Obamas medierede virkelighed

Man behøver ikke at være et geni for at tænke at de mange angreb fra ‘ensomme ulve’ er inspireret af den seneste palæstinensiske terrorbølge mod Israel. Men det er ikke, hvad man ser i medierne, der er kriminelt forsigtige med at præsentere udviklingen som den tager sig ud. Paul Joseph Watson giver en glimrende gennemgang

Barak Hussein Obama repræsenterer en ide om at man ikke blot kan påvirke virkeligheden, men ændre den til sit eget billede, ved at italesætte den anderledes. På Breitbart kan man se ‘White House press secretary’ Josh Earnest forsvare ideen om at forfølge en politik ud fra en forvrænget virkelighed overfor Fox News Martha MacCallum

MACCALLUM: You mentioned earlier today you believe it’s a narrative battle we’re fighting. I think that for people who have shrapnel in their shoulders this morning—they might have a hard time accepting that—that it is a narrative battle we’re fighting against ISIS. Explain what you meant by that?

EARNEST:  I meant very specifically, Martha, we’re taking fight to them on the ground in Iraq and Syria. The president has organized an international coalition—5,000 airstrikes in Iraq and Syria last couple years. What is important in the context of political debate is to remember ISIL is trying to assert a narrative, that they represent the religion of Islam in a war against the west and in a war against the United States. That is mythology. That is falsehood. That is not true. That is bankrupt ideology they are trying to wrap in the cloak of Islam. And to suggest that somehow we should treat Muslims differently or suspect them as terrorists just because of their religion…

MACCALLUM: Nobody is talking about that.

EARNEST: We certainly have heard that inflammatory rhetoric from Republicans.

MACCALLUM: We’re not talking about that here.

EARNEST: This is the context that I was asked the question about the ISIL narrative earlier today. it is important we don’t play into the narrative. Too many Republicans are willing to do…

MACCALLUM: This is the ISIS narrative. This is what they said in their recent publication. ISIS states that disbelievers should be slain wherever they may be. This includes the businessman riding to work in the taxi cab, young adults in engaged in sports activities in park, the old men waiting in line and buying a sandwich, striking terror into the hearts of all non-believers, Muslims and non-Muslims is the Muslim duty. So what people have a hard time with you know—you have to take them at their word they mean to do what they say because we see it happening here in the United States. So, it feels sometimes like the White House doesn’t like to make the connection between those two things. Is that wrong?

EARNEST:  Well I think we’ve been quite clear. The president has demonstrated, you don’t have to take my word for it. The president demonstrated seriousness, which he has taken this fight to ISIL.

Den forestilling har forplantet sig i efterretningstjenesterne. FBI havde en mistanke om at muslimen Omar Mateen skulle realisere sin muslimske tro, men stoppede efterforskningen efter 10 måneder fordi hans radikalisering så ud til at være et resultat af “being marginalized because of his Muslim faith”. Omar Mateen gik senere ind på en bøssebar i Orlando og myrdede 49 mennesker.

Den mistænkte for bomberne i New York og Jersey, Ahmad Rahami, har tidligere sagsøgt det lokale politi, som han hævdede diskriminerede og forfulgte ham ifølge Daily Mail.

Uansvarlighed skal stoppe det nationale ræs mod bunden

Information har talt med  leder af University of Michigans Refugee and Asylum Law Program James C. Hathaway om hans bud på en model for en global omfordelingsmekanisme

Vi bør have et system for ’styret flygtningebeskyttelse’, hvor flygtninge bliver retfærdigt fordelt mellem lande, hvor der derfor ikke er incitament til at lukke grænser og behandle flygtninge dårligt for at skræmme dem væk,« forklarer han til Information.

Måden, professoren vil sikre sig det, er ved, at en flygtning – som for eksempel syriske ’Ahmed’ på illustrationen ovenfor – modsat i dag ikke nødvendigvis skal have permanent ophold i det land, hvor han ankommer og får asyl. Her søger han nemlig ikke asyl hos de statslige myndigheder, men hos en udvidet version af FN’s Flygtningeagentur, UNHCR.

Og opnår han flygtningestatus, vil han på sigt muligvis blive omfordelt og genhuset i et andet land. Det vil blandt andet forhindre, at modtagerlandene lukker grænser og presser flygtninge ud på farefulde ruter.

Så lad os hilse på syriske Ahmed, hvis situation altså illustreres i en tegneserie, som man virkeligt skal se for at tro den

flygtningetegneserie

Som man kan se bliver Ahmeds hus bombet og uden et hjem, må han flygte til grønnere egne. Hans forstående kernefamilie, en kvinde, en lille dreng og et spædbarn, vinker farvel til Ahmed. Ahmed ser tilbage på det hjem, hvor det nu synes umuligt for ham at leve - og vinker til sin familie, hans kone, hans lille søn og den lille ny. Der er ingen grund til at sidde lårene af hinanden, når hjemmet er udbombet, så afsted bliver der travet, en lysere fremtid lokker

»Hvis der ikke var nogen indvandringskonsekvenser for den stat, som flygtningen rejser mod – hvis det bare var et sted, hvor flygtningen kunne få adgang til et internationalt system – så ville staten ikke have nogen interesse i at forhindre hendes ankomst,« som James C. Hathaway formulerede det i et oplæg til et forum for EU’s agentur for fundamentale rettigheder i juni.

(…)

Ligesom Thomas Gammeltoft-Hansen støtter også adjunkt ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen en omfordelingsmodel a la Hathaways.

»Kvoteordninger og internationale organer, der kan sætte sig ud over det nationale ræs mod bunden, er vejen frem. Jeg mener ikke selve modellen er urealistisk, der mangler bare politisk vilje,« siger han.

Hvis den enkelte stat ikke mærker konsekvenserne… De idealistiske herrer er altså helt med på at der er tale om konsekvenser for modtagerstaterne ved migration. Så det gælder om at lave et system, hvor alle opfører sig uansvarligt, fordi skønt man kommer til at mærke konsekvenser, så vil man ikke mærke konsekvenserne af sine EGNE handlinger. Et system af gensidig uansvarlighed uden ende.

Ahmed mærker heller ikke konsekvenserne af at flygte fra sin familie. Han flygter videre til Jordan, og “Det skal understreges, at flygtninges illegale grænsekrydsninger og ophold ikke må straffes. Det vil bl.a. ødelægge markedet for menneskesmuglere”. Modtagerlandende vil bl.a. blive ødelagt. I Jordan møder Ahmed så en repræsentant fra en udviddet version af FNs flygtningeagentur, hvorfra han modtager penge og vejledning i uddannelse og integration.

Ahmed skal blive i Jordan i 6 år. Hvis ikke Ahmed er vendt tilbage til sin familie, der nok efterhånden skulle være færdige med at bygge huset op igen, vil FNs flygtningeagentur genhuseham i et nyt modtagerland, afgjort af det internationale kvotesystem ud fra en fordelingsnøgle med parametre, som BNP/indb., befolkningens størrelse og Ahmeds oprindelsesregion.

Det ender lykkeligt for Ahmed, der med kufferten fuld af, hvad ved jeg, modtages med jubel fra venligboerne - eller er det den første bølge, der fejrer forstærkninger? Og familien? Hans kone, hans søn, som nok er i puberteten og det lille spædbarn, der nu venter på sin syvårs fødselsdag? Det skal man nok ikke bekymre sig om, Ahmed er stadig i den våbenføre alder og kan stifte en ny.

ahmed-med-sin-kuffert

Det postfaktuelle samfund

Akademia, Diverse, Donald Trump, Forbrydelse og straf, Historie, Jihad, Multikultur, Muslimer, Politik, Pressen, Terror, USA — Drokles on September 16, 2016 at 9:15 am

Professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet Peter Harder mener  at “Information fortjener ros for at gøre diskussionen om det postfaktuelle samfund til genstand for en hel serie“. Jeg gruer for at læse den serie, men ifølge Harder er åbningsartiklen “en god begyndelse” fordi den slår fast at “faktualiteten aldrig har hersket i politik, og at elitens hegemoni i meningsdannelsen er svække“. Men, alt er ikke ved det gamle, mener Harder

Der er en dæmon, som skal proppes tilbage i flasken igen. Det drejer sig ikke om, at mængden af vrøvl er øget – men om de normer, som styrer den politiske kultur. Det farlige og nye er, at en del af offentligheden – herunder indflydelsesrige offentlige personer – synes, det er o.k. at argumentere på en måde, som blæser på spørgsmålet om faktualitet.

(…)

Det er underordningen af faktualitetsnormen under det politisk ønskværdige, der er farlig for demokratiet. Og her er der faktisk urovækkende tendenser.

Og når en ængstelig humanist i Information, der taler postfaktualitet, også nævner “Durkheim, sociologiens fader” kan der ikke herske tvivl om hvad der kommer

Trenden viste sig først på dramatisk vis i USA under George W. Bushs regering. Det første sted det blev offentligt udtalt, at normerne var ændret, var i et interview med Karl Rove (oprindelig anonymt) i New York Times.

Karl Rove fortalte intervieweren, at han som politisk journalist repræsenterede ’the reality-based community’, der tog udgangspunkt i den foreliggende virkelighed. Men sådan fungerede verden ikke mere, sagde Karl Rove. Nu skabte regeringen sin egen virkelighed.

Tendensen optræder i forstærket form hos Donald Trump. Bl.a. har han flere gange påstået, at amerikanske muslimer jublede offentligt i Jersey City i New Jersey, da tårnene faldt den 11. september.

Da en journalist konfronterede ham med, at det lokale politi benægtede, at det var sket, holdt Trump bare fast ved, at sådan var det, uden forsøg på dokumentation.

Dette er – i modsætning til vrøvl og løgnagtighed i al almindelighed – noget nyt. En kommentator på Washington Post formulerede dette ved at formulere næste sætning: »I mean.What.The.Actual.Hell«. Kommentatoren understregede, at han ellers ikke plejer at blive chokeret over noget i politik.

Dæmonen ligger i detaljen. Harders artikel er fra 14/9 2016. Hvis han havde været vågen 2/12 2016 kunne han på Breitbart læse at hans påstand om Trumps postfaktualitet i forbindelse med jublende muslimer er “Outright lies,” som medierne gentager

Not only have eyewitnesses and contemporaneous reports proven Donald Trump 100% correct about Muslims celebrating 9/11,  a just-uncovered  local CBS News (WCBS-TV in New York) report completely vindicates Trump’s claim of “thousands and thousands” of Muslims celebrating the fall of the World Trade Center.

Just a couple of blocks away from that Jersey City apartment the F.B.I. raided yesterday and had evidence removed, there is another apartment building, one that investigators told me, quote, was swarming with suspects — suspects who I’m told were cheering on the roof when they saw the planes slam into the Trade Center. Police were called to the building by neighbors and found eight men celebrating, six of them tenants in the building.

The F.B.I. and other terrorist task force agencies arrived, and the older investigators on the task force recalled that they had been to this building before, eight years ago, when the first World Trade Center attack led them to Sheik Omar Abdel-Rahman, whose Jersey City mosque lies between the two buildings getting attention today. And the older investigators remember that the suspects that eventually got convicted for the first Trade Center case … lived in the building where these same eight men were celebrating the destruction that they saw from the roof. Calling this a hot address, the task force investigators ordered everyone detained.

(…)

Just two days earlier you have read this in the New York Post:

Here in New York, it was easy to get angry listening to Egyptians, Palestinians and the Arabs of nearby Paterson, N.J., celebrate as they received word of the murderous attack in New York and Washington. But Mayor Giuliani (who has been tireless and magnificent in this crisis) rightly warned New Yorker-ers that is would be wrong to take their anger our on the city’s Arab and Muslim residents. Attacks on Arab-Americans in Paterson or elsewhere are utterly indefensible.

You hear radio news reports about Muslims celebrations.

MTV runs a news report about Muslim celebrations.

En ængstelig Durkhein-nævnende humanist der taler om postfaktualitet i Information. Jeg mener. Hvad.Kronkret.I.Helvede.

Bill Clinton: “It’s a crazy time we live in…”

Diverse, Hillary Clinton, Politik, Pressen, USA, venstrefløjen — Drokles on September 16, 2016 at 3:26 am

Hot Air skriver at Bill Clinton synes det er en mærkelig tid vi lever i, men af en lidt overraskende grund

“It’s a crazy time we live in. You know, when people think there’s something unusual about getting the flu,” Bill Clinton said. “Last time I checked, millions of people were getting it every year.”

Forkert - njah, ikke forkert, rigtigt, der er intet unormalt i at blive syg, men det er dog unormalt at kollapse fuldkommen og så ikke blive kørt til det nærmeste hospital af sine nærmeste. Det er også unormalt at lide af allergi, hedeslag, dehydrering, smitsom lungebetændelse og influenza på en gang og alligevel deltage i et arrangement, tætpakket med mennesker man kunne hoste på, for så frejdigt at udbasunere at man også lige svang forbi sine børnebørn, det ene kun et spædbarn, for at hoste videre på dem i 1 1/2 time.

Hvis man holder af at se Hillary Kollapse (og det gør jeg), så kan man gense øjeblikket, med The Black Childs analyse undervejs. Hillarys medarbejdere og hendes sikkerhedsfolk virker ganske rigtigt helt uanfægtede af situationen og gennemfører med en doven selvfølgelighed en velkoreograferet rutine. Ikke et eneste gip går der igennem nogen som helst da de næsten taber Hillary - hun synker mere end en hovedhøjde - som de slæber hende ind i bilen. Det er bare det sædvanlige hejs.

Og for at blive ved Bubba, så fører det sædvanlige hejs til sløseri og Hot Air funderer derfor også over hvor sløset den tidligere supersemantiker er blevet med sit sprog

What Bill really said was, “Next time I checked — last time I checked, millions of people were getting it every year.” Next time I checked?

That’s the second time this week Bill has said the opposite of what he meant to say at the start of a sentence. Earlier this week, in an interview with Charlie Rose, Bill said, “Frequently — well not frequently, rarely, on more than one occasion, over the last many, many years…” CBS was kind enough to edit the “frequently — well not frequently” part out when it aired the interview on the Evening News. Here Politico does Bill the same favor.

Jaeh, noget eller snarere det modsatte. Hvem interesserer sig længere for op og ned når ingen stiller kritiske spørgsmål? Det skal de nu til at gøre. Det har været en bitter pille for medierne og meningsdannerne at sluge, at en skør påstand om, at Hillary Clinton, en ældre kvinde med to dybe venetromboser bag sig (åreforkalkning) og en svær hjernerystelse det tog hende det meste af et år at komme sig over, havde et skrantende helbred rent faktisk viste sig at være sand. Tænk bare være CNN?

TV-komikeren Jimmy Kimmel indrømmede fyndigt at “these conspiracy theories about Hillary Clinton’s health would be a lot harder to believe if they didn’t actually come true”. I sit show havde Kimmel ellers gjort sit til at opretholde ideen om, at Hillary er stærk som en okse

Klippet løb lidt rundt på venstreorienterede medier dengang, men det var tydeligt for mig at se, at låget åbenlyst var løsnet på forhånd. Det er et overtryk i glasset, der gør at låget er stramt og i samme øjeblik, man får rykket lidt i låget er det derefter løst. Bevægelsen er altså et pludseligt ryk, og ikke som Clintons, en længere, sej bevægelse. Ikke at jeg anså eller anser denne demonstration af Hillarys stærke hænder, som en del af en konspiration, blot et naturligt sammenfald af interesser i showbiz/politik. Clintons kampagne ville ikke risikere at låget var for stramt for en 69 årig kvinde at løsne og Kimmel ville selvfølgelig heller ikke at hans højt profilerede gæster taber ansigt i hans feel good show. Jo, han var sikkert glad for at kunne gøre sig nyttig for sin politiske favorit, men demonstrationen gjorde blot grin med seernes intelligens fordi det dels var givet på forhånd og dels så lidt pinligt ud i udførelsen.

Men endnu mere pinligt var HLN, en søsterkanal til CNN, der ikke magtede at se en mand med en Trump t-shirt, skriver Daily Wire

…CNN’s sister network HLN blurred out the Trump 2016 logo of a man’s t-shirt it interviewed for a human interest segment on Wednesday. The man was being interviewed for his rescuing of a baby left unattended in a hot car.

slc3b8ret-trum-t-shirt-pa-cnn-ii

Det er skørt at leve med venstrefløjen og deres medier, de ser ud til at have tabt skoen.

hillarys-sko

Hillary falder i en kurv af begrædelige

deplorables

Hillary Clintons kollaps 11/9 til en mindehøjtidelighed for terrorangrebet på Twin Towers i 2001 ligner et søm i den nærmest bogstavelige ligkiste for hendes præsidentambitioner. Man kan argumentere for at det er en kedelig facon, hvorpå Trump ser ud til at vinde til november og det kan i så fald blive et problem at han ikke ville kunne legitimere sig med et positivt flertal af befolkningen i ryggen, når modkandidaten blot dejsede om, lige som det hele skulle til at starte for alvor.

Og det er faktisk ærgerligt for Trump havde allerede god vind i sejlende. Det var en bet, at det blev afsløret, at ledelsen hos Demokraterne havde undermineret hendes udfordrer til kandidaturet til præsident Bernie Sanders valgkamp. Hillarys karakter ville ikke kunne genrejses uanset hvor meget medier og kendisser taler hende op. Man stikker ikke sine egne i ryggen! Det hjalp hende ikke at argumentere for sin politik, da hun er fanget mellem en videreførelse eller et opgør med de seneste 8 år. Og det forspring hun havde fået foræret af Trumps små selvmål og den ekstremt ulige dækning i medierne forsvandt straks Trump tog sig lidt sammen. Når alle kortene er spillet af hænde, hvad så? Så sætter panikken ind i Clintons kampagne.

Offerkortet må trækkes af ærmet og modstanderen må dæmoniseres. Skytset blev først rettet imod “the Alt Right“, en udefinerbar konspiration af højrefløjsere og rigmænd (som hun har nurset før, og som Stephen Glass broderede videre på i Plotters), der kun kunne vække jubel hos de omvendte. Det var mere end lidt kedeligt, det afslørede også at hun ikke havde noget at sige. En tilhører sagdeI’d like to hear more about education versus, you know, what’s wrong with donald Trump“. Hillary kunne nu ikke længere beskylde Trump for at føre en negativ kampagne eller danse med konspirationsteorier.

Forleden afskar hun så sig selv muligheden for at kalde Trump uanstændig. I en tale til en samling kønsforvirrede angreb Hillary nemlig en stor del af vælgerbefolkningen med følgende ordvalg

You know, to just be grossly generalistic, you could put half of Trump’s supporters into what I call the basket of deplorables. Right? The racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamophobic — you name it. And unfortunately there are people like that. And he has lifted them up. He has given voice to their websites that used to only have 11,000 people — now 11 million. He tweets and retweets their offensive hateful mean-spirited rhetoric. Now, some of those folks — they are irredeemable, but thankfully they are not America.

Det er aldrig godt at angribe en stor del af vælgernes etos. Begrædelige har alle venner og familie blandt de mange tvivlere, man søger at nå, som David P Goldman skriver i Asia Times

She apologized, to be sure, but no-one will believe her: she was chilling with her home audience and feeling the warmth, and she said exactly what she thinks. The “Clinton Cash” corruption scandals, the layers of lies about the email server, health problems, and all the other negatives that pile up against the former First Lady are small change compared to this apocalyptic moment of self-revelation.

You can’t win an American presidential election without the deplorables’ vote. Deplorables are America’s biggest minority. They might even be the American majority. They may or not be racist, homophobic and so forth, but they know they’re deplorable. Deplorable, and proud. They’re the median family whose real income has fallen deplorably by 5% in the past ten years,  the 35% of adult males who deplorably have dropped out of the labor force, the 40% of student debtors who deplorably aren’t making payments on their loans, the aging state and local government workers whose pension funds are $4 trillion short. They lead deplorable lives and expect that their kids’ lives will be even more deplorable than theirs.

Americans are by and large forgiving people. They’ll forgive Bill for cavorting with Monica “I did not have sex with that woman” Lewinsky in the Oval Office and imposing himself on any number of unwilling females. They might even forgive Hillary for losing tens of thousands of compromising emails on an illegal private server and then repeatedly lying about it in a way that insults the deplorable intelligence of the average voter. But the one thing you can’t do is spit on them and tell them it’s raining. They’ll never forgive you for that. They’re hurting, and they rankle at candidates who rub their faces in it.

Vloggen Sargon of Akkad har lavet denne glimrende gennemgang

Clintons støtter er faldet i forskellige lejre, skriver Vox, hvor nogle gav hende ret eller mente hun sagtens kunne gå hårdere til den for der er virkeligt mange flere begrædelige blandt Trumps tilhængere end blot halvdelen (og det er måske rigtigt, hvis man skal tro denne video, som jeg fandt hos Hodja), andre taget afstand eller forsøgt at nuancere

Writing at Slate, Ben Zimmer suggests that the “basket of deplorables” construction entered Clinton’s mind by way of analogy with the term “parade of horribles,” which, starting in the 1920s, “entered legal usage as a dismissive term for imagined concerns about a ruling’s negative effects.”

Eller, kunne man sige, hvis Clinton tænker som jurist, så kunne analogien også være til “basket case”. Den fortolkning lægger sig fint op af de mange formodninger blandt demokrater og Wall Street republikanere om, at Trump og hans tilhængere er et godt stykke fra de mentale koncepter. Men, skønt et grimt udtryk som “basket of deplorables” ser ud til at dominere debatten om hendes gode tone, så er det ikke, hvad der er mest interessant eller voldsomt ved hendes udtalelse, skriver Breitbart

ABC wrote up an article about her peculiar word-choice — “basket of deplorables” — but ignored the far more aggressive “irredeemable” description.

Clinton is a Methodist, and she knows that “everybody is within the mercy and forgiveness of God, and so she’s making, intentionally or not, what sounded like a religious condemnation, a literal judgmental statement,” said Kengor.

“Who is Hillary Clinton to say someone irredeemable? Jesus Christ didn’t even say it,” Kengor added.

When the Catholic Church criticized communists during the Cold War, it described them as “Satanic and  poisonous” but not irredeemable, Kengor said. “In Christianity, everybody who is alive and walking  on the planet can be redeemed,” he said.

Symbolically, getting exiled as a “irredeemable” is “worse than being exiled to Siberia [by the Soviet government] because you have the hope some day of being let out of Siberia … even in Siberia, hope didn’t die,” he said.

In September 2001, just after the 9/11 atrocity, Kengor said, George W. Bush was excoriated by Democrats for his hard-edged statement, “Either you are with us, or you are with the terrorists.” Liberals complained “‘How dare he use that kind of biblical language’ — but this is what Hillary is doing here,” he said.

But while Bush’s “with us” phrase assumed that enemies are human enough to choose to sides, Clinton’s “irredeemable” word denies that her political enemies have the human power of choice, he added. Bush “would never use ‘irredeemable’ … [because, for Christians] you can be a evildoer – and still repent and be redeemed,” Kengor said.

(…)

Clinton’s unprecedented use of the “irredeemable” term, said Kengor, “is not getting the attention that it should, maybe because in part, secular liberalism doesn’t really understand religious language … [irredeemable] is really worse than the word ‘deplorable.’”

“Everybody is within the mercy and forgiveness of God, and and she’s making — intentionally or not, what sounded like a religious condemnation, a literal judgmental statement… it really should get more attention than the ‘deplorable’ statements,” Kengor said.

Blottet for en selvstændig politik, moralsk overhøjhed, troværdighed og enhver aura af kompetence, skal Hillarys stærkt skrantende helbred gennemføre de sidste knap to måneders valgkamp tynget af skandaler, som løgnene om hendes helbred, hendes håndtering af angrebet på Benghazi, emailskandalen og Clinton Foundation skandalen. Men Goldmans ord; “Hillary is road kill”!

Analyse med røven bar

Ask Foldspang Neve og Carsten Bagge Laustsen, henholdsvis studerende og lektor i sociologi, gør i Point Of View International et sociologisk forsøg på at forstå Donald Trumps tilhængere i lyset af “Trumps uforlignelige evne og vilje til at se sandheden direkte i øjnene og så alligevel at skyde først med det ene mere rablende udsagn end det andet“. At nogen er tilhængere af Hillary Clinton er altid selvindlysende for de skrivende klasser.

Neve og Laustsens gør sig umage med ikke at trivialisere fænomenet Trump, med at folk er for dumme til at kunne forstå bedraget eller fordummede af en stadigt mere overfladisk kultur. I stedet trækker de på filosofferne Peter Sloterdijk og Slavoj Žižek, “der beskriver moderne ideologi form som givet ved en kynisk attitude.”, hvor folk gennemskuer et bedrag eller en illusion, som de så accepterer fordi de finder den nyttig: “Kynikeren ved, at kejseren ikke har noget på, at han har røven bar, men insisterer ikke desto mindre på at behandle ham som kejser, fordi denne praksis konstituerer et fællesskab af følgere og muliggør en nydelse.” Som med Kejserens nye klæder er det også med Trump; “Alle ved, at det er et skuespil, men alligevel deltager de” og “Trump er den ultimative fiktion“, der muliggør “forestillingen om, at resten var virkeligt“. Det er altså en abstrakt virkelighed, der tales om, for kritikken er af USA, som noget uvirkeligt, sådan tager verden sig ud fra universitetet, det hele er et show

Det måske mest oplagte show at sammenligne Trumps kampagne med er pro wrestling, som flere amerikanske observatører allerede gjorde i foråret. For de uindviede er pro wrestling en show-kampsport, der blander sport og persondrama. Det er machosoap. Tilskueren følger ikke bare den enkelte kamp – som altså er aftalt på forhånd – men også historien før og efter. Det er næsten altid de gode mod de onde i et episk, men fuldstændigt todimensionelt univers.

Fribryderen Trump: løgn er bedre end sandhed

Trump har selv en lang baggrund i wrestling, og han har endda været i ringen i et stort opsat show, hvor først hans forkæmper og derefter han selv ’vandt’ over wrestlingforbundets ejer, Vince McMahon i en milliardærernes dyst. Wrestling bygger lige præcis på den bravado, den uforbeholdne skryden, som Trump er blevet kendt for. ”Jeg er den største bryder i verden!” proklamerede Gorgeous George, en af den tidlige wrestlings store stjerner. Dét lærte han fra sig til nogle af 60’ernes og 70’ernes allerstørste stjerner inden for showbiz overhovedet, som Muhammad Ali og Bob Dylan. ”Boksning, wrestling – det hele er et show,” sagde han til Ali, der endnu var Cassius Clay.  ”En hel masse mennesker er villige til at  betale for at se nogen lukke munden på dig. Så bliv ved med at prale, bliv ved med det kække og søg altid skandalen.”

Giv dine fans noget at begejstres over, giv fjenderne noget at oprives over, giv journalisterne noget at skrive om. Løgn er bedre end sandhed.

Trumps tilgang vækker mindelser om Berlusconis baggrund som krydstogtscrooner eller selvfølgelig Reagan og Schwarzeneggers som skuespillere. Men wrestling er mere basalt, og mere banalt, og derfor også endnu mere potent som fortællerform, for dem som altså ikke er stået af allerede ved indgangen. Det vækker afsky hos dem, der dyrker mindfulness, men har en enorm og overraskende bredspektret fanskare.

Publikum til en wrestling-match er selvfølgelig kynikere. De ved udmærket, at det er et show, men lader sig rive med alligevel. Ellers ville det jo være omsonst at se det. Så du får ikke noget ud af at råbe mængden op og gøre dem opmærksomme på, at det ikke er ægte. Du bliver formentligt bare buhet til tavshed eller bliver smidt ud. Folk vil have det show i fred, de er kommet for.

Ikke at de to herrer ikke har fat i noget langhåret, men de antager, som det er så populært i de kredse, at der ikke er noget, hverken bagved eller foran, den facade, som de glimrende beskriver. Fordi Trump er en showmand, ser de hans tilhængere som et publikum og hele det politiske spil som et show, frigjort fra realiteterne. Men hvis man vil forstå et show, skal man også tage det mere alvorligt end blot at ‘containe‘ wrestlingfans.

Pro Wrestling fortæller nemlig lidt mere end en kamp mellem de gode og de onde. Den tredje aktør i Pro Wrestling er nemlig kampdommerne, der skal sikre sig at reglerne overholdes. Dommerne er uden sans for proportioner og blottet for dømmekraft og de lader sig let distrahere af urimelige og trivielle indvendinger fra wrestlernes managers eller de bliver optaget af diskussioner med sidedommerne om nuancer i reglementet eller episoder forlængst passeret. De onde udnytter skamløst enhver lejlighed hvor dommerne opmærksomhed er fraværende, til at bruge feje kneb og slå deres modstandere i hovedet med de stole, der altid står ved ringside.

Dommerne er selvfølgelig de pludrende klasser, politikerne og magthaverne. De mener det sikkert godt, men de forstår ikke realiteterne og de forstår ikke at ethvert svigt i at opretholde reglerne er et svigt af de gode, der overholder reglerne selvom de bliver udsat for brud på reglerne. På den måde kommer regler til at beskytte de onde og hæmme de gode i at forsvare sig selv. Forbrydere er ligeglade med en stram våbenlovgivning og retorisk etikette på arbejdspladsen, udlændinge har ikke skrevet under på den sociale kontrakt, hvis fordele de konsumerer og vi vil alle blæse økologi en hatfuld.

Trumps tilhængere ved at den der ikke laver noget heller ikke laver fejl. Trump taler frit og fyndigt og er ikke bange for at kalde muslimsk terrorisme for muslimsk terrorisme.  Folket ved at det er islamisk terrorisme, begået af muslimer, der hader Vesten og USA for det, som Vesten og USA er. Fri, succesfuld og uislamisk. Folket ved at man ikke kan have fri indvandring og samtidig bevare amerikansk velstand og amerikanske værdier. De ved at man ikke kan have grænsekontrol, hvis også man giver illegale amnesti. De ved at politiet ikke udfører massakrer på sorte medborgere. De er trætte af race-baiting. De ved at Hillary er korrupt, at hele det politiske system er kompromiteret.

Hvad Trump demonstrerer med sit vulgære sprog og hans disrespekt for detaljer er at intet er helligt. Alle tanker kan gøres og ingen skal være hæmmet af de tabuer, som politisk korrekthed, hensynsbetændelse og politisk etikette har låst den politiske debat fast i en venstreorienteret skruestik, hvor der til stadighed opdyrkes nye ofre for den hvide, arbejdsomme skatteyders eksistens og historie, som skal betænkes med den hvide, arbejdsomme skatteyders penge. Trump forløser en opsparet frustration, førend den bliver til vrede, når han forholder sig til virkeligheden - og det virker selvfølgelig rablende på sociologer og andre dommere, som de hæger over juristeriet.

Hillary i kapløb med tiden

Jeg tror vi bevæger os mod et opgør med mediebilledet. MSMs interesser ser ud til at danse tætte med den magt vi ellers håber til vil udfordre. Migration, islam, klima, aldrig tør de tage virkeligheden alvorligt og stille de egentlige spørgsmål. I valgkampen mellem Hillary og Clinton og Donald Trump har de fleste medier valgt klart ud til fordel for Hillary og stiller ingen kritiske spørgsmål, men forsvarer hende nidkært. Men, hvor klima og indvadring og islam er abstrakte størrelser, så er det at alliere sig med en skurk konkret og fotogen. Mediernes dans med Hillary er en episk fejltagelse. Hvilken bortforklaring er sand spørger Ezra Levant (set hos Snaphanen)

wp-om-hillarys-helbred

Spekulationer er naturlige, når man bliver stukket så mange løgne. De kan også være sunde fordi de lægger pres på at få sandheden frem. De, der spekulerer i at hendes helbred er dårligt, ser jo ud til at have ret. For det ser jo besynderligt ud, som hun trækker sig fra 11. September mindehøjtideligheden.

Der var 26 grader og hendes stab oplyste at Hillary følte sig for varm? Eller måske var hun dehydreret? Men så kunne offentligheden se videoen af hendes totale kollaps, og nu havde hun pludselig haft lungebetændelse hele weekenden? Og det har flere fra hendes stab også, siges der. Fint, så det smitter tilsyneladende. Men, men, men, hvorfor lader man så en lille pige komme gennem sikkerhedsafspærringen så Hillary kunne smitte hende også? Og hvorfor kommer Hillary overhovedet til et arrangement, hvor hun kan hoste sine dårligdomme på de tæt pakkede sørgende?

Altså, en 69 årig kvinde kollapser fuldkommen og bæres nærmest (og måske helt) bevidstløs ind i en bil og ingen omkring hende tænker på at hun måske burde en tur forbi hospitalet for lige at sikre sig at det ikke blot var en enlig svale, der kunne kureres med lidt vand? Eller er Hillary i forvejen omgivet af så meget sundhedsekspertise at hospitalsbesøg er unødvendige? Og hvorfor tog Hillary hen til for at hoste ud i sin datters lejlighed? Chelsea Clinton har selv to små børn, det ene endda et spædbarn, som betændte Hillary gav sig til at lege med!

Hillary presses samtidig af sagen om hendes omgang med emails, hvor hun blandede officielle og fortrolige emails sammen med hendes private på sin egne ikke sikkerhedsgodkendte servere. Det var kriminelt sjusket, har FBI slået fast. Mange tusinde emails er tilsyneladende forsvundet og noget af det udstyr, som tablets og Blackberries er blevet destrueret med hamre(!) af Clintons stab. Men de findes stadig, nogle i hænderne på fjendtlige magter.

Sammenblandingen af emails og servere tegner dog et mere sinistert billede end blot skødesløshed. Hillary ejer sammen med sin mand The Clinton Foundation. Her har rigmænd af allehånde slags kunnet donere store summer, for så efterfølgende få et privat møde med udenrigsminister Hillary Clinton. Med andre ord har Hillary lagt amerikansk udenrigspolitik i udbud til højestbydende. Det er nu begyndt at indhente hende. Hvis ikke døden udfrier hende, så er hendes eneste chance for at holde spillet kørende og loven fra livet at blive Præsident for det hele. Clinton er vanvittigt determineret.

Men hun bliver indhentet af sin fortid og den vil også begynde at indhente medierne. Når skeletterne først begynder at vælte ud af skabet, så kan medierne ikke holde igen længere. Venstreorienterede eller ej, medierne er i sidste ende drevet af den gode historie. De danske mediers indgroede sympati for Socialdemokratiet blev blæst helt væk af lysten til at slagte Mogens Lykketoft alene fordi han stod så godt for hug. Sådan vil det også gå i USA, medierne vil vende kanonerne fra den ukuelige og tilsyneladende upåvirkelige Donald Trump, mod den døende Hillary Clinton og det bjerg af sensationelt gode historier, der venter i de kommende Wikileaks. Nogle medier har kun været medløbere og kan få en konkurrencefordel var at stikke deres mere ublu konkurenter i ryggen. Og selvrangsagelse vil blive afgørende, hvis man vil overleve.

Er Hillary Clinton færdig?

Det bliver spændende at se, hvem amerikanerne til november vælger til deres næste præsident: hypervigalente Donald Trump overfor soporøse Hillary Clinton. Eller bliver det spændende? Det står nemlig så ilde til med Hillary skrantende helbred, at man kan læse om de på Danmarks Radio

Hillary Clinton fik et ildebefindende under en mindehøjtidelighed for ofrene efter angrebet i New York 11. september for 15 år siden.

