lys for flygtninge

aldrig-mere-krystalnat

Nazisterne forfølgelse af mennesker, der ikke passede ind i det ariske samfund må aldrig glemmes.

Derimod må jødeforfølgelsen som et specifikt fænomen gerne glemmes. For anden tolkning kan man ikke komme til. Krystalnatten handlede KUN om jøder.Og som Krystalnatten kun handlede om jøder skal det måske lige med, at ildsjæl og næstforkvinde i Exitcirklen Khaterah Parwanis arbejde med afradikalisering af unge KUN handler om muslimer.

Hvis jeg må give et godt råd til det yderste venstre; hvis i vil markere forfølgelse af alle de af os, der ikke passer ind i en eller anden overordnet ideologi, så lav en Gulag-dag eller en sharia-dag, hvor alle demokrater kan blæse tyranniet den lange march. Og insister på ytringsfriheden og afskaf blasfemi- og racisme paragrafferne.

With Open Gates: The forced collective suicide of European nations - Extended Cinematic 1080p

En regulær horror-film

“A nation can survive its fools, and even the ambitious. But it cannot survive treason from within. An enemy at the gates is less formidable, for he is known and carries his banner openly.”

- Marcus Tullius Cicero, 106-43 BC

You are witnessing what will be shown to future generations as the reason for the fall of an Empire.

At current immigration levels and disappearing birth rates native Europeans are destined to become a minority in their own countries within decades. This is already the case for many of Europe’s largest cities.

Europeans have effectively lost their right to exist as cultures and nations in their own homelands and are facing extinction.

Millions of young Muslim men leave behind their family, pay thousands to criminal traffickers to reach the land they have been promised by European politicians illegally.

Dubbed by the media as “refugees”, they cross through 6-10 safe countries to reach wealthy nations like Germany or Sweden where they hope to receive a better life at the expense of the taxpayer.

Only a fraction of them are Syrian, as they enter unfiltered, without any documents and without any legitimate right to claim asylum. Women and children are rarely seen, except in the cherry-picked sob stories of the media.

Any indigenous resistance of Europeans who refuse to hand over the countries of their ancestors to often radical and criminal Muslim foreigners is labeled “hateful”, “racist”, even “Nazi”.

The level of cultural, moral and political subversion with egalitarian and Marxist ideologies has reached levels the KGB would never have dreamed of. Equality and tolerance are lies that serve none but a few.

The Left, mainly orchestrated by Zionist interests, is destroying our countries from the inside. Patriotism, the most basic and fundamental trait of any nation that wants to survive, has become something to be ashamed of.

Feminism has destroyed family values and birth rates. Healthy nationalism has been replaced with a culture of guilt, self-hatred, apathy, degeneracy and pathological altruism. We are told to embrace “diversity”, in reality this simply means instead of just being a global minority, Europeans are supposed to become a minority in their own countries as well. No civilized society can keep up with the birth rate of third world immigrants, especially when the main goal is integration rather than assimilation. Parallel societies breed poverty, crime and radicalism.

Multiculturalism has never, at any time in human history, worked anywhere. If you believe otherwise, you’re delusional. In fact it’s the primary reason for every major conflict.

The crimes committed by the EU against the European peoples are directly in violation of the 1948 UN genocide convention, Article II: (c) Deliberately inflicting on the group conditions of life calculated to bring about its physical destruction in whole or in part; (d) Imposing measures intended to prevent births within the group; (e) Forcibly transferring children of the group to another group.

Because of this injustice, far-right parties everywhere in Europe are gaining astonishing amounts of support, becoming the biggest parties in some countries.

Any European that does not rise up to defend his country from foreign invasion because he’s too scared of words does not deserve it.

We are still at a point where you will not get imprisoned for your political opinion in most European countries, but this will change very soon. Do not be apathetic, do not be weak. Be someone that can be proud to call himself European.

Har vi råd til flygtninge?

skc3a6rmbillede-2015-11-01-kl-093259

Hvor en ekstratilførsel på 34 mia. til det offentlige er en massakre, skulle man ellers tro at fri uddeling til hvem som helst der måtte sætte fod på dansk jord repræsenterede en økonomisk udfordring. Det synes at være en indgroet virkelighedsforståelse på venstrefløjen, at selv om vi er et rigt land, så er vi det ikke lige der hvor jeg selv befinder mig. Personligt har jeg ikke penge nok, men fællesskabet kan hente uanede ressourcer på pengetræet, hvis blot man fik en anden indstilling til sine kulørte medmennesker, et andet menneskesyn kunne man næsten sige. Modkraft skriver

Over 100 erhvervsskoler og gymnasier havde i dagens anledning nedlagt undervisningen. Op mod 40.000 gymnasie-elever og studerende demonstrerede i København og i Aarhus mod regeringen, der har varslet milliard-besparelser på uddannelses-området.

skc3a6rmbillede-2015-11-01-kl-101318

Hanreberalisten Rasmus Brygger skriver oplysende i Information at

Målt på, hvad det koster i offentlige kroner at få en person igennem et videregående studie, så er vi suverænt i toppen. Et stk. nyuddannet dimittend har alene på sin videregående uddannelse i gennemsnit kostet samfundet over 750.000 kroner. Det er 100.000 kroner mere end i nabolandet Sverige, næsten 300.000 kroner mere end i Tyskland og over dobbelt så meget som en studerende koster at uddanne i Storbritannien.

Og Henrik Dahl kommer med disse tal på sin Facebook

Det danske uddannelsessystem er stadig overordentlig rundhåndet. Lad mig for eksempel nævne, at staten bruger 21 milliarder kroner på SU. Det er - til sammenligning - en anelse mere, end den samtidig bruger på forskning.

Hvor mange negerlandsbyer kunne man dog ikke drive for de penge? Det skal man ikke spørge flygtningene, lad os bare bruge det udhulede begreb, om, thi de er ikke den horde af læger og ingeniører, som vi ellers blev stillet i udsigt, der kan regne den slags ud. Deres skolekundskaber er stærkt begrænsede, og derfor vil de heller ikke kickstarte et økonomisk mirakel, men faktisk ligge os andre til last, ligesom vi allerede har erfaringer for, først og fremmest de af os der ikke har betalte spisepauser.

Apropos spisepauser, journalister vælger nærmest konsekvent ikke de faktiske forhold i jernindustrien, som den økonomiske (og vi taler slet ikke om hvorledes flygtningenes barbariske normer ødelægger ethvert fællesskab af en hvis kvalitet) når en historie skal drejes. De har, som en del af den kreative klasses vidensarbejdere, overbevist sig selv om, at det er en intellektuel præstation at afvise sammenhængen mellem Folket og samfundets beskaffenhed. Nation er en konstruktion, dekonstruktivismen er vejen frem og alle mennesker vil jo alligevel det samme, så jo flere jo bedre. Alt andet er racistisk.

Det er kun DF der sidder tilbage på historiens mødding med mindet om mormorkagen klægt i ganen. Så derfor er der heller ingen sammenhæng mellem immigrationen og velfærden og økonomien. Så journalisterne fortsætter deres human interesset historier om grædende sekulariserede børn af læger og ingeniører, der blot venter på at kickstarte Danmarks økonomi, hvis blot de får lov af de vrangvillige at få del i velfærden og alt betalt. Ja, alt betalt, ellers ville det jo ikke være en investering i fremtiden, vel?

For journalisterne forstår, som resten af venstrefløjen og den kreative klasses vidensarbejdere, ikke hvor flygtigt et fænomen som rigdom er, nemlig at det ikke er noget der er bygget op og nu bare eksisterer, så meget som det er en fortløbende fælles aktivitet. En omsætning, der hurtigt kan gå i stå, og så er den ikke mere. Heller ikke i banken, eller i det offentlige. Eller hos De Rige. Den er der kun så længe vi kan enes om at gøre hver vores til det private og fælles bedste og det kræver mindelig enighed om at være et fællesskab af individder med egen forståelse af pligt, ansvar og selvforsørgelse og samfundssind. Kultur om man vil.

Og mens journalisterne føler sig rige på Danmarks vegne, hvor spørgsmålet er reduceret til villighed til at være god kontra vrangvillighed, så er deres egen lille del af den danske økonomi presset helt i bund. Faktisk så meget at Danmarks Radios journalister gik i strejke fordi ledelsen fandt det uholdbart at bruge borgernes licenspenge på at journalisterne kunne spise.

Europa på kanten

Mens Helle Thorning Schmidt søger nyt arbejde som eksportør af muslimer, flygtningehøjkommisær hedder den egentlige titel, til Europa, de muslimer som hun under Folketingsvalget lovede at dæmme op for, går det efterhånden op for flere og flere gode mennesker at indvandringen er uholdbar også for de gode menneskers visioner. “[S]elv Bundeskansler, Angela Merkel, nu taler om en decideret flygtningekrise - et begreb, hun ellers indtil for ganske nyligt har undgået at bruge” kan man læse i Ekstra Bladet, der fortæller hvorledes tyske sikkerhedseksperter advarer om et kommende kaos i Tyskland

- Den store tilgang af mennesker fra andre verdensdele vil medføre ustabilitet i Tyskland, siger en kilde advarende til Welt am Sonntag.

Kilden, der på grund af frygt for repressalier er anonym, fortsætter:

- I forbindelse med den enorme tilvandring skabes der ekstremisme. Den centrumborgerlige midte radikaliseres fordi, de i modsætning til den politiske elite, ikke ønsker masseindvandring. Vi vil se, hvordan flere og flere vil vende forbundsstaten ryggen på den baggrund, siger han.

(…)

‘I stedet importeres Islamisk ekstremisme, arabisk antisemitisme, nationale og etniske konflikter, samt ikke mindst en helt anden rets- og samfundsmæssig forståelse’.

Sådan lyder det blandt andet i et internt skriv, der cirkulerer mellem centralt placerede figurer i de tyske sikkerhedsorganer. Skriveriet indeholder følgende klare advarsel:

‘De tyske sikkerhedsmyndigheder er ikke - og vil ikke være - i stand til at løse de problemer, der følger med de importerede sikkerhedsproblemer. Det gælder desuden reaktioner fra den tyske befolkning’.

Om det er for sent? Daniel Greenfield skriver i Frontpage Magazine om det absurde i at se indvandringen som en tiltrængt arbejdskraft. Muslimerne kommer ikke til at tage sig (kærligt) af os i vores alderdom. Istedet udskydes pensionsalderen for europæeren som muslimernes pres på de offentlige kasser øges

European leaders talk about two things these days; preserving European values by taking in Muslim migrants and integrating Muslim migrants into Europe by getting them to adopt European values.

It does not occur to them that their plan to save European values depends on killing European values.

The same European values that require Sweden, a country of less than 10 million, to take in 180,000 Muslim migrants in one year also expects the new “Swedes” to celebrate tolerance, feminism and gay marriage. Instead European values have filled the cities of Europe with Shariah patrols, unemployed angry men waving ISIS flags and the occasional public act of terror.

European countries that refuse to invest money in border security instead find themselves forced to invest money into counterterrorism forces. And those are bad for European values too.

But, as Central European countries are discovering, European values don’t have much to do with the preservation of viable functioning European states. Instead they are about the sort of static Socialism that Bernie Sanders admires from abroad. But even a Socialist welfare state requires people to work for a living. Maine’s generous welfare policies began collapsing once Somali Muslims swarmed in to take advantage of them.

(…)

The Muslim migrants are meant to be the retirement plan for an aging Europe. They’re supposed to keep its ramshackle collection of economic policies, its welfare states and social programs rolling along.

But they’re more like a final solution.

Mohammed is Fritz’s retirement plan. But Mohammed has a very different type of plan. Fritz is counting on Mohammed to work while he relaxes. Mohammed relaxes and expects Fritz to work.  Fritz is not related to him and therefore Mohammed sees no reason why he should work to support him.

European social democracy reduces society to a giant insurance plan in which money is pooled together.  But insurance is forbidden in Islam which considers it to be gambling. European social democracy expects him to bail it out, but to Mohammed, European values are a crime against Islam.

Mohammed’s Imam will tell him to work off the books because paying into the system is gambling. However taking money out of the system is just Jizya; the money non-Muslims are obligated to pay to Muslims. Under Islamic law, it’s better for Mohammed to sell drugs than to pay taxes.

That’s why drug dealing and petty crime are such popular occupations for Salafis in Europe. It’s preferable to steal from infidels than to participate in the great gamble of the European welfare state.

Mohammed isn’t staking his future on the shaky pensions of European socialism. He invests in what social scientists call social capital. He plans his retirement by having a dozen kids. If this lifestyle is subsidized by infidel social services, so much the better. And when social services collapse, those of his kids who aren’t in prison or in ISIS will be there to look after him in his golden years.

As retirement plans go, it’s older and better than the European model.

(…)

Europe is slowly killing itself in the name of European values. It’s trying to protect its economic setup by bankrupting it. European values have become a suicide pact. Its politicians deliver speeches explaining why European values require mass Muslim migration that make as little sense as a lunatic’s suicide note.

Islamic values are not compatible with European values. Not only free speech and religious freedom, but even the European welfare state is un-Islamic. Muslims have a high birth rate because their approach to the future is fundamentally different than the European one. Europeans have chosen to have few children and many government agencies to take care of them. Muslims choose to have many children and few government agencies. The European values so admired by American leftists have no future.

Europe is drinking rat poison to cure a cold. Instead of changing its values, it’s trying to maintain them by killing itself. The Mohammed retirement plan won’t save European Socialism. It will bury it.

Bret Stephens skrev et par dage tidligere i Wall Street Journal mere om de europæiske værdier, som den europæiske elite og de snakkende klasser ikke vil være ved

Europe is dying because it has become morally incompetent. It isn’t that Europe stands for nothing. It’s that it stands for shallow things, shallowly. Europeans believe in human rights, tolerance, openness, peace, progress, the environment, pleasure. These beliefs are all very nice, but they are also secondary.

What Europeans no longer believe in are the things from which their beliefs spring: Judaism and Christianity; liberalism and the Enlightenment; martial pride and capability; capitalism and wealth. Still less do they believe in fighting or sacrificing or paying or even arguing for these things. Having ignored and undermined their own foundations, they wonder why their house is coming apart.

What is Europe? It is Greece not Persia; Rome not Carthage; Christendom not the caliphate. These distinctions are fundamental. To say that Europe is a civilization apart is not to say it is better or worse. It is merely to say: This is us and that is you. Nor is it to say that Europe ought to be a closed civilization. It merely needs to be one that doesn’t dissolve on contact with the strangers it takes into its midst.

(…)

There are 75 million Turks, whose per capita income doesn’t match that of Panamanians. The country is led by an elected Islamist with an autocratic streak, prone to anti-Semitic outbursts, who openly supports Hamas, denies the Armenian genocide, jails journalists in record numbers, and orchestrates Soviet-style show trials against his political opponents. Turkey also has borders with Syria, Iraq and Iran. These would become Europe’s borders in the event of Turkish membership.

This is the country Ms. Merkel proposes to bring into the bosom of Europe. Her apologists will say she’s being disingenuous, but that only compounds the disgrace of her overture.

It also compounds the danger. Could Europe’s liberal political traditions, its religious and cultural heritage, long survive a massive influx of Muslim immigrants, in the order of tens of millions of people? No. Not given Europe’s frequently unhappy experience with much of its Muslim population. Not when you have immigrant groups that resist assimilation and host countries that make only tentative civic demands.

And not when a heedless immigration policy, conducted in fits of moral self-congratulation, leads to the inevitable reaction.

Den kristne europæiske arv rejste sig på baggrund af en folkevandring og overløb af barbarer. En mindre primitiv folkevandring end den nuværende islamiske, der ikke ejer aspirationer om at forbedre sig selv eller noget som helst. Ikke desto mindre, kristendommen stod i middelalderen mere end fødselshjælper til ideen om Europa med alle de ideer om det rationelle univers og den moderne videnskab,ideer  der i dag antages for universelle værdier. Tim O’Neill skriver i Quora om Middelalderen

By the Fifth Century the administrative division between the Latin-speaking Western Empire and the Greek-speaking Eastern Empire became permanent and then became a political divide.  The weaker, poorer and more vulnerable Western Empire did not even survive the century, with its final collapse coming in 476 AD after another century of civil wars, invasions and spiralling decline.  What followed was centuries of invasions, fragmentation and chaos, with few brief periods of stability and centralised authority.  The faltering intellectual tradition, which had already been in decline since the late Second Century, languished to a low ebb.

The institution which managed to keep this faltering tradition from dying out altogether during these centuries of barbarian invasion and disintegration was actually the one the Enlightenment myth (wrongly) blames for causing the decline in the first place.  The Christian church came to hold political power when the decline in learning in the west had been under way for over a century, and so could not have been its cause.  Initially Christianity was ambivalent toward Greek philosophy and learning, but prominent Christian thinkers who had been trained in philosophy could see it as something to be embraced.  God, they argued, was a rational intelligence and had created the universe along rational lines.  It made sense, therefore, that humans could and should use reason to understand his creation.  Clement of Alexandria argued that just as the Jews had been given a divine gift of special religious revelation, so had the Greeks been given a gift of rational analysis.  Both were to be embraced and used.

So when the Western Empire collapsed, the Church had long since come to terms with Greek philosophy and science and found ways to incorporate both and reconcile them with their religion.  And it was Christian scholars who saw that the decline of Greek literacy in the west meant much of the original works of Greek learning were being lost.  Cassiodorus and Boethius both tried to preserve key works by translating them into Latin.  Boethius was executed before he could complete an ambitious plan to translate all the works of Aristotle, but he did manage to translate most of the key works on logic - something which meant that logic and therefore reason took a central role in early Medieval education, even in the darkest centuries of the chaos.  The seeds of the Medieval revival of science lay in that stroke of luck.

The Medieval Enshrining of Reason

One writer has compared the long road back from the intellectual catastrophe of the collapse of the Western Roman Empire on learning in western Europe to people after a nuclear holocaust trying to revive modern science with nothing but a few volumes of the Encyclopaedia Britannica and a copy of Bill Bryson’s A Short History of Nearly Everything.  Scholars in the Eighth or Ninth Centuries had just enough fragments of information to know that they had barely anything at all but not enough to begin reconstructing what had been lost.  What is interesting is what they did with the bits they had - they revered them.  These ancient writers, mostly pagans, were held up as all-knowing authorities and what elements of their works did survive were studied with immense reverence and painstaking scrutiny.

(…)

By the Eleventh Century the waves of Avar, Magyar, Saracen and Viking invaders had begun to recede, Europe had recovered economically and stabilised politically and was actually on the brink of a period of outward expansion. At the same time there was an expansion of literacy and interest in learning and an increasingly acute awareness of the loss of ancient learning and what scholars of the time lamented as Latinorum penuria (”the poverty of the Latins”).  Exactly how intellectually poor the Latin west was is illustrated by an exchange of letters between two early Eleventh Century scholars, Ragimbold of Cologne and Radolf of Liege, about some mathematical problems that would not bother a high school student today.  Here were two clearly intelligent men who were seen as leading scholars of their day (the letters were copied and widely circulated) competing to solve some basic geometry problems but being forced to do so using scraps of geometry from old Roman surveying manuals and from a Sixth Century encyclopaedia that did little more than define a few terms.  It’s an illustration both of how much had been lost in the cataclysm and how eager people were to recover lost learning.

The idea that the cosmos was rational and could be analysed via reason was certainly resisted by some conservatives, but a new guard of scholars came increasingly to the fore, including William of Conches, Honorius of Autun, Bernard Silvester, Adelard of Bath, Thierry of Chartres and Clarenbold of Arras.  William of Conches wrote with scorn of those who were suspicious of this worship of reason and rational analysis:

Ignorant themselves of the forces of nature and wanting to have company in their ignorance, they do not want people to look into anything; they want us to believe like peasants and not ask the reason behind things …. But we say the reason behind everything should be sought out!
(William of Conches (c. 1090-1154 AD), Philosophia mundi)

Intellectuals like William were increasingly attracting communities of students and gathering together with these students to share ideas, laying the foundations of the schools that were to become universities.  The stage was set for a genuine revival and flowering of learning, all Europe still lacked were the lost books of the Greeks and Romans.

The New Learning and the Universities
By the early Eleventh Century European scholars were not just aware of how much western Europe had lost, but they were also aware that many of these works survived and could be regained.

Måske en slutning. Måske et håb om en genfødsel? Men jeg tror ikke det kommer så langt at Europa vil lade sig overløbe. EU bryder sammen, volden vil eksplodere her og der, flere stater vil stramme grebet om friheden og måske slå ned på egen befolkning for at hindre et nationalt selvforsvar. Det bliver slemt. Men vi skal nok klare det.

Bo Godwin Lidegaard

Det er ikke blot en bølge af migranter, der overvælder os i disse dage, det er også en bølge af idioti. Jeg tænker ikke så meget på migranternes genetiske gennemsnit eller deres indskrænkende religion, men på godhedens apostle. De forsøger ofte at gå tilbage i historien for at finde eksempler der kan understrege deres pointer. Men så forsludret deres argumenter er i nutiden så meget værre bliver de af at føres tilbage. Så meget at man øver vold på historien for at få et fernis af sammenhæng. Bo Lidegaard skrev således for et par uger siden i Politiken

Synet af store grupper af flygtninge på de europæiske landeveje vækker minder om en tid, som vi troede, vores kontinent havde lagt bag sig.

Uden at skulle gøre mig til dommer over historien, så er de store grupper af migranter på de europæiske motor- og landeveje ikke et europæisk fænomen, men et arabisk og afrikansk. Men det er i Godwin-overskriften det allerede går galt når Lidegaard skriver “Dengang tænkte vi ikke som Thulesen Dahl, men som Churchill og Eisenhower“. Dem kommer jeg tilbage til. Først Bo Lidegaard, der tror at andres bekymring er uden substans fordi Lidegaard har andre ønsker om samfundet (som i at jeg ikke forstår min kones frygt for at jeg vil foresage hendes død da jeg jo i givet fald kommer til at arve hendes formue)

Når de borgerlige forfalder til pessimisme, er det fordi, de ikke har forstået, at den store kamp ikke handler om nationalstaten, men om det samfund, vi har bygget i dens ramme. Sådan var det under Anden Verdenskrig – og sådan er det stadig.

Virkeligt? Nej! Og selv om det var giver dette udsagn overhovedet mening? Nej, hvis rammen ødelægges falder billedet ud. Samfundet er et resultat af nationen og nationen er dens forudsætning. Ellers ville Irak og Afghanistan være velfungerende samfund med alle de institutioner de fik forærende, men som de desværre for dem selv skulle forvalte og administrere med det næsten indlysende resultat der er tidens myrderier. Men Lidegaard vil drage den historiske parallel

Når Danmark kom så forholdsvis intakt gennem krig og besættelse, var det i høj grad, fordi politikerne havde indset, at landet ikke kunne forsvares ved grænsen, uanset hvor store ofre vi var rede til at bringe.

Det gav ingen mening at sende en generation af unge mænd ud i en udsigtsløs kamp mod Hitlers krigsmaskine, der lige havde nedkæmpet Polen.

Grunden til at grænsen ikke kunne forsvares mod Hitlers krigsmaskine var at Radikale Venstre og Socialdemokraterne, stik imod Churchills tanker, betragtede Hitler som en fremtidens mand, man hellere måtte tækkes (Lidegaards Politiken mente at Churchill var den farlige af de to) og derfor havde undermineret det danske forsvar til det parodiske. Hvis man derimod havde oprustet ville det være muligt at afskrække tyskerne fra at invadere Danmark, da det ville tage for lang tid at nedkæmpe det danske forsvar når det egentlig mål var at besætte Norge førend englænderne kunne nå at reagere.

Og er migranterne nu at sammenligne Hitlers krigsmaskine?

Og hvis der er så mange, at hverken Politi eller militæret kan holde dem ude ja tager de mennesker fejl, der skriver at problemet med migranterne er stærkt overdrevet.

Kampen skulle ikke føres på nazisternes præmisser, men på demokratiets, på samfundets. Der kunne vi kæmpe – og der havde vi en chance for at vinde.

Modstanden anså politikerne som kujoner. Men det var i høj grad det danske samfund, de kæmpede for, og blandt dens ledende skikkelser var efter krigen de varmeste fortalere for FN og Danmarks internationale engagement.

Det betød, at forsvaret af Danmark blev koncentreret om det menneskesyn, der lå til grund for folkestyret, om selve samfundets grundidé. Den var inkluderende og beskyttende over for alle, der var en del af samfundet, og som blev anset som landsmænd.

Er nazisterne stadig at sammenligne med migranterne i Lidegaards optik? Eller er det Thulesen Dahls præmisser, der er at sammenligne med nazisterne? Ingen ved det længere.

Men samarbejdet med nazisterne førte ikke til at de hverken forsvandt eller blev gode samfundsborgere? Faktisk eskalerede det danske folks konflikt med nazisterne som besættelsen trak. Ja, der forekom endda vold siges det. Og det var da også ved vold at nazisterne endelig trak sig ud, den vold de allierede var villige til at evnede at begå. Nej, Politiken har aldrig tænkt som hverken Churchill eller Eisenhower

Før krigen blev flygtninge fra Det Tredje Rige så vidt muligt holdt ude, hvad enten de var jøder eller andre forfulgte.

Begrundelserne var de samme, som også gentages i dag: Antallet forekom uoverskueligt, og alle mente, at alle andre burde gøre mere, mens vi selv allerede havde gjort mere end nok. Den holdning blev katastrofal for jøder og politisk aktive, der ikke kunne slippe ud fra Tyskland, fordi ingen ville tage imod dem.

Men var det resultatet af et rammehensyn (nationalstaten) eller et samfundshensyn? Lone Jenny Rünitz skriver i Folkedrab.dk (http://folkedrab.dk/sw64290.asp) “For at få tilladelse til at rejse ind i Danmark blev det krævet, at flygtningen havde en meget nær familiemæssig tilknytning” og “Det var desuden en betingelse, at den herboende familie kunne stille store økonomiske garantier”. Hvis tilknytningskravet er rammen så følger vel at de økonomiske garantier er samfundet?

Og var politikerne, dem som Lidegaard nu kalder ‘myndighederne’, for at slette forbindelsen, ikke indsigtsfulde i deres samarbejde med Tyskland? Var det netop ikke indsigten at man ikke kunne kæmpe på nazisternes præmisser, ved vold og trods, der lå bag frygten for at vække deres vrede, selve fundamentet for
Samarbejdspolitikken? Der sendte man jo ikke bare flygtninge tilbage med udsendte danske statsborgere til slavearbejde for den Hitlers krigsmaskine som man havde føjet.

Tilbage til overskriften hvor Lidegaard kaster sig op til dommer over, hvorledes Churchill og Eisenhower tænkte. Og han fejler. For en del år siden kunne man på Guardian læse (ja, det kan man for så vidt stadig) følgende om Winston Churchills syn på darkies kompabilitet med civilisationen

Sir Winston Churchill expressed alarm about an influx of ‘coloured people’ in Fifties’ Britain and looked for a chance to restore punishment by flogging, newly released cabinet papers from the national archive reveal.

On 3 February 1954, under the agenda item ‘Coloured Workers’, Churchill is quoted, with abbreviations, by Cabinet Secretary Sir Norman Brook as saying:‘Problems wh. will arise if many coloured people settle here. Are we to saddle ourselves with colour problems in UK? Attracted by Welfare State. Public opinion in UK won’t tolerate it once it gets beyond certain limits.’

Then David Maxwell-Fyfe, the Home Secretary, gave a figure of 40,000 compared to 7,000 before the Second World War and raised the possibility of immigration control. He said: ‘There is a case on merits for excludg. riff-raff. But politically it wd. be represented & discussed on basis of colour limitation. That wd. offend the floating vote viz., the old Liberals. We shd. be reversing age-long trad[ition] tht. B[ritish] S[ubjects] have right of entry to mother-country of Empire. We shd. offend Liberals, also sentimentalists.’

He added: ‘The col[onial]. pop[ulations] are resented in L[iverpool], Paddington & other areas by those who come into contact with them. But those who don’t are apt to take a more Liberal view.’

Churchill intervened: ‘Ques. is wtr it is politically wise to allow public feeling to develop a little more before takg. action.’

Adding that it would be ‘fatal’ to let the situation develop too far, the Prime Minister is recorded as concluding: ‘Wd lke also to study possibility of “quota” - no. not to be exceeded.’

Manden der stoppede Hitler var altså modstander af indvandring af primitive folkeslag af de selv samme grunde som Thulesen Dahl. Et parallelt forhold der også gør sig gældende for Eisenhower. Han var manden bag Operation Wetback, der skulle stoppe og vende den illegale trafik af mexi’ere til USA. Christian Science Monitor mindes the good old days, hvor den politiske elite rent faktisk kerede sig om det land og det folk, hvis interesser de var valgt til at varetage

Fifty-three years ago, when newly elected Dwight Eisenhower moved into the White House, America’s southern frontier was as porous as a spaghetti sieve. As many as 3 million illegal migrants had walked and waded northward over a period of several years for jobs in California, Arizona, Texas, and points beyond.

President Eisenhower cut off this illegal traffic. He did it quickly and decisively with only 1,075 United States Border Patrol agents – less than one-tenth of today’s force. The operation is still highly praised among veterans of the Border Patrol.

Although there is little to no record of this operation in Ike’s official papers, one piece of historic evidence indicates how he felt. In 1951, Ike wrote a letter to Sen. William Fulbright (D) of Arkansas. The senator had just proposed that a special commission be created by Congress to examine unethical conduct by government officials who accepted gifts and favors in exchange for special treatment of private individuals.

General Eisenhower, who was gearing up for his run for the presidency, said “Amen” to Senator Fulbright’s proposal. He then quoted a report in The New York Times, highlighting one paragraph that said: “The rise in illegal border-crossing by Mexican ‘wetbacks’ to a current rate of more than 1,000,000 cases a year has been accompanied by a curious relaxation in ethical standards extending all the way from the farmer-exploiters of this contraband labor to the highest levels of the Federal Government.”

Years later, the late Herbert Brownell Jr., Eisenhower’s first attorney general, said in an interview with this writer that the president had a sense of urgency about illegal immigration when he took office.

America “was faced with a breakdown in law enforcement on a very large scale,” Mr. Brownell said. “When I say large scale, I mean hundreds of thousands were coming in from Mexico [every year] without restraint.”

(…)

Then on June 17, 1954, what was called “Operation Wetback” began. Because political resistance was lower in California and Arizona, the roundup of aliens began there. Some 750 agents swept northward through agricultural areas with a goal of 1,000 apprehensions a day. By the end of July, over 50,000 aliens were caught in the two states. Another 488,000, fearing arrest, had fled the country.

By mid-July, the crackdown extended northward into Utah, Nevada, and Idaho, and eastward to Texas.

By September, 80,000 had been taken into custody in Texas, and an estimated 500,000 to 700,000 illegals had left the Lone Star State voluntarily.

Unlike today, Mexicans caught in the roundup were not simply released at the border, where they could easily reenter the US. To discourage their return, Swing arranged for buses and trains to take many aliens deep within Mexico before being set free.

Tens of thousands more were put aboard two hired ships, the Emancipation and the Mercurio. The ships ferried the aliens from Port Isabel, Texas, to Vera Cruz, Mexico, more than 500 miles south.

The sea voyage was “a rough trip, and they did not like it,” says Don Coppock, who worked his way up from Border Patrolman in 1941 to eventually head the Border Patrol from 1960 to 1973.

Men kan vi så slet ikke lære noget af historien om de jødiske flygtninge til Danmark? Jo, som Lone Rünitz skriver anklagende: “Den danske landegrænse var kort og velbevogtet. Derfor kom der forholdsvis få flygtninge illegalt ind i landet”.

Dis-integrationen

Nogle eksperter har hævdet at religion, altså islam, kan bruges mod kriminalitet. Dem har vi ikke hørt så meget til siden Omar kom ud af fængslet og kastede sig passioneret over islam. Men eksperter fortsætter med at kloge sig ægget af deres fiasko. For det er ikke bare Omar, der var blevet mere muslismk i sit hoved, det er muslimer generelt skriver Jyllands-Posten. Og det kommer bag på de eksperter, der burde har fulgt med udviklingen

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet, finder udviklingen overraskende.

»Det ser ud til, at de danske muslimer er blevet mere religiøse på alle dimensioner, både når det handler om tro og praksis. Generelt ville vi forvente, at det modsatte ville ske, og at de med tiden ville komme til at ligne resten af danskerne, der ikke er særligt religiøst aktive,« siger Brian Arly Jacobsen, der ser etableringen af 20-30 nye moskéer de seneste 10 år som en mulig forklaring på udviklingen.

Casper Støvring har heller ingen tillid til eksperterne og henviser bla. til en stor undersøgelse fra det britiske Policy Exchange fra 2007. Men muslimerne har selvfølgelig lært islam her. I hvert fald ifølge Imam Fatih Alev, der bebrejder danskerne og mener…

,,,at en hård retorik vendt mod islam og muslimer har virket som en katalysator for, at ikke mindst mange unge muslimer er blevet mere bevidste om deres tro. Han ser en fare i, at kun få moskéer som hans har dansktalende imamer. Mange af de unge taler og forstår ikke sproget fra forældrenes hjemlande.

»Det betyder, at de unge ikke føler sig draget af moskéerne og i stedet risikerer at havne i kløerne på disse radikaliserede grupper, som er ærkedanske i deres kommunikation til de unge,« siger han.

Ja, hvad er mere dansk end islamisk fundamentalisme? Hvis man ikke kan lide islam skal man føje islam. Altså, med andre ord, er det bedste opgør med muslimsk fundamentalisme at efterkomme alle deres religiøse særkrav.

Men venstrefløjen har inviteret islam ind i landet. Her danser nogle tyrkiske kommunister rundt og synger om fred da realiteterne brager igennem

Og nissen flytter med, skriver Jyllands-Posten

Formanden for det tyrkiske samfund i Tyskland, Gökay Sofuoglu, advarer om, at terroren i Ankara kan føre til voldelige sammenstød mellem kurdiske og nationalistiske tyrkere i Tyskland.

»Som atmosfæren er nu i Tyrkiet, frygter jeg en yderligere eskalering her,« siger han ifølge flere tyske medier.

Venstrefløjen har leftlet for islam og den idiosynkratiske ide om multikulturalisme af en eneste grund; at få hævn over det folk, der ikke fulgte deres døde visioner og at få hævn over den borgerlighed, der prøvede at beflitte sig med den virkelige verdens problemer. Og det kan stadig lykkes dem som de vedbliver med at opruste den fjende, der skal gøre deres beskidte arbejde med at udrydde os andre. Ungarsk TV har taget et kig på migranternes efterladte mobiltelefoner

Imens kan vi se hvad Men som lørdag kommer efter fredag kommer der også en dag for venstrefløjen, bedst som den danser rundt som kåde tyrkere med en lille sang om frihed.

Nissen flytter med

Bestyrelsesformanden for Danfoss ser ifølge Jyllands-Posten et ‘kæmpe potentiale’ i migranterne. Ikke blot potentiale eller et vist potentiale, men et kæmpe potentiale. Med det kan man kun forstå potentialet således at det overstiger dansk arbejdskraft pund for pund. Det mærker man endnu intet til. I Weekendavisen uge 38 kunne man læse at”En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at blandt syriske flygtninge, der er indvandret de senere år, er det cirka 13 procent, der har job efter fire år i Danmark.”. Og det betyder følgeligt at “den kommunale service til børn og ældre må nedjusteres i flere kommuner, da udgifter til flygtninge presser økonomien” skriver Jyllands-Posten ifølge Bornholms Tidende (så bliver min research ikke mere doven).

Jyllands-Posten skriver om  det multietniske samfunds byggematerialer, som de myldrer ind i Europa i hvert fald har et voldspotentiale af en anseelig størrelse.

Asylansøgere skal så vidt muligt nu fordeles på modtagecentrene efter deres etniske oprindelse. Det sker, efter at der i august opstod voldsom tumult på et overfyldt center i byen Suhl, hvor 120 betjente måtte rykke ud.

Balladen, som efterlod 11 flygtninge og 6 betjente såret, opstod, fordi en 25-årig mand havde revet sider ud af Koranen og skyllet dem ud i toilettet.

Først tirsdag, næsten seks uger efter episoden, anholdt politiet 15 mistænkte i sagen. De sigtes bl.a. for forsøg på manddrab.

Tysk præsident advarer mod for mange flygtninge

Siden har der været masseslagsmål på andre flygtningecentre, og ifølge formanden for det tyske politiforbund, Rainer Wendt, er det udtryk for et voksende problem.

“Vi har oplevet denne vold i uger og måneder. De slår sig sammen i grupper efter etnicitet, religion eller klanstrukturer og går løs på hinanden med knive og hjemmelavede våben,” siger han til Passauer Neuen Presse.

Han fortæller om “benhårde, kriminelle strukturer” med både religiøst og politisk motiverede konflikter, men også rene magtkampe.

De kan ikke med hinanden, derhjemme, hvorfor de kommer her. Og de kan ikke med hinanden i centrene og på et tidspunkt er visionen at de skal ud i samfundet - med hinanden. Og der møder de det offentlige der, som Politiken skriver, også får deres dosis vold. Så meget så “En ny opgørelse viser, at 93 socialpædagoger har fået anmeldt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) til Arbejdsskadestyrelsen”. Lige nu bruger politiet de ressourcer de har sparet på manglende grænsekontrol i en intens menneskejagt på en flygtning, der har udfoldet sit potentiale.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress