Politikens verdensbillede slår nye rekorder

Diverse, Globalisering, Pressen, venstrefløjen — Drokles on May 24, 2009 at 1:26 pm

Går du rundt og føler dig smådum, utilstrækkelig og uden energi til at sætte dig ind i den store verden så læs Politikens debatsektion. Straks er du ovenpå igen med en følelse af intellektuel overlegenhed og et arrogant forhold til andres afgrundsdybe uvidenhed og så får du et ubetaleligt grin oven i købet. Redaktør for lederkollegiet - en titel, der på en gang er egalitær og elitær - Lars Trier Mogensen berigede os i onsdagens udgave med herligheder fra paralleluniverset.

Den indiske forfatter Aravind Adiga har formuleret omvæltningen enkelt: »Fremtiden tilhører den gule og brune mand«.

Valget af Barack Obama som USA’s præsident var heldigvis ikke blot et enkeltstående tilfælde.

Tværtimod vinder demokratiske politikere frem over hele kloden – mange med et overraskende populært budskab om større mangfoldighed og tolerance.

Og det er så god en nyhed, at vi lige skal have den en gang til

Hvis fremtiden tilhører den gule og den brune mand, er rollefordelingen klar: Indisk-italienske Rahul Gandhi og kansas-kenyanske Barack Obama viser styrken ved multikulturelle demokratier.

Og igen

Som italiensk-inder vil Rahul Gandhi blive endnu et symbol på en global æra med multikulturelle ledere.

Og for dem, der ikke fik fat i det glade budskab

Valgene i USA og Indien peger i samme retning: mod en mere broget fremtid, hvor gule og sorte styrer med bred demokratisk opbakning.

Man kan høre champagnepropperne springe på Politiken og jeg under dem denne glæde, selv om der kammes over i det usmagelige

Det kan vel være – som Mao udtalte – at det endnu er for tidligt at vurdere effekten af den franske revolution.

De 100.000.000 døde af marxismen er kun toppen af isbjerget? Stakkels Obama og Ghandi skal tages til indtægt for alle tiders største massemordes drøm om nye herskere - en usmagelighed på linie med at se EU, som Det Tredie Rige - trods alt.

Og det lidt usmagelige fokus på farven af mennesker skal ikke forstås helt så symbolsk, som læserne af Politiken måske gerne vil tænke. I så fald ville en “brun” leder af Indien ikke i sig selv være en glædelig nyhed. Når der endda en lysere en af slagsen, som der altså nu må være tale om med opblandingen af en snudsket italiener ville det vel ikke understrege en pointe Politiken-segmentet ville varme deres hveder til?

Og det er selvfølgelig ikke alle farver, der er positive som ledere af andre farver, hvorfor, der ikke er nogen hyldest til Pik Botha. Næh vi taler om blandede produkter og præmissen er at de ikke skal være hvide - den faldne farve - så derfor er Benjamin Disraeli, Nicolas Sarkozy, Poul Schlütter, Winston Churchill og Yitzhak Rabin ikke en del af denne pludselige langvarige omvæltning. Al tvivl udelades da også i konklusionen

Valgene i USA og Indien peger i samme retning: mod en mere broget fremtid, hvor gule og sorte styrer med bred demokratisk opbakning.

(Skønt vi endnu mangler de gule) Det er i det lys man skal forstå

For efterhånden er det jo kun her i det gamle Europa, i Centralasien og i Mellemøsten, at befolkningerne accepterer at lade sig styre af gamle, ensfarvede og konservative nationalistiske ledere.

Ligeledes er brugen af titlen Dronning om Sonia Gandhi heller ikke helt så langt ved siden af, som læserne måske gerne vil tro. De europæiske kongehuse, der engang herskede masserne (et begreb vi skal høre om lidt) var også ganske multikulturelle, men paradoksalt nok også ganske indavlede og indspiste. Således har Gandhi-Nehru familien domineret indisk politik siden, ja siden selvstændigheden. Retfærdigvis skal det siges at jeg ved meget lidt om deres genpøl. Og inden vi går til kulminationen på dette rablende vanvid, skal vi en tur i kulturradikalernes mindelund af fraser som “…frygtens politik, som nationalistiske og populistiske politikere har dyrket ...”, “…dybt reaktionær kulturkamp…” og “…hadefuld retorik…“. Og så mine damer og herrer The Moment We’ve All Have Been Waiting For

Mønsteret er ikke tilfældigt: Store grupper har en tendens til at opføre sig mere intelligent end små homogene menigheder. Den amerikanske forfatter James Surowiecki har kaldt fænomenet for , massernes visdom.

Det er interessant nok ikke alle grupper, der opfører sig lige intelligent: Jo større og mere forskelligartet en befolkning er, desto mere begavede beslutninger synes den at træffe. Forskellighed fremtvinger nemlig en større grad af kompromisvillighed, fleksibilitet og samarbejdsevne.

Det sidste er en logik i lige linie fra at døende sætter mere pris på livet. Jeg vil ikke pointere at inderne arvede deres demokrati (alt, der har med rationalismen og dens goder at gøre faktisk) fra den lille homogene gruppe af englændere i første omgang. Heller ikke at Indien faldt fra hinanden i et etnisk/religiøst blodbad, der kostede i hundrede-tusindvis af menneskeliv, som tilsyneladende var grænsen for massernes visdom. Således opstod Pakistan (og siden Bangladesh), som man efterfølgende har haft tre krige med, blandt andet om det kulturelt splittede..øh brogede Kashmir

Udsagnet er sselvfølgelig vrøvl af mange grunde. Umiddelbart dumper påstanden jo på, at de multikulturelle demokratier i første omgang jo valgte de ensfarvede, reaktionære, konservative og nationalistiske Bush og Singh. Det skurer også i øjnene at det har været Danmark, der i årtier har ydet Indien u-lands bistand når det nu burde have været omvendt. Jeg vil have mine penge tilbage sammen med SP.

Det andet er at vi i et demokrati anerkender at, der er meninger om gode og dårlige valg, men vi operer ikke med en objektiv facistliste. Ledelsen af landet skal afspejle folkets ønsker og opfattelse af interesser og demokratiets succes handler således kun om repræsentation kontra misrepræsentation0. Disse folkelige interesser er ikke nødvendigvis den enkeltes, hvorfor man helt legitimt kan mene at folket vælger godt eller dårligt, men uanset rigtigheden af det er det en subjektiv vurdering. Det handler altså kort sagt om at kunne enes og enes over at være uenige. En hel ejendom af mennesker fra allehånde erhverv, socialgrupper og kulturer kan således ikke siges at være bedre til at beslutte sig for en fælles aktivitet en onsdag aften, end et enkelt ægtepar.

Dette forhold leder til den tredie fejl i antagelsen nemlig styrken ved multikulturelitet i et demokrati. Netop fordi folkets interesser skal afstemmes indbyder det multikulturelle til sprækker i sammenholdet ved det at de etniske grupper dyrker forskellige værdier og derfor har forskellige opfattelser af indlysende interesser, der svært møder forståelse hos andre kulturer. Der er så ikke tale om at kunne varetage et folks interesser, men om flere indbyrdes modsætningsfyldte folks interesser, hvilket fører til en række kompromisser, der ikke, som Politiken tror fører til større indsigt, men tværtimod til større modsætninger, da de alle vil opleve at få hæmmet deres selvindlysende udvikling af de andres bagstræberiske eller amoralske kværulering. Som troende muslimer ikke accepterer menneskets love accepterer demokrater ikke gudens. Fænomenet er velkendt på Politiken, der konstant beskylder JP, DF, Trykkefrihedsselskabet, Kurt Westergaard og andre for med deres ytringer at tiltrække islamisk terror og således understreger at de to livsformer - frihed og islam - ikke kan leve sammen.

Til sidst er det oven i købet noget vrøvl fordi teorien om massernes visdom ikke handler om det multikulturelle, men om specifikke problemer med et konkret resultat, såsom at gætte placeringen af et sunket skib, vægten på en ko eller et meteors bane. Diversitet og størrelse er derfor betingede ord i denne sammenhæng, der relaterer til viden om emnet og ikke til irrelevant religiøs baggrund. Tre danske, hvide mandlige læger med, hver deres speciale vil således være bedre til at diagnosticere en patient, end 100 mennesker bestående af kvinder og mænd, jurister, murere, lærere, købmænd, butiksejere, fiskere, kokke, sosuer, ludere, lommetyve og sportsfolk alle med, hver deres etnicitet. Se dette vrøvl er ikke et påfund fra Casper og Mandrilaftalen det er the real deal og morsommere kan det ikke gøres.

Informations læsere om Ahmedinejads tale

Antisemitisme, FN, Globalisering, Israel, islam, venstrefløjen — Drokles on April 27, 2009 at 6:36 am

Det kan være svært at forudsige, hvad læsere af Information anser, som sobert. Men at de røde netop skulle falde for religiøse rablerier kom lidt bag på mig - der havde troet at benægter/negleter/kostruktions-strategierne var standard - da jeg læste en artikel med den udmærkede tiltel “En umulig dialog“. Anledningen er Durban 2 og artiklens forfatter ser negativt på det perspektiv at despotier sætter dagsordenen for menneskerettighederne. Den vinkel er for Informations læsere ”dybt propagandistisk” og et udtryk for uvidenhed i forhold til, hvad hr. Ahmedinejad sagde. En læser henviser til Foreign Policy Journal, hvor man selv kan læse, hvad medierne “lyver” om og her lægger Ahmedinejad ud med følgende smøre

In the name of God, the Compassionate, the Merciful… [Protestors in clown costumes escorted out by security] May he bestow upon his prophets… Praise be upon Allah, the Almighty, who is just, kind, and compassionate. May he bestow upon his prophets his blessings and his grace from Adam to Noah; Abraham, Moses, Jesus Christ, and His last prophet, Mohammed. Peace be upon them all who are the harbingers of monotheism, fraternity, love … [Applause] … human dignity and justice.

Mr. Chairman. I call upon all distinguished guests to forgive these ignorant people.

Og fortsætter

In the name of God, the Compassionate, the Merciful. Praise be upon Allah, the Almighty, who is just, kind, and compassionate, and praise and salutations of the Almighty God to the great prophet. May he bestow upon [us] His blessings, His grace. We thank the Almighty God. Praise be upon him who is just and who is compassionate. And the salutations and regards of Allah to his prophets, from Noah to Abraham, Moses, Jesus Christ, and his last prophet Mohammed. Peace be upon them all who are the harbingers of monotheism, fraternity, love, human dignity, and justice.

Efter denne indledning turde det være klart for de fleste at Ahmedinejad taler til den islamiske verden fra den globale talerstol, som han på sin vis har erobret. Derudover er det også klart, at talens indhold derfor skal forstås ud fra en islamisk tankegang. Alle begreber og udtryk har altså ikke samme indhold, som vi gerne vil tro, men er udtryk for islam. Her er ingen vilje til at finde en fælles forståelse mellem de forskellige folkeslag. Det er monoteisterne, der ønskes fred for, hvor det er underforstået at de kristne, med deres halvbagte religion skal være dhimmier. Forholdet til jødernes opridses senere.

Ahmedinejads forståelse og definition overfor alverdens muslimer af, hvad en verdens-enighed skal bringe er helt klart og utvetydigt islamisk dominans og logisk nok gør det selve formålet med konferencen hellig.

Mr. Chairman. Honorable Secretary General of the United Nations. Madam High Commissioner. Ladies and Gentleman. We have gathered here in the follow up to the Durban conference against racism and racial discrimination to work out practical mechanisms for our holy and humanitarian campaigns.

Den praktiske implementering af disse tiltag mod racisme, der er synonymt med islamofobi har samme ordlyd, som Pakistans FN ambassadør Zamir Akram “– Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam.“, men altså med en understregning af hellig mission, hvilket man ikke kan gå på kompromis med. Og den hellige mission er islamisk mission, Gud er Allah, de retfærdige er muslimer, retfærdighed er islamisk styre, tilbedelse er til Allah og så fremdeles. Alle modstandere og anderledes tænkende er fjender - fjender af Allah.

Mr. President, ladies and gentlemen, racism is rooted in the lack of knowledge concerning the truth of human existence as the selected creature of God. It is also the product of his deviation from the true path of human life and the obligations of mankind in the world of creation. Failing to consciously worship God, not being able to think about the philosophy of life or the path to perfection that are the main ingredients of divine and humanitarian values, have restricted the horizon of human outlook, making transient and limited interests a yardstick for his actions.

That is why the cells of the Devil’s power took shape and expanded its realm of power by depriving others from enjoying equitable and just opportunities to development. (…) This increasing general awareness and understanding towards the philosophy of human existence is the principle struggle against such manifestations; which is the key to understanding the truth that humankind centers on the creation of the universe, and the key to a return to the spiritual and moral values, and finally the inclination to worship God the Almighty. The international community must initiate collective moves to raise awareness in the afflicted societies where the ignorance of racism still prevails so as to bring to a halt the spread of these malicious manifestations. 

(…)

The logic of collective management of world affairs is based on noble aspirations which centers on human beings and the supremacy of the Almighty God.  Therefore it defies any policy or plan which goes against the interest of nations. Victory of the right over the wrong and establishment of a just world system have been promised by the Almighty God and his messengers and it has been a shared goal of all human beings from different societies and generations in the course of history. Realization of such a future depends upon the knowledge of the creation and the belief in the hearts of all the faithful [applause]. The making of a global society is in fact the accomplishment of a noble held in the establishment of a common global system that will be run with the participation of all nations of the world in all major and basic decision making processes and the definite route to this sublime goal. Scientific and technical capacities as well as communication technologies have created a common and wider spread understanding of the world society and has provided the necessary ground for a common system.

Dårligdomme finder sin plads i manglen på den rene tro og selv om nogle af de FN delegerede udvandrer og andre ytrer protest møder hr. Ahmedinejads tale klapsalver. Ahmedinejad taler altså ikke for døve øre, som en ensom galning, hvis ord man ikke skal regne med. Verden er før blevet løbet over ende af galninge med lav statur og hvor Hitler og Napoleon tog udgangspunkt i vældige nationer benytter Ahmedinejad og hans 52 konsorter FN, som et middel til indførelse af islams globale dominans, som han også slår fast til slut i sin tale, hvor han ønsker

…a world devoid of poverty and hatred, [inaudible] the increasing blessings of God Almighty and the righteous management of the perfect human being. Let us all join hands in amity in playing our share in the fulfillment such a decent new world.

Og så meget mere ildevarslende er det når hr. Ahmedinejad definerer ondskabens udspring

Distinguished delegates, ladies and gentlemen, what are the root causes of U.S. attacks against Iraq or invasion of Afghanistan? [Shouts from audience] What are the root causes of U.S. attacks against Iraq invasion of Afghanistan? Was the motive behind the invasion of Iraq anything other than the arrogance of the then U.S. administration and the mounting pressures on the part of the owner of wealth and power to expand their sphere of influence, seeking the interests of giant arms manufacturing companies, affecting a noble culture with thousands of years of historical background, eliminating potential and practical traits of Muslim countries against the useful Zionist regime, or to control and plunder energy resources of the Iraqi people? Why, indeed almost a million people were killed and injured and a few more millions were displaced and became homeless. Why, indeed the Iraqi people have suffered enormous losses amounting to hundreds of billions of dollars. And why was hundreds of billions of dollars imposed on the American people and its allies as a result of these military actions? Wasn’t the military action against Iraq planned by the Zionists and their allies in the then U.S. administration in complicity with the arms manufacturing companies and the owner of the wealth?

Og siden referer til sine tidligere forudsigelser og intentioner, der blandt andet indvolverer udslettelsen af Israel og islamisk revolution

Mr. President. Mr President. Ladies and gentlemen. The world is going through fundamental changes, radical fundamental changes. Power relations have become so weak and fragile. The sounds of cracks in the pillars of world oppression can now be heard. Major political and economic structures are at the brink of collapse. Political and security crises are on the rise. The worsening crises in the world economy for which there can be seen no bright prospect, amply demonstrate the rising tide of far reaching global changes. I have repeatedly emphasized the need the change the wrong direction in which the world has been managed today. And I have also warned of the dire consequences of any delay in this crucial responsibility. 

Tiden er moden! Det er en interessant udtalelse, der på en gang maner til kamp og optimisme for de revolutionshungrende muslimer og samtidig og mere væsentligt kan være en temperaturmåling på den islamiske verden. You ain’t seen nothing yet.

Zionismen og Israel er arnestedet for verdens ondskab, men hvor venstrefløjen forstår zionismen og Israel, som henholsvis en ideologi og en konkret stat spiller Ahmedinejad på dobbelttydigheden for det jødiske folk. Igennem hele teksten er, der en påfaldene mangel på historisk sammenhæng og deraf årsagssammenhæng. Vestens århundreder lange ulykker, som er bragt over den  og derfra til andre tillægges i sidste ende kun en skurk, nemlig zionismen og Israel, som således gøres tidløse og derved løsrevet fra vores præcise definition af de to fænomener.

Så her står vi med en kraftfuld islamisk tale fra FN’s talerstol, der jo kan opfattes, som hele verdens talerstol, stilet direkte til muslimerne, der udpeger den evige fjende, ondskabens kilde og viljen til den eneste løsning islams globale dominans. Det er, hvad en Informationslæser mener er “sober ordentlig og velargumenteret” og “den iranske præsident har med sin tale i den grad formået at stille Vestens dobbeltmoral og hykleri til skue...” Endnu en læser mener at “Rådet er demokratisk valgt på FNs generalforsamling” uden smålig skelen til despoternes tvivlsomme legitimitet. En anden, at “Meget af det, der som her skrives i danske aviser, er udtryk for en religiøs-kristen tankegang….” og “Grundloven er i forvejen fuldstændiggjort af terrorlovene og dens frihedsrettigheder smager da af liberalisme, men vi ville nok bedre forstå anderledes tænkende på socialismens grundlag.“. Det forsøg er nu blevet prøvet og endda i Iran, hvor den rød-grønne alliance endte med at de røde dinglede fra lygtepælene til de grønnes takbir-råb. Som hr. Ahmedinejad påpeger forskellen mellem de forskellige ideologier

….I also want to lay emphasis on the fact that the western liberalism and capitalism, like communism, has reached to its end since it has failed to perceive the truth of the world and human[kind] as it is. It has imposed its own goals and directions on human beings with no regard for human and divine values, justice, freedom, love, or brotherhood; has based the living on the intensive competition securing individual and collective material interests.

Der er stor enighed i kommentarerne også i opfattelsen af at “man kunne således konstateret at han IKKE benægtede holocaust,” som en læser, der ellers forarges over “direkte løgn” mener. I samme ånd erklærer en anden læser sin forståelse for hr. Ahmedinejads opfattelse af Israel, som en “en sort satan i ondskabens akse” (måske et lidt upassende udtryk på en racismekonference) og måske rammer han hovedet på sømmet for, hvorfor hr. Ahmedinejads Holocaustbenægtelse ikke møder den mindste kritik blandt debattørerne.

Jeg antager nu at disse læsere, der ikke kan finde Holocaustbenægtelse eller usandheder i Hr. Ahmedinejads tale lider af den danske selvovervurdering når det kommer til engelskkundskaber og at det springende punkt i denne diskussion er ordet “pretext”, der ifølge Wikipedia defineres

A pretext is an excuse to perform an action or claim plausible deniability. Pretexts are typically either a half-truth or a complete lie used to conceal the true purpose or rationale behind the action performed.

Med det in mente sagde hr. Ahmedinejad fra FNs talerstol

Following World War II, they resorted to military aggression to make an entire nation homeless on the pretext of Jewish sufferings. 

Det er måske semantik, men alligevel…  

For at forlade Informations læsere (eller i hvert fald de, der kommenterer på artiklerne) så siger Klaus Rothstein i Weekendavisen(der meget sigende var dagens citat i Politikens debatsektion lørdag)

Når Ahmedinejad kalder Israel ond, undertrykkende og racistisk kan landedelegationerne lige op i hans åbne ansigt. Men hvor kan man udvandre fra i protest, når Ole Hyltoft kalder islam for en voldsorienteret ideologi?

For at svare på hans spørgsmål kan man udvandre, hvis man er i Hyltofts selskab. Det er faktisk forudsætningen for en udvandring at man skal være i selskab, hvorfor det var delegationerne, der udvandrede og hvorfor det kunne ske op i hans åbne ansigt. Derefter var udvandringen en markering af, hvad man ville sidde model til i et forum, der ikke handlede om en generel debat, men om at nå til en enighed. Hvis Rothstein i øvrigt mener at kunne modbevise Hyltofts påstand - og hvem ser ikke frem til det forsøg? - kan han jo blot gå i kødet på dem i sin klumme i Weekendavisen. Først kunne Rothstein dog læse Ahmedinejads tale og tænke på de mange klapsalver den mødte for der er mange, der uagtet Rothsteins egen selvforståelse ville regne ham til zionismen.

Durban

FN, Globalisering, islam — Drokles on April 26, 2009 at 4:14 am

Under overskriften “De islamiske lande tabte Durban-2 slaget” argumenterer Kristeligt Dagblad

Libyen, Iran og Syrien stod i går på spring til at kræve paragraffer om Israel og religionskritik føjet ind i Durban 2-konferencens slutdokument.

Ifølge iranske og europæiske diplomater, som Kristeligt Dagblad har talt med under FN’s racismekonference, også kaldet Durban 2, i Genève, var det EU-landenes frygt for nye krav fra de islamiske lande, der fik konferencens deltagere til at vedtage slutdokumentet i går - hele tre dage før planlagt.

Paragraffen om de islamiske landes initiativ til at forbyde religionskritik blev pillet ud af FN’s racismekonferences slutdokument allerede i midten af marts.

Paragraffen er ikke vendt tilbage siden og er derfor ikke en del af det slutdokument, som konkluderer på denne uges konference i Genève. 

Slaget er ikke krigen for, som, der står længere nede i artiklen

- Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam. Hertil søger vi også at få en garanti for, at de enkelte lande vil vide, hvad de skal stille op med kritik af islam, som ofte fører til opfordring til had og vold, siger Pakistans ambassadør i FN, Zamir Akram, til Kristeligt Dagblad.

Men i denne ombæring har de islamiske lande dog accepteret, at Durban 2-konferencens slutdokument ikke tager stilling til religionskritik.

- Vi vil tage emnet op i FN’s Menneskerettighedsråd ved en senere lejlighed. Det er stadig en mærkesag for de islamiske lande, siger Zamir Akram.

Og som Ralp Pittelkow tørt påpegede i Krause På Tværs taber Europa stadig mere indflydelse i verden. En pointe, som Jette Elbæk Maressa fint redegør for på sin blog på Jyllands-Posten

Og når det gælder Durban II-konferencen, som i går blev indledt i Genève, er fokus flyttet fra konferencens egentlige formål, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, til endnu en debat om religion.

Hvis nogen for godt 30 år siden havde spået, at religion igen skulle spille en så stor rolle i internationale relationer, ville de være blevet afvist med datidens dogmer om, at religion er en privatsag, og at religion og politik ikke skulle blandes sammen.

(…)

Heri tegnes desværre konturerne af en ny verdensorden. I efteråret udgav European Council on Foreign Relations en rapport, som afslørede, at EU og Vesten oftere og oftere stemmes ned i FN-regi. Baseret på en optælling af 10 års afstemninger i FN, konkluderede rapportens forfattere, at mens EU’s synspunkter om menneskerettigheder tidligere nød et bredt flertal på ca. 72 pct. af stemmerne i FN’s generalforsamling, så er det i dag kun omkring halvdelen af landene, som støtter EU.

Mchamgama deler heller ikke Kristeligt Dagblads optimisme på sin blog på Berlingske Tidende

Når staterne nævner, at der i rundt omkring i verden er massive problemer på dette område er man – udover Israel-Palæstina konflikten – aldrig konkrete. Det er som om disse krænkelser bliver begået i et parallel-univers. Ikke af de selvsamme stater, som tager afstand fra racisme og diskrimination. Der er dog masser af konkrete eksempler, som FNs stater kunne adressere. Det mest oplagte eksempel at tage op ville være situationen i Darfur, hvor 300.000 sorte afrikanere er blevet slået ihjel af Sudans regering. Men der er også en række andre lande, hvor religiøse og etniske minoriteter forfølges. Disse reelle eksempler på præcis den adfærd, som Durban skulle forhindre bliver dog ikke taget op på konferencen. Man må derfor spørge, hvad værdien af en sådan opfølgningskonference egentlig er?

Det er ikke ønskeligt for den frie verden at definitionsretten til frihed og pligt og ret glider Vesten af hænde. Opfindelsen af individdet på hvilken det kollektive hviler er det største civilisatoriske bidrag til menneskeheden og det er stadig kun den vestlige kultur, der kan forfægte det thi det er vores kultur og vores tro. Derved bliver afstemninger om de globale spilleregler i sig selv en trussel mod friheden ikke for for os, men også for resten af verden, der ligger på slæb af vores præstationer og ser mod os, som et lys i mørket. Hvis vi sælger vores frihed i håbet om en bedre verden opnår vi kun at lyset slukkes - for os og for resten af verdens folk.

FN tromler ytringsfriheden

Diverse, FN, Globalisering, islam — Sobieski on March 13, 2009 at 5:28 pm

En FN generalforsamlingskommité vedtog sidste år - på baggrund af OIC’s (organisationen af islamiske lande) initiativ - en resolution der gør blasfemi til en lovovertrædelse. Det ventes at der vedtages yderligere resolutioner desangående i år, der påbyder FN medlemslande at implementere sådan lovgivning.Altså, bliver det sværere at kritisere eller “angribe” religion i den kommende tid, og lad os da bare tage bladet fra munden og sige det ligeud: Det drejer sig primært om en religion der begynder med “I” og ender på “slam”.

Dette helt igennem totalitære totalteater som foregår i FN er faldet amerikanerne for brystet. Og gud ske tak og lov for det! Endnu engang viser de udskældte amerikanere vejen. Læg mærke til Lou Dobbs kommentar 3:10 inde i udsendelsen.

Hvor er det dog forfriskende ærligt og lige til. Lad os tromle lortet ned, helt ned til grundfjeldet.

Tak til En Bombe i Turbanen for videoen.

Essentiel læsning

Forbrydelse og straf, Globalisering, Multikultur, islam — Drokles on February 4, 2009 at 9:40 pm

Jyllands-Postens kronik burde læses af alle.

Forfatterne af denne kronik har oprindelse i henholdsvis Iran og Indien. Vi repræsenterer også to forskellige religioner og er henholdsvis baha’i og buddhist. Vi har begge været mål for islamisternes vrede, fordi vi har forsøgt at oplyse folk om islamisternes dagsorden.

Vi er bekymrede for, at militant islamisme er på fremmarch både herhjemme og i de lande, vi oprindeligt stammer fra. Men en række eksperter forsøger at lulle os ind passivitet. I Danmark har terror endnu ikke kostet menneskeliv, men vi ved alle, at islamister har stået bag terrorangreb i mange lande.

Der er stigende selvcensur i Vesten og stadige indskrænkninger af privatlivets fred, og vi oplever en snigende islamisering af samfundet. Muneer Fareed, der er leder af Islamic Society of North America, forlangte, at den republikanske præsidentkandidat, John McCain, ophørte med at anvende ordet ”islamister” til at beskrive terrorister, der er ekstreme islamister. Han insisterede på, at islamistiske terrorister blot skulle kaldes ”kriminelle”. USA’s nye præsident, Barack Obama, vil formentlig blive mødt med samme krav.

Herhjemme opfordrer Politiets Efterretningstjeneste (PET) de danske myndigheder og medier til at nedtone forholdet mellem islam og terrorisme, når de udtaler sig om islamisk terrorisme. De fraråder blandt andet anvendelse af ord som ”jihad”, ”fundamentalisme” og ”mujahedinere”. Derudover anbefales det, at man undlader at bruge beskrivelsen ”islamisk terrorist” og i stedet nøjes med ”terrorist”.

(…)

Hans Jørgen Bonnichsen repræsenterer faktisk den overståede æra af politikere og efterretningsfolk, som har sovet i timen og tilladt ukontrolleret indvandring, hvorved fundamentalistiske imamer og islamister fik lov til at slå sig ned i Europa.

Det er ikke et succeskriterium, at han ville føre dialog med ekstremistiske imamer. Hans job skulle netop have været at forhindre sådanne imamer i overhovedet at komme til Danmark. Men der blev ikke gjort noget dengang, og man vil nu forhindre os andre i at gøre noget for at beskytte vores samfund.

Vi kan ikke være mere uenige med Hans Jørgen Bonnichsen, når han udtaler, at »ingen fornuftige mennesker anser ”islamismen” for en eksistentiel trussel, der kan opløse de danske og vestlige værdier.«

Vi mener, at det er et rent held at Danmark endnu ikke er blevet mål for terrorisme. Samtidig kunne det dog også være en bevidst strategi fra islamisternes side ikke at ramme Danmark i øjeblikket. Men så længe demokratiet forskellige steder i verden bliver mål for terrorister, kan vi ikke føle os sikre på, hvornår det kan blive vores tur.

Vi mener, at vi frem for islameksperter som Tim Jensen, der mener, at islamismen ikke har noget med islam at gøre, og Jørgen Bæk Simonsen, der taler, som om han var konverteret til islam, har brug for kritiske eksperter. Vi har brug for folk, som kritisk kan forholde sig til ideologerne bag islamismen, og som kan analysere baggrunden for organisationer som Hizb ut-Tahrir og Lashkar-e-Toiba, frem for blot at skrive skønlitterære bøger om islam. Vi har brug for folk, der kan gennemskue, at Osama bin Laden og den næstkommanderende og ideologiske leder i Al Qaida, Ayman al-Zawahiri, ikke griber deres ideer ud af den blå luft, men er kraftigt inspirerede af mænd som eksempelvis forfatterne Maulana Mawdudi og Sayyid Qutb.

Hovedet i busken er det dummeste byttedyrs reaktion. I sammen avis bidrager Jacob Mchangama med en advarsel mod Durban II

Siden december 2006 har det været klart, at de muslimske lande i Organisationen for den Islamiske Konference (OIC) har ønsket, at FN’s racismekonference Durban II i april 2009 skal bruges til at begrænse ytringsfriheden, når det kommer til religion, i praksis islam.

 28/1 2009 blev det foreløbige udkast til slutdokument for Durban II offentliggjort efter de første forhandlinger mellem FN’s stater. 

Udkastet indeholder en lang række angreb på ytringsfriheden. Udkastet tager således afstand fra »misbrug af ytringsfriheden« og udtrykker »alvorlig bekymring« over »forhånelse af religioner« og »negative, fornærmende og nedsættende billeder af religion og religiøse personligheder.« 

Udkastet fremkommer også med forslag til foranstaltninger, der skal bekæmpe forhånelse af religion. Der skal således skrides til »handling over for forhånelse af religiøse personligheder, hellige bøger, skrifter og symboler«, ligesom der skal indføres »begrænsninger af ytringsfriheden i national ret.« 

Udkastet foreslår også, at der udstedes internationale retningslinjer med henblik på at bekæmpe forhånelse af religion. 

Endelig lægger udkastet op til, at internationale organisationer og private virksomheder - inklusive internetudbydere - udarbejder en frivillig »code of conduct«, der bl.a. skal forbyde udbredelse af ideer om »religiøst had og diskrimination i enhver form.«

(…)

Men når det kommer til Durban II, drejer det sig ikke om fiskerizoner, men derimod om noget så grundlæggende og fundamentalt som ytringsfriheden. 

Værdien af en robust og udstrakt beskyttelse af ytringsfriheden kan ikke overvurderes. Ytringsfriheden betyder, at vi i Vesten kan kritisere vores magthavere, kan udfordre religiøse dogmer, og at videnskaben og kunsten kan udfolde sig frit. 

Dermed er det ikke en overdrivelse at betegne ytringsfriheden som det liberale demokratis livsnerve.

Jeg forstår grundlæggende ikke de mange politikere, der ikke forstår de mest basale demokratiske forudsætninger.

Skurkeroller

Antisemitisme, FN, Forbrydelse og straf, Globalisering, Israel, Multikultur, islam, venstrefløjen — Drokles on February 2, 2009 at 6:13 am

Den globale retfærdighed er et ideal hos folk med en uerkendt religiøsitet, der desværre præger mange liberalister samt det meste af venstrefløjen. Verden er stridende fraktioner, interesser, stater og anskuelser og uden orden og nogen til at kunne opretholde en global lov. Alligevel oprettes der organer, der kan lyse de syndige i ban, som nationale domstole inddrages for at sikre internationalismens højere retfærdighed og derigennem sikre orden. Men uden lov og orden underordnes retfærdigheden af fredens opretholdelse. Hensynet tages derfor til de, der dels kan piske en stemning op, dels kan lobbye deres interesser igennem overfor uigennemskuelige politiske organer og dels kan true gennem vold og terror med frygtelige alternativer, hvis ikke deres krav efterkommes. Hysteri forveksles med oprigtighed og vold fremtvinger og motiverer diplomatiske hensyn og den globale retfærdigheds domstole bliver agenter for de agressive. Fra DR

En domstol i Spanien meddelte torsdag, at den har indledt en undersøgelse af syv navgivne israelske politiske og militære ledere der i år 2002 var ansvarlige for at beordre og udføre drabet på manden, der dengang var leder af den palæstinensikse Hamasbevælgelsens militære operationer i Gaza, Salah Shehadeh.

Fra Jerusalem Post

The case in Spain against Israeli officials, which stems from the 2002 air force attack that destroyed the home of a senior Hamas terrorist and killed several of his children, is based on the universal jurisdiction provisions in the legal systems of a number of democratic countries.

While designed to bring heinous dictators to justice, “lawfare” - as this tactic has been dubbed - is exploited by non-governmental organizations that use the façade of universal human rights to promote their political goals.

The pattern emerged in 2001 when Human Rights Watch, Amnesty International, Badil (which focuses on refugee claims) and other NGOs used Belgium as the venue for allegations of war crimes against then-prime minister Ariel Sharon. The case was eventually dismissed and the law changed after Belgian officials linked to African dictators realized that they, too, were vulnerable to prosecution.

In 2005, Maj.-Gen. (res.) Doron Almog, who had retired from the IDF and was traveling to London to raise funds for the treatment of autism, stayed on an El Al plane at Heathrow Airport after NGOs targeted him with legal proceedings. This case, too, was later dropped, but the damage had been done.

The Spanish example of “lawfare” was initiated by the Palestinian Center for Human Rights (PCHR). With a large budget provided by the European Commission, Norway, Ireland, Sweden, Switzerland and other European governments, PCHR is among the leaders of the anti-Israel demonization strategy.

The strategy was developed in the NGO Forum of the 2001 Durban Conference, the goal being to use boycotts and legal processes to brand Israel an “apartheid” state, while legitimizing terrorism. During the recent Gaza operation, PCHR issued over 50 statements, most of which included allegations of “war crimes.”

Vi siger tak til Europakommisionen og diverse donorlande for deres støtte til antisemitismen og totalitarismen. For hvilken retfærdighed er der i at anklagere frie nationer for at forsvare sig mod de, der intet andet formål har end at terrorisere og udslette? I Information skriver Lasse Ellegaard lidt om Hamas, der

“….var helt ligeglade med risikoen for civile. De etablerede mortér-stillinger fra tage og haver, og hvis nogen protesterede og råbte op om risikoen for israelske modangreb, blev de truet med en kugle for panden.”

Kendte Fatah-medlemmer blev fra starten af fjendtlighederne sat i husarrest med besked om, at færdsel i det offentlige rum ville få fatale følger. Skud i knæskallerne og likvideringer uden retshandling og dom understregede alvoren i den vilkårlige justits, og - som en sagde - “retten sættes af Hamas, der både er forsvarer, anklager og dommer.”

(…)

En tv-producer fortalte, at efter Hamas overtog magten i landstriben i juni 2007, fik de lokale tv-kanaler ordre til kun at dække Hamas-pressemøder, hvis de fortsat ville holde deres folk beskæftigede.

I slutningen af krigen blev mediehuset, hvor Hamas-stationen ‘al Aqsa-tv’ sendte fra taget, bombet. En version af begivenheden går ud på, at al-Arabias medarbejdere, der har kontorer på 12. sal, fik ordre til at blive i huset og for at sikre, at det skete, blokerede Hamas-militante al færdsel ned fra 10. etage. De paniske tv-folk sad fanget som kanonføde og ringede til kolleger i Israel, som de bad om at kontakte Israels hær.

At Lasse Ellegaard insisterer på at kalde Israels aktion for et “tæppebombardament” og at artiklens lægger skylden for islamificeringen på Israels skuldre er jo bare Information, som man kender den, hvor Israel er skyld i deres fjenders ondskab. Islamificeringen har nemlig ikke noget med islam at gøre, hvis man skal tro venstrefløjen og dens medier. Hvorledes den altid følger islam er en anden sag, som her fra vores egen del af verden, langt væk fra Israel. Fra Uriasposten

Rapporten indeholder et afsnit om situationen i København, men giver indtryk af, at forholdene på en række områder er værre i Malmø. F.eks. beskrives en lille gruppe yderligtgående muslimske mænd, der fungerer som meningspoliti i Rosengård og står bag fysisk og psykisk chikane mod folk, som ikke anses at leve op til Koranens regler…

Og når en lille gruppe yderligtgående muslimske mænd bliver mange nok

 

Den frie verden er i en krig med totalitarismen. Der er ingen der besidder den endelige sandhed og vi har ingen højeste retfærdighed fra Gud eller mennesket vi kan dømme efter. Der er kun os selv.

Hamassholes all over Europe

Diverse, Globalisering, Londonistan, venstrefløjen — Sobieski on January 4, 2009 at 1:28 pm

Israel-Palæstina konflikten er i sandhed blevet endnu mere paneuropæisk efter at IDF har krydset grænsen til Gaza. Diverse kraftidioter fra venstrefløjen tørner ud med samme forudsigelighed, som muslimerne bliver krænkede over… hvad som helst i virkeligheden.

Fra AFP:

LONDON (AFP) — Thousands of people across Europe demonstrated against Israel’s airstrikes on Gaza Saturday, calling for an immediate halt to the military offensive even as Israeli troops entered the Palestinian region.

The biggest rallies were in Paris, where police estimated 21,000 demonstrators took to the streets, and in London, where they put the number at 10,000.

Thousands of people also voiced their opposition to Israel’s military action in rallies in Madrid, Amsterdam, Stockholm and Athens along with other European cities.

In London, many demonstrators carried Palestinian flags and chanted “Free, free Palestine” and “Israel terrorists” as they filed along the River Thames before gathering in Trafalgar Square, an AFP reporter saw.

The London march, which organisers Stop the War Coalition claimed had attracted 50,000 people, was led by singer Annie Lennox and veteran left-wing politician Tony Benn.

Former Eurythmics star Lennox said the approach of both the Palestinians and Israelis was “wrong” and a total ceasefire was the only option.

“For every one person killed in Gaza, they are creating 100 suicide bombers. It’s not just about Gaza, it’s about all of us,” she told the BBC.

Især den sidste bemærkning er interessant. Det er et synspunkt der godt kunne foldes lidt mere ud. Forventer hun yderligere terrorbomber i London?

In Paris, where organisers claimed 25,000 turned out for a march led by Communist and left-wing politicians, the crowd chanted “We are all Palestinians” and “Israel killers.” Many sported traditional Palestinian scarves.

As the protesters dispersed, between 200 and 300 tried to make their way toward the Israeli embassy near the Champs Elysees but were blocked by police barricades. Several cars were set alight as well as Israeli flags, an AFP correspondent reported.

Several cars were also torched or overturned and windows smashed in the city’s midtown shopping district, but calm appeared to return as of early evening, according to an AFP journalist.

Thousands of people also demonstrated in the French cities of Marseille, Lyon, Nice and Mulhouse, with organisers and police again offering vastly different turnout numbers.

Frankrig har et problem der minder om et overlæsset godstog, i for høj fart, og uden bremser. Bon voyage.

Det letteste job

EU, Globalisering, Multikultur — Drokles on October 5, 2008 at 7:38 pm

Under overskriften “EU vil sortere afrikansk arbejdskraft” skriver Kristeligt Dagblad

 Med dansk støtte åbner EU mandag et nyt jobcenter i det afrikanske land Mali.

Centret skal på en og samme tid skaffe kvalificeret arbejdskraft til Vesteuropa og slukke drømmen om Europa hos potentielle illegale indvandrere.

Det danske bidrag på fem millioner kroner skal gå til at uddanne de maliere, som frasorteres i centret. Malierne skal have et alternativ til at søge mod Europa.

Den sortering kan jeg lave en bloc for, ja gratis, hvis jeg får chancen. Jeg vil ud af EU!

Jeg vil ud af EU

EU, Globalisering, Multikultur — Drokles on September 7, 2008 at 2:31 pm

I Jyllands-Postens sektion Indblik kan man læse Metock-eksempler fra Irland

I 2006 dukkede Sandeep Kumar - sådan hed inderen - op i Irland, og søgte asyl. Han forklarede, at han var kommet fra Indien via Moskva til Hviderusland. Hvordan han derfra var havnet i Irland, kunne han ikke forklare.

Men Sandeeps fingeraftryk afslørede ham: Han havde tre år tidligere søgt asyl i Belgien, hvor han blev afvist. Det havde han ikke fortalt noget om i Irland. Heller ikke at han efter afslaget i Belgien sneg sig ind i Storbritannien, hvor han havde levet illegalt i tre år, før han nu stod hos myndighederne i den irske hovedstad Dublin.

Efter reglerne skulle Irland nu sende Kumar tilbage til Belgien, hvor han først søgte asyl.

Den 14. juni 2006 blev det besluttet at udvise Sandeep Kumar fra Irland til Belgien. Dagen efter, den 15. juni, var der brev fra Sandeep Kumar til flygtningemyndighederne: Han trak sin ansøgning om asyl tilbage. Inderen havde giftet sig med en kvinde fra Estland, som arbejdede på en servicestation i Irland. Estland er medlem af EU , ergo var inderens nye hustru en EU -borger, som benyttede sig af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Som hendes mand havde Sandeep Kumar ret til opholdstilladelse i Irland.

(…)

På mindre end to år var der kommet 3.000 ansøgninger om opholdstilladelse til mennesker fra lande uden for EU , som var blevet gift med ikke-irske EU -borgere, som boede og arbejdede i EU

(…) 

Der var dog påfaldende mønstre i en del af de ægteskaber, som de tilrejsende EU -arbejdere havde indgået: Hele 500 af dem - langt de fleste kvinder - var i Irland faldet for afviste asylsøgere og havde giftet sig med dem. I stedet for at blive sendt tilbage til f.eks. Nigeria, hvor hele 25 pct. af alle asylsøgere i Irland kommer fra, havde de afviste asylsøgere forvandlet sig til ægtemænd til EU -borgere med ret til ophold. Det viste sig også, at især kvinder fra de baltiske lande forelskede sig i afviste asylsøgere.
Noget andet, der så underligt ud: Omkring 400 pakistanske mænd, som opholdt sig i Irland på kortvarigt visum som studerende, havde giftet sig undervejs. Op mod halvdelen af dem havde fundet en brud fra ét lille bitte land, nemlig Estland.

Alle - de afviste asylsøgere og de pakistanske studerende - ville have ophold efter EU -reglerne, fordi de nu var gift med en EU -borger.

(…)

Den lettiske avis Diena afslørede annoncer på datingsiden  www.draugiem.lv, som siden 2006 havde søgt kvinder fra baltiske lande, som mod tilbud om betaling, fri rejse, bolig og job i Irland ville gifte sig med mænd fra Indien. »Fiktive ægteskaber, populært i Dublin for tiden,« fremgik det af annoncerne.

Den lettiske journalist Aleksandra Jolinka svarede på en annonce og fik mere at vide: Ægteskabet indebærer ingen forpligtelser, det er kun en formalitet: ægteskabet bliver annulleret efter et år - og de indiske mænd er i virkeligheden ikke indere, men fra Pakistan

(…)

Indtil denne sommer behøvede de irske myndigheder ikke at efterforske, om der faktisk er hundredvis af proforma-ægteskaber blandt de flere end 2.000 ansøgninger. I alle de tilfælde, hvor der, ifølge justitsministeriet, er grund til mistanke, kunne ansøgningerne afvises med den særlige irske regel: De, der opholdt sig illegalt i landet, da de blev gift, kunne sendes ud af landet. De, der var kommet ind i landet på et kortvarigt visum for f.eks. at studere, fik lov at gøre det færdigt, men ægteskabet skaffede dem ikke den eftertragtede femårige opholdstilladelse, som kan efterfølges af permanent ophold og statsborgerskab.

Men det ændrede sig alt sammen i Luxembourg fredag den 25. juli, da 13 dommere i EF-domstolen rejste sig for at afsige kendelse i den sag om Blaise Metock, Hencheal Ikhogo og de to andre ægtemænd, som Irlands High Court fire måneder tidligere havde bedt om at få fortolket: Dommerne besluttede, at Irlands regel er ugyldig og har været det, fra den blev indført i foråret 2006.

Jeg vil ud af EU.

Ezra Levant vinder retsag

Forbrydelse og straf, Globalisering, Godheds-industrien, Multikultur, islam — Drokles on August 12, 2008 at 9:40 pm

Den canadiske forlægger Ezra Levant, der blev indklaget til en menneskeretskommision fordi han havde vist Jyllands-Postens Muhammedtegninger til sine læsere har vundet sagen. Fra Islam Watch

Last week the Alberta Human Rights and Citizenship Commission rejected a complaint against publisher Ezra Levant that he had promoted anti-Muslim hatred by reprinting the Danish Mohammed cartoons in his now-defunct magazine, the Western Standard. The investigation concluded that while the cartoons are “stereotypical, negative, and offensive,” they were “related to relevant and timely news” and were “not simply gratuitously included.” Therefore, Levant will avoid a panel hearing similar to that endured by columnist Mark Steyn in June.

One Islamic leader had dropped his complaint against Levant earlier this year, but a second from the Edmonton Council of Muslim Communities had remained. “We thought the cartoons did [expose Muslims to hatred], regardless of the context,” the ECMC director said after the ruling. “Obviously we didn’t want this to continue, so [another goal was] perhaps to discourage people from further maligning our prophet and our religion. … We wanted this to have a deterrent effect.”

That deterrent persists, despite the dismissal. Levant says that the yearlong investigation cost him $100,000 and he estimates a $500,000 tab for taxpayers. Moreover, defendants before the commission cannot sue to recoup legal fees, while complainants have them covered by the state. The Levant case is thus a classic example of lawfare — the filing of frivolous and malicious lawsuits with the aim of silencing or bankrupting opponents of Islamism. Levant summarizes the process as “punishment first, acquittal later.” More background on the goals and tactics of lawfare is available on the MEF Legal Project website.

As for the Canadian human rights bodies that Islamists exploit to intimidate critics, Levant has offered this scathing critique of their de facto limitations on press freedom:

The 11-page government report into my activities is a breathtakingly arrogant document. In it, Pardeep Gundara, a low-level bureaucrat, assumes the role of editor-in-chief for the entire province of Alberta. He went through our magazine article and gave his own thoughts on the cartoons, and pronounced on our magazine’s decision to publish them. The government’s wannabe journalist makes a spelling error, he gets facts wrong, and he’s obviously not good with deadlines. We’d never have hired him at our magazine. But the laugh is on us — he’s apparently our boss, and the boss of all journalists in Alberta.

[…]

That is not acceptable to me. I am not interested in Gundara’s views about the cartoons. I’m not interested in learning his personal rules of thumb for when I can or can’t express myself. This is Canada, not Saudi Arabia.

At least not yet.

Man kan se hele seancen i små bidder på Youtube. Hele situationen er det rene Kafka, men heldigvis er Ezra Levant ingen Josef K. Det anstændige menneske der har fået nok, det oplyste menneske mod formørkelsen. Formørkelsen vinder frem i disse år.

Billedet i baggrunden er næsten ubetalelig komisk. En frodig natur på den selvstændigt tænkende Levants side, men systemets kommisær har den golde jord på sin side. Hvilken af de to sider der vinder frem kan man selv projicere ind. Men en ordveksling summerer hele hykleriet op

Fitna på Dansk

Globalisering, Kunst og kultur, Multikultur, islam — Drokles on May 7, 2008 at 2:07 am

Set på Snaphanen

Jeg ved ikke om det er tilfældigt at den valgte musik er fra tresserne.

Tunesersagen vundet

Forbrydelse og straf, Globalisering, Godheds-industrien, Multikultur, Pressen, islam — Drokles on April 22, 2008 at 3:58 am

I hvert fald på det folkelige plan. Realiteterne har det desværre med at opbyde alskens juristeri til hinder for retfærdigheden og nødvendigheden.

DR1 TV-Avisen kl. 21:00 var den store historie om det nu ikke var synd for mordere og terrorister in spe at blive udvist til juridisk afregning i deres hjemlande. Journalist og anker-kvinde Mette Walsted Vestergaard ledte en kort debat, eller snarere en præsentation af meningsmodsætninger (den form for journalistik DR bryster sig af). Mette walsted spørger den normalt smådumme Kim Bänche med vanlig sans for rød balance

MWV: Tør du stole på en torturstat?

KB: Nej, men det der jo er sagen her det er jo at vi skal sikre at de pågældene mennesker, som er til fare for landets sikkerhed, at de rent faktisk kommer ud af Danmark og der må vi finde den måde vi kan gøre det på sådan at vi har en sikkerhed for at de ikke bliver udsat for tortur eller dødsstraf.

MWV: Jeg sørger igen. Kan man stole på en torturstat?

Fint nok. Det er lidt spidsvinklet men principper har det godt på spidsen. Kim Benche andet svar var meget som det første og han havde slået godt igen ved klar tale uden at forfalde til den vulgære folkelighed, som Mette Walsted lænte sig op ad.

Nu skulle Lars Norman Jørgensen fra Amnesty International så høres

MWV: Hvis Storbritanien kan lave den slags aftaler skulle vi så ikke kunne?

Og der er skævvridningen så. Hvis Walsted Westergaard skulle følge eksemplet fra spørgsmålet til Bähnke om man kunne stole på en torturstat, skulle spørgsmålet til Lars Norman være i retning af om en retstat ikke havde pligt til at beskytte sine borgere mod at blive myrdet af terrorister. Og hvis man skulle lægge sig på linie med spørgsmålet til Lars Norman skulle spørgsmålet til Kim Bähnke være  i retning af om man overhovedet kan gøre, som man har gjort i England. Balance ville Walsted ikke umiddelbart ikke sikre og hun holdt fast i sin linie

MWV: Ja, Tom Bähnke man sender mennesker tilbage til lande, hvor de risikerer tortur og vi ved også at Sverige blandt andre har dårlige erfaringer med den slags diplomatiske forsikringer. Gør det slet ikke indtryk på dig?

Men det blev alligevel til lidt balance for Benches svar var uimodståeligt. De såkaldte torturofre er til fare for statens og især Kurt Westergaards sikkerhed. Det handller jo ikke om at tilgive dem noget der allerede er sket og derfor ikke kan lade sig rette eller kompensere, men om at forhindre at noget uopretteligt sker. Eksemplet fra Sverige, som der blev referet til var netop ét eksempel med en egypter der forsvandt efter anholdelsen.

Bähnken lod ikke de selvretfærdige sætte sig på dagsordenen og var klar i sin argumentation når han skelnede mellem det vi nu ved, nemlig at de selv kan rejse frivilligt og derved ikke udsætte sig for de Tunesiske myndigheders opmærksomhed og det tvang Mette Walsted til at stille det logiske spørgsmål, der i sin klarhed tabte hendes sarkasme

MWW: Vi kan jo ikke have mennesker, der er til fare for statens sikkerhed rendene rundt…

Svaret fra Lars Norman Jørgensen var en famlen for nogle retssikkerhedsprincipper, der skulle strække sig til vores fjender og hans løsning på problemet, som den gode Amnestifinder kunne komme på var at sprænge efterretningsbudgetterne.

Optakten havde allerede skudt al sympati man måtte have for de stakkels tunesere i sænk ved et soundbite fra den enes formummede kone (angiveligvis, det var ikke lige til at se).

Jeg synes det er fuldstændig sindsygt.

(…)

Og så kan de bare få lov til at ekspedere dem ud af landet. Det er ligemeget, hvad de kommer ned til og hvad der skal ske med deres fremtid deres børn deres koner og deres eget liv. Så altså, bananrepublikken Danmark åbenbart.

(…)

Hvem er det lige der er onde her og hvem er det der er gode? Jeg synes at det er dem der er onde.

Ja, vi er de onde når vi ikke giver kendte terrorister fripas til at myrde løs iblandt os. Selv ikke Danmarks Radio kan redde den logik at vi skal have en trussel mod vores sikkerhed rendende rundt og vente på deres snit til at snyde den intensive overvågning for at sprænge en bombe eller myrde Kurt Westergaard.

Det absurde teater med at lade diffuse menneskerettigheder overtrumfe dansk lov fik lov til at stå glasklart. Menneskettighederne bunder ikke i menneskenes svære og modsætningsfyldte virkelighed, hvor nødvendigheden er en konstant og tvingende præmis, men derimod i fjerne abstraktioner og sværmeriske drømme om utopia på den anden side. Folket kan godt læse lektien.

Jeg fordømmer FN

FN, Globalisering, islam — Drokles on March 28, 2008 at 11:39 pm

Der er ikke en eneste principiel sag, hvor FN har en god pointe eller vælger rigtigt. Organisationen, der for en stor dels vedkommende består af diktaturer og slyngelstater ser det som sit højeste formål at efterkomme de voldeliges ønsker om respekt og således udvande vores frihed. Fra Berlingske Tidende

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fordømte fredag den hollandske politiker Geert Wilders’ antiislamiske film.

Talskvinden for Ban Ki-moon sagde, at generalsekretæren “stærkt fordømmer” offentliggørelsen af filmen på internettet.

- Jeg fordømmer i de stærkeste vendinger offentliggørelsen af Geert Wilders’ krænkende, antiislamiske film. Der findes ingen retfærdiggørelse for at opildne til had og opfordre til vold. Det er ikke ytringsfriheden, der er på spil her, hed det i erklæringen.

Knægtelse af sandheden, hvis du vil en stakket fred i verden. Jeg fordømmer FN og Ban Ki-moon og alt hvad de står for.

Kai Sørlander læser lektien

Globalisering, Multikultur, islam — Drokles on March 16, 2008 at 7:11 am

Kai Sørlanders nye bog anmeldes i Weekendavisen af Klaus Wivel. Sørlander argumenterer bl.a. imod de, der mener at religion bare er religion og tror at kulturkritik er symmetrisk. Her med Wivels ord

De klerikale kræfter i Europa gjorde hvad de kunne for at bremse sekulære ideer, vil de indvende. Det modsiger Sørlander ikke, men for ham er det interessante ikke, at pavemagten og andre gejstelige forsøgte at  forhindre opfindelsen af den moderne stat. Det interessante er at de gav efter.

Det gjorde de fordi de i modsat fald skulle skændes med Jesu egen forkyndelse, skriver Sørlander. Ideen om adskillelsen af religion og politik bar gudesønnens vandmærke. Derfor er Luther den store reformator i verdenshistorien, ikke de franske oplysningstænkere. Den tyske munks opråb om at vende tilbage til kilderne, til skrifterne selv, førte til den vestlige verdens sekulære stater. Eller sagt mere beskedent, kristendommen stod mindre i vejen, skriver Sørlander.

Omvendt er de demokratiseringstendenser, som man trods alt har set i den muslimske verden sket på trods af Koranen - ikke på grund af den. Der findes intet i de muslimske kilder , som kan begrunde en adskillelse af gudgivet lovsamling og et menneskeskabt regelsæt. Religion er politik. Heller intet som kan begrunde at alle er lige for loven. I Koranen står muslimer over alle andre lovgivningsmæssigt.

Vil man reformere de muslimske samfund må man tolke sit religiøse udgangspunkt meget kreativt. For kreativt måske.

Det er vigtigt at have for øje, at kristendommen ikke blot stod mindre i vejen, netop fordi det religiøse ikke er et fedt, men indeholder bestemte værdier og et bestemt syn på mennesket. Det syn og de værdier danner nemlig en forudsætning, der ikke er hverken objektiv eller selvfølgelig, nemlig at alle mennesker er lige overfor Gud og har en fri tanke til at forvalte den etiske fordring (ikke i der følger deraf. Kristendommen leverer altså en afgørende forudsætning for demokratiet, som vi kender det og det var den forudsætning kleresiet ikke kunne kæmpe imod.

Men Wivel gør sig også ud i sine egne tanker og det går desværre ikke helt så godt.

Det skinner igennem, at Kai Sørlander er pessimist. Han tvivler på, at vi finder en løsning på problemet med den muslimske indvandring, men her er han vist mere principrytter end realist. De fleste muslimer har ikke et dogmatisk forhold til deres egen religions politiske aspirationer og lever udemærket i en modsigelse mellem deres tro og et irreligiøst rationelt demokrati. Mennesker er bøjelige væsener.

Desuden er der i Vesten opstået en gruppe af trodsige, modige, veltalende og veluddannede kulturmuslimer, som afviser sharia, og som har taget et heftigt opgør med den islamiske fundamentalisme; Ibn Warraq, Ayaan Hirsi Ali, Wafa Sultan og Irshad Manji, for at nævne de mest toneangivende. De har på få år rykket hele debatten. Denne interne og løfterige muslimske kulturkamp nævner Sørlander stort set ikke.

Et par af de kulturmuslimer, som Wivel nævner har rent faktisk afsværget deres tro. Warraq har endda skrevet en bog om hvorfor han ikke er muslim. Det er værd at hæfte sig ved, som det også er værd at hæfte sig ved, at de netop lever i Vesten, hvor de er beskyttet af den vestlige civilisation med dens retsprincipper, cilvilsamfund og kultur. Havde de levet i den muslimske verden var de forlængst klynget op. Det fænomen bunder helt enkelt i den forskel, at hvor frie tanker, om man er enig med dem eller ej, dyrkes som selve fundamentet for vores opfattelse af mennesket, så dyrkes istedet ét bestemt indhold af tankerne i den islamiske opfattelse. Og det indhold skal være islam ,hvorfor vi er tilbage til Sørlanders argumentation.

Man kan på en måde hævde at de muslimer, der med Wivels ord lever udemærket i en modsigelse mellem deres tro og et irreligiøst, rationelt demokrati, grundlæggende lever på en slags demokratisk nas. For problemet er, at i og med, der ikke er noget i deres tro der understøtter demokratiet, hviler deres manglende modstand imod demokratiet ikke i andet end vanens bekvemelighed. Det er således resten af samfundets borgere der må opretholde præmissen for demokratiet, hvilket kan blive problematisk, først og fremmest i krisetider. I 30′erne og i 70′erne var der tvivl om demokratiske værdier blandt skræmmende mange vesterlændinge og der er ingne grund til at rykke odds’ene yderligere.

Der vil altid være nogle, der ikke kan leve med en modsigelse mellem deres tro og det demokrati de lever i. De vil så være tvunget til at vælge det ene eller det andet. Og som man ikke opnår en behagelig temperatur ved at lægge hovedet i fryseren og fødderne i ovnen opvejer en kritisk kulturmuslim ikke en terrorist. Spørgsmålet er så, hvornår man når den kritiske masse. Er det før at muslimerne er i flertal?

Søvndal skader Danmarks renome

Globalisering, islam, venstrefløjen — Drokles on March 13, 2008 at 7:07 am

Villy Søvndal gjorde brug af sin ytrinsfrihed og det burde han ikke have gjort. Fra Jyllands-Posten

I en stort opsat artikel på forsiden af den statskontrollerede egyptiske avis Al-Gomhuria optrådte SF’s formand i mandags som afsender af budskabet: »Muslimer kan gå ad helvede til.«

Det oplyser Udenrigsministeriet, hvis ambassader dagligt overvåger mediestrømmen i den arabiske verden. Artiklen indeholder ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger intet om, at Villy Søvndal i sine oprindelige udtalelser til danske medier om muslimske mørkemænd alene sigtede til medlemmer af den fundamentalistiske organisation Hizb ut-Tahrir.

Oplysningen kom i aftes som en gevaldig overraskelse for SF’s formand:

»Alle, der ved, hvad jeg har sagt, er klar over, at jeg alene har udtalt mig om Hizb ut-Tahrir. Og at jeg selvfølgelig aldrig nogensinde ville drømme om at udtale mig generelt om folk med en anden religion, som jeg har det allerbedste forhold til.«

Velkommen til den globale landsby hvor muslimerne bor lidt nede af gaden. Glæder mig til fredag.

Slaget om Danmark!

Globalisering, Politik, islam, venstrefløjen — Drokles on March 3, 2008 at 5:13 pm

Danmark har i den forløbne uge oplevet oppositionens kollaps i værdidebatten. Villy Søvndal har lavet den afgørende knæfald ved ikke blot at kritisere selve islams fundament under dække af at kritisere islamiske ekstremister, men også ved en gang for alle at erkende Muhammedtegningernes nødvendighed. Hermed har han erkendt præmissen for efterkrigstidens vigtigste principielle diskussion, det civilisatoriske sammenstød.

Søvndals knæfald for den uundgåelige sandhed tvang Socialdemokratiet frem tidligere end de havde planlegt med deres forslag til integration og en ny kontant linie overfor hvor tids svøbe - islam. Helle Thorning Schmidt stod midt i den Røde Skole og proklamerede til et øredøvende lettelsens suk fra medlemmerne, at man skulle betale, hvad man kun kunne forstå var muslimer, for at rejse hjem. De to største oppositionspartier har således endegyldigt lagt liget af multikulturen i graven og er gået ind på debatten om grundlæggende værdier man kan hierakisere. En sådan debat er islam dømt til at tabe.

Villy Søvndals knæfald har udløst et jordskred af omvendte vindbøjtler, der nu med den største selvfølgelighed med mere eller mindre omsvøb peger på islams værdier som værende i modstrid med vores værdier. Selv om mange stadig begrænser deres nye erkendelse til udefinerede ekstremistiske islamistiske og andre -istiske grupper slår de ned i kernen af islam. De -istiske grupper citerer jo blot Koranen og nyder en langt bredere sympati i det muslimske miljø end den klare afgrænsnning nogle af gammel vane stadig klynger sig til. I de følgende dage vil der være et par eksempler på denne blog til at illustrere hvilken mentalitetsændring vi er vidne til.
Den forløbne uge er en historisk uge som markerer et endgyldigt farvel til et rådvildt og splittet Danmark. Kulturradikalismen og den marxistiske analyse har lidt det afgørende nederlag og vender ikke tilbage til fordums ødelæggende styrke i dette spørgsmål, fordi den multikulturelle ide byggede på løgn og bedrag. Relativismen var et våben, der under dække af lige dele moral og moderne videnskabelig tænkning, der skulle den nationale bevisthed. Ironisk nok er de samme mennesker der så klart advarer om den ødelæggende effekt af personlig fortrængning for selvet promoveret en kollektiv fortrængning som løsningen. Men man kan ikke gen-fortrænge eller af-erkende, Systemskiftet af 2001 er en realitet.

Det er nu alment legitimt at problematisere islam fordi islam ikke længere repræsenterer det hjælpeløse og eksotiske fremmede, men den velkendte og truende fascisme. Det er nu legitimt at sætte lighedstegn mellem det danske folk og fundamentet for demokrati. Det er nu tiden til at lade rationaliteten råde. Danmark er vågnet op til at se at vi står med et problem og Danmark vil have det løst og løsningen er assimiler eller skrid (både Søvndals og Thornings besked). Det betyder dog ikke at vi nu går ind i en guldalder af harmoni, men det betyder at festen stopper her. Krigen mod civilisation, vores nation og den frie tanke vil ganske vist eskalere, da den islamiske tankegang ikke kan forlige sig med nederlag, men vi står endelig samlet om at være danske. Det er ikke enden, det er måske ikke engang begyndelsen på enden. Men det er enden på begyndelsen. Danmark har tændt et lys i mørket for resten af den vestlige civilisation.

Sørlander sætter igen skabet på plads

Forbrydelse og straf, Globalisering, islam — Drokles on February 27, 2008 at 11:32 am

Kai Sørlander skrev forleden en fremragende kronik i Jyllands-Posten om det tunesere. Sørlander mener at fordi tuneserne havde til hensigt at myrde et menneske for brug af ytringsfriheden er der tale om et angreb på selve vores demokrarti, hvilket gør sagen til et spørgsmål om landets sikkerhed frem for en banal straffesag. At tuneserne er tunesere og ikke danske statsborgere giver mulighed for at ekspedere dem ud af landet uden rettergang. Fordi sagen drejer sig om landets sikkerhed mener Sørlander at politisk valgte ledere, i dette tilfælde integrationsminister Birth Røhn Hornbech, er bedre egnet til at foretage en samlet vurdering end juridiske dommere. Ministre har som folkevalgte et tillidsmandat fra befolkningen som de også står til regnskab for ved hvert valg. Sørlander stiller således i dette tilfælde det demokratiske op som en modsætning til det juridiske.
I dagens 180 Grader er han igen på banen og denne gang uddyber han skellet mellem det demokratiske og det juridiske og leverer et forsvar for statsborgerskabet.

Det grundlæggende spørgsmål er: Hvem skal vi sikkerheds- og retspolitisk give den endelige magt? Skal det være en demokratisk valgt og demokratisk ansvarlig instans, eller skal det være et særligt udvalg af jurister? I et velfungerende demokrati kan der næppe være megen tvivl om svaret. Dér bør den politiske magt være demokratisk funderet; og dér bør de sikkerhedspolitiske skøn ligge i demokratiske organer. Vi har ingen sikkerhed for, at det er ufejlbarligt; men det er en logisk følge af det krav om politisk ligeværdighed, som er demokratiets ideologiske fundament. Desuden er der heller ikke noget andet system, som er sikret større ufejlbarlighed.

Det er denne - demokratiske - konstruktion, som Mchangama ønsker at bryde. Fordi han mener, at udenlandske statsborgere bør have en retssikkerhed, som den elementære demokratiske orden ikke altid kan give dem. Af den grund vil han give en juridisk domstol en myndighed, som bryder med demokratiets grundprincip. Her er der grund til at overveje, om medicinen er farligere end sygdommen. Og måske kan jeg også tillade mig et drillende spørgsmål: Hvis man tror, at hemmelige sikkerhedspolitiske beslutninger hellere bør overlades til juridiske eksperter end til demokratiske politikere, hvorfor så ikke gå skridtet ud? Hvorfor så ikke overlade sådanne beslutninger til rigtige sikkerhedspolitiske eksperter - fx en generalsjunta? Men det spørgsmål stiller jeg som sagt kun for at drille - og så lidt for eftertænksomheden.

(…)

Det er en svaghed i politisk filosofi; for dilemmaet hører grundlæggende den politiske filosofi til. På den baggrund forstår jeg bedre, hvad jeg klagede over i indledningen: Hvorledes det kan være, at Mchangama placerer mig som national-konservativ, blot fordi jeg skelner mellem statsborger og udlænding? For ham er denne skelnen et indicium på nationalisme. Men dermed overser han, at distinktionen hører selve den demokratiske orden til. Den er en uomgængelig forudsætning for den demokratiske beslutningsproces. Borgerne i et demokrati er dem, som af historiske grunde har ret til at deltage i den politiske beslutningsproces. Og som dybest set har lige ret. Det er den ligeværdighed, som man bør forsvare imod Mchangamas angreb.

En anden pointe man har en tendens til at overse er, at dommere er embedsmænd og som sådan en del af det samme system som PET så ved trække dommerne ind i den slags lukkede sager belaster man jo samtidig deres troværdighed i deres daglige arbejde.

Kosovo og den globale dumhed

Diverse, Globalisering — Sobieski on February 25, 2008 at 3:11 pm

Europa er for nyligt blevet beriget med et lille mafiokrati til begejstring for levebrødspolitikere af den ene eller anden observans. Kald dem bare de nye Marie Antoinette’er. De erkender først den fundamentale svaghed ved deres verdensanskuelse når barberen er i gang med at rage deres lange lokker af.
Spontan henrykkelse ved politiske processer bør altid hensætte tænkende mennesker i genovervejelse; hvad er det nu lige de har gang i?

Multi-kulti staten Jugoslavien, i fraværet af en stærk autokrat som Tito, kollapsede med et brag i 1991 og ud af den rævekage sprang en række stater hvor af nogle var mere barbariske end andre. Det grusomme og græsk ortodokse Serbien første an, med det erklæret profascistiske Kroatien i hælene. Seneste nakkeskud på stammen er Kosovo (eller Kosova hvis man er albaner). Som en smagsprøve på hvad vi kan vente af denne nye stat henviser jeg til Weekendavisens fremragende artikel fra 15. feb. 2008 Albanien - Dygtige kriminelle:

Flyet hertil [Tirana] koster lige så meget som en billet til Chicago, og ingen anden hovedstad i verden kan mønstre så mange Mercedeser og andre luksusbiler som Tirana. Antallet af Hummer, Porsche, BMW og Rover gør, at det er hurtigere at spadsere rundt end at tage en taxi og henslæbe tiden i en bilkø. »Albanerne er dygtige til at være kriminelle,« siger Steen Honoré Pedersen. Han er kriminalkommissær og på tredje år udstationeret i Tirana af de nordiske lande for at dæmme op for den albanske mafias aktiviteter. Når det gælder det mærkværdigt høje antal af bilvaskerier og tankstationer, er han overbevist om, at der ligger et ulovligt motiv bag, som mangler at blive opklaret. »Hvidvaskning af penge,« lyder hans første gæt. Den danske kriminalkommissær har mere succes med at opklare biltyverier. Når 7 ud af 10 biler i det fattige Albanien er luksusmærker som Mercedes, skyldes det mestendels, at de er stjålet i resten af Europa. Ofte har gerningsmændene end ikke gjort sig den ulejlighed at tage kendingsmærket af, så man kan let se, hvor tyveriet blev begået. D eller I ses hyppigt på bagsmækken af de dyre biler.

Så harm man nu kan blive over den åbenlyse og statsanerkendte kriminalitet, så er undertegnede langt mindre overrasket, eftersom en af mine bekendte havde været udstationeret i Kosovo som en del af NATO styrken, viste jeg allerede i 2001 hvordan tingende hang sammen. Han gav FN skylden for de lovløse tilstande, og i så fald er det ikke første gang FN baner vejen for korruption og kriminalitet. Og ja, allerede dengang kørte bilerne rundt med vesteuropæiske nummerplader.

Med henvisning til et befolkningsmæssigt overtag har albanerne i Kosovo erklæret selvstændighed, og det skulle man tro kunne mærkes under fødderne på politikere som en tektonisk forrykkelse. For med hvilken begrundelse skal man så forhindre mindretal, som lokalt har vundet den demografiske kamp, i at erklære selvstændighed? Forstil jer et det Skånske Sultanat få kilometer øst for Danmark, eller Ishøjs løsrivelse fra Danmark. Det er næppe noget den danske stat kan acceptere. De Forenede Engelske Emirater, anyone?…
Belgien står overfor en deling i flamsk og vallonsk område, skotterne har længe ønsket selvstændighed, baskerne i Frankrig og Spanien har mulighed for løsrivelse, Katalonien ud af Spanien, Korsikansk udtræden af den franske republik, osv. Og det her er kun inden for EU.
Småt er godt, men det kan også blive for lokalt. Et kannibaliseret Europa bestående af mikronationer tror jeg ikke tjener den vestlige frie demokratiske verden særligt godt. Overvej hvad der ville ske hvis de amerikanske stater løsrev sig fra unionen. Det ville bane vejen for neo Sovjetunionen, Kina, og andre store diktaturer. Fraværet af den globale politibetjent ser pludselig ikke så rart ud.

I selve eks-Jugoslavien kan serberne i Bosnien nu erklære selvstændighed fordi der er dannet præcedens, ligeså kroaterne. Altså Bosnien på ufrivillig slankekur. Er folket blevet hørt om hvad der skal ske med deres eget land? Splitten er hevet ud af granaten og før eller siden løsnes grebet. Balkan krigen part II er ved at blive grundlagt med et anderledes og stærkere Rusland som interessent i konflikten.

Mens Antoinette’erne lapper slowfood lækkerier og store vine i sig på cafeerne i de 20 arrondissementer vokser den muslimske befolkning i Parises banlieues. Det vil snart ligne en kyllingehals omklamret af en jernnæve. Bon appetit.

Derfor bliver Informationslæsere så dumme

Globalisering, Multikultur, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on February 18, 2008 at 7:21 am

De læser nemlig Information! Avisen der uden at skamme sig lægger spalter til sludder som dette

Det er en udbredt misforståelse, at islam står i modsætning til kvinders rettigheder, mener Asma Khader, generalsekretær i Jordans Nationale kvindekomité (JNCW) og koordinator i den feministiske tænketank Sisterhood is Global Institute. Selv er hun kristen, men hendes opvækst i Jordan har givet hende et stærkt og positivt tilhørsforhold til islamisk kultur.

“Selv om nogle samfund har tacklet ulighederne bedre end andre, møder kvinder de samme udfordringer i hele verden, uanset religion, kultur og traditioner. Patriarkatet er over alt,” siger Asma Khader, der mener, at religion er et redskab, der kan bruges på mange måder. “Det hænder at religion bliver brugt til at legitimere undertrykkelse og uretfærdighed af de mandlige magthavere, som tror, at kun de kan forstå og fortolke eller implementere religionen og tvinge andre til at forstå teksterne på deres måde,” siger Asma Khader, der i sidste uge var i Danmark i forbindelse med det dansk-jordanske program ‘Engendering the public sphere’. Et samarbejdsprojekt mellem JNCW og KVINFO, som er finansieret af Det Arabiske Initiativ. “Jordan, Sudan, Yemen, Iran - det er alle muslimske lande, der har islam som hovedkilde, den eneste kilde eller en af kilderne til lovgivningen. Men lovgivningen i disse lande er meget forskellig, og hvordan kan vi forstå det,” spørger Asma Khader og svarer selv: “Det viser, at det ikke kun handler om religionen i sig selv, men om den måde mennesker forstår, bruger og fortolker religionen. Og politik har stor betydning i denne sammenhæng. Den ekstremistiske mentalitet er blevet opmuntret af folk med interesser i en bestemt samfundsorden, selv af vestlige magter.” (….) I 60′erne, 70′erne og starten af 80′erne i min region, så man ikke indhyllede kvinder med nedslåede blikke, som man ser nu. Efter min mening er det en politisk beslutning snarere end en religiøs at tildække sig. Det var en reaktion mod angreb og besættelse af muslimske lande, en selvforsvarsreaktion fra magthaverne i muslimske lande,” siger Asma Khader…..

Hvorfor er det kun i islamiske lande man ser den slags, hvis det ikke er islam og hvorfor kan den slags kun føres igennem med islamisk logik hvis det ikke er islam? Om der er andre problemer end islam kan da være ganske interessant, men den monomane tilbøjelighed til at ville rense islam for alle anklager ender i massive løgne. Artiklen er ikke Informations egne ord, men en “ekspert” der uden kritiske spørgamål får lov at læse dagens tekst. En anden artikel mener at EU er afhængig af illegel indvandring.

“Når EU effektiviserer sin grænsekontrol, vil det blive sværere at komme ind i Europa. Det kan betyde, at efterspørgslen efter arbejdskraft vil stige,” siger Roger Plant, og fortsætter: “En af årsagerne til den enorme indvandring, som Europa oplever, er drevet af efterspørgslen efter arbejdskraft i de europæiske økonomier. Nogle sektorer har længe været funderet på illegal indvandring såsom landbrug og serviceindustrierne. Og de ville ikke kunne fungere uden.” Han bakkes op af Simon Steyne, senior rådgiver i Union Trade Congress, der organiserer fagforeninger i England. “Der er en modsætning i den globale økonomi, der går ud på, at kapital kan bevæge sig frit over grænserne, men det kan arbejde ikke,” siger Simon Steyne. Han mener, at både legale og illegale indvandrere spiller en central rolle i europæisk økonomi.

Her må man lige skyde to bemærkninger ind. Først og fremmest er EU ikke afhængig fordi nogle sektorer er afhængige. Dansk Økonomi var jo heller ikke afhængig af 1. Verdenskrig fordi Gullashbaronerne var det. For det andet tages der ikke højde for at disse sektorer, såfremt de overhovedet er af interesse for europæisk økonomi, arbejdstunge som de er, ikke kan udvikle teknologier der overflødiggør mange arbejdere.

“Vores fødselsrate er så lav i Europa, at vi ikke kan finansiere vores velfærdsmodeller selv, så vi har brug for arbejde udefra. Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft ikke bliver mødt, vil arbejdskraften komme ind andre veje,” siger Simon Steyne, der forudser en stigning i smugling og trafficking istedet. “Hvis grænserne bliver endnu bedre bevogtet, er det sandsynligt, at det vil kaste de illegale immigranter i armene på organiseret kriminalitet, så vi vil se en stigning i menneskesmugling og menneskehandel.” Organiseret kriminalitet

Vi kan intet gøre, ifølge Information, så du kan lige så godt sætte dig i sofaen og resignere.

“Det nytter ikke at have en migrationslovgivning, som ikke er justeret i forhold til den måde, arbejdsmarkedet fungerer på. Hvis grænsekontrollen bliver meget mere effektiv, så vil de europæiske regeringer være nødt til at gentænke deres strenge indvandringspolitik. Der vil blive en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, og det vil medføre store problemer og flaskehalse i de europæiske økonomier,” siger Roger Plant. Han mener, at Europa i stedet bør skabe nogle klare ordninger for udveksling af arbejdere mellem den rige europæiske del af verden og de fattige lande uden for Europa.

“ILO insisterer på, at en af de vigtigste langsigtede løsninger på illegal indvandring og menneskehandel er en meget klar styring af migrationen. Det er nødvendigt at have mulighed for legalt at komme ind i rige lande fra fattige lande - men det skal være i tråd med efterspørgslen efter arbejdskraft. Jeg advokerer ikke for åbne grænser.”

Ah ja, der kom den. Den stramme indvandringslov er urealistisk. Den nytter ikke, den fremmer mafiaen og den skader økonomien. Hvorfor nogen af indvandrerne skal være illegale for at understøtte EUs økonomi, som der lægges vægt på i overskriften, fremgår ikke af artiklen, men den illegale arbejdskraft udmærker sig ved at arbejde under mindstelønnen uden rettigheder af nogen art. Så præmissen er at en del af arbejdsmarkedet skal være under forhold der minder om stavnsbåndet. En tredie artikel konstaterer at eftersom de nyoprettede multietniske demokratier er endt i borgerkrig, ja så er det fordi etnisk udrensning er indbygget i demokratiet, eller folkestyret, som Information i et sjældendt anfald af nationalromantisk patos kalder det.

Det er en udbredt opfattelse, at indførelsen af demokrati fører til fred og stabilitet. Men spørger man sociolog og historiker Michael Mann får man sig en ubehagelig overraskelse. “Etnisk udrensning spreder sig over verden, når du har stræben efter demokrati, og hvor der er to - nogle gange tre - store etniske grupper, som kan fremsætte et sandsynligt krav på at få deres egen stat eller det hele af et delt territorium. Her bliver demokratiske valg til etniske konfrontationer, hvor den ene gruppe stemmer på det ene parti og den anden gruppe på det andet parti. Det kan blive meget farligt, og dét er situationen i Kenya i dag.”

Konklusionen er nok snarere at forskellige etniske grupper har meget vanskeligt ved at finde et fælles værdigrundlag at basere deres samfund på fordi der - forskellige! Og hvis der ikke er en tyran til at banke de genstridige på plads så slås de indbyrdes. Men det er ikke, som Information plæderer for, en følge af demokrati i sig selv. Men demokrati har selvfølgelig nolge forudsætninger.

“Morderisk etnisk udrensning, hvor hele folk, som bliver flyttet og nogle gange dræbt, er et moderne fænomen fra det sidste århundrede - og måske lidt til. Der var masse-drab i tidligere århundreder, men de var dikteret af krigens logik og ikke rettet mod at udrydde hele folk. Etnisk udrensning er et problem, der opstår i demokratiets tidsalder. Demokrati er den idé, at hele folket skal herske. Men ideen rejser et problem - for hvem er folket? På de europæiske sprog har vi to begreber fra græsk for folk. Det ene er ‘demos’, hvorfra vi har demokrati. Det andet er ‘ethnos’ eller etnicitet. Etnisk udrensning opstår, når der sker en forveksling af de to begreber, og hvor den dominerende gruppe i etnisk forstand hævder, at den har ret til staten - at staten essentielt er for eksempelvis tyskere, serbere, hutuer.” Derfor er der ifølge Mann historisk belæg for at hævde, at folkenes ret til demokrati og selvbestemmelse risikerer at udvikle sig til en etnisk kamp om magten. “Det er mest sandsynligt, at morderisk etnisk udrensning bryder ud i forandringsperioder mod demokrati. Det er ikke et kendetegn ved etablerede demokratiske samfund, som har udviklet måder at regulere konflikter mellem de forskellige befolkningsgrupper, og der findes ganske velfungerende multietniske samfund som Schweiz, Canada eller Belgien. Belgien er dog mere problematisk - men der er dog ikke massiv vold.”

Øhm, jeg tror snarere at det den multietniske drøm, der er brast. Tydeligt er det, at valget står mellem multietnicitet eller demokrati. Schweiz, Canada og Belgien er elendige eksempler på multietniske samfund da befolkningerne er af samme civilisation. Prøv istedet med cocktailen 30% tyskere, 30 % muslimer og 40% hutuer. Men som man på Information ikke vil se islam som et problem, vil man heller ikke se indvandring, ikke engang den illegale af slagsen, som et problem og man vil heller ikke se multikultureliteten som et problem. Problemet er i Informations sekteriske verden: Alt andet.

DR til araberne: Send nødhjælp til os, Oh I store købmænd fra ørkenen

Diverse, Globalisering, Multikultur, islam — Sobieski on January 25, 2008 at 5:14 pm

Statsradiofonien kan åbenbart ikke lade den mindste mulighed passere for at promovere mellemøstlige diktaturstater frem for vestlige demokratier. Hvad der åbenbart er et helt legitimt sikkerhedspolitisk problem bliver i DR’s optik et spørgsmål om postkolonial rascisme. Det drejer sig om hvorvidt staten skal skride ind og beskytte vitale industrier og interesser, så som infrastruktur, energiforsyning, eller medievirksomheder, fra at blive opkøbt af tyranniske regimer der derved får politisk magt inden for den frie verden. DR har interviewet journalist Bjarke Møller fra “Ugebrevet mandag morgen”.

Fra (brain)Deadline:

deadline1.jpg

DR: Vi hører Hillary Clinton, Sarkozy, og Angela Merkel i Tyskland - de er rigtig bekymrede… hvad er det for nogle potentielle riscisi de ser?

Bjarke Møller: Jeg tror det først og fremmest er deres frygt for at statsfonde fra totalitære regimer fra mellemøsten, men også fra Rusland og Kina begynder at købe nøglevirksomheder op i vesten, banker, børser og lign.

DR: Men det er vel også problematisk for et land hvis pludseligt at havnen som er en vigtigt transportvej er domineret af et fremmed land, eller hvad?

Bjarke Møller: Det var i hvertfald den usikkerhed der bredte sig i USA sidste år da Dubais havne ville købe en britisk virksomhed som ejede fem havne i USA og der indførte man en lov der gjorde, at man af hensyn til den nationale sikkerhed, kan forhindre arabere og andre,der måske kunne udgøre en trussel for den nationale sikkerhed, i at købe nøgleinfrastruktur. Det er en lign. lov man overvejer at indføre i Tyskland.

DR: Så frygten kan være reel nok. Har det nogen betydning at de er arabere, tror du?

Bjarke Møller: Under det her er den frygt der steg frem efter angrebet på tvillingetårnene i New York i 2001. Denne her frygt for arabere som har bredt sig i store dele af den vestlige verden. En forestilling om at de lever i middelalderen, de er farlige og øøh.. vi ved senest at i en meningsmåling lavet af World Economic Forum der viser at 79% af danskerne er bange for øget samkvem med folk fra de muslimske lande. Jeg synes ikke der er grund til den frygt, jeg mener at man skal vurdere det her meget nøgternt og sige jamen det her er folk som opererer ud fra de vilkår der er på det internationale kapitalmarked og de lovgivninger der er i de enkelte lande.

DR: Og de jo dygtige, dygtige købmænd de arabere.. øøh ..

DR: Og de er simpelthen bare enormt dygtige købmænd og gode til at bruge markedsmekanismerne. Kan man bremse dem så man ikke bliver bekymret hvis man er Angela Merkel eller Sarkozy?

Bjarke Møller: …der er ikke forskel på mennesker, bare de har penge, og det er måske det der ligger under det her, at den racisme man har set komme sig til udslag [sic] i flere europæiske lande de senere år, har ramt små handelsdrivende, taxachauffører og lign. Det er sikkert samme frygt og fremmedfrygt vil ramme rige cheiker og andre som kommer ind og redder vores kriseramte virksomheder.

DR: Så det er simpelthen os i den vestlige verden der skal lære at sige velkommen til de arabiske købmænd. Du skal have tak fordi du kom her.

Læg mærke til at i første halvdel af interviewet bliver konklusionen at de vestlige regeringer har reelle bekymringer for fremmede magters indflydelse på vitale indenrigspolitiske interesser. Men så ændre premisserne sig med ét: Det er xenofobi der præger de europæiske beslutningstagere, og vi er iøvrigt plaget af slemme fordomme. Fyh! Heldigvis graver Bjarke Møller fælder for sig selv. Han nævner 11. september terrorangrebet, hvilket øger legitimiteten af enhver frygt for arabiske rigmænd. Osama bin Laden var immervæk god for adskillige hundrede millioner dollars, så der er altså forskel på folk selvom de har penge.
Og hvor mange kriseramte virksomheder er det lige vi har i Danmark? Var det en situation du håbede på ville opstå, Bjarke. Ville du se Danmark komme helt ned i mudderet, så araberne får muligheden for at redde vores blegfede rumper op af dyndet? I sandheden en lektion i oikofobi, som DR tilslutter sig fuldt og helt. Jeg tvivler også på at Bjarke Møller kan dokumentere den rascistiske boycott af taxachauffører.
Indslaget iscenesætter begrebet ‘frygt’ på en måde, så det får en klang af irrationalitet. Det er multikulturel propaganda på højt plan.

Et sovjetisk statsselskab ville aldrig have fået lov til at opkøbe havne i vesten, men dengang havde vi også identificeret fjendens ideologi.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress