“It is not about creating an intellectual space! It is not!”

I Middelalderen grundlagdes universiteterne, som Quora skriver

These new centres of learning took the scholarly framework of the old cathedral schools’ curriculum based on the “seven liberal arts” but combined it with the structure of craft and merchant guilds (which is where the name universitas came from as well).  As in the guilds, students had to choose to work under the guidance of a “Master” and serve a long, structured and scrutinised apprenticeship and then pass a series of tests and oral examinations before being judged a “Master” himself and finally going on to become a “Doctor” or teacher.  This structure, hierarchy and rigorous testing made the Medieval university very different to similar-seeming schools in the Islamic world or the academies of ancient Greece.

The other radical and crucial novelty in the university system was the way advancement and prominence in this system was not gained merely by mastering material from key texts, but by disputation and debate using set rules of formal logic.  Masters and doctors maintained their positions and their reputations (and therefore their incomes from students) by their ability to win debates, often throwing open the floor to all comers.  And brilliant students could rise quickly in reputation and renown by taking on these masters and beating them.  At least twice a year a university would hold a quodlibeta - a multi-day tournament of rigorous logical disputation where anyone could propose and defend any position on any subject at all.  Often highly radical, controversial, paradoxical or even heretical idea were presented and participants had to defend or attack them using logic and reason alone. The idea of a rational free-for-all where the finest minds of the time used reason alone to bat around ideas like “God is in fact evil” or “the universe had no beginning in time” certainly does not fit most people’s ideas of the Middle Ages, yet this was a regular event in Medieval universities.

I det miljø ‘opfandt’ Benediktinermunken Roger Bacon den moderne videnskab og Guillaume de Conches hypotiserede darwinistisk at alt levende opstod fra ursuppen og udviklede sig over til det det er i dag - på Guds initiativ. Det er lang tid siden at man beflittede sig med rationalisme på universiterne og de fleste andre læreanstalter. Atlantic beskriver den sørgelige sag, da et akademiker-ægtepar sagtmodigt frasagde sig at rådgive de studerende om Halloween-kostymer og blev mødt med krav om bortvisning for deres manglende forebyggelse af potentiel krænkelse. Daily Caller ridser det sørgelige optrin op, hvis man ikke har hjerte til at se den lille video nedenunder

The conversation is at first tense but calm, but it escalates rapidly after a student accuses Christakis of creating an “unsafe space” at Yale.

“I did not-,” Christakis attempts to reply, but a student aggressively interjects.

“Be quiet!,” she screams. Then, voice quavering with emotion, she continues. “[In] your position as headmaster, it is your job to create a place of comfort and home for the students who live in Silliman.”

Christakis attempts to dissent, saying “No, I don’t agree with that,” unleashing a torrent of shrieks from the student.

“Then why the fuck did you accept the position? Who the fuck hired you?,” she cries, drowning out any attempt by Christakis to explain himself (Christakis never raises his voice, except to be heard by the crowd).

“You should step down! If that is what you think of being headmaster, you should step down! It is not about creating an intellectual space! It is not!”

Another student, a male, joins in, shouting “You’re supposed to be our advocate!”

The student continues the attack, saying that students will transfer out of Yale because of its failure to be a “safe space” for them. As she continues, one passing student yells out “Retweet!,” apparently to endorse her attacks.

“You should not sleep at night!,” she says to finish the verbal assault. “You’re disgusting!”

Som man kan se er konflikter nogle gange sort/hvide. Den unge dames hysteri udgør et studie i sig selv. Selvretfærdigheden, berettigelsen, selvoptagetheden, aggressionen, den manglende empati for andre mennesker, manglende selvrefleksion og den grundløse foragt for andre meninger. Og ingen sans for værdighed. Som et udtryk for venstrefløjen er der kun emotioner, et mentalt barn forkælet til den rene narcissisme. Men det får vente, for her er endnu et eksempel på venstrefløjs ideologiske emotioner fra Missouri State universitetet, hvor nogen demonstrerer imod noget strukturelt undertrykkende noget

After desperately trying to gin up media coverage of student protests at the University of Missouri, one of the school’s media professors is now furiously trying to “muscle” the press off campus to prevent them from covering student protests that rapidly spiraled out of control Monday.

Mizzou president Timothy Wolfe announced his resignation on Monday after members of the school’s 4-5 football team announced they would boycott team activities unless the school acceded to certain demands surrounding racial equality. Unsurprisingly, Wolfe’s resignation did little to quell the mob.

On Monday afternoon, activists who had demanded Wolfe’s resignation abruptly demanded that media stop covering their activities on the public campus of the taxpayer-funded university. At the center of those demands was Melissa Click, an assistant professor of mass media within Mizzou’s communications department.

In the video below, you can see Click ask for “muscle” to help her bully a Mizzou student into not covering the ongoing mob protests:

Det kræver en beundringsværdig mangel på ironis sans at holde en demonstration inden i et ’safe space’. En god ven spåede at professor Clicks bemærkning “I need some muscle over here!” kan blive en ikonisk kommentar; “Al safe/inclusive/cis/gyn/LGBT/postmodernisme-BS er hermed udstillet og demaskeret”. Det er sandt for dyden en stjerneparade i eksempler på venstrefløjens selvforståelse. Journalistens argument om de grundlovssikrede rettigheder, der beskytter ikke blot ham men også demonstranterne, hvorfor de ikke kan tvinge ham væk,, som han ikke kan tvinge dem, verfes af med “Forget a law. How about for humanity?”. Eller sætningen “Sir, I’m sorry, these are people too. You need to back off!”, som virkeligt kræver en indforstået præmis om moralsk overrettighed for at give mening. Og så er der unødvendige journalister, som der er unødvendige mennesker…

Breitbart ridser tendensen på amerikanske universiteter, der også mærkes i resten af den vestlige verden, op, for som venstrefløjens børn tydeligvis ikke kan rumme den virkelighed, som venstrefløjen har beredt dem, så kan venstrefløjen heller ikke rumme sine egne børn

Similar incidents have happened before, on other campuses. Oberlin College was recently the scene of astonishing protests at the visit of former philosophy professor Christina Hoff Sommers, who was deemed to be too “triggering” for some students. But it is deeply worrying to see this happen at Yale, where undergraduates typically go on to become business leaders, senators and even Presidents.

The footage was published by Greg Lukianoff, the President of the Foundation for Individual Rights in Education (FIRE), one of the organisations that monitors and seeks to address the disturbing rise of intolerance on U.S. campuses. Lukianoff recently co-authored an influential essay, The Coddling of the American Mind, which describes the disturbing rise of campus zealots like the ones in this video.

Students of history will notice an alarming similarity in the video above to the “struggle sessions” of Maoist China, a form of public shaming in which perceived enemies of the Party would be surrounded in a public place by Red Guards, Mao’s most zealous supporters. The Red Guards would hurl abuse at their target until they confessed to their crimes.

Uninformed critics might argue that the Red Guards were a weapon of the Communist state, and not a genuine grassroots movement, but they’d be wrong: the Red Guards started out as a student movement, on Chinese campuses. Afraid yet?

College staff finally are. Earlier this year, Vox published an essay from a liberal professor who confessed that the zealotry of his own students frightened him. Earlier this month, Salon published an article from a black feminist film studies lecturer, describing her “disastrous” attempt to accommodate her students’ strangely aggressive emotional fragility. It seems the left, and especially the academic left, has finally woken up to the Frankenstein’s monster that they’ve constructed.

Daniel Greenfield ser også parallelen til rødgardisterne, men trøster sig med at i de frie lande har flertallet stadig noget at skulle have sagt og unge mennesker er generelt ikke så rædselsfulde

These aren’t an entire generation. They’re trained radical left-wing activists who have been encouraged to emote, to act out and throw tantrums as activism. It’s not unique.

(…)

What is happening now is a perfect storm with several causes, one of the biggest of these is the Obama era in which major social transformation and the craziest campus stuff have backing from the White House.

There are assorted generalizations about millennials in the workplace. But your typical campus screamer won’t be working a real job. They’ll be in academia, diversity consulting or something even dumber and more useless. Millennials serve in the military and members of that generation have won the Medal of Honor.

Washington Posts Wendy Kaminer går nogle årtier tilbage

You can credit — or blame — progressives for this enthusiastic embrace of censorship. It reflects, in part, the influence of three popular movements dating back decades: the feminist anti-porn crusades, the pop-psychology recovery movement and the emergence of multiculturalism on college campuses.

In the 1980s, law professor Catharine MacKinnon and writer Andrea Dworkin showed the way, popularizing a view of free speech as a barrier to equality. These two impassioned feminists framed pornography — its production, distribution and consumption — as an assault on women. They devised a novel definition of pornography as a violation of women’s civil rights, and championed a model anti-porn ordinance that would authorize civil actions by any woman “aggrieved” by pornography. In 1984, the city of Indianapolis adopted the measure, defining pornography as a “discriminatory practice,” but it was quickly struck down in federal court as unconstitutional. “Indianapolis justifies the ordinance on the ground that pornography affects thoughts,” the court noted. “This is thought control.”

So MacKinnnon and Dworkin lost that battle, but their successors are winning the war. Their view of allegedly offensive or demeaning speech as a civil rights violation, and their conflation of words and actions, have helped shape campus speech and harassment codes and nurtured progressive hostility toward free speech.

The recovery movement, which flourished in the late ’80s and early ’90s, adopted a similarly dire view of unwelcome speech. Words wound, anti-porn feminists and recovering co-dependents agreed. Self-appointed recovery experts, such as the best-selling author John Bradshaw, promoted the belief that most of us are victims of abuse, in one form or another. They broadened the definition of abuse to include a range of common, normal childhood experiences, including being chastised or ignored by your parents on occasion. From this perspective, we are all fragile and easily damaged by presumptively hurtful speech, and censorship looks like a moral necessity.

These ideas were readily absorbed on college campuses embarking on a commendable drive for diversity. Multiculturalists sought to protect historically disadvantaged students from speech considered racist, sexist, homophobic or otherwise discriminatory. Like abuse, oppression was defined broadly. I remember the first time, in the early ’90s, that I heard a Harvard student describe herself as oppressed, as a woman of color. She hadn’t been systematically deprived of fundamental rights and liberties. After all, she’d been admitted to Harvard. But she had been offended and unsettled by certain attitudes and remarks. Did she have good reason to take offense? That was an irrelevant question. Popular therapeutic culture defined verbal “assaults” and other forms of discrimination by the subjective, emotional responses of self-proclaimed victims.

This reliance on subjectivity, in the interest of equality, is a recipe for arbitrary, discriminatory enforcement practices, with far-reaching effects on individual liberty. The tendency to take subjective allegations of victimization at face value — instrumental in contemporary censorship campaigns — also leads to the presumption of guilt and disregard for due process in the progressive approach to alleged sexual assaults on campus.

Universiteterne var måske en religiøs opfindelse, til at begribe Gud og forstå hans skaberværk. Måske fordi Gud er ubegribelig, kunne et studievære en søgen, mens uden Ham, kan vi kun prøve at begribe os selv og vores selvretfærdighed? Hvem ved, denne ateist er ikke mindre rådvild, når teisme ligner det bedste værn mod religiøs dogmatik.

Koranen i Birmingham II

Akademia, Arabere, England, Kristendom, København, Muslimer, Uddannelse, Videnskab, islam, muhammed — Drokles on September 2, 2015 at 5:25 am

Spencer fik ret i sin antagelse, Koranen i Birmingham, er ikke gode nyheder for islam. Midt på sommeren havde man i gamle arkiver i Birmingham i England fundet nogle gamle koran pergamenter, som man med en kulstof-14 metode kunne datere til Muhammeds egen tid. Men, viser det sig, endda lidt før Muhammeds tid, skriver Breitbart

Historian Tom Holland told the Sunday Times that evidence was now mounting that traditional accounts of Islam’s origins are wrong.

“It destabilises, to put it mildly, the idea that we can know anything with certainty about how the Koran emerged — and that in turn has implications for the historicity of Muhammad and the Companions [his followers],” he said.

Other very old Korans also seem to confirm that written texts were circulating before Mohammed’s death.

Needless to say, Muslim academics have disputed the claims. Mustafa Shah of London’s School of Oriental and African Studies (SOAS) said: “If anything, the manuscript has consolidated traditional accounts of the Koran’s origins.”

Meanwhile, Shady Hekmat Nasser from the University of Cambridge said: “We already know from our sources that the Koran was a closed text very early on in Islam, and these discoveries only attest to the accuracy of these sources.”

Dr Keith Small, a Koranic manuscript consultant at Oxford’s Bodleian Library, admits the carbon dating applies to the parchment, not the ink, while the calligraphy is characteristic of a later style.

Nevertheless, he believes the dates are probably correct and could raise serious questions for Islam.

“If the [carbon] dates apply to the parchment and the ink, and the dates across the entire range apply, then the Koran — or at least portions of it — pre-dates Muhammad, and moves back the years that an Arabic literary culture is in place well into the 500s.

“This gives more ground to what have been peripheral views of the Koran’s genesis, like that Muhammad and his early followers used a text that was already in existence and shaped it to fit their own political and theological agenda, rather than Muhammad receiving a revelation from heaven.

“This would radically alter the edifice of Islamic tradition and the history of the rise of Islam in late Near Eastern antiquity would have to be completely revised, somehow accounting for another book of scripture coming into existence 50 to 100 years before, and then also explaining how this was co-opted into what became the entity of Islam by around AD700.”

Man kan godt unde Robert Spencer lidt hoveren

The implication is that the text existed before it became part of the Qur’an — which would completely demolish the Islamic claim that the Qur’an was delivered in perfect form through Gabriel from Allah to Muhammad, and wasn’t based on any source texts at all.

On July 22, I wrote this about the same Qur’an manuscript: “So if this is a fragment of the Qur’an as it now stands…and yet it could date from as far back as 568, two years before Muhammad is supposed to have been born, it might not be a fragment of the Qur’an at all. It could instead be a portion of some source that later became part of the Qur’an…”

On July 27, I wrote that “this could be a portion of a pre-Islamic source for the Qur’an.”

Glad to see the academics catching up.

Det akademiske miljø, ser nu ikke ud til at indhente det forsømte, da Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet fra januar næste år går den modsatte vej og udbyder en såkaldt fleksibel master i islamisk teologi, som kan lede til en egentlig ‘dansk’ imam-uddannelse skriver Kristeligt Dagblad. Første mand som underviser er Naveed Baig, om hvem Katrine Winkel Holm skrev

Baig har en fortid i Minjah-ul-Quran og gjorde sig i 90′erne bemærket ved offentligt at referere en opfordring til drab på frafaldne. “Hvis han ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til (pligt til) at dræbe ham”. Det var en gæste-imam, der udtalte denne shariabaserede opfattelse, som Baig omhyggeligt videregav - uden at distancere sig fra udsagnet. Da episoden i 2006 kom offentligt frem, nægtede Baig, der i mellemtiden har studeret ved et islamistisk studiecenter i Leicester, at tage afstand fra den.

To kommentarer fra gode venner: “At pergamentet er ældre end Mo er ikke det samme som at skriften på det også er. Der kan udmærket være tale om en palimpsest - koranblade skrevet på ældre pergament, hvor den oprindelige skrift er skrabet af.” - “Det væsentlige her er at islam fremstår som skrøbelig, og at dens egne lærde tvinges til ad-hoc-argumenter, fordi religionens integritet er så afhængig af ahistorisk mytologi.”

Tom Holland, ham med Islam - The Untold Story, forklarede sidste år, hvorfor han ikke anser den islamiske historie for valid og hvorfor det muslimske kleresi har gjort alt for at beskytte islam mod kritik (modsat kristendommen, der altid har været forundret over de fire Evangelier)

Uffe Elbæks visionsboble

Det burde fortælle alt om Uffe Elbæk og hans Alternativet at roser strømmer fra David Trads. Elbæk er en kompetent politiker i Trads øjne, trods hans ministertid fra alle andres hold beskrives som inkompetent. Sympatisk er Elbæk måske, men det er mere tvivlsomt om man, som Trads påstår, kan sige, at Alternativets fokus på klima optager mange vælgere. Med mindre disse vælgere er klimaforskere - hvilket siger alt om klimaforskere. Og Alternativet!

Det er sikkert et rimeligt gæt, at Alternativets vælgere er fra den samme grød, der stemte Radikale Venstres ultimative krav ind med imponerende 17 mandater og ud af politisk indflydelse. Og hvad værre var, en afmytologisering af Radikale Venstre som et midterparti, hvis ophøjede opgave er at balancere de uudholdelige fløjes tåbeligheder ud mod hinanden til det mindre ubærlige. Partiet overlevede med Vestagers naturlige nedladende udstråling dog afskalningen til Ny Alliance, sådan var det bare.

Og Alternativets vælgere er sikkert også de samme mennesker, der bar Villy Søvndal ind i den første regering, der endeligt demaskerede Socialistisk Folkeparti som en forening af moraliserende drømmere uden evne til realiteternes ansvar. Mennesker, der mener at staten skal harmonisere andre menneskers arbejdstid, sammensætte deres kost og være personligt ansvarlige for vejrliget. Det er en destruktiv bølge af begejstrede vælgere venstrefløjen skal vare sig for at ride på, men måske det vil være en fordel, nu de har et helt parti designet til netop dem? Med David Trads, klimaforskere og en canadisk rigmand bag sig.

Jyllands-Posten besøgte Elbæk i hans Vision of Dome, hans lille univers, hvor han talte om sine erfaringer og sine visioner. Stolt viser han rundt i sin lille boble af drømme om det kreative, det nye og det anderledes og om sit tilvalg af homoseksualitet, mens Muren faldt. Det eneste man får at se ud over grønne planter er en gruppe musikere, på vej til at lukke sig helt om sig selv i fælles fordybelse i musik med takt og toneart. Man hører service klirre ivrigt fra Dome-café’en, men ser intet til andre kreative mennesker udvekslende ideer på tværs af fagskel om Danmarks fremtid.

skc3a6rmbillede-2015-06-10-kl-195242

Repræsentanter for det kreative, musikere i en hestesko, på vej til at lukke sig i en cirkel.

Sørine Gotfredsen skriver i Berlingske Tidende at Elbæk…

….er den, der fortæller menneskene, at der findes noget at tro på, der rækker ud over den ubønhørlige verden. Og at vi sammen kan dyrke utopier om stedet, hvor der findes ly for alt det, der bare synes at tromle afsted omkring os.

Den alternative bevægelse udfylder således en ledig plads i en tilstand af nød og samler en masse af de forvildede følelser, der er på spil i et fællesskab, hvor så mange tror på så lidt. I et fællesskab, hvor man i frygt for stigende konkurrence og mindre tryghed har brug for at høre, at der trods alt et sted findes frelse. Hvis danskerne i højere grad hvilede i en seriøs religiøs bevidsthed og kunne mærke livsfylde ved at yde deres bedste i forhold til det højeste, ville fornuften og dømmekraften også være større. Følelseslivet ville ikke på så overfladisk vis lade sig påvirke, for med troen på at man er sat i verden med et formål og en pligt at efterleve, står man på et tidløst fundament og er ikke i samme grad til fals for forføriske skikkelser. Det er jo ikke tilfældigt, at kristendommen gennem historien er blevet forbudt i totalitære systemer. Den – ikke mindst i den lutherske udgave – gør mennesket mere modstandsdygtigt overfor manipulerende kræfter, og man kan ikke lade være med at overveje, hvorfor Helle Thorning-Schmidt ikke er blevet grinet ud på grund af det opstyltede fremstød, vi har oplevet i de seneste måneder. Ligesom man aner en vis forbindelse mellem Alternativets succes og den danske længsel efter bare et eller andet at tro på. Det er tankevækkende, at et folketingsvalg muligvis skal afgøres af den slags kræfter.

Mennesket er et længselsfuldt følelsesvæsen. Det vidste vi godt i forvejen, men denne valgkamp har kraftigt understreget det. En ting er den lange føljeton om Lars Løkke Rasmussens troværdighed, der mest har lignet en nøje orkestreret menneskejagt til massernes underholdning. Noget andet er, at mekanismerne også i dansk valgkamp synes at blive mere primitive i deres stræben efter at ramme mennesker på de bløde punkter. Socialdemokraternes kampagnemaskine har med imponerende vedholdenhed og ganske simple virkemidler fået skabt et billede af Helle Thorning-Schmidt som en blanding af moder og førerskikkelse i en stil, jeg ikke havde troet ville virke i dette land. Statsministeren er blevet afbilledet med små søde børn i favnen, storsmilende med en hjemløs og sammen med friske sygeplejersker, og hun er overalt. Uanset hvor man går på gaden, eller hvilken avis man åbner, toner Helle Thorning-Schmidt frem, og metoden ser faktisk ud til at virke.

Mikael Jalving beskriver i Jyllands-Posten

Alternativet, den nye komet på stjernehimlen, vil som bekendt indføre obligatoriske vegetardage, give kontanthjælp uden nogen som helst krav og tvinge folk til at arbejde minimum 20 pct. mindre, dvs. max. 30 timer om ugen. Alene det sidste vil ifølge forsigtige beregninger koste samfundet i omegnen af 300 mia. kr. om året og hurtigt medføre drastiske forringelser af den offentlige sektors service og på længere sigt indføre græske tilstande.

Partiets ordfører for finanser, økonomi og andre petitesser, en kvinde med det pikante navn Josephine Fock, udtaler, at det af hensyn til vor kollektive livskvalitet er nødvendigt at sikre, at folk får »færre penge mellem hænderne til at gå ud og forbruge«.

Det er vistnok især fladskærme og Yankiebarer med lakridssmag, vi ikke må købe. Folk vil dog fortsat kunne »betale deres husleje, deres brød og mælk«, men ikke kød. Kød tæller ligesom ikke rigtig med.

»Vi har alle de ting, vi skal bruge – vi kan ikke finde på mere – så nu er det lige præcis oplevelser, der tæller«, forsikrer partiets ordfører.

Niels Lillelund beskriver i Jyllands-Posten (9/5, ikke online) det småbizarre optrin de de skuespilleren og intertaineren Jytte Abildstrøm sang for Alternativets partileder Uffe Elbæk

En ung, kvindelig studievært tager imod partilederne, og aftenen før grundlovsdag var det Uffe Elbæk, til hvem man endog havde beredt en lille kærlig overraskelse i form af en hemmelig gæst, vores allesammens Jytte Abildstrøm.

Hun er med i Alternativet, hvor hendes officielle titel er god karma-ambassadør og partife.

Iført en miniatureharmonika og en stemme så slidt, at den fik Frank Sinatras sidste afskedskoncerter til at virke overbevisende, ankom hun afsyngende “Jeg gik mig over sø og land”, og efter længere tirader om solnedgange i Hjørring med særlig hensyn til næstekærlighed, vedvarende energi og Storm P’s nervøst anlagte onkel fik hun studiet til at synge med på omkvædet »Jeg har hjemme i klappeland.

« Og alle dem, som klappe kan osv., og det kunne de sandelig, for der stod de og klappede, og det var en fest, en rus, idel gammen.

»Det er fantastisk,« sagde den henrykte studievært, der var én stor flækket træsko af jubel og livsglæde, som var dette kulminationen på hendes journalistiske karriere.

Lars Løkke må sidde derhjemme og drømme sødt om en dag at møde sådan en journalist, der bare vil kramme og klappe.

Og han konkluderer

Forleden kunne Radio24syv oplyse, at gruppen af indvandrere på kontanthjælp er vokset med 37 pct., siden Helle Thorning-Schmidt (S) overtog regeringsmagten i 2011. Helt nøjagtigt var 42.465 indvandrere sidste år på kontanthjælp, langt de fleste fra ikke-vestlige lande.

Det koster penge. Rigtige penge. Ikke ord og signaler, men rigtige penge, som kunne have været brugt på noget sjovere. men den slags kendsgerninger interesserer ikke rigtigt journalisterne.

Svend Brinkmann klapper i Berlingske Tidende om “Landet der holdet op med at give mening” og spørger “Hvor mange asylbørn går der på en kræftbehandling?”. Det er »In-stru-men-ta-li-se-ring.«, ideen om at intet gøres for sin egen værdi, men for at opnå noget andet. Børnene dyrker gymnastik i skolen for at blive bedre til matematik og vi bygger mobiliserbare netværk for at kunne klare os i konkurrencestaten. Men regnestykket flygtninge kontra hospitalsudgifter er ikke instrumentaliseret i den forstand at danskeres ve og vel opfattes som en legitim modstilling til import af flygtninge. Det er danskerne selv der er blevet instrumentaliseret, så meget at de er usynlige i denne debat, som Klaes Kastholm skriver

Hidtil har ingen spurgt, hvad der er rimeligt set fra borgernes synspunkt. Er det rimeligt, at en asylansøger får mere end en dansk folkepensionist? Er det rimeligt, at en kontanthjælpsmodtager, der intet laver, modtager mere, end en borger, der har arbejdet hele sit liv? Er det rimeligt, at de offentlige ydelser er så generøse, at gevinsten ved at arbejde er ikke-eksisterende eller meget beskeden for titusinder af mennesker?

Elbæk er den fødte projektmager, en besnakker af politikere og fonde til sponsering af morgendagens bon-ord og floskler. Ud over bøsse-parader er hans største præstation det sekteriske Kaos-Pilot projekt. Erfaringen kom fra Next Stop Sovjet, hvor Elbæk fandt ud af, at man manglede en uddannelse, der gav een kompetencer til både at forhandle med KGB og lave konfliktløsning med den russiske mafia. Hvis Alternativets vision om åbne grænser bliver en realitet kommer den slags kvaliteter i høj kurs.

Forskning og kvinder

Det er lang tid siden Frederik Den Vise og Wilhelm Humboldt. I dag er det masseuniversiteter underlagt taxameterordningernes konstante underminering af faglige standarder. Som fagligheden forsvinder låner universiteterne sin opsparede prestige til stadigt mere ilde maskerede ideologiske dagsordner der paraderer som forskning. “Den britiske modtager af Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin, Tim Hunt, er blevet tvunget til at forlade sin stilling på University College London” skriver Ugeskrift

Det sker, efter at den 72-årige biokemiker ved en konference for journalister i Sydkorea i tirsdags kom under beskydning for sexistiske bemærkninger – og for en efterfølgende undskyldning, der kun gjorde tingene værre.

Hunt modtog i 2001 prisen for sin forskning om “cellecykluskontrol” sammen med sin landsmand Paul M. Nurse og amerikaneren Leland H. Hartwell. IPå konferencen i Seoul sagde han ifølge forbes.co.uk:

”Nu skal jeg fortælle jer, hvad der er problemet med piger. Man forelsker sig i dem, de forelsker sig i én, og når man kritiserer dem, græder de!”, skriver

Hunt luftede angiveligt også det synspunkt, at laboratorier burde være kønsopdelte.

Hunt undskyldte senere i BBC Radion 4-programmet Today og sagde her: ”Jeg beklager, at jeg sagde, som jeg gjorde. Det var meget dumt med alle de journalister til stede”. Han stod dog ved meget af, hvad han havde sagt:

”Det er rigtig vigtigt, at man kan kritisere folks ideer uden at kritisere dem. Hvis man bryder ud i gråd, er man mere tilbøjelig til at holde igen med at få den absolutte sandhed frem. Videnskab handler udelukkende om at finde sandheden, og alt, hvad der kommer i vejen for det, trækker efter min mening videnskaben ned”.Se hele Tim Hunts forelæsning på Panum 21. april i år (videoklip)

Folkeskolen.dk skrev i forrige nummer om to kvindelige forskere, Malou Juelskjær og Dorthe Staunæs der klagede til deres universitets ledelse over at få deres arbejde kritiseret af en mandlig forskerkollega.

Det hele begyndte med, at Rømer på folkeskolen.dk og i sin blog skrev en kritisk analyse af en forskningsartikel af Staunæs og Juelskjær, »Klasseledelse - all inclusive: Læringscentreret ledelse af sanser, affekter og rytmer«.

Rømer opfatter artiklen som et eksempel på en aktuel tendens i skoleforskningen, som han er optaget af: »nemlig spørgsmålet om, hvordan dansk Foucault-inspireret tænkning, den såkaldte neo-strukturalisme, som jo normalt opfatter sig selv som en kritisk bevægelse, er havnet i en situation, der ikke blot accepterer, men ligefrem radikaliserer accepten af den i forvejen radikale tænkning, som ligger i skolereformen«, skriver han indledningsvist i sin analyse af Staunæs’ og Juelskjærs artikel.

»Klasseledelse handler dermed om, at hele børnelivet og faktisk også familielivet, herunder fritiden og søvnen, underlægges et læringsmaksimeringskrav. Det hedder ligefrem: ‘Intet er for småt til læringscentreret klasseledelse. Det er klasseledelse all inclusive’. Fuldstændigt totalitært efter min mening, men der er ikke den mindste reservation i Staunæs’ og Juelskjærs tekst undtagen et lille bitte besværgende skvulp til allersidst, hvor de spørger: ‘Hvad er så faren?’ uden at give antydningen af et svar«, skriver Rømer videre i sin analyse.

“I deres klagebreve til ledelsen kommer Staunæs og Juelskjær ikke med konkrete eksempler på fordrejning af deres forskning” og klagen blev afvist, men dekanen lovede “…at han vil have fokus på arbejdsmiljøet”. Godt arbejdsmiljø er at lade dilletanter våse videre til de får held til at lukke munden på kritisk tænkning.

Forsvaret af hvide privilegier

USA Today skriver at mangfoldighedskulturen er ved at tage helt overhånd helt ind i de amerikanske væbnede styrker

Army officials are investigating a diversity training briefing at Fort Gordon, Ga., in which a slide about “white privilege” was inappropriately shown to soldiers, according to an Army spokeswoman

The Equal Opportunity briefing took place Thursday for about 400 soldiers of the 67th Signal Battalion, Capt. Lindsay Roman, an Army spokeswoman, said Friday. The slide titled “The Luxury of Obliviousness” has bullet-point items about “white privilege.”

One item reads, “Race privilege gives whites little reason to pay a lot of attention to African Americans or to how white privilege affects them. ‘To be white in America means not having to think about it.’ ”

An image of the slide appeared later Thursday on a Facebook page and generated a torrent of negative comments about political correctness run amok.

Huffington Post beskriver, hvad ”white privilege” er

After one reads McIntosh’s powerful essay, it’s impossible to deny that being born with white skin in America affords people certain unearned privileges in life that people of other skin colors simply are not afforded. For example:

“I can turn on the television or open to the front page of the paper and see people of my race widely represented.”

“When I am told about our national heritage or about ‘civilization,’ I am shown that people of my color made it what it is.”

“If a traffic cop pulls me over or if the IRS audits my tax return, I can be sure I haven’t been singled out because of my race.”

“I can if I wish arrange to be in the company of people of my race most of the time.”

If you read through the rest of the list, you can see how white people and people of color experience the world in very different ways.

Som man kan se, er det skruen uden ende ved at insistere på at virkeligheden er krænkende og forskellighed kun er undertrykkelse. så langt man har en anderledes fremtoning er man så meget desto mindre eksotisk. Historien er at hvide europæere skabte menneskets morderne civilisation. Og sorte er bare ikke knyttet til arbejdsmarkedet.

Everyday Feminism har en forklarende tegneserie, hvis streg er passende for den barnlige tankegang

white-privilege-6

Den sørgelige sandhed er at straffeloven i USA sigter på adfærd og at denne statistik viser hvor forskellige sorte og hvide opfører sig. Trods alle anstrengelser for ikke at tænke ilde bogens forside, så kan man selvfølgelig ikke undgå en mindre selvforstærkende effekt når folk fra hele det politisk spekter, ved hvem statistikken tilsiger udgør en potentiel fare mod ens helbred og ejendom. Men virkeligheden former tanker mere end tanker former virkelighed. Under alle omstændigheder, så er dette bavl blot en dårlig undskyldning for at give ordet til Bill Whittle

Det muslimske sind

Jeg har undgået at høre de sædvanlige forklaringer på, hvorfor unge mænd (muslimer) fra Vesten drages af ekstremisme (islam) og kan finde på at drage i hellig krig (jihad) i Syrien og Irak. Det afhænger ikke af sociale eller uddannelsesmæssige forhold, ej heller af niveauet af muslimskhed i opvæksten. Det handler blot om at være muslim og kæmpe for islam, som man kan læse ud af en rimeligt serøs artikel (fra fremtiden) i Economist

Western fighters often seem to jump at the chance to take part in a fight or help build a new Islamic state. The Soufan Group, a New York-based intelligence outfit, reckons that by the end of May as many as 12,000 fighters from 81 nations had joined the fray, among them some 3,000 from the West (see chart). The number today is likely to be a lot higher. Since IS declared a caliphate on June 29th, recruitment has surged. Syria has drawn in fighters faster than in any past conflict, including the Afghan war in the 1980s or Iraq after the Americans invaded in 2003.

The beheading on or around August 19th of James Foley, an American journalist, by a hooded fighter with a London accent, has put a spotlight on Britain. In the 1990s London was a refuge for many extremists, including many Muslim ones. Radical preachers were free to spout hate. Britain remains in many ways the centre of gravity for European jihadist networks, says Thomas Hegghammer of the Norwegian Defence Research Establishment. “The radical community in Britain is still exporting ideas and methods.”

While the overwhelming majority of foreign fighters in Syria are Arabs, Britons make up one of the biggest groups of Western fighters. But Belgians, Danes and others have a higher rate per person (see left-hand chart above). France, which has tighter laws against extremism, has also seen more of its citizens go off to wage jihad.

(…)

IS is not the only group Westerners join, but it is the most appealing thanks to its global outlook, which includes spreading the caliphate across the world, to its attempts to implement immediate sharia law—and to the glow of its military success.

(…)

Those who talked of defending Syrians now deny that the land belongs to the locals, says Shiraz Maher of ICSR. “Bilad al-Sham”, or Greater Syria, has a special status in Islam because it appears in end-of-time prophecies. It belongs to Allah, fighters declare. But what if Syrians do not want Islamic law? “It’s not up to them, because it’s for Islam to implement Islamic rule,” says the European fighter who says he left his home country because it was not Islamic enough. He says he wants to “educate rather than behead Syrians”.

(…)

Most of IS’s ideas and all of its gorier methods are rejected by most Muslims, who see the group simply as criminal. But it does draw on Islamic theology, arguing—for instance—that non-Muslims should pay jizya, a special tax.

Hvad muslimer tænker (eller, hvad journalisten ønsker de tænker) er som sagt uden betydning: “It’s not up to them, because it’s for Islam to implement Islamic rule”.

Many say they feel more comfortable in a country where the way of life is Islamic—even if not yet Islamic enough—and have no plans to leave or carry out attacks elsewhere. “I am much happier here—got peace of mind,” says the European fighter.

But others who have gone to Syria to battle against Mr Assad have become disillusioned, says Mr Neumann. They worry about infighting and about killing other Muslims. “This is not what we came for,” they tell him.

Der er selvfølgelig variationer i antallet af muslimer fra forskellige lande og retninger og etniciteter som der også er det i bevæggrundende. Og det er hvad der er tale om, variationer, som der altid vil være når der er tale om mennesker. Men variationerne er over et tema, islam, og trenden er klar. Det er en folkelig bevægelse. Man har råbt ad fontes og uagtet hvad en spinkelt flertal måtte mene er almindelig fornuft, som Vesten har inspireret til så er islam islam og man må tage hele pakken - det er ikke op til en selv.

Men variationerne vil være halmstrå til allehånde bortforklaringer om at det intet har med islam at gøre (som jeg lige hørte David Cameron gentage i TV - forstår politikerne vitterligt ikke at de udhuler deres påstand når de tvinges til at slå den fast igen og igen og igen?), at vi har en ansvar og derfor også evnen til at ændre, hvad der ikke behøver at være sådan. Det er ikke monstre, der tager kravet om jihad alvorligt, det er almindelige mennesker, der er muslimer. Som regnvejr reducerer antallet af demonstranter, således betyder faciliteterne også noget for, hvilke kampe man vælger at tage

But junk food is in ample supply, tweets a Swedish fighter, more happily. And there is a lot of time, sometimes days on end, for “chilling”, says the European fighter on Kik, a smartphone messaging app. That is when he makes “a normal-life day: washing clothes, cleaning the house, training, buying stuff”. Thanks to satellite internet connections, the continuing flow of goods into the country and the relatively decent level of development compared with elsewhere in the region, Syria is a long way from the hardship of Afghanistan’s mountains. Last year, to attract others to come, jihadists tweeted pictures with the hashtag “FiveStarJihad”.

Kedsomhed nævnes også som en del af forklaringen, men det kan kun påvirke variationen (hvorfor keder muslimer sig så ekstremt?)

More plausible explanations are the desire to escape the ennui of home and to find an identity. “Some individuals are drawn out there because there is not a lot going on in their own lives,” says Raffaello Pantucci, an analyst at the Royal United Services Institute, a London think-tank. Images of combatants playing snooker, eating sweets and splashing in swimming pools have sometimes suggested that jihad was not unlike a student holiday, without the booze. For young men working in dead-end jobs in drab towns, the brotherhood, glory and guns seem thrilling. Many of Belgium’s fighters come from the dullest of cities, where radicals have concentrated their efforts to get recruits.

I sidste uge kunne man i Telegraph læse lidt nærmere om det sørgelige muslimske sind.

Choudhury, 31, who once ran a Muslim youth group, has been accused of being the ringleader, blamed for recruiting his friends. Others suggest he was simply a willing volunteer, a married father with two children, aged five and two, who was disaffected with life in Britain and desperate for a change of scene.

He had worked for an insurance company and then his local council as a racial awareness officer. But he was also a con artist, who had tricked his own family out of tens of thousands of pounds.

In 2010, he conned them out of £25,000, under the false pretence of needing treatment for cancer, to go to Singapore, not once but twice for surgery.

Once there, Choudhury, who was in perfect health, spent the money on prostitutes costing £200 a night, his penchant for young women revealed in text messages discovered by police.

Back in Portsmouth, he resumed the habit. He went on what he called “lads’ holidays” to Morocco three times and twice more to Singapore in 2011 and 2012, while at the same time downloading lectures by extremist preachers, extolling the virtues of an Islamic caliphate. To atone for his sins, Choudhury decided to embark on a holy war.

(…)

Jaman, a former worker in a Sky customer service call centre, whose parents owned an Indian takeaway restaurant in Portsmouth. He had studied at an Islamic boarding school in London, but life in a call centre proved boring and un-demanding. In May last year, he went to Syria and began recruiting his eager friends. In messages posted on Twitter and other internet sites, he painted a romanticised version of life on the front line, boasting of a “five star jihad”.

A month before he went, Choudhury asked Jaman what kind of gun he could buy for £50. “I had a hand gun but it’s not a great one. I bought it [for] $30,” replied Jaman in messages seized by British police while building up their case against Choudhury.

(…)

Once the men landed in Turkey, they were met by an intermediary who took them overland to the Syrian border. From there, they crossed the border easily and were driven straight to an abandoned hospital in Aleppo, Syria’s second largest city, and scene of ferocious fighting.

“You could tell it was an abandoned building with broken pipes and wires,” Choudhury said at his trial at Kingston Crown Court. “No one spoke English. We had a meal of pasta and whilst eating, the table was shaking from the shelling.”

He said he was made to do the cooking and washing and look after children in a makeshift nursery. He had gone with grand ambitions.

In a series of tweets on September 16 and 17 last year, he wrote: “Leaving wife & kids behind for Jihad… All my life I strived to be something, someone, but isn’t being a Muslim something, someone. Isn’t being a Muslim the best thing ever?… The life of this world is nothing but a sweet poison that quenches the thirst of desire and drags the ungrateful soul deeper into Hell!” But in Syria he had become quickly disaffected.

Triste skæbner, nogle dør, andre kan ikke klare og nogle bliver sat til at skure lokummer. Og så vil man hellere bruge 2000 kroner på en luder men kun 500 kroner på et våben når man skal i krig. Men kedsomhed? Kone og børn og et produktivt liv tilfredsstiller ikke muslimen? Hvorfor?

Drømmen om jihad er depraveret ifølge Firatnews, der har set en dokumentar med det passende navn “Gang of Degenerates” (der skal tages forbehold for sandhedsværdien af det følgende, men måske er det historier om hvad man hygger sig med på en sådan “jihad student holiday” der drager?)

Attention was drawn in the documentary to the fact ISIS’s most effective weapon is its ability to create fear and terror by means of its methods, such as random killings regardless of gender, age, religion or ethnicity, its decapitations, rapes and burying people alive. The gangs do not feel a need to conceal what they have perpetrated, on the contrary they publish their atrocities so that more people can see them.

(…)

The most lurid part of the documentary was the part in which gang members gave their ‘marriage’ numbers in addition to their names and ISIS membership numbers. For instance, Cinêd Cemîl Silêman said his membership number was 333, while his marriage number was 583.

Mihemed Sebah Hebe? said his membership number was 500, and his marriage number was 400.

The ISIS members admitted that what they called ‘marriage’ was in fact rape. They said that every new member of the organisation was raped. The footage of the rape would be used as blackmail in the event of the new recruit refusing to participate in actions.

20-year-old Ferhan Salim Unûf Safên said he had been abducted by Silêman Kohnê, Ebû Qûteybe and Cinêd Cemîl and suffered multiple rapes. “I fainted. When I came round they told me: ‘you are now with ISIS in Jazaa.’ They told me to join. I said it was not possible. They did terrible thiungs to me. Things even the Americans didn’t do in Abu Graib. Things even the Israelis haven’t done to the Palestinians. I’m ashamed to explain them. There were 6 or 7 of them. Their faces were covered. They ‘married me’ about ten times!”

Ebdulkerîm Îbrahîm Bazo said ‘marriage’ was a rule in order to be a member of the organisation. Bazo said the ‘wedding’ was carried out like a ceremony, adding: “those who did it to me said I had gained morale and strength to fight.”

(…)

Bazo added that the footage recorded was used as blackmail. He said: “Silêman Kohnê took me to a village, where my ‘marriage’ was performed by Hecî Newaf Mele Mehmûd. They blindfolded me and carried out the wedding. About a fortnight later they came and said I had to participate in the organisation. I didn’t want to. But they had the footage. They threatened to show it to my family.”

Ehmed Hisên explained horrifying incidents; “I’m from the Sharbaniyan tribe in Malikiyê (Derik). Silêman Kohnê proposed that I join ISIS some time ago. But I told him I was newly married and did not want to be involved in such things. I was then abducted and drugged. When I came to I was in a room which stank terribly. They wouldn’t let me leave the room. Five people came in and told me I should join the organisation, I refused. Then they tortured me. They extinguished cigarettes on my body. Such things were not done to Iraqis at Guantanamo. You would think I was an infidel. They blindfolded and stripped me. They ‘married’ me 15 times. Then they washed my head and put cologne on me. They told me no one could join ISIS without being married. Then they recited very strange verses of the Quran. As they spoke I imagined images of severed heads. They spoke academic Arabic.”

Måske optræder serierøvpuling ikke ved ISIS jobsamtaler, men groteskheder er der nok af

Fremmede værdier

Diverse, Indvandring, Londonistan, Multikultur, Sharia, Uddannelse, islam, muhammed — Drokles on April 25, 2014 at 10:45 am

En dag kom den hvide mand til indianerne og ville købe deres jord. “Vores jord?”, spurgte høvdingen, “Hvad mener du med at ville købe vores jord? Vi har huder og forskelligt indianer merchandise du kan købe. Endda en sqauw smider jeg med da jeg har forstrukket en muskel, men ingen kan da eje jorden. Den er blot til stede.”

Den hvide mand insisterede “Ikke desto mindre vil jeg gerne købe jorden. Jeg giver noget 12 års ildvand og smider nogle jetoner med i købet. Hvem ved, i får måske brug for dem en dag.”

“Ha, ha” lo høvdingen og alle indianerne med “det lyder sgu som et godt tilbud at du vil give os noget for ingenting. Vil du ikke også have regnen og vinden? Eller måske skumringstiden? Kunne sagte mumlen friste?”

“Nej tak, det bliver ikke nødvendigt, blot jorden”. Med fest indgik indianerne deres første og sidste handel med den hvide mand.

I disse Akkari tider, hvor sandheden om islam ikke længere kan fortrænges (selv om mange stadig trodser virkeligheden) vil jeg i stedet citere en af de mange stemmer der ikke behøvede at være insider for at have indsigt, nemlig Lone Nørgaard. I et læser til Kristeligt Dagblad skrev hun sidste år i forbindelse med Dansk Supermarkeds knæfald for islamisk segregeringsbeklædning følgende

Sam Solomon og Elias Al Maqdisi peger i deres lille bog ”Al-Hijra: The Islamic Doctrine og Immigration” (2009) på, at der findes en islamisk doktrin om migration, der stammer tilbage fra Muhammeds udvandring til Medina i år 622, der udgør det ideologiske grundlag for målet om erobring gennem migration. Briten Patrick Sookhdeo, der er direktør for The Institute for the Study of Islam and Christianity, er tidligere muslim, og ifølge ham foreligger der en mere eller mindre detaljeret køreplan for islamiseringen af Europa.

I 1980 udgav The Islamic Council of Europe en bog med titlen ”Muslim Communities in Non-Muslim States”, som giver anvisninger på, hvordan muslimer skal leve i Vesten. De detaljerede og faseinddelte instruktioner til minoritetsmuslimer kan koges ned til følgende: I skal samle jer og organisere jer med det formål at etablere et levedygtigt muslimsk fællesskab baseret på islam (læs: sharia – med islam kommer altid kravet om sharia).

Det er pligten for hver eneste muslim. I skal oprette moskeer, kulturcentre og islamiske skoler. Naturligvis skal piger og kvinder være iført hijab. I skal for enhver pris undgå at blive assimileret i majoritetsbefolkningen. For at undgå assimilation skal I gruppere jer geografisk og danne områder med så høj en muslimsk koncentration som muligt, og I skal stille religiøse (læs: politiske) særkrav.

Eksemplerne er legio, men det mest chokerende i disse dage er alligevel Englands muslimske skoleovertagelse, som Telegraph skriver om

Schools in Birmingham are illegally segregating pupils, discriminating against non-Muslim students and restricting the GCSE syllabus to “comply with conservative Islamic teaching”, an official report leaked to The Telegraph discloses.

Department for Education inspectors said that girls in a school at the centre of the so-called “Trojan Horse” plot were forced to sit at the back of the class, some Christian pupils were left to “teach themselves” and an extremist preacher was invited to speak to children.

The report, into three schools in the city, follows weeks of controversy over the alleged plot to “Islamise” secular schools in Birmingham and will lead to calls for intervention. The report focuses on Park View School and its sister schools, Golden Hillock and Nansen, the only primary of the three. Inspectors found that Park View practised forced and discriminatory sex segregation and has “restricted” GCSE subjects “to comply with conservative Islamic teaching”.

Core elements of the GCSE syllabus were missed out as “un-Islamic” and an extremist preacher with known al-Qaeda sympathies and anti-Semitic views was invited to speak with children. At Golden Hillock, there was discrimination against non-Muslims, the report found. Its handful of Christian students “have to teach themselves” in one GCSE subject after the teacher “concentrated on the students who were doing the Islamic course”.

At Nansen, Year 6 children, aged 10 and 11, received no teaching at all in the arts, humanities or music.

The document, classified “official-sensitive”, describes the results of inspections of the schools last month by officials from the DfE. All three are supposedly non-faith schools run by the Park View Educational Trust.

Allegations that radical Muslims were seeking to “Islamise” secular schools in Birmingham first emerged publicly last month in a leaked letter, describing an operation purportedly named “Trojan Horse”.

The letter supposedly described how activists could stir up Muslim parents to oust secular headteachers. Park View and its chairman of governors, Tahir Alam, were named in the letter as being at the centre of the plot. Mr Alam and the school have furiously denied the claims as “fictitious”, “Islamophobic” and a “witch-hunt”.

Blot fordi man ikke forstår andre kulturers værdier bliver de ikke mindre reelle. Ikke mindre faretruende.

Virkeligheden overbeviser ikke om islams belastning

Arabere, Diverse, Indvandring, Multikultur, Politik, Politiken, Sharia, Terror, Uddannelse, islam, venstrefløjen — Drokles on April 11, 2014 at 5:48 pm

Det er ikke noget nyt, men erkendelsen er i disse dage sværere end nogensinde at ignorere; islam er inkompatibelt med et velfungerende samfund. Der er de små historier, som vel kun er i aviserne for at fylde formatet ud, som en afghaner der overfaldes på asylcenteret fordi han er konverteret til kristendommen, at der skal 200 politifolk til at beskytte Yahya Hassan, at den exotiske X-Factor vinders far er den berygtede morder Jaguar, de mia. af sociale ydelser der sendes ‘hjem’, Ikea i Taastrup København der ikke vil servere svinekød i deres grillbar for at tækkes Halal kravet… den skal vi lige dvæle lidt ved for begrundelsen er ubetalelig

Hvem har efterspurgt det?

»Det er folk, som foretrækker ikke at spise svinekød. Vi har også vegetarretter til folk, der ikke spiser kød. Vi tilgodeser alle typer kunder,« siger Tina Lindhart, som ikke ved, om halal-pølsen bliver indført i andre varehuse.

Men er det ikke unfair at folk, som gerne vil have svinekødpølser til en femmer ikke kan få det længere, fordi andre af religiøse årsager ikke vil have svinekødspølsen?

»Jeg vil ikke gå ind i en debat om religion. For os er det vigtigt, at der et alternativ til folk der spiser svinekød, og folk, der ikke spiser det.«

Nej, lad os ikke forfalde til debatter om religion når man gør fødevarer religiøse. Derfor forfalder danske aviser sig heller ikke til videregive historier om den muslimske pædofil mafia i England, overrepræsentationen af muslimer i engelske fængsler, den islamiske indoktrinering osv, der viser at det ikke går spor bedre med islam i andre vestlige lande. Det er et falsk håb skjult bag diffuse definitioner som ‘ikke-vestlig’. Det gør blind for realiteterne når yderligere 600.000 i Nordafrika står på spring til Europa.

Historien om de to muslimske piger, der stod til at miste deres job som laboranter på Hvidovre Hospital fordi de hellere ville være rene for Allah end deres patienter illustrerede for alle der tør tænke det håbløse projekt med at få normaliseret islam i et vestligt samfund. Kristeligt Dagblad

To kvindelige bioanalytikere på Hvidovre Hospital risikerer afskedigelse, fordi de af religiøse grunde trodser hospitalets uniformsreglement, der af hygiejneårsager kræver korte ærmer.

Den ene af kvinderne, der i øjeblikket er sygemeldt og ikke vil have sit navn frem, fortæller til Kristeligt Dagblad, at hun har opsøgt forskellige imamer. De har forklaret, at hun som god muslim er nødt til at fastholde de lange ærmer i arbejdstiden. Derfor mister hun sandsynligvis sit job.Vicedirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital forklarer, at sagen har stået på siden efteråret.

”Korte ærmer indgår i hele Region Hovedstadens uniformsreglement. Det skyldes hensynet til patienterne. Man kan ikke vaske hænder med lange ærmer. Vi gør meget for ansatte med anden etnisk baggrund. Men når det drejer sig om hygiejne, der kan gå ud over patienterne, går vi ikke på kompromis. Vi har jo i årevis kæmpet for at få lægerne til at bruge korte ærmer,” siger Torben Mogensen og påpeger, at sagen er meget speciel. Hospitalet kender kun til ét fortilfælde, hvor en gruppe studerende ikke ville bære uniformer med korte ærmer.

(…)

Jehad Al-Farra, der er læge og tilknyttet den kommende stormoské i Rovsinggade i Københavns nordvestkvarter, afviser, at kvinderne kan omgås danske hygiejneregler. Han henviser til, at Koranen taler om liv før lov.

”Islam siger jo, at man i arbejdet med syge mennesker skal tage hensyn til patienten. Så snart personalet har patientkontakt, må vi respektere Sundhedsstyrelsens retningslinjer om korte ærmer. Jeg kender rigtig mange piger med tørklæder, der har korte ærmer. Sådan er det system, de arbejder i, og vi kan ikke hver især lave vores egne regler,” siger Jehad Al-Farra.

Hospitalsimam Naveed Baig er enig med Jehad Al-Farra og henviser til, at langt de fleste muslimer i sundhedsvæsenet uden problemer overholder reglerne om korte ærmer.

”Det er en trist sag, for i langt de fleste tilfælde vil man kunne finde en løsning. Ligesom der i kristendommen er forskellige holdninger til teologiske spørgsmål, vil der også blandt imamer være forskellige holdninger. Det er vigtigt, at hospitalet i den type sager prøver at finde en løsning i dialog med de ansatte,” mener Naveed Baig.

Det er en vigtig pointe at to muslimske bioanalytikere der ikke kunne abstrahere fra deres religion om så deres job stod på spil netop tilhører den sjældne del af den muslimske del at befolknigen som rent faktisk færdiggør en uddannelse og søger et arbejde.

Jehad Al-Farras “Koranen taler om liv før lov” er selvfølgelig blår i øjnene, som Hospitalsimam Naveed Baig også diskret antyder ved sin opfordring til “at finde en løsning” når løsningen allerede er at man følger reglementet. Koranens, i øvrigt stærkt betingede, liv før lov gælder nemlig ikke her da der er tale om et simpelt ansættelsesforhold som uproblematisk vil udfyldes af andre. P1 Business havde 2007 en udsendelse om religion på arbejdsmarkedet med et par interessante kommentarer fra Abdul Wahid, der med den skriftkloges egne ord slår fast, at det er islam der står i vejen for integrationen allerede på arbejdsmarkedet.

- Kan muslimer varetage alle job?

- Nej, det mener jeg jo så ikke man kan! Det er jo når jeg bliver spurgt som religiøs vejleder, så må jeg jo svare ud fra en religiøs kontekst. Vi ser jo masser af eksempler på muslimer der varetager den type jobs, som man netop ikke kan. Vi ser jo masser af eksempler på kioskejere som er muslimer som stort set lever af at sælge pornoblade og øl og smøger og tipskuponer og ingen af dam er så at sige tilladt i islam. Men det betyder jo ikke at jeg skal gå ud og dømme de her som kættere eller frafaldne eller sådan noget. Jeg bliver bare spugt om det her som et religiøst spøgsmål og så må jeg svare nej man kan ikke sådan som udgangspunkt slagte svine eller tappe øl eller arbejde i stripbar for den sags skyld.

(…)

- Står du ved at muslimer ikke kan arbejde i øltappehaller og på svineslagterier?

- Ja, forstået på den måde at hvis der kommer nogen hen til mig og spøger mig: “Abdul Wahid, kan jeg som moslem tage arbejde på Danish Crown og stå og slagte svin?”, så vil jeg sige: “Nej, det kan du ikke fordi du spørger mig som religiøs rådgiver!” Men hvis der er en der gør det så vil jeg jo ikke sige til vedkommene at: “..du har forladt islam!” ved at gøre det. Får jeg spørgsmålet som religiøs rådgiver så bliver jeg nødt til at svare ærligt og konkret sådan som religionen …[overdøves og afbrydes af værtinden]

(…)

- Hvorfor er det forkert at muslimer arbejder på et bryggeri?

- Det er jo sådan at islam har nogen områder, der er det vi religiøst kan sige er forbudte og nogen der religiøst set er tilladte. Her er alkohol et af de forbudte områder. Vi må ikke fremstille alkohol, vi må ikke være med i processen, vi må ikke sælge det, vi må ikke transportere det, vi må ikke forhandle det osv. Og det kan jeg jo ikke som religiøs vejleder. Bliver jeg spurgt; “kan man så ikke alligevel, når der nu er tale om arbejde, kan man så ikke fravige reglen?” “Nej!” For reglen gælder jo faktisk arbejde. Og jeg ville jo være utro i forhold til min egen religion, hvis jeg gik ind og sagde; “Ok, jamen så gør vi det.” Og i øvrigt så ville jeg jo slet ikke have kompetence til det. Så jeg kan ligeså godt være tro og troværdig i forhold til det som min religion repræsenterer. Sådan siger religionen! Hvordan mennesker så håndterer relgionen i daglidagen, det er noget andet.

(…)

- Men det ville jo så betyde, hvis man fulgte ordet, så ville det jo i værste fald betyde arbejdsløshed, ikke?

- Eller at man måtte tage sig et andet arbejde! Altså jeg tvivler på at der er nogen der står i den situation at der kun er en mulighed for at arbejde ved at eksempelvis arbejde med et område der religiøst set er forbudt.

Alligevel taler politikere, eksperter og medier som om intet er af egentlig betydning. Og så alligevel, ind imellem sker der lidt, der kan give nogle skvulp. Integrationen har slet ikke virket kunne man læse i Jyllands-Posten og de sørgelige tal var samlet af rigsstatistiker Jan Plovsing

Man skulle tro, at integrationen af indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande med tiden ville udvikle sig bedre og bedre. Sådan er det ikke. Det overordnede billede er, at vi stadig har store problemer med integrationen, og at det tilmed i de senere år er gået dårligere med beskæftigelsen og kriminaliteten.

Ikke-vestlige lande er imidlertid meget forskellige med hensyn til kultur, religion og historie. Der er derfor stor forskel på, hvor godt det går med integrationen fra forskellige lande. Integrationen af indvandrere og efterkommere fra lande i Østasien går klart bedre end fra lande i og omkring Mellemøsten.

Det dokumenterer Danmarks Statistik, som årligt udgiver publikationen ”Indvandrere i Danmark”.

(…)

Mænd med oprindelse i Libanon begår kriminalitet mere end tre gange så hyppigt som mænd med dansk oprindelse. Indvandrere og efterkommere fra Somalia, Tyrkiet, Pakistan og Irak har et kriminalitetsniveau, som er 2-2½ gange så stort som gennemsnittet.

Sammenlignes kriminaliteten i 2007 med 2012 ses det desværre, at udviklingen er gået i den helt forkerte retning. Kriminaliteten er steget blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. De forskellige initiativer for at forbedre integrationen har spillet mere eller mindre fallit, når det handler om kriminalitet.

Morten Uhrskov lagde til da han på sin blog fortsatte sit arbejde med at gå i rette med med Politiken og Danmarks Radio for deres jubelbudskaber om at det alligevel går godt med integrationen. De godfølelnde medier lænede sig op ad en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der finder en feminin ny-dansk overvægt på de videregående uddannelser og erhvervskolerne

Det er Politiken, der har bestilt undersøgelsen fra AE. Undersøgelsen siger da heller ikke andet, end at ikke-vestlige efterkommerkvinder er gode til at lade sig indskrive på de videregående uddannelser. AE siger ikke noget om, i hvilket omfang de unge så også fuldfører disse uddannelser.

Undersøgelsen beskæftiger sig især med den såkaldt sociale mobilitet. Efterkommerkvinder af ufaglærte forældre indskriver sig i væsentlig højere grad på de videregående uddannelser end danske kvinder af ufaglærte forældre. Det ville sandelig også være mærkeligt andet, eftersom en langt større andel af de ikke-vestlige indvandrere ikke medbragte en (brugbar) uddannelse, da de kom til Danmark.

(…)

Hermed er vi nået til de tal, man kan fæste sin lid til, nemlig tallene for færdiggjorte uddannelser som 30-årige for de interessante grupper, som er danske mænd og kvinder og ikke-vestlige efterkommermænd og -kvinder. Bemærk, at vi taler om efterkommerne, der pr. definition er født og opvokset i Danmark med adgang til hele pakken af institutioner og gratis uddannelse.

For de 30-årige ser det således ud, når også erhvervsuddannelserne er talt med: 72 procent af danske mænd havde i 2013 en sådan, mens det gjaldt for hele 80 procent af de danske kvinder. For efterkommermændene var det 43 procent, mens det for efterkommerkvinderne var 59 procent. Lægges de to køn sammen, vil det sige, at 76 procent af 30-årige danskere har en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for blot 51 procent af de ikke-vestlige efterkommere. En afgrundsdyb forskel. Det skal med, at tallene for efterkommerne er stagneret siden 2011 og endda er faldet en smule.

Og Uhrskov uddyber PISA tallene

De viser, at efterkommerne ligger ca. halvandet skoleår bagefter deres danske kammerater. For matematik, læsning, naturfag og problemløsning hedder tallene for danskere henholdsvis 508, 504, 508 og 505. For efterkommere, hvor der tales dansk i hjemmet (herunder nogle få indvandrere), hedder de 447, 454, 433 og 436. 40 point svarer til ca. ét skoleår, og forskellen er i gennemsnit næsten 62 point.

Samlet set forlader knap halvdelen af eleverne med anden etnisk baggrund grundskolen uden tilstrækkelige funktionelle kompetencer i matematik.

(…)

De lavere gennemsnit for efterkommerne afspejler sig naturligvis i, hvor stor en andel der klarer sig enten meget godt eller meget dårligt. Elever uden indvandrerbaggrund klarer sig for 10,9 procents vedkommende på de to højeste niveauer i PISA, niveau fem og seks. For efterkommere er tallet 3,0 procent. En faktor godt 3,5 med andre ord.

13,4 procent af danske elever ligger under niveau 2, grænsen for funktionel kompetence i matematik. For efterkommere, hvor der tales dansk i hjemmet, er tallet 38,7 procent. Næsten tre gange så mange.

(…)

Hvis man fortsat mener, at Danmark bør tage imod indvandring fra ikke-vestlige lande, bør man overveje sine argumenter nøje. Det kan være, man synes, at Danmark bør gøre det, fordi Danmark bør gøre det.

Det kan i hvert fald ikke bygge på en påstand om, at ikke-vestlig indvandring er til nogen som helst gavn for Danmark, hverken religiøst, kulturelt, etnisk eller økonomisk.

Et stadig fattigere land synes at være vor skæbne. Det har vore politikere nemlig i deres visdom besluttet. Og selv ikke TV-avisen kan ændre på det faktum.

Og det er selvfølgelig ikke noget tilfælde at det er folk fra muslimske lande der er mere kriminelle, mindre uddannede og  har lavere erhvervsfrekvens thi det er islam der er problemet. Det er ikke integrationsindsatsen den er gal med, den er selvfølgelig gal i sig selv, men den gør hverken fra eller til. Det er islam som en konstant monolit holder muslimerne fast i et dysfunktionelt parallelsamfund. Derfor ser man ingen ændring, hverken til den ene eller anden side og ingen udsving, blot sump. I Akkaris bog kan man læse

…en fortælling om, hvordan moskeer systematisk, kompetent og velovervejet camoufleres som kulturforeninger, så de kan få fingrene i kommunale tilskud, hvordan uuddannede imamer styrer de troendes liv ned i mindste detalje, og hvordan selvbestaltede sharia-domstole agerer fuldstændig uden om det danske retsvæsen i alt fra ægteskabs- til drabssager.

Akkaris beskrivelse af sin egen rolle under Muhammed-sagen kaster også meget nyt lys over krisen. De internationale reaktioner på tegningerne var udelukkende et produkt af det arbejde, som arbejdsgruppen, hvori han selv var højtplaceret, udførte over måneder gennem internationale kontakter. Et arbejde, som de fuldt ud vidste, kunne resultere i terror i Danmark og mod danske interesser. Hvis beskrivelsen er sandfærdig, faldt arbejdsgruppens virke sandsynligvis ind under straffelovens bestemmelser om landsforræderi.

Fanatismens friskoler

Næsten mere problematiske end Muhammed-krisen, der trods sine dybe spor efterhånden fortoner sig i fortiden, er de forhold, Akkari beskriver på landets muslimske friskoler, og som antageligvis fortsat eksisterer.

Her beskriver Akkari, hvordan hensynet til religion overskygger alle faglige hensyn. Han skildrer lærere, der er groft inkompetente og religiøse fanatikere. Beskriver, hvordan der foregår systematisk svindel med læseplaner, og hvordan der konsekvent og overlagt iværksættes større skuespil, når der føres offentlige tilsyn med skolerne. Og han beskriver skoler, hvor åbenlys antisemitisme florerer og eksamensresultater udleveres på forhånd, så det faglige niveau fremstår højere, end det er. Ifølge den læreruddannede Akkari er det alt sammen ting, han oplevede på samtlige muslimske friskoler, hvor han arbejdede. Det er meget voldsomt, og såfremt hans udsagn står til troende – hvilket han inviterer enhver til at efterprøve gennem uanmeldte tilsyn – er det svært at være uenig i hans konklusion:

»Alt i alt er jeg i dag af den overbevisning, at de muslimske friskoler er uegnede til at klæde nye unge danskere på til voksenlivets udfordringer. Skoler skal fremme forståelse, integration og individets evne til at tage medansvar. De muslimske friskoler gør det modsatte.«

Et par uddrag fra bogen

Det første synlige resultat kom, da mine søstre for første gang i deres liv iklædte sig det muslimske hovedtørklæde og nægtede at gå uden for vores hjem i Vodskov uden. Hidtil havde de klædt sig nøjagtig som deres danske klassekammerater, først på Sønderbroskolen i Aalborg og nu på Vodskov Skole, men det skulle være slut. Tørklædet var deres helt eget frie valg, sagde de. Det samme påstår næsten alle kvindelige islamister. Jeg ved dog, at tørklædet aldrig var kommet i brug uden den blanding af frygt og løfter, der flød fra min mund.

(…)

Godtroende kommuner kastede millioner af kroner direkte ned i moskeernes kasser (…) i og omkring inderkredsen, hvor jeg efterhånden befandt mig, morede folk sig meget over, hvordan danskerne var til grin for egne penge. Danmark finansierede ganske enkelt den ideologiske krig mod sig selv.

(…)

En muslimsk kvinde, der går med tørklæde, er således ikke nødvendigvis islamist. Men går hun med tørklæde, fordi hun kun derved kan føle sig og blive betragtet som et godt menneske, er det udtryk for islamismens infektion.

Og i forlængelse kunne man læse den samme historie i Den Korte Avis, men fra en undseelig dansker der har arbejdet som medhjælper på den muslimske friskole ´Selam Friskole´ i Aarhus forstaden Hasselager

Pigerne forventes at følge de islamiske påbud om slør, og gerne undgå fordærvende vestlig tøjstil, det er bedre med løse gevandter!

Da jeg arbejdede på skolen, var jeg ikke så bevidst om, hvad der egentlig foregik – selv om jeg dagligt forsøgte at spørge ind til praksis eller bare joke lidt med, hvad jeg oplevede.

Saudi Arabien har givet to millioner kroner til Dikev Fonden, som har betalt nye lokaler på skolen. (TV2 oj)

Sidenhen blev jeg da også klart over, hvad skoler som Selam Friskole og Lykkeskolen står for.

En salafist som kollega

Skæbnen ville nemlig, at jeg senere på en dansk folkeskole fik en kollega, som var ortodoks muslim eller salafist. Denne islamiske kollega underviste de muslimske forældre på den danske folkeskole i det kun opfattede var nødvendigt for muslimer. Hun fortalte dem blandt andet, at man som rettroende muslim ikke må have venskab med de vantro danskere. I dag bor hun i Kairo og underviser på en skole støttet af ´Det Muslimske Broderskab´.

(…)

I 2011 foretog Tina Magaard en kvalitativ undersøgelse af ”Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske trossamfund i Danmark”. Magaard konkluderede blandt andet:

”Denne undersøgelse bekræfter tidligere studiers konstatering af, at shari’a af imamerne ses som en uadskillelig del af islam.

Der er dog stadig variation i måden, hvorpå begrebet bliver brugt. Særligt kan man skelne mellem civilretlige og strafferetlige spørgsmål. Flere undervisere fremhæver, at ”Koranen er muslimernes grundlov”, og derfor skal overholdes, om end applikationen af for eksempel straffelov og krigens love ikke har praktisk betydning, så længe der ikke er en islamisk regering i Danmark.”

(…)

Da jeg arbejde på Tovshøjskolen var der altid koranskole i weekender. Mange børn kunne godt lide det for man kunne købe slik og det var også spændende at blive undervist i andre måder, fx at en rettroende muslim ALTID har kniven i venstre hånd. På profetens tid var der ikke toiletpapir, så højre blev brugt til at spise med og venstre til den modsatte ende. Mohammed er som bekendt alle muslimers forbillede.

Akkari konversion virker som en game-changer og en velkommen en. Men han bidrager ikke med noget nyt. Den virkning havde Yahya Hassan også, skønt han heller ikke fortalte noget vi ikke vidste i forvejen. Statistikker på vold og overfald, tilknytning til arbejdsmarkedet, skolegang osv. Og fra imamernes ublu udtalelser og prædikener samt dem der blev fremsagt i dølgsmål og afsløret. Og de religiøse særkrav som alle til hobe er supremascistiske. Og vi kendte det fra absurde fænomener som æresrelateret vold og mord. Og blodpenge. Og så er der terroren, den er heller ikke sådan at komme udenom. Islam er en rådnende gøgeunge.

Alligevel er det Yahya Hassan og Akkari der brænder igennem i medierne og sætter det gode selskab i forlegenhed. Ikke terroren, volden, kriminaliteten, socialbedrageriet, herrefolksmentaliteten, racismen, kvindeforagten eller den daglige belastning. Kort sagt, det er ikke virkeligheden der gør indtryk på de gode. Så hvad kan Yahya og Akkari som virkeligheden ikke kan? Eller hvad har de, som virkeligheden ikke har? Khader havde det sammen, men det lykkedes dem at neutralisere ham som en kokosnød.

De kan åbenbart fjerne den sidste rest af teoretisk tvivl og . De gode herrer i og omkring Politiken burde, hvis de føler de har et forklaringsproblem nu spørge sig selv; tror du det bliver lettere at forsvare dit standpunkt om 2 år, 5 år, 10 år? Akkari er ikke det sidste der kommer ud af skabet og det er ved at være en folkesport at besøge Infomedia for sjove udtalelser. Med Ulve Får og Vogtere som forbillede kan vi tegne et endog meget præcist billede af nyttige idioter, enablere og meningsagenter for en fjendtlig og fremmed magt. And lo and behold, its the same people!

Vi vil vores egne

Demografi, Indvandring, Multikultur, Uddannelse, islam, venstrefløjen — Drokles on March 26, 2014 at 1:06 pm

Vores indiske integrationsminister Manu Sareen er glad for Basim, som han ser som en rollemodel. “Det er vigtigt, at have nogen at se op til, der ligner dig selv, siger Manu Sareen.” og sætter ufrivilligt fingeren på, hvorfor et multietnisk samfund ikke kan være et fællesskab. Om man vil det eller ej så søger krage mage og i Ekstra Bladet kan man da også læse den naturlige konsekvens, som konster mia. hvert år at forsinke bare lidt.

Den sidste etnisk danske elev er stoppet på Tovshøjskolen i Gellerup ved Aarhus, der nu er den eneste danske folkeskole med udelukkende to-sprogede elever, godt 300 i alt.

- Vi er en ren to-sproget skole. Nogle af vores elever kommer fra familier med sociale udfordringer. Til trods for dette har vi også elever, der kommer ud af skolen med gode resultater, forklarer skoleleder Aase Nielsen til metroxpress.

For et par år siden blev Tovshøjskolen kåret til Danmarks dårligste folkeskole. En undersøgelse, skolen ikke finder fair.

Segregeringen maler ufortrødent.

Mikro aggression i det akademiske

Daily Caller fortæller om et, for mig, nyt ord til at findele racisme

Racial tensions are inflamed at the University of California at Los Angeles following several incidents — most notably, one where a professor corrected the grammar, punctuation and capitalization in minority students’ assignments.

The act of correcting a black student was “micro-aggression,” according to the members of the student group “Call 2 Action: Graduate Students of Color,” which launched a sit-in during a subsequent meeting of the class.

Den bigote professor Val Rust prøvede at forsvare sit klare svigt

“I have attempted to be rather thorough on the papers and am particularly concerned that they do a good job with their bibliographies and citations, and these students apparently don’t feel that is appropriate,” he said in a statement, according to The Daily Bruin.

Some of the corrections were clarified by sit-in organizer Kenjus Watson. Rust told one student that she should not capitalize the word “indigenous” in her papers. This correction was ideologically-motivated, according to Watson.

Rust admitted that he likely made matters worse by not aggressively and proactively taking the side of a minority student who was engaged in an argument with a white female student. The minority student told the woman that she had no right to feel oppressed, and Rust did not express agreement either way.

Det er svært at forestille sig at man overhovedet kan forsvare sig mod en anklage om ‘mikro aggression’. Det ligner en portal til Salem. Følsomheden er sværere at spore den anden vej. Professor Noel Ignatiev’s makro aggressive udtryk møder ingen proteser i den akademiske verden (her fra en noget antisemitisk og vist nok også småracistisk hjemmeside)

(en satire, der er blevet taget for lidt for gode varer af alt for mange, over Ignatievs holdninger kan findes på Diversity Chronicle) En skør kugle gør selvfølgelig ingen sommer, men Ignatievs er rigt repræsenteret i forskellige variationer i de definerende klasser, akademiske som kvasiakademiske og som han selv fortæller, så møder han kun professionel og kollegial forståelse for sine rablerier.

Et lille logisk og bemærkelsesværdigt udslag af minoriteternes selvretfærdiggørelse kombineret med de definerende klassers defamering af “hvidhed” og hvides følgende skyldkompleks er det såkaldte “knockout game”, sorte teenagere, i medierne blot  ’teenagere’ som uoverlagt og uden varsel slår hvide forbipasserende ned, skriver Frontpage Magazine

For those unfamiliar with the knockout game, it’s how some black youths amuse themselves, especially in urban settings. The goal: use a single devastating punch to knock a victim unconscious. And when they succeed, they invariably react with merriment and laughter, as videos capturing the mayhem have revealed. Could racism be motivating these black youths? Nobody in the mainstream media dares suggest that this might be fueling the black mob violence in what President Obama said would be a post-racial era.

The knockout game, to be sure, has been around a few years. It has been mostly ignored by the mainstream media, which generally airbrushes out the black-on-white nature of the mayhem.

No, it’s not a macho thing, its a black thing.

En lille undersøgelse fra forleden fortalte at 6 af 10 danske danskere var bange for at møde grupper af unge muslimske mænd, i medierne ‘unge med indvandrerbaggrund, på gaden. En hurtig analyse siger følgeligt at 4 af 10 lyver - for sig selv eller for spørgeskemaet. Fortællingen om at racisme er en iboende karakterbrist specifikt hos hvide sidder så fast at end ikke dygtige satirikere evner andet end et stereotypt opgør med stereotyper.

Muslim: Straf vores kritikere eller vi går amok

Forbrydelse og straf, Multikultur, Uddannelse, Ytringsfrihed, islam, muhammed — Drokles on November 8, 2013 at 1:04 pm

En jurastuderende af anden etnisk oprindelse har fundet behag i blasfemiparagraffen og argumenterer over Universitetsavisen således foruroligende

Paragraffens sigte er at beskytte orden og fred, og den findes da også i dette kapitel i lovgivningen.

(…)

Under striden om Muhammedtegningerne var der rygter om, at nogen ville brænde Koranen på Rådhuspladsen i København, og på det tidspunkt oplyste Københavns Politi, at man kunne anholde initiativtagerne med henvisning til blasfemiparagraffen, igen for at undgå uroligheder. Det kom dog ikke til at ske, fordi afbrændingen forblev et rygte.

Blasfemiparagraffen bliver også beskyldt for at karambolere med ytringsfriheden. Men det er der hellerikke belæg for at hævde, at den har gjort i Danmark, når man ser, hvad der er blevet sagt om religioner fx i diskussionen om tegningerne fra Jyllands-Posten. Den debat førte ikke til, at nogen blev dømt for blasfemi, selv om der var folk, der ønskede det. Men der var heller ikke folk, der brændte ambassader af i Danmark eller lavede voldelige opstande.

Blasfemiparagraffen er der altså for at forhindre muslimer i at gå amok. Og det ville altså hjælpe, hvis de selv måtte lægge sag an under netop hensynet til deres eget voldpotentiale. Det ville være det ultimative law-fare våben.

Uri Bezmenov revisited

Diverse, Jørgen Dragsdahl, Kolde Krig, Kommunisme, Pressen, Uddannelse, venstrefløjen — Drokles on October 30, 2013 at 2:14 pm

Dragsdahl var påvirkningsagent, så meget ligger fast. Den afhoppede KGB agent Uri Bezmenov forklarede i 1984 til amerikansk TV Sovjetunionens påvirkningsteknik

« Previous Page

Monokultur kører på WordPress