Den demokratiske præsidentkandidat fik en form for hedeslag, oplyser en talsmand for hendes lejr.

Et hedeslag er en alvorlig tilstand, som normalt vil kræve lægehjælp.

Det er også svært at skjule efterhånden

Hillary Clintons læge har ifølge engelske Express forklaret at Hillary “was diagnosed with pneumonia last week”, hvilket passer ind i en af mange spekulationer om, at hun lider af sygdommen Parkinsons. Dr. Ted Noel knytter i denne video, Hillarys hostanfald til Parkinsons, der ofte giver patienten synkebesvær og derfor hosteanfald. Hvis slim når ned i lungerne kan man få lungebetændelse. Men Express har fundet en anden læge, eller i det mindste en anonym person, der påstår at være læge, der mener at Hillary har en vaskulær demens

I am a professor at a medical school. I have taught at three institutions (currently in my third). I will not provide my exact credentials because several people who have tried to speak out against Hillary Clinton have been killed (look up “Clinton Body Count”). The Clintons have also ruined the lives of others who have spoken out, including Drew Pinsky. Drew Pinsky had his show canceled and received death threats, and Huffington Post writer David Seaman was terminated and is living in hiding for his columns about Hillary’s health. Thanks for understanding the reason why I do not disclose my exact credentials.

Hillary Clinton might actually have 1 year to live based on medical records that were leaked indicating she has a disease called Subcortical Vascular Dementia. While many videos have been made about her health, all of them have missed the severity of her illness. She could die very soon, since Vascular Dementia is progressive and has a 3-5 year life expectancy. Clinton actually has a severe form of the disease that impacts the subcortex region of the brain, which includes the brainstem. This might explain why Clinton is dry-coughing so much. The brainstem controls primitive functions of the body like breathing, heart rate, and blood pressure. When there is ischemia to this region, B/P, HR, and breathing won’t function correctly. Hillary’s cough is so noticeable because she can’t seem to get over it. Most people only need a couple of coughs and they are able to overcome what is in their throat. But not Hillary. Hillary has tried to explain that she has an “allergic cough.” This is completely false and a lie. Based on her medical records, it is related to her Vascular Dementia, which she is dying of. She could rapidly decline if circulation is weak to the brainstem. I am very concerned about Hillary, and if her VaD diagnosis is true, she would likely face increasing difficulties over the next few months.

Hillary’s health record also states that she has “complex partial seizures.” I have witnessed many people who have had seizures, and I believe Hillary is definitely showing signs of seizing activity. With complex partial seizures, one can show signs such as head nodding or lip smacking. Hillary, has had several instances where she appears to have had a seizure, the most well-known is when she was in front of a group of reporters. External, noxious stimuli can trigger seizing in certain individuals. Hillary had a seizure in front of the reporters. Not unsurprisingly, they are trying to control her seizures using a Diazepam autoinjector. Autoinjectors are used with urgent drugs such as Diazepam and Epinephrine in order to stop an life-threatening event from happening. If Hillary has seizures, they could cause an oxygen deficiency in the brain, resulting in damage and further progression of her VaD. An autoinjector is needed to control the seizure.

Det er som at se Kelsey Grammers Boss, hvor en fiktiv Chicago borgmester bliver diagnosticeret med Lewis Body demens og derefter lægger en desperat strategi for hvordan han kan vinde den sin sidste valgkamp inden hans fakulteter opløses.
Det er let at samle til bunke på nettet, som passer ind i en fortælling og et overvældende bevis. Men ikke alt er som fantasien frister at se. Historien med en personlig læge med en sprøjte mod anfald, bliver gjort grundigt til skamme på denne side.

Og selvom ideen om en fake greenscreen publikum er besnærende, som den fremstilles i denne video, hvor der spekuleres på livet løs over, hvorfor mobiltelefoner der filmer Hillary, ikke viser Hillary på skærmen, skal man have med at Breitbart talte med almindelige demokratiske tilhængere, til det samme valgmøde. Der er altså grænser for hvor omfattende en konspiration kan være uden at synke ned i Capricorn One.

Jeg skal ikke afgøre, hvad der er op og ned, jeg spreder blot had på internettet. Men Hillary Clinton og hendes kampagnes opførsel underbygger mistanken om at noget er rivende galt med Hillarys helbred. Og hendes tætte forhold til medier og internetmastodonter, betyder at folk er overladt til, hvad de selv finder mistænkeligt af de små brudstykker de ser af virkeligheden på deres skærm. Det er løgne og hemmeligheder, der skaber paranoia og konspirationer.

For der er grund til bekymring. Hendes begrænsede ‘konfrontationstid’ med både vælgere og presse lægger til rygterne om hendes besynderlige adfærd under stress. Og når hun taber tråden og ser desorienteret ud på publikum og en assistent springer til og giver hende instrukser om at fortsætte med at tale, “just keep talking”, er det mere end et enkelt udfald. Det ser ud som om at det er sket før, at der en en plan B, når Hillary ikke magter det. Og Hillary? Hun gentager, hvad manden siger “Were going to just keep talking!”

Imens venter Julian Assange i kulissen, med nye afsløringer af Hillarys udenoms-ærlige aktiviteter

Måske bliver det kun spændende om Hillary dør, førend hun kommer i fængsel?

Afklædt

Diverse, Donald Trump, Politik, Pressen, USA, venstrefløjen — Drokles on September 10, 2016 at 3:50 pm

Det undrer mig at venstrefløjen og deres dominerende medier undervurderer Donald Trump så meget. Jeg mistænker dem for at være forblændede af deres egne frustrationer over ikke at kunne forklare, hvorfor alle deres virkeligheder bryder sammen. Jeg vil ikke kalde det et had, for det er nok mere frygt. Frygt selvfølgelig for hvad de tror der kommer til at ske af ulykker, hvis Trumpo kommer til magten. Men mest frygt for at skulle se sig selv i øjnene og konfrontere sig selv med at man har dyrket illusioner som moralske sandheder.

Omvendt med Trump, en selfmade højrepopulist, der dygtigt omend vulgært (folkeligt) samler frustrationer med det indgroede og korrumperede magtapparat til en bevægelse, der når Det Hvide Hus førend Hillary sendes i fængsel kan få dem i panikangst. De hader og frygter alt hvad han står for at de ikke kan levere et sagligt modspil. I stedet for at sammenligne Trump med den italienske populist og narcissistiske charlatan Berlusconi, så kalder man ham Hitler. Og derved forstummer ikke blot enhver debat, men også enhver mulighed for at tænke selv.

Folk, der tror sig selv progressive, allierer sig med magten og undertrykkelsen i alle dens billigste former. Der jubles når storkapitalistiske overvågningsystemer som Google og Facebook fordrejer deres algoritmer til ulempe for højrefløjen, journalister praler med at de ikke serverer de dele af virkeligheden, der taler til Trumps fordel (hvilket er meget) og selv Goldman Sachs, kan uden at hæve et øjenbryn påbyde deres medarbejdere . Svaret på deres illusioners sammenbrud er at fordreje deres egen opfattelse af virkeligheden. Chokket udsættes, men effekten akkumuleres.

Milo Yiannopoulos ved hvor kort venstrefløjen tænker og holder sig retorisk et skridt foran og er chokeren uapologetisk overfor 3 debattører på deres egen hjemmebane. Jeg ved ikke om Trump er klædt på, men venstrefløjen har ikke noget tøj på.

Lidt antisemitisme til weekenden fra duetten Eno og Lykketoft

Antisemitisme, Diverse, FN, Historie, Israel, Muslimer, Politik, islam, venstrefløjen — Drokles on September 10, 2016 at 11:14 am

Tidligere udenrigsminister Mogen Lykketoft og nuværende  blev bedt om at tale imod antisemitisme og bashede derfor Israel

When Israel, the U.S. and Canada hosted a forum on anti-Semitism at the U.N, the General Assembly president, former Danish foreign minister Mogens Lykketoft, spoke of Israeli “oppression” of the Palestinians.

Musikeren og produceren Brian Eno, der støtter Boykot, Divest, Sanction bevægelsen imod Israels eksistens, fik kvababbelse, da det kom ham for øre, at en israelsk dansetrup dansede til hans musik, skriver Jewish Standard

In a letter to the dance company and its choreographer, Ohad Naharin, Eno said he was not aware until last week that Batsheva used his work.

“(T)hough in one way I’m flattered that you chose my music for your work, I’m afraid it creates a serious conflict for me,” he wrote.

“To my understanding, the Israeli Embassy (and therefore the Israeli government) will be sponsoring the upcoming performances, and, given that I’ve been supporting the BDS campaign for several years now, this is an unacceptable prospect for me.”

Eno condemned “the demolition of Palestinian homes and confiscation of Palestinian land” and the lack of “any attempt to limit settler activity in any way.”

“I am trying to understand the difficulties that must face any Israeli artist now – and in particular ones like yourselves who have shown some sympathy to the Palestinian cause,” he wrote. But the bottom line, Eno said in the letter, is “I don’t want my music to be licensed for any event sponsored by the Israeli Embassy.”

Og det mindede en god ven om en tid, førend verdens 1,5 mia. muslimer blev regnet som et sårbart mindretal, hvor Brian Eno ikke var optaget af kampagner mod verdens 5 mio. israelere. I 1981 indspillede Eno, sammen med musikeren David Byrne, pladen “My Life in the Bush of Ghosts, der samplede tv-prædikanter, arabiske sangere m.m. Et af numrene var Qu’ran, der satte dyster musik til koranrecitation. Fedt nummer. De fik så en henvendelse fra British Council of Muslims, der førte til at nummeret blev erstattet med et andet på cd-udgaven.

Og et par gyldne ord fra Brian Eno

““I think we’re about ready for a new feeling to enter music. I think that will come from the Arabic world.””

““I’d love it if American kids were listening to Muslim music.””

Venezuela revisited

Muren faldt i 89, Kina gik over til markedskræfter og tordnede derudaf. Kannibalisme i Nordkorea gjorde det lidt pinligt med den traditionelle Nordkoreabod på 1 maj og så videre derudaf, men der er stadig socialister og kommunister og marxister, endda i Folketinget. Så de kaster sig over alt muligt andet, som velfærd, der nu ikke længere er bestikkelse af proletariatet, multikultur, som de efterhånden selv er begyndt at smage lidt af, og klima, der som var de Jehovas Vidner, har skiltet med Jordens undergang dag ud og dag ind i mere end 20 år.

Så når der kommer et eksempel, der minder om de gode gamle dage, inden de blev afsløret, så kommer alle de klassiske drømme om et bedre samfund frem igen. Og hjernen falder ud. Jeg faldt over to artikler fra to venstreorienterede medier, det amerikanske Salon og det engelske Guardian. Begge er skrevet for 3 år siden, begge handler om Venezuela og begge er blevet ondt behandlet af tiden.

Tiden, ak ja. Venezuela er i dag i en desperat forfatning. The Atlantic fortalte for nogle måneder siden, hvorledes wc-papir var blevet en så stor en mangelvare at det kunne resultere i strejker, uroligheder brød ud når el-nettet svigtede og regeringens desperate forsøg på besparelser, ved at indføre to-dages arbejdsuger for offentligt ansatte

In the last two years Venezuela has experienced the kind of implosion that hardly ever occurs in a middle-income country like it outside of war. Mortality rates are skyrocketing; one public service after another is collapsing; triple-digit inflation has left more than 70 percent of the population in poverty; an unmanageable crime wave keeps people locked indoors at night; shoppers have to stand in line for hours to buy food; babies die in large numbers for lack of simple, inexpensive medicines and equipment in hospitals, as do the elderly and those suffering from chronic illnesses.

“The real culprit is chavismo, the ruling philosophy named for Chavez and carried forward by Maduro, and its truly breathtaking propensity for mismanagement“. I New York times var der en mere detaljeret beskrivelse af forholdene på et hospital. Men det er nu, tilbage til dengang.

Guardians Mark Weisbrot forvanskede venstrefløjens kritikeres advarsler allerede i overskriften som lød “Sorry, Venezuela hater: this economy is not Greece” og fortsætte hoverende “How frustrating it has been for them to witness only two recessions”. At kritisere Hugo Chavez og hans indlysende skadelige dispositioner er at hade Venezuela. For venstrefløjen er dissens det samme som onde motiver.

Now Venezuela is facing economic problems that are warming the cockles of the haters’ hearts. We see the bad news every day: consumer prices up 49% over the last year; a black market where the dollar fetches seven times the official rate; shortages of consumer goods from milk to toilet paper; the economy slowing; central bank reserves falling. Will those who cried wolf for so long finally see their dreams come true?

Not likely. In the opposition’s analysis Venezuela is caught in an inflation-devaluation spiral, where rising prices domestically undermine confidence in the economy and currency, causing capital flight and driving up the black market price of the dollar. This adds to inflation, as does – in their theory – money creation by the government. And its price controls, nationalisations and other interventions have caused more structural problems. Hyperinflation, rising foreign debt and a balance-of-payments crisis will mark the end of this economic experiment.

But how can a government with more than $90bn in oil revenue end up with a balance-of-payments crisis? Well, the answer is: it can’t, and won’t.

Og så følger en argumentationrække, der viste sig skrupforkert.

In 2012 Venezuela had $93.6bn in oil revenues, and total imports in the economy were $59.3bn. The current account was in surplus to the tune of $11bn, or 2.9% of GDP. Interest payments on the public foreign debt, the most important measure of public indebtedness, were just $3.7bn. This government is not going to run out of dollars.

Så langt som Weisbrot har fat i de rigtige nøgletal, og “The numbers are available on the website of the World Bank, but almost no journalists have made the arduous journey through cyberspace to find and report them”, så meget har Chavez sat over styr på få år (Atlantics artikel ovenfor har sin analyse).

Salon Magazines David Sirota gik modigt skridtet videre på baggrund af Weisbrots artikel; “Hugo Chavez’s economic miracle“.  Skønt Sirota kommer med indvendinger, som at Chavez økonomiske politik ikke var perfekt (men alligevel et mirakel?), at Chavez ikke var nogen helgen, selvom demokratiet havde det bedre med ham i spidsen, at der trods alt var problemer med menneskerettigheder og at Chavez styre “also coincided with a boom in violent crime” så skal man også ihukomme “America’s drone assaults, civil liberties abuses, and war on voting”.

“Chavez’s name became a decontextualized epithet”, “the bugaboo of American politics because his full-throated advocacy of socialism and redistributionism at once represented a fundamental critique of neoliberal economics, and also delivered some indisputably positive results.”

As evidenced by the treatment of everyone from Martin Luther King to Michael Moore to Oliver Stone to anyone else who dares question neoliberalism and economic imperialism, that punishment is all about marginalization [*]

Så meget en bøh-mand blev Chavez, at ingen løftede et øje da “the Bush administration tried to orchestrate a coup against the democratically elected Venezuelan leader.” Nu man taler om, hvorledes nogen bliver til et tilnavn, så skelnes der i Sirotas artikel, mellem hvad Bush administrationen gjorde af forbrydelser og hvad USA gør uden at Obama nævnes. Der er åbenbart er brug for en kontekstualisering for at forstå et uperfekt mirakel.

Men netop læren fra Chavez er væsentlig og skal ses fordomsfrit, “Chavez’s passing should prompt as much reflection on the individual iconoclast as on the overarching economic ideas he came to embody.”

For example, the United States has adamantly rejected the concept of nationalization and instead pursued a bailout/subsidy strategy when it comes to rapacious banks and oil companies – and those firms have often gone on to wreak economic havoc. Are there any lessons to be learned from Venezuela’s decision to avoid that subsidization route and instead pursue full-on nationalization?

Likewise, in a United States whose poverty rate is skyrocketing, are there any lessons to be learned from Venezuela’s policies that so rapidly reduced poverty?

And in a United States that has become more unequal than many Latin American nations, are there any constructive lessons to be learned from Chavez’s grand experiment with more aggressive redistribution?

Vi gør os alle illusioner og begår fejl. Men ved at erindre og erkende, hvad man troede var rigtigt, vokser man og bliver bedre og mere varsom med hovedkulds forelskelse og pludselig angst, når man konfronteres af nye udfordringer. Men når man har gjort en moral ud af sin illusion, så er der ingen vej tilbage, så holder man ved og begynder at akkumulere alle sine fejltagelser til banken sprækker af kognitiv dissonans.

Og det er hvad der gør så ondt i venstrefløjens hoveder lige nu.Intet de foretager sig på den store bane virker og deres insisteren på urealistiske og luftige ideer bliver mere desperat og aggressiv. Så når et lille korrupt land i Sydamerika får sig en socialistisk populist vælter alle drømmene op i dem, fordi en lille succes i en fjern afkrog kan vende hele billedet af total ideologisk og moralsk fiasko.

“Maybe now Chavez’s easily ridiculed bombast can no longer be used to distract from Venezuela’s record – and, thus, a more constructive, honest and critical economic conversation can finally begin.” sluttede David Sirota sin artikel og Chavez økonomiske mirakel for 3 år siden. Jeg skal ikke kunne sige om Sirota har lært at se mere ærligt og kritisk på virkeligheden, men venstrefløjen fortsætter deres evige jag efter illusioner.

* King blev skudt af et medlem af Ku Klux Klan for sin kamp for borgerrettigheder, mens More og Stone blev megarige og superstjerner ved at sprede konspirationsteoretiske løgne.

Mesterslumren

Diverse, Donald Trump, Hillary Clinton, Politik, Pressen, USA, Videnskab, Ytringsfrihed, venstrefløjen — Drokles on August 28, 2016 at 4:14 am

Hillary Clintons helbred skranter, så meget tør jeg godt sige, men jeg ved ikke om alle mærkelige billeder, nødvendigvis er beviser, som når hun for eksempel snubler på vej ind i et fly En side, der hedder Metabunk.org afkræfter med stor grundighed en internet myte om, at Hillary har en speciel læge stående klar med en kanyle, hvis hun pludselig skulle få et anfald (Kanylen er åbenbart en lommelygte og lægen en del af Secret Service).

Måske er Ezra Levant lige frisk nok med at kolportere alle historier om Hillarys besynderlige opførsel. Men han gennemgår også Hillary Clintons private emails og interviews om temaet at sove og det lægger anderledes ved til rygterne om hendes sundhedstilstand. Og Hillary og hendes nærmeste medarbejdere er meget optaget af Hillarys søvn. Får hun sin middagslur, er hun forvirret når hun vågner, kan hun sove hele vejen i en rigtig seng når hun flyver i militærets maskiner, hvilke videnskabelige artikler om søvn- og udmattelsesproblemer, synes præsidentkandidaten passer bedst på hende kandidaten. Hillary er tilsyneladende, hvad en avisartikel døbte “a master napper”.

Og det er helt rigtigt, som Lavant også påpeger, at det er mystisk at det optager pressen så lidt, at en journalist på New York Times endda mente at Google skulle skjule historierne på søgemaskinen. Andre tidligere præsidentkandidaters alder og helbred er tidligere kommet i søgelyset, som John McCain, der havde siddet i krigsfangelej under Vietnamkrigen, Bob Dole, der havde siddet i krigsfangelejr under Borgerkrigen og Ronald Reagan, der morsomt afmonterede hele emnet med en enkelt bemærkning om at man ikke skulle hænge hans modstander ud for sin manglende erfaring.

Fordi det er weekend, skal det ikke være alt for trættende

Hillary ved vejs ende?

Der er sikkert et ord for det i spinddoktor vokabularet, når en kandidat er nået derhen i sin kampagne, at der ikke er mere at sige. Om det er desperation eller måske endda fallit ved jeg ikke, men Hillary Clinton har brugt et af hendes få valgmøder på “not talking about jobs, the economy, trade deals, national security, or any of the issues that matter.” Istedet talte hun om the Alt Right, den bevægelse blandt republikanere, som Trump står i spidsen for og som er et rodsammen af alle venstredrejede demokraters sorger. Breitbart, Ku Klux Klan, konspirationsteoretikere, bøssehadere, misogyne antisemitter og racister og så videre.

Infowars Paul Joseph Watson var med røde øjne begejstret for opmærksomheden da dårlig omtale er bedre end ingen omtale og gjorde sig lystig over at Clinton beskyldte andre for konspirationsteoretiseren, mens hun selv plejede en forestilling om at hendes politisk opposition var betalt og styret af Vladimir Putin.

Charles Krauthammer var ikke sikker på det var en god ide for Hillarys kampagne at forlade sig helt på ad hominem, og mente specifikt at dette “slightly over the top”, især, da hun tilskrev Trump den tvivlsomme ære at mobning i skolerne angiveligt var i stigning. Og så er det jo altid svært at holde sig ren når man kaster med mudder

Politicians are always appearing on stages and welcoming people who have unsavory histories, and I would say that for Hillary, she should be a little bit careful since her support for Black Lives Matter — does she really want to be associated with a group that chants about killing cops? And nobody would accuse her of supporting that, but that is always a risk. So it is a cheap kind of political warfare. There are of course incidents — the Mexican judge story and all that, that even Paul Ryan had to admit was a form of classical racist speech. But I think this is the old story, I’m not sure if it is going to have an effect, and surely his calling her a bigot is not going to have a lot of effect either. I think we are at the bottom of the barrel of a race we knew would be down and dirty, and that is exactly where we are now.

Ah, ja, mudderkastning. Breitbart ihukom en venstredrejet artikel af ældre dato, der vånede sig over den racistiske tone, der bar Hillarys kampagne om at blive Demokraternes præsident kandidat  for 8 år siden, dengang modstanderen hed Barak Hussein Obama

In the aftermath of the Pennsylvania Democratic primary [won narrowly by Hillary Clinton] — a race in which Clinton had a 20-point lead only a few months ago — the racism and hypocrisy of the Clinton campaign were laid bare for all a nation to scorn.

Desperate and willing to do anything to win, the Clintons resorted to a naked form of racism aimed directly at white working-class voters in the rural portions of the state. Their message: Barack Obama cannot win because he’s black.

In the early stages of the campaign, it was Clinton’s cadre who kept playing the race card. In New Hampshire, Clinton’s co-chair, Billy Shaheen, accused Obama of being a drug dealer; then there was the photograph of Sen. Barack Obama in Somali garb leaked to the press by Clinton’s staff.

In the aftermath of the South Carolina primary, former President Bill Clinton compared Obama’s victory to those of Jesse Jackson in 1984 and 1988. His message was clear: Obama was a marginal, black candidate.

[…]

To anyone who has followed the Clinton campaign closely, it is all too apparent that her top political strategists — reeling from losses from coast to coast and badly miscalculating the grassroots power of the Obama movement — made a tactical decision to go negative, as that would be the only way for Clinton to stop Obama and somehow allow her to steal the nomination.

And go negative they did — with a subtle yet consistent racism underscoring every turn.

Breitbart, supplerer med flere eksempler og et fact-check. Og for at det ikke skal være Breitbart det hele (tidligere Breitbart chef ) har den gode Jamie Glazov også en debat med Michael Cutler om hvorledes Hillary ikke gavner sortes interesser.

Og ifølge Breitbart, er der også en anti-Clinton bevægelse blandt Demokraterne, der mener at Hillary ikke gavner sin sag, ved at fremstå “unhinged”. Måske er hun blot uforståelig for hendes vælgere, der gerne vil høre hende “talking about jobs, the economy, trade deals, national security, or any of the issues that matter”

(2:16 I’d like to hear more about education versus, you know, what’s wrong with donald Trump”) Og selvfølgelig har Trump ikke noget imod niggere.

Eliten mod Donald Trump

J Robert Smith skriver i Townhall om, hvorledes eliten frygter Donald Trump

Elections aren’t about finalities, they’re about processes. They may be about departures. Case in point, the 2016 presidential contests, which feature Hillary and The Donald. If Trump wins, the process of the November election might start a departure in more than politics. It could be historic. It won’t be good, however, for the global elites inhabiting New York, DC, Boston, and San Francisco — or wherever else ivory towers, mahogany-paneled offices, pricey secured buildings, and gated communities are found. Trump’s election would have reverberations overseas, too, in London, Paris, Berlin — yes, wherever else ivory towers, et al, are found.

A Hillary victory means there won’t be a departure; merely a doubling-down by the elite, as they act with renewed zest to secure their interests — versus the national welfare. The Great Imposition — a war waged on average Americans — will continue with awful consequences.

Impose and divide – divide to conquer. Blacks against whites. (That’s moreMilwaukees.) Hispanics against Anglos. (That’s more illegals and all legalized). Poor against rich. (Lots more free sh*t.) Takers versus producers. (Lots more free sh*t.) Marginalize the working class. (Further cede manufacturing to the Chinese; shut down coal and domestic energy production, generally.) Demean the middle classes. (Who knuckle-drag their bibles, guns, and backwater values through life.)

The worldview among many of our elite is anti-nation — dare we say — anti-American, anti-law and order, anti-tradition, anti-faith (with exceptions carved out for Islam), anti-durable values and enduring truths, like marriage between a man and woman, and family, as defined by a man, woman, and children. The elite, so very cosmopolitan, have evolved past antique beliefs and ways.

The dangers are domestic and foreign. President Hillary and anti-nation elites would continue failed policies toward Islamic militants and insurgencies. They’d serve up more perverse rationalizations for why Islam doesn’t animate jihadists. More dangers in the offing with rogue nations Iran and North Korea. Mounting danger in Asia, with China, where the PRC is boldly militarizing the South China Sea.

All pose existential threats, to one degree or another. To the elite? Obstacles to the world they’ve created for themselves. Perhaps to be solved with appeasements, like tribute (it worked for the Romans — for a while.). Ransoms(monetary and otherwise). Accommodations. Retreats. Misdirection and outright lies.

Velhaveren George Soros er en aggressiv variation af den elite og det er især blevet tydeligt efter at hackere har lækket dokumenter fra Soros hedgefond Open Society Foundations. Her kan man (selvfølgelig) læse at Soros gennem sit Open Society gav $650,000 til “invest in technical assistance and support for the groups at the core of the burgeoning #BlackLivesMatter movement.”, og til anti-israelsk propaganda, og til at sværte islamkritikere, som David Horowitz som værende islamifober, og til at arbejde for yderligere indvandring til Europa. Men man læser ikke meget om det, skriver Investor’s Business Daily

On Saturday, a group called DC Leaks posted more than 2,500 documents going back to 2008 that it pilfered from Soros’ Open Society Foundations’ servers. Since then, the mainstream media have shown zero interest in this gold mine of information.

We couldn’t find a single story on the New York Times, CNN, Washington Post, CBS News or other major news sites that even noted the existence of these leaked documents, let alone reported on what’s in them.

Indeed, the only news organization that appears to be diligently sifting through all the documents is the conservative Daily Caller, which as a result has filed a series of eye-opening reports.

(…)

Anyone with this much power and influence demands close media scrutiny. Particularly when he has extremely close ties to the would-be next president of the United States.

This year alone, Soros has given $7 million to the Clinton-supporting Priorities USA super-PAC, and a total of $25 million to support Democrats and their causes, according to Politico.

And when Soros speaks, Clinton listens. A separate email released by WikiLeaks shows Soros giving what read like step-by-step instructions to then-Secretary of State Clinton on how to deal with unrest in Albania in early 2011, including a list of people who should be considered as candidates to become an official mediator sent to that country. Days later, the EU dispatched one of the people on Soros’ list.

Thomas Lifson, writing in the American Thinker blog, said “Soros got the U.S. and other accomplices to intervene in the internal affairs of a sovereign state…. How is this not huge news?”

How, indeed.

Ifølge USA Newsinsider advarer hacker-gruppen Anonymous om at venstrefløjen planlægger valgsvindel, for at sikre sig imod en eventuel sejr til Trump. Og det er ikke noget nyt, skriver Townhall.

Information om Donald Trump

“Donald Trump er et røvhul” fortæller Jay Carson, en politisk konsulent på den populære TV serie House of Cards (den underlegne amerikanske version) til Information. Information er en verbos avis, så den har indlæg på indlæg om hvor stort et røvhul Donald Trump egentlig er, hvor kritikere kan lufte deres vrede uden at vi bliver klogere.

Det er Carsons opfattelse at medierne er medskyldige i at ingen forstår “at den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, er et forfærdeligt menneske og ude af stand til at lede et land” fordi samme medier overspillede deres kort, da de forsøgte at fortælle at Bill Clinton også var forfærdelig fordi han havde “haft en affære”.

»Der var ikke den fjerneste mulighed for, at en reality-tv-stjerne (Donald Trump var hovedpersonen i reality-programmet The Apprentice, red.) kunne blive præsidentkandidat i 2000 eller 2004 eller 2008. Det er gået den forkerte vej lige siden, og det er foruroligende og skræmmende.«

(…)

Hvor berømmelse og offentlig optræden betyder mere end ens hjerte og substans og ideer og overbevisninger. Det er derfor, at en fyr som Trump ender med at blive præsidentkandidat. Manden er et røvhul. Han er modbydelig, ubehagelig, korrumperet, han aner ikke, hvad han foretager sig, og han forstår ikke, hvordan den amerikanske regering fungerer – eller nogen som helst andre regeringer rundt om i verden. Han er den mest ukvalificerede kandidat til jobbet nogensinde, og han er et stort politisk partis kandidat. Det er bekymrende.«

Det handler om sex

Men hvordan er det dog gået så grueligt galt? Det har Jay Carson en teori om – det handler om sex – og den har han lånt fra bogen All the Truth Is Out: The Week Politics Went Tabloid, der er skrevet af hans gode ven og skrivemakker på flere filmprojekter, Matt Bai.

»Indtil valgkampen i 1988 havde man aldrig set en sexskandale i amerikansk politik,« siger Carson.

(…)

»Gennem historien er der mange eksempler på mennesker, der i krisetider har udnyttet folkets frygt. Nogle af verdenshistoriens værste mennesker brugte dårlige tider til at skabe frygt hos folk og udøve magt. Donald Trump befinder sig ikke langt fra det. Det er præcis, hvad han er i gang med.«

Dermed ikke være sagt, at man ikke skal forholde sig til de mange vrede og ulykkelige mennesker i USA. Mennesker, der har måttet gå fra hus og hjem og har mistet deres arbejde.

»Det er noget lort, og det er barsk, og det gør én vred,« siger Carson. Men der er to væsensforskellige måder at tage fat i den problemstilling på.

»Der er Donald Trump-måden, hvor man puster til ilden og prøver at skyde skylden på nogle andre, indvandrere eller sorte og brune mennesker eller ens nabo eller regeringen eller hvem som helst. Man taler til folks værste og mest basale instinkter.

Og så er der måden, som Bernie Sanders gjorde det på. Han sagde: ’Jeg hører jer. Jeg ved, at I er pissevrede. Jeg er også pissevred. Lad os ikke ødelægge ting eller tæve mennesker til politiske møder. Lad os tale om løsninger på det i stedet.’ Det er Hillary Clinton også god til. Hun har bare været i politik i så lang tid, at hendes kampagne ikke havde den samme vrede eller det samme momentum. Bernie var et frisk pust, og han virkede lige så pissesur som de mennesker, der er pissesure. Folk kunne se og høre det på ham. Han fortjener ros for ikke at omgøre det til frygt, had, xenofobi, racisme og homofobi og alle de andre fucked up-ting, som Donald Trump gør.«

Fucked-up, det er hvad Trump er.  Et røvhul, modbydelig, ubehagelig, korrumperet, der ikke aner hvad han foretager sig andet end had, xenofobi, racisme og homofobi. Og nu nærmer vi os en perfekt storm, hvor Hi(tler)storien lurer, med krise og et folk, der må gå fra hus og hjem har en reel frygt kan udnyttes. Der er grund til vrede, men ikke til at tæve mennekser til politiske møder… åh, vent lige lidt, jeg syntes jeg læste noget lidt andet hos Bretibart

Pierson told The Kelly File (via rushlimbaugh.com):

If you go back to the WikiLeaks release of the DNC emails, this is on the PowerPoint playbook on the messaging — slide number 6 — with the messaging theme number 1: Violence.  They were looking for an opportunity to pick up somewhere to continue this narrative that somehow Donald Trump is violent.

Here is the relevant slide, in full. Note the suggestion to tie Trump to “incidents of violence.”

demokrater-opfordrer-til-vold-mod-trump

The worst case of violence was outside a San Jose rally in early June, where Trump supporters were viciously beaten and chased through the streets by a left-wing mob. Despite the fact that the rioters carried out their brutality shamelessly, in full view of the mainstream media, some media outlets blamed Trump for the violence. One headline blared: “San Jose rally turns violent as Trump supporters clash with protesters.”

And for the left, that was precisely the point: creating violence is a no-lose strategy. If protesters can provoke Trump supporters to be violent, they embarrass Trump and cast him as a fascist. And if the protesters themselves are violent, voters will understand that a Trump victory will be met with violent mob resistance.

The left has recruited some Beltway Republicans — the NeverTrump faction — as a willing echo chamber for this meme. Mere hours before the San Jose riot, David French — then considering a third-party run for president to undermine Trump and give the election to Hillary Clinton — accused Trump of inciting violence.

Trump’s primary opponents, too, blamed Trump for the riot that closed down his Chicago rally in April — rather than blaming the organized left-wing groups that created the chaos.

All of that has helped the left establish the predicate for future spin, so that when Donald Trump cites the familiar refrain that gun owners will defend their rights, he is accused of wanting to assassinate Hillary Clinton, and large portions of the media — including conservative media — believe it.

Så, det er demokraterne der tæver politiske modstandere, ligesom brunskjorterne? Og den frygt og vrede, som amerikanerne er i deres gode ret til at have, er den ikke fremkommet efter 8 år med håb og forandring? Kunne journalisten ikke have undret sig blot en lille smule? Og hvad er det med sex der forhindrer gode politikere i at stille op? Ligger talentmassen blandt de promikuøse? Og is så fald, hvad siger det så om Trump, der har haft så mange at han praler med dem?

Amerikanerne elsker countrymisk og tilgiver altid en angrende synder. Sagen om Bill Clinton handlede ikke om at han havde haft en affære, men om at han som præsident bollede med praktikanter, mens han var præsident og derefter løj om det under ed, som han også forsøgte at hindre rettens gang. Skyldsspørgsmål blev afgjort ved afstemning i kongressen, og her havde demokraterne flertal.

Men det handler om sex for venstrefløjen, så Information har også talt med “forfatteren Frank Browning, hvis seneste bog om ’kønnenes skæbne’, The Fate of Gender, netop er udkommet”, der mener at Trumps succes er et udtryk for “en vrede og en nagfølelse”, der gennemsyrer de vestlige samfund på grund af “ændringer og forskydninger inden for autoritets- og magtforhold” og “kønsfluiditet”

Browning siger, at denne ’kønsrevolution’ leverer et afgørende bidrag til forklaringen på den genopblussede ??højreorienterede ekstremisme i Europa.

Og til forklaringen på, hvordan det kunne gå til, at en tidligere reality-tv-showmand og ejendomsmatador kunne mobilisere støtte til at blive republikansk præsidentkandidat i USA ved at fremsætte utallige racistiske, sexistiske og fremmedfjendske kommentarer.

»Vi kommer i de kommende år til at se flere af den slags bevægelser, som Trump har været eksponent for,« forudsiger Browning. »Og en stor del af forklaringen på dette skal søges i kønsspørgsmål.«

Browning pointerer, at der er sket en grundlæggende forskydning i retning af, at mænd i dag beklæder stadig færre magtpositioner i samfundet, hvilket slår om i både en vigende respekt over for mænd og i en såret selvfølelse hos mænd.

Samtidig har mennesker, der vil udforske og eksperimentere med deres kønsidentiteter, fået mulighed for at udfolde sig mere åbent – ikke mindst via de muligheder, som internettet giver for at skabe netværk og møde ligesindede.

Også Jonathan Hedegaard, ja, han er måske ikke amerikaner, men han er bosat i USA, og er digter, kunstner og debattør, giver sit besyv med i Information, i hvad han også kalder et cirkus og “et dårligt realityshow”. Også han taler om “indebrændte vrede amerikanere, som globaliseringen kun efterlod krummerne”, der derfor er til falds for “brød og cirkus”. Der er ingen egentlige argumenter, så her er kunstneriske højdepunkter om Trump og amerikanerne

Cirkusset bliver stadig mere absurd, som Trump gang på gang lufter sin utæmmede stupiditet og samtidig fremstår underligt urørlig.

(…) hans modbydelige udfald mod muslimer, mexicanere, handicappede, krigsveteraner, en død soldats efterladte, politiske modstandere og kvinder, til det forhold, at han har ført en politisk valgkamp, hvor reelle løsningsforslag har virket irrelevante – og det på et sprogligt niveau, der kunne ligne en 5.-klasse-elevs til forveksling.

(…)Efter opfordringen til vold mod sine politiske modstandere er Trump ganske vist kommet under pres.

(…)Trump spejler sin befolkning. (…) Hvis USA fortjener Trump, må der være tale om et samfund præget af historieløshed, overflade over substans, og et samfund, der er ved at miste evnen til at lytte og fordybe sig – værdier, der bliver væk i den endeløse strøm af information og underholdning og videoer af katte, der ter sig på morsomme måder.

Et samfund, hvor folk har for travlt med at fange Pokémons til for alvor at interessere sig for politik. Disse tendenser ser man i hele Vesten. Vores kulturer er plaget af historieløshed, præcis som Trump. Vi glemmer og tilgiver selv de værste udfald. (…) Kun et folk, der selv er historieløst, kan stemme for en mand, der flirter med ophævelsen af NATO’s musketered og åbent vil bryde internationale konventioner.

(…) Det er et sjovt eksperiment at vælge en gammel, forstyrret realitystjerne til præsident.

(…)Trump overhovedet kan slippe afsted med sin grænseoverskridende brutale retorik. En retorik, der bærer præg af det støjende, vulgære, brutale og hangen til konspiration.

Den slags retorik kan kun overleve i det politiske rum, fordi den er så langt ude, og i sin enfoldige forenklethed så mærkeligt let at relatere til. Den minder meget om værtshusretorik. Og selv om det er sjovt nok at høre på kværulanten på værtshuset i et par minutter, er der en grænse for, hvor længe man gider lægge øre til stædigt uvidende sludder af typen: Obama er ikke født i USA. Eller barnlige fingerknipsløsninger på seriøse udfordringer: Vi bygger en kæmpe mur. Eller militant sprog såsom: Spær den politiske modstander inde, eller skyd hende for forræderi (som en af Trumps støtter foreslog).

Analysen er altid simpel for venstrefløjen, blottet for indhold, fremstiller man sin fjende, som lidende af allehånde smålige følelser og mindreværdskomplekser og den skinbarlige virkelighed forsvinder. Den virkelighed at der bare er andre mennesker, som mener truslerne mod civilisationen, det fælles, friheden, er reelle. At der rent faktisk vælter allehånde mennesker, fra fejlslagne stater og kulturer over grænserne, som en mur med et effektiktivt grænsevæsen kunne holde ude. At Hillary rent faktisk har begået lovbrud der retfærdiggør en fængsling. At det var Hillarys kampagne, der fandt på at Obama ikke er amerikaner. Og Trump sætter ord på den reelle frygt de har, deres reelle vrede over et misregimente, ikke fra deres neuroser, men det de kan se.

Afsporing af alt reelt er selvfølgelig ikke noget Information har monopol på, det er blot venstrefløjen.

Se, han har en lille tissemand, og vi ved jo, hvorledes sådanne mennesker er, moral knytter sig til fysisk pragt.

The Donald starter sin kampange

På National Review er de bekymrede over, hvilken skade Donald Trump gør mod den konservative tradition og hvor meget han potentielt kan skade dens anseelse i generationer fremover. De fleste amerikanere er mere bekymrede over, hvilken skade Hillary Clinton gør på USA og hvor mange generationer, det vil tage den stolte nation at komme sig. Donald Trump har været igennem den største løgnekampagne i et civiliseret land og alligevel, skriver Wayne Allen Root i Townhall, alligevel…

After all of THAT…after Hillary and the media and liberals…and the GOP establishment threw everything they had at Donald…

He is tied with Hillary (within statistical margin of error) in every major credible national poll out in the past few days. Pick your poll: Zogby, Rasmussen, LA Times/USC, Bloomberg, they all say he’s down 1 or 2 points with likely voters- which is tied. In the latest LA times/USC poll he’s down less than one point.

And we all know 5% to 10% of voters won’t admit they support Trump. Why would they after the three weeks of disaster I just described?

So that means he’s actually AHEAD by 3 to 5 points.

Hillary is like a NFL team ahead by 14 in the 3rd quarter…and the coach, players and fans all know it’s not enough. They can feel it. Disaster is coming. They are ahead by 14…and they just know they are dead.

If Hillary isn’t ahead by 15 to 20 points right now…at this absolute low point of Trump’s campaign…the deep, deep valley…Hillary is the one in deep trouble.

Her peak is actually the valley. Her fans and the mainstream media just don’t understand that yet. This is the high water mark of her campaign. It will never get better than this. And she’s tied, hanging on by her fingernails.

She won’t make it to the November 8th finish line. She is DOA (I mean politically, of course).

Even worse…

She knows any day between now and November 8th…Julian Assange and Wikileaks will drop a bombshell that will destroy her presidential run, political career and legacy all in one. She knows what’s coming, because she knows what’s in those emails. If Wikileaks has what Hillary thinks they have, her future involves the “Big House,” not the White House.

Because Wikileaks clearly has her 32,000 deleted emails. Secret emails that detail her crimes against the American people.

No wonder Hillary’s sick…no wonder she has “health issues”…no wonder she has trouble standing up behind a podium…or sitting on a couch without being propped up by large pillows…or walking up stairs…stress will kill you!

Hillary knows what’s coming…and it’s destroying her mental and physical health.

One more reminder- Donald Trump has not spent one dollar yet. His first TV ads start this weekend.

Og weekenden er her, The Donald giver amerikanerne et sobert valg

Der er essensen. Lige der! Vil man have kontrol med sit land, eller vil man ikke? Det er hvad folkedybet kerer sig om, det er hvad Trump taler om. Og venstrefløjen, medierne, snart sagt alt det etablerede, hader ham inderligt for det. De vil fortsætte deres drømme, hvor hensigten retfærdiggør fortrængning, hvor drømme om alt muligt umuligt er smukt, hvor op er ned og sort er hvid. Drømme om at man blot kan blive med med at sælge ud, ud af sine traditioner, statsborgerskaber, velfærd, hvor man blot kan blive ved med at bakke, at undskylde for fortiden og sin egen eksistens, indtil freden sænker sig og velstanden præsenterer sig selv jævnt for alle. Obama ville stoppe havspejlstigningen, men den bølge Trump har skabt, stopper ikke.

Måske ser det lidt mere sort ud for Trump?

Mens medierne sviner Donald Trump, fortsætter han med at tale direkte til det amerikanske folkNational Review skriver

“I am asking for the vote of every African-American citizen struggling in our country today who wants a different future,” Trump said Tuesday night in a sobering policy address near Milwaukee. “The Democratic party has failed and betrayed the African-American community. Democratic crime policies, education policies, and economic policies have produced only more crime, more broken homes, and more poverty.”

Trump then hammered his opponent.

“Hillary Clinton–backed policies are responsible for the problems in the inner cities today, and a vote for her is a vote for another generation of poverty, high crime, and lost opportunities,” Trump declared. “We reject the bigotry of Hillary Clinton, which panders to and talks down to communities of color and sees them only as votes, not as individual human beings worthy of a better future. She doesn’t care at all about the hurting people of this country, or the suffering she has caused them.”

Trump noted who lords over most poor black neighborhoods.

“The Democratic party has run nearly every inner city in this country for 50 years, and run them into financial ruin,” Trump explained. “They’ve ruined the schools. They’ve driven out the jobs. They’ve tolerated a level of crime no American should consider acceptable.”

Obama Trump cited grim statistics on urban lawlessness: Violent crime up 17 percent in America’s 50 biggest cities in 2015. Homicides have climbed 50 percent in Washington, D.C., this year. In Baltimore, murders are up 60 percent.

Og han bliver hørt, Trumps upopularitet blandt sorte faldt så at hele 14,6% nu foretrækker ham, frem for Hillary. Det lyder ikke af meget, men det er en stigning fra en flukturation mellem 2,5% og 5,5%. Podcasteren Sonnie Johnson udtrykte det således ifølge Breitbart

Johnson said Trump’s speech targeted what “Democrats have done to the black community over the last sixty years,” and laid things out more plainly, and boldly, than previous Republicans have dared to attempt.

“To have it laid out, to have it addressed, to not have it skirted over, to not have it bathed in welfare talk, and poverty talk, but actually to have it, to inspire black people that America is your country, and you deserve to have the greatness and richness thereof in it – I was over the moon last night! Congratulations, Donald Trump! Thank you!” she declared.

SiriusXM host Matt Boyle pointed out that polls show Trump faring very poorly with black voters, but Johnson was confident his speech in Wisconsin would help him turn those numbers around, and even meet his goal of drawing a larger percentage of the black vote than previous GOP candidates.

“The emphasis is on the American people, and for once, you have a Republican candidate that went above and beyond to make sure that black people feel like they are included in that America,” she said. “You don’t have to convince black people that having money is better than being poor. You don’t have to convince them of that. All you have to do is inspire them, and they will do the rest.”

“And that is what Hillary needs to be scared to death of,” she continued. “You have a generation of young blacks that are inspired to take over the world, and now we have a Republican candidate that’s saying, not only will I be your voice, not only will I stand with you, but I will win. And that is something that the black community has not had, since they have let these progressives be in control of our cities. Just the thought of having a real fight in the inner cities of America, with a Republican candidate that gives a damn — Hillary Clinton better be shakin’ in her boots!”

“From the time of Abraham Lincoln to that of President Herbert Hoover the black vote was Republican” skriver Thomas Sowell i National Review. Selvom republikanerne ifølge Sowell næppe genvinder flertallet af sorte stemmer i løbet af det næste årti, så er det vigtigt at erodere demokraternes monopol over den vælgergruppe. Ikke blot på grund af de ekstra sorte stemmer, men fordi flere hvide måske vil stoppe med at anse Repubkanerne som racistisk. Lov og orden er et generelt ønske i befolkningen på tværs af demografien og uddannelse er et “slam-dunk issue for Republicans trying to appeal to black parents with school-age children, as distinguished from trying to appeal to all black voters, as if all blacks are the same”.

Someone on CNN said that if Trump were serious about wanting the black vote, he would address groups like the NAACP. That was in fact a big mistake that even President Reagan made.

Blacks voters are not the property of the NAACP, and they need to be addressed directly as individuals, over the heads of special-interest organizations that have led blacks into the blind alley of being a voting bloc that has been taken for granted far too long.

Et illustrativt eksempel hvor indgroet venstrefløjens tænkning med at adressere minoriter igennem udemokratiske interesse og pressionsgrupper. Skriv det bag øret Dyhr, når du vil give definitionsretten over muslimerne som gruppe til imamerne (Vi på Monokultur, vil have muslimerne til at rejse hjem, men hvis man endelig skal tage minoriteter alvorlig, kan det kun ske som individder). Sheriff David Clarke beskrev rammeforholdene for urolighederne i Milwaukee og hvor vigtigt lov og orden er, ikke mindst for de mest udsatte grupper i befolkningen

Clarke said, “Well, first of all, the social order in Milwaukee totally collapsed on Saturday night. When the social order collapses, tribal behavior takes over. When tribal behavior takes over, the law of the jungle replaces the rule of law and that’s why you end up with what you saw. Last night was a little better. Not good enough for me. I won’t be satisfied until these creeps crawl back into their holes so the good law abiding people who live in the Milwaukee ghettos can return to at least a calm quality of life.”

National Reviews Deroy Murdock er enig med Sowell, at vinde sorte stemmer er muligt og det afmonterer myten om at Republikanerne er racistisk

Trump should take this message to black churches, civic groups, and business associations and respectfully ask black Americans for their votes. All else being equal, if he convinces 15 percent of them, this election becomes a squeaker. If he scores 20 percent of black ballots, Trump trumps Clinton.

Nervous whites who see Trump meet black voters would find such images a comforting contrast to charges that Trump is a racist. Some will be sufficiently reassured and support him.

And Trump’s unyielding conservative critics — including Hillary Clinton’s enablers in the Never Trump crowd — might reevaluate a GOP nominee who finally expressed some “very difficult truths,” in Trump’s words, that other Republican standard bearers understood but were not brave enough to utter.

Trump er folkelig og med det hører også det vulgære. Om han er den rette mand på posten som præsident er svært at sige, men alternativet er bare garanteret værre. Demokraterne har, som venstrefløjen herhjemme, svigtet underklassen til fordel for fashionabel identitetspolitik. Man må håbe at tilstrækkeligt mange sorte smider de mentale lænker og stopper med at identificere sig som demokrater - og på sigt også med deres hudfarve.

En nedladenhed for langt

I ferien linkede jeg til Midnight’s Edges video, der glimrende gennemgik en strid mellem folkene bag den nye version af filmen Ghostbusters og dens produktionsselskab SONY Pictures, på den ene side og et nørdet miljø af film-, fantasyfans og v/bloggere på den anden. Denne nye Ghostbusters film var instrueret af instruktøren Paul Fieg, der i forskellige interviews havde udtrykt negative holdninger til det mandlige køn, fordi han angiveligt var blevet mobbet i sine drengeår for sine ‘fine træk’. Og den nye Ghostbustersfilms hovedroller var, i modsætning til den originale fra 80erne, måske derfor besat af 4 kvinder. Udtrykket i den fladpandede humor, som traileren viste, havde i hvert fald mere end en snert af girl power. Og man kan godt argumentere for, at det er op ad bakke, at hævde en feministisk pointe, når man ikke kan finde på bedre, end en bleg efterligning af drengenes 30 år gamle film.

Kort fortalt, kunne fansne ikke lide traileren til nyindspilningen af Ghostbusters og rakkede på forhånd filmen ned. Sony og folkene bag Ghostbusters forsøgte at redde deres meget bekostelige bud på en blockbuster fra dårlig foromtale og mobiliserede bl.a social justice warriors, personer og grupper optaget ud i det hysteriske af at indrette verden efter deres metastaserende identitetspolitik, til at udskamme de forhåndskritiske fans, som fysisk uattraktive, hjemmeboende sociale tabere med misogyne og racistiske tendenser. Den slags, der stemte på Trump, som skuespilleren Dan Akroyd mente.

Men showbusiness er hårdt og folk der spiser pop-corn er ikke interesseret i at skifte underholdning ud med moraliserende identitetspolitik pakket ind i generisk humor og CGI. . Politisk aktivisme, kunsterisk forfængelighed, forsmåede følelser og drømme om et indbringende franchise gik i selvsving og endte i krig med de selv samme mennesker, hvis holdninger man forsøgte at massere, mens man tog deres penge. Variety fortæller at Ghostbusters vil ende med at tabe 50 mill dollars og at der således ikke er udsigt til “sequels”.

Midnigt’s Edge, har fulgt op på, hvorledes det er gået Ghostbusters efter premieren og hvordan stridighederne (hvor Milo Yiannopoulos i øvrigt blev permant udelukket fra Twitter)

Paul Feig’s Ghostbusters has been released, and moviegoers around the world now have the opportunity to judge what has arguably been the most controversial movie of the year for themselves. This however, did not cause the controversies that had been plaguing the production to stop.

In this video we will dig into the movies opening, the critical reception, the various controversies in the aftermath of the release, as well as its boxoffice and subsequent sequel prospects, now that the movie is increasingly being referred to as a flop.

Venezuela på vej mod en humanitær krise

Politik, Socialisme, Venezuela, venstrefløjen, Økonomi og finans — Drokles on August 11, 2016 at 12:52 pm

Det er sørgelige historier man kan læse om Venezuelas forsøg med socialisme. Ifølge True Activist, er der forekommet indbrud i zoologiske haver, hvor dyr er blevet slagtet og spist af sultne venezuelere. Og sultne venezuelere, der græder ved synet af fyldte supermarkeder, er der mange af, skriver CNN

Pregnant women, children and even elderly Venezuelans crossed into Colombia on Sunday after the border was temporarily reopened, allowing them to buy basic foods and toiletries — rare commodities in their home country.

Tearful Venezuelans had gone weeks without basic food items like milk, flour and toilet paper. It’s a sad but common part of daily life today in crisis-ridden Venezuela, a country that has the world’s largest proven reserves of oil. Colombian officials estimate that about 100,000 Venezuelans crossed the border.

Venezuela is expected to dive deeper into the abyss this year, according to new projections published Wednesday by the International Monetary Fund.

The IMF forecasts Venezuela’s economy will shrink 10% this year, worse than its previous estimate of 8%. It also estimates that inflation in Venezuela will catapult to 700% this year, up from the earlier guess of about 480%.

“Venezuela’s economic condition continues to deteriorate,” says Alejandro Werner, chief Latin America economist at the IMF. The estimates for growth and inflation are the worst worldwide.

The numbers are just the tip of the iceberg. Venezuela is deep into a humanitarian crisis — people are dying in ill-equipped hospitals and many live without basic food items. Venezuela can’t pay to import goods because its government is desperately strapped for cash after years of mismanagement of its funds, heavy spending on poorly-run government programs, and lack of investment on its oil fields.

En af de socialistiske løsninger er livegenskab for staten. Her er en lidt ældre dokumentar fra 2014 om Venezuelas socialistiske virkelighed

Bolivarian Revolution (2003): Venezuela is bitterly divided — torn between those who support Chavez and those who oppose him. It has become so polarized, it’s paralysed.

For downloads and more information visit: http://www.journeyman.tv/?lid=11140

Chavez’s supporters, the Chavistas, always carry a little blue book — the constitution of their elected president - and wear their hearts proudly on their sleeve: “He’s enlightened and protected by God,” comments one Chavista. But these feelings are by no means universal.

Despite the vast oil revenue, over 70% of the population live in poverty. Chavez came to power promising social reforms, but strikes have led to economic collapse. “His relationship with the poor is just empty rhetoric … his economic policies create more poor every day,” complains trade union leader Pablo Medina. During the 1990s he provided vital support for Chavez but now regards his former comrade as a class traitor.

Many of Chavez’s other supporters are starting to question his policies. The middle classes have lost confidence in the police and barricade themselves behind heavily armed compounds. Those who can are fleeing the country in droves. “If things keep going as they are, I think we could have a civil war,” states Fernando: “This is not a revolution. Ordinary people aren’t getting anything out of it. The only people benefiting from it are him and the people around him.”

Pressens kamp for Hillay

Forleden henviste jeg til eksempler på hvorledes mediernes dækning af det amerikanske præsidentvalg var skævvredet, således at Donald Trump fik en uretfærdig hård medfart,hvor citater blev fordrejet, historier opdigtet og problemer overdrevet. Howard Kurtz fortæller på Fox News, at fordrejninger for nogle journalister er en bevidst handling, et kald nærmest

But since the conventions, and fueled by his own missteps, Trump has been hit by a tsunami of negative coverage, all but swamping the reporting on Hillary Clinton. Liberal investigative journalist Glenn Greenwald recently told Slate that “the U.S. media is essentially 100 percent united, vehemently, against Trump, and preventing him from being elected president”—and, given his views, he has no problem with that.

Now comes Jim Rutenberg, in his first season as media columnist for theNew York Times. He’s a good reporter and I give him credit for trying to openly grapple with this bizarre situation.

But Rutenberg is, in my view, trying to defend the indefensible:

“If you view a Trump presidency as something that’s potentially dangerous, then your reporting is going to reflect that. You would move closer than you’ve ever been to being oppositional. That’s uncomfortable and uncharted territory for every mainstream, nonopinion journalist I’ve ever known, and by normal standards, untenable.”

Yet normal standards, says Rutenberg, may not apply.

By “closer to being oppositional,” he means openly siding against Trump and thereby helping Clinton. And that’s precisely the kind of thing that erodes our already damaged credibility. If a reporter believes Trump is a threat to America, he or she should go into the opinion business, or quit the media world and work against him. You can’t maintain the fig leaf of neutral reporting and favor one side.

Rutenberg acknowledges that “balance has been on vacation since Mr. Trump stepped onto his golden Trump Tower escalator last year to announce his candidacy. For the primaries and caucuses, the imbalance played to his advantage, captured by the killer statistic of the season: His nearly $2 billion in free media was more than six times as much as that of his closest Republican rival.”

For at konpensere for denne ubalance dækker medierne derfor Hillary Clintons kampagne ligeså skævvredet men, for variationens skyld uden tvivl, til fordel for Hallarys kandidatur. Således bliver åbenlyse problemer og historier om korruption og kriminalitet negligeret eller ignoreret. Som at faderen til den muslimske terrorist, der myrdede 49 mennesker i Orlando, får lov at mænge sig på demokraternes valgmøder, helt tæt på Hillary Clinton.

skc3a6rmbillede-2016-08-11-kl-063211

Kunne en far til en massemorder blive set tæt på Trump, ved et af hans valgmøder uden at det havde skabt overskrifter? Og det er ikke de eneste overskrifter, de amerikanske vælgere er gået glip af. Wayne Allyn Root har samlet nogle stykker, af hvilke her er et uddrag, for Breitbart

Let me list all the many shocking stories NBC News should be mentioning, if not covering extensively. Instead they won’t even admit these news stories and scandals exist.

  • Hillary’s hacked emails may have led to the discovery and execution of an Iranian scientist helping the U.S. His name was prominently mentioned in Hillary’s hacked emails that undoubtedly ended up in the hands of our enemies. Yet we hear not a word from NBC News.
  • Hillary’s hacked emails may have led to the discovery and murder of Libya Ambassador Chris Stevens and those 3 American heroes at Benghazi. Hillary’s hacked emails gave up his location.
  • It appears I’m not the only one to think so. Hillary is now being sued by the parents of the dead Benghazi heroes for this gross negligence. Yet we hear not a word from NBC News. They did plenty of reporting about the one Muslim gold star father, but virtually zero coverage of the parents of dead Benghazi heroes. Donald had harsh words. Hillary lied to the parents’ faces with their children’s caskets lying nearby. Her actions may have led to their deaths. Still NBC says nothing.
  • Hillary’s hacked emails show the Clinton Foundation is one big extortion racket that involved “pay for play.” Those who donated to the infamous Clinton Foundation immediately got high-level access and contracts from Hillary’s State Department. Folks this is treason – pure and simple. Yet we hear not a word from NBC News.

Can you even imagine if Donald Trump served in a presidential cabinet and sold out his access and government contracts in return for donations to his foundation? It would be the biggest news story in America. The FBI would be leading him away in handcuffs right now.

Det er alt sammen underordnet at The Donald ikke kan lide spædbørn.

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress