Drokles fortsættelse af det, jeg giver udtryk for, er en forklaring, jeg ikke har set før, men den ser både meget nærliggende og plausibel ud.
Man kunne også sige:
“Verden er ikke farlig nok. Tivoli, kom og leg med mig!”

Med venlig hilsen
Emeritus.

Troen på at den simple anderledeshed, som du kalder den, tror jeg kommer af at de forveklser deres særegne vestlige kultur med det naturlige - nok fordi de befinder sig så godt i det billede. Det leder dem til at tro at tydelige forskelle mellem kulturer er et spørgsmål om livsstil man umærkeligt kan ændre. Man hører jo ofte modstillingen mellem det moderne og det traditionelle når bølgerne går rigtig højt med at beskrive problemer i især den muslimske verden.

Dermed siges at alle kulturer følger den samme udvikling og vi har tilfældigvis begunstiget at historiens gang - men som oftest som et udslag af vores grådighed, skruppelløshed og imperiale lyster (der er specifikke for os, sjovt nok) - snydt os foran i udviklingen. Alt er således ens og som vi kan lege middelalderlandsby med vores børn i påskeferien kan de også indgå uproblematisk i Danmark, hvis blot de slap for stigmatiseringens åg.

At de således forveksler deres vestlige kultur, med den naturlige udvikling demonstrerer at det er dem, der er fanget af deres kulturelle ballast i langt højere grad end os.

Ja, Falkeøje, jeg er helt enig i at det er regulær racisme, der viser sit ansigt nok en gang.

falkeøje

Alene i drømmeriet bag ordene diversitet og forskellighed ligger selvfølgelig langt mere begravet end simpel anderledeshed. En uendeligt strømmende kulturberigelse for eksempel. Men man kan ikke på samme tid gå ind for drømme om diversitet og kulturel mangfoldighed samtidig med, at man - tvunget af virkelighedens slemme omstændigheder - begynder at værdirelativere (ligegyldiggøre) kulturerne uden at havner i alvorlige forklaringsproblemer.

Hvis det var så vel, at kulturer virkelig kunne værdirelativeres, burde multikulturelle forskelle i princippet kunne nivelleres til at svare til for eksempel det at være - højrehåndet eller venstrehåndet efterfulgt af spørgsmålet - hvad er rigtigst/bedst?.
Hvem kan svare på det?

Men det er selvfølgelig ikke lige meget i en civilisation, om du er højrehåndet eller kejthåndet! (forkerthåndet!). Selv om du faktisk er skabt til at gøre det samme med begge hænder lige godt, er der pludselig en forskel på trods af, at vi er mennesker skabt i en spejling om en fælles akse. På det simple grundlag kan spørgsmålene bedst rigtigst naturligvis ikke besvares. Enhver ved sin fulde fem kan også godt se, at der her er tale om noget ligefremt. Det står også klart, at alt bliver meget mere kompliceret, i samme øjeblik vi har med kulturer at gøre. Så sker der mærkelige ting og sager med forskelligartede og modsatrettede konsekvenser. For eksempel i tilfældet med det kulturbårne begreb ‘kejthåndet’! - Det er tydeligt et falsum, men uafrysteligt for de kejthåndede, for hvem det ikke ubetinget er en fordel at være blevet eksponerede, nu, hvor de er blevet værdiansat. Værdien af dem er pludselig både kulturelt og ufordelagtigt forskudt. Det ligger i ordet: - KEJTHÅNDET.

Tilsvarende forskydninger sker kulturerne indbyrdes. Blandt andet derfor skiller Islam sig kulturelt temmeligt forskudt ud som den absolut mest utilpassede rod i klassen. Vi kan også roligt værdiansætte Islam som absolut mindreværdig.
Ingen andre opfører sig nemlig så rædselsfuldt og med så dårlige manerer i godt selskab.
Uden håb om VARIG forbedring.

Med venlig hilsen
Emeritus.