Voldemort kaster skygger over skolen

“Fear of a name only increases fear of the thing itself”

Hermoine Granger

De Konservative og Dansk Folkeparti foreslår at at Muhammedkrisen bliver et obligatorisk emne på baggrund af et forslag fra religionslærerne om at Jyllands-Postens Muhammedtegninger trykkes i elevernes lærebøger. Det kan vi altså forstå at de ikke er nu for, som kommunikationschef hos det digitale undervisningsforlag Clio online Thomas Overholdt Hansen siger er det ”et følsomt et emne” og de ‘vurderede’ derfor “at det ikke gav nogen læringsmæssig værdi for eleverne at se tegningerne.”.

I Jyllands-Posten bliver forlaget fra De Konservative til overskriften “K: Muhammedtegninger skal være pensum i skolen”, mens forslaget fra Dansk Folkeparti på Danmarks Radio hedder “DF vil tvinge lærere til at undervise i Muhammedtegningerne”. Til Danmarks Radio siger religionslærernes formand John Rydahl

- De tegninger udløser noget, der kunne ligne en religiøs reaktion, som så udvikler sig til et samfundsproblem. Så der er mulighed for at få belyst, om der er en sammenhæng mellem religiøsitet og følelser. Og der er også mulighed for at stille spørgsmål om, hvorvidt det er religiøsitet, det handler om, eller om der i virkeligheden er politiske motiver i det også, siger John Rydahl.

Besværligt at hente tegninger udefra

Religionslærerformanden understreger, at Muhammedtegningerne ved en direkte tilstedeværelse i lærebøgerne sikres at være en fast del af undervisningen.

- Lige så snart læreren skal hente noget ind udefra, bliver det mere besværligt. Og det vil også gøre det tydeligere for eleverne, hvad der er tale om, siger John Rydahl, der afviser, at opfordringen har til hensigt at støde nogen som helst.

Så religionslærerforeningen er grundlæggende kun interesseret i at vaske islam ren, for en udefrakommende politisk besudling. Men formanden for foreningen af lærere i historie og samfundsfag, Dennis Hornhave Jacobsen er af en anden opfattelse. Han mener at selv en renvaskning af islam er farlig fordi de sidder en masse muslimer i klasserne. Det ikke bare ligner, men er en religiøs reaktion uden politiske motiver og at det derfor ”kan lukke for en reel diskussion om, hvad ytringsfrihed er, fordi der sidder børn rundt omkring i skolerne, som mener, at Muhammedtegningerne er forkastelige, og hvor diskussionen stopper der”. Eller, det må i hvert fald være præmissen for hans advarsel.

Og det er  formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal enig i. Undervisning i tegninger som nogen finder provokerende “det har vi ikke brug for i folkeskolen”

- Man kan sagtens fortælle om det uden at vise billederne, siger han til DR Nyheder.

Det syn er lærernes formand Anders Bondo ikke helt enig i. Han mener i stedet at tegningerne er direkte obskøne

Jeg kunne aldrig finde på at vise en pornofilm for mine elever. Men derfor kan jeg selvfølgelig godt undervise dem om porno, og som sådan kan man også godt undervise om Muhammedkrisen uden at vise tegningerne

Han mener derfor at dokumentation af et emne ikke går “hånd i hånd med folkeskolens værdier”, der handler om velvære

- I folkeskolen arbejder vi med, at man skal være gode ved hinanden. Man er kammerater, forklarer han over for DR Nyheder.

- Hvis man ved, at der er nogen, der bliver såret af, at vi viser nogle tegninger, så modarbejder det de principper, vi arbejder med, når vi arbejder med mobning.

Så til alle tyndhuder; skriv jeres forurettelser ned og send dem til Han Som Ikke Må Nævnes. Tegninger, jøder, kvinder i bare arme og frikadeller, alle som een står de i vejen Folkeskolens principper. Voldemort er tilbage.

Elbiler er giver ingen miljø fordel

Dansk Folkeparti, Diverse, Grøn energi, Klima, Sort energi, Videnskab, miljø, Økonomi og finans — Drokles on February 22, 2015 at 10:02 am

Finans skriver at der kun er 10 måneder tilbage af el-bilernes fritagelse for afgift, hvilket skatteminister Benny Engelbrecht “er meget opmærksom på”. Så der skal findes en løsning - åbenbart

»Det er vigtigt at skubbe elbilmarkedet i gang. Men det skal være for en kortere årrække, indtil vi kommer igennem med en omlægning af registreringsafgiften, så bilerne generelt bliver billigere,« lød det dengang fra Brian Mikkelsen.

Hos Dansk Folkeparti er Dennis Flydtkjær mere fortaler for en generel omlægning af bilafgifterne.

»En forlængelse af afgiftsfritagelsen giver ikke stabile rammevilkår for elbilbranchen, men skaber derimod usikkerhed om, hvordan vilkårerne vil være på længere sigt. Løsningen er derfor en generel omlægning af bilafgifterne, hvor elbilerne også er passet ind,« lød hans begrundelse.

Frank Aaen fra Enhedslisten er også tilhænger af en samlet løsning for bilafgifterne. Men alternativt er han indstillet på en særløsning for elbilerne. Den kan så finansieres ved at ophæve fradrag i bilbeskatningen.

Frank Aaen har eksempelvis peget på, at der gives et fradrag på 1.000 kr. for at sætte en radio i bilen. Sikkerhedsudstyr som selealarmer og airbags giver også fradrag i afgiften.

Men Bjørn Lomborg gør sit til at ødelægge den gode stemning ved i USA Today at påpege at el-bilen som et økologisk alternativ er en myte. “For every dollar of cost, the electric car does less than half a cent of good.” konkluderer Lomborg og giver nogle eksempler

The most popular electric car, a Nissan Leaf, over a 90,000-mile lifetime will emit 31 metric tons of CO2, based on emissions from its production, its electricity consumption at average U.S. fuel mix and its ultimate scrapping. A comparable diesel Mercedes CDI A160 over a similar lifetime will emit 3 tons more across its production, diesel consumption and ultimate scrapping.

The results are similar for the top-line Tesla car, emitting about 44 tons, about 5 tons less than a similar Audi A7 Quattro.

Subsidies vs. savings

Yes, in both cases the electric car is better, but only by a tiny bit. Avoiding 3 tons of CO2 would cost less than $27 on Europe’s emissions trading market. The annual benefit is about the cost of a cup of coffee. Yet U.S. taxpayers spend up to $7,500 in tax breaks for less than $27 of climate benefits. That’s a bad deal.

The other main benefit from electric cars was supposed to be lower air pollution. Yes, it might be powered by coal, but unlike the regular car, coal emissions are far away from the city centers where more people live and where damage from air pollution hits hardest.

However, new research in Proceedings of the National Academy of Sciences found that while gasoline cars pollute closer to home, coal-fired power pollutes a lot more.

(…)

Of course, electric car proponents would venture that the perceived rapid ramp-up of renewables will make future electric cars much cleaner. This, however, is mostly wishful thinking. Today, the U.S. gets 14% of its electric power from renewables. In 25 years, Obama’s Energy Information Administration estimates this will have gone up just 3 percentage points to 17%.

(…)

Proponents could also argue that the more mileage an electric car logs, the more its carbon footprint is reduced because the battery production is a significant part of their total emissions.

Yet, it hardly matters. The added mileage saves little in the way of emissions, and the electric car’s extended use might mean it would have to replace its batteries, entirely blowing the climate benefit.

Hvad Lomborg dog glemmer er den følelse af moralsk overlegenhed en afgiftsfri Tesla giver. Og hvis ikke det kvalificerede til et fradrag…

Klimaet cykler på vulkaner

Diverse, Historie, IPCC, Klima, Videnskab — Drokles on February 8, 2015 at 6:56 am

Daily Mail skriver at undersøiske vulkaner ifølge et nyt studie påvirker klimaet mere end ellers antaget.

Volcanoes lurking hidden under the world’s oceans may play a far greater role in climate change than previously thought, according to a new study.

Scientists have found that underwater volcanoes, which were long assumed to ooze lava at relatively steady rates, in fact erupt in pulses.

A new study has shown that these submarine eruptions follow regular cycles that can range from just a couple of weeks to 100,000 years.

Surprisingly the researchers also found that these eruptions also appear to be clustered during the first six months of each year.

The findings may now mean that models predicting how human activity will change the climate will need to be adjusted.

Volcanic eruptions are known to throw huge amounts of gas into the atmosphere, including carbon dioxide that are thought to increase global warming.

However, volcanoes also release aerosol gases that are now known to reduce global warming by creating a reflective barrier against the sun.

Dr Maya Tolstoy, a marine geophysicist at the Lamond-Doherty Earth Observatory at Columbia University, said: ‘People have ignored seafloor volcanoes on the idea that their influence is small, but that’s because they are assumed to be in a steady state, which they’re not.

‘They respond to both very large forces, and to very small ones, and that tells us that we need to look at them much more closely.’

Watts Up With That har mere om den videnskabelige del. No Tricks Zone referer til et andet og tysk studie, der mener at vise at klimaet ligger under for ganske mange cyklusser, hvilket måske gør det muligt at spå lidt om fremtidens klima (og heri ligger intet om mennesket ændrer på præmisserne gennem afbrænding af fossile brændstoffer)

In principle these cycles are sinusoidal in behavior as depicted in Figure 1. Bob Tisdale has also shown how the temperature increase of the 65-year cycle from 1975 to 1998 led to the assumption that it is due CO2 emissions because they too happened to be parallel. This has been naively extended all the way to the year 2100 and forms the basis for the climate models and the invention of the so-called “climate catastrophe”.


Figure 1:  Sine wave characteristic of the 60/65-year ocean cycle (Source: Bob Tisdale at WUWT).

In this analysis we will attempt to see how the temperature development could be over the next 700 years, assuming of course that the mentioned climate cycles of the past will continue on into the future. This should not be (mis)understood as a forecast for the future climate. Up to now there is only the IPCC forecast that the global temperature will rise by 2 to 5°C by the year 2100 – based only on the expected CO2 increase. However that theory has failed to work over the last 18 ears because the various natural climate factors and cycles never got considered, or they were not allowed to be considered in the climate models. Included among these factors are the mean cloud cover (albedo) and the resulting effective solar insolation (watts per sqm) at the earth’s surface, or the sea surface, which is decisive for the temperature development.Next Figure 2 below depicts the 1000-year cycle and the 230-year cycle, which have been reconstructed from historical proxy data. They stem from a combination of results from various publications in the field of paleoclimatology over the last years. The diagram of the last 3200 years distinctly shows a 1000-year cycle; the last 2000 years of which are confirmed by historical documents. In fact this cycle goes back all the way to the end of the last ice age, i.e. some 9000 years. The reason for the cycle is still unknown today, yet its existence is undisputed.

The current warm period is no “anthropogenic product”, rather it is the natural result of a repeating 1000-year cycle that goes back far into the past. Today’s warm period does not even reach the temperatures seen in the past warm periods, which at times were 1 to 2°C higher. Moreover it is important to note that during both of the past temperature maxima of 1000 and 2000 years ago, the CO2 values were at 280 ppm while today they are at 400 ppm. This indicates that the earlier warmer periods likely were related to natural solar activity and not to a rise in CO2 because there was no CO2 rise during those warm phases.

Figure 2: Global temperature over the last 3200 years shows a distinct 1000-year cycle along with the 230-year cycle.

Of historical significance is the fact that over the course of human history warm periods were always times of economic and cultural prosperity. The cooler periods always led to serious problems that led to starvation and huge waves of human migration in Europe. Here it becomes undeniably clear that the alarmist claims that “the earth has a fever” made by politicians such as Al Gore are patentedly preposterous.

- See more at: http://notrickszone.com/2015/02/02/german-analysis-current-warm-period-is-no-anthropogenic-product-major-natural-cycles-show-no-signs-of-warming/#sthash.VkC0WQJT.BRFPqPLu.dpuf

Men hvad forstår bønder sig på agurkesalat?

Climategate, the sequel?

Marlo Lewis skriver i Global Warming.org om, hvad der er udråbt til klodens varmeste år i målingernes historie ifølge de data man har fra jordbaserede målestationer med traditionelle termometre. Men der er andre og bedre målemetoder

According to NOAA, the 2014 temperature in the troposphere was the third highest in the 1979-2014 record, as analyzed by the University of Alabama Huntsville (UAH) satellite program, and the sixth highest on record, as analyzed by the Remote Sensing Systems (RSS) satellite program.

So why don’t the agencies’ press releases proclaim 2014 the third or sixth warmest year? Or just say that it was one of the warmest in the instrumental record? Perhaps because “warmest on record” feeds the sense of crisis, which helps feed agency budgets. Notice the self-promotional aspect of NASA’s press release: “The observed long-term warming trend and the ranking of 2014 as the warmest year on record reinforces the importance for NASA to study Earth as a complete system, and particularly to understand the role and impacts of human activity.”

Even based on surface station records alone, 2014 may not be a record breaker. James Hansen of Columbia University and colleagues who analyzed the data estimate that 2014 is only 0.02ºC warmer than 2010 and 0.03ºC warmer than 2005, making all three years a “statistical tie.”

According to the Climatic Research Unit of the UK Met Office, the margin of error in estimating global surface temperature is 0.1ºC. That is five times larger than the increment by which 2014 supposedly surpassed 2010.

So how certain are NOAA and NASA that 2014 was in fact the warmest year? NOAA assigns a probability of 48%; NASA, a probability of 38%.

Og som en god perspektivering vedlægger han denne graf, hvor målinger foretaget henholdsvis med ballon og og satellit holdes op imod de modeller, som FNs Klimapanel bruger til at afspejle deres teorier

models-v-observations-christy-mcknider-wsj-feb-20-2014

Der er nogle åbenbare problemer med traditionelle målestationer fordi de kun er nogle få tusinde punkter spredt over hele jordens landmasse (nogle skal måle områder på størrelse med Ungarn). Derudover kan der være omskiftelige lokalforhold, som bebyggelse, der ændrer præmisserne for målingerne. Til at kompensere bruger man store og avancerede statistiske forarbejdninger, der i sig selv også er følsomme. Men ikke nok med det, så frister de mange komplicerede dataset også svage sjæle til at hjælpe fortællingen eller advarslen om man vil mere på vej i de obskure dele af de indsamlede data.  skriver i Telegraph om endnu en lurende skandale i den langstrakte klimadebat om, hvorfor de faste målestationer er mere alarmerende end de bedre ballon målinger og overlegne satellit målinger

Although it has been emerging for seven years or more, one of the most extraordinary scandals of our time has never hit the headlines. Yet another little example of it lately caught my eye when, in the wake of those excited claims that 2014 was “the hottest year on record”, I saw the headline on a climate blog: “Massive tampering with temperatures in South America”. The evidence on Notalotofpeopleknowthat, uncovered by Paul Homewood, was indeed striking.

Puzzled by those “2014 hottest ever” claims, which were led by the most quoted of all the five official global temperature records – Nasa’s Goddard Institute for Space Studies (Giss) – Homewood examined a place in the world where Giss was showing temperatures to have risen faster than almost anywhere else: a large chunk of South America stretching from Brazil to Paraguay.

Noting that weather stations there were thin on the ground, he decided to focus on three rural stations covering a huge area of Paraguay. Giss showed it as having recorded, between 1950 and 2014, a particularly steep temperature rise of more than 1.5C: twice the accepted global increase for the whole of the 20th century.

But when Homewood was then able to check Giss’s figures against the original data from which they were derived, he found that they had been altered. Far from the new graph showing any rise, it showed temperatures in fact having declined over those 65 years by a full degree. When he did the same for the other two stations, he found the same. In each case, the original data showed not a rise but a decline.

Homewood had in fact uncovered yet another example of the thousands of pieces of evidence coming to light in recent years that show that something very odd has been going on with the temperature data relied on by the world’s scientists. And in particular by the UN’s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), which has driven the greatest and most costly scare in history: the belief that the world is in the grip of an unprecedented warming.

How have we come to be told that global temperatures have suddenly taken a great leap upwards to their highest level in 1,000 years? In fact, it has been no greater than their upward leaps between 1860 and 1880, and 1910 and 1940, as part of that gradual natural warming since the world emerged from its centuries-long “Little Ice Age” around 200 years ago.

This belief has rested entirely on five official data records. Three of these are based on measurements taken on the Earth’s surface, versions of which are then compiled by Giss, by the US National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) and by the University of East Anglia’s Climatic Research Unit working with the Hadley Centre for Climate Prediction, part of the UK Met Office. The other two records are derived from measurements made by satellites, and then compiled by Remote Sensing Systems (RSS) in California and the University of Alabama, Huntsville (UAH).

(…)

An early glaring instance of this was spotted by Steve McIntyre, the statistician who exposed the computer trickery behind that famous “hockey stick” graph, beloved by the IPCC, which purported to show that, contrary to previous evidence, 1998 had been the hottest year for 1,000 years. It was McIntyre who, in 2007, uncovered the wholesale retrospective adjustments made to US surface records between 1920 and 1999 compiled by Giss (then run by the outspoken climate activist James Hansen). These reversed an overall cooling trend into an 80-year upward trend. Even Hansen had previously accepted that the “dust bowl” 1930s was the hottest US decade of the entire 20th century.

Assiduous researchers have since unearthed countless similar examples across the world, from the US and Russia to Australia and New Zealand. In Australia, an 80-year cooling of 1 degree per century was turned into a warming trend of 2.3 degrees. In New Zealand, there was a major academic row when “unadjusted” data showing no trend between 1850 and 1998 was shown to have been “adjusted” to give a warming trend of 0.9 degrees per century. This falsified new version was naturally cited in an IPCC report (see “New Zealand NIWA temperature train wreck” on the Watts Up With That science blog, WUWT, which has played a leading role in exposing such fiddling of the figures).

(…)

One of the more provocative points arising from the debate over those claims that 2014 was “the hottest year evah” came from the Canadian academic Dr Timothy Ball when, in a recent post on WUWT, he used the evidence of ice-core data to argue that the Earth’s recent temperatures rank in the lowest 3 per cent of all those recorded since the end of the last ice age, 10,000 years ago.

James Delingpole skriver også om det i Spectator. Som en af tvivlens medløbere vil jeg præsentere en 5 år gammel film (som jeg ikke har kunnet finde gratis førend nu).

Not Evil Just Wrong is a 2009 documentary film by Ann McElhinney and Phelim McAleer that challenges Al Gore’s An Inconvenient Truth by suggesting that the evidence of global warming is inconclusive and that the impact global warming legislation will have on industry is much more harmful to humans than beneficial.

Kommende klimafilm: Merchants of Doubt

Diverse, IPCC, Pressen, Vandmelon, Videnskab, Ytringsfrihed, miljø, venstrefløjen, Økonomi og finans — Drokles on February 2, 2015 at 10:03 pm

Fordi filmmagasinet Indiewire skriver at medierne selvfølgelig “contributes to the charade in its insistence that it is only “fair” to give equal weight to each “side.”” vil vi her reklamere lidt for klimafilmen om tvivlens købmænd. De, der fordrejer hovedet på almindelige mennesker ved at så tvivl om det, der for videnskaben er den indlysende sandhed. Og fordi folks fordrejedehoveder ikke anerkender den indlysende sandhed, kan politikerne ikke gribe ind og styre samfundet, ja Verdenssamfundet endda, væk fra den uundgåelige katastrofe. Alt sammen så nogle ansigtsløse firmaer kan tjene penge. De skiderikker.

“The Merchants of Doubt” takes aim at the spin masters who, following a playbook established by the big cigarette companies, use their corporate might to cast spurious doubt on the reality of climate change.  Masquerading as grass roots efforts, but in fact funded by the oil and gas industry, these duplicitous corporate campaigns have been   infuriatingly successful in forestalling any action on climate change.  More research needs to be done…we don’t really know if global warming is man made… there are two sides to every story… so the mantra of disinformation goes, when in fact  the scientific community is nearly unanimous on the subject.  The media, of course, contributes to the charade in its insistence that it is only “fair” to give equal weight to each “side.”  While a lot of this will be familiar to the documentary audience,  Kenner’s polished and deftly argued film finds compelling subjects on both sides of the fence, from the proudly sleazy Marc Morano, who boasts of his underhanded tactics to discredit the science, to the touching figure of South Carolina Republican Congressman Bob Inglis,  who, faced with the evidence,  reversed his position on global warming and fought for change – with devastating political repurcussions to his career.

Fra We Got This covered

Merchants of Doubt, the latest doc from Food, Inc. director Robert Kenner, is a sometimes fascinating but mostly shallow and repetitive glimpse at how a few powerful corporations and think tanks have manipulated the public through cunning PR. It is inspired by a 2010 non-fiction book by Naomi Oreskes and Erik M. Conway, which argues that a few people with special interests are altering public opinion around climate change, thus delaying how we solve this issue. That is an important topic for discussion; however, Merchants of Doubt is an incomplete doc.

Kenner compares the public ignorance surrounding the perils of climate change to the warnings over tobacco in the mid-20th century. The heads of tobacco companies knew that smoking caused cancer and heart disease, but hid these facts from the press and the public. In a similar way, the heads of companies that can be hurt by an environmentally conscious movement will try to move attention away from scientific data. Instead, these corporations send out “merchants of doubt” to convince people that the climate change is exaggerated or that there is “no consensus” within the scientific community.

At moments throughout Merchants of Doubt, Kenner sits down with some of these titular manipulators, but he never asks the tough questions. When the director should be leading the interview to uncover the root of deception of people like Marc Morano, he is swindled by the charm of charismatic talking heads. As he tries to side his audience against the skeptics, Kenner ends up using the same tactics that they do.

Fra Crave Online

Merchants of Doubt puts climate change denial in strong context, comparing its tactics to the tobacco industry. We all agree it was wrong to say cigarettes were healthy, let alone that they don’t cause cancer. Now that we’ve all learned they were selling something hazardous, we can objectively understand the tactics. Hint: If Morton Downey, Jr. claims he smokes four packs a day and he’s fine, don’t be like Morton Downey, Jr.

(…)

Fake experts earn a very good living as talking heads for cable news debate shows. Marc Morano seems to be the most aggressive, bullying the scientists he debates so that he “wins.” Hey, if a nerd in a suit can’t trade barbs, surely climate change isn’t real. And there is science’s weakness. Scientists, by their own admission in the film, are not media savvy. They may even be anti-social, but we can forgive people who can’t come out of their shell.

The premise is that Morano is the fun one, the party boy who gets all the good college kids to stop all their boring studying. I don’t think yelling is fun though. Morano is proud of himself for putting scientists’ personal e-mail addresses online so his followers can send them threatening, abusive messages. He even admits he’s only trying to make the pro-climate change side miserable. “We’re the negative force,” he says, “trying to stop stuff.” So there you have it: not contributing anything good, just trying to take away other people’s efforts. Now sure, some bad ideas have to be stopped, but Morano is less about ideology than just being a troublemaker.

Og nu man har tvivlens købmænds velvillige indrømmelser så er deres terrorvælde vel slut?

sandheder og forudsigelser fra Sennels

Arabere, Demografi, Indvandring, Jihad, Kalifatet, Multikultur, Muslimer, Videnskab, islam, venstrefløjen — Drokles on January 21, 2015 at 11:55 pm

Dagbladet Arbejderenhar samlet 10 af de mest kontroversielle citater fra Pegidas danske bagmand” Nikolaj Sennels og de citater vidner om en ganske fornuftig ung mand, der fortjener at blive gentaget

Et groft skøn viser, at næsten halvdelen af alle verdens muslimer er indavlede. En stor del af de indavlede muslimer er født af forældre, som selv er indavlede – hvilket øger risikoen for mentale og fysiske skader meget. Massiv indavl indenfor den muslimske kultur de sidste 1400 år kan have gjort katastrofal skade på deres genpulje. Indavl kan være forklaringen på, hvorfor det kun er lykkedes ni muslimer at modtage den prestigefyldte Nobels Fredspris.
Europenews.dk, 9.8.2010

Hvis du vil udvikle dine evner til beskyttelse, så bliv stærk, lær kampsport og overvej at gå med i Hjemmeværnet. Hvis du er involveret i politiske aktiviteter, så hold bureaukratiet på et minimum, bliv gode venner og lad være med at konkurrere med dine anti-jihad-kammerater.
10news.dk, 31.12.2014

Når man arbejder psykologisk med muslimer, bliver det klart, at man ikke kan opfordre en muslim til at lægge sin vrede fra sig. Det ville svare at bede en cowboy om at lægge pistolerne hjemme på kommoden, inden han skal ud og duellere: det virker absurd i hans øjne.
Snaphanen.dk, 11.6.2008

Jeg kan ikke lide islam og alle, som mener at islam bør have en plads i verden. Jeg bryder mig heller ikke om de negative konsekvenser, som muslimsk indvandring har ført med sig. Men jeg hader ikke alle muslimer. Obama er en af dem, jeg ikke bryder mig om, og som jeg mener er blandt de mange, som burde rejse hjem, hvor han kommer fra.
Amerikanske perspektiver JP.dk, 12.10.2009)

Jeg blev spurgt fornyligt: Hvorfor bekæmpe islam? Det korte svar er fordi islam bekæmper os og da islam ikke kender nogen grænser og ikke kender nogen medlidenhed, vil islam blive ved med at bekæmpe os indtil vi er besejrede eller - forhåbentlig - stopper dem for evigt.
10news.dk, 31.12.2014

Terrorplanerne mod Jyllands-Posten viser, at avisen havde ret, da den med Muhammed-tegningerne pegede på korandyrkere som en trussel mod menneskets frihed og ret til at sige det man tænker.
Kulturkløften, JP.dk, 28.10.2009

Vi får formentligt undtagelsestilstande og guerillakrige i vores europæiske byer inden for en håndfuld år. Kampene i sig selv vil gøre vores lande ukendelige i en årrække, og selvom vestlige magter endnu ikke har vundet en krig mod guerrilla-krigere, så har vi vi trods alt overmagten - hvis vi vil bruge den… Men der går nok et halvt århundrede, førend vi kan trække vejret dybt og frit igen.
Kulturkløften, JP.dk, 28.10.2009

Det ligger således meget dybt i os vesterlændinge, at vi selv har ansvar for vores forstyrrende følelser… Denne refleksionsproces er netop det, som udgør den største psykologiske forskel mellem vesterlændinge og folk, som er vokset op i muslimske familier.
Snaphanen.dk,11.6.2008

Inden fem år vil vi have reel guerillia-krig i vores storbyer med skudvekslinger mellem muslimske grupper og vestlige autoriteter. Vi vil se fronte og barikkader, døde politimænd, hævnangreb med selvmordsbomber, hæren griber ind, voldelig selvtægtsgrupper på begge sider og vi vil få vores egne Gaza-striber hvor stadigt mere permanente undtagelsestilstande er en realitet. Tryghed, velfærdssamfundet, økonomi og håb for fremtiden vil være skudt i sænk. Samtidigt vil mere eller mindre officielle organisationer i den muslimske verden støtte deres ‘brødre’ med viden, våben, mandskab og politisk og økonomisk pres.
Kulturkløften, jp.dk, 22.11.2009

At sikre os selv og vores efterkommere mod denne cancer, som allerede gnaver i alle vitale dele af vores samfund, kræver særdeles vedholdende politisk og folkelig beslutsomhed. Når vi slår tilbage vil det provokere vores selvudnævnte fjende og styrke deres verdensberømte barnlige vrede og offermentalitet. Men der er ingen grund til at undgå konfrontation, da der ikke er nogen vej uden om et virkeligt sammenstød uanset hvad – og jo før det kommer, jo færre og jo dårligere organiseret vil de være.
10news.dk, 31.12.2014

Som man kan læse trækker Sennels i flere af citaterne på sit virke som fængselspsykolog, altså en nøgtern formidling af den ‘grimme’ virkelighed. I andre citater forudser han den udvikling, der senest med angrebne på Charlie Hebdo, det jødiske supermarked i Paris og gidseltagningen i Belgien, som flere europære er vågnet op til. Når 80.000 franske politifolk og sikkerhedsstyrker sendes på gaden så deler myndighederne den bekymring. Og som Syriensfarerne vender hjem utilfredse med kommunens psykologbistand, uddannelsesforløb og jobtilbud kontra massemord på vantro er vi endnu kun i begyndelsen af en terrorbølge ingensinde før oplevet på europæisk jord. Og på den baggrund opfordrer Sennels ganske logisk til at man bør forberede sig på at beskytte sig selv og sit land, som myndighederne svigter deres opgave gennem stadig fornægtelse.

Men det er selvfølgelig bemærkningerne om indavl, der er uæstetiske for venstrefløjen, siden Stalin opgav sin abe-neger hær.

I en artikel fra september 2010 på europenews.dk, en engelsksproget hjemmeside der formidler stærkt islamkritiske blogindlæg, skriver Sennels blandt andet, at “næsten halvdelen af verdens muslimer er indavlede” og at indavl fører til “lavere intelligens”.

Ikke nok med at Sennels påstår at muslimer er indavlede, men han rakker oven i købet ned på indavl. Men Sennels er blot nøgtern. Forrige år udtalte den tidligere Minister of State for Borders and Immigration hil Woolas ifølge Daily Mail at der var et genetisk problem som følge af muslimsk fætter-kusine praksis

Referring to the culture of Muslim arranged marriages between cousins, environment minister Phil Woolas said: “If you have a child with your cousin the likelihood is there’ll be a genetic problem.”

Mr Woolas, whose views were supported today by medical experts, said the practice did not extend to all Muslim communities and that most cases occur in families from rural Pakistan, where up to half of all marriages are thought to involve first cousins.

According to today’s Sunday Times, the minister, who represents Oldham East and Saddleworth said: “If you talk to any primary care worker they will tell you that levels of disability among the . . . Pakistani population are higher than the general population. And everybody knows it’s caused by first cousin marriage.

(…)

Research for BBC2’s Newsnight in November 2005 showed British Pakistanis accounted for 3.4 per cent of all births but have 30 per cent of all British children with recessive disorders.

I 2010 kunne man på Europe News læse

Massive inbreeding within the Muslim culture during the last 1.400 years may have done catastrophic damage to their gene pool. The consequences of intermarriage between first cousins often have serious impact on the offspring’s intelligence, sanity, health and on their surroundings

The most famous example of inbreeding is in ancient Egypt, where several Pharaonic dynasties collapsed after a couple of hundred years. In order to keep wealth and power within the family, the Pharaohs often married their own sister or half-sister and after a handful of generations the offspring were mentally and physically unfit to rule. Another historical example is the royal houses of Europe where royal families often married among each other because tradition did not allow them to marry people of non-royal class.

(…)

A rough estimate shows that close to half of all Muslims in the world are inbred: In Pakistan, 70 percent of all marriages are between first cousins (so-called “consanguinity”) and in Turkey the amount is between 25-30 percent (Jyllands-Posten, 27/2 2009 More stillbirths among immigrants”

Statistical research on Arabic countries shows that up to 34 percent of all marriages in Algiers are consanguine (blood related), 46 percent in Bahrain, 33 percent in Egypt, 80 percent in Nubia (southern area in Egypt), 60 percent in Iraq, 64 percent in Jordan, 64 percent in Kuwait, 42 percent in Lebanon, 48 percent in Libya, 47 percent in Mauritania, 54 percent in Qatar, 67 percent in Saudi Arabia, 63 percent in Sudan, 40 percent in Syria, 39 percent in Tunisia, 54 percent in the United Arabic Emirates and 45 percent in Yemen (Reproductive Health Journal, 2009 Consanguinity and reproductive health among Arabs.).

A large part of inbred Muslims are born from parents who are themselves inbred - which increase the risks of negative mental and physical consequenses greatly.

The amount of blood related marriages is lower among Muslim immigrants living in the West. Among Pakistanis living in Denmark the amount is down to 40 percent and 15 percent among Turkish immigrants (Jyllands-Posten, 27/2 2009 More stillbirths among immigrants”.).

Several studies show that children of consanguineous marriages have lower intelligence than children of non-related parents. Research shows that the IQ is 10-16 points lower in children born from related parents and that abilities related to social behavior develops slower in inbred babies:

“Effects of parental consanguinity on the cognitive and social behavior of children have been studied among the Ansari Muslims of Bhalgapur, Bihar.

IQ in inbred children (8-12 years old) is found to be lower (69 in rural and 79 in suburban populations) than that of the outbred ones (79 and 95 respectively). The onset of various social profiles like visual fixation, social smile, sound seizures, oral expression and hand-grasping are significantly delayed among the new-born inbred babies.” (Indian National Science Academy, 1983 Consanguinity Effects on Intelligence Quotient and Neonatal Behaviours of nsari Muslim Children”).

I 2009 kunne man læse i BT

Når fætter og kusine får børn sammen, er der dobbelt så stor risiko for at få et handicappet barn - det koster kommunekasserne dyrt.

Handicappede indvandrerbørn koster danske kommuner millioner.

I Københavns Amt alene er antallet af handicappede børn i alt steget med mere 100 procent på 10 år.

Forklaringerne er mange:

Flere kvinder føder i en høj alder.

Flere handicappede børn overlever.

Men det viser sig altså også, at indvandrere sætter flere handicappede børn i verden end danskerne gør.

En stor del af forklaringen skyldes de mange fætter-kusine-ægteskaber blandt indvandrere.

Samme år ifølge Metro Xpress

Tyrkiske, pakistanske og somaliske mødre har dobbelt så stor risiko for at føde dødfødte børn som etnisk danske kvinder.

Sådan lyder konklusionen på et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet.

Her har en gruppe forskere gennemgået alle fødsler i Danmark i 1980-2000 for at undersøge sammenhænge mellem moderens etniske baggrund og barnets sundhed.

Forskningsprojektet viste ikke kun, at børnedødeligheden blandt tyrkere, pakistanere og somaliere er særlig høj, men samtidig at den for eksempel er meget lav blandt libanesiske kvinder.

»Det er ret overraskende, at der er så stor forskel mellem nationaliteterne,« siger Anne-Marie Nybo Andersen, der er en af forskerne bag projektet, til magasinet NyViden.

En af årsagerne kan være tendensen til at gifte sig inden for familien.

Jaymans Blog kommer med en fin grafik

inbreeding-gradient-europe-d

Eller et Verdenskort måske? Man kan læse mere i Consanguinity and reproductive health among Arabs, Consanguinity Effects on Intelligence Quotient and Neonatal Behaviours of nsari Muslim ChildrenBehaviour GeneticsA study of possible deleterious effects of consanguinityInfant death and consanguineous marriage og Nature.

Og for de der gerne vil miste forstanden

Ironien, det flyvske væsen

IPCC, Kunst og kultur, Politiken, Pressen, Satire, Videnskab, miljø — Drokles on January 21, 2015 at 10:34 pm

Breitbart ser ironien

A squadron of 1,700 private jets are rumbling into Davos, Switzerland, this week to discuss global warming and other issues as the annual World Economic Forum gets underway.

The influx of private jets is so great, the Swiss Armed Forces has been forced to open up a military air base for the first time ever to absorb all the super rich flying their private jets into the event, reports Newsweek.

“Decision-makers meeting in Davos must focus on ways to reduce climate risk while building more efficient, cleaner, and lower-carbon economies,” former Mexican president Felipe Calderon told USA Today.

Politiken ikke så meget i et interview med den 35 årige Cicilie Stenspil

Grønland smelter altså! Hvor er vi mange, der glemmer, at det er en direkte følge af, at vi flyver af sted til New York …

Mit bedste tip til Grønland …

Husk utroligt varme sko, for det er afsindigt koldt. Derfor var det heller ikke nogen god ide, at jeg steg ud af flyet uden at have lukket min frakke, fordi det var varmt inde i flyet.

(…)

Min næste rejse …

går til Paris, hvor jeg skal se David Bowie-udstillingen, som åbner til foråret. Jeg vil også gerne et varmt sted hen, Bali eller Maldiverne.

Blot for at være på den sikre side, så med vandflyver til Maldiverne?

Det knager i klimadebatten

Historie, IPCC, Pressen, Videnskab, Økonomi og finans — Drokles on January 7, 2015 at 12:41 pm

Karl Iver Dahl-Madsen har skrevet en kronik i Kristeligt Dagblad om den overdrevne klimakatastrofe. Her fra hans egen blog

Udledning af CO2 vil – alt andet lige – medføre en beskeden opvarmning på 1 grad pr. fordobling af CO2 indholdet i atmosfæren. Vanddamp i atmosfæren vil forstærke virkningen af CO2, men der er meget stor usikkerhed om, hvor stor denne effekt er. IPCC angiver selv et interval for den såkaldte klimafølsomhed på 1,5-4,5 grader for en fordobling af CO2, altså en usikkerhed på en faktor 3.

Beregninger af klimafølsomheden på grundlag af historiske målinger har en tendens til at give lave værdier og den allernyeste beregning (Lewis & Curry) giver en klimafølsomhed på 1.3-2.5 med en median på 1.6 grader. Selv i den høje ende er dette om ikke uvæsentligt, så i det mindste overskueligt i betragtning af at denne ændring først vil slå igennem om flere hundrede år. I den lave ende er det et ikke-problem.

En årsag til, at den nyeste forskning viser en lavere klimafølsomhed er, at jordens lufttemperatur ikke er steget i den seneste mindst 15 år, selv om CO2 indholdet i atmosfæren i samme periode er steget støt med ca. 10 %.  Denne pause, har givet anledning til stor diskussion i klimaforskningen. I lang tid har man forsøgt at ”benægte”, at der var en pause, men efterhånden som pausen blev ved, har man forsøgt at finde forklaringer som, at ”havet har spist varmen”. Meget tyder på, at man simpelthen har antaget en for høj klimafølsomhed, og i hvert fald har IPCC’s klimamodeller ikke kunnet beskrive dette fænomen, men har forudsagt alt for høje temperaturer.

Det hele hænger sammen med, at der er stor usikkerhed om, hvor stort det menneskeskabte bidrag er. IPCC har indtil nu antaget, at en stor del af opvarmningen i de seneste 50 år skyldes menneskene. Men pausen i opvarmningen har været en øjenåbner, som nu har fået mange klimaforskere til at anerkende, at der er naturlige årsager med i spillet, f.eks. solen og variationer i oceanerne. Hvis pausen skyldes naturlige årsager, der dæmper varmen, betyder det også, at opvarmningen i 1980’erne og 1990’erne kan være forstærket af naturlige årsager.  Konsekvensen af dette er, at det menneskelige bidrag til klimaforandringerne er blevet overdrevet i mange år.

Indrømmelser kommer i doser. Den lavere klimafølsomhed der nu diskuteres er et foreløbet fait accompli fordi det er nemmere at sige feed-back effekterne ikke er helt så positive, som man hidtil havde frygtet end at de er rent ud negative.

Desuden lider nutidssamfundet af kollektivt hukommelsestab, når det gælder ekstreme vejrhændelser. I Danmark har vi fortrængt, at den største stormflodskatastrofe i Danmarkshistorien (den store manddrukning) fandt sted i Sønderjylland i 1362, gav en vandstand på mere end 5 meter over dagligt vande og udslettede en af landets største byer, Rungholt, og en række landsbyer. Længe før der var noget, der hed fossile brændstoffer.

Jeg tog disse to billeder for et par år siden på Bågø nordvest for Assens. Stormfloden stod højt i Lillebælt 1872, som man kan se

img_0436

img_0437

Accuracy In Academica bringer disse usentimentale ord om klimapanelets underminerede arbejdstese

“Yet atmospheric GHG [Green House Gas] levels have increased rapidly over this interval, and there is now a widening discrepancy between most climate model projections and observed temperatures.” McKitrick is a senior fellow at the Fraser Institute as well as a professor at the University of Guelph.

“While a pause in warming is not itself inconsistent with a continuing long term trend, there is no precedent for such a large and continuing gap between models and observations,” McKitrick writes. “Some climatologists have argued that within another few years at most, if the pause continues, it will lead inescapably to the conclusion that climate models are oversensitive to GHGs.”

Og den diskrepans mellem målinger og projektioner står endda til at vare meget længere ifølge atmosfærefysikeren Judith Curry, der på sin blog Climate.etc skriver “In terms of global temperature, I expect the hiatus to continue at last another decade, but won’t pretend to predict year to year variations.”. Men man skal ikke forvente at slippe for klimaafgifter når varmeregningen stiger lige med det første da “…climate/energy policy  has developed a life of its own that seems increasingly disconnected from actual scientific research”.

En weekend med Politiken

Vi læste Politiken i mit lærerhjem og avisen har spillet sin positive rolle i udviklingen af min islamofobi og blinde had til den muslimske race. Og den er en sikker leverandør af godt blogstof, så jeg har meget at takke den for. Men jeg abonnerer ikke på den og med den stadigt mere nidkære brug af betalingsmure læser jeg den heller ikke så ofte som jeg burde. Men denne weekend førte det ene opinions indlæg til det næste og hensatte mig i nostalgi som måske var passende ved årets udgang.

For avisen er om ikke, hvad den har været, så i hvert fald hvad jeg husker. Marlene Wind mener at den russiske præsident Vladimir Putins “stærkeste og mest raffinerede våben” er den ‘radikale højrefløj’, der optræder som ‘nyttige idioter’ imod EU

De lader sig både fodre og føre af Putin som hånddukker i et dukketeater. Flere iagttagere mener ligefrem, at man kan takke Putins økonomiske generøsitet for, at en tredjedel af Europaparlamentet i dag består af EU-skeptiske partier.

Det er måske nok at trække den for langt, men der er ingen tvivl om, at moderate europæere endnu en gang har sovet i timen.

Et skinger raffineret våben altså, hvis forbindelse til Putin ikke kan dokumenteres, men alligevel nævnes. Russiske sympatier i Ungarns stærkt antisemitiske Jobbik parti rtodes sammen med alt for Lega Nord i syd til Nigel Farage i nord. For det siger sig selv at kritik af EU er kontinentforræderi ved at gå EUs fjenders ærinde og det er så godt som en konspiration. Winds forhold til demokratiet, hvor folket er problemet fordi politikerne “[i] kampen om vælgernes gunst føler [...] sig nu pressede til at føre en mere og mere skinger EU-kritisk linje” er helt på linie med Politikens tidligere chefredaktør Tøger Seidenfaden.

En studine var pålagt opgaven at udvide læserens horisont med et indlæg der erklæerer kernefamilien for død for længst “og det er ingen skam“.  Men selv om kernefamilien for længst er død, var der ikke tale om et historisk tilbageblik på kernefamiliens kadaver, som man kunne tro. Med hendes egne erfaringer fra opvæksten hos sin alenemor gav studinen en nutidsfortælling om omverdens undrende og uforstående reaktioner på hendes særlige familieforhold - et klassisk Politiken tema om at ingen ved hvordan jeg er minimalt anderledes end den stråmand af en sump af gennemsnitsdanskerne. Men netop ved at tage udgangspunkt i normalitetens manglende forståelse og sensibilitet vidner hendes historier om at kernefamilien stadig regerer.

Fortællingen er ellers ganske fin og banal om hvordan familie og venner er netop det, familie og venner. Og hvor faderen svigtede trådte de til og ikke et øje er tørt. Men mon ikke familie og venner havde været i hendes liv alligevel? Og så langt de er gået for at kompensere for faderens svigt så langt fortæller det om tabet af en far. Den slags selvmodsigelser fanger unge mennesker ikke fordi de gennem et alt for langt skoleforløb har fået indpodet at de er kritisk tænkende hvis de har demonstreret evnen til at reproducere et forventet sæt holdninger. Derfor kan en selvstændigt kritisk tænkende studerende, der står til at arve om ikke jorden så mine skattepenge, glemme at mennesker ikke er orme når hun skriver at ”det kræver kun én, at starte en familie på to.”

Men unge mennesker er på forhånd tilgivet. Noget andet med Politikens egen Bjørn Bredahl, der giver sin version af tidens religiøse debatter

Jesushistorien, som Ramsdal-debatten nu bliver en ny variant af, handler altid om, at en præst ikke tror bogstaveligt på, at Kristus stod op af graven og så videre. Det synes nogle fundamentalister er for galt.

Muhammedhistorien, som vi har haft vores ballade med i bladtegnerudgaven, handler altid om, at nogen hævdes at have krænket profeten. Det synes nogle andre fundamentalister er for galt.

Fælles for de to historier er, at de dybest set handler om, hvad nogle føler. Nogle mennesker, nogle kristne, nogle muslimer, nogle præster.

Jep, ligheden er noget om følelser som bringer de to historier i samme kasse som Hitlers jødhad, the blues, sejrrus og Lars von Trier. Forskellen, som Bjørn Bredal ikke nævner, er dog at Jesushistorien handler om hvad man kan forvente af en præst der har skrevet under på et ansættelsesforhold, mens Muhammedhistorien handler om, hvad muhammedanerne kræver af alle os andre, som regnes for underlegne og urene. Og det vil sige at mens der i Danmark spørges om de præster, der ikke tror på en skabende Gud og Jesus opstandelse fra de døde,  ikke burde finde et andet sted at suge på lappen, så handler Muhammedhistorien om at myrde løs på alle der ikke underkaster sig sharia. Things like that.

Jeg vil slutte med Brian Espesens spændende spørgsmål om man godt må “opfordre til vold så længe det bare går ud over muslimer“. Han indleder

Indenfor de seneste par dage er en moske blevet sat i brand i Sverige, og i Danmark blev et kærestepar overfaldet af to-tre gerningsmænd, som de efterfølgende beskrev som ‘brune/andengenerationsindvandrere’.

Selvom ofrene i det ene tilfælde var muslimer, og gerningsmændenes etnicitet/religion i det andet indtil videre er ukendt, og således kan være hvad som helst, blev fokus og omdrejningspunktet for debatten meget hurtigt (anti-) islam/muslimer.

Unøjagtighed er ikke Espesens eneste problem, men noget skal alligevel på plads. Moskeen blev ikke tilsyneladende sat i brand, blot fordi medierne, politikerne, muslimerne og de pludrende klasser antog at der var tale om et attentat på basis af intet og derfor konkluderede at det drejede sig om islam/muslimerhad uden overhovedet at overveje det langt mere sandsynlige interne opgør. Så derfor kom den debat til at handle om islam/muslimer. Ligeledes kender man jo godt “gerningsmændenes etnicitet/religion i det andet”, kæresteparret der blev overfaldet med jernkæder, da de jo blev beskrevet som “ ’brune/andengenerationsindvandrere’”. Djævelen ligger i detaljen.

Ansporet at sin manglende viden spoler Espesen perspektiverende nogle uger tilbage

Mansour har så vidt vides ikke krøllet et hår på nogen og er alene dømt for ytringer, der tolkes som ansporende til had, vold og terror.

Lad mig her understrege følgende: Hvis man læser denne kommentar som et forsvar for radikale muslimers afsporede ytringer og/eller slet skjulte trusler, så tager man gruelig fejl.

Jeg lader Mads Brügger svare på den på sin Facebook profil

Men Brian Espensen glemmer dog, her ifølge EB, at Said Mansours synderegister tæller domme for blandt andet:

“Terroraktiviteter, tyveri, vold og våbenbesiddelse også en dom fra Østre Landsret i 2002, hvor Mansour blev fundet skyldig i at have forgrebet sig på en bare 12-årig pige, som han ifølge anklageren trak væk fra en legeplads og befølte på brysterne.

Boghandleren fra Brønshøj har ifølge anklageren også en ældre dom for at have opført sig voldsomt truende over for en tilfældig kvinde, som han truede med at slå ihjel.” (http://ekstrabladet.dk/…/anklager-mansour-forgreb-s…/5337958)

Så enten har Brian Espensen en meget alternativ opfattelse af hvad det vil sige at krumme et hår på nogen, eller også har han rent faktisk skrevet et forsvar for radikale muslimer.

Detaljen Brian, detaljen!

Information debaterer med sine stråmænd - og taber!

Diverse, Information, Klima, Politik, Pressen, Videnskab, miljø, venstrefløjen — Drokles on December 19, 2014 at 8:20 pm

for et stykke tid siden løb jeg ind i en række artikler på nettet, som jeg bedst kan beskrive som debat-manualer. Det var op til Thanksgiving og var henvendt til ‘liberals’ der skulle konfrontere deres konservative, immigrationsforskrækkede og klimabenægtende familiemedlemmer. Åbenbart er ‘liberals’ dagligliv blottet fra dissens. Og måske derfor kræver det en ekstra forberedelse når man konfronteres med den anstrengelse der hedder hele den pukkelryggede.

Dagbladet Information havde også en sådan artikel. I “Sådan bekæmper du klimaskeptikerne” mente journalist Lærke Cramon at kunne give sine med-venstresnoede opskriften på, hvorledes de kan nedkæmpe fjenden. Men ak, den skulle være udgivet for 15 år siden, inden det stod klart hvor meget virkeligheden svigtede teorierne.

Når klimaskeptikeren siger:
» Vi ikke kan finde ud af at forudsige vejret i morgen, så vi kan heller ikke sige noget kvalificeret om klimaet for det næste årti«.

Siger du: »Ok kammerat, lad os holde vejr og klima adskilt, for det er to vidt forskellige ting. Vejret er det, vi oplever til dagligt og som kan skifte fra den ene time til den anden, mens klimaet er summen af vejret over en længere periode.« (Grin evt. lidt over klimaskeptikerens tåbelighed og træk så luft ind til denne argumentation.)

Fremtidens klima kan ganske præcist beregnes ud fra nogle meget komplicerede, matematiske klimamodeller, som inddrager en lang række faktorer. Bl.a. gasindhold i atmosfæren, temperaturer, oceanernes strømninger, overfladearealet af is på kloden blot for at nævne nogle få parametre. Modellerne er testet på, hvor præcist de gengiver fortidens klima, og de har vist sig meget nøjagtigt at kunne gengive de seneste 30-100 års klima.

Det er hele 3 ting. Jeg ved ikke helt, hvem der ikke kan holde vejr og klima adskilt, men argumentet er ikke så langt ude, som Informations simple forklaring. Vejret er et non-lineært system hvor en lang række processer på en gang påvirker hinanden og er hinandens præmisser. Over tid kaldes det ganske rigtigt klima så man lettere kan klassificere det, men det er i realiteten bare vejr. Derfor bygger klimamodellerne også på vejrmodeller, som man kan læse hos World Meteorological Organization. Og netop fordi man ikke helt forstår processerne dynamik er det svært at forudsige vejret og således også klimaet. Måske grinet er blevet lidt fjoget nu?

Fremtidens klima kan nu heller ikke ganske præcist beregnes. Faktisk er det i disse år gået helt galt, da den målte globale temperatur er ved at falde helt under de mest optimistiske modellers usikkerhed.

falling-of-the-charts

Det lyder ganske vist imponerende, at man kan bagudregne fortidens klima og tillige besnærende, at man derved kan spå om udviklingen. Men det er desværre noget vrøvl. De modeller FNs Klimapanel IPCC bruger påstår alle at kunne rekontruere fortiden. Men de bygger på forskellige antagelser om, hvilke processer, der er kraftigere end andre og hvorledes de påvirker hinanden og har derfor også forskellige bud på fremtiden, alle dog med den samme ophedede tendens. Ergo er rekonstruktion ikke tegn på at man evner at forudsige noget som helst, thi da ville der ikke være forskellige resultater.

Når klimaskeptikeren siger:
»Rigtigt mange har konkluderet, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte«.

Siger du: »Det er tydeligt at høre, at du har sovet i timen, og ikke fulgt med de seneste års klimaforskning. I dag er 97 procent af verdens klimaforskere enige om, at global opvarmning er menneskeskabte. Men undersøgelser viser desværre også, at befolkningen tror, at kun 55 procent af eksperterne har konkluderet dette. Jeg tror, befolkningens opfattelse er sådan, fordi klimaskeptikerne får lov til at gå rundt og spreder usandheder«. (tilføj et fnys, hvis stemningen er til det)

Jeg ved heller ikke, hvem der siger at klimaforandringerNE ikke er menneskeskabte. Men jeg kender en del, der siger at man ikke kan stille det op som værende skabt eller ikke skabt af mennesket. Og nu vi er ved det, hvad forstår man ved klimaforandringerNE? Der er flere åbenbart, så det er ikke den globale gennemsnitstemperatur der er tale om, men hvor mange klimaforandringer er der tale om? Kan nogen nævne 3 klimaforandringer? Og er de alle skabt af mennesket, eller kun nogle? Og i givet fald hvilke?

De 97% af verdens klimaforskere er grangiveligt hentet fra Cook et als besynderlige opgørelse af fagfællebedømte videnskabelige artikler om klimaet i årene 1991-2011. Men her hed det “We find that 66.4% of abstracts expressed no position on AGW, 32.6% endorsed AGW, 0.7% rejected AGW and 0.3% were uncertain about the cause of global warming“. Altså mente 2/3 ikke noget som helst om menneskets indflydelse ifølge deres undersøgelse. Af den sidste 1/3 artikler der udtrykte en mening for eller imod mente 97% altså at mennesket var skyldige. Og det har ingen jo mistet sit job på at påstå.

Når klimaskeptikeren siger:
»Dyr og planter har altid tilpasset sig klimaet. Hvis temperaturen stiger lidt, smider de bare lidt af pelsen eller muterer«.

Siger du: »Nu er det trods alt sket lidt siden Darwin, og selvom evolutionen stadig findes, kan hverken dyr eller planter nå at tilpasse sig den fart, klimaforandringerne kommer buldrende med«. Klimaforandringerne sker ti gange så hurtigt som det naturlige klimaskifte, der er sket over de seneste 65 millioner år, så planterne kan ikke nå at skifte farve, og dyrene kan ikke nå at gro mindre pels. Deres bedste mulighed er at flugt, men selv her kan de ikke nå at bevæge sig hurtigt nok. Ifølge denne opgørelse ryger egernet først.

Øøhm. Klimaforandringerne kommer buldrende så langt at den globale temperatur ikke er steget i 18 år, hvilket skulle være 10 gange så hurtigt som på noget tidspunkt i 65 mio år inklusiv den seneste istid, der ankom i løbet af mellem et årti og 6 måneder. Så må vi håbe at egernet har samlet nødder nok. Men vi behøver ikke geologiske studier af is-krystaller, sedimenter, fossiler, nano-diamanter og andre proxydata, når vi kan nøjes med målingerne fra midten af det nittende århundrede.

Ifølge den ofte citerede professor Phil Jones, ofte citeret af mig i hvert fald, har vi haft 3 perioder med stigende varme, nemlig 1860-1880, 1910-1940 og endelig den buldrende 1975-1998. Phil Jones tager udgangspunkt i de oplysninger som ligger til grund for IPCC fordi det er nogle han selv har skabt og han tror meget på menneskeskabt global opvarmning. Og selv om han medgiver, at temperaturen ikke er steget i dette årtusinde medregner han også 1975-2009 som en varmeperiode. Men indrømmer han, “the warming rates for all 4 periods are similar and not statistically significantly different from each other“. Hvilket med andre ord vil sige at klimaforandringernes buldren ikke er statistisk signifikant.

udklip-phil-jones

Som et lille ekstra bonuskort kan vi se på en anden statistisk insignifikant buldren. Jones erklærer sig nemlig også omend modvilligt enig i at det fra 1995(!) til 2009 har været et fald i temperaturen, men vil ikke regne med det da det dels er statistisk insignifikant og dels er for kort en periode. Nu skriver vi 2014, 19 år, et år fra at være 20 år som 1860-1880. 19 år med et buldrende statistisk insignifikant fald i temperatur. Til næste år må der være istid.

Når klimaskeptikeren siger:
»Det er solen, der bærer hovedansvaret for den globale opvarmning«.

Siger du: »Hvis det skulle være sandt, hvordan vil du så forklare, at jordens klima er blevet varmere gennem de seneste tyve, hvor solaktiviteten er faldet, mens menneskets CO2-udslip til gengæld er eksploderet?« (Henvis gerne igen til, at 97 procent af alle eksperter konkluderer, at klimaforandringerne er menneskeskabte.)

Øhm, fordi effekten er omvendt lille ven. Vi har en internationalt anerkendt forsker ved navn Henrik Svensmark, som har en teori om solpletter og magnetfelter og areosoler og skyer og albedo og temperatur, som står stadigt stærkere jo flere eksperimenter og målinger der tikker ind. Om det er sådan det hele hænger sammen skal jeg ikke kunne sige. Men nu vi er ved den glade brug procenter, kan man jo nævne til de 97% eksperter, der støtter konsensus, at den globale gennemsnitstemperatur ikke er steget i 70% af IPCCs levetid.

Når klimaskeptikeren siger:
»Påstanden om, at vandstanden i havene stige, er baseret på nogle regnemodeller, som slet ikke har hold i virkeligheden«.

Siger du: »Det er simpelthen ikke rigtigt! FN’s klimapanels IPCC’s seneste rapport viser, at vi med det nuværende tempo for CO2-udledningen er på vej mod et fremtidsscenarie, hvor havene i 2100 vil være steget 74 cm. Når temperaturen stiger, udvider vand sig. I 2080 vil der være tolv gange så mange oversvømmelser, og store landområder vil være ubeboelige«.

(Hav gerne rapporten med i din jakkelomme. Hiv den frem og peg aggressivt på dine gule overstregninger, mens du taler.)

Øøhm, fordi uenigheden går på antagelse om, at der sker en positiv feedback effekt med vandmolekyler højt i atmosfæren som forstærker effekten af CO2 med en faktor 3. Og debatten på, om empirien støtter dette udsagn. Derfor hjælper det jo ikke meget at referere til nogle modeller, der er bygget på og derfor blot en logisk projektion af den teori. Information burde lytte bedre til, hvad deres stråmænd egentlig indvender.

Det er dog rigtigt at store landområder vil være ubeboelige i 2080, men det er fordi der kommer flere muslimer.

Når klimaskeptikeren siger:
»Det har ingen betydning for klimaet, hvordan enkeltmennesker opfører sig«.

Siger du: »Jordens befolkning består nu engang af enkeltmennesker, så selvfølgelig har individers opførsel betydning for klimaet. Det er sandt, at magthaverne skal påtage sig de store forpligtelser, hvis verdens samlede CO2-udledning skal reduceres markant, men alle kan bidrage«. (Fortæl evt. her om dine solceller på taget, dine ultrakorte bade eller om, hvordan du har reduceret din personlige CO2-udledning med 27 procent ved at skære kød, fisk, alkohol og slik ud af din kost. Hvis klimaskeptikeren er bilejer, køber konventionelle fødevarer eller bor i en dårligt isoleret bolig, kan du naturligvis kritisere det.)

Igen, Information burde lytte bedre til deres egen stråmand. Men hvis man vil have skræmt gæsterne hjem, skal man endelig tale om sin egen hellighed - og så forklare hvorfor man rejser udlands i ferien.

Lidt mere om Martin Krasniks omgang med sandheden og sine interviewofre

Akademia, Danmarks Radio, Pressen, Videnskab — Drokles on December 16, 2014 at 4:50 pm

Katrine Winkel Holm skrev for et par uger siden et glimrende indlæg i Jyllands-Posten om, hvorledes Martin Krasnik sætter “Effekt over fakta”. Hun trak et par gode eksempler frem

Tidligere på året interviewede Krasnik den helt unge formand for Konservativ Ungdom, Mikkel Ballegaard, om KU’s ageren i 1930’erne.

Her påstod Krasnik med inkvisitorisk indignation i stemmen, at »hele Københavns … altså Konservativ Ungdom i København, hele den del af organisationen gik jo ud – gik ind i Schalburgkorpset i slutningen af 1930’erne.«

Påstanden gjorde interviewofferet stumt. Det forstår man godt, for den var direkte usand.

(…)

rasniks største sejr: hans interview med Lars Hedegaard i 2013. Det dramatiske højdepunkt i interviewet opstod, da Krasnik hævdede, at Hedegaard havde benyttet en krigsforbryder som en afgørende kilde i bogen ”I krigens hus”.

»Din kilde, Lars Hedegaard, er en mand …En krigsforbryder!« lød det med dramatisk patos. Det var lodret forkert. Hedegaards kilde, Serge Trifkovic, er en serbisk-amerikansk professor, der har skrevet faste klummer i Washington Post og aldrig er blevet anklaget for krigsforbrydelser.

Hverken Ballegaard eller Hedegaard var hurtige nok til at tilbagevise Krasniks påstande, og derfor sad tv-seerne tilbage med indtrykket af, at Krasnik her rigtigt havde fået skovlen under dem og høstet en stor saglig sejr. Effekten var i top, men det var troværdigheden ikke.

Derfor skal man være godt inde i sit stof når man møder Krasnik og det var Lomborg. Han skrev efterfølgende høfligt om interviewet på sin Facebook profil

Jeg var på besøg hos Martin Krasnik i Deadline i går. Det var et rigtig godt, kritisk interview, men desværre opstod der forvirring om fakta, hvilket fjernede fokus fra en ellers interessant diskussion. Deadline har nu berigtiget.

Baggrunden var en kronik i Weekendavisen, hvor jeg henviste til blandt andet det Internationale Energiagenturs (IEA) centrale scenarie, fra hovedpublikation, “World Energy Outlook 2014″, der peger på, at vi i 2040 sandsynligvis kun vil få 2,2 pct. af vores samlede energiforbrug fra sol- og vindenergi. Jeg argumenterede, at det må være på tide at ændre klimapolitikken, når vi efter 20 års debat, klimatopmøder, og storslåede løfter kan fremvise et så pauvert resultat.

Krasnik påstod, at der i selv samme rapport faktisk stod, at vi ville få op til 27 pct. af vores elforbrug fra solenergi. Men det var ikke samme rapport, Krasnik citerede, men en “visionsrapport” eller en ekstrem outlier. Der er altså ikke tale om en projektion, som IEA selv understreger “This is not a forecast. It is not what will happen, but rather what should happen…” http://www.iea.org/…/speec…/140929_Solar_Roadmaps_Speech.pdf.

Jeg henviste til centralscenariet fra IEA, mens Martin Krasnik tog udgangspunkt i et helt andet visionsscenarie, som IEA selv understreger, er en “vision” og “ikke en forudsigelse, og ikke hvad der vil ske, men hvad der burde ske” og derudover sammenblandede 2040 og 2050.

Berigtigelsen kan ses her: https://www.facebook.com/DR2Deadline/posts/788733331174042

Interviewet kan ses her: http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-830

World Energy Outlook 2014: http://www.worldenergyoutlook.org/

IEAs visionsrapport: http://www.iea.org/…/speec…/140929_Solar_Roadmaps_Speech.pdf

Må Lars Henrik Aagaard latterliggøre sig selv

Akademia, Diverse, Forbrydelse og straf, Historie, IPCC, Klima, Videnskab, Ytringsfrihed, miljø — Drokles on December 10, 2014 at 3:28 am

Det burde være et fair modspørgsmål til Lars Henrik Aagaards blogindlæg på Berlingske TidendeMå man latterliggøre klimaproblemet“. “Det varme 2014 ligner desværre kun begyndelsen til noget langt værre og har hverken brug for mild latterliggørelse eller besynderlige konspirationsteorier.” skriver Aagaard på en gang formanende og salvende. Det er enhver frit for at spørge om, hvad man vil og gøre sig selv til grin. Men for Aagaard er der åbenbart tvivl, skønt han er for stor en kryster til at besvare sit eget spørgsmål og det totalitære forbliver indtil videre kun en flirt. Det er især i den engelsksprogede klimadebat, at man har kaldt på præventive Nürnberg retsager mod klimaskeptikere, de såkaldte benægtere, for medvirken til både fremtidige folkemord og fremtidige økologiske katastrofer. Okay, der var også den østrigske musikprofessor Richard Parncutt, der mente at man bare skulle begynde at henrette klimaskeptikerne. Alt sammen af den samme undren over at dissens er tilladt. Og beviserne er i en overdådig blanding af computersimuleringer og et konsensus blandt nogle videnskabsmænd.

Det er med en vis kuldegysen, at man læser nyheden om, at 2014 er på ret kurs mod at blive det varmeste år, der er målt globalt. Og det skyldes ikke den herskende decemberkulde.” indleder Aagaard sin og allerede her udnyttede jeg mine frihedsrettigheder og begyndte at trække på smilebåndet for hans skråsikkerhed, som hos alle totalitære, bygger på en umotiveret autoritetstro

Den internationale meteorologiorganisation WMO gik tidligere på ugen under den igangværende FN-klimakonference COP20 i Lima, Peru, ud med den markante nyhed – dog med det forbehold, at november og december, der mangler i de komplekse beregninger, følger varmetendensen fra årets ti første måneder.

Men holder tendensen stik, hvilket næsten alt tyder på, bortfalder et til ulidelighed gentaget og uvidenskabeligt argument om, at menneskeskabte drivhusgasudledninger ingen nævneværdig effekt har på klimaet. Et argument, man har set fremført tusinder af gange gennem de seneste mange år og med evindelig pegen på den mere eller mindre stagnerende globale temperaturkurve eller »varmepause« siden slutningen af 1990erne .

Men næsten altid uden at nævne, at 14 af de 15 varmeste år, der er målt af instrumenter, alle har optrådt i det nye årtusind. Og for dens sags skyld uden at gøre opmærksom på, at den globale middeltemperatur langtfra er den eneste indikator på global opvarmning.

Fra observation til konklusion sans argumentation. Teorien Aagaard betler antager at menneskets udledning af CO2 først fra 1950′erne fik betydning og blev den dominerende påvirkning (forcing) på temperaturen. Og ifølge professor Phil Jones Jones, der er manden der samlede de globale målinger for FNs klimapanel IPCC, har man siden man tilskrev temperaturmålinger nogen værdi fra midten af det nittende århundrede haft 3 varmeperioder. Den første fra 1860 til 1880, den anden fra 1910 til 1940 og den tredie fra 1975 til 1998.Da de mellemliggende perioder har været præget af svagere fald i temperaturen end stigningerne (mellem o,5C/dekade og 0,67C/dekade) har tendensen været opadgående siden man altså begyndte at regne målingerne for noget. Derfor siger det intet at der har været flere varmere år på det seneste. Og da mennesket altså kun har haft lod og del i den sidstevarmeperiode tyder det ikke på at vores andel kan være meget større end, hvad der ligger under det statistisk signifikante.

Men lad os se på observationen i stedet for blot at gentage en institutions alarmerende udmeldinger. Satellitmålingerne, som er de absolut bedste, viser 18 år uden varme nøjagtig, som alle benægtende konspirationsteoretikere påstår

yearly-global-lt-uah-rss-thru-sept-2014

Aagaard sætter varmepausen i citationstegn, hvilket er mærkeligt for det er netop, konsensus, der bortforklarer de seneste godt 18 års manglende stigning i temperaturen med at det er en pause for således retorisk at signalere at varmen vender tilbage igen. Aagaard er ikke helt helt med på beatet. Men det er vi lattermilde konspiratoriske benægtere til gengæld.

Victor Davies Hanson om Obamaæraen, der rinder ud

Hanson skrev forleden i National Review at den amerikanske vensfløj (liberalism) lå i ideologiske ruiner. “Barack Obama has accomplished, in the fashion of British prime minister Stanley Baldwin in the Twenties and Thirties, will be to avoid minor confrontations on his watch — if he is lucky — while ensuring catastrophic ones for his successors.” konkluderede han og pegede på de 11 mio. illegale indvandrere, som, hvis det står til Obama, skal have amerikansk pas. Hanson minder ikke blot om at prisen først og fremmest betales af den amerikanske middelklasse og de nye jobsøgende, men at de iblandt de illegale, hvis tilstedeværelse i USA i første omgang er gjort mulig at de har brudt amerikansk lov findes en stor minoritet, der ikke deltager aktivt eller lovlydigt i det amerikanske samfund.

Henover den sekulære dyrkelse af klimaet “that filled a deep psychological longing for some sort of transcendent meaning” til Obamas opdyrkelse af racestridigheder fra Trayvon Martin til Michael Brown, godt assisteret af mediernes memer

After the disastrous Obama tenure, the U.S. will either return to the melting pot and the idea that race and tribe are incidental, not essential, to our characters, or it will eventually go the way of all dysfunctional societies for which that was not true — Austria-Hungary, Yugoslavia, Rwanda, Iraq.

Og Hanson ender med følgende skudsmål

Obama will go down in history as presiding over the most corrupt administration of the last half-century, when historians finally collate the IRS, VA, GSA, and Secret Service scandals; the erosion of constitutional jurisprudence; the serial untruths about Benghazi, amnesty, and Obamacare; the harassment of journalists; the record shakedown of Wall Street lucre in 2008 and 2012; and the flood of lobbyists into and out of the Obama administration. Eric Holder – with his jet-setting to sporting events on the public dime, spouting inflammatory racialist rhetoric, politicizing the Justice Department, selectively enforcing settled law, and being held in contempt of Congress for withholding subpoenaed documents — managed what one might have thought impossible: He has made Nixon’s attorney general John Mitchell seem a minor rogue in comparison.

Men det er udenrigspolitikken der har lidt værst, midt i en periode med stigende udfordringer. Hanson skriv i går ligeledes i National Review at der er paralleller

We are entering a similarly dangerous interlude. Collapsing oil prices — a good thing for most of the world — will make troublemakers like oil-exporting Iran and Russia take even more risks.

Terrorist groups such as the Islamic State feel that conventional military power has no effect on their agendas. The West is seen as a tired culture of Black Friday shoppers and maxed-out credit-card holders.

NATO is underfunded and without strong American leadership. It can only hope that Vladimir Putin does not invade a NATO country such as Estonia, rather than prepare for the likelihood that he will, and soon.

The United States has slashed its defense budget to historic lows. It sends the message abroad that friendship with America brings few rewards while hostility toward the U.S. has even fewer consequences.

The bedrock American relationships with staunch allies such as Australia, Britain, Canada, Japan, and Israel are fading. Instead, we court new belligerents that don’t like the United States, such as Turkey and Iran.

Og

Under such conditions, history’s wars usually start when some opportunistic — but often relatively weaker — power does something unwise on the gamble that the perceived benefits outweigh the risks. That belligerence is only prevented when more powerful countries collectively make it clear to the aggressor that it would be suicidal to start a war that would end in the aggressor’s sure defeat.

What is scary in these unstable times is that a powerful United States either thinks that it is weak or believes that its past oversight of the postwar order was either wrong or too costly — or that after Afghanistan, Iraq, and Libya, America is no longer a force for positive change.

A large war is looming, one that will be far more costly than the preventive vigilance that might have stopped it.

“Vi vælger at rejse til Månen” proklamerede Kennedy på Rice University i 1962, “Ikke fordi det er let, men fordi det er svært!”.

[B]ecause that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intend to win

For Kennedy æraen handlede det om at presse sig selv mod nye mål. “Yes we can” derimod sigter til det vi allerede kan. Det fornægter på sin vis ‘american exeptionalism’ i stedet for den teoretiske akademikers drøm om at kunne omdefinere verden væk fra dens iboende problemer. “Yes we can” siger ikke meget andet end at man vil gøre, hvad der er let, frem for, hvad der er rigtigt.

Endnu et søm i klimaproblematikkens ligkiste

IPCC, Videnskab — Drokles on October 14, 2014 at 11:10 am

Judith Curry er en internationalt anerkendt atmosfærefysiker, der fik et navn i offentligheden da hun få dage efter orkanen Katrinas hærgen i de amerikanske sydstater offentliggjorde en videnskabelig rapport der spåede stadigt flere og kraftigere orkaner som følge af den globale opvarmning. Skeptikere blev sure, ja vrede faktisk og mente hendes timing var udtryk for kynisk spekulation. Det var den nu ikke, rapportens offentliggørelse var planlagt mange måneder forinden. Curry blev til gengæld en helt for hele den bevægelse, der advarer mod den menneskeskabte globale opvarmning.

Men Katrina blev ikke det vendepunkt i hendes karriere det så ud til da de følgende år viste at den var afslutningen på de store orkaner. Virkeligheden gik modsat hendes forudsigelser. Curry havde åbenbart taget fejl og hun vidste at når teori og virkelighed ikke passer sammen så er det teorien den er gal med. I klimabranchen er det ikke en udbredt indsigt.

Når hun søgte forklaringer på det stigende antal diskrepanser blandt sine kollegaer var der ingen eller de gav ikke megen mening og hun blev i stigende grad lydhør overfor skeptikerne og deres argumenter og erkendte lidt efter lidt at udviklingen gav dem mere og mere ret i flere og flere disputter. Temperaturen var ikke steget i 10 år, trods Klimapanelts insisteren. I 12 år, 15 år og nu 17 år, hvor FN endelig har erkendt det. Vejret er ikke blevet mere ekstremt eller ildevarslende roligt, det humper stadigt derudad som det plejer og afkræver mennesket den rette påklædning. Polarhavet er ikke tæt med døde isbjørne; tun bliver ikke større mens fisk over en karm bliver mindre; der kommer ikke flere stofmisbrugere; køer bliver ikke sterile og japanere bliver ikke mere udsatte for bjørneangreb. Noget måtte revideres.

Curry fik mere respekt for den gammeldags empirisk baserede forskning med nye netværks muligheder for crowdsourcing, mens hendes tiltro tilsvarende faldt til de nye muligheder for at projicere sin angst over i computermodeller sikret via de gamle netværk af gatekeepers. Curry blev mere og mere skeptisk, hun bloggede og debatterede, åbnede for rå data og gennemgik præmisser og metoder og tal og usikkerheder. Nu var det hendes tidligere trosfæller inde og omkring FNs konsensus, der undsagde hende og kaldte hende alt fro en forræder til en mær. Man skal ikke undervurdere forskeres menneskelighed.

Wall Street Journal argumenterer hun for at forskningen efterhånden påviser at klimaet ikke er så følsomt, som man ellers er gået ud fra. Det er meget diplomatisk, som hun altid er. Hvad der rent faktisk står er at debatten snart er død, klimaskrækken kan afblæses og vi kan roligt sætte bilen i tomgang natten over som vi plejer.

At the recent United Nations Climate Summit, Secretary-General Ban Ki-moon warned that “Without significant cuts in emissions by all countries, and in key sectors, the window of opportunity to stay within less than 2 degrees [of warming] will soon close forever.” Actually, this window of opportunity may remain open for quite some time. A growing body of evidence suggests that the climate is less sensitive to increases in carbon-dioxide emissions than policy makers generally assume—and that the need for reductions in such emissions is less urgent.

According to the U.N. Framework Convention on Climate Change, preventing “dangerous human interference” with the climate is defined, rather arbitrarily, as limiting warming to no more than 2 degrees Celsius (3.6 degrees Fahrenheit) above preindustrial temperatures. The Earth’s surface temperatures have already warmed about 0.8 degrees Celsius since 1850-1900. This leaves 1.2 degrees Celsius (about 2.2 degrees Fahrenheit) to go.

In its most optimistic projections, which assume a substantial decline in emissions, the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) projects that the “dangerous” level might never be reached. In its most extreme, pessimistic projections, which assume heavy use of coal and rapid population growth, the threshold could be exceeded as early as 2040. But these projections reflect the effects of rising emissions on temperatures simulated by climate models, which are being challenged by recent observations.

Det er lidt med vemod at vi snart skal vinke farvel til klimadebatten. Javist kan der komme en periode, hvor der skal gøres regnskab, men alligevel. Inden for de nærmeste år er klimaproblemet forsvundet. Det er EU også. Og multikulturalismens sidste fortalere. Og Sverige.

Mere om muslimernes profet Muhammeds manglende eksistens

Akademia, Arabere, Bent Jensen, Diverse, Historie, Muslimer, Saudiarabien, Sharia, Videnskab, islam, muhammed — Drokles on October 6, 2014 at 11:46 am

Forleden henviste jeg her på Monokultur til et indlæg af Bent Jensen, hvor han kaldte på den samme videnskabelige tilgang til islam og Muhammeds manglende eksistens, som man underkaster alle andre religioner for (jødedom og Kristendom). En god ven sendte mig prompte et link til denne glimrende dokumentar.

Islams skriftkloge er næppe i tvivl om Muhammeds eksistens. Men de aner nok at historiens renhed ikke tåler et videnskabeligt eftersyn. i hvert fald har man travlt i Saudiarabien med at slette alle spor efter Muhammed bl.a ud fra en devise om at artefakter fra Muhammed ville blive gjort til relikvier og blive genstand for afgudsdyrkelse. New York Times skriver om det store byggeprojekt i Mekka

WHEN Malcolm X visited Mecca in 1964, he was enchanted. He found the city “as ancient as time itself,” and wrote that the partly constructed extension to the Sacred Mosque “will surpass the architectural beauty of India’s Taj Mahal.”

Fifty years on, no one could possibly describe Mecca as ancient, or associate beauty with Islam’s holiest city. Pilgrims performing the hajj this week will search in vain for Mecca’s history.

The dominant architectural site in the city is not the Sacred Mosque, where the Kaaba, the symbolic focus of Muslims everywhere, is. It is the obnoxious Makkah Royal Clock Tower hotel, which, at 1,972 feet, is among the world’s tallest buildings. It is part of a mammoth development of skyscrapers that includes luxury shopping malls and hotels catering to the superrich. The skyline is no longer dominated by the rugged outline of encircling peaks. Ancient mountains have been flattened. The city is now surrounded by the brutalism of rectangular steel and concrete structures — an amalgam of Disneyland and Las Vegas.

The “guardians” of the Holy City, the rulers of Saudi Arabia and the clerics, have a deep hatred of history. They want everything to look brand-new. Meanwhile, the sites are expanding to accommodate the rising number of pilgrims, up to almost three million today from 200,000 in the 1960s.

The initial phase of Mecca’s destruction began in the mid-1970s, and I was there to witness it. Innumerable ancient buildings, including the Bilal mosque, dating from the time of the Prophet Muhammad, were bulldozed. The old Ottoman houses, with their elegant mashrabiyas — latticework windows — and elaborately carved doors, were replaced with hideous modern ones. Within a few years, Mecca was transformed into a “modern” city with large multilane roads, spaghetti junctions, gaudy hotels and shopping malls.

The few remaining buildings and sites of religious and cultural significance were erased more recently. The Makkah Royal Clock Tower, completed in 2012, was built on the graves of an estimated 400 sites of cultural and historical significance, including the city’s few remaining millennium-old buildings. Bulldozers arrived in the middle of the night, displacing families that had lived there for centuries. The complex stands on top of Ajyad Fortress, built around 1780, to protect Mecca from bandits and invaders. The house of Khadijah, the first wife of the Prophet Muhammad, has been turned into a block of toilets. The Makkah Hilton is built over the house of Abu Bakr, the closest companion of the prophet and the first caliph.

Apart from the Kaaba itself, only the inner core of the Sacred Mosque retains a fragment of history. It consists of intricately carved marble columns, adorned with calligraphy of the names of the prophet’s companions. Built by a succession of Ottoman sultans, the columns date from the early 16th century. And yet plans are afoot to demolish them, along with the whole of the interior of the Sacred Mosque, and to replace it with an ultramodern doughnut-shaped building.

The only other building of religious significance in the city is the house where the Prophet Muhammad lived. During most of the Saudi era it was used first as a cattle market, then turned into a library, which is not open to the people. But even this is too much for the radical Saudi clerics who have repeatedly called for its demolition. The clerics fear that, once inside, pilgrims would pray to the prophet, rather than to God — an unpardonable sin. It is only a matter of time before it is razed and turned, probably, into a parking lot.

Og sådan ser det ud.

mideast-saudi-remakin_horo-2-965x543

Virker det ikke bekendt?

isengard1

Og sjovt nok ligner Orthanc i Isengard Germasolar anlægget i Andalusien

germasolar-power-plantAesthetica totalitarianism.

Arabiske årstider forklaret

For en del år tilbage efterhånden blev fremtidige engelske vintre aflyst og ville være at minde man fortalte sine forundrede børn. Det var den logiske konklusion på den globale opvarmning. Derpå væltede sneen ned de følgende år. Det var ligeledes den kontraintuitive følge af global opvarmning. For at tage endnu et spring i logikken, så blev det arabiske forår også til af den globale opvarmning. Og da den globale opvarmning insisterede slog det arabiske forår direkte over i det arabiske efterår uden nogen sommer. Nu ser det ud som om den globale opvarmning er løbet helt løbsk og skabt den arabiske vinter fortæller Huffington Post

As the Obama administration undertakes a highly public, multilateral campaign to degrade and destroy the militant jihadists known as ISIS, ISIL and the Islamic State, many in the West remain unaware that climate played a significant role in the rise of Syria’s extremists. A historic drought afflicted the country from 2006 through 2010, setting off a dire humanitarian crisis for millions of Syrians. Yet the four-year drought evoked little response from Bashar al-Assad’s government. Rage at the regime’s callousness boiled over in 2011, helping to fuel the popular uprising. In the ensuing chaos, ISIS stole onto the scene, proclaimed a caliphate in late June and accelerated its rampage of atrocities including the recent beheadings of three Western civilians.

While ISIS threatens brutal violence against all who dissent from its harsh ideology, climate change menaces communities (less maliciously) with increasingly extreme weather. Most of us perceive these threats as unrelated. We recycle water bottles and buy local produce to keep the earth livable for our children — not to ward off terrorists. Yet environmental stressors and political violence are connected in surprising ways, sparking questions about collective behavior. If more Americans knew how glacial melt contributes to catastrophic weather in Afghanistan — potentially strengthening the Taliban and imperiling Afghan girls who want to attend school — would we drive more hybrids and use millions fewer plastic bags? How would elections and legislation be influenced?

The drought that preceded the current conflict in Syria fits into a pattern of increased dryness in the Mediterranean and Middle East, for which scientists hold climate change partly responsible.

Daniel Greenfield forklarer glimrende venstrefløjens tilsyneladende autistiske logik i Frontpage Magazine

It’s all a matter of how you connect the dots.

Democrats think that Global Warming is a bigger threat to America than Al Qaeda. That’s the profitable notion that Al Gore has been selling for some time. When ISIS began making headlines, lefty publications scurried to explain how ISIS had been caused by Global Warming. If you can’t get rid of ISIS, you can always promise to make it go away with another few billion for Bay Area Green Tech liberal donors.

That’s why Homeland Security is focusing on Global Warming. Why bother with Islam when the root cause of Islamic terrorism turns out to be neither Islam nor terrorism, but your failure to buy recycled toilet paper and pay much higher prices for energy. Instead of droning ISIS, we will drone on about sustainable sustainability and how eagles would rather be killed by wind turbines than by oil spills.

Ideas are roads to conclusion and conclusions lead to policies. If you want to control the policy, you have to control where the roads go. The media narratives are roads. If you take them, you can never reach the right conclusions because they just don’t go there. The media’s map of America has highways going from climate change to marriage equality to death panels. The policies we end up with are based on that map and the policies determine where all the money and the power end up.

If Islamic terrorism is a major threat then the money will go to defense contractors and security consultants, to building more drones and bombs. That means guys named Earl and Amos who wear sunglasses and have a background in the Agency and the Mossad are suddenly in demand. Transguys named Meaghan and Tad who wear retro eyeglasses ironically and did their thesis on using non-linear histrionic narratives to educate inner city children about climate change suddenly have to get real jobs.

But if Global Warming is a major threat, then money goes to environmental consultancies and non-profits, to propaganda for education and the arts, to Green Tech companies and Wall Street. And the consultants, bureaucrats and regulators gain a vast suite of expanded domestic and international powers. Meaghan and Tad are back and running every aspect of your life through their gigs at some non-profit you never heard of funded by a family foundation with Ford or Rockefeller in its name.

The War on Terror expanded the powers of domestic law enforcement, but it’s nothing compared to what the War for the Environment has done to the power of every bureaucrat large and small to raise your heating bill, outlaw your washing machine, eliminate your water supply and root through your trash. If you thought the TSA was bad, the carbon regime puts a carbon footprint value on everything you do from driving to the grocery store to buying a beer to viewing this website.

And then it decides which of your behaviors have to be changed and how.

Global Warming and the War on Terror empower different parts of the government and the assorted consultants and contractors who plug into them. Those people not only have political differences, but also major cultural differences. It’s no wonder that the media, whose writers, producers and talent are culturally a lot closer to Meaghan and Tad than to Earl and Amos, favors their narrative.

The Warmist side of government is also the more liberal side. The side that bombs ISIS doesn’t even understand why anyone would stand on line for two hours to buy fair trade artisanal pancakes.

A shift to the terror side of the dial means restrictions on immigration, more strong male role models and more domestic oil drilling. Tilt to the Warmist side and the emphasis is on letting Meaghan and Tad decide what you can buy, where you can live and whether you can live.

However only one of these crises is real and it isn’t the one that involves the planet burning up, the polar bears riding surfboards to San Francisco and Al Gore revealing that he was sent as a messenger from a distant alien civilization to convince us to change our ways. But that has never mattered before.

The left has a long history of diverting attention from real problems by inventing urgent crises.

I 1933 var den også gal, som Climate Depot minder os om

ScreenHunter_174 Sep. 03 22.08

Dawkins kaster den første sten

Richard Dawkins er en prominent ny-ateistisk polemiker, hvis skriverier oftest lider under hans ny-ateistiske kæphest. Og som sådan er han også min kæphest, som det som regel lykkes mig at holde i ro. “As an atheist” bekender han kvalmt, som det første, i et ellers lovende indlæg om ISIS, som var hans glimrende indvendinger imod islams indhold afhængig at hans ståsted. Men han fortsætter mere skarpt en Obama og Cameron og vores hjemlige politikere og alle de akademiske eksperter

Which will come first, flying cars and vacations to Mars, or a simple acknowledgment that beliefs guide behavior and that certain religious ideas—jihad, martyrdom, blasphemy, apostasy—reliably lead to oppression and murder? It may be true that no faith teaches people to massacre innocents exactly—but innocence, as the President surely knows, is in the eye of the beholder. Are apostates “innocent”? Blasphemers? Polytheists? Islam has the answer, and the answer is “no.”

More British Muslims have joined the ranks of ISIS than have volunteered to serve in the British armed forces. In fact, this group has managed to attract thousands of recruits from free societies throughout the world to help build a paradise of repression and sectarian slaughter in Syria and Iraq. This is an astonishing phenomenon, and it reveals some very uncomfortable truths about the failures of multiculturalism, the inherent vulnerability of open societies, and the terrifying power of bad ideas.

No doubt many enlightened concerns will come flooding into the reader’s mind at this point. I would not want to create the impression that most Muslims support ISIS, nor would I want to give any shelter or inspiration to the hatred of Muslims as people. In drawing a connection between the doctrine of Islam and jihadist violence, I am talking about ideas and their consequences, not about 1.5 billion nominal Muslims, many of whom do not take their religion very seriously.

But a belief in martyrdom, a hatred of infidels, and a commitment to violent jihad are not fringe phenomena in the Muslim world. These preoccupations are supported by the Koran and numerous hadith. That is why the popular Saudi cleric Mohammad Al-Areefi sounds like the ISIS army chaplain. The man has 9.5 million followers on Twitter (twice as many as Pope Francis has). If you can find an important distinction between the faith he preaches and that which motivates the savagery of ISIS, you should probably consult a neurologist.

Fint ikke? Han fortsætter så et stykke tid med glimrende  at revse sine ‘liberale’ ligesindede for at lade deres tolerance overfor det utålelige stå i vejen for et nøgternt syn på islam førend har glider over i det ene hit der gjorde ham stor blandt rådvilde og usikre mennesker (hvem dyrker bekræftelsen i, hvad man ikke er?) - hans kamp for ateismen

In any conversation on this topic, one must continually deploy a firewall of caveats and concessions to irrelevancy: Of course, U.S. foreign policy has problems. Yes, we really must get off oil. No, I did not support the war in Iraq. Sure, I’ve read Chomsky. No doubt, the Bible contains equally terrible passages. Yes, I heard about that abortion clinic bombing in 1984. No, I’m sorry to say that Hitler and Stalin were not motivated by atheism. The Tamil Tigers? Of course, I’ve heard of them. Now can we honestly talk about the link between belief and behavior?

I denne brandvæg af stråmænd ligger den lille djævel, der er Dawkins besnærende retoriske evner. Vi ser bort fra den tilsyneladende kluntede relativisme ved at sætte Biblen (en bog OM Gud) på niveau med  koranen (en bog AF en afgud), der sikkert mere tjener som en baiter sigtet mod emotionelle kristne, konservative og dannede mennesker. Nej, jeg vil frem til det fremhævede, om Hitler og Stalin og deres ateisme.

Se, Dawkins gjorde som bekendt længere oppe i teksten et stort nummer ud af at skelne muslimen, som menneske, som individ, fra islam. Et menneskes motivationer er for komplekse til på en gang at sige noget meningsfuldt og generelt om - alle mennesker er forskellige. Men i grupper er det anderledes, der træder fællestræk igennem. I gruppen ser vi kulturens, sprogets og religionens træk. En tysker går, to marcherer, som min mormor plejede at sige.

Så hvorfor skal vi så nu skydes Hitlers og Stalins indre liv i skoene? Når emnet nu er islam, hvorfor så ikke eksemplificere med de relevante tankesæt, narrativer, ideologier såsom kommunisme? Fordi Dawkins ikke kan komme udenom at kommunismen er en stærkt ateistisk ideologi for hvilken det galt med Marx ord, at religion ligefrem var opium for folket, en illusion, om man vil, noget man burde vågne op fra.

Som Dawkins er jeg også ateist, men jeg er mere i vildrede over, hvad jeg så kan udlede nu der ikke er en gud, hvis karakter jeg er fortrolig med. Marxisterne og kommunisterne var ikke i tvivl og myrdede 0,1 mia. mennesker på 60 år. Hvis mennesket ikke var besjælet, hvad var det nemlig så? Ja, de manges behov opvejer de fås så nogen var bare altid i vejen - og det er jo svært at argumentere imod, hvis ikke man må være sentimental.

Dawkins er som jeg heller ikke kommunist. Men, hvis han insisterer på at dele verden op i teister og ateister må han, som jeg, lade kommunisterne stå i vores synderegister, så langt som vi vil tørre muslimerne af i teisternes. Det vil Dawkins ikke, han vil være ren. Der er nemlig ingen komplikationer med hans indre liv, ingen regning at betale, ingen negative konsekvenser når man har så indlysende ret som han har.

Der er en sammenhæng med tro og opførsel konkluderer Dawkins så rigtigt og hans tro har lige renvasket sig selv, hævet sig over denne verdens intellektuelle og moralske synder. Ville Dawkins mon træde skælmsk frem for Jesus og hoverende smadre den første sten i kraniet på horen, fordi hun jo grundlæggende kun er en amoralsk belastning for fællesskabet?

Bent Jensen om koranforskning

Arabere, Bent Jensen, Kalifatet, Muslimer, Videnskab, islam, muhammed — Drokles on September 25, 2014 at 7:35 pm

Bent Jensen leverer i dagens Jyllands-Posten et læsværdigt indlæg om islams dunkle oprindelse og dets problem med sine kilder

Koranen er angiveligt Guds rene og fejlfri lære, formidlet som nævnt via englen Gabriel til Muhammed i begyndelsen af 600-tallet. Men hvorfor indeholder bogen da så mange sproglige og historiske fejl, og hvorfor er dele af teksten uforståelig? Og hvad skal moderne muslimer i det 21. århundrede stille op med de mange udsagn om drab på vantro, kvinders henvisning til en lavere samfundskategori, slavehold og andre barbariske ting? Altså hvis man ikke er eller ønsker at blive hellig kriger.

Ifølge Pressburg tyder intet på, at Muhammed har eksisteret. Han er en litterær eller mytisk konstruktion. Ja, navnet Muhammed fandtes slet ikke, da Muhammed levede. ”Muhammed” var oprindeligt ikke et navn, men en titel, der betød ”den udvalgte” eller ”lovpriste”. Og denne udvalgte og lovpriste var – hold på hat og briller – Jesus Kristus. Titlen findes på mønter og i inskriptioner, som er forsynet med et kors og fremstillet af kristne arabiske herskere. Pressburg bygger på Christoph Luxenbergs banebrydende filologiske studier. Ifølge Luxenberg (også et pseudonym) er det simpelthen grammatisk umuligt, at Muhammed var et navn. Arabisk har ligesom hebraisk kun konsonanter, og det i sig selv har givet anledning til store problemer med at forstå mange passager i Koranen. Det er Luxenbergs store fortjeneste at have forklaret flere af disse dunkle eller uforståelige passager. Luxenberg mener, at Koranens kernestykke er en assyrisk kristen tekst, skrevet med arabisk skrift, men på aramæisk, som i sin tid var et udbredt kultursprog i Mellemøsten. Den MHMD (MuHaMeD), der omtales, betyder altså Guds lovpriste udsending, Jesus Kristus. Først flere hundrede år efter Muhammeds angivelige eksistens blev de fire konsonanter misforstået og gjort til navnet Muhammed.

Bogen har et særligt budskab til de hellige muslimske krigere, som tror, at de kommer i Paradis og dér bliver forsynet med 72 evigt unge, barmfagre jomfruer. Der er tale om en alvorlig misforståelse på grund af en fejllæsning; ”martyrerne” får i virkeligheden kun stillet vindruer og frugtsaft i udsigt. De unge drenge, som også ifølge traditionen skulle stå til rådighed for de himmelfarne, viser sig at være kølige frugter. Jomfruerne og drengene er til dels et resultat af oversætternes egen fantasi og forhåbninger.

Pressburg har som motto og ledestjerne for sin bog videnskabsteoretikeren Karl Poppers maksime: »Vi kan ikke bevise sandheden. Men vi kan bevise usandheden og dermed tilnærme os sandheden.« Alle forsøg på at bevise personen Muhammeds eksistens har været forgæves. Der findes ikke et eneste stik- og håndfast vidnesbyrd, der bekræfter den, ikke et eneste spor efter denne mand. Den såkaldte Klippemoské i Jerusalem fra slutningen af 600-tallet er ifølge muslimske myter bygget over det sted, hvor Muhammed red til himmels på en hest. Men der er i virkeligheden tale om en kristen helligdom – det viser hele dens ottekantede syrisk-byzantinske arkitektur, men også den 240 meter lange indskrift, der pryder dens indre.

Klippehelligdommen blev bygget af den kristne arabiske hersker Abd al-Malik på det sted, hvor den israelske kong Salomons tempel havde stået, og hvor Kristus forventedes at ville komme igen. Indskriften udtrykker derfor en kristen trosbekendelse. Først senere blev den kristne kirke omdannet til en muslimsk helligdom – og i allernyeste tid gjort til en moské.

Der er grund til at antage er islam er en arabisk efterrationalisering. Muhammeds navn forekommer kun 4 gange i koranen. Første gang i 3. kapitel, hvor det på engelsk hedder “Muhammed is nothing but a messenger; messengers have passed away before him” (3:144). Men inden armene ryger i vejret hedder det senere “the Messiah, the son of Mary, is nothing but a messenger; messengers have passed away before him” (5:75). Dette lægger mening til at man har fundet en mønt i Palæstina fra 640′erne viser en figur, der holder et kors, men har navnet Muhammed.

Den tidligste kilde til Muhammeds liv stammer fra Ibn Ishaq og er skrevet i 750, mere end 120 år efter Muhammeds død. Men Ishaq arbejde eksisterer ikke og vi har kun Ibn Hishams redaktion som er kommet til 60-70 år senere. Historierne om Muhammeds liv og levned (hadith) er blevet samlet op af kæder af vidner der har fortalt hinanden historierne (isnader). Hadith er således samlinger på baggrund af isnader der anses for troværdige. Problemet er at ingen holder vand under moderne metoder.

Ifølge islamisk lære er det kalif Uthman, der i 653 samler koranen i et standardværk og får alle andre versioner destrueret. Men mønter fra Kalif Muawiya (661-680) viser Muawiya med et kors samt en halvmåne. Og Muawoyas efterfølger Kalif Yazid (680-683) er også præget på mønter med et kors. På Klippemoskeen i Jerusalem slås det fast at Muhammed har er tjener for Gud og hans profet og at Messias, Jesus søn af Maria, er Guds eneste profet.

19.999.995 flere huller og så er det hele slut!

Diverse, IPCC, Klima, Pressen, Videnskab — Drokles on August 15, 2014 at 12:16 pm

Jyllands-Posten indleder en artikel om den kommende dommedag med “Det er ikke bare gas, men en alvorlig sag, lyder advarslen fra flere klimaforskere” lige under overskriften “Sibiriske kratere er “Jorden der prutter”

Flere og flere forskere er nu enige om, at de store huller, hvoraf det største vurderes til at være mellem 60 og 70 meter i diameter, er dannet, fordi permafrosten i undergrunden er smeltet. Når permafrosten smelter, udløser den de gasser, der også har været frosset ned i undergrunden. Naturgasserne udløser derpå deres energi op gennem jordskorpen i eksplosioner, der skaber “huller” i overfladen.

ok-krater

Mellem sin fortsatte tale om prutter, citerer artiklen alarmerede forskere: “Environmental Defense Fund kalder undergrunden i Arktis for “en tidsindstillet bombe” for vores klima” og det er “endnu mere alarmerende end asteroidenedslag“. Men skønt man har fundet en håndfuld huller i jorden, så skal man måske alligevel tøve med at gå i panik. Bloggen Real Climate drives af kerneforskerne bag IPCC

Siberia has explosion holes in it that smell like methane, and there are newly found bubbles of methane in the Arctic Ocean. As a result, journalists are contacting me assuming that the Arctic Methane Apocalypse has begun. However, as a climate scientist I remain much more concerned about the fossil fuel industry than I am about Arctic methane. Short answer: It would take about 20,000,000 such eruptions within a few years to generate the standard Arctic Methane Apocalypse that people have been talking about.

Rart at vide at der trods alt er grænser for vanviddet.

Danskerne har glade gener

Agurketid, Akademia, Multikultur, Race, Satire, Videnskab — Drokles on July 19, 2014 at 4:19 pm

Ifølge Daily Mail mener forskere fra the University of Warwick at danskerne er lykkeligere end andre folkeslag takket være vores gener. “Researchers who looked at survey data from 131 countries found that the closer a nation was genetically to the Danes, the happier its people were” hedder det i artiklen, hvilket vil sige at hvis du avler med en sur neger får du en mut mulat. Faktisk bliver vi kede af indvandring. Men dette billede slog mig efter at en ven havde påpeget det

article-0-1fb9a59400000578-548_634x501

6-7 af de afbildede danskere er ikke genetiske danskere (gener er forskernes differentiering, forskernes!) og burde ifølge videnskaben ikke smile så bredt.

Måske var det mere præcist at bruge dette billede af det multietniske Nørrebro der står sammen for deres mangfoldighed på Nørrebro

aktion_p__n_rrebro_671562y

gadefest_p__n_rrebr_680764a

Eller dette billede af den mangfoldigheds og multietnicitets forkæmpende bestyrelse for Enhedslisten

ab_1103

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress