Arbejdsløs tandlæge nægtes ligestilling med andre muslimer

Det har vakt en del røre at en arbejdsløs muslimsk tandlæge har takket nej til en række jobs under hensyn til sin religion. Ifølge Jyllands-Posten ‘rasede’ integrationsminister Inger Støjberg, dog ikke mere end at hun opfordrede ham til at “blive en del af Danmark”. Ja, så stor var opstandelsen over tandlægens muslimske krav at selveste Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev udtalte at muslimen både “misbruger systemet og trækker racismekortet”. Dansk Folkepartis Martin Henriksen mente at manden var islamist qua sine rene linier.

Der eksisterer dog ingen definition på en islamist andet end det er en muslim, hvis religion man helt ind i de allermeest pæneste stuer gerne må give en sviner. Intet tyder på at den kræsne tandlæge er islamist og intet han gør er ude af zeitgeist. Der tages i forvejen allehånde hensyn til muslimer, der ikke behøver at smage på den mad de tilbereder på kokkeskolen, der ikke behøver at underlægge sig arbejdsgivers beklædningskrav, der får alenetid i offentligt ejede svømmehaller for at blive fri for beskidte kuffar, får bederum, særlig buffet og krav om sænkede adgangskrav. Nej, den muslimske tandlæge har helt ret: Ifølge islam er der ting og mennesker du ikke må beskæftige dig med endsige beskæftige dig med på et ligeværdigt grundlag. Og i Danmark er der præcedens for at tage hensyn til netop disse islamiske forbud.

Her er, hvad Danmarks Radios daværende hus-imam Abdul Wahid Petersen fortalte radioprogrammet P1 Business tilbage i december 2007

- Kan muslimer varetage alle job?

- Nej, det mener jeg jo så ikke man kan! Det er jo når jeg bliver spurgt som religiøs vejleder, så må jeg jo svare ud fra en religiøs kontekst. Vi ser jo masser af eksempler på muslimer der varetager den type jobs, som man netop ikke kan. Vi ser jo masser af eksempler på kioskejere som er muslimer som stort set lever af at sælge pornoblade og øl og smøger og tipskuponer og ingen af dam er så at sige tilladt i islam. Men det betyder jo ikke at jeg skal gå ud og dømme de her som kættere eller frafaldne eller sådan noget. Jeg bliver bare spugt om det her som et religiøst spøgsmål og så må jeg svare nej man kan ikke sådan som udgangspunkt slagte svine eller tappe øl eller arbejde i stripbar for den sags skyld.

(…)

- Står du ved at muslimer ikke kan arbejde i øltappehaller og på svineslagterier?

- Ja, forstået på den måde at hvis der kommer nogen hen til mig og spøger mig: “Abdul Wahid, kan jeg som moslem tage arbejde på Danish Crown og stå og slagte svin?”, så vil jeg sige: “Nej, det kan du ikke fordi du spørger mig som religiøs rådgiver!” Men hvis der er en der gør det så vil jeg jo ikke sige til vedkommene at: “..du har forladt islam!” ved at gøre det. Får jeg spørgsmålet som religiøs rådgiver så bliver jeg nødt til at svare ærligt og konkret sådan som religionen …[overdøves og afbrydes af værtinden]

(…)

- Hvorfor er det forkert at muslimer arbejder på et bryggeri?

- Det er jo sådan at islam har nogen områder, der er det vi religiøst kan sige er forbudte og nogen der religiøst set er tilladte. Her er alkohol et af de forbudte områder. Vi må ikke fremstille alkohol, vi må ikke være med i processen, vi må ikke sælge det, vi må ikke transportere det, vi må ikke forhandle det osv. Og det kan jeg jo ikke som religiøs vejleder. Bliver jeg spurgt; “kan man så ikke alligevel, når der nu er tale om arbejde, kan man så ikke fravige reglen?” “Nej!” For reglen gælder jo faktisk arbejde. Og jeg ville jo være utro i forhold til min egen religion, hvis jeg gik ind og sagde; “Ok, jamen så gør vi det.” Og i øvrigt så ville jeg jo slet ikke have kompetence til det. Så jeg kan ligeså godt være tro og troværdig i forhold til det som min religion repræsenterer. Sådan siger religionen! Hvordan mennesker så håndterer religionen i daglidagen, det er noget andet.

Ja, sådan siger religionen. Og den adlyder vi efter nogen tid.

Fjendtligboerne er flest

Danskerne vil ikke tage imod flere flygtninge, skriver TV2. Det vil Stine Bosse gerne. Hun får “en led smag i munden” af at følge debatten fortæller hun Berlingske Tidende og det er hun bange for, at den kvalificerede udenlandske arbejdskraft også gør, hvis de ser Støjbergs anti-immigrationskampagne. Vi har ikke andre valg end at åbne sluserne for folkevandringen konkluderer Jes Stein Pedersen med en blanding af apati og optimisme i Politiken: “Det er Europas helt store politiske og moralske problem, og vi slipper ikke for at tøjle vores egen skamløse forkælelse, hvis vi skal løse det”

Jeg vil til enhver tid gå på barrikaderne for, at den lille plet, der hedder ’Danmark’, forbliver et civiliseret sted. Problemet er, at Historien med meget stort H banker på, og at vi står foran enorme forandringer, som, uanset om vi vil det eller ej, vil ændre den måde, vi har levet på.

Vi står foran enorme folkevandringer og en enorm indvandring. Og fra både vores egen og andre folk og nationers historie ved vi, at det fra tid til anden kan være nødvendigt at udvandre og dermed befolke områder, som andre har haft for sig selv.

Men inden Politikens læser for pakket kufferten, afsted mod at fortrænge andre folkeslag, leverer Pedersen sit twist,

Se bare på USA, som i løbet af relativt få årtier har ændret kulør. Det nordamerikanske menneske er også rent genetisk ved at blive globaliseret med stor fart. Det sørger kærlighedslivet mellem hvide og sorte og indvandrere fra Latinamerika og Asien for. Det samme vil ske i Europa. Selvtilstrækkelige velstandsnationer som Norge og Danmark kan måske holde stand lidt længere end humane lande som Sverige, men prisen vil blive høj, fordi de lande, der kæmper mest mod indvandring, er dem, der vil lide mest under aldringens byrder. Når USA spås en glorværdig fremtid, er det netop, fordi befolkningen er ung og divers.

Ja, det er os der skal rendes over evne. Det er svært at vide, hvor man skal begynde. “USAs unge og diverse befolkning er ‘Genetisk globaliseret’ via “kærlighedslivet mellem hvide og sorte og indvandrere fra Latinamerika og Asien”… Hvorledes Norge og Danmark formåede at blive velstandsnationer i vores selvtilstrækkelighed forstår man ikke. Ej heller hvorfor folk flygter fra sekteriske konflikter frem for at lade sig blive genetisk globaliseret, der synes at være opskriften på fremtidig vækst, velstand og lykke. Derfor er følgende også uforståeligt

Det er ikke kun grækerne, der lever vildt over evne. Det gør hele Europa, og det holder ikke i længden, at vi ikke vil dele ud af trygheden og velstanden til folk i nød.

Det er således med folk, der lever over evne at de ikke har noget at dele ud af jvf at Grækenland derfor er et skrækeksempel. Politikens Peter Wivel mener ikke blot at Europa er nødt til at dele ud tryghed og velstand, men at folkevandringen ligefrem vil gavne Europa. Hvorfor? Hvordan? Det bliver aldrig forklaret. Det behøver man heller ikke når man kan skelne mellem god kynisme og populisme. God kynisme er ens egne meninger, mens populisme er det man ikke kan lide.

Og medierne kan lide Venligboerne, der straks rykker ud for at ordne haven for eksotiske syrere, noget de aldrig har gjort for forarmede danskere - ligesom venligborgmestrene. De fylder meget i medierne, i Information kørte man således sit eget lille kampagneindslag der med Café Venligbo som hovedperson skulle forsikre de eksotiske masser om at her var ressourcer nok at hente, blot man gider stå med hænderne i lommen. Venligheden oversteg Maher Hosin fra Syrien

»Før jeg kom til Danmark, hørte jeg dårlige ting, men da jeg kom hertil, blev jeg overrasket. Alle har været søde,«

Lader til Støjberg skal udtrykke sig i betydeligt kraftigere vendinger. Men venligboerne er ikke blot et dansk fænomen. Eller det er det måske, et rent dansk mediefænomen, men det rækker ud over Stevns og helt til Calais, hvor ph.d. og ekstern lektor ved Sorbonne-universitetet i Paris Caroline Sanchez Boe fortæller TV2, hvorledes civilsamfundet har taget godt imod de massende negre og hjulpet med bad, mad og telefoni. Dette til trods er de desperate for at komme væk fra venligboerne i Calais

- Der er mange grunde til, at de vil til Storbritannien, fortæller ph.d. og ekstern lektor ved Sorbonne-universitetet i Paris Caroline Sanchez Boe, som har besøgt flygtningelejrene i Calais, til TV 2.

- Hvis man tager afghanere, er det ofte fordi, der er mange afghanere der i forvejen. Men det er også et spørgsmål om sprog.

Den analyse bakker TV 2’s Petter Ettrup op. Han har netop besøgt Calais, hvor han talte med en række af flygtningene.

- Mange af dem, jeg mødte, talte engelsk. Og de ser det selvfølgelig som en fordel at komme til et engelsksproget land.

Det lykkedes ikke Daily Mail at få kommentarer fra de franske venligboere.

Racismens komplekse fortælling

Da en ung mand, Freddie Carlos Gray, mistede livet i Baltimore politis varetægt under besynderlige omstændigheder udbrød der uroligheder. Den unge mand var sort, vanekriminel ganske vist, men sort, eller i hvert fald mørk nok til at tælle med til de afroamerikanske, og mistanken om endnu en racistisk drab var derfor nok til en konklusion. Baltimore er styret af Demokraterne og har været det længe og har en sort borgmester. Politiet er 60% sort. Men da Trayvon Martin for et par år siden også blev dræbt af en hvid, eller snarere en latino og i selvforsvar, så var der et mønster.

Og dette mønster blev kun forstærket da den hvide betjent Darren Wilson dræbte den 130 kg lette teenager Michael Brown, der blidt havde skubbet den lokale asiatiske købmand omkuld og røvet en kasse cigarer. Ganske vist prøve Brown at overmande Wilson mens han truede med at slå ham ihjel, men da utroværdige vidner løj om at han havde hænderne oppe, afmægtigt appellerende “Hands up, don’t shoot!” så var det bedre en bevisets stilling. Alle løgne beviser den samme fortælling, at sorte ulykke intet har med deres adfærd at gøre, men er resultatet af et racistisk jerngreb som selv ikke Obama har kunnet hele.

“What’s weird is that it never happens to white kids” mente komikeren Chris Rock, skønt en hvid teenager var blevet skudt og dræbt at to sorte betjente nogenlunde samtidig med Freddie Gray. Michael Moore krævede på Twitter at “every African-American currently incarcerated for drug ‘crimes’ or nonviolent offenses released from prison today” og “Disarm the police. We have a 1/4 billion 2nd amendment guns in our homes 4 protection. We’ll survive til the right cops r hired”. Højrefløjen bliver aldrig træt af at minde om, at en af Moores mange livvagter er blevet anholdt for ulovlig besiddelse af et skydevåben. Identiteten med at være undertrykt neger spredte sig til forskellige byer i USA og endda helt til Israel, hvor der opstod uroligheder i den venstredrejede(!) højborg Tel Aviv. Diversitet fører grundlæggende blot til øget segregering og mistro til naboer, samfund og myndigheder.

Thomas Sowell skriver i National Review

The “legacy of slavery” argument is not just an excuse for inexcusable behavior in the ghettos. In a larger sense, it is an evasion of responsibility for the disastrous consequences of the prevailing social vision of our times, and the political policies based on that vision, over the past half century.

Anyone who is serious about evidence need only compare black communities as they evolved in the first 100 years after slavery with black communities as they evolved in the first 50 years after the explosive growth of the welfare state, beginning in the 1960s.

You would be hard-pressed to find as many ghetto riots prior to the 1960s as we have seen just in the past year, much less in the 50 years since a wave of such riots swept across the country in 1965.

We are told that such riots are a result of black poverty and white racism. But in fact — for those who still have some respect for facts — black poverty was far worse, and white racism was far worse, prior to 1960. But violent crime within black ghettos was far less. You cannot take any people, of any color, and exempt them from the requirements of civilization without ruinous consequences to them and to society at large.

Murder rates among black males were going down — repeat, down — during the much-lamented 1950s, while it went up after the much celebrated 1960s, reaching levels more than double what they had been before. Most black children were raised in two-parent families prior to the 1960s. But today the great majority of black children are raised in one-parent families.

Such trends are not unique to blacks, nor even to the United States. The welfare state has led to remarkably similar trends among the white underclass in England over the same period. Just read Life at the Bottom, by Theodore Dalrymple, a British physician who worked in a hospital in a white slum neighborhood.

You cannot take any people, of any color, and exempt them from the requirements of civilization — including work, behavioral standards, personal responsibility, and all the other basic things that the clever intelligentsia disdain — without ruinous consequences to them and to society at large.

Non-judgmental subsidies of counterproductive lifestyles are treating people as if they were livestock, to be fed and tended by others in a welfare state — and yet expecting them to develop as human beings have developed when facing the challenges of life themselves.

One key fact that keeps getting ignored is that the poverty rate among black married couples has been in single digits every year since 1994. Behavior matters and facts matter, more than the prevailing social visions or political empires built on those visions.

Som ingen fakta tilsyneladende rokker ved følelsen af identitet, rokker ingen identitet ved fakta. Anklagemyndigheden endte med at rejse tiltale mod Den mordsigtede betjent er sort, som to af de tre sigtet for manddrab, som man kan læse på Daily Mail.

a-complex-tale-of-white-supremacy

Ja, det giver unægteligt racismefortælling et lag af kompleksitet

Negerderoute II

Den sorte familie i USA er gået i opløsning i takt med først stigende civile rettigheder og siden dyrkelsen af berettigelse skrev jeg tidligere. To sørgelige videoer til illustration. Først en teenager, der grinende tager selfies mens hans egen mor og kæreste slås

Dyrkelsen af berettigelse: Obama sendte en sørgedelegation til den kriminelle Freddie Greys begravelse, men ikke til krigshelten Kris Kyles. En kvinde mener ikke hun skal betale for en flaske vand fordi hendes slægtninge engang var slaver

Optøjerne i Baltimore er venstrefløjens frugter

street-riots-in-baltimore-cover-702x336

Der hærges stadig i den amerikanske by Baltimore. Undskyldningen er en ung sort kriminel, der er død i politiets varetægt. Hillary Clinton mener at det er politiets og det juridiske systems indbyggede racisme, der er problemet i byer som Baltimore, Ferguson og alle andre steder i USA, hvor man oplever race-uro, skriver Business Insider

“There is something profoundly wrong when African-American men are still far more likely to be stopped and searched by police, charged with crimes, and sentenced to longer prison terms than are meted out to their white counterparts. There is something wrong when a third of all black men face the prospect of prison during their lifetimes,” Clinton said. “We have allowed our criminal justice system to get out of balance and these recent tragedies should galvanize us to come together as a nation to find our balance again.”

Clinton’s speech came in the wake of Monday’s racially-charged riots in Baltimore, Maryland, in which violent protesters raged after the funeral of 25-year-old Freddie Gray, who died on April 19 after suffering a fatal spinal injury in police custody. The incident is just one of a number of controversial police-involved deaths of African-American men, which protesters have attributed to a racist criminal justice system.

For her part, Clinton said she saw a “unmistakable and undeniable” pattern in their deaths.

“Yet again the family of a young black men is grieving a life cut short. Yet again the streets of an American city are marred by violence, by shattered glass, and shouts of anger and shows of force. Yet again a community is reeling, its fault lines laid bare,” she said. ”From Ferguson to Staten Island to Baltimore, the patterns have become unmistakable and undeniable.”

Som jeg henviste til forleden så har hvide amerikanere større risiko for at blive skudt af politiet end sorte - hvis man korrigere for kriminalitet! Og jeg henviste også til Daniel Greenfield, der fortalte at politiet i Baltimore er overvejende sort. Men der er tilsyneladens store problemer med politiet i Baltimore skriver Kevin D Williamson for National Review

Would any sentient adult American be shocked to learn that Baltimore has a corrupt and feckless police department enabled by a corrupt and feckless city government? I myself would not, and the local authorities’ dishonesty and stonewalling in the death of Freddie Gray is reminiscent of what we have seen in other cities. There’s a heap of evidence that the Baltimore police department is pretty bad.

This did not come out of nowhere. While the progressives have been running the show in Baltimore, police commissioner Ed Norris was sent to prison on corruption charges (2004), two detectives were sentenced to 454 years in prison for dealing drugs (2005), an officer was dismissed after being videotaped verbally abusing a 14-year-old and then failing to file a report on his use of force against the same teenager (2011), an officer was been fired for sexually abusing a minor (2014), and the city paid a quarter-million-dollar settlement to a man police illegally arrested for the non-crime of recording them at work with his mobile phone. There’s a good deal more. Does that sound like a disciplined police organization to you

Og han går skridtet videre: “Unless I’m reading the charts wrong, the Baltimore city council is 100 percent Democratic”.

The other Democratic monopolies aren’t looking too hot, either. We’re sending Atlanta educators to prison for running a criminal conspiracy to hide the fact that they failed, and failed woefully, to educate the children of that city. Isolated incident? Nope: Atlanta has another cheating scandal across town at the police academy. Who is being poorly served by the fact that Atlanta’s school system has been converted into crime syndicate? Mostly poor, mostly black families. Who is likely to suffer from any incompetents advanced through the Atlanta police department by its corrupt academy? Mostly poor, mostly black people. Who suffers most from the incompetence of Baltimore’s Democratic mayor? Mostly poor, mostly black families — should they feel better that she’s black? Who suffers most from the incompetence and corruption of Baltimore’s police department? Mostly poor, mostly black families.

And it’s the same people who will suffer the most from the vandalism and pillaging going on in Baltimore, too.

The evidence suggests very strongly that the left-wing, Democratic claques that run a great many American cities — particularly the poor and black cities — are not capable of running a school system or a police department. They are incompetent, they are corrupt, and they are breathtakingly arrogant. Cleveland, Philadelphia, Detroit, Baltimore — this is what Democrats do.

Ifølge Atlantas Derek Thomsen presses middelklassen ud af byerne jo mere venstredrejet boligpolitik der føres. Men måske er der andre grunde, skriver Lloyd Marcis i American Thinker. Den sorte befolkning overrepræsentation i kriminalstatistikkerne er ikke en følge af racismen, men af at sorte generelt opfører sig asocialt. Og det gør de bl.a fordi deres identitet er en mod-identitet, der hviler på at de er undertrykt og i deres undertrykkelse uden ansvar for deres opførsel

How do you expect black youths to react to the Left’s orchestrated campaign to convince them that white Republicans and conservatives are racist and out to get them, that white cops murder them at will, that  the rich got rich stealing from them, and that business owners are selfish and evil?

These lies have been sold to black youths by the highest black voices in the country — Obama, Oprah, Sharpton, Holder, Jackson, the NAACP, the Congressional Black Caucus, and assorted other race exploiting scumbags. …if I sound angry, it is because I am.

Det var Baltimores egen sorte og demokratiske borgmester, der gav bøller og vandaler fripas - space to destroy - til at smadre Baltimores skattebetalende næringsdrivende forretninger.

Som blommen i et æg

Akademia, Demografi, Diverse, Forbrydelse og straf, Race, Racisme, USA, venstrefløjen — Drokles on April 29, 2015 at 4:56 am

Komikeren Amer Rahman udlægger har sin forståelse af, hvilke racismeprivilegier alle ikke-hvide har fået af den hvide mands århundrede lange undertrykkelse.

Men intet er så bizart at det ikke kan være en akademisk disciplin. Aeman Ansari forklarer Huffington Posts læsere, hvorfor farvede har brug for ’sikre rum’, hvor hvide er forment adgang.

It’s not just important, but it’s essential, for marginalized groups to have safe spaces on campus to engage with people who understand what they go through. Though this group is funded by Ryerson’s student union, it works to serve a particular group and a particular purpose. Many students at Ryerson have encountered racism in their life that is impossible to forget and many are exposed to discrimination on a daily basis. This group and these sort of events allow people of colour to lay bare their experiences and to collectively combat this societal ailment. These spaces are rare places in the world not controlled by individuals who have power, who have privilege.
These spaces, which are forums where minority groups are protected from mainstream stereotypes and marginalization, are crucial to resistance of oppression and we, as a school and as a society, need to respect them.
(…)
Segregation was imposed on people of colour by people of privilege, not the other way around. The very fact that individuals organizing to help each other get through social barriers and injustices are being attacked and questioned for their peaceful assembly is proof that they were right to exclude those students.
Racialized people experience systemic discrimination on a daily basis, on many levels, and in ways that white people may never encounter. The whole point of these safe spaces is to remove that power dynamic. That’s partly what makes them spaces for healing.
(…)
The West has a history of oppressing people of colour: from Africans who were enslaved and brought to the New World, to native people whose land was stolen by Europeans. This kind of oppression is still witnessed today, in the way the black community is treated in the United States, in the state of African nations trying to recover from the collapse of the previous colonial rule, and in the continuing struggles of indigenous peoples.

Man kunne argumentere for at der var en sammenblanding af det offentlige rum og det private. Men nok om semantik; Baltimores borgmester Stephanie Rawlings-Blake tror nemlig også på at sorte skal have et ’sikre rum’ fra hvide. Tilsyneladende under samme opfattelse som football spilleren Richard Sherman af at bølle og nigger er et og det samme bad hun, ifølge Daily Caller, derfor politiet (’whithey’, ‘the man’, eller måske ‘da man’) om at sikre et rum til de demonstranter, der var kede af en narkokriminels utidige død og som havde lyst til at hærge nabolaget

I’ve made it very clear that I work with the police, and instructed them to do everything that they could to make sure that the protesters could exercise their right to free speech. It’s a very delicate balancing act because while we tried to make sure they were protected from the cars and the other things that were going on, we gave those who wished to destroy space to do that, as well. And we worked very hard to keep that balance and to put ourselves in the best position to deescalate. And that’s what you saw.

Suspect Dies Baltimore

Måske de lokale føler sig en kende svigtet? Men, viser det sig, Baltimore faktisk er et rimeligt sikkert rum for farvede, skriver Daniel Greenfield for Frontpage Magazine

Baltimore has the fifth highest big city murder rate in the country. The four cities ahead of it are Detroit, New Orleans, Newark and St. Louis. All these cities have something in common. Not racism, but race.

The killers and the dead are black.

The murder rate in Baltimore stood at 37.4 to 100,000 people. There have already been 63 murders this year. Fifty-six of the victims were black. Of the 16 murders in the last 30 days, 14 of the victims were black.

(…)

Baltimore’s peaceful protests were marred by smashing cars, smashing windows, throwing rocks and assaulting random people still showing their white faces in the city. The police tried to stay out of it giving the protesters and their supporters what they really wanted; the opportunity to commit crimes without being held accountable.

(…)

Baltimore has a black mayor, a black police commissioner and a majority non-white police force. Driving out the remaining white police officers will just eliminate the race card excuse for future riots.

Studies have shown that black officers are harder on black suspects and that cops already hesitate more before shooting black suspects than white suspects. The Detroit police force is 63% black. Federal oversight over it ended only recently. The Philadelphia police force has more blacks on it than any other racial group; it also has a high rate of police shootings and was targeted by the Justice Department.

(…)

In 2013, 2,245 black people were killed by other black people. Only 189 were killed by whites. In 2012, 2,412 black people were killed by other black people. That’s tens of thousands dead over a decade.

There have been genocides with lower death tolls.

Måske er hvidt selskab det sikreste rum for en neger.

Obamas har ikke helet USA

Der var høje forventninger til Barak hussein Obama, da han blev valgt til USAs præsident. Kansas City Stars Mary Sanchez formulerede forhåbningerne således i 2008

On race, however, Obama only has to show up. That’s how it works to be the first minority to achieve any high-profile role. It is a strange phenomenon. Simply by standing in a space long held by the same sorts of people - namely, white men - something shifts in the cosmos. Years ago, when Kansas City, Mo., elected its first black mayor, Emanuel Cleaver (now a member of Congress), some compared his impact on city race relations to the effect a teacher has by standing on the playground at recess. The kids play differently - more nicely. Point being that simply being in the room takes things up a notch.

Nu har han så været her en del år og spændingerne er siden kun steget. Der har været flere prominente sager, hvor ‘race-baiters’ har opviglet sorte masser og venstrefløjen i deciderede racekampe. Overraskende har man taget udgangspunkt i enddog meget dårlige sager, hvis man ville demonstrere et racistisk hvidt USA, der undertrykker den sorte befolkning. Først i rækken var sagen om den jødisk-mexikanske George Zimmerman, der en sen aften i selvforsvar dræbte den sorte Trayvon Martin. Trayvon Martin dyrkede et afsindigt had til hvide, drak sig høj på Watermelon Lean og var blevet bortvist flere gange fra sin skole på grund af tyveri og konflikter. Den skæbnesvangre aften havde Zimmerman, der var med i et frivilligt lokalt vagtværn, set Trayvon Martin opføre sig mistænkeligt.

Obama undlod blot at være til stede med sin fredsskabende sorthed og pustede istedet til fortællingen om et racistisk mord ved at påstå at det kunne være hans egen søn, der blev skudt. Og derefter blev der imod politiets og den lokale statsanklagers vilje, rejst en sag mod Zimmerman. Zimmerman, der op til retsagen tog 30 kg på, blev renset for alle anklager, men ikke for mistanken. Hans liv siden har været præget af angst og paranoia og han har haft flere voldelige sammenstød med både familie og politiet.

Det samme mønster gentog sig i byen Ferguson, da en hvid betjent, Darren Wilson, skød og dræbte den sorte Michael Brown på åben gade. Brown blev i medierne kaldt the gentle giant og der opstod hurtigt et hysterisk pres for at få Wilson anklaget og dømt for mord. Den lokale anklager valgte stik imod bevisernes substans at give efter for presset ved at holde en udvidet høring, så offentligheden kunne for syn for sagn. Wilson blev pure frifundet. The Gentle Gian havde angrebet Wilson og truet med at slå ham ihjel. Inden da havde han røvet en kasse cigarer fra en lokal forretning - den blev senere brændt ned under pøblens rasende anklager om forrædderi. Sagens beviser kunne ikke ændre hverken mediernes eller pøblens fortælling. Og i marts i år blev to betjente skudt ned i Ferguson i et attentat - begge overlevede.

“I want to see a cop shoot a white unarmed teenager in the back” er Guardians Toni Morrison som svar på, hvornår racespændingerne forsvinder. Men ifølge Washington Times så er det krav allerede mere end indfriet

Based on that data, Mr. Moskos reported that roughly 49 percent of those killed by officers from May 2013 to April 2015 were white, while 30 percent were black. He also found that 19 percent were Hispanic and 2 percent were Asian and other races.

His results, posted last week on his blog Cop in the Hood, arrived with several caveats, notably that 25 percent of the website’s data, which is drawn largely from news reports, failed to show the race of the person killed.

Killed by Police lists every death, justified or not, including those in which the officer had been wounded or acted in self-defense.

“The data doesn’t indicate which shootings are justified (the vast majority) and which are cold-blooded murder (not many, but some). And maybe that would vary by race. I don’t know, but I doubt it,” Mr. Moskos said on his blog.

Adjusted to take into account the racial breakdown of the U.S. population, he said black men are 3.5 times more likely to be killed by police than white men. But also adjusted to take into account the racial breakdown in violent crime, the data actually show that police are less likely to kill black suspects than white ones.

“If one adjusts for the racial disparity in the homicide rate or the rate at which police are feloniously killed, whites are actually more likely to be killed by police than blacks,” said Mr. Moskos, a former Baltimore cop and author of the book “Cop in the Hood.”

“Adjusted for the homicide rate, whites are 1.7 times more likely than blacks die at the hands of police,” he said. “Adjusted for the racial disparity at which police are feloniously killed, whites are 1.3 times more likely than blacks to die at the hands of police.”

Mr. Moskos listed two possible reasons for the racial disparity. The first is that police assigned to largely black neighborhoods face “more political fallout when they shoot, and thus receive better training and are less inclined to shoot.”

The second is that police assigned to black communities with high crime rates are more accustomed to dangerous situations and thus are more likely to be able to resolve them without resort to lethal force.

Figures on police shootings by race are thin on the ground, but Mr. Moskos’s results have some support: The investigative journalism website ProPublica came up with a similar percentage in an Oct. 10 article, reporting that 44 percent of all those killed by police were white, using FBI data from 1980 to 2012.

The fact-checking website PolitiFact concluded in August 2014 that police kill more whites than blacks after the claim was made by conservative commentator Michael Medved. PolitiFact cited data from the Centers for Disease Control on fatal injuries by “legal intervention” from 1999 to 2011.

“Over the span of more than a decade, 2,151 whites died by being shot by police compared to 1,130 blacks. In that respect, Medved is correct,” said PolitiFact.

But PolitiFact gave his assertion a “half true” rating because whites make up 63 percent of the population, while blacks make up just 12 percent.

“Yes, more whites than blacks die as a result of an encounter with police, but whites also represent a much bigger chunk of the total population,” PolitiFact said in its Aug. 21 post.

But PolitiFact did not take into account the percentage of those by race involved in violent crime or shootings of police, as Mr. Moskos did.

Despite the recent flood of media coverage involving police shootings, Mr. Moskos advised his readers to “keep all this morbidity in perspective,” reminding them that very few people, white or black, will ever be shot or killed by police.

“The odds that any given black man will shoot and kill a police officer in any given year is slim to none, about one in a million. The odds for any given white man? One in four million,” he said. “The odds that a black man will be shot and killed by a police officer is about 1 in 60,000. For a white man those odds are 1 in 200,000.”

I Baltimore forleden forfaldt en protestdemonstration over Freddie Grays, en sort amerikaner, utidige død i politiets varetægt, i kaos og plyndringer. Det er Obamas time for healing

Forsvaret af hvide privilegier

USA Today skriver at mangfoldighedskulturen er ved at tage helt overhånd helt ind i de amerikanske væbnede styrker

Army officials are investigating a diversity training briefing at Fort Gordon, Ga., in which a slide about “white privilege” was inappropriately shown to soldiers, according to an Army spokeswoman

The Equal Opportunity briefing took place Thursday for about 400 soldiers of the 67th Signal Battalion, Capt. Lindsay Roman, an Army spokeswoman, said Friday. The slide titled “The Luxury of Obliviousness” has bullet-point items about “white privilege.”

One item reads, “Race privilege gives whites little reason to pay a lot of attention to African Americans or to how white privilege affects them. ‘To be white in America means not having to think about it.’ ”

An image of the slide appeared later Thursday on a Facebook page and generated a torrent of negative comments about political correctness run amok.

Huffington Post beskriver, hvad ”white privilege” er

After one reads McIntosh’s powerful essay, it’s impossible to deny that being born with white skin in America affords people certain unearned privileges in life that people of other skin colors simply are not afforded. For example:

“I can turn on the television or open to the front page of the paper and see people of my race widely represented.”

“When I am told about our national heritage or about ‘civilization,’ I am shown that people of my color made it what it is.”

“If a traffic cop pulls me over or if the IRS audits my tax return, I can be sure I haven’t been singled out because of my race.”

“I can if I wish arrange to be in the company of people of my race most of the time.”

If you read through the rest of the list, you can see how white people and people of color experience the world in very different ways.

Som man kan se, er det skruen uden ende ved at insistere på at virkeligheden er krænkende og forskellighed kun er undertrykkelse. så langt man har en anderledes fremtoning er man så meget desto mindre eksotisk. Historien er at hvide europæere skabte menneskets morderne civilisation. Og sorte er bare ikke knyttet til arbejdsmarkedet.

Everyday Feminism har en forklarende tegneserie, hvis streg er passende for den barnlige tankegang

white-privilege-6

Den sørgelige sandhed er at straffeloven i USA sigter på adfærd og at denne statistik viser hvor forskellige sorte og hvide opfører sig. Trods alle anstrengelser for ikke at tænke ilde bogens forside, så kan man selvfølgelig ikke undgå en mindre selvforstærkende effekt når folk fra hele det politisk spekter, ved hvem statistikken tilsiger udgør en potentiel fare mod ens helbred og ejendom. Men virkeligheden former tanker mere end tanker former virkelighed. Under alle omstændigheder, så er dette bavl blot en dårlig undskyldning for at give ordet til Bill Whittle

Schrödingers kvindekamp

Der er intet som minoritetsrettigheder til at holde venstrefløjen på dupperne. Nye kommer altid til, nye kan altid defineres og alle er de undertrykte af nogen. Det er krænkelsens paradis. Men når alle er minoriteter støder de deres rettigheder på hinandens manchetter. ”I fredags inviterede Kvinderådet til debat om, hvordan kvindebevægelsen kan blive mere synlig og slagkraftig” skrev Dagbladet Arbejderen. 150 deltog med forskellige bud

Der er ny interesse for ligestillingskampen efter en årrække med stilstand. Nye initiativer dukker op, bevægelsen sprudler, og flere unge kvinder kommer til. Det er i høj grad ligestillingskonferencen Nordisk Forum i Malmø sidste sommer, der har været med til at give nyt liv til kvindebevægelsen.

- I Malmø oplevede vi en ny energi. Det hele boblede derovre, siger Hanne Fokdal fra Kvinderådets styrelse i sin velkomst på mødet.

Hun opfordrer alle til at bruge den lange række af konkrete krav, som blev vedtaget med slutdokumentet på Nordisk Forum, i deres arbejde. Kvinderådet har fået dokumentet optrykt i en lille bog i lommeformat, som bliver delt ud på mødet.

- Dokumentet er blevet overrakt til ligestillingsministrene i Norden. Men de gør ikke noget ved det, før vi skubber til dem. Vi skal blive mere synlige og styrke vores sammenhold, lyder opfordringen fra Hanne Fokdal.

Blandt ligeløn, barsel og kvindevold (det var alle stærkt imod) blev der også talt om “Negativ individualisme”, hvordan man opnår inklusion af flere, nødvendigheden af at få mænd med i ligestillingskampen og så bebrejdelser af ligestillingsministeren (der ellers netop har opnået ligestilling med os islamofober, som fjende af islam).

Modkraft var man ligeledes interesseret i feminismefejringen og Nazila Kivi skriver

Der er mange måder at være feminist på. Man kan danse til Beyoncé, man kan kæmpe for flere poster i bestyrelser og for retten til at gå klædt som man vil – også for minoriteter.

Man kan kæmpe imod prostitution eller for sexarbejderes rettigheder. Man kan fokusere på individer, man kan kæmpe kollektivt, man tage sin krop tilbage eller sætte spørgsmålstegn ved, hvad en kvindekrop egentlig er.

Man kan være separatistisk, man kan være radikal eller man kan lære at stave til intersektionalitet og så tro, at det må være bevis nok på ens engagement.

Selv mener jeg ikke, at man kan have en feminisme, der ser bort fra kampen mod racisme, imperialisme og neoliberalisme.

Den feministiske metode handler netop om at udfordre gængse subjektpositioner, byde på alternative epistemologier og udfordre tvangsnormaliseringen af mennesker i patriarkatets og kapitalismens navn.

Racisme, kapitalisme og kolonialisme hierarkiserer individers og gruppers eksistens og legitimerer udnyttelse og udgrænsning af bestemte kroppe, der ikke indordner sig hierarkiet.

Vi har - med Dan Turells ord - længe været mandschauvinister, hvis vi lægger os en halv time på sofaen når vi kommer hjem fra arbejde.

_dsc0699

Det lykkedes Dagbladet Arbejderens fotograf helt at undgå at fange etniske minoriteter, der går klædt som de vil blandt de 150 fredag der eftermiddag var mødt frem i LiteraturHaus på ellers ganske etnisk spraglede Nørrebro i København.

Hvis man skulle få den tanke at “den feministiske metode” er en grød selvmodsigende kværulanteri er man ikke helt ved siden af. Nick Cohen skriver at den politiske korrektheds metastaserende selvmodsigelser, hvorunder feminisme kun er en del trækker venstrefløjens tænkning ned i en endeløs udskamning af andres og hinandens ytringsfrihed

A generation ago, a faction within Western feminism campaigned to ban pornography. They believed it caused harm by inciting men to rape, but couldn’t prove it. Despite decades of research, no one has been able to show that pornography brutalises otherwise peaceful men. So they added the argument that sexual fantasy should be banned because it spread harmful stereotypes that polluted society. Unfortunately, for them, they could not substantiate that claim beyond reasonable doubt either.

“You have no identity, no personality, you are a collection of appealing body parts,” the American law professor Catharine MacKinnon told her followers in the 1980s. Pornography ensured women were assessed only by their looks. It “strips women of credibility, from our accounts of sexual assault to our everyday reality of sexual subordination. We are reduced and devalidated and silenced.”

For all its faults, America has the First Amendment, which protects free speech and freedom of the press. The US Supreme Court duly struck down an ordinance MacKinnon and Andrea Dworkin drafted for Indianapolis City Council in 1984 which would have allowed women who could say they were harmed by pornography to sue. It might have killed the law but it did not kill the movement. The impulse behind the original demands drives campaigns against sexist advertising and naked women in tabloids to this day.

Even if you think, as I do, that a wing of feminism degenerated into a puritanism not too far away from the God-given puritanism of the Christian Right, you should accept that debates about free speech are unavoidably ferocious because the urge to suppress is not some feminist peculiarity but a near universal desire.

(…)

I will go further and say that, regardless of colour or creed, most people who have suffered from insults have wanted their abuser silenced, even if what he said was true—especially if what he said was true.

The American legal philosopher Joel Feinberg attacked Mill by saying that we feel offence like a wound. You only have to think about the hurt from slights that have stayed with you longer than the pain from a broken bone to see the truth in his argument. Societies and individuals feel disgust, revulsion, shock, shame and embarrassment when they hear views that don’t physically harm them, Feinberg said in the 1980s. They can and should replace Mill’s “harm principle” with his “offence principle”—that the law can stop speech that causes serious offence.

Feinberg’s mild authoritarianism buttressed the illiberal version of liberalism that flourishes to this day. It supports the laws against “hate speech” which may not be so hateful it provokes its audience to violence, but is still grossly offensive. It provides the philosophical justification for the incessant Twitter storms and media fits about “gaffes”, “misspeaks”, or to use a modern phrase that reeks of the Victorian drawing-room, “inappropriate language”.

Go into the modern university and you won’t hear much about Mill or Milton or the millions around the world who have had to learn the hard way why freedom of speech matters. Instead, you will be fed philosophers far less rigorous than Feinberg. The New Zealander Jeremy Waldron, an Oxford professor from the American university system, which churns out authoritarian philosophers the way Ford churns out cars, suggests speech that attacks the dignity of others should be banned. Stanley Fish of New York dispenses with any pretence that we should respect universal human rights, and descends into power-worship and thuggery. “The only way to fight hate speech is to recognise it as the speech of your enemy,” he says. “And what you do in response to the speech of your enemy is not prescribe a medication for it but attempt to stamp it out.” Take a breath and think about his assumptions. This is the tyrannical language of an illiberal intelligentsia so lost in complacency it thinks it no longer needs the rights it once championed.We don’t care if we are being consistent, it says. We have the power to censor now and we will use it.

Few contemporary theorists grasp that people oppose censorship not because they respect the words of the speaker but because they fear the power of the censor. It is astonishing that professed liberals, of all people, could have torn up the old limits, when they couldn’t answer the obvious next question: who decides what is offensive?

If it is the representatives of a democracy, you have the tyranny of the majority to discriminate against “offensive” homosexuals, for instance. If it is a dictatorship, you have the whims of the ruling tyrant or party—which will inevitably find challenges to its rule and ideology offensive. If it is public or private institutions, they will decide that whistleblowers must be fired for damaging the bureaucracy, regardless of whether they told the truth in the public interest. If it is the military, they will suppress pictures of torture for fear of providing aid to the enemy. If it is the intelligence services they will say that leaks about illegal surveillance must be stopped because they might harm national security, just as pornography might harm women. Why should they have to prove it, when liberals have assured them that there is no need to demonstrate actual damage?

Den danske konsensus- og hyggekultur sikrer indtil videre at feminister kan kæmpe sammen om diamentralt modsatte målsætninger.

Ferguson: To betjente skudt

To politibetjente i den amerikanske by Ferguson er blevet skudt skriver Daily Mail

Two police officers have been shot outside the police headquarters in Ferguson where the shooting of a black teenager by a white officer sparked a wave of angry protests across the U.S. last year.

Gunfire erupted during protests following the resignation of Ferguson Police Chief Thomas Jackson late last night as angry scuffles broke out between officers and the public.

A 32-year-old officer from nearby Webster Groves was shot in the face and a 41-year-old officer from St Louis County was shot in the shoulder, St Louis County Police Chief Jon Belmar said.

Both were taken to hospital, where Belmar said they were conscious, but described their injuries as ’serious’ without giving further details.

‘These police officers were standing there and they were shot, just because they were police officers, he added.

A few dozen demonstrators fled following the gunfire, with some screaming that ‘they hit a cop’ around midnight, a photographer with Reuters said.

Nu venter vi på at Obama fordømmer attentatet, men udviser sin forståelse for vreden. Og måske tillige betror os at det kunne være hans egen søn der skød? Vinklen i medierne kører over en bred karm på netop den pointe, den retfærdige vrede mod et racistiske politi. Og de kan bakke påstanden op med en undersøgelse fra Department of Justice, der blev udgivet tidligere på måneden. Information kaldte det en chock-rapport

Statistikken taler sit tydelige sprog. I Ferguson er 67 pct. af befolkningen sort, men i perioden 2012-14 var hele 85 pct. af bilerne, der blev stoppet af politiet, ejet af afroamerikanere. Sorte udgjorde 88 pct. af dem, der blev udsat for politivold og 93 pct. af de arresterede i 2012-14 var sorte.

Så tydeligt taler statistikken dog ikke. Kriminelle bliver oftere uretmæssigt stoppet en lovlydige borgere (i en blanding af almindelig fremtoning og genkendelse ved gengangere) og sorte er blot mere kriminelle end ikke-sorte - af forskellige årsager, grangiveligt. Men der er mistanke om et mafiøst system, da kommunen er tilskyndet til at balancere sine budgetter, gennem bøder fortæller Information videre

Bag tallene skjuler sig et hvidt magtsystem, der ikke alene forskelsbehandler sorte. I Ferguson og – hævder sorte amerikanske ledere – i andre byer landet rundt med afroamerikanske beboere anvender politi og civile myndighedspersoner loven til at udbytte den fattige og sårbare del af befolkningen økonomisk.

I Ferguson giver det sig udslag i åbenlys pengeafpresning af sagesløse borgere med det ene formål at inddrive så store indtægter som muligt til dækning af de relativt høje lønninger, som politi, dommere, embedsmænd og kommunalpolitikere får.

I dette mafiøse magtsystem præmieres politibetjente af kommunalpolitikere for at pålægge borgerne så mange og så store bøder som muligt for alle mulige forseelser, der ofte – ifølge rapporten – er uberettigede og i alle tilfælde intet har at gøre med politiets hovedopgave: at beskytte borgerne.

Retten er underlagt politimesteren, hvorfor det står dommerne frit at afvise anker og fordoble og tredoble bøder, hvis ’synderen’ betaler for sent eller ikke har tilstrækkeligt med penge til at betale det fulde beløb. Domstolen sender jævnligt skyldnere i fængsel. Alene i 2014 var 9.000 af de omkring 21.000 borgere i Ferguson en kort tur bag tremmer. 95 pct. af disse var sorte.

Igen, racisme antages at ligge til grund, når systemet måske blot er udgjort af almindeligt dumme svin. Think Progress har samlet nogle eksempler på racisme, eller i hvert fald på sorte der er blevet behandlet skandaløst. Men når man smider Oscars efter Selma som kompensation for de penge negertragedien ikke kunne indtjene selv så er det fordi jorden for længst er gødet. Hollywwod elsker racisme meget mere end amerikanerne gider praktisere den. Samuel L Jackson ville have sine medcelebriteter til at synge om de racistiske politi, Charlie Shee

Så der kan være andre grunde end indebrændt vrede over at blive undertrykt som forklaring på attentatet på de to betjente. Demontranter i Ferguson krævede Darren Wilson dræbt og mente at USA var racistisk på grund af de hvide. Darren Wilson var den betjent, der i selvforsvar skød og dræbte Michael Brown også kaldet The Gentle Giant. Der fulgte krav om genopbygning, for ellers… Samme ånd gik igennem andre byer. I New York krævede demonstranter højlydt død over politibetjente og to beskikkede forsvarere deltog i en rap med samme død-over-politiet tema. Og Ferguson kunne endda bruges til angreb på Israel og jøder - hvad kan ikke det?

fergusonpalestine

ferguson-jews-control-everything

Darren Wilson blev frikendt i en omstridt høring. Omstridt ikke fordi den rent juridisk var unødvendig, da der ikke eksisterede grund til at rejse tiltale mod Wilson og dermed ingen grund til en høring. Men omstridt fordi anklageren, der gav efter for ballademagernes trusler om vold i gaderne, prøvede at dele sol og vind lige, ved at lade Wilson føre et forsvar, hvad der ikke er en hørings formål.

På Think Progress fandt man ligheder med en anden selvforsvarssag mistænkelig. Her mente man, at den hvide politimand Darren Wilsons forklaring lignede George Zimmermann, den jødiske hispanic, der i selvforsvar dræbte den sorte Trayvon Martin, ubehageligt meget

The description is eerily similar to another lethal confrontation with an unarmed black teen in broad daylight: the death of Trayvon Martin in Sanford, Florida. George Zimmerman, the man who shot and killed Martin, told police that the teen “jumped out from the bushes” and punched him in the face, knocking him down. “I started screaming for help. I couldn’t see. I couldn’t breathe,” he said. “He grabbed my head and started hitting it into the sidewalk. My head felt like it was going to explode.”

Zimmerman also claimed Martin put his hand over Zimmerman’s mouth and nose and told him, “You’re going to die tonight.”

Both Zimmerman and Darren Wilson told officials that the young men they killed had their hands in their waistbands—suggesting they feared the presence of a weapon when there was none.

Throughout his testimony, Wilson repeatedly referenced Brown’s size, calling him “really big,” “obviously bigger than I was,” and saying he felt “like a five-year-old holding onto Hulk Hogan,” though the two men were about the same height.

Later, describing the moment right after he first fired the first bullet, he said Brown “looked up at me and had the most intense aggressive face. The only way I can describe it, it looks like a demon.” In other places, he describes Brown in animalistic terms (“he made like a grunting, like aggravated sound”) and supernatural ones (“it looked like he was almost bulking up to run through the shots”).

Zimmerman offered a vaguer physical description, telling a 911 dispatcher that Martin looked like “real suspicious guy” and saying: “This guy looks like he’s up to no good, or he’s on drugs or something.”

Both Zimmerman and Wilson are free men today, in part because of these accounts and descriptions provided to law enforcement and the courts. Though the public may never know exactly what happened on those days, research shows that hidden biases often lead people to see African Americans as aggressive, superhuman and less vulnerable to pain.

At store bøller er store bøller og derfor beskrives som store bøller (pyha, der undgik jeg at skrive at alle niggere er ens) var typisk hvad der undslap mediernes dækning. Den var fokuseret på fortællinger om virkeligheden udenb at tage virkeligheden i betragtning. For at hamre deres pointe hjem så viste Think Progress, som snart sagt alle andre medier et billede af the gentle giant Darren Brown med studenterhue ved siden af et børnebillede af Trayvon Martin

mikebrown-trayvonmartin

Hvad der dog især lignede hinanden ved fortællingerne var mediernes heksejagt. Breitbart skrev

New York Times had no qualms whatsoever about publishing almost all the information needed for Officer Darren Wilson’s enemies to track him and his wife down at home:

Officer Wilson and [his wife] own a home together on XXXXXXX Lane in XXXXXXXXXX, Mo., a St. Louis suburb about a half-hour drive from Ferguson.

This malicious move by the New York Times has not gone unnoticed by Ferguson’s protesters:

But printing his street name in the nation’s most influential newspaper on the day the grand jury is expected to hand up a decision on the indictment could reignite interest in — and awareness of — the location, and some critics worry that it could result in protesters descending on his home. Slate even went a step further than the Times, publishing an article featuring a photo of the modest, red-brick house on Monday.

A number of Twitter users — some of whom have identified themselves as planning to protest the grand jury decision — have tweeted the location of Wilson’s home as they gear up for rallies. The house number was not printed in the Times, but the street in the St. Louis suburb of Crestwood where it sits is only about two blocks long, and the house number can be easily located via online sources using only the street name and Wilson’s name.

This type of behavior is nothing new from our elite media. When the media was pulling out the stops to electronically lynch George Zimmerman like they are Wilson, CNNbroadcast Zimmerman’s Social Security number to the world.

Thomas Sowell beskrev ligeledes mediernes samspil med pøblen. Og medierne havde deres historie. Jonah Goldberg skrev dengang

Brown wasn’t a person who allegedly robbed a convenience store. He was a stand-in for racial injustice. That’s what was so powerful about Brown’s (probably mythological) “hands up” gesture.

The outrage that followed when the convenience store robbery video was released and details from the grand jury were leaked was at least in part fury at having the narrative muddied. No one likes to see fresh gospel fact-checked. No one wants to hear that their martyr was in fact no angel. And, in the case of Wilson, no one wants to see their demon humanized.

Jesper Steinmetz rapporterede for TV2 News samme dag kendelsen faldt at også sortejede butikker blev stukket i brand, hvilket for ham viste, at der var elementer blandt demonstranterne, der slet ikke respekterer det lille by-samfund. Den indre racisme i den logik var tabt for den samlede presses dækning. Andre grunde til at nogle butikker gik fri skyldtes dog det frie initiativ

tattooguns777-thumb-550x366

Den sorte kultur har kørt sig selv ned i en selvretfærdig skruestik af offergørelse. Og fortællingen er så sexet af løsningens banaliteter virker komiske

Billeder af racialt selvhad

Demografi, Diverse, Kristendom, Multikultur, Pressen, Race, Racisme, USA, venstrefløjen — Drokles on March 10, 2015 at 2:36 pm

Blot en lille amerikansk stemningsrapport fra de moralsk overlegne på venstrefløjen. Think Progress fortæller om den sørgelige demografiske og åndelige udvikling i USA. Hvide kristne bliver en stadigt mindre del af befolkningen

A new study reports that white Christians, long understood to be the primary shapers of American politics and culture, are rapidly losing their majority status across the country — even in traditionally conservative states.

Earlier this week, Jonathan Merritt of the Religion News Service dug into data from the American Values Atlas, a website unveiled late last year by the Public Religion Research Institute (PRRI) that aggregates polling information on the political opinions, values, and religious affiliations of Americans. The wealth of data is a lot to sift through, but Merritt pointed to a striking revelation: white Christians, once the majority in virtually every major population area in America, are now a minority in 19 states.

For their surveys, PRRI defines “white Christian” as evangelical Protestants, mainline Protestants, Catholics, and Orthodox Christians who list their identity as “white, non-Hispanic.” (Interestingly, PRRI also includes white Mormons in this group, who are sometimes listed by sociologists as separate from the rest of Christianity due to their unique religious views and texts.)

white-christain-religious-minorityv4

Think Progress Facebook venner var svært begejstrede over at de hvide, long understood to be the primary shapers of American politics and culture, er på tilbagetog. Her et par af de første kommentarer fra de hundredevis skadefro HVIDE amerikanere

Richard Toker Guess you old white racist men are on the way out!

(…)

Leah Alley Yes they are, this is also true about “white” people in general,many are interracial, a large amount of people are gay,It wont be long before the mighty hunters and the fishermen are gone too. A new world is forming. Less racism more acceptance.

(…)

Kyung Sook people who have common sense would not follow christian today. They promoting hate.

(…)

Lois Kaznica Best news all day.

skc3a6rmbillede-2015-03-10-kl-133204

Jep, fem HVIDE børn, er ikke for mange når det er ens egne.

Calvin Lindfors Not the majority doesn’t mean they aren’t still the plurality, which means they’ll unfortunately hold disproportionate power for a while yet.

Paulina Martinez Exactly. It’ll be like apartheid for a while yet.

(…)

Wendy Winett Costello Does it matter??? HOw many are humans? HOw many are kind? HOw many are starving?

Oliver Flores Of course it matters, you think a religious group is gonna end hunger? No my friend, is scientific advancements what will fix it, not praying for miracles.

Lockley Alsoknownas Joe If you’re a “White Privilege” denier, than I guess it doesn’t matter. But most deniers are also benefactors of the aforementioned privilege.

(…)

Kathryn Hilton Yay. I’m white but I gave up being a Christian in exchange for being a kind, compassionate, loving human being.

(…)

Mark Williams Arizona, Texas, and Florida demonstrate that a minority can still rule. But as with South Africa, Apartheid tactics can only work for so long.

(…)

James Shamus Nilan thank goodness to see it happening in my lifetime

Tracey Hering Goodman Finally some good news.

Nicole Coelho Antoun Thank god. And I say that as a white Christian.

(…)

Kari Hulgaard Well thank goodness diversity is becoming the norm!

(…)

Veronica Pawlus Hargrove Great news!

(…)

Sally Basile It can’t happen fast enough IMO.

Det er ikke glæden ved nye ansigter, der var gennemgående blandt kommentarerne. Det var glæden ved af hvide blev i mindretal. En glæde, man givetvis ikke ville dele, hvis der kom et stort hvidt rykind i Afrika.

Den muslimske invasion af Indien

Tarek Fatah henviser til dette uddrag fra den yderst anbefalelsesværdige “The Story of Civilization

The Mohammedan Conquest of India is probably the bloodiest story in history. It is a discouraging tale, for its evident moral is that civilization is a precarious thing, whose delicatecomplex of order and liberty, culture and peace may at any time be overthrown by barbarians invading from without or multiplying within. The Hindus had allowed their strength to be wasted in internal division and war; they hadadopted religions like Buddhism and Jainism, which unnerved them for the tasks of life; they had failed to organize their forces for the protection of their frontiers and their capitals, their wealth and their freedom, from the hordes of Scythians, Huns, Afghans and Turks hovering about India’s boundaries and waiting for national weakness to let them in.For four hundred years (600-1000 A.D.) India invited conquest; and at last it came. The firstMoslem attack was a passing raid upon Multan, in the western Punjab (664 A.D.) Similarraids occurred at the convenience of the invaders during the next three centuries, with theresult that the Moslems established themselves in the Indus valley about the same time thattheir Arab co-religionists in the West were fighting the battle of Tours (732 A.D.) for themastery of Europe.But the real Moslem conquest of India did not come till the turn of the first millennium afterChrist. In the year 997 a Turkish chieftain by the name of Mahmud became sultan of thelittle estate of Ghazni, in eastern Afghanistan. Mahmud knew that his throne was young andpoor, and saw that India, across the border, was old and rich; the conclusion was obvious.Pretending a holy zeal for destroying Hindu idolatry, he swept across the frontier with aforce inspired by a pious aspiration for booty. He met the unprepared Hindus at Bhimnagar,slaughtered them, pillaged their cities, destroyed their temples, and carried away theaccumulated treasures of centuries.Returning to Ghazni he astonished the ambassadors of foreign powers by displaying “jewelsand unbored pearls and rubies shining like sparks, or like wine congealed with ice, andemeralds like fresh sprigs of myrtle, and diamonds in size and weight like pomegranates.”

Each winter Mahmud descended into India, filled his treasure chest with spoils, and amusedhis men with full freedom to pillage and kill; each spring he returned to his capital richerthan before.

At Mathura (on the Jumna) he took from the temple its statues of gold encrusted withprecious stones, and emptied its coffers of a vast quantity of gold, silver and jewellery; heexpressed his admiration for the architecture of the great shrine, judged that its duplication would cost one hundred million dinars and the labour of two hundred years, and thenordered it to be soaked with naphtha and burnt to the ground.

Six years later he sacked another opulent city of northern India, Somnath, killed all its fifty thousand inhabitants, and dragged its wealth to Ghazni. In the end he became, perhaps, therichest king that history has ever known.Sometimes he spared the population of the ravaged cities, and took them home to be sold asslaves; but so great was the number of such captives that after some years no one could befound to offer more than a few shillings for a slave.Before every important engagement Mahmud knelt in prayer, and asked the blessing of Godupon his arms. He reigned for a third of a century; and when he died, full of years andhonours, Moslem historians ranked him as the greatest monarch of his time, and one of thegreatest sovereigns of any age.

Seeing the canonization that success had brought to this magnificent thief, other Moslemrulers profited by his example, though none succeeded in bettering his instruction.In 1186 the Ghuri, a Turkish tribe of Afghanistan, invaded India, captured the city of Delhi,destroyed its temples, confiscated its wealth, and settled down in its palaces to establish theSultanate of Delhi- an alien despotism fastened upon northern India for three centuries, andchecked only by assassination and revolt. The first of these bloody sultans, Kutb-ud-Din Aibak, was a normal specimen of his kind -fanatical, ferocious and merciless. His gifts, as the Mohammedan historian tells us, “werebestowed by hundreds of thousands, and his slaughters likewise were by hundreds of thousands.”In one victory of this warrior (who had been purchased as a slave), “fifty thousand mencame under the collar of slavery, and the plain became black as pitch with Hindus.”

Another sultan, Balban, punished rebels and brigands by casting them under the feet of elephants, removing their skins, stuffing these with straw and hanging them from the gatesof Delhi. When some Mongolian habitants who had settled in Delhi, and had been converted toIslam, attempted arising, Sultan Ala-ud-din (the conqueror of Chitor) had all the males -from fifteen to thirty thousand of them - slaughtered in one day.

Sultan Muhammad bin Tughlak acquired the throne by murdering his father, became a greatscholar and an elegant writer, dabbled in mathematics, physics and Greek philosophy,surpassed his predecessors in bloodshed and brutality, fed the flesh of a rebel nephew to therebel’s wife and children, ruined the country with reckless inflation, and laid it waste withpillage and murder till the inhabitants fled to the jungle.He killed so many Hindus that, in the words of a Moslem historian, “there was constantly infront of his royal pavilion and his Civil Court a mound of dead bodies and a heap of corpses, while the sweepers and executioners were wearied out by their work of dragging” the victims“and putting them to death in crowds.”

In order to found a new capital at Daulatabad he drove every inhabitant from Delhi and leftit a desert; and hearing that a blind man had stayed behind in Delhi, he ordered him to bedragged from the old to the new capital, so that only a leg remained of the wretch when hislast journey was finished.

The Sultan complained that the people did not love him, or recognize his undeviating justice.He ruled India for a quarter of a century, and died in bed. His successor, Firoz Shah, invadedBengal, offered a reward for every Hindu head, paid for 180,000 of them, raided Hindu villages for slaves, and died at the ripe age of eighty. Sultan Ahmad Shah feasted for threedays whenever the number of defenceless Hindus slain in his territories in one day reachedtwenty thousand.

These rulers were often men of ability, and their followers were gifted with fierce courageand industry; only so can we understand how they could have maintained their rule among ahostile people so overwhelmingly outnumbering them. All of them were armed with a religion militaristic in operation, but far superior in its stoicalmonotheism to any of the popular cults of India; they concealed its attractiveness by making the public exercise of the Hindu religions illegal, and thereby driving them more deeply intothe Hindu soul.Some of these thirsty despots had culture as well as ability; they patronized the arts, andengaged artists and artisans–usually of Hindu origin– to build for them magnificentmosques and tombs; some of them were scholars, and delighted in converse with historians,poets and scientists.One of the greatest scholars of Asia, Alberuni, accompanied Mahmud of Ghazni to India,and wrote a scientific survey of India comparable to Pliny’s “Natural History” andHumboldt’s “Cosmos”.

The Moslem historians were almost as numerous as the generals, and yielded nothing tothem in the enjoyment of bloodshed and war. The Sultans drew from the people every rupeeof tribute that could be exacted by the ancient art of taxation, as well as by straightforwardrobbery; but they stayed in India, spent their spoils in India, and thereby turned them back into India’s economic life.Nevertheless, their terrorism and exploitation advanced that weakening of Hindu physiqueand morale, which had been begun by an exhausting climate, an inadequate diet, politicaldisunity, and pessimistic religions. The usual policy of the Sultans was clearly sketched by Ala-ud-din, who required his advisersto draw up “rules and regulations for grinding down the Hindus, and for depriving them of that wealth and property which fosters disaffection and rebellion.”

Half of the gross produce of the soil was collected by the government; native rulers hadtaken one-sixth. “No Hindu,” says a Moslem historian, “could hold up his head, and in theirhouses no sign of gold or silver…or of any superfluity was to be seen…. Blows, confinementin the stocks, imprisonment and chains, were all employed to enforce payment.” When one of his own advisers protested against this policy, Alauddin answered: “Oh,Doctor, thou art a learned man, but thou hast no experience; I am an unlettered man, but Ihave a great deal. Be assured, then, that the Hindus will never become submissive andobedient till they are reduced to poverty. I have therefore given orders that just sufficientshall be left to them from year to year of corn, milk and curds, but that they shall not beallowed to accumulate and property.”

This is the secret of the political history of modern India. Weakened by division, itsuccumbed to invaders; impoverished by invaders, it lost all power of resistance, and took refuge in supernatural consolations; it argued that both mastery and slavery were superficialdelusions, and concluded that freedom of the body or the nation was hardly worthdefending in so brief a life. The bitter lesson that may be drawn from this tragedy is that eternal vigilance is the price of civilization. A nation must love peace, but keep its powder dry.

1-mughal-india-kirpal-singh-bhai-mati-dass-ji-1024x766-1

The Muslim Issue, hvor ovenstående billede er hentet, har mere om den muslimske invasion af Indien.

Et islamofobisk angreb?

Tre studerende, et ungt ægtepar og den enes søster, er blevet myrdet, likvideret faktisk, i deres lejlighed i North Carolina. Her fra CNN

Was it a dispute over a parking space or something more sinister that prompted the shooting death of three students in an apartment near the University of North Carolina at Chapel Hill campus?

Police said “an ongoing neighbor dispute over parking” might have been a factor in the shootings Tuesday evening but said they weren’t dismissing the possibility of a hate crime.

The victims — a newlywed couple and the bride’s younger sister — were shot in the head, sources told CNN affiliate WRAL.

Their families say the gunman had threatened the victims before, and they believe the shootings were a hate crime.

Muligheden for en hate-crime ligger i at de tre myrdede studerende var muslimer. På Facebook profilen Muslim I Danmark tog man derfor hurtigt historien til sig som et tegn på islamofobi

De her tre muslimer er lige blevet dræbt i USA af en islamafobisk mand. Det her er produktet af denne hetz imod muslimer!

Hvor er de som tager afstand? Hvor er de som gør det her til et problem som alle hvide amerikaner skal tage afstand fra? Hvad ville der ske hvis det var en muslim, som havde dræbt tre hvide amerikanere? Islam ville have fået skylden, hele verden ville tage afstand, medierne ville rydde forsiden til minde for ofrene og alle ville vise deres sympati samt kræve muslimer tager afstand. Men nu er ofrene jo tre muslimske studerende. Så lader vi det bare stå lidt for sig selv og håbe ingen roder lidt for meget i det..

Nemlig, det er i sandhed et historisk øjeblik, at en ikke-muslim her i Vesten myrder muslimer. Det burde præge nyhederne som havde en kongelig født to par siamesiske trillinger. Muslim I Danmark tog, som muslimerne i USA og resten af Vesten velsagtens (ja, det er blot en fordomsfuld antagelse) det for givet at mordene på de tre studerende var islamofobisk motiveret. Hvad ellers?

Og verden er et uforstående sted for de sande ofre mener flere muslimske læsere, der illustrerede deres følelser således

10360840_433796333460999_4220368414414308877_n

10801713_10205464423117655_4625420702868118212_n

10372569_724382037675951_215572977086477498_n

10985531_10205464423717670_3941019194978655807_n

Ja, hvad ellers kan man myrde en muslim for, hvis ikke det er for at være muslim? For en muslim er kun muslim, kun underkastet islam og kan ikke have relationer til resten af verden uden gennem islam og vice verca. En muslim er altså åbenbart ikke et menneske, der kan blive myrdet af allehånde andre grunde, som vi andre kan. En muslim er en muslim er en muslim. For en muslim åbenbart.

Men vi andre lever i menneskenes, for muslimer åbenbart, “Disgusting” verden. Robert Spencer skriver på Jihad Watch

Did Craig Hicks murder three Muslims in Chapel Hill, North Carolina, because they were Muslim? Certainly that is what the Hamas-linked terror organization, the Council on American-Islamic Relations (CAIR), would have us believe. The problem with Hamas-linked CAIR’s narrative, however, is that from the looks of his Facebook page, Hicks is hardly the right-wing anti-Muslim Islamophobic redneck of their hysterical fantasies; instead, he is a hardcore Leftist and fan of Hamas-linked CAIR’s allies, the Huffington Post and the Southern Poverty Law Center.

On his Facebook page, Craig Hicks had a huge and revealing list of “Likes” that shows him much more preoccupied with Christianity than with Islam. He does post a chart likening “Radical Christians” to “Radical Muslims,” but that is about the extent of his mentioning of Islam at all. He likes the atheists Richard Dawkins, Sam Harris and Bill Maher, all of whom have criticized Islam, but his page includes none of their statements about Islam. He likes many anti-Christian groups but no groups that are critical of Islam, and he even likes a group praising Obama for supporting the Ground Zero Mosque.

Hvis nu alligevel motivet, eller en del af motivet, ligger i en modstand mod muslimer, bliver det interessant at se om medierne vil behandle denne sag på samme måde, som de behandler antisemitiske mord. Det første muslimer i danmark åbenbart tænker på er Israel At det selvfølgelig er frygteligt, men… Men med tanke på muslimsk forfølgelse af ikke-muslimer over hele verden og ISIS grusomheder, things like that, så er det ikke mærkeligt at en ateist slår igen. Og en ekspert eller blot menigt medlem af Enhedslisten der påpeger at denne islamofobiske vold stopper først når muslimerne kommer med ind i den moderne verden osv. Og i mellemtiden så kunne man lægge politisk pres på den muslimske verden ved at boykotte, hvad man nu kan boykotte af dadler og olie. Men jeg tvivler.

At ‘frame’ en historie

Diverse, Forbrydelse og straf, Multikultur, Muslimer, Pressen, Racisme, Saudiarabien, Sharia, islam — Drokles on February 5, 2015 at 2:43 am

3 februar skrev Daily Mail om hvorledes et muslimsk slagteri England halalslagter dyr. Det er sørgelig læsning og den medfølgende video giver mindelser om ISIS og Saudiarabien og andre steder i den muslimske verden, hvor liv intet betyder andet end som et afsæt til perversioner og sadisme. Alle ser den sammenligning, men de fleste er for pæne til at påpege det. Og dyreværnsforeningen, der afslørede grusomhederne, havde også sine betænkeligheder på den konto

Campaigners said they recognised the risks of stirring up anti-Muslim feeling but ‘witholding release of the footage would be a betrayal of our key mission to expose and combat animal cruelty’.

Det bliver derfor meget vigtigt at understrege, at den overdådige og allestedsnærværende brutalitet blandt muslimer intet har med islam at gøre

Under the halal code, animals are supposed to be killed quickly, with a single sweep of a surgically-sharp knife. They should not see the knife before they are slaughtered, or witness the death of other animals.

Jyllands-Posten valgte en anden metode til bevaring af pænheden. De indlejrede den i selve fortællingens struktur, der under overskriften “Skandale i England: Slagteriarbejdere tæsker dyrene” i kortfom lyder

- “Slagteriarbejdere fra et slagteri i North Yorkshire (…) er blevet afsløret i grov dyremishandling”.

- “ Flere muslimske talsmænd været ude at fordømme forholdene på halal-slagteriet, som bliver skarpt kritiseret for ikke at leve op til de muslimske standarder om ordentlig behandling af levende dyr”

Dyremishandlingen bliver sat sammen med England, mens islams høje standarder fremhæves som modsætningen.

Venstrefløjen og ytringsfriheden

Diverse, Fascisme, Forbrydelse og straf, Kunst og kultur, Racisme, Ytringsfrihed, venstrefløjen — Drokles on January 6, 2015 at 11:39 pm

Venstrefløjen hader selvfølgelig ytringsfrihed, ikke fordi de ikke forstår den, hvad man ellers umiddelbart godt kunne tro på grund af den konstante strøm af  begrebsforvirring de vælter af sig, men fordi deres drømme ikke kan modstå saglig kritik og dissens. Sådan er det med alle totalitære bevægelser. Et eksempel kan man læse på Modkraft ved Liv Rolf Mertz, der vil gøre op “Det postulerede tankepoliti og den faktiske ordensmagt”. Det er en lettere verbos tekst, som det er den foretrukne stil når der skal spilles intellektuelt taskenspil, hvis hovedpointe heldigvis kan rammes ind i et enkelt afsnit. Her første halvdel af afsnittet

På en mangeårig venstreradikal aktivist virker forestillingen om, at ”vi” i øvrigt har ubegrænset ytringsfrihed, temmelig absurd. Nød Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe dén frihed, da de råbte ”Push!”* oppe fra højttalervognen under COP15? Hvordan skal jeg forstå ”no tolerance”-politikken, der har været ført mod graffiti i det offentlige rum de seneste 20 år, hvis ikke netop som et forsøg på at dæmme op for demokratisk dialog på dåse? Eller hvad med at tilbringe natten på Station Bellahøj, fordi man har forsøgt at sætte et klistermærke med påskriften ”Jagtvej” op på en mur?** Der findes borgere, som får deres ytringsfrihed begrænset hele tiden!

Ja, en venstreradikal har det svært med ytringsfriheden. For at tage det fra en ende af: Da Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe “råbte ”Push!”* oppe fra højttalervognen under COP15″ var det ikke en ytring, men en handling. Det klassiske eksempel på den distinktion er at råbe brand i et teater da det svarer til at udløse brandalarmen. Uden at kloge mig videre på bevisførelsen så bygger anklagen mod Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe på at de koordinerede en ulovlig handling. De var så at sige bagmændene.

Grafitti er ikke demokratisk dialog på dåse, men hærværk. Det samme er opsætning af klistermærker på andres ejendom. Andre folks ejendom er andre folks ejendom, selv om man slår det hen som værende blot “en mur”. Så, hvem er så de “borgere, som får deres ytringsfrihed begrænset hele tiden“? Gry fuldender afsnittet

Risikoen for racistisk tilsvining, som enhver ikke-hvid debattør til stadighed må løbe, er ganske rigtigt én måde, denne begrænsning udfolder sig på: som selvcensur. Den logiske konsekvens i form af demokratisk underskud burde om noget have fået spalteplads, men også andre problemer unddrager sig meget belejligt mediernes opmærksomhed. Hvad med den håndgribelige repression, der ofte følger udøvelse af dét, der angiveligt er ”vores” grundlovssikrede ret?

Såøh, er det ikke-hvide der spraymaler og tilklistrer andre folks ejendom og hedder Gry Jonassen og Tannie Nyboe mens de råber “Push” og ser således ud?

gry-jonassen-og-tannie-nyboe

Eller er indsats mod den meget hvide venstrefløjs hærværk og vold blot racistisk? Og til det er svaret, ja!

Det er hårdt

Det er hårdt at være mig i denne svære juletid, måske ikke så som at være Knausgaard, men hårdt. Liverpool spillede pludselig fodbold, men til ingen verdens nytte. Mit højre knæ døjer med betændelse, mit højre håndled er forstuvet og min højre skulder brækket. Ja hele mine højre fløj er så syg at ironien næsten ikke er til at bære. Familiens store vareombytningsdag tager glæden ud af julen, dog ikke som Per Nyholm, der med krav om at den danske klamme og selvbedrageriske jul skal åbne sig for alle verdens velfærdssultne folkeslag tillige vånder sig over “bøvede julefrokoster og deres efterspil”. Jeg har kun været til een julefrokost og der var desværre intet efterspil - som sædvanlig. Og jeg burde foretage så mange andre ting end det jeg konstant er i gang med at jeg ender med at foretage mig meget lidt.

Teorien om mænds dumhed ‘male idiot theory‘, om hvorfor mænd har en højere tendens til at blive dræbt er komme slemt til skade kastede en del tragikomiske anekdoter af sig. Bl.a om manden der kom slemt til skade da han brugte en rystepudser som et sexlegetøj og derpå lappede sit scrotum med en klipsemaskine. Ubetvivleligt et udtryk for maskulin idioti. Men det er alligevel normativt og kulturelt, hvad man betragter som idioti, og mange kvinder går derfor fri. For, hvad skal man mene om de hundredevis af unge kvinder der drømmer om at gifte sig med jihad-krigere? Andet end at der er et låg til hver en gryde.

Og hvad skal man egentlig sige til Politikens overskrift “Bilist pløjer ind i menneskemængde i Frankrig“? Bilisten var muslim og råbte Allahu Akbar får vi at vide længere nede i teksten, men det er ikke så vigtigt som at han er bilist. Hvilket i sagens natur vel blot er en truisme. En anden ‘bilist’, som Jyllands-Posten ophøjede til ‘chauffør’  gentog dåden dagen efter. BBC havde samme overskrift ved en lignende muslimsk terrorhandling i Israel

10534090_10152916036499954_6442349501464347508_n

Anne Hertzum Alling skrev i øvrigt under overskriften “Hey Hamas, jeg tror, I er ved at smadre Palæstinas fremtid” i Information at jødedrab er kontraproduktivt og indledte med følgende anekdote

I sidste uge kørte jeg gennem Jerusalems gader sammen med en af mine palæstinensiske venner. Da vi passerede den gamle by, skruede han ned for popmusikken på anlægget. »Hvis jeg kører galt nu, vil medierne eksplodere med nyheden om endnu et terrorangreb i Jerusalem. Hvis jeg overlever, vil politiet med stor sandsynlighed skyde på mig. Ja, måske endda slå mig ihjel,« sagde han med både ironisk distance og et glimt i øjet. Vi grinede begge to, men blev hurtigt meget stille. Jeg er ret sikker på, vi tænkte det samme. At det desværre overhovedet ikke var usandsynligt. At det sørgeligt var uden for diskussion.

Ja, det er sørgeligt at arabere kan risikere det mindste ved at køre nogen ihjel i Israel. Det er den egentlige pris for terror. Derfor det ‘rørende øjeblik‘ en muslimsk brud lagde blomster for ofrene for terrorofrene i Sydney. Medierne og venstrefløjen ser undtagelsen, iscenesat som den sikkert var, som bekræftelse på at reglen ikke eksisterer. Folk klappede i deres hænder måske uden at gøre sig den tanke at det var fordi de så noget ekstraordinært.

2433516700000578-0-image-a-19_1419164255003

Hvad skal man egentlig mene om islamisk terror, når man ikke tør tale om islams væsen? Midt under gidseltagningen, hvor den muslimske terrorist tvang sine gidsler til at holde et islamisk flag op i vinduet slog den australske premierminister Tony Abbot koldt vand i blodet

“We don’t yet know the motivation of the perpetrator, we don’t know whether this is politically motivated although obviously there are some indications that it could be,”

Samme tanke havde “tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen, der advarer mod at drage forhastede konklusioner”

Vi er alt for hurtige til at råbe Islamisk Stat. Gidseltagninger er jo ikke noget nyt i kriminalhistorien. (…) jeg synes, man lige skal trække vejret og se, hvordan dagen og situationen udvikler sig

De fleste af os nøjedes nu også blot med at tænke islamisk punktum. Men det er et farligt ord for medier og politikere. Danmarks Radio skrev  da også forsigtigt under overskriften “Knivmand tre franske betjente på politistation

20-årig mand råbte Allahu akbar, da han angreb betjente. Motivet tyder på at være islamistisk, siger kilde.

Træk nu vejret, knivangreb er jo ikke nyt i kriminalhistorien. Og det er konstateret uden at “talkneppe”, som Trine Bramsen frivolt affærdigede Fyns Politis forsvar for nærpolitiet i Vollsmose. Klart en kandidat til årets citat. Men mesteren i absurditeter om islam havde inden da sikret sig sit mesterskab. Obama slog ved nyheden om ISIS slagtning af den amerikanske hjælpearbejder Peter Kassig nemlig fast at

“ISIL’s actions represent no faith, least of all the Muslim faith which Abdul-Rahman adopted as his own,” the president said, using another name for Islamic State.

Såeh, det ligner mere end kristen eller buddistisk handling? Og så havde man svært ved for meget succes på Langeland

- Vi føler ikke, at vi kan magte mere her på øen. Men jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere kommuner, der går ind i det her. Her på Langeland har det skaffet 85 nye arbejdspladser og mere omsætning til lokale håndværkere og forretninger. Der er ikke noget at være bange for, siger Bjarne Nielsen.

For meget af det gode kan ellers være skønt ifølge Mae West. Elefanter er der nok af. Jacob McHangama forklarede en journalist hvorledes det kan være omfattet af racismeparagraffen at citere koranen uden at nogen af dem, hverken den skarpe jurist eller den nysgerrige journalist bragte koranens indhold og islams væsen på banen. Eller tør man trøste sig med socialdemokraternes integrations- og fygtningeordfører Mette Reismanns ord om at der blot skal være fred i een større by i Syrien for at man kan (men vil man?) sende de syriske flygtninge hjem? Og hvorfor undrer ingen sig over, hvorfor det kun er syriske mænd, der redder sig i sikkerhed? Måske var kønskvotering den største fejl da Titanic sank?

skc3a6rmbillede-2014-10-24-kl-135848

Som da skuespilleren Shoshana Roberts vandrede i New York og stort set kun fik seksuelle tilråb fra ikke-hvide

The video is a collaboration between Hollaback, an anti-street harassment organization, and the marketing agency Rob Bliss Creative. At the end they claim the woman experienced 100-plus incidents of harassment “involving people of all backgrounds.” Since that obviously doesn’t show up in the video, Bliss addressed it in a post. He wrote, “We got a fair amount of white guys, but for whatever reason, a lot of what they said was in passing, or off camera,” or was ruined by a siren or other noise. The final product, he writes, “is not a perfect representation of everything that happened.” That may be true but if you find yourself editing out all the catcalling white guys, maybe you should try another take.

What are the odds? Daily Mail ramte til gengæld tidens absurditeter i een sætning

The National Union of Students has come under fire after it refused to condemn ISIS - because of fears it was ‘Islamophobic’.

Herligt med sarkasme. Camilla Plum trådte derimod øvet op i bolledejen da hun rasede over nationalretten fordi hun tilhører den eksklusive gruppe der ikke forstår at alt nationalt er diskriminerende

‘Så er man da sikker på, at vores indvandrere ikke kommer til at føle sig sådan rigtigt danske, Fy Dan…det er skamfuldt , når man nu kunne have brugt også denne lejlighed til mere favnende statements….eller er det igen en besked, som hedder, at før de dersens indvandrere får lært at spise vores svinekød, så kan de godt glemme alt om at være helt rigtigt danske?’

Flere mente at hun måske foretrak en ret baseret på strandslagtet pony. Og Said Mansour blev ikke smidt ud af landet på grund af hans tilknytning til det svinespisende Danmark han hader og vil destruere. “Et statsborgerskab skal man ikke skalte og valte med.” sagde Marianne Jelved for år tilbage. Men det holdt dem ikke tilbage. Men i det mindste fik Morten Storm ført til rettens protokol og lagt ud til alverden at læse at muslimernes profet og eksempel på det perfekte mennesker er pædofil

Profeten Muhammed var pædofil og et narhoved. Han havde sex med en pige på ni år. Han blev gift med hende, da hun var seks og havde fuldbyrdet samleje med hende, da hun var ni år - det kalder jeg for pædofili.

Men det er selvfølgelig hårdere at være svensker når ens statsminister ser ned over det enorme og smukke land og deklarerer at der er plads nok til mange flere muslimer. Plads og rum er ikke det samme - rum er begrænset af de fælles regler som ironisk bliver stadigt strammere jo flere der skal favnes. Fra samhällets nye bund beskrev en svensk pensionist at “Det känns som att man vill rensa bort sådana som mig från samhället. Det är ett hemskt sätt att leva.” Og med de ord, glædelig jul!

Usund palæstinensisk politiker og morder af to teenagere dør af hjerteanfald - og det er Israels skyld

Den palæstinensiske politiker Ziad Abu Ein, der har myrdet to teenagere, fik et hjerteanfald under en protestdemonstration imod Israel. Da israelske redningsfolk ilede til hans hjælp, blev de holdt væk af palæstinensere, der istedet for jødiske læger valgte at køre Ziad Abu Ein til et palæstinensisk hospital i stedet skriver Algemeiner

A British television news reporter has revealed that Palestinian demonstrators near the West Bank village of Turmusaya prevented an Israeli medic from providing aid to a Palestinian Authority official who collapsed after he shoved and verbally abused Israeli officers on the scene.

In a live report for the UK’s Sky News broadcaster, Middle East correspondent Tom Rayner reported that Ziad Abu Ein, a convicted terrorist who was appointed by the PA to organize campaigns against Jewish settlements in the West Bank, was lying on the ground “unconscious” after the clash – although separate footage shot by Kremlin broadcaster RT displayed Abu Ein conscious and sitting up after his altercation with the IDF officers.

“When he’s on the floor, an Israeli medic does come up to him, she tries to clear an area around him, but Palestinians pick him up and take him straight to a vehicle,” Rayner said, in footage viewed by The Algemeiner. The medic was “not able to deliver any first aid,” Rayner continued, and Abu Ein was “declared dead when he got to a hospital in Ramallah.”

(…)

Abu Ein’s death marks the second time in less than a month that the PA has accused Israel of murdering a Palestinian without establishing the facts. In November, the PA accused “six Jewish men” of having lynched a Palestinian bus driver in eastern Jerusalem. An autopsy ruled out “foul play” as the cause of the death, concluding that the driver likely committed suicide.

Virkeligheden generer ikke Fathi El-Abed der på Facebook skrev

Et drab på en palæstinensisk minister

Den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein døde for et par timer siden. Kort tid efter han blev overfaldet og slået voldsomt fra de israelske besættelsessoldater.

En israelsk soldat slog ham så voldsomt på brystkassen med hjelmen at han faldt om. Mens han lå på den jord han sammen med hundredvis af andre palæstinensere var i gang med at plante oliventræer i området omkring den smukke landsby Termisaya (efter at mere end 140 oliven træer var blevet ødelagt og brændt af en bosætterbande for 10 dage siden)…så kastede de israelske besættelsessoldater en voldsom stor mængde tåregas og forhindrede andre at fjerne ham fra den kvælende situation.

Jeg sad med Ziad Abu Ein for nogle måneder siden i Budapest til en konference om de palæstinensiske fanger. Og mødte ham igen mens i Palæstina i september/oktober måned. Han er noget af det mest sympatiske mennesker jeg har mødt. En simpel mand der var elsket af alle og gik altid i front når der blev demonstreret mod den israelske besættelse, undertrykkelse og landtyveri.

Israel er ude med endnu en løgn om endnu et drab: Abu Ein døde af at hjerteanflad!
Efter drabet på Abu Ein i dag…så vil alt forandre sig.

En ny tid venter forud for det hårdtprøvede palæstinensiske folk. Forhåbentlig mod det bedre.

Må Ziad Abu Ein - og alle dem der dræbes nærmest dagligt af den israelske besættelsesmagt - hvile i fred.

Frihed til palæstinenserne

Frihed til Palæstina

En Mia Nielsen er enig med Fathi “på mange områder, alle religiøse jøder er nogle møgsvin” og senere præciserer at hun “…foragter alle religiøse mennesker jøder, muslimer kristne”, men synes han overdriver og henviser til en RT-artikel, der ligesom Algemeiner afdramatiserer hændelsen. El-Abed er urokkelig, poster nogle billeder som understående, som dokumentation fordi et billede siger bare så meget mere end levende billeder og vidneberetninger.

zionist-myder-fredelig-bc3b8rnemorder

Og El-Abed henviser til TV2, hvor der hedder

En palæstinensisk sikkerhedskilde siger til det franske nyhedsbureau, at ministeren blev banket med geværskæfter og hjelme under protestdemonstrationen.

Det er nu ikke nok for Mia Nielsen, hvilket får Fathi til at protestere mod hendes “beskyldninger UDEN - igen igen - mod min person” og spydigt slutter af med “Men godt du har dine venner i Israel til at fortælle dig endnu en gang om “sandheden”". Heller ikke det overbeviser Mia, der herefter smides af Fathis debat med opfordringen “at finde et andet sted end her hos mig med dine anti jødiske og muslimske meninger og ytringer”. Et overbevisende udtryk for hvor meget Fathi El-Abed gør for at holde sin sti ren for hadefulde og racistiske ytringer.

Og sådan fortsætter debatten. Nogle forholder sig sagligt til at både videodokumentationen og pressefolk, der ikke er palæstinensiske repræsentanter fortæller om et hjerteanfald uden tilknytning til skubberiet minutter forinden. Andre støtter Al-Abeds historie, som en Rey Mazen der kalder skeptiske debattører for “små zionistiske sataner“, som Karina Reither, der skriver “for helvede da nogle svin” efterfulgt af Søren Hansens - hvis profilbillede iøvrigt er en fuckfinger - ”Fucking zionister! De er nogle svin!” og Danny Jensen mente at vide at israelske soldater er “psykopater“. Og da der er værnepligt for alle israelere… uha!

Skønt præsenteret for den rette sammenhæng flere gange i kommentarsporet skriver Fathi alligevel nogle timer senere

Drab på en palæstinensisk minister (se min første opdatering om drabet tidligere på dagen)

I morgen vil obduktions rapporten efter drabet på den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein blive offentliggjort under en storstillet pressekonference i Ramallah.

MEN allerede nu og fra flere kilder – palæstinensiske og internationale – ved vi at først blev han og de andre fredelige demonstranter overfaldet med skub, spark og tæsk og efterfølgende tåregas i overvældende og overdrevende mængde.
Abu Ein og andre fik det dårligt af.

Men efter at han rejste sig og protesterede over for verdens pressen så blev han isoleret af en gruppe besættelsessoldater og omringet. Alle andre end ham blev skubbet væk…og endnu længere væk.

Abu Ein prøver at rejse sig op og andre palæstinensere forsøger at komme ham til undsætning hvorpå en israelsk besættelsessoldat tager kvælertag på Abu Ein og slog ham hårdt på brystet med hjelmen og en anden besættelsessoldat fortsætter med 2 slag med sit geværkolbe mod Abu Eins brystkasse og skulder!

Abu Ein og hundredvis af palæstinensere var i gang med at plante oliventræer for TREDJE gang på under 1½ måned som følge af overgreb og hærværk fra en gruppe bosætterbande med fuld beskyttelse fra de israelske besættelsessoldater.
Drabet på Abu Ein er nr. 2265 drab på palæstinenserne ALENE i år!

SE følgende video der fortæller lidt om hvad der foregik tidligere i dag. (og inden Israels få desperate: se HELE videoen inden I kommer for godt i gang. TAK)

Under først kommentar ses et nyt billede med en besættelsessodat der tager kvælertag på Abu Ein.

https://www.youtube.com/watch?v=IBVal2YFI-k

Den efterfølgende debat fulgte i samme spor med selvretfærdigt hysteri imødegået af enkelte, der henviste til virkelighedens verden. El-Abed vaklede dog ikke og i tråd med Carsten Holbeck og Amine Amine, der begge mener at danske medier både lyver og er pro-zionistiske, søger han proaktivt at rette på den skævhed

Tidligere i dag (i en MEGET kort version)

Mig: Hej

TV2 News redaktion: Hej

Mig: de sidste par timer (siden kl. 18.00) har I bragt noget nyt på banen ifm. drabet på den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein tidligere i dag…om at han blev slået på brystet af en israelsk soldat MEN at han havde helbredsproblemer og at det måske var medvirkende til at han døde. Hvor har I det fra? Eftersom I nævner INGEN kilder.

TV2 News redaktion: det har vi ikke gjort. Men det har Nyhederne på TV2 og de har en anden redaktion!

Mig: Tak. Jeg ringer til søsterkanalen.

Mig: Hej

TV2/Kvægtorvet i Odense: Hej hvad kan jeg gøre for dig?

Mig: de sidste par timer (siden kl. 18.00) har I bragt noget nyt på banen ifm. drabet på den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein tidligere i dag…om at han blev slået på brystet af en israelsk soldat MEN at han havde helbredsproblemer og at det måske var medvirkende til at han døde. Hvor har I det fra? Eftersom I nævner INGEN kilder.

Tv2/Kvægtorvet: har vi det?

Mig: Ja, det har jeg set og hørt både kl. 18.00 og kl. 19.00 men INTET om Abu
Eins ”helbredsproblemer” i løbet af dagen. Hvor har I det fra med hans ”helbredsproblemer”?

Tv2/Kvægtorvet: ja, det kender jeg ikke noget til…og hvorfor er det så vigtigt? Kan du tale lidt højere?

Mig: ja, jeg kan sagtens tale højere. Det er vigtigt fordi det har ikke været nævnt i nyhederne tidligere i dag og hverken News eller andre har nævnt det. KUN israelerne. Og I nævner INGEN kilder på den del af historien kl. 18.00 og kl. 19.00! Og i øvrigt jeg VED at Abu Ein var alene sukkersyg, havde fodsvamp og hud udslæt på albuerne…men INGEN hjerteproblemer!

TV2/Kvægtorvet: Ok..ham der sidder med udlandsredaktion er taget hjem for i dag. Men jeg skal nok bringe det videre!

Jeg skal måske nævne at INTET tydede på at vedkommende ville gå videre med det eller overhovedet mente at det var relevant!

SÅDAN. Så er Israel fri for endnu et mord – fordi TV2 nyhederne har deres egne ”kilder” der mener at den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein er død fordi han var ”syg”!

Så hold øje med TV2 Nyhederne om den historie bliver bedre eller….

Det burde vel få TV2 til at overveje, hvor meget de vil bruge Fathi El-Abed fremover. Samme debat fulgte. Ahmed M Hamze kaldte f.eks en Elisheva Ela Kandelker Chievitz for et “lille zionistiske dyr”, som skal “fis[e] ud af denne tråd.. ingen plads til zionistiske svin som dig” fordi hun igen dokumenterede El-Abeds løsagtige omgang med sandheden. Og sådan fortsatte debatten. To eksempler vil jeg lige give for stemningens skyld. Henning Prins skriver

Nu er det altså sådan, at man er komplet idiot, hvis man tror en pind på nogetsomhelst, der bliver bragt i TV2-NEWS. Forøvrigt viste en undersøgelse i slutningen af 80′erne, at hver tredie journalist var agent, især for USA. Det har nok udviklet sig siden, så nu er det nok hver anden!

Nemlig, det ved enhver. Og det blev umiddelbart efterfulgt af Faruk Kozan

medier verden over er ejet af jøderne, nu skal de prøve at vaske hitlerland rene, i hitlerland (israel) konkurrer ministerne om hvor mange palæstinensere de kan slå ihjel i den periode de sidder som minister, alle minister i hitlerland har medvirket til drab på civile, det er en skam for danmark og vesten at de ikke engang kan tage afstand eller fordømme det.

Klart. Og El-Abed lod sig derfor heller ikke rokke i sin tro og torsdag slog han fast

Den palæstinensiske minister Abu Ein BLEV myrdet

Obduktionsrapporten er nu offentliggjort:

Ziad Abu Ein døde som følge af kraftige slag på brystkassen der førte til alvorlige skader på lungerne og især Mebranen/Mellemgulvet (på engelsk Diaphragm)…OG ikke mindst indånding af tåregas.

Obduktionen blev foretaget af en palæstinensisk læge, 2 jordanske OG en israelsk læge.

Den israelske læge anerkendte rapporten men ville IKKE skrive under!
Endnu et mord på endnu en prominent palæstinenser og politiker mens Israel gør ALT for at sløre sandheden.

Retfærdighed og frihed til Palæstina

Alle kommentarer er copy-pastet tidligt natten til fredag 12/12, så Fathi El-Abed har redigeret de kommentarer han har ment gik over en streg.

Ekstrabladet snubler i kamp mod Den Korte Avis

Diverse, Forbrydelse og straf, Politik, Pressen, Racisme, USA, venstrefløjen — Drokles on December 3, 2014 at 1:57 pm

I maj skrev Kommunikationsforum at Den Korte Avis undergraver dansk journalistik og 14/11 fulgte selveste Jyllands-Posten efter med spørgsmålet “Kan Den Korte Avis bestå sin egen test?“. Den Korte Avis dækning af forskellige sager blev bragt op, som også de velkendte sager, hvor den korte Avis har stjålet både artikler og billeder fra de etablerede medier. Allerede dagen efter var Ralf Pittelkow klar med et svar til Jyllands-Posten. 22/11 fulgte Mads Kastrup op på Jyllandspostens kritik og mente at det største problem var at “Ralf Pittelkow ved tilsyneladende lige så meget om journalistik, som en Paradise Hotel-deltager ved om kvantefysik.”. Fordi journalistik er at sammenligne med kvantefysik for Mads Kastrup.

Selv er jeg heller ingen fan af Den Korte Avis. Dens største problem er de mange ubehjælpsomme artikler (flere og værre end denne blog) og deres manglende kilder. Ofte er der tale om næsten rene oversættelser af udenlandske artikler, typisk fra Daily Mail, som giver et mistænkeligt skær af at skribenterne vil smykke sig med lånte fjer. Også den påklistrede forargelse, der kun demonstrerer ringe tiltro til avisens læsere, virker generende. Ja, det er for galt med uretfærdighed og det er noget værre noget. Men Den Korte Avis er til gengæld relevant. Den udbreder de sager som blogge som Uriasposten og Snaphanen ellers har været næsten ene om til et større publikum. Den afkriminaliserer delvist virkeligheden og giver mange mennesker en følelse at de ikke sidder alene med deres “menneskesyn”, men med et klarsyn sammen med mange andre.

Selvom de etablerede medier er professionelle i deres udtryk så begår de mange af de samme synder i lige så rigt mål bag deres polerede overflade. Læs Uriasposten f.eks eller Snaphanen, hvor man ser at de svenske medier er hensunket som et rent propagandaapparat for et indgroet konsensus. Læs en næsten hvilken som helst beskrivelse af vold i Jyllands-Posten, Politiken eller Berlingske Tidende og se på alle de passive sætninger, som journalisten besmykker sig med ud fra en ide om, hvad der lyder fint, men som kun tjener til at sløre sandheden ind til det direkte løgnagtige. En gruppe kan overfalde en enkelt person eller et par og gennembanke dem til ukendelighed, mens de dydige journalister taler om at der opstod uenighed hvorefter der blev uddelt spark og slag hvor den enkelte er parret altså fik brækket arme og ben og mistede tænderne og en god del af deres blod. Læserne har vænnet sig til at journalisterne bruger formuleringer, der lægger sig op ad diplomatsprog - hvor det gælder om ikke at støde følelser fordi man er sikker i sin tro til sproget fineste nuancer opfattes af modtageren - uden at de mestre det. Vi er også vant til at journalisterne ikke stiller de relevante spørgsmål men kun de vante. Hvem har spurgt til, hvor meget indvandringen koster? Hvor mange vi derfor har råd til? Hvorfor nogen tror på det multikulturelle når folk flygter fra sekterisk vold? Hvad islam egentlig handler om osv.

Det gør man ikke. Hvad man gør er at følge efter hinanden indtil alle går i ring. Ekstra Bladet fulgte op på Jyllands-Postens opfølgning på Kommunikationsforums artikel om Den Korte Avis ved at vinkle the human interest og havde Nasse-Karen på forsiden af deres søndagsudgave.

img_26643

Her kunne man læse, hvor lidt politisk arbejde Karen Jespersen egentlig lavede som Folketingsmedlem for Venstre. “Dømt politisk doven“, mens hun for sin fede hyre “Får ministre og embedsmænd til at hoppe og springe for sin private netavis” og andre nøgterne formuleringer.

Siden Den Korte Avis blev søsat i 2012 har hun nemlig brugt sin ret til at stille spørgsmål til ministrene og researche historier og dermed fylde spalterne i sin netavis.

Ud af 77 spørgsmål, som hun har stillet i perioden, har mindst 58 fungeret som research, baseret direkte på historier bragt i Den Korte Aviseller haft tæt tilknytning til artikler og sågar personer, Som Den Korte Avis har skrevet om. Det viser en gennemgang som Ekstra Bladet har foretaget.

Karen Jespersen får dermed ikke blot offentlige mediestøttekroner til Den Korte Avis. Hun bruger sit folketingsmandat og -løn på at udnytte den politiske processtil at skaffe oplysninger til artikler ved at afkræve ministre en lang stribe udvalgssvar og opererer dermed på en helt anden bane end andre journalister, der må spørge, men ikke nødvendigvis kan få et svar.

Ja, det er sure rønnebær for små journalister. Men er problemet så ikke at ministre og embedsmænd ikke svarer den offentlighed de er sat til at betjene? Er historien ikke at Karen Jespersens rugbrødsarbejde snildt kan passes af andre folketingsmedlemmer fra Venstre store gruppe, mens Jespersen bringer folket ind i Folketinget og Folketinget ud til folket? Den slags spørgsmål stiller man ikke når man ikke har andet end sin forargelsesskabelon; at nogen gør noget andre ikke gør og det kan vel ikke være rimeligt, som snart sagt enhver historie på det hensygnende Ekstra Bladet er bukket over. Af samme grund skal man heller ikke chokeres over at socialdemokraten Mogens Lykketoft i sin egenskab af formand for Folketinget citeres for at sige at det “…er en meget uheldig og mærkværdig praksis” og at “Hvis det kommer op til præsidiet, så må vi behandle det der“. Uha, anmodningen er hermed givet videre.

Det kan være Ekstra Bladet og Jyllands-Posten er kede af at de ikke har adgang til offentlige oplysninger som ministre og embedsmænd nidkært hæger over, frem for at betjene offentligheden, som de er sat til - det de sigende kalder ‘at hoppe og springe’. Men er det så Karen Jespersen der er problemet eller symptomet?

Research kan man i hvert fald godt lave når man ikke dækker hemmelighedernes Folketingskammer for pludselig kunne man endelig læse en rigtig gengivelse af begivenhederne i den amerikanske by Ferguson i en dansk avis, nemlig i BT

For det første havde Michael Brown og én af hans kammerater lige stjålet varer fra en lokal butik, hvor den to meter høje Michael Brown også havde truet og skubbet en kvindelig ansat.

Da Darren Wilson få minutter senere bad de to unge om at gå på fortorvet i stedet for gaden, svarede Michael Brown, at han var ’skide ligeglad’ med Wilsons mening.

Da Wilson kort efter genkender Brown fra politiradioens beskrivelse af de to mistænkte i butikstyveriet, opstod der knytnæveslagsmål imellem Michel Brown og politimanden, som sad i sin bil. Og ifølge Wilson forsøgte Brown at få fat i hans tjenesterevolver.

Efter et skud, der passerede igennem Michael Browns højre hånd, løb teenagere væk fra politibilen. Men efter godt 20 meter vendte han pludselig om og løb igen hen imod Darren Wilson.

Politibetjenten advarede gentagne gange: ’Læg dig ned eller jeg skyder’.

Dét gjorde Michael Brown ikke. Darren Wilson gjorde alvor af sine trusler. Og kort tid efter lå den sorte teenager død på gaden i Ferguson.

Nu kunne denne version af begivenhederne selvfølgelig blot være skabt af den hvide ordensmagt - for at rense politimanden.

Men ikke alene er samtlige citerede øjenvidner sorte borgere, der 9. august så alt fra deres altaner eller fra fortorvet. De bekræfter énslydende både knytnævekamp igennem politibilens åbne vindue, Michael Browns flugt og siden løb tilbage imod Darren Wilson og endelig politimandens højlydte advarsler, før skuddene faldt.

Det var sjovt tænkte jeg, for i netop samme Ekstra Bladet søndag, som havde skoset Jespersens arbejde for sin avis, havde ugens hovedperson været Michael Brown.

img_2662

I en hagiografis fortælling får vi at vide at Michael Brown blev kaldt “velopdragen” og “elskede at smile“.”Gentle giant“, “teddybamsen“, “Mike Mike“, “Big Mike“, blev han blandt andet kaldt, et kært barn altså. Brown var ”en typisk sort fyr, der er blevet et produkt af sit miljø” og det miljø var de sidste to år af sit liv Normandy High School, hvor vold, handel med stoffer, våbenbesiddelse, tyveri og slåskampe var hverdag. Brown elskede rap og drømte om en musikkarriere hvorfor han sagde nej til fætterens jobtilbud. Men, skriver Ekstrabladet, hans eftermæle blev givet af betjenten, der dræbte ham; “at Mike også havde en mørk side; en ung sort og kriminel overfaldsmand, der nægtede at rette sig efter ordensmagten med en ‘dæmonisk vrede, der fik ham til at ligne Hulk Hogan’“. Den skiderik, godt Time Magazine offentliggjorde hans adresse til pøblen efter de første dødstrusler løb ind.

img_2663

En faktaboks der forklarer hvorfor Darren Wilson gik fri. Ifølge Ekstra Bladet gik Darren Wilson altså fri fordi myndighederne lod Michael Browns lig ligge i sommervarmen og fordi et fakkeltog endte i optøjer og fordi Wilson blev identificeret i offentligheden og fordi nationalgarden blev sat ind. Nej, Darren Wilson gik fri fordi de tekniske beviser og de saglige vidner støttede hans udlægning, som man kan læse ovenfor.

Og Ekstra Bladet spørger ikke Mads Fuglede, som de selv har valgt til ekspert, hvad han egentlig mener med at ‘afroamerikanerne’ “...ville opnå større fremskridt, hvis de sikrede sig et bedre lederskab“. Er afroamerikanere ikke borgere i USA med de samme ledere som hvide og mexi’er? Og hvem er så i så fald de hvides ledere? Eller er Obama en kokosnød? Ekstra Bladets journalistiske research formår kun at hyle med gadens parlament for et pøbelvælde.

Hvad der er i orden i Sverige

Den svenske ishockeylegende Börje Salming er blevet fotograferet til kalenderen “Årets kvinnor och män 2015” (bemærk den svenske sans for korrekt rækkefølge og at de har dristet sig til ikke blot at skrive årets personer) sammen med en række andre svenske berømtheder (Salming er februar). Alle er de udklædt som andre berømtheder fra historien og Salming som Sitting Bull. Og det har ramt den svenske sans for racisme, skriver Expressen

Frilansjournalisten Angela Larsson har själv deltagit i debatten vid ett flertal tillfällen, och hon reagerade på Salmings bild.

– Det var säkert inte menat att förlöjliga, och Börje kommer förmodligen att säga att det var en hyllning. Och jag förstår att man kan se det så, men det blir jätteproblematiskt, att en vit person ska klä ut sig till en amerikansk urinvånare. De har varit extremt förtryckta och utsätts fortfarande för jättemycket rasism i USA, säger hon till SportExpressen.se.

(…)

– Både samer och amerikanska urinvånare har blivit förtryckta på liknande sätt. Men jag vet inte om jag skulle tycka att det var okej för det. Om du skulle fråga en amerikansk urinvånare så är jag rätt säker på att det inte skulle vara okej. Börje är fortfarande vit, säger hon.

– I USA har studenter på Ohios universitet dragit i gång en kampanj på temat: “We are a culture, not a costume” (”Vi är en kultur, inte en maskeraddräkt”, reds. anm.) och väckte frågan om maskeradkostymen som problematisk. Att en vit person kan klä ut sig i en kväll och ha kul, medan en amerikansk urinvånare måste utstå förtrycket de utsätts för hela livet.

Altså følgende er ikke okay

borjesalming-sitting-bull

Mens dette er okay

president_barack_obama

Gryende erkendelse hos venstrefløjen?

I halvfemserne tabte Holger K Nielsen en afsteming på SFs landsmøde om kritik at fremmed kulturers uhensigtsmæssige aspekter. Et flertal mente at SFs officielle politik per definition skulle afholde sig fra kultur og religionskritik af islam. Det er snart 20 år siden.

Feministen Karen West fik endelig nok, skrev hun på Folkets, efter et uspecificeret karaktermord der var “100 fold værre end de mest indædte sexistiske angreb, jeg også har prøvet - fra racisterne”. Islam er et problem så stort at man end ikke kan diskutere det konstruktivt med muslimer

Jovist vil jeg stadig være årvågen og skrive om politisk islam, som den nu er, fandens farlig og en trussel mod alt, hvad vi har kæmpet for i mange år.

Jeg har muslimske venner, som vil blive ved med at være mine venner - formentlig. Men alt hvad jeg overhovedet har haft af samarbejde ophører. Og alle aftaler om fremtidigt samarbejde på tværs af kultur ophører.

En epoke er slut, fordi det ikke kan lade sig gøre at være kritisk overfor politisk islam og islamisme, samtidig med at arbejde for integration, frihed og fællesskab med ganske almindelige muslimer.

Skællene falder fra det ene øje der kan se at “det ikke kan lade sig gøre at være kritisk overfor politisk islam og islamisme, samtidig med at arbejde for integration, frihed og fællesskab med ganske almindelige muslimer“. Men skællene sidder stadig fast på det andet øje, der vedholder at betegne folk, der har prøvet at fortælle hende at islam er modsætning til frihed, som racister.

Özlem Cekic betroede i Politiken at hun som barn hadede jøder. Det gør muslimske børn meget i - hader. Og jøder er noget af det de hader mest. Özlem hadede også fremmedefjendske danskere, men fandt senere ud af at der også var mange andre danskere - hvilket vil sige at hun startede med bare at hade danskere. Hun hadede nationalistiske tyrkere, hvilket altså bare er tyrkere. Og hun skammede sig over “at være en assimileret kurder, der ikke var i stand til at snakke kurdisk“. Så hun var en rigtig lille muslim, fuld af had og skam. Men langsomt blev hun altså klogere, så klog at hun “godt [kan] forstå, at du er rasende over, at nogen begår kriminalitet“. Og det er et stort skridt for en muslim.

Vi skal være bedre til at anerkende, at vi hver især faktisk har gode grunde til at være frustrerede. Men samtidig insistere på, at man ikke behøver hade alle mørkhårede, fordi man mødte en mørkhåret idiot. At ikke alle muslimer støtter de ekstreme terrorister i IS. Og at ikke alle, der stemmer på Dansk Folkeparti, er dumme racister.

Nej, “vejen til forståelse er ikke at ignorere de holdninger, man ikke kan lide. Holdninger kan ikke ties ihjel.“ Hun kalder selvfølgelig stadig Sverigedemokraterna for “Et parti med nazistiske rødder“, men alligevel har erfaringerne med venstrefløjens hidtidige kurs lært hende noget

Mit råd til vores naboer på den anden side af Øresundsbroen i Skåne: Lad være med at dæmonisere den fjerdedel af vælgerne, der stemte på Sverigedemokraterna. Lad være med at give partiet en martyrrolle. Den stigende opbakning til partier som Sverigedemokraterna i Sverige, Front National i Frankrig og Dansk Folkeparti i Danmark ser jeg som et advarselssignal om, hvor store befolkningsgrupper der oplever sig som marginaliseret og svigtet af politikerne og derfor vælger at lytte til kræfter, der taler hadet op og dialogen ned.

Svaret er hverken at møde had med had eller at tale hadet efter munden. Men at tage en dialog for at finde reelle løsninger på de problemer, der optager vælgerne: bekymring for fremtiden, for jobbet, for de manglende sociale ydelser og for et svækket velfærdssamfund med udmagrede sygehuse, skoler og plejehjem. Sæt nu vand over til kaffen. Vi har meget at snakke om. Hvis vi har mod til det.

Kynikere kunne indvende at Cekic blot har opdaget at hele hendes fløj er ved at blive overflødig i vælgernes øjne. Men et ryk i retorik er der alligevel tale om. Venstrefløjen er måske ved at gøre sig klar til at erkende at det er bedre at kunne tale om virkeligheden frem for blot at fordømme danskerne.

Mette Frederiksen mener ifølge BT at burkaen er et fængsel

Justitsminister Mette Frederiksen (S) gør det nu fuldstændig klart, at regeringen mener, at brugen af burka ikke hører hjemme nogen steder og slet ikke i Danmark. Men hun vil ikke lovgive imod brugen.

- Jeg har det helt grundlæggende sådan med burka og andre beklædningsgenstande, der dækker ansigt og hænder, at det er helt forfærdeligt. Det er kvindeundertrykkende. Det hører på ingen måde hjemme hverken i Danmark eller i andre samfund. Det er noget, der hører en svunden tid til – og her mener jeg for hundreder af år siden, siger justitsminister Mette Frederiksen (S).

(…)

- En burka er jo ikke bare stof eller beklædning. Det er en beslutning om, at kvinder ikke må være til stede. Det er et lille fængsel, man placerer et andet menneske i. Så for det første er det et demokratisk, kønsmæssigt problem, at man gemmer det ene køn væk. Det repræsenterer en systematisk undertrykkelse, som man ikke på nogen måde kan retfærdiggøre. Og den har intet med religionsfrihed at gøre. Folk skal have lov at tro på, hvad de vil. Men helt hverdagspraktisk kan man jo ikke være sammen med hinanden, når man er tildækket af en burka, siger Mette Frederiksen.

Frederiksen er en vejrhane og hun prøver blot at få sosserne til at spille på ‘hele banen’ ved den slags tomme værdiudmeldinger. For hendes tilsyneladende angreb, eller opgør om man vil, er helt diffust. Hvad vil det sige at hun mener at folk “skal have lov at tro på, hvad de vil” når “man jo ikke være sammen med hinanden, når man er tildækket af en burka”? Hun vil ikke lovgive, fair nok, men hun vil heller ikke adressere problemet, nemlig den tro der byder folk formummelse. Frederiksen kan ikke lide symptomer på sygdomme hun ikke vil anerkende.

Jep, man kan indvende at dette ‘jo bare Henrik Sass Larsens “de fucker danskernes liv op” om igen‘, som en god ven indvendte og at Thorning som bekendt før havde talt om at betale, hvad der skulle til for repatriering for “Hvorfor skal de være her?“. Utroværdige som de er sosserne, skal man ikke være blind for, hvem de forsøger at tækkes, hvorfra de mærker vinden. Ugens store chok kom ude fra den yderste venstrefløj. I Modkraft skrev Caspar Groneman nemlig

Da tågerne fra Muhammed-krisen lettede og folk som Akkari begyndte at tegne et klarere billede af begivenhederne, blev Tøger Seidenfaden og vi, der fulgte ham, gjort ubønhørligt til skamme. Vi forsvarede det uforsvarlige. Vi holdt hånden over mennesker, der var antidemokratiske og aktivt modarbejdede Danmark. Når man i dag ser gamle videoklip af Svend Auken, der i Folketinget forsøger at holde Anders Fogh personligt til ansvar for det røre, som tegningerne skabte i Mellemøsten, får man kvalme. Dette var ikke venstrefløjens stolteste stund.

I 20 år har Socialdemokratiet og andre venstreorienterede partier svigtet unge i indvandrermiljøer i et ellers velmenende forsøg på at vise hensyn. I dag lever vi med konsekvenserne af den integrationspolitik, der blev resultatet. Unge indvandrere har nu f.eks. større tilbøjelighed til at begå kriminalitet, selv efter man korrigerer for sociale og økonomiske omstændigheder. Alt sammen blandt andet, fordi vi led af berøringsangst, da vi skulle have taget hånd om problemerne. I stedet overlod vi løsningerne til højrefløjen, som på forudsigelig vis fejlede totalt, og gjorde ondt værre.

Det er sindssygt vigtigt, at både medierne og venstrefløjen diskuterer fortællinger om minoriteter og religion over et bredt spektrum. Både når fortællingerne handler om diskrimination og når de handler om kritik af traditionalistisk kultur og social kontrol i islam. Vi må ikke fortsætte det svigt, som vi endelig er begyndt at slippe. Venstrefløjens kritiske tradition lider døden, hvis vi ignorerer problemer i ekstremistiske og konservative miljøer, fordi de er sammensat af minoriteter. Resultatet af fortsatte fejltrin på dette område kan blive en ny overladelse af centrale problemstillinger til højrefløjens løsningsmodeller. Det vil være fatalt.

Alt skal kunne underkastes kritik – også islam.

Der en en vognfuld vrøvl i indlægget, venstrefløjen er venstrefløjen, men selv helt herude begynder virkeligheden at stikke sit fjæs frem.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress